Beretning ved LAL generalforsamling. 6. Marts 2010

Transkript

1 LaL Landsbynyt April årg. nr. 2 Beretning ved LAL generalforsamling 6. Marts 2010 Sidste års generalforsamling i Billund var første gang, hvor vi afholdt årsmøde og generalforsamling på én dag. Vi blev da også fra flere medlemmers side advaret mod at fortsætte med éndages møder, men besluttede at fastholde mødeformen indtil videre. I dag - til generalforsamling på Mors - kan vi da godt fra bestyrelsens side se, at vore medlemmer ikke er så talstærkt repræsenteret, og at vi nok enten kommer til at kigge på mødeformen, eller eventuelt lægger møderne mere centralt i landet. På sidste års generalforsamling fik vi et nyt bestyrelsesmedlem Margrethe Bonde Stenger fra Tønder, og hun har da allerede i årets løb markeret sig meget positivt og er blevet en god fornyelse i bestyrelsen. Den planlagt hvervekampagne, som både skulle skaffe nye medlemmer og udbrede kendskabet til LAL, startede fint med hjælp fra Landdistrikternes Hus (LDF HUS). Nedskæringer hos LDF HUS gav et stort afbræk i hvervekampagnen, og vi i bestyrelsen måtte erkende, at vi trods gode intentioner ikke selv magtede den store opgave, som vi gerne ville. Vi må senere forsøge at fortsætte kampagnen, som trods alt gav 30 nye medlemmer. Det må siges at være acceptabelt. Men når det så er sagt, har vi konstateret, at der mangler 60 medlemmer fra tidligere år. Om årsagen hertil er manglende økonomi i Lokalrådene, eller om LAL's service ikke er tilstrækkelig til, at man ønsker at være medlem, er usikkert. Vi hælder måske lidt til, at den service, vi i dag giver på hjemmesiden, kan Fortsættes på næste side. Indhold: Beretning... s.1 Leder... s.2 Referat fra Tossetræf... s.3 Blomstrende Landsby... s.4 Private fondes rolle... s.5 Ingen grund til ændring... s.6 Årets landsbytosse... s.7 Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?... s.7 La Laf landsbysamfund L andsforeningen

2 Landsbynyt Leder denne sparring. Men livet skal jo gå videre, og vi har lidt tag i Jette endnu, idet hun har lovet at medvirke i en lokal komité under Blomstrende landsby. Ole Olsen Formand LAL har som du kan læse andet sted i bladet afholdt årsmøde samt generalforsamling på Mors den 6. Marts. Det var måske ikke det mest centrale sted at afholde et sådant møde, men da vi tidligere har vedtaget, at vi vil komme rundt i landet og afholde disse møder, så var turen nu kommet til Nordjylland. Forhåndstilmeldingen var ikke overvældende, og da det så blev en forrygende snestorm fredag nat og lørdag formiddag så skrumpede deltagerantallet, og vores foredragsholder Flemming Just var sneet inde, så der blev ligeledes ændringer i programmet. Vi fik på mødet en debat om afviklingen af disse årsmøder, og der blev fra medlemmernes side fremsat ønske om for eftertiden at afholde disse møder over to dage på et centralt sted. Bestyrelsen har lyttet efter disse ønsker og vil i 2011 afholde mødet i trekantsområdet eller på Fyn. På generalforsamlingen sagde vi farvel til vores tidligere formand for LAL - nuværende kasserer Jette Hansen. Jettehavde på et tidligere tidspunkt meddelt, at det var hendes sidste periode, og vi har overtalt Alice Top-Rasmussen til at være ny kasserer. Vi kommer til at savne Jette. Og især formanden, der har haft en god sparringspartner i Jette, vil komme til at savne Under dagsordenspunktet Fremtidigt arbejde debatteredes et emne, som LAL finder uhyre vigtigt. Landdistrikternes Fællesråd (LDF) har inviteret til et samarbejde, hvor LAL kan blive en afdeling af LDF. Alle på generalforsamlingen var enige om, at denne idé skulle der arbejdes videre med i 2010 og at en fælles arbejdsgruppe skulle være klar med et færdigt oplæg til generalforsamlingen i På kan du læse invitationen fra LDF og se hvilke tanker, der ligger bagved en samling til en stor organisation på Landdistriktsområdet. Invitationen til samarbejde er ligeledes sendt til Landsbyerne i Danmark, (LID), men de har i første omgang takket nej til at indgå i dette samarbejde. Ved konstitueringen på det efterfølgende bestyrelsesmøde blev Margrethe Bonde Stenger valgt som ny næstformand, og Erik Rytoft Jensen blev ny sekretær. Vi havde under årsmødet og generalforsamlingen besøg af vores Nordiske venner fra Hela Norden ska leva, (HNSL). Vi afholdt bestyrelsesmøde om fredagen den 5. marts og det var heldigt, at de var nået frem inden vejene lukkede til fredag nat. Der var tre deltagere fra Sverige, én fra Finland, én fra Island og én fra Ålandsøerne. Vi manglede repræsentation fra Norge, men der var forfald på grund af sygdom. Vi fra LAL har som opgave at rette kontakt til Grønland og Færøerne og få dem gjort interesseret i det Nordiske samarbejde. Grønland har fået tilsendt en del materiale - blandt andet vedtægter - og overvejer i øjeblikket, hvilke muligheder de har for at være medlem. Der er en del økonomi i rejserne, og der skal findes fonde eller andet til hjælp med disse omkostninger. Ole Olsen Fortsat fra forsiden. medvirke til medlemsnedgangen. Siden giver jo fri adgang til oplysninger om aktiviteter, publikationer, nyhedsbreve - og ikke mindst - til at downloade Landsbynyt. Vi skal måske kigge på, om serviceydelserne kan adskilles i et forum for medlemmer og ikke-medlemmer. Vi har i årets løb været inviteret til mange møder i forskellige ministerier - en del af disse møder i samarbejde med LDF. LAL er som følge heraf blevet mere kendt, og rigtig mange spørger om hjælp eller beder os deltage i forskellige arbejdsgrupper. Også pressen har i årets løb henvendt sig mange gange. Vi kan altså glæde os over vort ry som en forening, der altid er god for en konstruktiv udmeldelse angående udvikling/eller forringelser i landdistrikterne. Anerkendelsen underbygges af en kontakt fra Rigsarkivet, som spurgte, om vi ikke havde materialer, der skulle arkiveres. Nu er alle LAL s papirer fra 1976 til og med år 2000 således tilgængelige på Rigsarkivet, og det er da lidt spændende, at vi nu er en så vigtig del af Riget, at vi skal være på Rigsarkivet. Lukkeloven er en af mange ting, som vi af politikerne har været indkaldt for at komme med vores kommentarer til en eventuel afskaffelse heraf. Vi har haft et godt samarbejdet med HK med at formulere deres indlæg, og også Nærbutikkernes Landsforening er glade for vores støtte til bevarelse af en del af lukkeloven. Vi er ligeledes med i det rådgivende udvalg for landdistrikter under indenrigsministeriet, som arbejder for at få unge mennesker til at flytte tilbage til landdistrikterne. Der er afsat penge i Landdistriktspuljen til at arbejde videre med de mange gode og konstruktive forslag, som i 2009 blev fostret på en konference i Skagen. Landdistrikternes Fællesråd, hvor jeg er næstformand, har i årets løb arbejdet med at adskille LDF og LD HUS så vi har et LDF, der arbejder med politik, og LD HUS, der laver konsulentopgaver. Opdelingen bør kunne sikre konsulentopgaver fra ministerier og andre, som måske hidtil har været utrygge ved at give disse opgaver til en politisk organisation. Blomstrende landsby blev omtalt i min beretning sidste år, da det var under udarbejdelse. Nu, hvor det første niveau er færdigt, og der er udarbejdet en manual, Fortsættes næste side. 2

3 Medlemsblad for Landsforeningen af Landsbysamfund 2010 nr. 2 Tidligere formand for LAL Jette Hansen siger farvel. Jette havde tidligere meddelt, at det var hendes sidste periode Beretning fortsat. kan vi konstatere, at det bliver LAL's hidtil største succes. Sekretariatet for Blomstrende Landsby vil komme i kontakt med mange landsbyer. Også byer, som LAL ikke kender, og nu drejer det sig om at udnytte denne effekt. Åbningen af programmet bliver den 8. maj i landsbyen Bregninge på Ærø, hvor blandt andre prinsesse Marie og fødevareministeren deltager. Efter den forventede landsdækkende presseomtale af programmet, kommer sekretariatet utvivlsomt på overarbejde med at klare forespørgsler om at blive Blomstrende landsby. Generalforsamlingen i år har besøg fra Finland, Sverige, Island og Ålandsøerne. Norge er også er medlem, men var forhindret i at være med. Jeg er med i bestyrelsen for sammenslutninen Hela Norden ska leva (HNSL) og har blandt andet som opgave at få indmeldt Grønland og Færøerne. Jeg kan fortælle, at der er kontakt til Grønland, som blot har bedt om flere oplysninger, inden de bliver indmeldt. Stor tak skal lyde til alle, som har været i kontakt med LAL i årets løb. Tak til bestyrelsen og suppleante,r som har gjort det nemt at være formand i det år, der er gået, og tak til vort redaktionsudvalg, som igen har lavet seks blade med spændende artikler. Ole Olsen (Forkortet af red. Læs hele beretningen på To gamle tosser Jens Jørgen Christensen og Knud Sørensen i hyggelig samtale. Referat fra Tossetræf Mors 5. marts Landsbytosser mødte frem: Knud Sørensen, Jens Jørgen Christensen og Bjarne Gregersen. Der var skriftlige hilsner fra Trine Testmann, Knud Jensen og Andreas Åbling. Stikord fra debatten: Hvad skal der til, for at et lokalsamfund udvikler sig? En udnævnelse til Danmarks kedeligste landsby? Eller en dom om, at Voldum skal nedrives? Når de rigtige kræfter er til stede i landsbyen, kan der ske en udvikling. Tænk globalt handl lokalt! spændende sted at bo! Samarbejdet mellem nye og gamle indbyggere skal fungere. Overordnet planlægning af f.eks. motorvejsnettet i Jylland. Det burde dengang have været det store H. Det blev det ikke men derimod en Østjysk linieføring. Vestjylland fandt sig i det. Og skaden er sket med mange kriseramte egne til følge. Men der kunne faktisk gøres en indsats for at råde lidt bod på skaderne. Få sikret en god motorvejsføring vest på/gode busser med internetadgang. I dag vil folk meget gerne bo på landet i dejlige og fredelige omgivelser og så køre langt væk på arbejde 1 time, hvis vejene er gode, og internettet fungerer optimalt. Så kan man også arbejde fra udkantstederne. Hvad kan vi gøre for landsbyerne? Få øje på de særlige kvaliteter og understøtte disse. Fritidslandbrug kan måske tage over, hvor det konventionelle stopper. Nyt liv til landdistrikterne ad den vej? Se til Norges landsbrugs- og bygdepolitik. Den omsiggribende centralisering betyder at vi som borgere mister medejer- skabet til vores samfund, det er faktisk en skandale. Landdistriktssamfundene lever for en stor del på kraften fra de lokale ildsjæle, som føler et ansvar for deres område. De skulle nødig blive klemt væk i forbindelse med centraliseringen og bureaukratiseringen, som nok kan tage lysten fra helt almindelige borgere. Udvikling af lokalsamfundet hvilke hindringer hvilke forudsætninger. Afdække stærke og svage sider. Blive bevidste om, hvad vil vi med vores samfund. Der er mange muligheder: Skovrejsning Stier Trampestier Liv i forsamlingshusene osv. Vil vi have beføjelser? Hvilke opgaver kan der være tale om? Forskønnelse Skole/friskole Udbygning i Landsbyerne Tage godt mod nye medborgere ved arrangementer inviteres de nye medborgere kl og de gamle kl Blomstrende landsbyer lyder som en god idé! Og så lige en opfordring: Hold fokus på: Hvad med fremtiden? Inspiration til det videre forløb? Mulighed for økonomi? Referent: Jette Hansen 3

4 Landsbynyt Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer og kommuner mulighed for at udmærke og synliggøre sig, med det mål at skabe udvikling og dialog lokalt. Den første landsby Bregninge på Ærø optages d. 8. maj 2010 I en række europæiske lande har man indført Blomstrende Landsbyer. Med programmet giver en tilsvarende mulighed i Danmark for at synliggøre de velfungerende lokalsamfund, og deres indsats for at gøre det attraktivt at bo og leve på landet. Programmets formål lægger op til at borgerne valgfrit og i fællesskab forholder sig til hvordan det er at bo og leve i deres landsby. Med dette udviklingsprogram gives danske landsbyborgere en unik mulighed for at skabe egen strategisk udvikling og dermed sætte kursen og farten i deres eget lokalsamfund. Programmet er inddelt i fem niveauer, som skal sikre, at der altid kan skabes en blomstrende fremdrift i netop den retning, som landsbyens borgere har mulighed, ressourcer og lyst til. Det første niveau, som Bregninge i dag tildeles, har som primært mål at synliggøre det, der allerede er i landsbyen. Ud fra aktiviteter, befolkning og fællesskab. De efterfølgende niveauer har hver sit område, som skal sikre en målrettet udviklingsindsats. Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby sikrer en politisk og praktisk udvikler kommunens, regionens og landets landsbyer, men på et fælles grundlag med plads til den enkelte landsbys forskellighed bl.a. indenfor bosætning, turisme og erhverv. Programmet synliggøres officielt ved et Blomstrende Landsby flag, der placeret centrale steder i landsbyen. Sådan bliver man en Blomstrende Landsby Hvordan bliver man en Blomstrende Landsby? Det spørgsmål kan man få svar på, når LAG Sønderborg afholder generalforsamling på Alsion tirsdag den 23. marts Her vil Carsten Blomberg Hansen, direktør i Landdistrikternes Fællesråd, fortælle om Blomstrende Landsby-programmet. Blomstrende Landsby er et udviklings- program, der giver landsbyboerne mulighed for at måle deres landsby i forhold til en række objektivt fastsatte kriterier. Hvis landsbyen har et landsbylaug, et rigt foreningsliv og et stærkt netværk og sammenhold, kan den kvalificere sig til én blomst. For at få fem blomster skal landsbyen kunne dokumentere, at her tænker og handler man ud fra bæredygtige principper. Blomstrende Landsby-programmet er udviklet af Landdistrikternes Fællesråd i samarbejde med førende landsbyforskere, og det har allerede fået stor national opmærksomhed. Der er nedsat en national programkomité, der har den tidligere formand for Folketinget, Christian Mejdahl, som formand. Og når Bregninge på Ærø den 8. maj udnævnes som Danmarks første Blomstrende Landsby, bliver det med deltagelse af både Fødevareminister Henrik Høeg og H.K.H. Prinsesse Marie. Sidstnævnte vil hejse flaget, der er det synlige bevis på, at Bregninge er en landsby i blomstrende udvikling. Det er altså for sent at blive Danmarks første Blomstrende Landsby. Men man kan stadig nå at blive den første i Sønderborg Kommune. Prinsesse Marie hejser blomsterflaget over Bregninge Den 8. maj bliver en særlig dag for borgerne i Bregninge på Ærø. Det er nemlig dagen, hvor Bregninge som den første landsby i Danmark udpeges som Blomstrende Landsby. I den anledning får landsbyen besøg af H.K.H. Prinsesse Marie. Hun vil hejse flaget, der er det synlige bevis på, at Bregninge er en landsby i blomstrende udvikling. Ved sin side vil prinsessen have formanden for den Nationale Komité for Blomstrende Landsbyer, Christian Mejdahl, der efter et langt liv i politik har sat sig i spidsen for arbejdet med landsbyernes udvikling. Han tøver ikke med at kalde dagen historisk ikke bare for Bregninge, men for alle danske landsbyer, hvor borgerne arbejder seriøst og målrettet med udvikling af deres lokalsamfund. - Jeg er kongehuset og H.K.H. Prinsesse Marie meget taknemmelig for, at hun med sin deltagelse i arrangementet bakker op om og skaber synlighed omkring arbejdet med at skabe udvikling uden for byerne. Det en fornem anerkendelse af den store frivillige indsats, som mange borgere i landdistrikterne yder, udtaler Christian Mejdahl. Belønning for hårdt arbejde Bregninges succes er resultatet af lang tids hårdt arbejde. For at kvalificere sig til den blomstrende titel har borgerne skullet måle deres landsby i forhold til en række kriterier fastsat af den nationale komité. Blomsterflaget bliver således det synlige bevis på, at borgerne i Bregninge har indsigt, udsyn, netværk og sammenhold, et rigt foreningsliv samt en organisation, der gør, at landsbyen kan tale med én stemme udadtil. - Bregninge er et fremragende eksempel på ægte landsbyudvikling, siger Christian Mejdahl. - Derfor glæder jeg mig også til den planlagte vandring gennem landsbyen, hvor de lokale borgere vil få lejlighed til at vise prinsessen, fødevareminister Eva Kjer Hansen og de andre gæster, hvad frivillige kræfter kan skabe. Et værktøj til udvikling I Bregninge vil man dog næppe tillade sig at hvile længe på laurbærrene. I maj kvalificerer man sig nemlig kun til det første af de i alt fem niveauer i Blomstrende Landsby-programmet, så der er stadig noget at stræbe efter. For at få et flag med fem blomster skal landsbyen vise, at man tænker og handler ud fra bæredygtige principper. - Blomstrende Landsby er et udviklingsprogram, der giver landsbyborgerne et værktøj til at fastsætte mål for udviklingen af deres lokalsamfund, forklarer Christian Mejdahl. Det naturligvis helt frivilligt for landsbyerne, om de vil være med, og hvor langt de vil være med. Men jeg er sikker på, at programmet vil kunne gavne den lokale udvikling, og at det i det hele taget vil sætte normerne for det fremtidige arbejde med landdistriktsudvikling. 4

5 Medlemsblad for Landsforeningen af Landsbysamfund 2010 nr. 2 Private fondes rolle i udvikling af natur, landskaber og landdistrikter Temadag: Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning Alle er velkomne. 20. maj 2010, Alexandersalen, Bispetorv 1-3, København K. Private fonde gør en betydelig indsats for udvikling i natur, landskaber og landdistrikter, enten alene eller i partnerskab med relevante aktører. Mange finder, at fondene gør en god gerning og at de er helt uundværlige. Andre spørger, om fondene ikke i virkeligheden gør det som stat og kommuner burde gøre. De grundlæggende spørgsmål til dagens indlægsholdere er: Hvilke mål er der sat for de enkelte fondes arbejde og, og hvordan ser de deres rolle fremadrettet? Hvordan fungerer samarbejdet mellem dem og f.eks. de lokale aktører Hvor går grænsen for dem i forhold til det offentliges rolle? Vi skal høre fra Åge V. Jensens Fond, Realdania og Bikubenfonden. Desuden har vi inviteret centrale interesseorganisationer og relevante instanser til at deltage i en paneldebat: Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landdistrikternes Fællesråd, Thisted Kommune, Landbrug & Fødevarer samt Skov- og Naturstyrelsen. Program 09:30-10:00 Ankomst og kaffe 10: Velkomst og introduktion til dagens tema. Professor Jørgen Primdahl, Skov & Landskab 10:10-10:40 Naturen og fonden - i evig udvikling. Direktør Anders Skov, Aage V. Jensen Naturfond :10 På førersædet i en naturudvikling. Finansdirektør Henning Skovlund Pedersen, Bikubenfonden Realdania filantropien på arbejde, Projektleder Karen Skou, Realdania Uddybende spørgsmål fra de studerende 12:00-13:00 Frokost Paneldebat inkl. 5 min.s indlæg. Foruden indlægsholdere er deltagerne: Præsident Ella Maria Bisschof-Larsen, Danmarks Naturfredningsforening, formand Lars Mortensen, Friluftsrådet, direktør Carsten Blomberg, Landdistrikternes Fællesråd, udviklingskonsulent Otto Lægaard, Thisted Kommune, direktør Lone Saaby, Landbrug & Fødevarer samt skovrider Søren Strandgård, Skov og Naturstyrelsen, Fyn Afslutning. Seniorrådgiver Hanne Tanvig, Skov & Landskab Deltagergebyr: kr. 800 ekskl. moms. Studerende kr. 300 ekskl. moms. (For studerende i modul 1 er det gratis). Tilmelding: senest d. 14. maj. Flere oplysninger fås hos Hanne Tanvig, eller hwt@life.ku.dk Oplysninger om Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning: 5

6 Landsbynyt INGEN GRUND TIL ÆNDRING Fronten mod den foreslåede liberalisering af lukkeloven er omfattede og nærbutikkernes landsforening og samarbejdspartnerne opgiver ikke kampen Af journalist Karl Vilhelm Christiansen -Som udgangspunkt kan vi ikke se nogen grund til at ændre den nuværende lukkelov, siger Jørgen Hoppe, formand for HK Handel. -Men vi har erkendt, at vi ikke kan stoppe første del af liberaliseringen med udvidelsen af muligheden for søndagsåbent fra 21 dage til 31. Derfor koncentrerer vi os om at forpurre anden del, hvorefter det stort set bliver muligt at holde åbent hele tiden. -Vor reaktion skyldes først og fremmest hensynet til vore medlemmer, fortsætter Jørgen Hoppe. -Det er svært at se, hvordan vore medlemmer kan få mulighed for et ordentligt familieliv med den ubegrænsede åbningstid. Vi har da også en klar kongresbeslutning om at modarbejde den foreslåede liberalisering. -Men vi ser også på, at man øjensynligt ved en liberalisering ødelægger den finmaskede butiksstruktur, vi har i dag. For der er ingen tvivl om, at mange nærbutikker må lukke, hvis de foreslåede ændringer gennemføres i 2012, og at handelen vil blive koncentreret i supermarkeder og store centre. Vi kan heller ikke se nogen rimelig grund til ændringerne, for der er masser af muligheder for at købe ind i dag. -Der er desuden ingen tvivl om, at udviklingen efter en liberalisering af lukkeloven med den medfølgende lukning af mange små nærbutikker vil medføre store gener for specielt ældre mennesker med ringe eller ingen adgang til en bil. Rulles tilbage -Yderligere viser undersøgelser, at når den sidste butik lukke i et lille samfund, så falder ejendomspriserne. -HK Handel sagde ja til den nuværende lukkelov, fordi de små butikker og kiosker kunne have en fordel ved at kunne være åbne på tidspunkter, hvor de store supermarkeder er lukkede. Jørgen Hoppe understreger, at HK Handel har forsøgt at drive lobbyvirksomhed over for alle partier på dette område. -Nu koncentrerer vi os om at få oppositionen til at love, at hvis den kommer til magten, så rulles den sidste del af ændringerne tilbage. Han håber så, at de radikale ikke vil binde sig til regeringen og at både de radikale og regeringen kan overtales til at følge udviklingen på butiksområdet nøje under den første fase af ændringen af lukkeloven gennem nedsættelsen af en analysegruppe. Unødvendigt Der er et bredt samarbejde omkring modstanden mod liberaliseringen af lukkeloven. Blandt butikkerne er det ikke blot nærbutikker og kiosker, der vil blive ramt af lukkelovens forringelse. Det gør slagtermestre og andre med specialbutikker også. Direktør Torsten Buhl fra Danske Slagtermestre tager klart afstand fra lovændringerne: -Ændringerne er unødvendige og i uheldigste fald skadelige. Og deres betydning er ikke belyst. Vi har kraftigt over for politikerne efterlyst en nøjere analyse af konsekvenserne, og den blev lovet fra regeringens side. Men den er ikke kommet. -Det er vigtigt at huske, at hvis butiksstrukturen ændres, kan der ikke laves om på den udvikling. Butikkerne på landet har ofte åbent om søndagen og har en vigtig del af deres omsætning derved. Så vi opfordrer politikerne til at træde varsomt. -I Sverige har man ikke længere nærbutikker og slagterbutikker og andre specialbutikker findes kun i centre og supermarkeder. Landsbyer og store dele af byerne er uden butikker. Er det den udvikling, man ønsker? Vi har været med til at foreslå oprettelsen af en analyse- og følgegruppe, der skal se på udviklingen i første fase og betragte situationen i andre lande. Specialbutikker Torsten Buhl understreger, at Danske Slagtermestre i denne sag samarbejder med HK Handel og andre, og at man er helt på linie i denne sag med de andre specialbutikker som bagere, fiskehandlere og ostehandlere -Vore medlemmer har ofte små butikker og ønsker ikke længere åbningstid. Det er for dyrt for dem, fordi der hele tiden skal være faglært arbejdskraft til stede, når en slagterforretning er åben. -Yderligere viser undersøgelser, at der ikke i befolkningen er det store behov for ændringer i lukkeloven. Der er stort set ikke noget, der taler for ændringerne i lukkeloven. Alt fagligt taler imod, som også den forøgede transport med forurening og brændstofforbrug gør det. -Politikerne har blot truffet deres beslutning om liberaliseringen ved at slå op i nogle partiprogrammer og foretage en ideologisk baseret beslutning. Alvorligt Også forskningen kommer med et klart bud på, hvad der kan ske ved den foreslåede revision af lukkeloven. Flemming Just, leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, fortæller, at man klart kan se butikkerne i selv større landsbysamfund lukke. -Ændringerne i lukkeloven forstærker denne udvikling, der vil få en stor og negativ betydning for specielt de beboere, der er uden adgang til en bil. Andre arbejder i større byer og køber ind der, måske også fordi det passer bedre til vedkommendes livsstil. Det gør det i forvejen svært at være købmand i en landsby.. -Vore undersøgelser viser tydeligt, at det for alvor slår et landsbysamfund i stykker, når det sidste mødested som en forretning eller en skole lukker. Det lokale indkøbssted har ofte opfyldt denne vigtige funktion som landsbyens sociale samlingspunkt. Og udviklingen med butiksdød går højere op til selv ret store byer. -Lukkelovens ændring er et udtryk for, at man satser på individualisme og at man lader for eksempel dem uden biler betale. Det er et udtryk for centralisering, der også vil tage fat i byerne. Her vil folk i selv store områder se deres butikker forsvinde. -Regeringen har talt om Danmark i Balance. Men lukkelovens revision vil få udviklingen til at gå i den modsatte retning og vil svække yderområderne, som flere andre tiltag gør det. Ændringerne går desuden i den modsatte retning af intentionerne i planloven, hvor målet er et bredt udbud af indkøbsmuligheder også i mindre samfund, understreger Flemming Just. Fortsættes næste side. 6

7 Medlemsblad for Landsforeningen af Landsbysamfund 2010 nr. 2 Årets Landsbytosse 2010 TAK Tak for udnævnelsen. Tak for det smukke fad. Det er jeg rigtig glad for og stolt af. Det var en stor overraskelse at denne pris skulle tilfalde mig. At både udnævnelse og overrækkelse skete på en noget utraditionel måde gør ikke begivenheden mindre. Jeg havde ikke mulighed for at være med ved udnævnelsen. LAL havde ikke mulighed for at være med i forbindelse med overrækkelsen, som fandt sted ved en mindre reception på Rådhuset i Terndrup. Her var der flotte ord fra såvel borgmester som andre politikere og forskellige græsrødder. Det varmer og sender et kraftigt signal om, og bekræfter, at det måske ikke er så tosset endda, det man bruger en stor del af fritiden på. Og hvem er han så - Årets Landsbytosse 2010?? Oprindelig thybo. Født i 1952 i den lille landsby Fårtoft, som ligger ca. 3 km. øst for Thisted. Blev i 1976 gift med Gurli, som er lidt yngre. Ligeledes thybo født i Nytorp, som også en lille landsby, beliggende ca. 3 km. øst for Hanstholm. Vi har to piger, som for længst selv har stiftet familie og begge bor på landet her i Himmerland. De har beriget os med fem børnebørn. Tog i tidernes morgen en handelsuddannelse med værktøj og beslag som det fremherskende og har nu arbejdet inden for dette område i hen ved 40 år. Med et par mellemstationer i henholdsvis Hanstholm og Vestbjerg landede vi i 1984 i Aarestrup, landsbyen midt i Himmerland. Og hvad beskæftiger Landsbytossen 2010 sig så med? Jeg har før tituleret mig selv som landsbytosse, som til tider er min hovedbeskæftigelse. Det kan man som bekendt ikke leve af. Derfor har jeg et job som sælger i en af landets største trælastvirksomheder. Har base i eksportafdelingen som udelukkende arbejder med Grønland. Det bringer mig derop 4 6 gange, eller ca. 100 dage, årligt. Landsbymæssigt har jeg gennem årene taget turen rundt i forskellige lokale foreningers bestyrelser og haft formandsposten i flere af dem. Det være sig Idrætsforeningen, Borgerforeningen, Brugsforening og Vandværket. Har siddet 12 år i Sparekassen Himmerlands repræsentantskab. Har desuden en ganske kort periode siddet i bestyrelsen for LAL. Var med til at etablere Gregers Krabbe Friskolen i Aarestrup. Var ligeledes med til at etablere Landsbyrådet i den tidligere Støvring Kommune og blandt initiativtagerne til Landsbyrådet i Rebild Kommune. Jeg er pt. formand for Landsbyrådet samt Vandværket og Borgerforeningen i Aarestrup. Har desuden en enkelt bestyrelsespost i et erhvervsdrivende aktieselskab. Endnu en gang tak for prisen. Aarestrup, april 2010 John E. Sørensen Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges? Den 9.februar 2010 deltog jeg som bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Landsbysamfund i konferencen: Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges arrangeret af Sophia Tænketank. Knapt 150 deltagere fra hele landet repræsenterende både Folketingets Uddannelsesudvalg, kommunalpolitikere, skoleforvaltninger, skolebestyrelser, skoleledere, lærere og pædagoger, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Skole og Samfund, Landsforeningen af Landsbysamfund, Pædagogiske Psykologers Forening, Friskolernes Kontor, lærerkredse, skolepsykologer, skolekonsulenter samt enkelte journalister overværede i alt otte oplæg og deltog i to gruppearbejder, hver af én times varighed. Det hele med henblik på at kvalificere både debat og beslutningsproces, når lokalskolen skal drøftes med henblik på udvikling eller nedlæggelse. Det var en dag med koncentreret indspark fra særdeles kompetente indlægsholdere og engagerede deltagere, som debatterede i bredt sammensatte grupper. Se mere på under følgende overskrifter: 1. Læringsmiljø og faglig kunnen. 2. Fup eller fakta. 3. Udvikling. 4. Giv tid til debat i processen og erkend lokalskolens betydning for lokalsamfundet. Der udgives endvidere en hvidbog fra konferencen. Margrethe Stenger, Branderup margrethe@lal.dk Alliance Hanne Nielsen, formand for Nærbutikkernes Landsforening, er glad for det brede samarbejde omkring lukkeloven. -Vi kan se, at vi står relativt stærkt i en alliance med organisationer som HK Handel, Danske Slagtermestre (og dermed også de andre specialbutikker) og Landsforeningen for Landsbysamfund, siger hun. -Desuden er Forbrugerrådet og flere andre meget betænkelig ved lovændringerne, og forskningen viser de alvorlige konsekvenser for butikker, for landsbyerne og samfundet generelt og for de udsatte og svage befolkningsgrupper. Det er derfor glædeligt, at vi i samarbejde er ved at få grundlagt en målrettet og perspektivrig kampagne mod liberaliseringen af lukkeloven. For i løbet af kort tid vil denne liberalisering kunne føre til en stærk centralisering og monopolsituation i butiksverdenen, med alvorlige konsekvenser for alle andre end de store supermarkedskæder, slutter Hanne Nielsen. Artiklen er venligst udlånt fra NBL 7

8 Returadresse ved uanbringelighed: Jens Jørgen Andreasen, Søndermarksvej 46, Sejet, 8700 Horsens (8245 ARC) ISSN Landsbynyt Girokonto Landsforeningen Af Landsbysamfund har Sparekassen Østjylland som pengeinstitut reg. nr konto nr Frist for stof til næste Landsbynyt d. 10. maj 2010 Kontingent og abonnementsbetaling Medlemsforeninger: 525 kr. Ekstra blade 75 kr. pr. årgang. Firmaer: 525 kr. Enkeltmedlemmer: 200 kr. Abonnementer: 175 kr. Støttebidrag til foreningens arbejde modtages gerne. Nye medlemmer og abonnementer, ændringer og tilkøb af blade: Henvendelse Jens Jørgen: HUSK at melde adresseændring til Jens Jørgen Andreasen så snart det sker VIGTIGT Husk at betale kontingent! Landsbynyt elektronisk Alle medlemmer kan få Landsbynyt tilsendt elektronisk. Ikke-medlemmer kan abonnere. Et års abonnement koster 100 kr. Kontakt Layout: Ivan Jacobsen, Engmosen 2, Lysabild 6470 Sydals Tryk: BESTYRELSEN I LAL Formand Ole Olsen Bildsøvej 165, Næsby strand, 4200 Slagelse / / ole@lal.dk Næstformand Margrethe Bonde Stenger Smedegade Branderup / margrethe@lal.dk Kasserer Alice Top-Rasmussen Lærkevej Stenstrup / atop@mail.dk Medlemsregistrator Jens Jørgen Andreasen Søndermarksvej 46, Sejet, 8700 Horsens / jla@lal.dk Sekretær Vibeke Davidsen Skrænten 17, Sevel 7830 Vinderup / vibeke@lal.dk Bestyrelsesmedlem Gunhild Olesen Møller Strædet 38, 7990 Øster Assels gunhild@lal.dk Bestyrelsesmedlem Erik Rytoft Jensen Vestergade 29, 6630 Skodborg / erik@lal.dk 1. suppleant Inger Plauborg Tandsgårdvej Sydals / Mail: inger@lal.dk 2. suppleant Vakant Sekretariat Landdistrikternes Hus Jacob Gades allé 5, 6600 Vejen Hjemmeside: og