VI MØDES I MESSECENTER HERNING OG HERNING KONGRESCENTER. - produktion, natur og miljø. PROGRAM Plantekongres januar

Transkript

1 - produktion, natur og miljø VI MØDES I MESSECENTER HERNING OG HERNING KONGRESCENTER PROGRAM Plantekongres januar

2 VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE OG PLANTEKONGRESSEN I NYE RAMMER Nu skal vi prøve noget nyt. Vi frisker kongressen op, og du kan glæde dig til nye oplevelser, men trygt regne med den sædvanlige høje kvalitet og faglighed. TAK TIL VORES SPONSORER SPONSORER En iøjnefaldende forandring er, at Plantekongres 2016 foregår på to lokaliteter - dels i Messecenter Herning, dels i Herning Kongrescenter. Vi anbefaler, at du kører til Messecenter Herning og parkerer din bil. Herfra vil vi guide dig rundt, så du befinder dig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. En anden synlig forandring er de mange gratis busser, som på bare 8 minutter bringer dig mellem de to lokaliteter. Årsmøde for Planteproduktion (Landsplanteavlsmøde) er kongressens startskud, som vi glæder os til at holde under store forhold i Messecenter Herning. Traditionen tro møder der cirka mennesker op, og i år ønsker vi god plads til alle og et årsmøde med masser af debat, afstemninger i salen og en skarp konferencier, som styrer mødet og presser indlægsholderne til at give klare svar. Snyd ikke dig selv for at tage del i årets store fællesmøde for alle, som holder af det åbne land og er engageret i fremtiden for danske planteproduktion. Forandringerne har også ramt selve kongressen, som starter efter frokost onsdag den 20. januar. Vanen tro sammensætter du din personlige plantekongres, men i år er repertoiret udvidet fra 88 til 99 sessioner, hvoraf de 11 sessioner foregår i Messecenter Herning onsdag eftermiddag. I Messecenter Herning kan du også krydre din dag med et besøg på FarmerTech-udstillingen. Vi forventer ca deltagere landmænd, rådgivere, firmakonsulenter, ansatte i kommuner, ansatte i styrelser, forskere, studerende, landbrugselever og mange andre. Kom og tag del i fælleskabet, plej dit netværk, og bliv tanket op med ny viden, friske tanker og skæve ideer. Glæd dig til at bladre i programmet, og sammensætte din personlige plantekongres. Vi glæder os rigtig meget til at byde dig velkommen til en stor og nytænkt kongres. JENSEN SEEDS A/S MEDIEPARTNER MEDIEPARTNER ARRANGØRER AARHUS AU UNIVERSITET Formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Gdr. Torben Hansen Direktør for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Niels Halberg, Aarhus Universitet Prodekan for erhvervsog myndighedssamarbejde Erik Bisgaard Madsen, Københavns Universitet 2 FORSIDEBILLEDE: LANDBRUGSMEDIERNE

3 ÅRSMØDE FOR PLANTEPRODUKTION Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion indbyder til årsmøde onsdag den 20. januar 2016 i Messecenter Herning - hal M Kaffe og morgenbrød Velkomst Vækst er vores spidskompetence Gårdejer Torben Hansen, formand, Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Regeringens vision for det åbne land Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen Fra datoregime til godt landmandsskab Debat mellem Eva Kjer Hansen og Torben Hansen Hvor vokser pengene? Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Institutleder Henrik Zobbe, Københavns Universitet Hvordan bliver danske landmænd rige og lykkelige? Debat mellem Ivar Ravn og Henrik Zobbe Konferencier: Direktør Henrik Lisberg, LandbrugsMedierne Frokost (se side 34) GRATIS ADGANG TIL ÅRSMØDET HUSK TILMELDING Kongressen starter i både Herning Kongrescenter og Messecenter Herning 3

4 KONGRESPROGRAM HERNING KONGRESCENTER ONSDAG 20. JANUAR Raps Jord Tidlig såning På kryds og tværs Målrettet regulering Side Landsforsøgene med vinterraps Healthy soils 3 Sådan etableres vintersæd tidligt 4 Højaktuelt emne 5 Miljøindsatsen i en ny kontekst sådan! Side Stil skarpt på rapsdyrkningen 10 Værdien af efterafgrøder 11 Planteværn i tidligt sået vintersæd 12 Nudging et effektfuldt puf 13 Miljøindsatsen i en ny kontekst - konsekvenser! KAFFEPAUSE Side Side Rapsjordlopper og kålbrok 25 Oil seed rape the UK way 18 Jordens mikro- og makrobiologi 26 Jorddata med høj opløselighed. Målinger og betydning Planteværn 19 Nye forsøg og strategier i ukrudtsbekæmpelsen (Gentages i session 43) 27 Nye forsøg med sygdomsog skadedyrsbekæmpelse (Gentages i session 51) 20 Mads og dilemmaer på landet I 28 Mads og dilemmaer på landet II 21 Vandområdeplanerne - de kystnære farvande 29 Forslag til yderligere regulering af N-anvendelsen KONGRESMIDDAG TORSDAG 21. JANUAR Side IT på bedriften 33 Nyt om optimeret planteværn med brug af vejrdata Pløjefri dyrkning 34 Conservation agriculture 35 Nye planteværnsmidler 36 Omlægning til økologi markedet og landmanden Målrettet regulering 37 Regulering baseret på lokale målinger i vandløb KAFFEPAUSE Side Side Apps som værktøjer i planteproduktionen 49 Nyt om IT i markdriften 42 Kvælstofdynamik, kulstoflagring og jordstruktur ved pløjefri dyrkning 50 Pesticidforbrug ved pløjefri dyrkning 43 Nye forsøg og strategier i ukrudtsbekæmpelsen (Gentagelse af session 19) 51 Nye forsøg med sygdomsog skadedyrsbekæmpelse (Gentagelse af session 27) 44 Omlægning til økologi få svar på dine spørgsmål 52 Debat om dansk jordbrugsforskning Gødskning 45 Kom let i gang med præcisionsjordbrug 53 Nyt fra Landsforsøgene med gødskning (Gentages i session 84) FROKOST Side Korn 57 Etablering af vintersæd Teknik 58 Teknik til bearbejdning af majsstub 59 Herbicidresistens i praksis 60 Livskvalitet, trivsel og drivkraft 61 Biokuls relevans i dansk sammenhæng Side Afregning af korn på basis af kvalitet 66 Big data og præcisionsjordbrug 67 Pesticidovervågningen i Danmark 68 Fra god kommunikation til gode resultater 69 Opnå en høj og sikker 1.-års effekt af husdyrgødning KAFFEPAUSE Side Side Sådan bliver vårsæd en succes! 81 Dyrk havre! 74 Anvendelse af mekanisk blandede gødninger 82 Kvitterer jorden for faste kørespor? 75 Evaluering af den danske godkendelsesordning for pesticider 83 Ny DNA-teknik til bedre IPM-strategier 76 På sporet af fremtidens landbrug 84 Nyt fra Landsforsøgene med gødskning (Gentagelse af session 53) 77 Effekt af afgasning på N-virkning og -udvaskning 85 Nitrifikationshæmmere til at sikre N-udnyttelsen 4

5 MESSECENTER HERNING Grovfoder Planteavlsøkonomi Frø Bioraffinering Ledelse i planteavlen Proteinforsyning på svinebrug 6 High outputs of grass and maize in north west Europe 14 Kløvergræs vejr og management 22 Hold på kvælstoffet efter majs 30 Dyrkning af majs og økonomi i grovfoderproduktionen 7 Benchmark dine maskinomkostninger! 15 Forøg din likviditet 23 Sædskifteøkonomi 31 Fremstillingspriser 8 Dansk markfrø i globalt perspektiv 16 Havefrø og nye frøafgrøder i Danmark 24 Årsmøde i Frøsektionen I 32 Årsmøde i Frøsektionen II A Grøn bioraffinering D Det nyeste om pil og poppel G Muligheder med halm K Højværdiprodukter af sidestrømme og restprodukter B Ledelsesudfordringer og udviklingsmuligheder E Ledelse i internationalt perspektiv H Løbende forbedringer er en vej til bedre resultater L Dynamisk strategi som grundlag for ledelse C Øg værdien af dit foderkorn F Proteinforsyningen på svinebedrifter J Dyrkning af hestebønner Se side 6-7 Se side 8-9 Biologi 38 Sådan udvikles de nye sorter! Miljø 39 Vandråd hvad lærte vi? Natur 40 Markvildtstiltag der virker 46 Fokus på bygs indholdsstoffer 47 Klimaeffekt ved dyrkning af lavbundsjorde 48 3-beskyttet natur 54 Naturlige farver fra planter i fødevarer 55 N-regulering i andre EU-lande og overimplementering 56 Resultater af Natura 2000-indsatsen Økologi 62 Nyt fra de økologiske markforsøg 63 Styret dræning danske erfaringer og muligheder 64 Prioritering af den danske natur 70 Øg holdbarheden og indtjeningen i græsmarken 71 Ændret fosforregulering 72 Skala og ambitioner for den danske natur 78 Dyrk din egen gødning og hold på den! 79 Vådområder 80 Målrettet tilskud til naturpleje 86 Næringsstofferne retur til markerne! 87 Jordfordeling perspektiver til øget samfundsværdi 88 Effekten af naturpleje 5

6 ONSDAG 20. JANUAR MESSECENTER HERNING - HAL M A Grøn bioraffinering FORDOBLING AF PRODUKTIONEN PR. HA SENIORFORSKER UFFE JØRGENSEN, AU PROTEINEKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE PH.D. I BIOREFINERY TECHNOLOGIES MORTEN AMBYE-JENSEN, AU BIORAFFINERING Udnyttelsen af solens indstråling under vækstsæsonen kan forbedres. I flere traditionelle afgrøder som korn udnyttes store dele af vækstsæsonen ikke. Der skal ske et skift til mere effektive afgrøder som græs og kløver, der samtidig giver mulighed for produktion og udvinding af store mængder protein. B Ledelsesudfordringer og udviklingsmuligheder LEDELSESUDFORDRINGER I FREMTIDEN VIRKSOMHEDSKONSULENT JØRGEN KROER, SEGES SÅDAN BRUGER JEG LEDELSESVÆRKTØJER! LANDMAND MIKKEL BUUS JENSEN, MB LANDBRUG, NIBE BEDRIFTSLEDELSE Hør resultater fra interviews af 20 ejere og 10 driftsledere om deres aktuelle ledelsesudfordringer og deres forventninger til vigtige ledelsesmæssige fokuspunkter i årene fremefter. Desuden præsenteres værktøjer, som kan understøtte den ledelsesmæssige udvikling. C Øg værdien af dit foderkorn VÆRDIEN AF PROTEINET I KORN TIL SVINEFODER CHEFKONSULENT PER TYBIRK, SEGES SÅDAN PÅVIRKES FODERKVALITETEN AF KORNET CHEFKONSULENT, GØDSKNING LEIF KNUDSEN, SEGES PROTEIN TIL SVIN En stor del af proteinet i svinefoder stammer fra korndelen i foderet. Protein i korn har dog ikke en optimal sammensætning af aminosyrer til fodring af svin. I sessionen bliver betydningen af dette belyst, samt mulighederne for at påvirke proteinindhold og kvalitet med gødskningen. 6

7 ONSDAG 20. JANUAR MESSECENTER HERNING - HAL M D Det nyeste om pil og poppel BIORAFFINERING DYRKNING AF ENERGIPIL SENIORKONSULENT SØREN UGILT LARSEN, AGROTECH DYRKNING AF POPPEL PH.D.-STUDERENDE ANDERS TÆRØ NIELSEN, KU Dyrkning af pil og poppel kan være alternative afgrøder med god miljøprofil. Bliv opdateret med de seneste forsøgsresultater og erfaringer med gødskning og dyrkning af pil og poppel. Fokus på muligheder, aktuelle sidegevinster og barrierer ved dyrkningen. E Ledelse i internationalt perspektiv BEDRIFTSLEDELSE PLANTEPRODUKTION PÅ HA KRÆVER LEDELSE - SÅDAN GØR VI! ASSOCIATED MANAGER ESBEN NIELSEN, CONTINENTAL FARMER GROUP, UKRAINE ERFARINGER MED LEDELSE I UDLANDET INTERNATIONAL PLANTEPRODUKTIONSRÅDGIVER CHRISTIAN HALDRUP, SEGES En dansk landmand sidder i ledelsesteamet for ha i Ukraine og har tidligere arbejdet flere år i Polen. Han deler ud af sine erfaringer om ledelse i stor skala og suppleres af en dansk rådgiver, der arbejder i udlandet og fortæller om sine erfaringer med ledelse i udlandet. F Proteinforsyningen på svinebedrifter PROTEIN TIL SVIN PROTEINFORSYNINGEN I DANSK SVINEPRODUKTION - ET OVERORDNET PERSPEKTIV VICEKONCERNDIREKTØR JESPER PAGH, DLG FODRING MED HESTEBØNNER PROJEKTCHEF ELSE VILS, SEGES Dansk svineproduktion beslaglægger et stort areal med soja i Sydamerika, og der kan spares meget import ved at øge proteinproduktionen i Danmark. I sessionen belyses de overordnede miljømæssige konsekvenser ved proteinimporten, og der gives anvisninger på, hvordan hestebønner passer ind i svinefoderet. For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. 7

8 ONSDAG 20. JANUAR MESSECENTER HERNING - HAL M G Muligheder med halm FORBEHANDLING AF HALM DRIFTSLEDER MOGENS MØLLER HANSEN, AU DEN BEDSTE HVEDE TIL BIORAFFINERING PROFESSOR CLAUS FELBY, KU BIORAFFINERING Der er en stor uudnyttet halmressource, som kan gøres til en god forretning. Kvaliteten og sammensætningen af halmen afhænger bl.a. af dyrkningsbetingelser og sorter. Metoder til forbehandling af halm beskrives, og de økonomiske potentialer i anvendelsen af halm til forbrænding, bioraffinering og biogas belyses. H Løbende forbedringer er en vej til bedre resultater BEDRIFTSLEDELSE FORBEDRINGSKULTUR OG LØBENDE FORBEDRINGER SPECIALKONSULENT ULRIK TOFTEGAARD, SEGES SÅDAN GØR VI DET HELE TIDEN LIDT BEDRE I DAGLIGDAGEN GODSEJER JOACHIM MOLKTE, LYSTRUP OG JOMFRUENS EGEDE GODSER Med inspiration i Lean, Six Sigma, Forbedringskultur mv. har mælkeproducenterne gennem nogle år arbejdet med løbende forbedringer, tavlemøder mv. Hør, hvorfor og hvordan en bedriftsejer har implementeret Lean i virksomheden og herunder effekten af processen. J Dyrkning af hestebønner PROTEIN TIL SVIN SÅDAN OPNÅR DU EN HØJ DYRKNINGSSIKKERHED I HESTEBØNNER PLANTEAVLSKONSULENT ANDERS SMEDEMAND MUSSE, SØNDERJYSK LANDBOFORENING SÅDAN DYRKER JEG HESTEBØNNER SVINEPRODUCENT TORBEN LEI, SØNDERBORG Hestebønner er en oplagt afgrøde til produktion af protein til foder, og interessen for afgrøden er stigende. Her gives praktiske anvisninger på dyrkningen af hestebønner. 8

9 ONSDAG 20. JANUAR MESSECENTER HERNING - HAL M K Højværdiprodukter af sidestrømme og restprodukter BIOBASERET LIM TIL STENULD PROGRAMME MANAGER, PH.D., DORTHE LYBYE, GROUP DEVELOPMENT, ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S SAPONIN OG ANDRE HØJVÆRDISTOFFER FRA SUKKERROEBLADE DIREKTØR ORLA MØLLER PETERSEN, SAPONIN INNOVATION CENTRE EUROPE BIORAFFINERING Der er et stort politisk ønske om udfasning af fossile produkter til fordel for biobaserede. Spændende muligheder findes i en række værdikæder fra produktion af byggematerialer til farma-produkter. Hør mere om nogle af disse muligheder og herunder saponin som naturens eget beskyttelsesmiddel mod råd, svamp og insekter. L Dynamisk strategi som grundlag for ledelse SÅDAN FUNGERER DYNAMISK STRATEGI! SPECIALKONSULENT WILLIAM SCHAAR ANDERSEN, SEGES MIN DYNAMISKE STRATEGI LANDMAND RASMUS DRESEN, HOLGERSMINDE, KETTINGE BEDRIFTSLEDELSE Dynamisk Strategi er blevet modtaget rigtigt godt, og der er opsamlet mange brugbare erfaringer. Hør nærmere omkring indhold og funktion af dynamisk strategi og få konkrete eksempler på, hvordan det kan bruges i daglig ledelse. For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. 9

10 ONSDAG 20. JANUAR Landsforsøgene med vinterraps 2015 VÆKSTREGULERING OG SVAMPEBEKÆMPELSE SPECIALKONSULENT, PLANTEVÆRN MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES LANDSFORSØG MED DYRKNING AF VINTERRAPS CHEFKONSULENT, LOVE OG REGLER JON BIRGER PEDERSEN, SEGES RAPS Vækstsæsonen 2014/15 bød på nye udfordringer, hvor et varmt og mildt efterår og vinter blev afløst af en kølig vækstsæson. Det medførte blandt andet en meget lang blomstringsfase og en forholdsvis sen høst. 2 Healthy soils HEALTHY SOIL: DEFINITION AND HOW WE REACH IT AGRONOM VICTOR LEFORESTIER, SLY FRANCE, FRANKRIG JORD We need to assist the capacity of the soil to function as a vital living ecosystem that sustains plants, animals, and humans. This session tells you how to get a healthy soil using cover crops and minimum tillage. Sessionen afvikles på engelsk. 3 Sådan etableres vintersæd tidligt TIDLIG SÅNING TIDLIG ETABLERING AF VINTERSÆD - FORDELE/ULEMPER OG SORTSVALG LANDSKONSULENT, KORN LARS BONDE ERIKSEN, SEGES SÅDAN ETABLERES HYBRIDVINTERBYG SALES AND FIELD TECHNICIAN MOGENS STEENHOLT MOGENSEN, SYNGENTA I de år, hvor vejrforholdene tillader det, vil det være oplagt at påbegynde såningen af vintersæden tidligt. Der vil ofte være en udbyttemæssig fordel, og sår man senest den 7. september, kan den tidlige såning anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder. 4 Højaktuelt emne? PÅ KRYDS OG TVÆRS Emnet bliver særdeles aktuelt, idet indholdet først fastlægges omkring nytår. 10

11 HERNING KONGRESCENTER 5 Miljøindsatsen i en ny kontekst - sådan! UDMØNTNINGEN AF 16-PUNKTSPLANEN NN DE MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF PLANEN INSTITUTLEDER ERIK STEEN KRISTENSEN, AU MÅLRETTET REGULERING 6 High outputs of grass and maize in north west Europe GROVFODER Sådan gennemføres regeringens 16-punktsplan for landbrugs- og fødevareområdet. Den indeholder bl.a. forslag om, at undergødskningen skal udfases, at harmonikravet på slagtesvinebrug skal hæves fra 1,4 til 1,7 DE/ha, at kravene om randzoner og efterafgrøder fjernes, samt at regulering af mark og stald skal adskilles. Emnet forsættes i den efterfølgende session 13: Miljøindsatsen i en ny kontekst konsekvenser! CHALLENGES IN FODDER CROPS IN HIGH-OUTPUT SYSTEMS IN NORTH WEST EUROPE PROFESSOR DIRK REHEUL, GHENT UNIVERSITY, FACULTY OF BIOSCIENCE ENGINEERING, BELGIUM PERSPECTIVES IN RELATION TO DANISH CONDITIONS LANDSKONSULENT, GROVFODER KARSTEN A. NIELSEN, SEGES Production potential of grassland and maize in high output systems in north west Europe and how to deal with limiting factors such as nutrient losses, import of protein and availability of land. Sessionen afholdes på engelsk. Opstilling af kandidater til Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift (SFG) 7 Benchmark dine maskinomkostninger! FÅ OVERBLIK OVER DINE MASKINOMKOSTNINGER MED ANALYSER LANDSKONSULENT, PRODUKTIONSØKONOMI MICHAEL HØJHOLT, SEGES SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! MASKINKONSULENT SØREN GEERT JØRGENSEN, GEFION PLANTEAVLSØKONOMI Maskinomkostningerne er en stor post på planteavlsbedrifter, og de bør derfor have landmændenes fulde bevågenhed. Driftsgrensanalyserne giver gode muligheder for at screene maskinomkostningerne på den enkelte bedrift mere detaljeret, end det tidligere er gjort. 8 Dansk markfrø i globalt perspektiv DANSK GRÆS- OG KLØVERFRØPRODUKTION I ET GLOBALT PERSPEKTIV CHEFKONSULENT NIELS ELMEGAARD, BRANCHEUDVALGET FOR FRØ SÅDAN DYRKER JEG STRANDSVINGEL! LANDBRUGSINSPEKTØR NIELS MIDTGAARD, GAVNØ GODS FRØ Frødyrkning er økonomisk attraktivt, men dansk frø er udsat for hård konkurrence på de globale markeder. Hør hvordan markedet tegner sig de kommende år. Strandsvingel er relativ ny i dansk frøavl, men det er hurtigt lykkedes at udvikle en dyrkningsstrategi med rigtig pæne udbytter. Kom og hør en top-avlers erfaringer. For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. 11

12 ONSDAG 20. JANUAR Stil skarpt på rapsdyrkningen ETABLERING AF VINTERRAPS PLANTEAVLSKONSULENT KAREN LINDDAL PEDERSEN, CENTROVICE SÅDAN KLAREDE VI HØSTEN 2015! LANDMAND JAN SKOVHØJ, HORNE LAND RAPS Der arbejdes målrettet med at øge udbyttemuligheder og dyrkningssikkerheden i vinterraps i Danmark. Hør om resultaterne fra årets demonstrationer med etablering af vinterraps. Høsten 2015 bød på mange udfordringer, hør hvordan en landmand håndterede rapshøsten. 10 Værdien af efterafgrøder JORD EFTERAFGRØDER SOM KVÆLSTOFSAMLERE SPECIALKONSULENT, GØDSKNING HANS SPELLING ØSTERGAARD, SEGES EFTERAFGRØDER SOM JORDFORBEDRING SENIORFORSKER LARS J. MUNKHOLM, AU Efterafgrøder kan meget mere end at være til gene. Her får du den nyeste danske viden om efterafgrøder, og hvor gode de er til at opsamle kvælstof og forbedre jordstrukturen. Der præsenteres bl.a. resultater fra det flerårige projekt Optiplant. 11 Planteværn i tidlig sået vintersæd TIDLIG SÅNING HAVRERØDSOT I VINTERSÆD LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES UNDGÅ AT GRÆSUKRUDT BEGRÆNSER MULIGHEDERNE LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN POUL HENNING PETERSEN, SEGES Risikoen for havrerødsot er størst ved tidlig såning. Hør om erfaringer og gode råd til at undgå havrerødsot - bl.a. på baggrund af erfaringerne fra 2015 med meget havrerødsot. Græsukrudt trives ved tidlig såning. Derfor er det afgørende at få styr på alle de forskellige tiltag mod opformering af græsukrudt. 12 Nudging et effektfuldt puf NUDGING ET EFFEKTFULDT PUF CAND.MAG., FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER HENRIK DRESBØLL, ATHENAS PÅ KRYDS OG TVÆRS Mange af os kender det. Vi har virkelig nogle guldkorn at byde ind med, men folk ændrer ikke adfærd. Her kan nudging måske hjælpe - ved at sende os på rette spor uden at formane eller diktere. Mange virksomheder bruger det allerede til at skabe innovation og mere salg. Kan vi bruge tankegangen til at sikre udbredelse af viden, metoder og værktøjer? 12

13 HERNING KONGRESCENTER 13 Miljøindsatsen i en ny kontekst - konsekvenser! MÅLRETTET REGULERING DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS KOMMENTARER TIL PLANEN LANDBRUGSPOLITISK SENIORRÅDGIVER THYGE NYGAARD, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING LANDBRUGETS KOMMENTARER TIL PLANEN DIREKTØR FLEMMING NØR-PETERSEN, L&F DEN PRAKTISKE BETYDNING PÅ BEDRIFTEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES Konsekvenserne af at gennemføre regeringens 16-punktsplan for landbrugs- og fødevareområdet. Paneldebat om den kommende regulering med indledere fra session 5 suppleret med tre nye korte indlæg. Deltagere får det optimale udbytte af sessionen, hvis de har deltaget i den foregående session 5: Miljøindsatsen i en ny kontekst sådan! 14 Kløvergræs - vejr og management GROVFODER 15 Forøg din likviditet SÅDAN SKAL DE NYE GRÆSBLANDINGER HØSTES OG GØDSKES LANDSKONSULENT, GROVFODER KARSTEN A. NIELSEN, SEGES NYT VÆRKTØJ TIL SLÆTSTRATEGI - BAGGRUND OG INDHOLD SENIORFORSKER KAREN SØEGAARD, AU Der er nye interessante resultater fra forsøg med slætstrategi og gødskning af nye blandinger i kløvergræs. Hør mere om effekt af gødskning og vejret på vækst og kvalitet. Desuden præsenteres et nyt spændende værktøj til styring af slætstrategi. Der gennemføres valg til Specialudvalget (SFG). KORTSIGTEDE FORBEDRINGSMULIGHEDER AF LIKVIDITETEN CHEFØKONOM HANS FINK, LMO GENNEMGANG AF KONKRETE CASES OM FORBEDRING AF LIKVIDITETEN CHEFKONSULENT NIELS BRUUN RUDOLPH, NIELSEN, RUDOLPH & PARTNERS PLANTEAVLSØKONOMI Danske landmænd er pressede på likviditeten. Få inspiration til at forbedre likviditeten på kort og mellemlang sigt. Se, hvordan udfordringer med likviditeten håndteres med succes i praksis gennem konkrete cases. 16 Havefrø og nye frøafgrøder i Danmark FRØ NYE FRØAFGRØDER I DANSK LANDBRUG KONSULENT MALU RASMUSSEN, VIKIMA SEED OPTIMERING AF UDBYTTET I SPINAT KAN VÆRE EN UDFORDRING! FRØAVLER SØREN HVIID, ALLESØ SKOVGÅRD Nye afgrøder med god økonomi efterspørges fra landbruget. Hvad skal der til, før en afgrøde er interessant for frøfirmaerne? Bl.a. vårraps-hybrider omtales ofte. Avl af spinatfrø i Danmark er en spændende mulighed med potentiale. En dygtig avler vil fortælle om sine erfaringer med dyrkning af spinat. For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. 13

14 ONSDAG 20. JANUAR Rapsjordlopper og kålbrok RAPS RAPSJORDLOPPERS BETYDNING OG HÅNDTERING KONSULENT HELLE MATHIASEN, GARTNERIRÅDGIVNINGEN RESISTENS MOD KÅLBROK I DANMARK OG UDLANDET SPECIALKONSULENT, PLANTEVÆRN MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES Udbyttepotentialet i vinterraps er imponerende. Rapsplanterne lever livet farligt, og udbyttet kan nedsættes alvorligt af skadedyr og sygdomme. Hvordan håndteres rapsjordlopper? Kålbrok breder sig i disse år. Der findes sorter med resistens mod kålbrok, men det ser ud til, at resistensen allerede er nedbrudt flere steder. Få en status på udbredelsen af resistensen. 18 Jordens mikro- og makrobiologi JORD JORD FULD AF LIV - SÅDAN! LANDMAND, SMEDEMESTER JØRN JØRGENSEN, JERSLEV REGNORMENES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER OG FOR HØSTUDBYTTER SENIORFORSKER PAUL HENNING KROGH, AU Jordens mikro- og makrobiologi har stor betydning for dens dyrkningspotentiale via en række nøglefunktioner som: omsætning af organisk stof, tilgængelighed af næringsstoffer, kontrol af jordbårne sygdomme, vandinfiltration og rodnedtrængning samt dannelse og stabilisering af jordstrukturen. 19 Nye forsøg og strategier i ukrudtsbekæmpelse (Gentages i session 43) PLANTEVÆRN SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN JENS ERIK JENSEN, SEGES INTEGRERET UKRUDTSBEKÆMPELSE I LANDBRUGSAFGRØDER PROFESSOR PER KUDSK, AU Der præsenteres resultater fra Landsforsøgene 2015 med bl.a. ukrudtsbekæmpelse ved tidlig såning samt bekæmpelse af væselhale. Desuden præsenteres der resultater fra et projekt, hvor det er søgt at reducere afhængigheden af herbicider i korn, raps og andre landbrugsafgrøder og skifte til mere integrerede metoder. 20 Mads og dilemmaer på landet I MADS OG DILEMMAER PÅ LANDET I RADIO- OG TV-VÆRT MADS STEFFENSEN, DR PÅ KRYDS OG TVÆRS Mads Steffensen (fra Mads og Monopolet) og et panel får præsenteret dilemmaer fra landmandens og rådgiverens verden. Det er forskellige dilemmaer, der behandles i de to sessioner, så du kan vælge at deltage i bare en af sessionerne eller overvære begge. 14

15 HERNING KONGRESCENTER 21 Vandområdeplanerne - de kystnære farvande MÅLRETTET REGULERING SÅDAN VÆRDISÆTTES GOD ØKOLOGISK TILSTAND! SENIORFORSKER BRIAN JACOBSEN, KU SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE! LANDSKONSULENT, VANDMILJØ FLEMMING GERTZ, SEGES I oplægget til Vandområdeplaner for er der overvejende fokuseret på at få udslippet af kvælstof meget længere ned. Så langt ned, at det mange steder kan umuliggøre en rentabel landbrugsproduktion. Der er også andre såkaldte presfaktorer, og den ønskede miljøtilstand kan sikres på andre måder end ved at underforsyne afgrøderne med kvælstof. 22 Hold på kvælstoffet efter majs GROVFODER SÅDAN FÅR DU BÅDE ET HØJT MAJSUDBYTTE OG EN EFFEKTIV EFTERAFGRØDE LANDSKONSULENT, GROVFODER MARTIN MIKKELSEN, SEGES EFFEKTEN AF N-GØDSKNING OG EFTERAFGRØDER PÅ N-UDVASKNING I MAJS SENIORFORSKER ELLY MØLLER HANSEN, AU Der har i flere år været stor fokus på N-udvaskningen i majs. Derfor er betydningen af forskellige efterafgrøder og gødningsniveauer for udbytte, kvalitet og udvaskning undersøgt i et større antal forsøg. Resultater og konklusionerne herfra fremlægges. 23 Sædskifteøkonomi ØKONOMIEN I FORSKELLIGE SÆDSKIFTER AFDELINGSCHEF LEIF HAGELSKJÆR, CENTROVICE FØLSOMHEDEN VED FORSKELLIGE SÆDSKIFTER SENIORKONSULENT, PRODUKTIONSØKONOMI OVE LUND, SEGES PLANTEAVLSØKONOMI Sædskiftevariation og stigende problemer med græsukrudt er kommet mere i fokus de senere år. Der vil i denne session blive præsenteret et udvalg af sædskifter og de økonomiske konsekvenser af dem. Da udbytter og afgrødepriser varierer sættes der fokus på de enkelte sædskifters økonomiske følsomhed ved hjælp af en ny metode til simulering af følsomhed. 24 Årsmøde i Frøsektionen L&F I FORMANDENS BERETNING FORMAND THOR GUNNAR KOFOED, FRØSEKTIONEN, L&F FRØ Præsentation af årsberetningen fra Frøsektionen med de gennemførte aktiviteter i For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. 15

16 ONSDAG 20. JANUAR Oil seed rape - the UK way GROWING OIL SEED RAPE FOR MAXIMUM YIELD HEAD OF CROP PHYSIOLOGY, DR. PETE BERRY, ADAS UK RAPS A lot of work has been going on in Great Britain concerning how to obtain maximum yield in oil seed rape. Focus is on establishing the crop and maintaining the optimal canopy structure. Sessionen afholdes på engelsk. 26 Jorddata med høj opløselighed. Målinger og betydning JORD SPEKTROSKOPI TIL BESTEMMELSE AF JORDENS EGENSKABER FORSKNINGSLEDER MOGENS H. GREVE, AU KULSTOFINDHOLD OG DEXTERINDEKS PÅ UDVALGTE SJÆLLANDSKE JORDE LEKTOR RENÉ GISLUM, AU Der er nye billige målemetoder til at måle tekstur og kulstof med høj opløselighed på markskala. Betydningen af disse data set fra en praktisk vinkel belyses. Resultater fra SOIL-SPEC-projektet præsenteres. Hvad betyder et lavt kulstofindhold og Dexterindeks for landmanden? Få svarene og hør hvilken rolle sædskifte, N-tilførsel og efterafgrøder spiller for resultaterne. 27 Nye forsøg med sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse (Gentages i session 51) PLANTEVÆRN SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES TRIAZOLERS EFFEKT I DANMARK OG ANDRE EUROPÆISKE LANDE SENIORFORSKER LISE NISTRUP JØRGENSEN, AU Der præsenteres resultater fra Landsforsøgene 2015 med sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse i korn og vinterraps. Triazolerne er under både reguleringsmæssigt og resistensmæssigt pres. Et europæisk projekt tester midlerne mod de vigtigste skadegører i hvede, og effekter fra disse forsøg samt status for Septoriaresistens opsummeres. 28 Mads og dilemmaer på landet II MADS OG DILEMMAER PÅ LANDET II RADIO- OG TV-VÆRT MADS STEFFENSEN, DR PÅ KRYDS OG TVÆRS Mads Steffensen (fra Mads og Monopolet) og et panel får præsenteret dilemmaer fra landmandens og rådgiverens verden. Det er forskellige dilemmaer, der behandles i de to sessioner, så du kan vælge at deltage i bare en af sessionerne eller overvære begge. 16

17 HERNING KONGRESCENTER 29 Forslag til yderligere regulering af N-anvendelsen MÅLRETTET REGULERING RESULTATET AF ARBEJDET I DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG KONTORCHEFERNE MORTEN EJRNÆS OG CHRISTIAN VIND, MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET FAGLIG VURDERING AF UDVALGETS FORSLAG - HERUNDER KONSEKVENSER FOR LANDBRUGET CHEFKONSULENT, GØDSKNING LEIF KNUDSEN, SEGES Et tværministerielt udvalg har beskæftiget sig med udviklingen af de konkrete modeller for målrettet regulering, der kan bidrage til at reducere kvælstofudledningen yderligere på en omkostningseffektiv måde. Udvalget skal beskrive, hvordan den årlige udledning af kvælstof til overfladevandet kan/skal reduceres med yderligere ton. 30 Dyrkning af majs og økonomi i grovfoderproduktionen GROVFODER OPTIMÉR DIN MAJSDYRKNING SPECIALKONSULENT, GROVFODER TORBEN SPANGGAARD FRANDSEN, SEGES SÅDAN SÆNKER JEG MIN FREMSTILLINGSPRIS PÅ MÆLK LANDMAND STEEN SKOV, LILLE SKOVSGAARD Præsentation af nye resultater af forsøg med sorter, jordbearbejdning, gødskning i vækstperioden samt bladsvampe i majs. Hør, hvordan fremstillingsprisen på mælk kan sænkes ved fokus på grovfoderproduktionen. 31 Fremstillingspriser FREMSTILLINGSPRISER PÅ SALGSAFGRØDER SPECIALKONSULENT, PRODUKTIONSØKONOMI JACOB KROG, SEGES FREMSTILLINGSPRISEN SOM KATALYSATOR VIRKSOMHEDSRÅDGIVER KELD BECH MØLLER, LMO PLANTEAVLSØKONOMI Fremstillingsprisen på korn er et nøgletal, der indikerer indtjeningsniveauet ved produktion af korn. Fremstillingspriserne i 2014, spredningen i dem samt de indgåede elementer vil blive belyst i denne session. Sådan bruges fremstillingsprisen til identifikation af forbedringsområder. 32 Årsmøde i Frøsektionen L& F II FORMANDENS BERETNING FORMAND THOR GUNNAR KOFOED, FRØSEKTIONEN, L&F FRØ Præsentation af årsberetningen fra Frøsektionen med de gennemførte aktiviteter i For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. 17

18 TORSDAG 21. JANUAR Nyt om optimeret planteværn med brug af vejrdata IT PÅ BEDRIFTEN ERFARINGER MED BRUG AF LOKALE VEJRSTATIONER I RÅDGIVNINGEN PLANTEAVLSCHEF BO JM SECHER, DLS SEPTORIAMODEL MED VEJRDATA VERSUS EN SEPTORIA TIMER I AFGRØDEN AFDELINGSCHEF, PLANTEMANAGEMENT JENS BLIGAARD, SEGES Styrken og udbredelsen af mange plantesygdomme er afhængig af vejret. Den viden kan indarbejdes i beslutningsstøttesystemer med vejledning om bekæmpelsesanbefalinger. Hør om erfaringer med brug af lokale markdata fra klimastationer i forhold til vejrdata fra DMI. 34 Conservation Agriculture SÆDSKIFTE, EFTERAFGRØDER OG DIREKTE SÅNING GÅRDEJER SØREN ILSØE, KNUDSTRUPGÅRD PLØJEFRI DYRKNING Conservation Agriculture er et dyrkningssystem med tre grundsten: minimal jordbearbejdning, alsidige sædskifter og brug af efterafgrøder og halmnedmuldning. Erfaringer fra praksis med strategier af Conservation Agriculture belyses. 35 Nye planteværnsmidler PLANTEVÆRN ZYPAR - ET NYT UKRUDTSMIDDEL MED ET NYT AKTIVSTOF SALGSKONSULENT STEFAN FICK CASPERSEN, DOW AGROSCIENCES DANMARK PROPULSE - ET NYT SVAMPEMIDDEL MED ET NYT AKTIVSTOF TIL KORN, RAPS OG MAJS CROP/SEGMENT MANAGER KLAUS HELTBECH, BAYER ERFARINGER MED TIDLIG VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS OG KORN MED MODDUS START SENIOR FIELD EXPERT MARTIN CLAUSEN, SYNGENTA Der kommer kun ganske få nye aktivstoffer til plantebeskyttelse i Danmark. Her præsenteres to midler med nye aktivstoffer - et ukrudtsmiddel og et svampemiddel. Desuden præsenteres et firmas erfaringer med tidlig vækstregulering i korn og frøgræs. 36 Omlægning til økologi - markedet og landmanden PÅ KRYDS OG TVÆRS ET ØKOLOGISK MARKED I VÆKST MARKEDSCHEF HENRIK HINDBORG, ØKOLOGISK LANDSFORENING DERFOR VALGTE JEG ØKOLOGI, OG SÅDAN GÅR DET NU! PLANTEAVLER TORBEN MATTHIESEN, JENNELGAARD, NØRRE-ALSLEV Dagligvarebutikkerne melder om tomme hylder og søger danske landmænd til at levere de manglende økologiske varer. Økologi giver en højere værdi pr. produceret enhed og kan være et realistisk alternativ til kapitalkrævende udvidelser. Kom og hør om markedet, og hvordan fremtiden tegner, og hør en landmand fortælle om sine erfaringer med omlægning til økologi. 18

19 HERNING KONGRESCENTER 37 Regulering baseret på lokale målinger i vandløb MÅLRETTET REGULERING SÅDAN KAN VI MÅLE LOKALT I SMÅ OG MELLEMSTORE VANDLØB VIDENSKABELIG ASSISTENT JANE ROSENSTAND POULSEN, AU DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL LANDSKONSULENT, GØDSKNING SØREN KOLIND HVID, SEGES Fra et GUDP-projekt om emissionsbaseret regulering foreligger der nu retningslinjer for at måle kvælstof i vandløb, i dræn og i form af N-min i jorden. Den største udfordring for at regulere ud fra målinger er at fastsætte målsætninger på den geografiske skala, som der måles på, dvs. for den enkelte bedrift eller et lille opland. 38 Sådan udvikles de nye sorter! BIOLOGI FORÆDLING I DAG. MARK OG LABORATORIE VINTERBYGFORÆDLER RASMUS L. HJORTSHØJ, SEJET PLANTEFORÆDLING FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG LEKTOR HENRIK BRINCH-PEDERSEN, AU Der er konstant udvikling af nye sorter med forbedrede egenskaber både med hensyn til kvalitet og til dyrkningsegenskaber. Det er både traditionelle og helt nye teknikker, der benyttes for at komme frem til nye sorter. Forædlere og forskere udvikler teknikker og bruger f.eks. markører til at screene for ønskede egenskaber. 39 Vandråd - hvad lærte vi? SAMARBEJDE I VANDRÅDENE PH.D.-STUDERENDE MORTEN GRAVERSGAARD, AU VANDRÅD KAN ØGE SAMARBEJDET I ET OPLAND PROJEKTCHEF IRENE WIBORG, SEGES MILJØ Vandrådene var et nyt initiativ med øget inddragelse af lodsejerne i valg og udformning af de virkemidler, der skal vælges i de vandløb, som indgår i vandområdeplanerne. Dette tiltag kan måske også give anledning til samarbejde, der rækker ud over virkemidler for det enkelte vandløb. 40 Markvildtstiltag der virker NATUR MARKVILDTSTILTAG MED STØRRE NATURINDHOLD PH.D. LARS DALBY, AU MARKVILDTSLAUG EN NY VEJ FREM JAGTFAGLIG CHEF NIELS SØNDERGAARD, DANMARKS JÆGERFORBUND Hør, hvad du kan gøre for at skabe bedre forhold for agerlandets dyr. Resultater fra et 4-årigt projekt i Landsforsøgene præsenteres. Her har Aarhus Universitet og SEGES set på natureffekten i markvildtstiltag. Danmarks Jægerforbund har oprettet Markvildtslaug. Hør om resultaterne og få ny inspiration. For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. 19

20 TORSDAG 21. JANUAR Apps som værktøjer i planteproduktionen IT PÅ BEDRIFTEN APPS TIL PLANTEAVL HVAD KAN DE, OG HVOR GODE ER DE? SPECIALKONSULENT JENS PETER HANSEN, SEGES BESLUTNINGSSTØTTE MED EN APP TIL BEKÆMPELSE AF KARTOFFELSKIMMEL AKADEMISK MEDARBEJDER JENS G. HANSEN, AU Der er udviklet en række apps til smartphones på planteavlsområdet, men det kan være svært at vurdere, hvilke den enkelte landmand vil kunne få glæde af. Få det gyldne overblik og hør om en ny app til kartoffelskimmel, som inddrager konsulenter og avlere. 42 Kvælstofdynamik, kulstoflagring og jordstruktur ved pløjefri dyrkning PLØJEFRI DYRKNING KVÆLSTOFDYNAMIK OG KULSTOFLAGRING SENIORFORSKER ELLY MØLLER HANSEN, AU EFFEKTER PÅ JORDENS STRUKTUR SENIORFORSKER LARS JUHL MUNKHOLM, AU Pløjefri dyrkning påvirker kvælstofdynamik, kulstoflagring og jordens struktur i jordprofilen. En række spændende resultater fra fastliggende forsøg med pløjefri dyrkning præsenteres. 43 Nye forsøg og strategier i ukrudtsbekæmpelsen (Gentagelse af session 19) PLANTEVÆRN SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN JENS ERIK JENSEN, SEGES INTEGRERET UKRUDTSBEKÆMPELSE I LANDBRUGSAFGRØDER PROFESSOR PER KUDSK, AU Der præsenteres resultater fra Landsforsøgene 2015 med bl.a. ukrudtsbekæmpelse ved tidlig såning samt bekæmpelse af væselhale. Desuden præsenteres der resultater fra et projekt, hvor det er søgt at reducere afhængigheden af herbicider i korn, raps og andre landbrugsafgrøder og skifte til mere integrerede metoder. 44 Omlægning til økologi - få svar på dine spørgsmål PÅ KRYDS OG TVÆRS Økologisk planteavl Planteavler Torben Matthiesen, Jennelgaard, Nørre-Alslev Specialkonsulent, Planteproduktion Sven Hermansen, SEGES Økologisk svineproduktion Svineproducent Nicolaj Pedersen, Friland Svinekonsulent Ole Lund, LMO Økologisk mælkeproduktion Landmand Rud M. Bruun, Holsted Chef Erik Andersen, Jysk Økologi Økologisk fjerkræ Fjerkræproducent Carsten Møller, Bremsmaj Konsulent, Fjerkræ Niels Finn Johansen, SEGES INTRODUKTION DIREKTØR EJNAR SCHULTZ, SEGES Går du med tanker om omlægning til økologi, så har du her mulighed for at få svar på dine spørgsmål direkte fra den økologiske planteavler, svineproducent, mælkeproducent eller fjerkræavler og konsulenterne. I fagopdelte grupper lægges der op til spørgsmål og diskussion. 20

21 HERNING KONGRESCENTER 45 Kom let i gang med præcisionsjordbrug GØDSKNING SÅ LET KAN LANDMANDEN KOMME I GANG MED PRÆCISIONSJORDBRUG AGRONOM JENS CHRISTIAN SKOV JENSEN, GEOTEAM SÅDAN BRUGES SATELLITFOTOS TIL PRÆCISIONSJORDBRUG. LET OG GRATIS! SPECIALKONSULENT, GIS RITA HØRFARTER, SEGES Præcisionsgødskning har været på markedet siden slutningen af 90 erne, men har ikke helt slået igennem endnu. På sessionen vil der komme gode råd til, hvordan man som landmand med simple og i nogle tilfælde gratis midler kommer i gang. 46 Fokus på bygs indholdsstoffer BIOLOGI HVORDAN GENKENDER SVAMPEN SIN VÆRT, OG HVORDAN KAN DER KOMME RESISTENS? LEKTOR MICHAEL FOGED LYNGKJÆR, KU ELIMINERING AF UØNSKEDE STOFFER I ØLPRODUKTION DIRECTOR RAW MATERIALS OLE OLSEN, CARLSBERG Stofgruppen hydroxynitrile glucosider i byg bruges af meldug til at genkende sin vært. Et af disse stoffer, piheterodendrin, kan omdannes til det uønskede carcinogene stof ethyl carbamat under fremstillingen af øl og whisky. Hør, hvordan der forskes i, hvordan disse stoffer indgår i byg-/melduginteraktionen, og hvorledes mængden af stofferne kan reduceres. 47 Klimaeffekt ved dyrkning af lavbundsjorde KLIMAEFFEKTEN VED DYRKNING AF LAVBUNDJORDE PROFESSOR JØRGEN E. OLESEN, AU DANSKE RESULTATER OM DYRKNING AF ORGANISKE JORDER LEKTOR LARS ELSGAARD, AU MILJØ Lavbundsjordene synker i hele verden, men hvorfor sker det, og hvad kan der gøres ved det? Hør mere om klimaeffekten samt nye resultater fra dansk forskning i Vildmosen og Nørreådalen beskyttet natur NATUR STATUS FOR UDVIKLING AF DEN BESKYTTEDE NATUR OVER DE SENESTE 15 ÅR SENIORRÅDGIVER BETTINA NYGAARD, AU PRAKSIS FOR HÅNDTERING AF 3 REGISTRERINGER MILJØMEDARBEJDER LISBETH S. JOHANNSEN, TØNDER KOMMUNE Mange landmænd er blevet overrasket over, at der er dukket 3-beskyttet natur op på deres ejendom. Der er lavet en analyse af, hvordan den beskyttede natur har udviklet sig over de seneste 15 år. Hør også om praksis for håndtering af 3 registreringer i Tønder kommune. For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. 21

22 TORSDAG 21. JANUAR Nyt om IT i markdriften FARMTRACKING LANDMANDENS MOBILE REGISTRERINGSVÆRKTØJ IT KONSULENT JESPER RIBER NIELSEN, SEGES ANVENDELSE AF DATA FRA TRAKTORENS COMPUTER TIL BEDRIFTSSTYRING ADJUNKT MICHAEL NØRREMARK, AU IT PÅ BEDRIFTEN Hør om mulighederne for at opsamle oplysninger i marken med et nyt registreringsværktøj. Få også et indblik i den viden, som gemmer sig i maskindata fra traktoren. Det drejer sig bl.a. om den modstand traktoren møder ved jordbearbejdning i forskellige dele af marken. 50 Pesticidforbrug ved pløjefri dyrkning PLØJEFRI DYRKNING STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN POUL HENNING PETERSEN, SEGES ERFARINGER FRA PRAKSIS CHEFRÅDGIVER, PLANTEPRODUKTION ERIK SANDAL, LMO Pløjefri dyrkning bliver af mange forbundet med et øget pesticidforbrug på grund af problemer med græsukrudt. Hør hvilke praktisk anvendelige metoder og strategier, der kan være med til at holde pesticidforbruget nede. 51 Nye forsøg med sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse (Gentagelse af session 27) PLANTEVÆRN SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES TRIAZOLERS EFFEKT I DANMARK OG ANDRE EUROPÆISKE LANDE SENIORFORSKER LISE NISTRUP JØRGENSEN, AU Der præsenteres resultater fra Landsforsøgene 2015 med sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse i korn og vinterraps. Triazolerne er under både reguleringsmæssigt og resistensmæssigt pres. Et europæisk projekt tester midlerne mod de vigtigste skadegører i hvede, og effekter fra disse forsøg samt status for Septoriaresistens opsummeres. 52 Debat om dansk jordbrugsforskning PÅ KRYDS OG TVÆRS Prævention eller produktion hvad er fokus i jordbrugsforskningen? Har forskerne fokus på at øge fødevareforsyningen til verdens voksende befolkning og øge indtjeningen samt konkurrencedygtigheden i erhvervet? Eller er der mere fokus på at beskytte miljø og klima? Kom og bistå panelet med at give forskerne input til, hvordan du mener, de skal prioritere arbejdet. HVAD ER FOKUS I JORDBRUGSFORSKNINGEN PÅ AU? DIREKTØR NIELS HALBERG, AU HVAD ER FOKUS I JORDBRUGSFORSKNINGEN PÅ KU? PROFESSOR SVEND CHRISTENSEN, KU FORMAND ASBJØRN BØRSTING, FIVU FORMAND FOR L&F, PLANTEPROD. TORBEN HANSEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES 22

23 HERNING KONGRESCENTER 53 Nyt fra Landsforsøgene med gødskning (Gentages i session 84) GØDSKNING FORSØG MED FOKUS PÅ UDNYTTELSEN AF NÆRINGSSTOFFER I HUSDYRGØDNING SPECIALKONSULENT, GØDSKNING ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD, SEGES FORSØG MED FOKUS PÅ UDNYTTELSEN AF NÆRINGSSTOFFER I HANDELSGØDNING LANDSKONSULENT, GØDSKNING TORKILD BIRKMOSE, SEGES I 2015 blev der gennemført over 100 forsøg med gødning i forskellige afgrøder. I denne session vil resultaterne af de mest aktuelle forsøg blive præsenteret, og indlægsholderne vil komme med relevante anbefalinger til den kommende sæson. 54 Naturlige farver fra planter i fødevarer BIOLOGI PLANTER SOM BASIS FOR FARVER I FØDEVAREPRODUKTIONEN PROFESSOR SØREN KJÆRSGAARD RASMUSSEN, KU DERFOR BRUGER CHR. HANSEN FORÆDLING TIL AT OPTIMERE DERES FARVEPRODUKTION CROP SCIENCE MANAGER BJARNE JØRNSGÅRD, CHR. HANSEN NATURAL COLORS Der er stigende interesse for at bruge forædling til at fremstille planter, der er optimale i den videre fremstilling af ingredienser til fødevarer. Naturen og især planter omkring os er farverige. En række af disse farver kan udvindes og bruges som naturlige farvestoffer i fødevareproduktionen. 55 N-regulering i andre EU- lande og overimplementering VÆKST- OG NABOTJEK AF MILJØREGULERING I EU LOUISE PIESTER, NATURERHVERVSTYRELSEN OVERIMPLEMENTERING I REGULERING AF VANDMILJØET - POLITIK ELLER JURA? PROFESSOR HELLE TEGNER ANKER, KU MILJØ COWI har lavet et Nabotjek for NaturErhvervstyrelsen og set på miljøreguleringen i en række andre EU-lande. Resultater herfra præsenteres. I forlængelse heraf beskrives, hvad der kan forstås ved overimplementering af EU-regulering. 56 Resultater af Natura 2000-indsatsen NATUR FRA VISIONÆRE PLANER TIL KONKRETE INITIATIVER FAGKOORDINATOR SALLY HUNTINGFORD, VEJEN KOMMUNE ERFARINGER FRA ET NATURA 2000-PROJEKT FOR LANDMAND OG NATUR LANDMAND HENRIK BERTELSEN, VEJEN Der er lavet mange planer for at nå målene om at få bedre natur i Natura 2000-områderne. I sessionen bliver der sat fokus på, hvad der konkret er kommet ud af indsatsen for naturen, og hvad det betyder for berørte landmænd. Den fremtidige proces for Natura 2000-planerne beskrives også. For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. 23

24 TORSDAG 21. JANUAR Etablering af vintersæd KORN OPTIMAL ETABLERING AF VINTERSÆD - NU OG I FREMTIDEN PLANTEAVLSKONSULENT ANDERS SMEDEMAND MUSSE, SØNDERJYSK LANDBOFORENING ETABLERING AF HYBRIDRUG MED FREMTIDENS SÅTEKNIK KAM & PRODUCT DEVELOPMENT MANAGER MORTEN HAASTRUP, KWS Veludført etablering er essentielt for at opnå høje udbytter i vintersæd. De sidste mange år er tendensen gået mod fremrykning af såtidspunktet og en nedsættelse af plantetallet - især i hybridafgrøder. Hør hvordan du gør dette optimalt, og om der er noget at hente i en præcis enkeltkornssåning som i majs og roer. 58 Teknik til bearbejdning af majsstub TEKNIK 59 Herbicidresistens i praksis PLANTEVÆRN FARMTEST OM MEKANISK BEKÆMPELSE AF MAJSHALVMØL OG SYGDOMME SPECIALKONSULENT, MARKTEKNIK HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES FIELD TRIALS WITH THE NON-PESTICIDE CONTROL OF THE EUROPEAN CORN BORER IN GERMANY SPECIALKONSULENT, UKRUDTSBEKÆMPELSE GÜNTER KLINGENHAGEN, LANDWIRTSCHAFTSKAMMER NORDRHEIN-WESTFALEN I en FarmTest er jorden bearbejdet med forskellige maskinløsninger efter majs. Maskinernes effekt mod majshalvmøl er opgjort. Ligeledes er omsætningen af stubrester i relation til overvintring af sygdomme opgjort. Flere års tyske forsøg med mekanisk bekæmpelse af majshalvmøl mv. præsenteres. 2. indlæg og den afsluttende diskussion afholdes på engelsk. DER SKAL MERE END KEMI TIL CHEF FOR PLANTEAVL CARSTEN KLØCHER, DJURSLANDS LANDBOFORENING SÅDAN SLIPPER MAN AF MED RESISTENT GRÆSUKRUDT! NN, LANDMAND Resistens hos bl.a. italiensk rajgræs breder sig med stor hast. Hvilke muligheder har du for at undgå katastrofen? Hvis der konstateres resistent græsukrudt på en ejendom, er det meget vigtigt at få lavet en langsigtet bekæmpelsesplan. Hør erfaringer med en bekæmpelsesplan fra en ejendom med resistent ukrudt. 60 Livskvalitet, trivsel og drivkraft LIVSKVALITET, TRIVSEL OG DRIVKRAFT FOREDRAGSHOLDER CHRIS MACDONALD PÅ KRYDS OG TVÆRS Bliv smittet af Chris MacDonalds energi, når han fortæller om den tætte relation mellem livskvalitet, drivkraft, trivsel og high performance. Chris MacDonald fortæller, hvad der skal til for at vi trives, hvordan vi motiveres og holder ved vores drivkraft, og ikke mindst hvordan vi udvikler vores sociale kapital. 24

25 HERNING KONGRESCENTER 61 Biokuls relevans i dansk sammenhæng GØDSKNING SÅDAN VIRKER BIOKUL PÅ DYRKET JORD OG MILJØET LEKTOR LARS ELSGAARD, AU BIOKUL OG JORDENS FRUGTBARHED PH.D. VERONIKA HANSEN, KU Biokul (biochar) er forgasset biomasse. Tilførsel til dyrket jord tilskrives ofte mange positive effekter og herunder en gødningseffekt. Er det hele historien? Sessionen sammendrager flere års forskningsindsats og besvarer, hvordan biokul eventuelt kan anvendes i en dansk sammenhæng. 62 Nyt fra de økologiske markforsøg ØKOLOGI HESTEBØNNER SORTER OG DYRKNING CHEFKONSULENT, PLANTEPRODUKTION INGER BERTELSEN, SEGES RADRENSNING I VÅRSÆD KONSULENT, PLANTEPRODUKTION LARS EGELUND OLSEN, SEGES På basis af flere års forsøg er der gode og brugbare råd til dyrkning af hestebønner, og der er i 2015 udført sortsforsøg med 17 sorter. Radrensning på dobbelt rækkeafstand med kamerastyrede radrensere har vundet frem de senere år. Flere forsøg i vårsæd giver et bud på hvilken effekt, der kan forventes i vårsæd. 63 Styret dræning - danske erfaringer og muligheder MILJØ STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET SENIORFORSKER CHRISTEN DUUS BØRGESEN, AU FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR KONTROLLERET DRÆNING I DANMARK LANDSKONSULENT, GØDSKNING SØREN KOLIND HVID, SEGES Baseret på et projekt om styret dræning er det muligt at sammenligne mulighederne i Danmark med de erfaringer, som er opnået i USA, Sverige og Finland. I disse lande er der set både mindsket kvælstofudledning og højere udbytter, men der er også eksempler uden effekt. 64 Prioritering af den danske natur NATUR NATURFONDENS FØRSTE OPGAVER OG FREMTIDIGE STRATEGI DIREKTØR FLEMMING NIELSEN, DEN DANSKE NATURFOND PRIORITERING AF INDSATSER I DEN DANSKE NATUR PROFESSOR OG CENTERLEDER CARSTEN RAHBEK, KU Naturfonden trækker i arbejdstøjet og fremlægger her sine tanker og idéer for fondens kommende arbejde. Et centralt spørgsmål er: hvor og hvordan naturen bør og skal prioriteres og ud fra hvilke principper? Det diskuteres i sessionen. For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. 25

26 TORSDAG 21. JANUAR Afregning af korn på basis af kvalitet KORN AFREGNING AF KORN TIL EKSPORTMARKEDET NN KVALITETSBASERET AFREGNING AF KORN MELLEM LANDMÆND DIREKTØR JACOB FROM, HAUGE KORN Der er stor variation i kvaliteten af det danske korn. God kvalitet bør premieres, når kornet bliver afregnet. Det sker med specialprodukter som f.eks. maltbyg og brødhvede, men det sker i langt mindre grad for foderkorn. Hør mere om de kvalitetsparametre, der kan inddrages ved handel med foderkorn. 66 Big data og præcisionsjordbrug TEKNIK ERFARINGER MED SENSORDATA OG INTEGRATION AF DATA LANDMAND NN UDVIKLINGEN INDEN FOR PRÆCISIONSJORDBRUG OG TILKNYTTET UDSTYR DIREKTØR OLE GREEN, AGRO INTELLIGENCE, C/O AGRO BUSINESS PARK Præcisionsjordbrug udvikler sig hastigt i mange lande, det skyldes især nye sensorer på maskiner samt drone- og satellitbilleder. En række store firmaer tilbyder i flere lande en række services både gratis og mod betaling. Danske landmænd skal være beredte på disse services ud fra en betragtning omkring pris/udbytte. 67 Pesticidovervågningen i Danmark PLANTEVÆRN REVURDERING AF PESTICIDER I GRUNDVAND VED AT MEDTAGE PRØVER UNDER DETEKTIONSGRÆNSEN I ANALYSEN PROFESSOR EMERITUS JENS CARL STREIBIG, KU PESTICIDER - DATA OG STATISTIK I GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN SENIORFORSKER ANDERS RISBJERG JOHNSEN, GEUS Der er udarbejdet en kritisk analyse af de beregningsmetoder, som Miljøstyrelsen anvender på data, der bliver indsamlet til pesticidovervågningen i Danmark. GEUS forklarer nærmere om pesticidovervågningen i Danmark, og de beregninger, der anvendes. 68 Fra god kommunikation til gode resultater FRA GOD KOMMUNIKATION TIL GODE RESULTATER ERHVERVSPSYKOLOG HENRIK LESLYE, KØBENHAVN PÅ KRYDS OG TVÆRS God kommunikation skaber gode resultater for dig som leder. Kommunikationen lykkes bedst, når du kender og genkender føleren, tænkeren, handleren og forandreren. Samtidig fortæller typen også noget om personens foretrukne måde at samarbejde på. En viden som kan bruges både arbejdsmæssigt og privat. 26