Vandforsyningsplan Ressourcebilag

Transkript

1 Vandforsyningsplan Ressourcebilag

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål og omfang Indsamlet datamateriale Generelle vandværksoplysninger Grundvands- og sårbarhedskortlægning Ressourcevurderingens omfang Geologiske forhold Hydrogeologi - grundvandsstrømning og oplande Forurenede lokaliteter Grundvandskemiske forhold Vurdering af sårbarhed Geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold i Fredensborg Kommune Geologi og terræn Hydrogeologiske forhold Grundvandskemiske forhold Generelt Gunderød Vandværk Lokalisering vandværk og boringer Indvinding tilladelse og mængder Geologi Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet Vandtype Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Rentvandskvalitet Sårbarhed Langstrup Vandværk Lokalisering vandværk og boringer Indvinding tilladelse og mængder... 26

3 5.3 Geologi Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet Vandtype Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Rentvandskvalitet Sårbarhed Endrup Vandværk Lokalisering vandværk og boringer Indvinding tilladelse og mængder Geologi Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet Vandtype Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Rentvandskvalitet Sårbarhed Humlebæk Vandværk Lokalisering vandværk og boringer Indvinding tilladelse og mængder Geologi Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet Vandtype Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Rentvandskvalitet Sårbarhed Oversigt over sårbarhed ved Fredensborg Kommunes vandværker...41

4 9 Referencer...42 Figurfortegnelse Figur 1-1 Vandværker samt forsyningsområder i Fredensborg Kommune....1 Figur 3-1 Kort over terrænkoten Figur 3-2 Kote for kalkoverflade Figur 3-3 Kumuleret lertykkelseskort over kalken Figur 3-4 Udsnit af potentialekort for primært magasin Figur 4-1 Beliggenhed af Gunderød vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter Figur 5-1 Beliggenhed af Langstrup vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter Figur 6-1 Beliggenhed af Endrup vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter Figur 7-1 Beliggenhed af Humlebæk vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter Tabelfortegnelse Tabel 1-1 Indvindingstilladelser og aktuel indvinding i år Tabel 2-1 Vandtyper og tilhørende redoxtilstand samt tilhørende generel sårbarhed overfor nitrat og påvirkning fra jordoverfladen /4/...8 Tabel 2-2 Kriterier for generel sårbarhed overfor påvirkning fra jordoverfladen /4/ Tabel 4-1 Oplysninger om Gunderød Vandværks indvindingsboringer Tabel 5-1 Oplysninger om Langstrup Vandværks indvindingsboringer Tabel 6-1 Oplysninger om Endrup Vandværks boringer Tabel 7-1 Oplysninger om Humlebæk Vandværks indvindingsboringer Tabel 8-1 Oversigt over vurderet sårbarhed ved kommunens vandværker... 41

5 1 Indledning 1.1 Formål og omfang Formålet med dette ressourcebilag til Vandforsyningsplan for Fredensborg Kommune er at give en overordnet vurdering af sårbarheden overfor forurening i oplandene til vandværkerne i kommunen. Vandværkernes placering, afgrænsning af forsyningsområder samt afgrænsning af kommunen fremgår af Figur 1-1. Figur 1-1 Vandværker samt forsyningsområder i Fredensborg Kommune. Der findes i alt 2 private almene vandværker samt 2 kommunale almene vandværker i Fredensborg Kommune. Ressourcebilaget indeholder en overordnet gennemgang af geologi, hydrogeologi, grundvandskemi og sårbarhed omkring hvert af vandværkerne. Resultaterne af de overordnede sårbarhedsvurderinger skal indgå som et led i vandforsyningsplanlægningen. Side 1

6 1.2 Indsamlet datamateriale Der er indsamlet en række eksisterende data om de geologiske, hydrogeologiske, grundvandskemiske og forureningsmæssige forhold ved vandværkerne i kommunen. Fredensborg Kommune har udleveret følgende datamateriale: Oversigt over kommunens vandværker og indvindingsboringer Diverse vandværksoplysninger Diverse relevante rapporter, inkl. Regionplan 2005 Nyeste råvandsanalyser Nyeste rentvandsanalyser Temakort med placering af forurenede lokaliteter herunder grunde kortlagt på vidensniveau 1 og 2 (V1- og V2-kortlægninger). Bemærk at datagrundlaget i dette tilfælde hele tiden ændres i takt med regionens kortlægning og oprensning. Der er ikke udleveret en nærmere beskrivelse af de forurenede lokaliteter. Miljøcenter Roskilde har udleveret følgende materiale, som er udarbejdet i det tidligere Frederiksborg Amt: Potentialekort for primært magasin Beregnede indvindingsoplande for de enkelte vandværker Kort over kalkoverfladen Lertykkelseskort 1.3 Generelle vandværksoplysninger I Fredensborg Kommune findes to private almene vandværker samt to kommunale almene vandværker. Disse vandværker er anført nedenfor. Beliggenheden af vandværkerne fremgår af Figur 1-1. De private almene vandforsyninger i Fredensborg Kommune omfatter: 1. Gunderød Vandværk 2. Langstrup Vandværk Side 2

7 De kommunale vandværker i Fredensborg Kommune omfatter: 1. Endrup Vandværk 2. Humlebæk Vandværk Indvindingsboringerne ved de to kommunale vandværker, som er beliggende i den nordlige del af kommunen, er filtersat i et sekundært sandmagasin. De to private vandværker er beliggende i den sydlige del af kommunen. Indvindingsboringerne til disse vandværker er udført som åbentstående boringer i det primære magasin, kalken. Af Tabel 1-1 ses vandværkernes indvindingstilladelse i forhold til indvindingsbehovet i 2007 samt de enkelte vandværkers indvindingsreserve. Indvindingsreserven udtrykker forskellen mellem indvindingstilladelse og den aktuelle indvinding i forhold til den aktuelle indvinding. En indvindingsreserve på ca % vurderes at være passende. Det vurderes, at vandværkerne Langstrup og Humlebæk har plads til en reduktion i indvindingstilladelsen. Over 40 % af forbruget i Humlebæk Vandværks forsyningsområde (ca m 3 i år 2007) leveres dog fra Endrup Vandværk, da Humlebæk Vandværk ikke p.t. kan dække forbruget. Vandværket forventes at kunne dække hele vandforbruget, når den igangværende totalrenovering af vandværket er afsluttet (år 2010). Gunderød vandværk har en indvindingsreserve på 44 %. Men da reserven dækker over få kubikmeter, vurderes der ikke at være behov for ændring i indvindingstilladelsen. Endrup vandværk har en indvindingstilladelse, som kun er 4 % højere end indvindingsbehovet i 2007, hvilket vurderes at være meget lavt, jf. dog ovennævnte bemærkninger om leverance til Humlebæk Vandværks forsyningsområde. Den samlede indvindingsreserve for de to kommunale vandværker var i 2007 på ca. 35 %. Den samlede aktuelle indvinding fra alle fire vandværker i Fredensborg Kommune var i 2007 knap m 3, med en samlet indvindingsreserve på ca. 40 %. Side 3

8 Tabel 1-1 Indvindingstilladelser og aktuel indvinding i år Vandværk Aktuel indv [m³] Indv. Tilladelse [m³] Indv. reserve [%] Gunderød Vandværk Langstrup Vandværk Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Sum Grundvands- og sårbarhedskortlægning Siden ændringerne i Vandforsyningsloven i 1998 er en del af kortlægningen af grundvandsressourcen sket i forbindelse med amternes, og siden 1. januar 2007 de Statslige Miljøcentres, såkaldte gebyrkortlægning, hvor man i indsatsområder kortlægger grundvandsressourcens forekomst og sårbarhed. Der arbejdes naturligvis forsat med grundvandskortlægning og -beskyttelse udenfor indsatsområderne, men i indsatsområderne er indsatsen betydeligt intensiveret. Selve arbejdet med udarbejdelse af indsatsplanerne er siden 1. januar 2007 flyttet til kommunerne. Hele den centrale del af Fredensborg Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), mens den øvrige del af kommunen mod øst og vest er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD-område). Alle fire kildepladser i kommunen er beliggende inden for OSD-området. OSD-området i kommunen er inddelt i forskellige kortlægningsområder. Ifølge Regionplan 2005 /1/ var indsatsplanlægningen inden for indvindingsoplandene til Endrup, Langstrup og Gunderup Vandværk planlagt til at påbegyndes i , mens indsatsplanlægningen inden for oplandet til Humlebæk Vandværk var planlagt til at påbegyndes i Arbejdet med grundvandskortlægningen, som danner grundlag for indsatsplanlægningen, er forsinket, og er endnu ikke påbegyndt i Fredensborg Kommune. Der findes således ikke kortlagte fladedækkende geologiske, hydrogeologiske eller grundvandskemiske oplysninger for kommunen. Det tidligere Frederiksborg Amt har gennem en årrække udarbejdet regionale kort over potentiale i primært magasin, kort over kalkoverfladen, lertykkelseskort samt beregnede indvindingsoplande. Side 4

9 Potentialekortet er udarbejdet i 1999 og dækker ikke hele det gamle Frederiksborg Amt. Således findes der ikke oplysninger om potentialet i den nordlige del af Fredensborg Kommune. Kortet over kalkoverfalden samt lertykkelseskortet er udarbejdet dels på baggrund af boringsoplysninger og dels på baggrund af udførte geofysiske kortlægninger. Lertykkelseskortet er udarbejdet i Inden for Fredensborg kommune bygger lertykkelseskortet udelukkende på boringsoplysninger. De beregnede indvindingsoplande for vandværkernes kildepladser er udarbejdet af Frederiksborg Amt i Oplandene er beregnet på baggrund af potentialet og størrelsen af indvindingen. Kortene, som benyttes ved de følgende beskrivelser, er således flere år gamle, men inden for Fredensborg Kommune findes der ikke på nuværende tidspunkt kort som er mere opdaterede. Dette vil ændres efterhånden som indsatsområderne i kommunen kortlægges. Side 5

10 2 Ressourcevurderingens omfang Ressourcevurderingerne ved de enkelte vandværker er bygget op omkring vurderinger af følgende elementer: De geologiske forhold i oplandet Grundvandets strømningsbillede Indvindingsoplandets udbredelse og arealanvendelse Grundvandskemien i vandværkets indvindingsboringer Der er ikke udført tilstandsvurderinger på de enkelte indvindingsboringer i kommunen i forbindelse med nærværende opgave. Ligeledes skal det bemærkes, at der ikke er opstillet en geologisk eller hydrogeologisk model for kommunen som led i ressourcevurderingerne. De geologiske og hydrogeologiske vurderinger er udført på baggrund af boringsoplysninger samt de udleverede kort over kalkoverflade, lertykkelser, potentiale samt indvindingsoplande, som er udleveret af Miljøcenter Roskilde. Mere detaljerede vurderinger ligger udenfor vandforsyningsplanen, men vil generelt være nødvendige i forbindelse med inddragelse af ressourcegrundlaget som led i f.eks. vandværksrenovering, kildepladsændringer, kildeopsporinger eller stofspecifikke sårbarhedsvurderinger. For at kunne vurdere sårbarheden omkring et vandværk er det nødvendigt at beskrive jordlagenes udbredelse og tykkelse, samt grundvandets strømning og kvalitet i området omkring kildepladsen og det tilhørende opland. I det følgende gennemgås proceduren i bearbejdningen af data. 2.1 Geologiske forhold De geologiske forhold er primært beskrevet ud fra boringsoplysninger fra GEUS Jupiter database. Det tidligere Frederiksborg Amt har udarbejdet fladekort der illustrerer toppen af kalken samt kumulerede lertykkelser over kalken. Det bemærkes, at der ved vurderingen af lerdæklagstykkelserne over magasinet ved de enkelte vandværker, udelukkende er set på den samlede lertykkelse og dermed ikke er skelnet mellem mættet og umættet ler. Umættet ler er mere op- Side 6

11 sprækket end mættet ler, og iltede forhold bevirker, at der ikke findes nitratreduktionskapacitet. 2.2 Hydrogeologi - grundvandsstrømning og oplande Det tidligere Frederiksborg Amt har i 1999 udarbejdet et regionalt potentiale kort for det primære magasin. Som nævnt tidligere dækker dette potentialekort dog ikke den nordlige del af Fredensborg Kommune. Potentialekortet angiver grundvandsspejlets højde over dansk normal nul med en ækvidistance på 1 meter. Indvindingsoplandet til et vandværk omfatter det område af grundvandsmagasinet, hvorfra grundvandet vil strømme hen mod vandværkets indvindingsboringer. De beregnede indvindingsoplande, som benyttes ved nærværende projekt, er udarbejdet af det tidligere Frederiksborg Amt i Afgrænsningen af oplandene fremgår af de geologiske oversigtskort i Figur 3-2 og Figur 3-3 samt potentialekortet i Figur 3-4. Det skal bemærkes, at indvindingsoplandet til Langstrup Vandværk virker meget stort taget i betragtning af, at indvindingen ved vandværket er væsentligt mindre end indvindingerne ved de kommunale vandværker Endrup og Humlebæk. 2.3 Forurenede lokaliteter For hvert vandværk er det angivet, om der ligger forurenede lokaliteter inden for vandværkets indvindingsopland eller i nærområdet til indvindingsboringerne. De forurenede lokaliteter er opdelt i V1- og V2-kortlagte lokaliteter (kortlægning på vidensniveau 1 og 2). Arealer kan kortlægges på vidensniveau 1, hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet. Kortlægning på vidensniveau 2 forudsætter dokumentation for forurening. Ved ressourcevurderingerne er det ikke beskrevet om der udføres en offentlig indsats på lokaliteten, og det er ikke vurderet om den kortlagte forurening udgør en trussel for grundvandet. Landbrugsarealer må generelt betragtes som potentielle forureningskilder mht. nitratbelastning og anvendelse af sprøjtegifte (pesticider) både som punkt- og fladekilder. Bymæssig bebyggelse medfører potentielle forureningskilder, herunder privat brug af sprøjtemidler til haven og eventuelle punktkilder, der endnu ikke er kortlagt. Side 7

12 2.4 Grundvandskemiske forhold De råvandskemiske data fra vandværkernes indvindingsboringer er gennemgået og råvandets kemiske sammensætning vurderet. En række udvalgte stoffer er beskrevet nærmere, og for hvert vandværk er der sket en beskrivelse af vandets: redoxforhold og vandtype forvitringsgrad og ionbytning sårbarhed (generel, ikke stofspecifik) indhold af miljøfremmede stoffer Råvandet ved de enkelte vandværker er inddelt i vandtyper, som beskrevet i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /4/. Vandtypebetegnelsen er anført i Tabel 2-1. Tabel 2-1 Vandtyper og tilhørende redoxtilstand samt tilhørende generel sårbarhed overfor nitrat og påvirkning fra jordoverfladen /4/. Vandtype Zoneringsvejledning Sårbarhed A Iltet Yderst sårbar A / B Stærkt oxideret Meget sårbar B Svagt oxideret Sårbar B / C Svagt oxideret til svagt reduceret Begrænset sårbar C Svagt reduceret Velbeskyttet C / D Svagt reduceret til stærkt reduceret Velbeskyttet til særdeles velbeskyttet D Stærkt reduceret Særdeles velbeskyttet Herudover er vurderet hvilke stoffer, som kræver vandbehandling. Det ligger ikke indenfor rammerne af vandforsyningsplanen at vurdere den tidslige udvikling i vandkvaliteten, og det pointeres, at det er den seneste boringskontrol, der ligger til grund for vurderingen af grundvandskemien i de enkelte boringer. Side 8

13 2.5 Vurdering af sårbarhed Der er givet en kategorisering af grundvandets generelle sårbarhed overfor nedsivende stoffer i oplandet til hvert vandværk. Denne vurdering er lavet på baggrund af de geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold. Sårbarheden er sammenholdt med arealanvendelsen og eventuelle fund af miljøfremmede stoffer, hvilket leder til en overordnet sårbarhedsvurdering for indvindingsoplandet. Der er ikke udarbejdet stofspecifikke sårbarhedsvurderinger f.eks. overfor miljøfremmede stoffer som pesticider, chlorerede opløsningsmidler samt olie- og benzinstoffer. Sådanne vurderinger ligger udenfor arbejdet med vandforsyningsplanen, men anbefales udført i forbindelse med eventuelt ombygnings- eller renoveringsarbejde ved vandværket samt i forbindelse med indsatsplanlægning. Den generelle sårbarhedsvurdering sammensættes af data vedrørende: Lerdæklag (tykkelse, beskaffenhed og type af lerlag over grundvandsmagasinet). Magasintype (er grundvandsmagasinet spændt eller frit, dvs. om trykniveauet i magasinet står over eller under oversiden af magasinet). Vandtype (redoxtilstand, indhold og sammensætning af vandet i grundvandsmagasinet). Ifølge Zoneringsvejledningen /4/ er god beskyttelse overfor nitrat defineret ved ringe nedsivning til magasinet, enten som følge af lavpermeable dæklag i form af mindst 10 m marint ler eller smeltevandsler eller 30 m moræneler eller på grund af opadrettet gradient i magasinet. Nogen beskyttelse kræver sammenhængende lavpermeable dæklag på 5-10 m, hvis der er tale om smeltevandsler eller marint ler, og m, hvis laget består af moræneler. Samtidigt skal trykgradienten ikke være opadrettet. Ringe eller ingen beskyttelse forekommer, hvor der er lavpermeable lag med mægtigheder mindre end 15 m, hvis der er tale om moræneler, eller mindre end 5 m dæklag af smeltevandsler eller marint ler. Desuden er der tale om nedadrettet trykgradient i grundvandsmagasinet. Disse definitioner er opsummeret i Tabel 2-2. Det ses, at smeltevandsler normalt yder en bedre beskyttelse end moræneler, hvilket hænger sammen med forskellen i de to lertypers sammensætning og struktur. Desuden bemærkes, at terrænnære lerlag ofte yder mindre beskyttelse end dybe- Side 9

14 religgende lerlag. Dette skyldes, at den øverste del af jordlagene ofte er oxideret og placeret i den umættede zone, hvilket normalt gør lerlagene opsprækkede. Tabel 2-2 Kriterier for generel sårbarhed overfor påvirkning fra jordoverfladen /4/. God beskyttelse Nogen beskyttelse Ringe/ingen beskyttelse Lerlagstykkelse - smeltevandsler/ marint ler > 10 m 5-10 m < 5 m - moræneler > 30 m m < 15 m Magasintype Spændt/artesisk Spændt/frit Frit Vandtype C, C/D, D B, B/C, C A, A/B, B Arealanvendelse og eventuelle fund af miljøfremmede stoffer er ikke sårbarhedsparametre på linje med ovenstående, men vigtige i forbindelse med risikovurdering af potentiel forurening. De udførte vurderinger mht. trusler fra kortlagte forureninger er meget overordnede. Findes der mange kortlagte forureninger i det formodede opland til den aktuelle kildeplads, vurderes risikoen for forurening som høj og omvendt, hvis der ingen eller få kortlagte forureninger findes. En enkelt stærk forurening kan være nok til at lukke en hel kildeplads, hvorimod mange mindre forureninger ikke nødvendigvis udgør en væsentlig trussel for kildepladsen. Det kommenteres, hvis grundvandsressourcen vurderes at være sårbar pga. en kritisk råvandskvalitet herunder f.eks. højt indhold af methan, fluorid, fosfor, NVOC, ammonium, jern, arsen, nikkel eller saltvand. Om miljøfremmede stoffer kan der generelt bemærkes følgende: Oliestoffer, herunder BTEX er: Disse stoffer er generelt let nedbrydelige under oxiderede forhold, men svært nedbrydelige under reducerede forhold. Derfor vil et reduceret (anaerobt) grundvandsmagasin principielt være sårbart overfor olieforurening og omvendt for et oxideret magasin. Sårbarhe- Side 10

15 den afhænger dog også af dybden til grundvandsmagasinet, da oliestoffer generelt er svært vandopløselige og normalt transporteres langsomt i jorden. Normalt er densiteten af oliestoffer mindre end for vand og derfor vil stofferne lægge sig ovenpå vandet og ikke trænge ned i magasinet. Forureninger med olie og kulbrinter stammer normalt fra tankstationer, autoværksteder, olietanke eller andre erhvervsvirksomheder, der anvender sådanne produkter til transport eller på anden måde i produktionen. Hertil kommer deponeret affald med olieindhold. MTBE: Dette stof er en flygtig bestanddel i benzin og er svært nedbrydeligt, meget vandopløseligt og meget mobilt. Derfor vil alle typer grundvandsmagasiner være sårbare overfor MTBE, dog særligt hvis magasinet har ringe dæklag. Tankstationer eller lignende i oplandet vil potentielt forøge risikoen betydeligt. Pesticider: Denne stofgruppe består af en lang række kemiske stoffer med vidt forskellige fysisk-kemiske egenskaber. Nogle er anaerobt nedbrydelige, andre aerobt nedbrydelige og nogle er stort set ikke nedbrydelige. Ofte er stofferne ikke fuldstændigt nedbrydelige, dvs. at de ikke bliver nedbrudt hele vejen til uskadeligt kuldioxid og vand. I stedet dannes nogle nedbrydningsprodukter, som kan være årsag til mindst lige så store forureningsproblemer som moderstofferne. Et meget kendt nedbrydningsprodukt er BAM (2,6 dichlorbenzamid), som er svært nedbrydeligt og meget mobilt. Pesticiderne er også meget forskellige hvad angår mobilitet i form af vandopløselighed og sorption. Det er dog muligt at gruppere pesticiderne afhængigt af undersøgelsesformål og ønsket detaljeringsgrad. Ønsker man eksempelvis at gruppere stofferne efter sorptionsegenskaber, dvs. i hvor høj grad de kan forventes tilbageholdt af lerlag, er det vigtigt at se på, om stofferne er ladede eller neutrale i jord- og vandmiljøet (dette gælder også de andre miljøfremmede stoffer). Det er således vanskeligt at beskrive hvilke grundvandsmagasiner, der vil være sårbare overfor pesticider uden at gå ind i en detaljeret vurdering. Normalt vil terrænnære magasiner med ringe dæklag generelt være sårbare overfor pesticider. Pesticidforurening kan stamme fra en lang række kilder, specielt punktkilder, herunder anvendelse af sprøjtemidler i landbruget, hos gartnerier/planteskoler, i kommerciel skovdrift, ved frugtavl, i private haver og på offentlige arealer m.m. Hertil kommer deponeret affald med pesticidindhold. Chlorerede opløsningsmidler: Denne type af stoffer består af en bred gruppe af primært organiske stoffer, som anvendes i industrien. Chlorerede opløsningsmidler er generelt meget flygtige og damper derfor normalt hurtigt af til atmosfæren, hvor de nedbrydes. Densiteten af chlorerede opløsnings- Side 11

16 midler er normalt større end vands og sammen med den lave vandopløselighed betyder dette, at en såkaldt fri fase af opløsningsmidler kan trænge dybt ned i et grundvandsmagasin, selv hvor der er opadrettet gradient (spændt magasin). Chlorerede opløsningsmidler er generelt svært nedbrydelige, men for de fleste af stofferne gælder, at nedbrydningen sker hurtigst under reducerede forhold. Problemet er dog, at visse nedbrydningsprodukter har vist sig at være svært nedbrydelige under reducerede forhold, eksempelvis vinylchlorid, og derfor er reducerede forhold ikke nødvendigvis en sikkerhed mod forurening med chlorerede opløsningsmidler. På samme måde som for pesticiderne er det derfor vanskeligt at beskrive hvilke grundvandsmagasiner, der vil være sårbare overfor forurening med de chlorerede opløsningsmidler. Umiddelbart vil terrænnære magasiner med ringe dæklag generelt være mest sårbare, men pga. stoffernes egenskab til at trænge dybt ned i formationerne vil alle grundvandsmagasiner være sårbare overfor disse stoffer. Fluxen af forurenende stoffer fra en lokalitet betyder meget for, hvor grundvandstruende en forurening med chlorerede opløsningsmidler er. Typiske forureningskilder til forurening med chlorerede opløsningsmidler er renserier, industrier som anvender affedtningsmidler, samt deponeret affald indeholdende chlorerede opløsningsmidler. Side 12

17 3 Geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold i Fredensborg Kommune I det følgende gives en generel beskrivelse af geologiske, hydrogeologiske og forureningsmæssige forhold i Fredensborg Kommune. I de efterfølgende afsnit om de enkelte vandværker beskrives lokale forhold mere indgående. 3.1 Geologi og terræn Den sidste istid har formet det landskab, som ses i Fredensborg Kommune. I størstedelen af kommunen ses et lerbundsdomineret bakket morænelandskab /3/. Dog ses et sandbundsdomineret morænelandskab i området øst for Hillerød. Store dele af kommunen er præget af dødisrelief, hvor der ses et vekslende terræn med mange vådbundsprægede lavninger. Umiddelbart sydvest for kommunegrænsen i området ved Store Dyrehave ligger et højtliggende område, som udgør en randmoræne, der kan videreføres mod nord gennem Grib Skov samt mod syd i området nord om Sjælsø. I den østlige del af kommunen ses Nive Ådal. Området er præget af en større østvestgående smeltevands ådal, som har forbindelse til Øresund ved Nivå Bugt. I bunden af ådalen løber Nive Å og i den vestlige del ses Langstrup Mose /2/. Den nordøstlige del af kommunen ses en kystnær moræneslette i området omkring Humlebæk. I Figur 3-1 ses et kort over terrænforholdene i Fredensborg Kommune. Kortet er baseret på et udsnit af det tidligere Frederiksborg Amts terrænmodel. Det ses, at terrænet generelt er højest liggende i den sydvestlige del af kommunen i området vest for Gunderød, hvor der ses terrænkoter over +50. I området øst for Endrup ses ligeledes højtliggende terræn over kote +45. I den centrale del af kommunen ses generelt terrænkoter under kote +20, og i Nive Ådal ses en lavning i terrænet med terrænkoter under +5. Ligeledes ses terrænkoter under +5 langs med kysten. Side 13

18 Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Langstrup Vandværk Gunderød Vandværk Terrænkote [meter] Figur 3-1 Kort over terrænkoten. I den nordlige halvdel af Fredensborg Kommune ses generelt mere end 80 til 90 meter tykke lag af kvartære istidsaflejringer, mens tykkelsen af lagene er betydeligt mindre i den sydlige del. Mod sydøst i området syd for Langstrup Mose ses generelt en kvartære lagpakke på 30 til 40 meter, mens tykkelsen af lagene øges mod sydvest hvor terrænet stiger. De kvartære lag består primært af moræneler, smeltevandssand samt smeltevandsler. De kvartære istidsaflejringer er i hele området underlejret af prækvartære kalkaflejringer bestående af Danien kalk. 3.2 Hydrogeologiske forhold I grundvandsmæssig sammenhæng er de interessante geologiske lag henholdsvis den prækvartære kalk, som udgør et sammenhængende lag under de kvartære aflejringer samt de større sammenhængende kvartære sand- og gruslag. Med hensyn til kalken kan specielt den øvre del anvendes til grundvandsindvinding, da den ofte er brudt op i blokke, som indeholder stærkt vandførende sprækker. Det er isens bevægelser under sidste istid, der har brudt den øvre del af kalken op. Gun- Side 14

19 derød og Langstrup Vandværk, som er de sydligst beliggende vandværker i kommunen, indvinder fra disse opsprækkede kalklag bestående af Danien kalk. Alnarpsdalen Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Langstrup Vandværk Gunderød Vandværk Koten for overfladen af kalk [m eter] Figur 3-2 Kote for kalkoverflade. Koten for kalkoverfladen fremgår af Figur 3-2. Toppen af kalken er højest liggende i den sydlige del af Fredensborg Kommune. Her træffes Danien kalken i kote -20 til Kalkoverfladen dykker jævnt mod nord, og i området umiddelbart syd for Langstrup ses et markant dyk til omkring kote -70, hvor Alnarpsdalen træffes. Alnarpsdalen er en ca. 15 km bred øst-vest orienteret dalstruktur i kalkoverfladen, som løber fra Øresund mellem Nivå og Helsingør til Kattegat mellem Hornbæk og Udsholt. Alnarpsdalen er en såkaldt begravet dal, som er fyldt op med kvartære aflejringer, og som derfor ikke er synlig i landskabet. I de dybeste dele af dalen træffes kalkoverfladen omkring kote Endrup og Humlebæk Vandværk ligger inden for Alnarpsdalens udstrækning, og her indvindes fra kvartære smeltevandsaflejringer, som er forholdsvis dybt liggende. Side 15

20 Lerlag over grundvandsmagasinet vil ofte sænke nedsivningshastigheden og omdanne eller tilbageholde uønskede stoffer, hvorfor disse vil yde en form for beskyttelse af grundvandet mod forurening. Det skal dog bemærkes, at sprækker i lerlag er velkendte, specielt i terrænnære oxiderede lag. Disse er med til at øge grundvandsdannelsen og mindske lerlagets beskyttende effekt. Lerlagsty kkelser < 5 meter 5 til 10 meter 10 til 15 meter 15 til 30 meter > 30 meter Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk Langstrup Vandværk Gunderød Vandværk Figur 3-3 Kumuleret lertykkelseskort over kalken I Figur 3-3 ses et udarbejdet kort over den kumulerede lertykkelse over kalken for den nordøstlige del af Sjælland. Kortet er udarbejdet af det daværende Frederiksborg Amt. Siden kortet er fremstillet er der ikke udført yderligere kortlægning af lerdæklagstykkelser inden for Fredensborg Kommune, hvorfor kortet her er det mest retvisende bud på den kumulerede lertykkelse. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet i omkringliggende områder, hvor der siden er udført detailkortlægning. Det ses, at den kumulerede lertykkelse generelt er mere end 15 meter i hele kommunen, og mange steder, især i den centrale og vestlige del, er lertykkelsen endog mere end 30 meter. Enkelte undtagelser ses i afgrænsede områder inden for oplandet til Humlebæk Vandværk samt i området i umiddelbar nærhed af Gunderød Vandværks indvindingsboringer. Her ses en kumuleret lertykkelse på mindre end 10 meter. Side 16

21 Ved alle fire vandværker i Fredensborg Kommune indvindes der fra magasiner med spændte magasinforhold. Dette betyder, at grundvandsspejlet står højere end oversiden af magasinet - men under terræn. Idet der er tale om en opadrettet gradient på grundvandsspejlet, vil magasinet være mindre sårbart over for forurening fra overfladen sammenlignet med, hvis der var tale om frie magasinforhold med nedadrettet gradient. Af Figur 3-4 fremgår et udsnit af et potentialekort for det primære magasin kalken, som er udarbejdet af det daværende Frederiksborg Amt tilbage i Det ses, at potentialekortet ikke dækker den nordlige del af Fredensborg Kommune. I denne del indvinder vandværkerne fra sekundære sandmagasiner, som ikke alle steder har hydraulisk kontakt til kalken. Derfor vil potentialekortet alligevel ikke være gældende for disse indvindinger. Der findes ikke udarbejdede potentialekort for de sekundære magasiner. Det skal bemærkes, at potentialet vist på Figur 3-4 er udarbejdet på regional skala for hele den sydlige del af det gamle Frederiksborg Amt, og derfor kan være misvisende ved anvendelse på lokal skala. Grundvandsstrømningen vil foregå vinkelret på potentialelinjerne mod et lavere potentiale. Potentialet i det primære magasin varierer mellem kote ca. +30 i den sydvestlige del af Fredensborg kommune i området vest for Gunderød, og kote +1 langs med kysten ved Nivå Bugt. Grundvandsstrømningen er domineret af en østlig strømningsretning inden for Fredensborg Kommune. Dog er strømningsretningen mere nordøstlig i den vestlige del af kommunen. Strømningen i de sekundære sandmagasiner er ikke vurderet overordnet, men et bud på strømningsretningen fremgår af beskrivelserne af Endrup og Humlebæk Vandværk. Side 17

22 Figur 3-4 Udsnit af potentialekort for primært magasin. 3.3 Grundvandskemiske forhold Overordnet ses findes en reduceret til stærkt reduceret vandtype ved de fire vandværkerne i Fredensborg Kommune. Hermed har råvandet generelt et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, mangan og flere steder også methan og svovlbrinte. Koncentrationsniveauerne vurderes overordnet ikke at være problematiske ved normal vandbehandling. Indholdet af fosfor i råvandet overskrider i størstedelen af vandværkernes boringer grænseværdien for drikkevand på 0,15 mg/l. Men da hovedparten af fosfor fjernes ved almindelig vandbehandling udgør fosfor ikke et problem. Forhøjet fosforindhold i råvandet er i dette område geologisk betinget, men kan andre steder være en indikator for forurening med eksempelvis spildevand. Indholdet af arsen i råvandet er forhøjet i flere boringer ved Endrup Vandværk. Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand. Arsen i grundvand formodes at stamme fra afsmitning fra sedimenter, hvor det naturlige indhold af arsen i sedimentet til dels frigives til grundvandet under reducerende forhold. Side 18

23 Selv om koncentrationen af arsen er forhøjet, er det ikke sikkert, at det medfører overskridelser af drikkevandskriteriet (5 µg/l) i det behandlede vand ved afgang fra vandværket. Dette skyldes, at en del arsen fjernes i forbindelse med den almindelige jernfældning, der foregår på vandværkernes sandfiltre. Jo mere jern i grundvandet, jo bedre arsenfjernelse opnås der. Derfor bør man ikke betragte grundvandets indhold af arsen alene, men samtidig kigge på jernindholdet. Idet jernindholdet i Endrup Vandværks boring er højt, udgør Arsen ikke et problem i drikkevandet. 3.4 Generelt Det skal bemærkes, at alle oplysninger om lertykkelse, potentialeforhold, beliggenhed af prækvartæroverfladen, grundvandskemiske forhold, oplysninger om forurenede lokaliteter m.m. er baseret på en løbende dataindsamling i Miljøcenter Roskilde, Region Hovedstaden og hos Fredensborg Kommune. De viste kort vil derfor ændre sig efterhånden, som der eventuelt bliver indsamlet større viden om geologien og grundvandsressourcen i området. Side 19

24 4 Gunderød Vandværk 4.1 Lokalisering vandværk og boringer Gunderød Vandværk er beliggende i Gunderød i den sydvestlige del af Fredensborg kommune se Figur 4-1. Af kortet ses beliggenheden af vandværkets indvindingsboringer samt et beregnet indvindingsopland. Med henholdsvis mørk blå og pink markering er angivet beliggenhed af V1- og V2-kortlagte arealer. Figur 4-1 Beliggenhed af Gunderød vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter. Vandværket har to indvindingsboringer med DGU nr og Boring DGU nr er beliggende på vandværksgrunden, mens boring DGU nr er beliggende i det åbne land ca. 250 meter nord for vandværket. Begge boringer er udført som åbentstående boringer i det primære magasin kalken. Boringsdybder, topkoter, åbentstående interval og indvindingsmagasin fremgår af Tabel 4-1. Side 20

25 Tabel 4-1 Oplysninger om Gunderød Vandværks indvindingsboringer. DGU.nr. Udført [år] Dybde [m] Topkote [DVR90] Åbentstående interval [m.u.t.] Indvindingsmagasin , Kalksandskalk ,3-69 Kalksandskalk 4.2 Indvinding tilladelse og mængder Gunderød Vandværk har en tilladelse til at indvinde m 3 /år. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2007 på m 3 /år. 4.3 Geologi Gunderød Vandværk ligger i et område der kan karakteriseres ved et bakket morænelandskab, der generelt hæver sig i vestlig og sydlig retning, hvor det samtidig bliver mere kuperet /2/ - se Figur 3-1. I et stort område omkring vandværket er terrænet forholdsvis uroligt og med mange vådbundsprægede lavninger. Dette indikerer dødispræg /3/. Umiddelbart nord for vandværket ligger en issølavning /3/. Det højtliggende område nordvest for vandværket udgør en randmoræne, der kan videreføres mod nord gennem Grib Skov samt mod syd i området nord om Sjælsø. Inden for oplandet til Gunderød Vandværk findes der kvartære istidsaflejringer i de øverste 50 til 80 meter af lagserien. Istidsaflejringerne består fortrinsvist af moræneler og smeltevandssand. Tykkelsen af de kvartære lag tiltager mod vest, idet terrænet stiger markant i det randmoræne prægede område. De prækvartære aflejringer består af Danien kalksandskalk, hvorfra der indvindes til Gunderød Vandværk. Kalkoverfladen træffes omkring kote -18. Den kumulerede lertykkelse over kalken er væsentligt forskellig i de to indvindingsboringer, selvom de er beliggende forholdsvis tæt. I boring DGU nr ses en kumuleret lertykkelse på mere end 40 meter, mens der i boring DGU nr ses en kumuleret lertykkelse godt 20 meter. Af det kumulerede lertykkelseskort i Figur 3-3 fremgår det, at der få hundrede meter nord og syd for indvindingsboringer findes lertykkelser under 10 meter. I den fjerne og vestlige del af indvindingsoplandet ses markant større lertykkelser, der overstiger 30 meter. Side 21

26 4.4 Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +25 i området ved vandværket og indvindingsboringerne, mens toppen af kalken fra træffes i kote -18. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +35. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Strømningsretningen i det primære magasin kalken er østlig i området omkring Gunderød Vandværk. Den specifikke kapacitet for Gunderød Vandværks indvindingsboringer DGU nr og er ved boringernes etablering vurderet til henholdsvis ca. 1,8 og 2,1 m 3 /t/m, hvorfor boringerne karakteriseres ved at være lavtydende. Det skal desuden bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget. 4.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Arealanvendelsen i oplandet til Gunderød Vandværk udgøres af bymæssig bebyggelse, åbent land, landbrugsarealer samt skov. Som det fremgår af Figur 4-1 er der ikke registreret forurenede lokaliteter i oplandet til Gunderød Vandværks boringer. 4.6 Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet I det følgende vurderes grundvandskemien på baggrund af seneste boringskontrol fra Gunderød Vandværks to indvindingsboringer. DGU nr DGU nr Vandtype Råvandet fra de to boringer er stærkt reduceret. Der ses ikke indhold af nitrat, og sulfatindholdet ligger under 1 mg/l. Desuden ses moderate indhold af jern (2,5-2,8 mg/l) og mangan (0,06-0,13 mg/l). Indholdet af svovlbrinte er lavt i vandet fra begge boringer, mens methanindholdet er højt i boring DGU nr Fosforindholdet ligger mellem 0,108 og 0,242 mg/l, og overskrider således grænseværdi- Side 22

27 en for drikkevand i den ene boring. Men da hovedparten af fosfor fjernes ved almindelig vandbehandling udgør fosfor ikke et problem. Ionbytningsgraden, dvs. molforholdet mellem natrium og klorid i råvandet fra boringen ligger på 1,32-1,54. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Råvandet er således stærkt ionbyttet, hvilket indikerer, at der i oplandet til boringen findes ler med ionbytningskapacitet. Råvandet fra boringerne har en lav forvitringsgrad på 0,93-0,95, hvilket kan skyldes sulfatreduktion eller ionbytning. Vandet kan betegnes som middelhårdt, idet den totale hårdhed er ca. 15 dh. Vandtypen i boringerne betegnes på denne baggrund som type D fra methanzonen Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Vandværkets råvand har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, fosfor og methan, men koncentrationsniveauerne bør ikke give anledning til problemer ved normal vandbehandling. Råvandet fra boringerne er analyseret for phenoler, pesticider samt nedbrydningsprodukter. Der er ikke fundet indhold af stofferne Rentvandskvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af rentvandskvaliteten ved afgang fra vandværk, og i den seneste normale kontrol fra 5. februar 2008, er der ikke konstateret overskridelser af drikkevandskriteriet /5/. Der er ligeledes analyseret for uorganiske mikroforureninger. Her er heller ikke konstateret overskridelser. Der ses hyppige overskridelser af grænseværdien for drikkevandets farvetal, hvilket dog mest er en æstetisk parameter. 4.7 Sårbarhed Gunderød Vandværk indvinder fra to åbentstående boringer i det primære magasin kalksandskalk. Det primære magasin er i området omkring indvindingsboringerne overlejret af meter ler, men umiddelbart nord og syd for boringerne ses ler- Side 23

28 tykkelser under 10 meter. I den fjerne del af oplandet ses generelt mere end 30 meter ler over magasinet. Magasinet er spændt, og råvandstypen betegnes som type D, stærkt reduceret. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 nogen til god beskyttelse af magasinet. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne ved seneste boringskontrol. De naturlige grundvandsparametre anses ikke som problematiske, idet de bør kunne behandles ved almindelig vandbehandling. Der ses dog overskridelser af kvalitetskravet for drikkevandets farvetal. Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til indvindingsboringerne udgøres af åbent land, landbrugsarealer, bymæssig bebyggelse samt skov. Inden for indvindingsoplandet er der ikke registreret V1 og V2 kortlagte forureninger. Baseret på ovenstående vurderes magasinet ved Gunderød Vandværk, at være begrænset velbeskyttet til særdeles velbeskyttet overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Side 24

29 5 Langstrup Vandværk 5.1 Lokalisering vandværk og boringer Langstrup vandværk er beliggende ca. 400 meter sydvest for Langstrup i den centrale del af Fredensborg Kommune se Figur 5-1. Af kortet ses beliggenheden af vandværkets indvindingsboringer samt et beregnet indvindingsopland. Med henholdsvis mørk blå og pink markering er angivet beliggenhed af V1- og V2-kortlagte arealer. Figur 5-1 Beliggenhed af Langstrup vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter. Vandværket har to indvindingsboringer med DGU nr og , som begge er beliggende mindre end 200 meter vest for vandværket. Boringerne er udført som åbentstående boringer i det primære magasin kalken. Boringsdybde, topkote, åbentstående interval og indvindingsmagasin fremgår af Tabel 5-1. Side 25

30 Tabel 5-1 Oplysninger om Langstrup Vandværks indvindingsboringer. DGU.nr. Udført [år] Dybde [m] Topkote [DVR90] Åbentstående interval [m.u.t.] Indvindingsmagasin /1990* Kalksandskalk Kalksandskalk *Renoveret i 1990 med nyt forerør boret til 87,5 m.u.t. og herefter hugget med mejsel til 90 m.u.t. 5.2 Indvinding tilladelse og mængder Langstrup Vandværk har en tilladelse til at indvinde m 3 /år. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2007 på m 3 /år. 5.3 Geologi Langstrup Vandværk er beliggende umiddelbart nordvest for Nive Ådal. Området syd og øst for vandværket er således præget af en større øst-vest-gående smeltevands ådal, som har forbindelse til Øresund ved Nivå Bugt. I bunden af ådalen løber Nive Å og i den vestlige del ses Langstrup Mose /2/. Den sydvestlige del af oplandet karakteriseres som et småbakket morænelandskab, der er beliggende mellem en større randmoræne mod vest, og mere dødisprægede bakkeområder mod nord og syd. I ådalen ses generelt terrænkoter under kote +5, mens terrænet hæver sig mod både nord, syd og vest. Inden for oplandet til Langstrup Vandværk findes der kvartære istidsaflejringer i de øverste 60 til 70 meter af lagserien. Istidsaflejringerne består fortrinsvist af moræneler og smeltevandssand. De prækvartære aflejringer består af Danien kalksandskalk, hvorfra der indvindes til Langstrup Vandværk. Kalkoverfladen dykker markant inden for oplandet og træffes således omkring kote -30 i den sydvestlige del af oplandet og omkring kote -60 i området ved vandværket. Vandværket ligger lige på kanten af Alnarpsdalen, som er en markant dalstruktur i kalken se Figur 3-2. Den kumulerede lertykkelse over kalken er mindre end 15 meter i området lige omkring indvindingsboringerne, men lertykkelsen øges i alle retninger, således at der i størstedelen af det nære opland findes 15 til 30 meter ler over kalken, mens der i det fjerne opland findes mere end 30 meter kumuleret ler over kalken se Figur 3-3. Side 26

31 5.4 Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +11 i området ved vandværket, mens toppen af magasinet træffes i kote -60. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +10 til +11. Der er således tale om spændte eller ligefrem artesiske forhold i magasinet. Den specifikke kapacitet for indvindingsboringerne DGU nr og er ved boringernes etablering vurderet til 0,7 og 1,1 m 3 /t/m, hvorfor boringerne karakteriseres ved at være meget lavtydende. Det skal desuden bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget. 5.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Arealanvendelsen inden for oplandet til Langstrup Vandværk består af bymæssig bebyggelse, åbent land, skov og landbrugsarealer. Som det fremgår af Figur 5-1 er der registreret en hel del forurenede lokaliteter i oplandet til Langstrup Vandværk. De enkelte kortlagte grunde er ikke analyseret nærmere i forbindelse ressourcebilaget. Det er således ikke vurderet om de enkelte forureninger udgør en trussel for grundvandet. 5.6 Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet I det følgende vurderes grundvandskemien på baggrund af seneste boringskontroller fra Langstrup Vandværks indvindingsboringer: DGU nr DGU nr Vandtype Råvandet fra de to indvindingsboringer er stærkt reduceret. Der findes ikke nitrat i vandet, og der ses et lavt indhold af sulfat (<1 mg/l) samt et højt jernindhold på 2,3-2,6 mg/l. Der ses indhold af methan på 0,2 og 6 mg/l. Fosforindholdet ligger i intervallet 0,226-0,291 mg/l, og overskrider således grænseværdien for drikkevand. Men da hovedparten af fosfor fjernes ved almindelig vandbehandling udgør fosfor ikke et problem. Side 27

32 Ionbytningsgraden, dvs. molforholdet mellem natrium og klorid i råvandet fra boringerne ligger på ca. 1,5-1,7. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Råvandet er således stærkt ionbyttet, hvilket indikerer, at der i oplandet til boringen findes ler med ionbytningskapacitet. Råvandet fra boringerne har en lav forvitringsgrad på 0,92-0,93, hvilket kan skyldes sulfatreduktion eller ionbytning. Vandet kan betegnes som middelhårdt, idet den totale hårdhed er omkring 15 grader dh. Vandtypen i boringerne betegnes på denne baggrund som type D fra methanzonen Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Vandværkets råvand har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, mangan, fosfor, methan og svovlbrinte, men koncentrationsniveauerne bør ikke give anledning til problemer ved normal vandbehandling. Råvandet fra boringerne er analyseret for phenoler, pesticider samt nedbrydningsprodukter. Der er ikke fundet indhold af stofferne Rentvandskvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af rentvandskvaliteten ved afgang fra vandværk, og den seneste udvidede kontrol er fra 30. januar Her ses overskridelse af drikkevandskriteriet /5/ for farvetallet. I seneste prøve fra ledningsnettet ses overskridelse af drikkevandskriteriet for ammonium. 5.7 Sårbarhed Langstrup Vandværk indvinder fra to åbentstående boringer i det primære magasin kalken. Magasinet er i området umiddelbart omkring indvindingsboringerne overlejret af ca. 15 meter ler, mens lertykkelsen øges i alle retninger, således at der i størstedelen af det nære opland findes 15 til 30 meter ler over kalken, mens der i det fjerne opland findes mere end 30 meter kumuleret ler over kalken. Magasinet er spændt, og råvandstypen betegnes som type D, stærkt reduceret. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 nogen til god beskyttelse af magasinet. Side 28

33 Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne ved seneste boringskontrol. De naturlige grundvandsparametre er ikke problematiske. Arealanvendelsen i oplandet til indvindingsboringerne udgøres af åbent land, landbrugsarealer, skov samt bymæssig bebyggelse. Inden for oplandet er der registreret en del kortlagte forurenede grunde. Det er ikke nærmere vurderet om disse udgør en trussel for grundvandet. Baseret på ovenstående vurderes magasinet ved Langstrup Vandværk, at være velbeskyttet overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Side 29

34 6 Endrup Vandværk 6.1 Lokalisering vandværk og boringer Endrup Vandværk er beliggende i det åbne land i området øst for Endrup i den nordvestlige del af Fredensborg Kommune se Figur 6-1. Af kortet ses beliggenheden af vandværkets indvindingsboringer samt et beregnet indvindingsopland. Med henholdsvis mørk blå og pink markering er angivet beliggenhed af V1- og V2- kortlagte arealer. Figur 6-1 Beliggenhed af Endrup vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter. Vandværket har syv indvindingsboringer med DGU nr , , , , , og De to første boringer er beliggende i nærhed af vandværket, mens de næste fire boringer er beliggende i umiddelbar nærhed af Esrum sø mod vest. Den sidstnævnte boring er beliggende 1,5 km nordøst for vandværket. Boringerne er alle filtersat i kvartære sandmagasiner bestående af smeltevandssand. Boring DGU nr er filtersat betydelig mere terrænnært end de øvrige boringer. Boringsdybder, topkoter, filterintervaller samt indvindingsmagasin fremgår af Tabel 6-1. Side 30

35 Tabel 6-1 Oplysninger om Endrup Vandværks boringer. DGU.nr. / Udført Dybde Topkote Filterinterval Indvindingsmagasin lok. Nr. [år] [m] [DVR90] [m.u.t.] , Smeltevandssand Smeltevandssand , ,5-85,5 Smeltevandssand , Smeltevandssand , Smeltevandssand ,5-77,5 Smeltevandssand Smeltevandssand/kalk 6.2 Indvinding tilladelse og mængder Endrup Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Den samlede indvindingsmængde for vandværket var i 2007 på m 3 /år. 6.3 Geologi Endrup Vandværk er beliggende på østsiden af Esrum Sø, og området kan generelt betegnes som et dødislandskab med et uroligt, bakket terræn med en mængde afløbsløse vådbundslavninger /2/. Ved vandværket ses terrænkoter mellem kote 25 og 30, mens terrænet falder mod vest og nord ud mod Esrum Sø. Terrænet stiger generelt en anelse mod syd. Endrup Vandværk er beliggende i Alnarpsdalen, som udgør en markant dalstruktur i kalken. Inden for oplandet til Endrup Vandværk findes der således kvartære istidsaflejringer i de øverste 80 til 90 meter af lagserien. Istidsaflejringerne består fortrinsvist af moræneler, smeltevandsler og smeltevandssand. Endrup Vandværk indvinder primært fra lag af smeltevandssand, som er beliggende mere end 40 meter under terræn. En enkelt undtagelse ses i indvindingsboring DGU nr , hvor der indvindes fra et sandlag som er beliggende 17 til 29 m.u.t. De prækvartære aflejringer består af Danien kalksandskalk, som i denne del af Alnarpsdalen er beliggende omkring kote -70 til -80 se Figur 3-2. Side 31

36 Den kumulerede lertykkelse over kalken (se Figur 3-3) samt over de sandmagasiner der indvindes fra, er i størstedelen af indvindingsoplandet større end 30 meter. Dog ses en kumuleret lertykkelse over magasinet på mellem 15 og 30 meter i området ud til Esrum Sø. I store dele af det nære opland til indvindingsboringerne ses således mellem 15 og 30 meter ler, mens der i det fjerne opland ses mere end 30 meter ler over magasinet. En del af leret består af smeltevandsler. Ved boring DGU nr som er filtersat i et mere terrænnært sandmagasin ses en kumuleret lertykkelse over magasinet på ca. 15 meter. 6.4 Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet i sandmagasinet ligger omkring kote +12 til +14 i området ved vandværkets boringer, mens toppen af magasinet generelt træffes i kote ca Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +12 til +29. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Strømningsretningen i sandmagasinet vurderes generelt at være vestlig. Den specifikke kapacitet for indvindingsboringerne er ved boringernes etablering vurderet til mellem 3,4 og 9,3 m 3 /t/m, hvilket betyder at boringerne er lavt til moderat ydende. 6.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Arealanvendelsen inden for oplandet til Endrup Vandværk består af åbent land, landbrugsarealer, skov og bymæssig bebyggelse. Som det fremgår af Figur 6-1 er der registreret nogle enkelte forurenede lokaliteter i den østlige del af oplandet til Endrup Vandværk. De enkelte kortlagte grunde er ikke analyseret nærmere i forbindelse ressourcebilaget. Det er således ikke vurderet om de enkelte forureninger udgør en trussel for grundvandet. 6.6 Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet I det følgende vurderes grundvandskemien på baggrund af seneste tilgængelige boringskontrol fra Endrup Vandværks indvindingsboringer. Datoen for seneste analyse er angivet: Side 32

37 DGU nr DGU nr DGU nr DGU nr DGU nr DGU nr DGU nr Vandtype Råvandet fra vandværkets indvindingsboringer er generelt stærk reduceret. Råvandet fra boring DGU nr , som indvinder fra et magasin som ligger tættere ved terræn end magasinet i de øvrige boringer, er reduceret. Der findes ikke nitrat i vandet, og indholdet af sulfat er generelt under 0,5 mg/l, bortset fra boring DGU nr , hvor der findes et indhold på 26 mg/l. Der ses jernindhold mellem 2,2 og 5,9 mg/l, samt indhold af methan mellem 0,05 og 0,5 mg/l. Kun enkelte boringer indeholder svovlbrinte. Indholdet af arsen er lavt til moderat (1,2-9,4 µg/l), men idet jernindholdet ligeledes er højt, fjernes en del arsen i forbindelse med den almindelige jernfældning på vandværket sandfiltre. Fosforindholdet ligger i intervallet 0,058-0,546 mg/l, og overskrider således grænseværdien for drikkevand i de fleste af boringerne. Men da hovedparten af fosfor fjernes ved almindelig vandbehandling udgør fosfor ikke et problem. Ionbytningsgraden, dvs. molforholdet mellem natrium og klorid i råvandet fra boringerne ligger højt på 1,38-2,12. Dette gælder dog ikke for boring DGU nr , som har en ionbytningsgrad på 0,85. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Råvandet er således generelt ionbyttet, hvilket indikerer, at der i oplandet til boringerne findes ler med ionbytningskapacitet. Råvandet til boring DGU nr er dog ikke ionbyttet. Råvandet fra boringerne har en lav forvitringsgrad på 0,9-1,1, hvilket kan skyldes sulfatreduktion eller ionbytning. Vandet kan betegnes som middelhårdt, idet den totale hårdhed er dh. Vandtypen i de seks af indvindingsboringerne betegnes på denne baggrund som type D fra methanzonen, mens vandtypen i boring DGU nr betegnes som type C fra jern og sulfatzonen. Side 33

38 6.6.2 Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Vandværkets råvand har et behandlingskrævende indhold af jern, ammonium, mangan, fosfor, methan og i nogle tilfælde arsen. Koncentrationsniveauerne bør dog ikke give anledning til problemer ved almen vandbehandling. Ved seneste boringskontroller er råvandet analyseret for chlorphenoler, pesticider samt nedbrydningsprodukter. Der er ikke fundet indhold af stofferne i de seks boringer der er filtersat i det dybtliggende magasin, mens der er fundet spor af BAM (2,6 dichlorbenzamid) i boring DGU nr BAM er også fundet i boringen tidligere. Indholdet overstiger ikke drikkevandskriteriet for enkelt pesticider Rentvandskvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af rentvandskvaliteten ved afgangen fra vandværk, og den seneste normale kontrol er fra 2. oktober Her ses ikke overskridelser af drikkevandskriterierne /5/. De seneste analyser fra ledningsnettet viser heller ikke overskridelser af drikkevandskriterierne. 6.7 Sårbarhed Endrup Vandværk indvinder fra seks filtersatte boringer i et dybtliggende sandmagasin samt én filtersat boring i et højere liggende sandmagasin. Det dybtliggende magasin er overlejret af 15 til 30 meter ler i det nære opland til boringerne og over 30 meter i det fjerne opland. En del af leret består af smeltevandsler. Det højere liggende sandmagasin i boring DGU nr er overlejret af ca. 15 meter ler. Magasinerne er spændt, og råvandstypen i det dybtliggende magasin betegnes som type D, stærkt reduceret, mens råvandstypen i det højere liggende magasin betegnes som type C, reduceret. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 god beskyttelse af det dybtliggende magasin og ringe til nogen beskyttelse af det højtliggende magasin. Der er fundet indhold af BAM i boring DGU nr , som er filtersat i et højtliggende sandmagasin. De naturlige grundvandsparametre er ikke problematiske og der ses ikke overskridelser af drikkevandskriterierne i rentvandet ved seneste analyser. Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til vandværkets boringer udgøres af åbent land, landbrugsarealer, skov samt bymæssig bebyggelse. Der er Side 34

39 registreret enkelte kortlagte forurenede lokaliteter i den østlige del af indvindingsoplandet. Baseret på ovenstående vurderes det dybtliggende sandmagasin ved Endrup Vandværk at være velbeskyttet overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Det højtliggende magasin som boring DGU nr indvinder fra vurderes at være sårbart til begrænset sårbart overfor forureningspåvirkning fra overfladen. Side 35

40 7 Humlebæk Vandværk 7.1 Lokalisering vandværk og boringer Humlebæk Vandværk er beliggende i bymæssig bebyggelse vest for Sletten i den østlige del af Fredensborg Kommune se Figur 7-1. Af kortet ses beliggenheden af vandværkets indvindingsboringer samt et beregnet indvindingsopland. Med henholdsvis mørk blå og pink markering er angivet beliggenhed af V1- og V2-kortlagte arealer. Figur 7-1 Beliggenhed af Humlebæk vandværk, indvindingsboringer, indvindingsopland samt registrerede forurenede lokaliteter. Vandværket har i alt fire indvindingsboringer med DGU nr , , samt , hvoraf den sidste dog er nedlagt i november Dette skyldes at boringen er gammel og er beliggende på vandværksgrunden, hvor et totalrenoveret vandværk er under etablering. De øvrige boringer er beliggende vest her for. Alle fire boringer er filtersat i lag bestående af smeltevandssand. Boringsdybder, topkoter, filterintervaller samt indvindingsmagasin fremgår af Tabel 7-1. Humlebæk Vandværk har udført en ny undersøgelsesboring DGU nr i området ca. 750 meter sydvest for vandværket. Boringen er lige som de øvrige Side 36

41 indvindingsboringer filtersat i lag af smeltevandsand. Vandværket søger i øjeblikket om indvindingstilladelse, således at boringen kan tages i brug, i stedet for den nedlagte boring. Tabel 7-1 Oplysninger om Humlebæk Vandværks indvindingsboringer DGU.nr. Udført [år] Dybde [m] Topkote [DVR90] Filterinterval [m.u.t.] Indvindingsmagasin , Smeltevandssand , Smeltevandssand , ,5 Smeltevandssand * , Smeltevandssand ** ,5 22,2 54,4-78,4 Smeltevandssand * Boring nedlagt i november 2008, ** Ny boring, som endnu ikke er taget i brug. 7.2 Indvinding tilladelse og mængder Humlebæk Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Den samlede indvindingsmængde for vandværket var i 2007 på m 3 /år. 7.3 Geologi Humlebæk Vandværk er beliggende i et område, der består af en kystnær moræneslette, hvor terrænet er forholdsvis jævnt omkring kote +15 til +20 meter. Den vestlige del af indvindingsoplandet er beliggende i et område der kan betegnes som et dødislandskab med et uroligt, bakket terræn med afløbsløse vådbundslavninger. I den vestlige del af indvindingsoplandet ses generelt terrænkoter op omkring kote +45. Humlebæk Vandværk er beliggende i Alnarpsdalen, som udgør en markant dalstruktur i kalken. Inden for oplandet til Humlebæk Vandværk findes der således kvartære istidsaflejringer i de øverste ca. 80 meter af lagserien. Istidsaflejringerne består fortrinsvist af moræneler, smeltevandsler og smeltevandssand. Humlebæk Vandværk indvinder primært fra lag af smeltevandssand, som er beliggende mere end 40 meter under terræn. Side 37

42 De prækvartære aflejringer består af Danien kalksandskalk, som i denne del af Alnarpsdalen er beliggende omkring kote -70 se Figur 3-2. Den kumulerede lertykkelse over kalken (se Figur 3-3) samt over det sandmagasin der indvindes fra, er i området omkring indvindingsboringerne mellem 15 og 30 meter. Den kumulerede lertykkelse øges generelt i det fjerne indvindingsopland mod vest til over 30 meter. Ifølge kortet over den kumulerede lertykkelse i Figur 3-3 ses enkelte afgrænsede områder inden for indvindingsoplandet, hvor lertykkelsen er mindre end 15 meter. 7.4 Hydrogeologi grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet i det sandmagasin som Humlebæk Vandværk indvinder fra ligger omkring kote +10 i området omkring indvindingsboringerne, mens toppen af magasinet træffes i kote ca Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +15 til +20. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Strømningsretningen vurderes generelt set at være østlig i området ved Humlebæk Vandværks boringer. Den specifikke kapacitet for Humlebæk Vandværks indvindingsboringer er ved boringernes etablering vurderet til mellem 2 og 8 m 3 /t/m, hvilket indikerer at boringerne er lavt til moderat ydende. 7.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Humlebæk Vandværk består af åbent land, landbrugsarealer samt bymæssig bebyggelse. Som det fremgår af Figur 7-1 er der registreret en del forurenede lokaliteter i oplandet til Humlebæk Vandværks boringer. De enkelte kortlagte grunde er ikke analyseret nærmere i forbindelse ressourcebilaget. Det er således ikke vurderet om de enkelte forureninger udgør en reel trussel for grundvandet. 7.6 Grundvandskemi vandtype, miljøfremmede stoffer og rentvandskvalitet I det følgende vurderes grundvandskemien på baggrund af seneste tilgængelige boringskontrol fra Humlebæk Vandværks indvindingsboringer. Datoen for seneste analyse er angivet: Side 38

43 DGU nr DGU nr DGU nr DGU nr Råvandet for boring DGU nr er ikke beskrevet nærmere i det følgende, men generelt ses et højere indhold af jern, NVOC og fosfor i den nyetablerede boring i forhold til de øvrige indvindingsboringer Vandtype Råvandet fra indvindingsboringerne er reduceret. Der findes meget lidt nitrat i vandet, og der ses indhold af sulfat på mg/l. Indholdet af jern varierer fra 1,7 til 2,7 mg/l. Der ses ikke indhold af methan og svovlbrinte. Fosforindholdet ligger i intervallet 0,15-0,21 mg/l, og overskrider således grænseværdien for drikkevand, men da hovedparten af fosfor fjernes ved almindelig vandbehandling udgør fosfor ikke et problem. Ionbytningsgraden, dvs. molforholdet mellem natrium og klorid i råvandet ligger på 0,89-1,21. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Råvandet i boringerne er således lettere ionbyttet, hvilket indikerer, at der i oplandet til boringerne findes ler med ionbytningskapacitet. Råvandet fra boringerne har en forvitringsgrad på 1,06-1,15, hvilket er typisk for grundvand, der ikke i særlig grad er præget af hverken oxidation, udvaskning af nitrat, sulfatreduktion eller ionbytning. Vandet i boringerne kan betegnes som middelhårdt, idet den totale hårdhed er dh. Vandtypen i boringerne betegnes på denne baggrund som type C fra jern- og sulfatzonen Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Vandværkets råvand har generelt et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, fosfor og mangan, men koncentrationsniveauerne bør ikke give anledning til problemer ved normal vandbehandling. Side 39

44 I seneste boringskontroller er råvandet analyseret for chlorphenoler, pesticider og nedbrydningsprodukter. Der er ikke gjort fund af stofferne Rentvandskvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af rentvandskvaliteten ved afgang fra vandværk, og i den seneste normale kontrol fra 4. september 2008 er der ikke konstateret overskridelser af drikkevandskriterierne /5/. I den seneste udvidede kontrol fra 8. april 2008 ses heller ikke overskridelser af drikkevandskriterierne. 7.7 Sårbarhed Humlebæk Vandværk indvinder på nuværende tidspunkt fra tre filtersatte boringer i smeltevandssand. En gammel indvindingsboring på vandværksgrunden er nedlagt i november 2008, og der er etableret en ny prøveboring i et område sydvest for vandværket. Der er søgt om tilladelse til tage boringen i brug. Den kumulerede lertykkelse over magasinet udgør 15 til 30 meter ved indvindingsboringerne og tiltager til over 30 meter inden for det fjerne indvindingsopland. Magasinet er spændt, og råvandstypen betegnes som type C, reduceret. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 nogen til god beskyttelse af magasinet. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne ved seneste boringskontrol. De naturlige grundvandsparametre er ikke problematiske og der ses ikke overskridelser af drikkevandskriterierne ved seneste normale og udvidede kontrol ved afgang fra vandværk. Arealanvendelsen i oplandet til indvindingsboringerne udgøres af åbent land, landbrugsarealer samt bymæssig bebyggelse. Inden for oplandet er der registreret flere V1 og to V2 kortlagte forureninger. Det er ikke vurderet, om disse udgør en trussel for grundvandet. Baseret på ovenstående vurderes magasinet ved Humlebæk Vandværk, at være begrænset sårbart til velbeskyttet overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Side 40

45 8 Oversigt over sårbarhed ved Fredensborg Kommunes vandværker På baggrund af gennemgangen af Fredensborg Kommunes private almene vandforsyninger samt offentlige vandværker er der i Tabel 8-1 udarbejdet en oversigt over sårbarheden af kildepladserne til de enkelte vandværker. I tabellen er der oversigtsmæssigt givet oplysninger om indvindingsboringer, lertykkelse i det fjerne og nære opland, arealanvendelse, antallet af registrerede forurenede lokaliteter i oplandet, fund af miljøfremmede eller problemstoffer fra jordoverfladen i råvandet, magasintype og vandtype. Tilsidst er angivet den vurderede sårbarhed. Tabel 8-1 Oversigt over vurderet sårbarhed ved kommunens vandværker Indvinding Lertykkelse [m] Arealanvendelse V1 og Miljøfremmede Magasintyptype Vand- Samlet sårbarhed Vandværk (Boring) Nært opland Fjernt opland V2 grunde i opland stoffer/ problemstoffer fra jordoverflade Gunderød Vv By/landbrug/skov 0 - Spændt D Velbeskyttet til særdeles velbeskyttet By/landbrug/skov 0 - Spændt D Velbeskyttet til særdeles velbeskyttet Langstrup Vv >30 By/landbrug/skov >10 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov >10 - Spændt D Velbeskyttet Endrup Vv >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet >30 By/landbrug/skov 3 - Spændt D Velbeskyttet By/landbrug/skov 3 Spor af BAM Spændt C Sårbart til begrænset sårbart Humlebæk Vv >30 By/landbrug >10 - Spændt C Begrænset sårbart til velbeskyttet >30 By/landbrug >10 - Spændt C Begrænset sårbart til velbeskyttet >30 By/landbrug >10 - Spændt C Begrænset sårbart til velbeskyttet Side 41

46 9 Referencer /1/ HUR (2005). Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Visioner og hovedstruktur. Retningslinjer og redegørelse. /2/ Skov & Naturstyrelsen (2005). Nationalparkprojekt Kongernes Nordsjælland. Landskabsanalyse. Udarbejdet af Frederiksborg Amt - Skov & Landskab Roskilde Universitetscenter. /3/ Per Smed (1981). Kort over landskabselementer. Blad 4 Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm. Geografforlaget /4/ Miljøstyrelsen (2000). Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr /5/ BEK nr 1664 af 14/12/2006 (Gældende). Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Side 42