Vandforsyningsplan Ressourcebilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag"

Transkript

1 Vandforsyningsplan Ressourcebilag

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål og omfang Indsamlet datamateriale Generelle vandværksoplysninger Grundvands- og sårbarhedskortlægning Ressourcevurderingens omfang Geologiske forhold Hydrogeologi - grundvandsstrømning og oplande Forurenede lokaliteter Grundvandskemiske forhold Vurdering af sårbarhed Geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold i Fredensborg Kommune Geologi og terræn Hydrogeologiske forhold Grundvandskemiske forhold Generelt Gunderød Vandværk Lokalisering vandværk og boringer Indvinding tilladelse og mængder Geologi Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet Vandtype Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Rentvandskvalitet Sårbarhed Langstrup Vandværk Lokalisering vandværk og boringer Indvinding tilladelse og mængder... 26

3 5.3 Geologi Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet Vandtype Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Rentvandskvalitet Sårbarhed Endrup Vandværk Lokalisering vandværk og boringer Indvinding tilladelse og mængder Geologi Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet Vandtype Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Rentvandskvalitet Sårbarhed Humlebæk Vandværk Lokalisering vandværk og boringer Indvinding tilladelse og mængder Geologi Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet Vandtype Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Rentvandskvalitet Sårbarhed Oversigt over sårbarhed ved Fredensborg Kommunes vandværker...41

4 9 Referencer...42 Figurfortegnelse Figur 1-1 Vandværker samt forsyningsområder i Fredensborg Kommune....1 Figur 3-1 Kort over terrænkoten Figur 3-2 Kote for kalkoverflade Figur 3-3 Kumuleret lertykkelseskort over kalken Figur 3-4 Udsnit af potentialekort for primært magasin Figur 4-1 Beliggenhed af Gunderød vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter Figur 5-1 Beliggenhed af Langstrup vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter Figur 6-1 Beliggenhed af Endrup vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter Figur 7-1 Beliggenhed af Humlebæk vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter Tabelfortegnelse Tabel 1-1 Indvindingstilladelser og aktuel indvinding i år Tabel 2-1 Vandtyper og tilhørende redoxtilstand samt tilhørende generel sårbarhed overfor nitrat og påvirkning fra jordoverfladen /4/...8 Tabel 2-2 Kriterier for generel sårbarhed overfor påvirkning fra jordoverfladen /4/ Tabel 4-1 Oplysninger om Gunderød Vandværks indvindingsboringer Tabel 5-1 Oplysninger om Langstrup Vandværks indvindingsboringer Tabel 6-1 Oplysninger om Endrup Vandværks boringer Tabel 7-1 Oplysninger om Humlebæk Vandværks indvindingsboringer Tabel 8-1 Oversigt over vurderet sårbarhed ved kommunens vandværker... 41

5 1 Indledning 1.1 Formål og omfang Formålet med dette ressourcebilag til Vandforsyningsplan for Fredensborg Kommune er at give en overordnet vurdering af sårbarheden overfor forurening i oplandene til vandværkerne i kommunen. Vandværkernes placering, afgrænsning af forsyningsområder samt afgrænsning af kommunen fremgår af Figur 1-1. Figur 1-1 Vandværker samt forsyningsområder i Fredensborg Kommune. Der findes i alt 2 private almene vandværker samt 2 kommunale almene vandværker i Fredensborg Kommune. Ressourcebilaget indeholder en overordnet gennemgang af geologi, hydrogeologi, grundvandskemi og sårbarhed omkring hvert af vandværkerne. Resultaterne af de overordnede sårbarhedsvurderinger skal indgå som et led i vandforsyningsplanlægningen. Side 1

6 1.2 Indsamlet datamateriale Der er indsamlet en række eksisterende data om de geologiske, hydrogeologiske, grundvandskemiske og forureningsmæssige forhold ved vandværkerne i kommunen. Fredensborg Kommune har udleveret følgende datamateriale: Oversigt over kommunens vandværker og indvindingsboringer Diverse vandværksoplysninger Diverse relevante rapporter, inkl. Regionplan 2005 Nyeste råvandsanalyser Nyeste rentvandsanalyser Temakort med placering af forurenede lokaliteter herunder grunde kortlagt på vidensniveau 1 og 2 (V1- og V2-kortlægninger). Bemærk at datagrundlaget i dette tilfælde hele tiden ændres i takt med regionens kortlægning og oprensning. Der er ikke udleveret en nærmere beskrivelse af de forurenede lokaliteter. Miljøcenter Roskilde har udleveret følgende materiale, som er udarbejdet i det tidligere Frederiksborg Amt: Potentialekort for primært magasin Beregnede indvindingsoplande for de enkelte vandværker Kort over kalkoverfladen Lertykkelseskort 1.3 Generelle vandværksoplysninger I Fredensborg Kommune findes to private almene vandværker samt to kommunale almene vandværker. Disse vandværker er anført nedenfor. Beliggenheden af vandværkerne fremgår af Figur 1-1. De private almene vandforsyninger i Fredensborg Kommune omfatter: 1. Gunderød Vandværk 2. Langstrup Vandværk Side 2

7 De kommunale vandværker i Fredensborg Kommune omfatter: 1. Endrup Vandværk 2. Humlebæk Vandværk Indvindingsboringerne ved de to kommunale vandværker, som er beliggende i den nordlige del af kommunen, er filtersat i et sekundært sandmagasin. De to private vandværker er beliggende i den sydlige del af kommunen. Indvindingsboringerne til disse vandværker er udført som åbentstående boringer i det primære magasin, kalken. Af Tabel 1-1 ses vandværkernes indvindingstilladelse i forhold til indvindingsbehovet i 2007 samt de enkelte vandværkers indvindingsreserve. Indvindingsreserven udtrykker forskellen mellem indvindingstilladelse og den aktuelle indvinding i forhold til den aktuelle indvinding. En indvindingsreserve på ca % vurderes at være passende. Det vurderes, at vandværkerne Langstrup og Humlebæk har plads til en reduktion i indvindingstilladelsen. Over 40 % af forbruget i Humlebæk Vandværks forsyningsområde (ca m 3 i år 2007) leveres dog fra Endrup Vandværk, da Humlebæk Vandværk ikke p.t. kan dække forbruget. Vandværket forventes at kunne dække hele vandforbruget, når den igangværende totalrenovering af vandværket er afsluttet (år 2010). Gunderød vandværk har en indvindingsreserve på 44 %. Men da reserven dækker over få kubikmeter, vurderes der ikke at være behov for ændring i indvindingstilladelsen. Endrup vandværk har en indvindingstilladelse, som kun er 4 % højere end indvindingsbehovet i 2007, hvilket vurderes at være meget lavt, jf. dog ovennævnte bemærkninger om leverance til Humlebæk Vandværks forsyningsområde. Den samlede indvindingsreserve for de to kommunale vandværker var i 2007 på ca. 35 %. Den samlede aktuelle indvinding fra alle fire vandværker i Fredensborg Kommune var i 2007 knap m 3, med en samlet indvindingsreserve på ca. 40 %. Side 3

8 Tabel 1-1 Indvindingstilladelser og aktuel indvinding i år Vandværk Aktuel indv [m³] Indv. Tilladelse [m³] Indv. reserve [%] Gunderød Vandværk Langstrup Vandværk Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Sum Grundvands- og sårbarhedskortlægning Siden ændringerne i Vandforsyningsloven i 1998 er en del af kortlægningen af grundvandsressourcen sket i forbindelse med amternes, og siden 1. januar 2007 de Statslige Miljøcentres, såkaldte gebyrkortlægning, hvor man i indsatsområder kortlægger grundvandsressourcens forekomst og sårbarhed. Der arbejdes naturligvis forsat med grundvandskortlægning og -beskyttelse udenfor indsatsområderne, men i indsatsområderne er indsatsen betydeligt intensiveret. Selve arbejdet med udarbejdelse af indsatsplanerne er siden 1. januar 2007 flyttet til kommunerne. Hele den centrale del af Fredensborg Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), mens den øvrige del af kommunen mod øst og vest er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD-område). Alle fire kildepladser i kommunen er beliggende inden for OSD-området. OSD-området i kommunen er inddelt i forskellige kortlægningsområder. Ifølge Regionplan 2005 /1/ var indsatsplanlægningen inden for indvindingsoplandene til Endrup, Langstrup og Gunderup Vandværk planlagt til at påbegyndes i , mens indsatsplanlægningen inden for oplandet til Humlebæk Vandværk var planlagt til at påbegyndes i Arbejdet med grundvandskortlægningen, som danner grundlag for indsatsplanlægningen, er forsinket, og er endnu ikke påbegyndt i Fredensborg Kommune. Der findes således ikke kortlagte fladedækkende geologiske, hydrogeologiske eller grundvandskemiske oplysninger for kommunen. Det tidligere Frederiksborg Amt har gennem en årrække udarbejdet regionale kort over potentiale i primært magasin, kort over kalkoverfladen, lertykkelseskort samt beregnede indvindingsoplande. Side 4

9 Potentialekortet er udarbejdet i 1999 og dækker ikke hele det gamle Frederiksborg Amt. Således findes der ikke oplysninger om potentialet i den nordlige del af Fredensborg Kommune. Kortet over kalkoverfalden samt lertykkelseskortet er udarbejdet dels på baggrund af boringsoplysninger og dels på baggrund af udførte geofysiske kortlægninger. Lertykkelseskortet er udarbejdet i Inden for Fredensborg kommune bygger lertykkelseskortet udelukkende på boringsoplysninger. De beregnede indvindingsoplande for vandværkernes kildepladser er udarbejdet af Frederiksborg Amt i Oplandene er beregnet på baggrund af potentialet og størrelsen af indvindingen. Kortene, som benyttes ved de følgende beskrivelser, er således flere år gamle, men inden for Fredensborg Kommune findes der ikke på nuværende tidspunkt kort som er mere opdaterede. Dette vil ændres efterhånden som indsatsområderne i kommunen kortlægges. Side 5

10 2 Ressourcevurderingens omfang Ressourcevurderingerne ved de enkelte vandværker er bygget op omkring vurderinger af følgende elementer: De geologiske forhold i oplandet Grundvandets strømningsbillede Indvindingsoplandets udbredelse og arealanvendelse Grundvandskemien i vandværkets indvindingsboringer Der er ikke udført tilstandsvurderinger på de enkelte indvindingsboringer i kommunen i forbindelse med nærværende opgave. Ligeledes skal det bemærkes, at der ikke er opstillet en geologisk eller hydrogeologisk model for kommunen som led i ressourcevurderingerne. De geologiske og hydrogeologiske vurderinger er udført på baggrund af boringsoplysninger samt de udleverede kort over kalkoverflade, lertykkelser, potentiale samt indvindingsoplande, som er udleveret af Miljøcenter Roskilde. Mere detaljerede vurderinger ligger udenfor vandforsyningsplanen, men vil generelt være nødvendige i forbindelse med inddragelse af ressourcegrundlaget som led i f.eks. vandværksrenovering, kildepladsændringer, kildeopsporinger eller stofspecifikke sårbarhedsvurderinger. For at kunne vurdere sårbarheden omkring et vandværk er det nødvendigt at beskrive jordlagenes udbredelse og tykkelse, samt grundvandets strømning og kvalitet i området omkring kildepladsen og det tilhørende opland. I det følgende gennemgås proceduren i bearbejdningen af data. 2.1 Geologiske forhold De geologiske forhold er primært beskrevet ud fra boringsoplysninger fra GEUS Jupiter database. Det tidligere Frederiksborg Amt har udarbejdet fladekort der illustrerer toppen af kalken samt kumulerede lertykkelser over kalken. Det bemærkes, at der ved vurderingen af lerdæklagstykkelserne over magasinet ved de enkelte vandværker, udelukkende er set på den samlede lertykkelse og dermed ikke er skelnet mellem mættet og umættet ler. Umættet ler er mere op- Side 6

11 sprækket end mættet ler, og iltede forhold bevirker, at der ikke findes nitratreduktionskapacitet. 2.2 Hydrogeologi - grundvandsstrømning og oplande Det tidligere Frederiksborg Amt har i 1999 udarbejdet et regionalt potentiale kort for det primære magasin. Som nævnt tidligere dækker dette potentialekort dog ikke den nordlige del af Fredensborg Kommune. Potentialekortet angiver grundvandsspejlets højde over dansk normal nul med en ækvidistance på 1 meter. Indvindingsoplandet til et vandværk omfatter det område af grundvandsmagasinet, hvorfra grundvandet vil strømme hen mod vandværkets indvindingsboringer. De beregnede indvindingsoplande, som benyttes ved nærværende projekt, er udarbejdet af det tidligere Frederiksborg Amt i Afgrænsningen af oplandene fremgår af de geologiske oversigtskort i Figur 3-2 og Figur 3-3 samt potentialekortet i Figur 3-4. Det skal bemærkes, at indvindingsoplandet til Langstrup Vandværk virker meget stort taget i betragtning af, at indvindingen ved vandværket er væsentligt mindre end indvindingerne ved de kommunale vandværker Endrup og Humlebæk. 2.3 Forurenede lokaliteter For hvert vandværk er det angivet, om der ligger forurenede lokaliteter inden for vandværkets indvindingsopland eller i nærområdet til indvindingsboringerne. De forurenede lokaliteter er opdelt i V1- og V2-kortlagte lokaliteter (kortlægning på vidensniveau 1 og 2). Arealer kan kortlægges på vidensniveau 1, hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet. Kortlægning på vidensniveau 2 forudsætter dokumentation for forurening. Ved ressourcevurderingerne er det ikke beskrevet om der udføres en offentlig indsats på lokaliteten, og det er ikke vurderet om den kortlagte forurening udgør en trussel for grundvandet. Landbrugsarealer må generelt betragtes som potentielle forureningskilder mht. nitratbelastning og anvendelse af sprøjtegifte (pesticider) både som punkt- og fladekilder. Bymæssig bebyggelse medfører potentielle forureningskilder, herunder privat brug af sprøjtemidler til haven og eventuelle punktkilder, der endnu ikke er kortlagt. Side 7

12 2.4 Grundvandskemiske forhold De råvandskemiske data fra vandværkernes indvindingsboringer er gennemgået og råvandets kemiske sammensætning vurderet. En række udvalgte stoffer er beskrevet nærmere, og for hvert vandværk er der sket en beskrivelse af vandets: redoxforhold og vandtype forvitringsgrad og ionbytning sårbarhed (generel, ikke stofspecifik) indhold af miljøfremmede stoffer Råvandet ved de enkelte vandværker er inddelt i vandtyper, som beskrevet i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /4/. Vandtypebetegnelsen er anført i Tabel 2-1. Tabel 2-1 Vandtyper og tilhørende redoxtilstand samt tilhørende generel sårbarhed overfor nitrat og påvirkning fra jordoverfladen /4/. Vandtype Zoneringsvejledning Sårbarhed A Iltet Yderst sårbar A / B Stærkt oxideret Meget sårbar B Svagt oxideret Sårbar B / C Svagt oxideret til svagt reduceret Begrænset sårbar C Svagt reduceret Velbeskyttet C / D Svagt reduceret til stærkt reduceret Velbeskyttet til særdeles velbeskyttet D Stærkt reduceret Særdeles velbeskyttet Herudover er vurderet hvilke stoffer, som kræver vandbehandling. Det ligger ikke indenfor rammerne af vandforsyningsplanen at vurdere den tidslige udvikling i vandkvaliteten, og det pointeres, at det er den seneste boringskontrol, der ligger til grund for vurderingen af grundvandskemien i de enkelte boringer. Side 8

13 2.5 Vurdering af sårbarhed Der er givet en kategorisering af grundvandets generelle sårbarhed overfor nedsivende stoffer i oplandet til hvert vandværk. Denne vurdering er lavet på baggrund af de geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold. Sårbarheden er sammenholdt med arealanvendelsen og eventuelle fund af miljøfremmede stoffer, hvilket leder til en overordnet sårbarhedsvurdering for indvindingsoplandet. Der er ikke udarbejdet stofspecifikke sårbarhedsvurderinger f.eks. overfor miljøfremmede stoffer som pesticider, chlorerede opløsningsmidler samt olie- og benzinstoffer. Sådanne vurderinger ligger udenfor arbejdet med vandforsyningsplanen, men anbefales udført i forbindelse med eventuelt ombygnings- eller renoveringsarbejde ved vandværket samt i forbindelse med indsatsplanlægning. Den generelle sårbarhedsvurdering sammensættes af data vedrørende: Lerdæklag (tykkelse, beskaffenhed og type af lerlag over grundvandsmagasinet). Magasintype (er grundvandsmagasinet spændt eller frit, dvs. om trykniveauet i magasinet står over eller under oversiden af magasinet). Vandtype (redoxtilstand, indhold og sammensætning af vandet i grundvandsmagasinet). Ifølge Zoneringsvejledningen /4/ er god beskyttelse overfor nitrat defineret ved ringe nedsivning til magasinet, enten som følge af lavpermeable dæklag i form af mindst 10 m marint ler eller smeltevandsler eller 30 m moræneler eller på grund af opadrettet gradient i magasinet. Nogen beskyttelse kræver sammenhængende lavpermeable dæklag på 5-10 m, hvis der er tale om smeltevandsler eller marint ler, og m, hvis laget består af moræneler. Samtidigt skal trykgradienten ikke være opadrettet. Ringe eller ingen beskyttelse forekommer, hvor der er lavpermeable lag med mægtigheder mindre end 15 m, hvis der er tale om moræneler, eller mindre end 5 m dæklag af smeltevandsler eller marint ler. Desuden er der tale om nedadrettet trykgradient i grundvandsmagasinet. Disse definitioner er opsummeret i Tabel 2-2. Det ses, at smeltevandsler normalt yder en bedre beskyttelse end moræneler, hvilket hænger sammen med forskellen i de to lertypers sammensætning og struktur. Desuden bemærkes, at terrænnære lerlag ofte yder mindre beskyttelse end dybe- Side 9

14 religgende lerlag. Dette skyldes, at den øverste del af jordlagene ofte er oxideret og placeret i den umættede zone, hvilket normalt gør lerlagene opsprækkede. Tabel 2-2 Kriterier for generel sårbarhed overfor påvirkning fra jordoverfladen /4/. God beskyttelse Nogen beskyttelse Ringe/ingen beskyttelse Lerlagstykkelse - smeltevandsler/ marint ler > 10 m 5-10 m < 5 m - moræneler > 30 m m < 15 m Magasintype Spændt/artesisk Spændt/frit Frit Vandtype C, C/D, D B, B/C, C A, A/B, B Arealanvendelse og eventuelle fund af miljøfremmede stoffer er ikke sårbarhedsparametre på linje med ovenstående, men vigtige i forbindelse med risikovurdering af potentiel forurening. De udførte vurderinger mht. trusler fra kortlagte forureninger er meget overordnede. Findes der mange kortlagte forureninger i det formodede opland til den aktuelle kildeplads, vurderes risikoen for forurening som høj og omvendt, hvis der ingen eller få kortlagte forureninger findes. En enkelt stærk forurening kan være nok til at lukke en hel kildeplads, hvorimod mange mindre forureninger ikke nødvendigvis udgør en væsentlig trussel for kildepladsen. Det kommenteres, hvis grundvandsressourcen vurderes at være sårbar pga. en kritisk råvandskvalitet herunder f.eks. højt indhold af methan, fluorid, fosfor, NVOC, ammonium, jern, arsen, nikkel eller saltvand. Om miljøfremmede stoffer kan der generelt bemærkes følgende: Oliestoffer, herunder BTEX er: Disse stoffer er generelt let nedbrydelige under oxiderede forhold, men svært nedbrydelige under reducerede forhold. Derfor vil et reduceret (anaerobt) grundvandsmagasin principielt være sårbart overfor olieforurening og omvendt for et oxideret magasin. Sårbarhe- Side 10

15 den afhænger dog også af dybden til grundvandsmagasinet, da oliestoffer generelt er svært vandopløselige og normalt transporteres langsomt i jorden. Normalt er densiteten af oliestoffer mindre end for vand og derfor vil stofferne lægge sig ovenpå vandet og ikke trænge ned i magasinet. Forureninger med olie og kulbrinter stammer normalt fra tankstationer, autoværksteder, olietanke eller andre erhvervsvirksomheder, der anvender sådanne produkter til transport eller på anden måde i produktionen. Hertil kommer deponeret affald med olieindhold. MTBE: Dette stof er en flygtig bestanddel i benzin og er svært nedbrydeligt, meget vandopløseligt og meget mobilt. Derfor vil alle typer grundvandsmagasiner være sårbare overfor MTBE, dog særligt hvis magasinet har ringe dæklag. Tankstationer eller lignende i oplandet vil potentielt forøge risikoen betydeligt. Pesticider: Denne stofgruppe består af en lang række kemiske stoffer med vidt forskellige fysisk-kemiske egenskaber. Nogle er anaerobt nedbrydelige, andre aerobt nedbrydelige og nogle er stort set ikke nedbrydelige. Ofte er stofferne ikke fuldstændigt nedbrydelige, dvs. at de ikke bliver nedbrudt hele vejen til uskadeligt kuldioxid og vand. I stedet dannes nogle nedbrydningsprodukter, som kan være årsag til mindst lige så store forureningsproblemer som moderstofferne. Et meget kendt nedbrydningsprodukt er BAM (2,6 dichlorbenzamid), som er svært nedbrydeligt og meget mobilt. Pesticiderne er også meget forskellige hvad angår mobilitet i form af vandopløselighed og sorption. Det er dog muligt at gruppere pesticiderne afhængigt af undersøgelsesformål og ønsket detaljeringsgrad. Ønsker man eksempelvis at gruppere stofferne efter sorptionsegenskaber, dvs. i hvor høj grad de kan forventes tilbageholdt af lerlag, er det vigtigt at se på, om stofferne er ladede eller neutrale i jord- og vandmiljøet (dette gælder også de andre miljøfremmede stoffer). Det er således vanskeligt at beskrive hvilke grundvandsmagasiner, der vil være sårbare overfor pesticider uden at gå ind i en detaljeret vurdering. Normalt vil terrænnære magasiner med ringe dæklag generelt være sårbare overfor pesticider. Pesticidforurening kan stamme fra en lang række kilder, specielt punktkilder, herunder anvendelse af sprøjtemidler i landbruget, hos gartnerier/planteskoler, i kommerciel skovdrift, ved frugtavl, i private haver og på offentlige arealer m.m. Hertil kommer deponeret affald med pesticidindhold. Chlorerede opløsningsmidler: Denne type af stoffer består af en bred gruppe af primært organiske stoffer, som anvendes i industrien. Chlorerede opløsningsmidler er generelt meget flygtige og damper derfor normalt hurtigt af til atmosfæren, hvor de nedbrydes. Densiteten af chlorerede opløsnings- Side 11

16 midler er normalt større end vands og sammen med den lave vandopløselighed betyder dette, at en såkaldt fri fase af opløsningsmidler kan trænge dybt ned i et grundvandsmagasin, selv hvor der er opadrettet gradient (spændt magasin). Chlorerede opløsningsmidler er generelt svært nedbrydelige, men for de fleste af stofferne gælder, at nedbrydningen sker hurtigst under reducerede forhold. Problemet er dog, at visse nedbrydningsprodukter har vist sig at være svært nedbrydelige under reducerede forhold, eksempelvis vinylchlorid, og derfor er reducerede forhold ikke nødvendigvis en sikkerhed mod forurening med chlorerede opløsningsmidler. På samme måde som for pesticiderne er det derfor vanskeligt at beskrive hvilke grundvandsmagasiner, der vil være sårbare overfor forurening med de chlorerede opløsningsmidler. Umiddelbart vil terrænnære magasiner med ringe dæklag generelt være mest sårbare, men pga. stoffernes egenskab til at trænge dybt ned i formationerne vil alle grundvandsmagasiner være sårbare overfor disse stoffer. Fluxen af forurenende stoffer fra en lokalitet betyder meget for, hvor grundvandstruende en forurening med chlorerede opløsningsmidler er. Typiske forureningskilder til forurening med chlorerede opløsningsmidler er renserier, industrier som anvender affedtningsmidler, samt deponeret affald indeholdende chlorerede opløsningsmidler. Side 12

17 3 Geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold i Fredensborg Kommune I det følgende gives en generel beskrivelse af geologiske, hydrogeologiske og forureningsmæssige forhold i Fredensborg Kommune. I de efterfølgende afsnit om de enkelte vandværker beskrives lokale forhold mere indgående. 3.1 Geologi og terræn Den sidste istid har formet det landskab, som ses i Fredensborg Kommune. I størstedelen af kommunen ses et lerbundsdomineret bakket morænelandskab /3/. Dog ses et sandbundsdomineret morænelandskab i området øst for Hillerød. Store dele af kommunen er præget af dødisrelief, hvor der ses et vekslende terræn med mange vådbundsprægede lavninger. Umiddelbart sydvest for kommunegrænsen i området ved Store Dyrehave ligger et højtliggende område, som udgør en randmoræne, der kan videreføres mod nord gennem Grib Skov samt mod syd i området nord om Sjælsø. I den østlige del af kommunen ses Nive Ådal. Området er præget af en større østvestgående smeltevands ådal, som har forbindelse til Øresund ved Nivå Bugt. I bunden af ådalen løber Nive Å og i den vestlige del ses Langstrup Mose /2/. Den nordøstlige del af kommunen ses en kystnær moræneslette i området omkring Humlebæk. I Figur 3-1 ses et kort over terrænforholdene i Fredensborg Kommune. Kortet er baseret på et udsnit af det tidligere Frederiksborg Amts terrænmodel. Det ses, at terrænet generelt er højest liggende i den sydvestlige del af kommunen i området vest for Gunderød, hvor der ses terrænkoter over +50. I området øst for Endrup ses ligeledes højtliggende terræn over kote +45. I den centrale del af kommunen ses generelt terrænkoter under kote +20, og i Nive Ådal ses en lavning i terrænet med terrænkoter under +5. Ligeledes ses terrænkoter under +5 langs med kysten. Side 13

18 Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Langstrup Vandværk Gunderød Vandværk Terrænkote [meter] Figur 3-1 Kort over terrænkoten. I den nordlige halvdel af Fredensborg Kommune ses generelt mere end 80 til 90 meter tykke lag af kvartære istidsaflejringer, mens tykkelsen af lagene er betydeligt mindre i den sydlige del. Mod sydøst i området syd for Langstrup Mose ses generelt en kvartære lagpakke på 30 til 40 meter, mens tykkelsen af lagene øges mod sydvest hvor terrænet stiger. De kvartære lag består primært af moræneler, smeltevandssand samt smeltevandsler. De kvartære istidsaflejringer er i hele området underlejret af prækvartære kalkaflejringer bestående af Danien kalk. 3.2 Hydrogeologiske forhold I grundvandsmæssig sammenhæng er de interessante geologiske lag henholdsvis den prækvartære kalk, som udgør et sammenhængende lag under de kvartære aflejringer samt de større sammenhængende kvartære sand- og gruslag. Med hensyn til kalken kan specielt den øvre del anvendes til grundvandsindvinding, da den ofte er brudt op i blokke, som indeholder stærkt vandførende sprækker. Det er isens bevægelser under sidste istid, der har brudt den øvre del af kalken op. Gun- Side 14

19 derød og Langstrup Vandværk, som er de sydligst beliggende vandværker i kommunen, indvinder fra disse opsprækkede kalklag bestående af Danien kalk. Alnarpsdalen Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Langstrup Vandværk Gunderød Vandværk Koten for overfladen af kalk [m eter] Figur 3-2 Kote for kalkoverflade. Koten for kalkoverfladen fremgår af Figur 3-2. Toppen af kalken er højest liggende i den sydlige del af Fredensborg Kommune. Her træffes Danien kalken i kote -20 til Kalkoverfladen dykker jævnt mod nord, og i området umiddelbart syd for Langstrup ses et markant dyk til omkring kote -70, hvor Alnarpsdalen træffes. Alnarpsdalen er en ca. 15 km bred øst-vest orienteret dalstruktur i kalkoverfladen, som løber fra Øresund mellem Nivå og Helsingør til Kattegat mellem Hornbæk og Udsholt. Alnarpsdalen er en såkaldt begravet dal, som er fyldt op med kvartære aflejringer, og som derfor ikke er synlig i landskabet. I de dybeste dele af dalen træffes kalkoverfladen omkring kote Endrup og Humlebæk Vandværk ligger inden for Alnarpsdalens udstrækning, og her indvindes fra kvartære smeltevandsaflejringer, som er forholdsvis dybt liggende. Side 15

20 Lerlag over grundvandsmagasinet vil ofte sænke nedsivningshastigheden og omdanne eller tilbageholde uønskede stoffer, hvorfor disse vil yde en form for beskyttelse af grundvandet mod forurening. Det skal dog bemærkes, at sprækker i lerlag er velkendte, specielt i terrænnære oxiderede lag. Disse er med til at øge grundvandsdannelsen og mindske lerlagets beskyttende effekt. Lerlagsty kkelser < 5 meter 5 til 10 meter 10 til 15 meter 15 til 30 meter > 30 meter Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Langstrup Vandværk Gunderød Vandværk Figur 3-3 Kumuleret lertykkelseskort over kalken I Figur 3-3 ses et udarbejdet kort over den kumulerede lertykkelse over kalken for den nordøstlige del af Sjælland. Kortet er udarbejdet af det daværende Frederiksborg Amt. Siden kortet er fremstillet er der ikke udført yderligere kortlægning af lerdæklagstykkelser inden for Fredensborg Kommune, hvorfor kortet her er det mest retvisende bud på den kumulerede lertykkelse. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet i omkringliggende områder, hvor der siden er udført detailkortlægning. Det ses, at den kumulerede lertykkelse generelt er mere end 15 meter i hele kommunen, og mange steder, især i den centrale og vestlige del, er lertykkelsen endog mere end 30 meter. Enkelte undtagelser ses i afgrænsede områder inden for oplandet til Humlebæk Vandværk samt i området i umiddelbar nærhed af Gunderød Vandværks indvindingsboringer. Her ses en kumuleret lertykkelse på mindre end 10 meter. Side 16

21 Ved alle fire vandværker i Fredensborg Kommune indvindes der fra magasiner med spændte magasinforhold. Dette betyder, at grundvandsspejlet står højere end oversiden af magasinet - men under terræn. Idet der er tale om en opadrettet gradient på grundvandsspejlet, vil magasinet være mindre sårbart over for forurening fra overfladen sammenlignet med, hvis der var tale om frie magasinforhold med nedadrettet gradient. Af Figur 3-4 fremgår et udsnit af et potentialekort for det primære magasin kalken, som er udarbejdet af det daværende Frederiksborg Amt tilbage i Det ses, at potentialekortet ikke dækker den nordlige del af Fredensborg Kommune. I denne del indvinder vandværkerne fra sekundære sandmagasiner, som ikke alle steder har hydraulisk kontakt til kalken. Derfor vil potentialekortet alligevel ikke være gældende for disse indvindinger. Der findes ikke udarbejdede potentialekort for de sekundære magasiner. Det skal bemærkes, at potentialet vist på Figur 3-4 er udarbejdet på regional skala for hele den sydlige del af det gamle Frederiksborg Amt, og derfor kan være misvisende ved anvendelse på lokal skala. Grundvandsstrømningen vil foregå vinkelret på potentialelinjerne mod et lavere potentiale. Potentialet i det primære magasin varierer mellem kote ca. +30 i den sydvestlige del af Fredensborg kommune i området vest for Gunderød, og kote +1 langs med kysten ved Nivå Bugt. Grundvandsstrømningen er domineret af en østlig strømningsretning inden for Fredensborg Kommune. Dog er strømningsretningen mere nordøstlig i den vestlige del af kommunen. Strømningen i de sekundære sandmagasiner er ikke vurderet overordnet, men et bud på strømningsretningen fremgår af beskrivelserne af Endrup og Humlebæk Vandværk. Side 17

22 Figur 3-4 Udsnit af potentialekort for primært magasin. 3.3 Grundvandskemiske forhold Overordnet ses findes en reduceret til stærkt reduceret vandtype ved de fire vandværkerne i Fredensborg Kommune. Hermed har råvandet generelt et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, mangan og flere steder også methan og svovlbrinte. Koncentrationsniveauerne vurderes overordnet ikke at være problematiske ved normal vandbehandling. Indholdet af fosfor i råvandet overskrider i størstedelen af vandværkernes boringer grænseværdien for drikkevand på 0,15 mg/l. Men da hovedparten af fosfor fjernes ved almindelig vandbehandling udgør fosfor ikke et problem. Forhøjet fosforindhold i råvandet er i dette område geologisk betinget, men kan andre steder være en indikator for forurening med eksempelvis spildevand. Indholdet af arsen i råvandet er forhøjet i flere boringer ved Endrup Vandværk. Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand. Arsen i grundvand formodes at stamme fra afsmitning fra sedimenter, hvor det naturlige indhold af arsen i sedimentet til dels frigives til grundvandet under reducerende forhold. Side 18

23 Selv om koncentrationen af arsen er forhøjet, er det ikke sikkert, at det medfører overskridelser af drikkevandskriteriet (5 µg/l) i det behandlede vand ved afgang fra vandværket. Dette skyldes, at en del arsen fjernes i forbindelse med den almindelige jernfældning, der foregår på vandværkernes sandfiltre. Jo mere jern i grundvandet, jo bedre arsenfjernelse opnås der. Derfor bør man ikke betragte grundvandets indhold af arsen alene, men samtidig kigge på jernindholdet. Idet jernindholdet i Endrup Vandværks boring er højt, udgør Arsen ikke et problem i drikkevandet. 3.4 Generelt Det skal bemærkes, at alle oplysninger om lertykkelse, potentialeforhold, beliggenhed af prækvartæroverfladen, grundvandskemiske forhold, oplysninger om forurenede lokaliteter m.m. er baseret på en løbende dataindsamling i Miljøcenter Roskilde, Region Hovedstaden og hos Fredensborg Kommune. De viste kort vil derfor ændre sig efterhånden, som der eventuelt bliver indsamlet større viden om geologien og grundvandsressourcen i området. Side 19

24 4 Gunderød Vandværk 4.1 Lokalisering vandværk og boringer Gunderød Vandværk er beliggende i Gunderød i den sydvestlige del af Fredensborg kommune se Figur 4-1. Af kortet ses beliggenheden af vandværkets indvindingsboringer samt et beregnet indvindingsopland. Med henholdsvis mørk blå og pink markering er angivet beliggenhed af V1- og V2-kortlagte arealer. Figur 4-1 Beliggenhed af Gunderød vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter. Vandværket har to indvindingsboringer med DGU nr og Boring DGU nr er beliggende på vandværksgrunden, mens boring DGU nr er beliggende i det åbne land ca. 250 meter nord for vandværket. Begge boringer er udført som åbentstående boringer i det primære magasin kalken. Boringsdybder, topkoter, åbentstående interval og indvindingsmagasin fremgår af Tabel 4-1. Side 20

25 Tabel 4-1 Oplysninger om Gunderød Vandværks indvindingsboringer. DGU.nr. Udført [år] Dybde [m] Topkote [DVR90] Åbentstående interval [m.u.t.] Indvindingsmagasin , Kalksandskalk ,3-69 Kalksandskalk 4.2 Indvinding tilladelse og mængder Gunderød Vandværk har en tilladelse til at indvinde m 3 /år. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2007 på m 3 /år. 4.3 Geologi Gunderød Vandværk ligger i et område der kan karakteriseres ved et bakket morænelandskab, der generelt hæver sig i vestlig og sydlig retning, hvor det samtidig bliver mere kuperet /2/ - se Figur 3-1. I et stort område omkring vandværket er terrænet forholdsvis uroligt og med mange vådbundsprægede lavninger. Dette indikerer dødispræg /3/. Umiddelbart nord for vandværket ligger en issølavning /3/. Det højtliggende område nordvest for vandværket udgør en randmoræne, der kan videreføres mod nord gennem Grib Skov samt mod syd i området nord om Sjælsø. Inden for oplandet til Gunderød Vandværk findes der kvartære istidsaflejringer i de øverste 50 til 80 meter af lagserien. Istidsaflejringerne består fortrinsvist af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af de kvartære lag tiltager mod vest, idet terrænet stiger markant i det randmoræne prægede område. De prækvartære aflejringer består af Danien kalksandskalk, hvorfra der indvindes til Gunderød Vandværk. Kalkoverfladen træffes omkring kote -18. Den kumulerede lertykkelse over kalken er væsentligt forskellig i de to indvindingsboringer, selvom de er beliggende forholdsvis tæt. I boring DGU nr ses en kumuleret lertykkelse på mere end 40 meter, mens der i boring DGU nr ses en kumuleret lertykkelse godt 20 meter. Af det kumulerede lertykkelseskort i Figur 3-3 fremgår det, at der få hundrede meter nord og syd for indvindingsboringer findes lertykkelser under 10 meter. I den fjerne og vestlige del af indvindingsoplandet ses markant større lertykkelser, der overstiger 30 meter. Side 21

26 4.4 Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +25 i området ved vandværket og indvindingsboringerne, mens toppen af kalken fra træffes i kote -18. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +35. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Strømningsretningen i det primære magasin kalken er østlig i området omkring Gunderød Vandværk. Den specifikke kapacitet for Gunderød Vandværks indvindingsboringer DGU nr og er ved boringernes etablering vurderet til henholdsvis ca. 1,8 og 2,1 m 3 /t/m, hvorfor boringerne karakteriseres ved at være lavtydende. Det skal desuden bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget. 4.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Arealanvendelsen i oplandet til Gunderød Vandværk udgøres af bymæssig bebyggelse, åbent land, landbrugsarealer samt skov. Som det fremgår af Figur 4-1 er der ikke registreret forurenede lokaliteter i oplandet til Gunderød Vandværks boringer. 4.6 Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet I det følgende vurderes grundvandskemien på baggrund af seneste boringskontrol fra Gunderød Vandværks to indvindingsboringer. DGU nr DGU nr Vandtype Råvandet fra de to boringer er stærkt reduceret. Der ses ikke indhold af nitrat, og sulfatindholdet ligger under 1 mg/l. Desuden ses moderate indhold af jern (2,5-2,8 mg/l) og mangan (0,06-0,13 mg/l). Indholdet af svovlbrinte er lavt i vandet fra begge boringer, mens methanindholdet er højt i boring DGU nr Fosforindholdet ligger mellem 0,108 og 0,242 mg/l, og overskrider således grænseværdi- Side 22

27 en for drikkevand i den ene boring. Men da hovedparten af fosfor fjernes ved almindelig vandbehandling udgør fosfor ikke et problem. Ionbytningsgraden, dvs. molforholdet mellem natrium og klorid i råvandet fra boringen ligger på 1,32-1,54. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Råvandet er således stærkt ionbyttet, hvilket indikerer, at der i oplandet til boringen findes ler med ionbytningskapacitet. Råvandet fra boringerne har en lav forvitringsgrad på 0,93-0,95, hvilket kan skyldes sulfatreduktion eller ionbytning. Vandet kan betegnes som middelhårdt, idet den totale hårdhed er ca. 15 dh. Vandtypen i boringerne betegnes på denne baggrund som type D fra methanzonen Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Vandværkets råvand har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, fosfor og methan, men koncentrationsniveauerne bør ikke give anledning til problemer ved normal vandbehandling. Råvandet fra boringerne er analyseret for phenoler, pesticider samt nedbrydningsprodukter. Der er ikke fundet indhold af stofferne Rentvandskvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af rentvandskvaliteten ved afgang fra vandværk, og i den seneste normale kontrol fra 5. februar 2008, er der ikke konstateret overskridelser af drikkevandskriteriet /5/. Der er ligeledes analyseret for uorganiske mikroforureninger. Her er heller ikke konstateret overskridelser. Der ses hyppige overskridelser af grænseværdien for drikkevandets farvetal, hvilket dog mest er en æstetisk parameter. 4.7 Sårbarhed Gunderød Vandværk indvinder fra to åbentstående boringer i det primære magasin kalksandskalk. Det primære magasin er i området omkring indvindingsboringerne overlejret af meter ler, men umiddelbart nord og syd for boringerne ses ler- Side 23

28 tykkelser under 10 meter. I den fjerne del af oplandet ses generelt mere end 30 meter ler over magasinet. Magasinet er spændt, og råvandstypen betegnes som type D, stærkt reduceret. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 nogen til god beskyttelse af magasinet. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne ved seneste boringskontrol. De naturlige grundvandsparametre anses ikke som problematiske, idet de bør kunne behandles ved almindelig vandbehandling. Der ses dog overskridelser af kvalitetskravet for drikkevandets farvetal. Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til indvindingsboringerne udgøres af åbent land, landbrugsarealer, bymæssig bebyggelse samt skov. Inden for indvindingsoplandet er der ikke registreret V1 og V2 kortlagte forureninger. Baseret på ovenstående vurderes magasinet ved Gunderød Vandværk, at være begrænset velbeskyttet til særdeles velbeskyttet overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Side 24

29 5 Langstrup Vandværk 5.1 Lokalisering vandværk og boringer Langstrup vandværk er beliggende ca. 400 meter sydvest for Langstrup i den centrale del af Fredensborg Kommune se Figur 5-1. Af kortet ses beliggenheden af vandværkets indvindingsboringer samt et beregnet indvindingsopland. Med henholdsvis mørk blå og pink markering er angivet beliggenhed af V1- og V2-kortlagte arealer. Figur 5-1 Beliggenhed af Langstrup vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter. Vandværket har to indvindingsboringer med DGU nr og , som begge er beliggende mindre end 200 meter vest for vandværket. Boringerne er udført som åbentstående boringer i det primære magasin kalken. Boringsdybde, topkote, åbentstående interval og indvindingsmagasin fremgår af Tabel 5-1. Side 25

30 Tabel 5-1 Oplysninger om Langstrup Vandværks indvindingsboringer. DGU.nr. Udført [år] Dybde [m] Topkote [DVR90] Åbentstående interval [m.u.t.] Indvindingsmagasin /1990* Kalksandskalk Kalksandskalk *Renoveret i 1990 med nyt forerør boret til 87,5 m.u.t. og herefter hugget med mejsel til 90 m.u.t. 5.2 Indvinding tilladelse og mængder Langstrup Vandværk har en tilladelse til at indvinde m 3 /år. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2007 på m 3 /år. 5.3 Geologi Langstrup Vandværk er beliggende umiddelbart nordvest for Nive Ådal. Området syd og øst for vandværket er således præget af en større øst-vest-gående smeltevands ådal, som har forbindelse til Øresund ved Nivå Bugt. I bunden af ådalen løber Nive Å og i den vestlige del ses Langstrup Mose /2/. Den sydvestlige del af oplandet karakteriseres som et småbakket morænelandskab, der er beliggende mellem en større randmoræne mod vest, og mere dødisprægede bakkeområder mod nord og syd. I ådalen ses generelt terrænkoter under kote +5, mens terrænet hæver sig mod både nord, syd og vest. Inden for oplandet til Langstrup Vandværk findes der kvartære istidsaflejringer i de øverste 60 til 70 meter af lagserien. Istidsaflejringerne består fortrinsvist af moræneler og smeltevandssand. De prækvartære aflejringer består af Danien kalksandskalk, hvorfra der indvindes til Langstrup Vandværk. Kalkoverfladen dykker markant inden for oplandet og træffes således omkring kote -30 i den sydvestlige del af oplandet og omkring kote -60 i området ved vandværket. Vandværket ligger lige på kanten af Alnarpsdalen, som er en markant dalstruktur i kalken se Figur 3-2. Den kumulerede lertykkelse over kalken er mindre end 15 meter i området lige omkring indvindingsboringerne, men lertykkelsen øges i alle retninger, således at der i størstedelen af det nære opland findes 15 til 30 meter ler over kalken, mens der i det fjerne opland findes mere end 30 meter kumuleret ler over kalken se Figur 3-3. Side 26

31 5.4 Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +11 i området ved vandværket, mens toppen af magasinet træffes i kote -60. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +10 til +11. Der er således tale om spændte eller ligefrem artesiske forhold i magasinet. Den specifikke kapacitet for indvindingsboringerne DGU nr og er ved boringernes etablering vurderet til 0,7 og 1,1 m 3 /t/m, hvorfor boringerne karakteriseres ved at være meget lavtydende. Det skal desuden bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget. 5.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Arealanvendelsen inden for oplandet til Langstrup Vandværk består af bymæssig bebyggelse, åbent land, skov og landbrugsarealer. Som det fremgår af Figur 5-1 er der registreret en hel del forurenede lokaliteter i oplandet til Langstrup Vandværk. De enkelte kortlagte grunde er ikke analyseret nærmere i forbindelse ressourcebilaget. Det er således ikke vurderet om de enkelte forureninger udgør en trussel for grundvandet. 5.6 Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet I det følgende vurderes grundvandskemien på baggrund af seneste boringskontroller fra Langstrup Vandværks indvindingsboringer: DGU nr DGU nr Vandtype Råvandet fra de to indvindingsboringer er stærkt reduceret. Der findes ikke nitrat i vandet, og der ses et lavt indhold af sulfat (<1 mg/l) samt et højt jernindhold på 2,3-2,6 mg/l. Der ses indhold af methan på 0,2 og 6 mg/l. Fosforindholdet ligger i intervallet 0,226-0,291 mg/l, og overskrider således grænseværdien for drikkevand. Men da hovedparten af fosfor fjernes ved almindelig vandbehandling udgør fosfor ikke et problem. Side 27

32 Ionbytningsgraden, dvs. molforholdet mellem natrium og klorid i råvandet fra boringerne ligger på ca. 1,5-1,7. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Råvandet er således stærkt ionbyttet, hvilket indikerer, at der i oplandet til boringen findes ler med ionbytningskapacitet. Råvandet fra boringerne har en lav forvitringsgrad på 0,92-0,93, hvilket kan skyldes sulfatreduktion eller ionbytning. Vandet kan betegnes som middelhårdt, idet den totale hårdhed er omkring 15 grader dh. Vandtypen i boringerne betegnes på denne baggrund som type D fra methanzonen Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Vandværkets råvand har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, mangan, fosfor, methan og svovlbrinte, men koncentrationsniveauerne bør ikke give anledning til problemer ved normal vandbehandling. Råvandet fra boringerne er analyseret for phenoler, pesticider samt nedbrydningsprodukter. Der er ikke fundet indhold af stofferne Rentvandskvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af rentvandskvaliteten ved afgang fra vandværk, og den seneste udvidede kontrol er fra 30. januar Her ses overskridelse af drikkevandskriteriet /5/ for farvetallet. I seneste prøve fra ledningsnettet ses overskridelse af drikkevandskriteriet for ammonium. 5.7 Sårbarhed Langstrup Vandværk indvinder fra to åbentstående boringer i det primære magasin kalken. Magasinet er i området umiddelbart omkring indvindingsboringerne overlejret af ca. 15 meter ler, mens lertykkelsen øges i alle retninger, således at der i størstedelen af det nære opland findes 15 til 30 meter ler over kalken, mens der i det fjerne opland findes mere end 30 meter kumuleret ler over kalken. Magasinet er spændt, og råvandstypen betegnes som type D, stærkt reduceret. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 nogen til god beskyttelse af magasinet. Side 28

33 Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne ved seneste boringskontrol. De naturlige grundvandsparametre er ikke problematiske. Arealanvendelsen i oplandet til indvindingsboringerne udgøres af åbent land, landbrugsarealer, skov samt bymæssig bebyggelse. Inden for oplandet er der registreret en del kortlagte forurenede grunde. Det er ikke nærmere vurderet om disse udgør en trussel for grundvandet. Baseret på ovenstående vurderes magasinet ved Langstrup Vandværk, at være velbeskyttet overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Side 29

34 6 Endrup Vandværk 6.1 Lokalisering vandværk og boringer Endrup Vandværk er beliggende i det åbne land i området øst for Endrup i den nordvestlige del af Fredensborg Kommune se Figur 6-1. Af kortet ses beliggenheden af vandværkets indvindingsboringer samt et beregnet indvindingsopland. Med henholdsvis mørk blå og pink markering er angivet beliggenhed af V1- og V2- kortlagte arealer. Figur 6-1 Beliggenhed af Endrup vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter. Vandværket har syv indvindingsboringer med DGU nr , , , , , og De to første boringer er beliggende i nærhed af vandværket, mens de næste fire boringer er beliggende i umiddelbar nærhed af Esrum sø mod vest. Den sidstnævnte boring er beliggende 1,5 km nordøst for vandværket. Boringerne er alle filtersat i kvartære sandmagasiner bestående af smeltevandssand. Boring DGU nr er filtersat betydelig mere terrænnært end de øvrige boringer. Boringsdybder, topkoter, filterintervaller samt indvindingsmagasin fremgår af Tabel 6-1. Side 30

35 Tabel 6-1 Oplysninger om Endrup Vandværks boringer. DGU.nr. / Udført Dybde Topkote Filterinterval Indvindingsmagasin lok. Nr. [år] [m] [DVR90] [m.u.t.] , Smeltevandssand Smeltevandssand , ,5-85,5 Smeltevandssand , Smeltevandssand , Smeltevandssand ,5-77,5 Smeltevandssand Smeltevandssand/kalk 6.2 Indvinding tilladelse og mængder Endrup Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Den samlede indvindingsmængde for vandværket var i 2007 på m 3 /år. 6.3 Geologi Endrup Vandværk er beliggende på østsiden af Esrum Sø, og området kan generelt betegnes som et dødislandskab med et uroligt, bakket terræn med en mængde afløbsløse vådbundslavninger /2/. Ved vandværket ses terrænkoter mellem kote 25 og 30, mens terrænet falder mod vest og nord ud mod Esrum Sø. Terrænet stiger generelt en anelse mod syd. Endrup Vandværk er beliggende i Alnarpsdalen, som udgør en markant dalstruktur i kalken. Inden for oplandet til Endrup Vandværk findes der således kvartære istidsaflejringer i de øverste 80 til 90 meter af lagserien. Istidsaflejringerne består fortrinsvist af moræneler, smeltevandsler og smeltevandssand. Endrup Vandværk indvinder primært fra lag af smeltevandssand, som er beliggende mere end 40 meter under terræn. En enkelt undtagelse ses i indvindingsboring DGU nr , hvor der indvindes fra et sandlag som er beliggende 17 til 29 m.u.t. De prækvartære aflejringer består af Danien kalksandskalk, som i denne del af Alnarpsdalen er beliggende omkring kote -70 til -80 se Figur 3-2. Side 31

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Vandforsyningsplan for Skævinge Kommune

Vandforsyningsplan for Skævinge Kommune Hillerød Kommune Vandforsyningsplan 2006 2017 for Skævinge Kommune Bilag 3 Ressourcevurdering af almene vandværker Oktober 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Formål og omfang... 1 1.2 Indsamlet

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune 3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Hadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010

Hadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010 Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et

Læs mere

L O L L A N D K O M M U N E. Ressource- og indvindingsvurdering 29 vandværker i Lolland Kommune. Bilag til vandforsyningsplan.

L O L L A N D K O M M U N E. Ressource- og indvindingsvurdering 29 vandværker i Lolland Kommune. Bilag til vandforsyningsplan. L O L L A N D K O M M U N E Ressource- og indvindingsvurdering 29 vandværker i Lolland Kommune Bilag til vandforsyningsplan November 2009 L O L L A N D K O M M U N E Ressource- og indvindingsvurdering

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Adresse: Gasse Nyvang 3 Formand: Emil Bygvraa Skov, Gasse Nyvang 9, Øster Gasse, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 22.

Adresse: Gasse Nyvang 3 Formand: Emil Bygvraa Skov, Gasse Nyvang 9, Øster Gasse, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 22. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0012 / 118048 Navn: Adresse: Gasse Nyvang 3 Kontaktperson: Formand: Emil Bygvraa Skov, Gasse Nyvang 9, Øster Gasse, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for

Læs mere

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0015 / 118053 Navn: Adresse: Lovrupvej 8 Kontaktperson: Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0014 / 118050 Navn: Rejsby Vandværk Adresse: Horsbølvej 56 Kontaktperson: Niels Peter Brodersen, Kogsvej 69, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Adresse: Søndervej 10 Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse: 21.

Adresse: Søndervej 10 Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse: 21. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 541-V02-20-0004 / 119126 Navn: Adresse: Søndervej 10 Kontaktperson: Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Formand: Ebbe Detleffsen, Østerbyvej 2, 6280 Højer

Formand: Ebbe Detleffsen, Østerbyvej 2, 6280 Højer Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0003 / 116354 Navn: Adresse: Kontaktperson: Østerbyvej 19A Dato for besigtigelse: 28. oktober 2011 Formand: Ebbe Detleffsen, Østerbyvej 2,

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug Parcelhuse % Etageboliger Landhusholdninger Fritidshuse Landbrugsdrift 12 stk med dyr 90 % Gartneridrift

Vandforbrug Type Antal Forbrug Parcelhuse % Etageboliger Landhusholdninger Fritidshuse Landbrugsdrift 12 stk med dyr 90 % Gartneridrift Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0003 / 116490 Navn: Adresse: Kisbækvej 12 Kontaktperson: Formand: Jens Lykou Petersen, Ginegaardsvej 1, Kisbæk, 6240 Løgumkloster Dato for

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Vandspild Ca. 5 % Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Parcelhuse Ca. 270 Etageboliger Ca. 15 Landhusholdninger Ca. 14 Fritidshuse

Vandspild Ca. 5 % Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Parcelhuse Ca. 270 Etageboliger Ca. 15 Landhusholdninger Ca. 14 Fritidshuse Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 505-V02-20-0004 / 115760 Navn: Adresse: Parkvej 19 Kontaktperson: Formand: Michael Paulsen, Høybergvej 77, Visby, 6261 Bredebro Dato for besigtigelse:

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og

Læs mere

Adresse: Kipkærvej 12 Formand: Markus Nissen, Flensborg Landevej 28, Jejsing, 6270 Tønder Dato for besigtigelse: 28. oktober 2011

Adresse: Kipkærvej 12 Formand: Markus Nissen, Flensborg Landevej 28, Jejsing, 6270 Tønder Dato for besigtigelse: 28. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 541-V02-02-0007 / 119130 Navn: Adresse: Kipkærvej 12 Kontaktperson: Formand: Markus Nissen, Flensborg Landevej 28, Jejsing, 6270 Tønder Dato for besigtigelse:

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Vandspild 5-6 % Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Samlet for Rørkær Jejsing Parcelhuse 430 Ca Etageboliger Landhusholdninger Fritidshuse

Vandspild 5-6 % Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Samlet for Rørkær Jejsing Parcelhuse 430 Ca Etageboliger Landhusholdninger Fritidshuse Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 541-V02-01-0007 / 119131 Navn: Rørkær - Jejsing vandværk (Jejsing) Adresse: Kærvej 27 Kontaktperson: Formand: Markus Nissen, Flensborg Landevej 28, Jejsing,

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyover Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Vandforsyningsplan 2010-2016. Forudsætningsdel

Vandforsyningsplan 2010-2016. Forudsætningsdel Vandforsyningsplan 2010-2016 Forudsætningsdel Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Natur og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. nr.: 7256 5000 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS Civilingeniør Ole Frimodt Pedersen Orbicon A/S Geolog Kurt Møller Civilingeniør Charlotte Beiter Bomme Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord

Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød Telefon 48 10 01 00 E-mail kommunen@alleroed.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Adresse: Nørrevej 50 Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Nørrevej 50 Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V01-10-0001 / 116351 Navn: Adresse: Nørrevej 50 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for besigtigelse:

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Søndersø Indsatsområde

Søndersø Indsatsområde INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

KNUDSTRUP VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningensplanen /1-1/.

KNUDSTRUP VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningensplanen /1-1/. KNUDSTRUP VANDVÆRK KNUDSTRUP VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningensplanen /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 4.1 Råvand 5 4.2

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018. 31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere