Ægteskabets femten glæder

Transkript

1 Ægteskabets femten glæder

2 Ægteskabets femten glæder Nyoversat fra den franske middelalderoriginal af Jens Rasmussen Forlaget Vandkunsten 2012

3 Den anden glæde det er når fruen fornemmer at nu er hun fin i tøjet som tidligere fortalt og ved at hun ser godt ud og selv om hun ikke gør det, synes hun det selv og tror på det. den anden glæde Og hun går i byen til en del fester og sammenkomster og er med på pilgrimsture. Det synes hendes mand nogle gange ikke om. Og derfor arrangerer hun sig med sin kusine, veninde eller fætter som rimeligvis slet ikke er hendes fætter, men det plejer hun at sige af gode grunde. Og hendes egen mor, som nogle gange er med i sammensværgelsen, har fortalt den stakkels mand at han virkelig er hendes fætter, bare for at lette hans hjerte når han har givet fætteren det hverv at komme og hente hans kone. Og somme tider siger manden, der ikke ønsker at hans kone skal gå i byen, at der ikke er nogen heste ledige, eller giver en anden grund. Så siger kusinen eller veninden: Ved Gud, kære fætter (eller kære ven), jeg er virkelig ked af at jeg nu skal ud til fest, for jeg har nok at gøre hjemme i huset, og hvis det ikke gjaldt din og min ære, ville jeg ikke nævne det med et ord. Og tro mig, jeg ved godt at min kusine (eller veninde), Deres kone, heller ikke har lyst til at gå ud. For hun er den der så vidt jeg ved har mest travlt med at komme hjem igen, når hun er i byen. DEN ANDEN GLÆDE

4 Den brave mand, der nu er blevet overtalt, spørger hvem der skal ledsage dem og hvilke damer der ellers skal være sammen med dem. På tro og ære, kære ven (eller kære fætter), der kommer Deres svigermor, Deres egen kone og fru den og den, Deres frues fætter og Deres egen fætter og de andre fruer her fra gaden og kvarteret. Jeg tør nok sige at det er et udsøgt selskab, så fornemt og anset at det kunne være følge for en kongedatter. Og rimeligvis får den dame der fører ordet, en kjole eller nogle smykker foræret for at spille sin rolle, det sker ofte. Jeg ved vel, svarer han, at selskabet er fint og godt, men hun har meget at lave herhjemme, og hun er altid på farten. Nå, men lad gå, hun kan tage med denne gang. Og sørg så for, siger han så henvendt til sin kone, at I er hjemme til aften. Fruen, der forstår at hun nu har fået lov, lader som om hun slet ikke vil tage med og siger: For Guds skyld, kære ven, hvad skal jeg der, må jeg ikke godt blive fri for at tage derhen. Sniksnak, siger veninden (eller kusinen.), selvfølgelig skal du med. Og så trækker den gode mand veninden til side og siger: Min kære, hvis det ikke var for den tillid jeg har til Dem, kom hun ikke med. Ok, kære ven, ved Gud som skabte denne verden, De kan trygt lade hende komme med. Så begiver de sig af sted, og de håner og gør nar ad den stakkels mand og siger til hinanden at han jo nok er lidt jaloux, men det gør ikke noget. Og så kommer alle galanerne, som rimeligvis har indledt deres forehavende ved en tidligere fest og forventer at de nu kan få held med deres forehavende. Gud, hvor fruen bliver feteret, opvartet og hædret, alt sammen for sin mands skyld, det skal guderne vide. Hun udfolder sig rigtigt med dans og sang og undlader at prise sin mand, men selv bliver hun rost og hævet til skyerne. Og galanerne, der ser hvor prægtigt hun er klædt, og hvor smukt hun kan belægge sine ord, kappes om at komme med frække tilbud for koket og letfærdig opførsel hos en kvinde gør den forsagte bejler dristig. Én kommer med rosende ord, der virker behagelige og indsmigrende. En anden træder hende let over foden eller trykker hendes hånd. En tredje sender hende ud af øjenkrogen et gennemtrængende og bønfaldende blik. En fjerde forærer hende en ring eller et smykke med en diamant eller en rubin i. Herved bliver fruen klar over deres hensigter hvis hun er af den slags der er med på legen. Så hænder det at hun skejer ud og morer sig på forskellig måde, og rimeligvis sker der endnu værre ting. Nu er den stakkels mand kommet i stor nød på grund af sin kones lyst til hævde sin status, hvad der var årsagen til at han lod hende komme med til fester hvor der alle vegne fra kommer galaner der kun er ude på at bedrage den stakkels mand, og det undgår han næppe. Men han har jo selv været årsag til sin vanære. I det lange løb sker der så det hvad enten fruen eller hendes ven ikke har passet godt nok på, eller en slægtning eller en god ven har røbet noget at manden finder ud hvordan det virkelig forholder sig eller får en anelse om det. Så rammes han af en voldsom skinsyge, som ingen forstandig mand bør hensætte sig i, for når han først kender sin kones brøde, er der ikke nogen læge der kan kurere ham. Og så slår han hende, og hans situation bliver kun værre, for hun vil aldrig forbedre sig, og når han slår hende, vil han kun opildne den ubændige kærlighed hos hende og vennen, og det selv om han huggede hendes arme og ben af. Herved sker der da det at han sætter 10 DEN ANDEN GLÆDE

5 Nu sidder han i rusen og hvis han ikke var der ville han skynde sig,, at komme derind. 12

6 hele sin formue over styr, og derefter bliver ganske sløv og ligeglad med det hele, og da det forholder sig sådan, vil hun aldrig mere elske med ham, det skulle da være for tidsfordriv eller for at fjerne hans mistanke. Den stakkels mand lever da i kval og pine, hvad han opfatter som en glæde. Nu sidder han fast i rusen, og hvis han ikke var der, ville han skynde sig at komme derind. Der vil han da henslæbe resten af sit liv idet han sygner mere og mere hen, og ynkeligt vil han ende sine dage. den anden glæde 14

7 Den sjette glæde i ægteskabet det er når den gifte mand har udholdt alle de førnævnte pinsler og plager eller nogle af dem og især har en kone der er ung og lunefuld. den sjette glæde Hendes mand er et godmodigt menneske, der holder meget af hende og skaffer hende alle de glæder han kan. Og skønt hun er en brav kvinde, vil hun gerne styre det hele og vide besked om sin mands forretninger, om han end var parlamentspræsident. Hun vil blande sig i alt og komme med bemærkninger i givet fald. Den kvindelige karakter er nu engang sådan fra naturens hånd: hvem hun end er gift med, og skønt hun har det udmærket og ikke mangler noget, vil hun altid sætte sin mand grå hår i hovedet. Og når mand og kone ligger i soveværelset og har kælet for hinanden og talt sammen hele natten og den halve dag, er alt fryd og glæde til langt op ad formiddagen. Og manden lader hende alene i soveværelset, hvor hun gør sig i stand og pynter sig og er i godt humør. Manden lader frokosten tilberede og tager sig af sine gøremål i huset. Og da de skal til at spise, kalder manden på sin frue, men en tjenestepige eller et af børnene kommer tilbage og siger at fruen ikke vil have noget at spise. Så siger han: Gå ind og sig at hun skal komme nu. Så går tjenestepigen eller barnet ind og siger: DEN ANDEN sjette GLÆDE

8 Frue, herren beder Dem om at komme og spise frokost, for han vil ikke spise før De er der. Gå og sig at jeg skal slet ikke have noget at spise. De bringer ham svaret, og den gode mand går ind til hende og siger: Hvad er der i vejen, min skat? Hun siger ikke en lyd. Og den gode mand kommer igen for at høre hvad hun fejler og undrer sig såre skønt han tidligere har set hende spille samme komedie. Men hvor meget han end spørger, får han intet svar. Faktisk fejler hun ikke spor, men hun spiller syg og kommer ikke til frokost hvad han end foretager sig. Undertiden lykkes det ham at få hende med, og han tager hende under armen og fører hende til bords som en brud. Maden er nu blevet kold fordi de har ventet så længe. Hun gør stadig sure miner og har så mange indvendinger at hun ikke får spist noget og manden heller ikke. Og han er dum nok til at blive dårligt tilpas ved det. tilberede noget mad så gæsterne kan blive godt beværtet. Karlen kommer hjem til fruen, hilser på hende og siger: Frue, herren kommer her hjem, og han har fire ansete herrer med sig og beder om at De har alt parat så de ikke kommer til at mangle noget. Nej, min tro om jeg vil, siger hun. Jeg har ikke noget at gøre med hans gilder. Hvorfor er han ikke kommet selv? Det ved jeg ikke, siger karlen. Jeg skulle blot give den besked. Du er Gud hjælpe en elendig stodder, siger hun. Du blander dig i alt for mange ting. Karlen tier stille, og fruen går ind i sit soveværelse og foretager sig ellers ikke noget. Hvad værre er, hun sender alle tjenestefolkene ud af huset, nogle et sted hen, nogle et andet sted hen, og hendes døtre hvis hun har nogen og hendes kammerpiger er instrueret om hvad de skal sige når den gode mand kommer hjem. Og jo mere han holder af hende jo mere gør hun sig kostbar for at give ham bekymringer, og det gør hun vel i, for en kvinde behøver ikke at vinde sin mands gunst når han elsker hende højt og vil opfylde alle hendes ønsker. Men hun skal anstrenge sig med venlige lader og små opmærksomheder for at blive elsket af den mand der ikke viser interesse for hende. I alle tilfælde synes hun at hun har gjort en god gerning når hun giver sin mand sorger og bekymringer. Undertiden sker det at herren tager i byen i forretningsøjemed og kommer hjem med et par af sine forretningsforbindelser da de skal afslutte forskellige handler. Og det hænder ofte når han som nævnt er ude i byen at han sender en af sine tjenestekarle hjem i forvejen med besked til konen om at sørge for at ordne alt i huset så han kan give de gæster han har med hjem en god velkomst. Han vil gerne stå sig godt med dem da de skal lave forretninger sammen, og karlen skal også bede fruen om at Så kommer den brave mand da hjem, og han kalder på folkene, og en af døtrene eller kammerpigerne svarer. Den gode mand spørger om alt er parat, og en af kammerpigerne siger: Fruen er meget syg, min herre, og der er ikke nogen hjemme til at ordne noget. Den gode mand er ærgerlig og fører sine gæster ind i stadsstuen eller et andet egnet rum, men der er ikke tændt op, og ingen mad tilberedt. At han er glad ved situationen, behøver man ikke at spørge om! Gæsterne, som han har taget med hjem, har nemlig tydeligt set ham sende tjenestekarlen af sted i forvejen, og de kan nu konstatere, at når herren beordrer noget, gælder det ikke som en som en lov der i huset. Den gode mand råber højt for at få fat på nogle af sine folk, men finder kun en enkelt uduelig karl eller en gammel kone som ikke kan udrette noget. Dem har fruen ladet blive hjemme da hun ved at de ikke kan bruges til noget. Manden går ind i fruens soveværelse og siger: Kære hustru, hvorfor har du ikke gjort som jeg bad dig om. 36 DEN sjette GLÆDE

9 Frue, herren beder Dem om for han vil ikke spise før at komme og spise frokost de er der., 38

10 Se ikke så ked ud af det, min ven. Jeg ville min tro være glad hvis jeg var lige så uskyldig med hensyn til alle mine synder som jeg er det med hensyn til denne. 42

11 den ottende glæde

12 den tolvte glæde

13 den femtende glæde