Sammensætning af årligt elforbrug i parcelhuse og lejligheder lav 2015 høj

Transkript

1 Forsk26 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet November 2009 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej Hørsholm Denmark Telefon Redaktionen sluttet 26. oktober 2009 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov I redaktionen: Pia Dyregaard Niels Samsø Nielsen Erik Pingel Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Hanne Brix Tryk: Schultz Grafisk Oplag: ISSN Gratis abonnement på Forsk kan bestilles på SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Nye anvisninger SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 222 Tilgængelige boliger SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger GWh/år Sammensætning af årligt elforbrug i parcelhuse og lejligheder lav 2015 høj De seneste 10 år er elforbruget til informations- og kommunikationsapparater i vores boliger steget fra 17 pct. i 1997 til 26 pct. i En lav og en høj fremskrivning af forbruget i 2015 viser, at elforbruget vil stige til henholdsvis 37 pct. og 45 pct. af boligens samlede elforbrug. Elforbrug til IKT fordoblet om fem år Fotoramme Clockradio Trådløse tlf. Printere mm. Mobilt lager ADSL DVD Settop-boks Stereoanlæg Video PC TV Ikke-IKT Om fem år vil apparater som tv-modtagere, computere, printere, spillekonsoller, forskellige typer lyd- og billedafspillere, radioer og alle former for telefoner sluge så meget strøm, at forbruget i 2015 vil udgøre 45 pct. af danske boligers samlede elforbrug. Det er ca. det dobbelte af, hvad vi i dag bruger til IKT. Det fremgår af en ny rapport, der indeholder en fremskrivning af vores elforbrug til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i Det er skræmmende tal, vi er kommet frem til. Det går i den gale retning, hvis der ikke fra politisk side bliver grebet ind, siger seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen fra SBi. Hun har sammen med forskere fra bl.a. IT Energy og DTU opstillet to scenarier for vores elforbrug til IKT i 2015; dels et moderat stigende forbrug, dels et højt forbrug. Ved en moderat stigning vil 37 pct. af elforbruget gå til IKT, og ved en kraftig stigning vil det være 45 pct. af boligens samlede elforbrug, der går til det tekniske legetøj. Det der udgør den væsentligste forskel på de to scenarier er, at der i det moderate er regnet med gennemsnitligt to tv'er og to pc'er pr. bolig, mens der i det højst forbrugende scenarie er regnet med tre af hver slags apparater i hver bolig. Allerede nu er det ikke ualmindeligt, at unge mennesker råder over to computere hver. Hertil kommer resten af husstandens pc'er.... fortsættes side 2 Kriminalitet skal forebygges ved skoletstart 2 Bedre dokumentation og kontrol skal forebygge konstruktionssvigt 3 Skøjtehal var som en tikkende bombe 3 Udnyt dagslyset og spar på elforbruget 4 Fugt i bygninger ny viden, færre skader 5 Helende arkitektur 6 Partielfiltre i boliger gavner sundheden 6 Dårlige vaner afgør vores CO 2 -udslip 7 Efterisolering af etageboliger 8 Ny kontorlampe sparer en fjerdedel af el-udgiften 9 Sådan skal der spares energi i bygninger 10 Handicapkonvention giver store udfordringer 12 PCB-holdige byggematerialer er sundhedsskadelige 15 Blod, sved og tårer giver pote i Vejleå-parken 16 Ny direktør, ny forskningschef og ny professor 18 To nye SBi-anvisninger om tagboliger 20

2 GWh/år Elforbrug fordelt på anvendelse fra 2000 til (GWh/år).... fortsat fra forsiden Store ændringer i det vi bruger strømmen til I de seneste 10 år har der været et konstant elforbrug i husholdningerne, men når man ser på, hvad vi bruger strømmen til, er der store forandringer. Den største ændring er helt klart elforbruget til IKT. I 1997 udgjorde det 17 pct. af husstandenes elforbrug, og i 2006 var det steget til 26 pct., siger Kirsten Gram- Hanssen. Forskerne antager, at antallet af IKT-apparater forsat vil stige, og det samme vil brugen af apparaterne. Forskerne har taget højde for udviklingen i apparaternes energieffektivitet og type, f.eks. at bærbare erstatter stationære computere. Desuden har de set på, hvordan husstandsstørrelsen udvikler sig. Udviklingen med at der i et stadig større antal husstande kun bor én person, mener forskerne, vil fortsætte. Og det vil betyde flere husstande og dermed en stigning i antal apparater generelt. Med til brugen og antallet af tv-modtagere og pc'er hører en lang række af andre apparater, der bruger el. Det er f.eks. eksterne harddiske, adsl, dvd- og harddiskoptagere, og snart vil antallet af bokse til digital-tv stige voldsomt. Med de opstillede scenarier om udviklingsmulighederne håber vi, at der kan handles i tide, så vores fremskrivning ikke bliver til virkelighed, siger Kirsten Gram- Hanssen. sbi.dk/el-til-ikt Kriminalitet skal forebygges ved skolestart 2 Allerede ved skolestart skal der sættes ind over for børn, der bor i socialt belastede boligområder, f.eks. med hyppige hjemmebesøg, hvis man vil forhindre, at de kommende unge senere får en kriminel løbebane. Hjemmebesøg af skolen eller andre kommunale forvaltninger forbereder forældrene til børnenes skoleliv. Den direkte kontakt til forældrene er afgørende for en fælles indsats i forhold til børnenes skolegang og i forhold til en bedre forståelse for barnets liv uden for familiens rammer, siger seniorforsker Helle Nørgaard, der er medforfatter på rapporten. Effekten forstærkes ved, at hjemmebesøgene gentages nu og da, hvor man udbygger samarbejdet og bl.a. taler om, at børnene bliver bedre og hurtigere integreret i det danske samfund, hvis forældrene tilskynder og støtter deres børn i at deltage i f.eks. idræts- og fritidsaktiviteter, hvor der også deltager danske børn. For de lidt større børn, som allerede har deltaget i ballade og kriminalitet, er det et samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger inden for skole-, fritidsog socialområdet, der skal til for at forhindre dem i tilbagefald til kriminalitet. Alle de instanser, der kommer i berøring med den enkelte unge, skal være bekendt med situationen og vejlede og handle ud fra de samme retningslinjer og mål. På den måde oplever den unge, at der er helhed og sammenhæng i indsatserne. Foto: Colourbox Også her spiller en opsøgende og direkte kontakt til hjemmet en rolle, så der kan etableres et samarbejde om at hjælpe den unge, og eventuelt tages fat om hele familiens problemer'. Det er især drengene, der skaber problemer, og de har ofte ikke erfaring med at deltage i det danske foreningsliv. De kender ikke 'de uskrevne regler', så en måde at introducere dem til sports- og andre fritidsaktiviteter er, at de får en voksen mentor til at støtte dem i indkøringsforløbet. sbi.dk/boligforhold/boligomrader

3 Bedre dokumentation og kontrol skal forebygge konstruktionssvigt SBi-anvisning 223 En sammenstyrtet tagkonstruktion som på Siemens Arena i januar 2003 må ikke kunne ske igen i dansk byggeri. Det skal den nye SBi-anvisning 223 'Dokumentation af bærende konstruktioner' medvirke til at forhindre. Når der sker alvorlige konstruktionssvigt i bygninger, kan en af årsagerne være utilstrækkelig håndtering og kontrol med dokumentationen af de bærende konstruktioner. Det forebygges med SBi-anvisning 223, hvor myndigheder og projekterende får et fælles grundlag for, hvad dokumentation af bærende konstruktioner på et byggeprojekt bør omfatte, og hvordan den kontrolleres gennem hele byggeprocessen, siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra SBi, der sammen med seniorrådgiver Bent Feddersen fra Rambøll har været forfatter på anvisningen. Det er i dag langt mere kompliceret end tidligere at håndtere dokumentationen af de bærende konstruktioner, fordi der findes mange forskellige modeller for et byggeprojekts organisering med projekteringen fordelt på ikke kun rådgivende ingeniører, men også byggevareproducenter og entreprenører, siger Niels-Jørgen Aagaard videre om baggrunden for udgivelsen. Derudover har også den tekniske udvikling gjort dokumentationen af de bærende konstruktioner mere kompleks og krævende for byggeriets aktører. Den stigende anvendelse af avancerede IKT-værktøjer til modellering af bærende konstruktioner og udførelse af statiske beregninger har både åbnet for større kompleksitet i konstruktionerne og vanskeliggjort kontrol af beregningernes rigtighed, siger medforfatter Bent Feddersen. Foto: Jørgen nielsen Anvisningen beskriver en struktur for dokumentation af bærende konstruktioner, der knytter sig til Bygningsreglement Indholdet af de enkelte dokumenter forklares og sættes i relation til byggeriets praksis med vejledninger for kontrol og tilsyn i hele processen fra planlægning over projektering til udførelsen af bygværket. I de tilhørende appendikser giver anvisningen konkrete eksempler på udformning af statiske beregninger for konstruktionsdele samt den dokumentation, der typisk er relevant for småhuse. SBi-anvisning 223, 'Dokumentation af bærende konstruktioner', er rettet mod byggeriets projekterende og udførende parter samt bygherrer og myndigheder. Anvisningen kan også bruges som lærebog ved ingeniøruddannelser. nsn sbi.dk/anvisning-223 sbi.dk/seminarer Den nye SBi-anvisning 223 skal forebygge svigt som Siemens Arena. Anvisingen følges op af et seminar i Ballerup 30. november. Læs mere side 19. Skøjtehal var som en tikkende bombe SBi har undersøgt hvorfor en skøjtehal på Rødovre Parkvej kollapsede 14. januar 2009 mens bygningsarbejderne var i gang med at opføre den. Det er ikke nok at en bygning er sikker når den står færdig, den skal selvfølgelig også være stabil mens man opfører den. Og byggeforskernes dom er klar: Det var skøjtehallen i Rødovre ikke. De gitterdragere der skulle bære taget over skøjtehallen, manglede tilstrækkelig afstivning under opførelsen. Skøjtehallen i Rødovre var at sammenligne med en tikkende bombe, siger adj. prof. Jørgen Nielsen fra SBi. På baggrund af besøg på byggepladsen og dokumenter om byggesagen er udarbejdet notatet: 'Kollaps af Rødovre skøjtehal', om skøjtehallens stabilitet op til tidspunktet for ulykken 14. januar. Rødovre Skøjtehal efter kollapset. Foto: Jørgen nielsen sbi.dk/byggeteknik/konstruktioner 3

4 SBi-anvisning 219 Udnyt dagslyset og spar på elforbruget i bygninger Man slår to fluer med ét smæk, når man i projekteringen af nye huse bevidst udnytter dagslyset: Brugerne får mere af det eftertragtede dagslys, og man sparer på elforbruget til belysning. I SBi-anvisning 219, 'Dagslys i rum og bygninger' får man helt konkrete anvisninger på, hvordan dagslyset kan bidrage til at dække lysbehovet i et rum. Anvisningen er skrevet af seniorforskerne Kjeld Johnsen og Jens Christoffersen, der også medvirker på et opfølgende seminar i Ballerup 21. januar (læs mere side 19). Find lysbehovet med dagslysfaktoren Den såkaldte dagslysfaktor er et centralt element i anvisningen. Dagslysfaktoren kan bruges til at finde ud af hvor meget lys, der f.eks. rammer et arbejdsbord i et rum. Dagslysfaktoren er et samlet mål for lys, der kommer direkte gennem vinduet, lys der først har ramt rummets andre flader, inden det rammer f.eks. skrivebordet, samt reflekteret lys fra flader uden for vinduet. Anvisningen indeholder forudberegnede dagslysfaktorer og kan direkte bruges til at bestemme lysforholdene året rundt i en række almindelige rumtyper med forskellige vinduesstørrelser. Hvis man ikke finder den Foto: Jens christoffersen relevante situation i eksemplerne, giver anvisningen detaljerede beskrivelser af, hvordan man kan korrigere for afvigelserne. Mange forhold har indflydelse på lysindfaldet Bygningens placering og orientering på grunden har stor betydning for, hvor meget dagslys der falder ind ad vinduerne. Store, skyggende træer eller andre bygninger i nærheden kan reducere dagslyset betydeligt. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at bygningens form, vinduernes størrelse og rummenes dybde har afgørende indflydelse på, hvor stor en del af lysbehovet, der kan dækkes af dagslys. Valget af solafskærmning spiller ligeledes en stor rolle for lys- og varmeforholdene på kontorer, i undervisningslokaler og produktionshaller. Afskærmningerne bør være til at regulere, så den beskytter effektivt mod generende sollys og samtidig kan tillade mest muligt lys at komme ind, når himlen er overskyet. Faste solafskærmninger betyder, at lysindfaldet bliver reduceret med pct., og udsynet forringes betragteligt. Værktøj til at eftervise myndighedskrav Myndighedskravene foreskriver, at alle nye bygninger skal overholde en fastsat energiramme, og i forhold til varmeforbruget skal elforbruget ganges med en faktor 2,5. Desuden udgør elforbruget til belysning op imod 30 pct. af det samlede energiforbrug i både offentlige og private bygninger. Så der er god mening i at udnytte dagslyset, der sammen med en effektiv lysstyring ofte vil være en forudsætning for at overholde lovkravene, siger Kjeld Johnsen. SBi-anvisningen er et værktøj til at beregne og eftervise, at Bygningsreglementets kriterier for, at der er tilstrækkeligt lys på arbejdspladser, er opfyldt, og at bygningen overholder energirammen. 'Dagslys i rum og bygninger' er udarbejdet med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Energistyrelsen. Den findes som e-bog og i trykt udgave. sbi.dk/anvisning-219 sbi.dk/seminarer 4 Solafskærmninger bør være regulerbare, men mange bygninger er forsynet med faste afskærmninger som denne glasfacade, der har faste vandrette lameller. Denne type afskærmning reducerer lysindfaldet med 50 til 70 pct., samtidig med at udsynet forringes væsentligt.

5 'Fugt i bygninger' ny viden, færre skader SBi-anvisning 224 Den nye SBi-anvisning 224, 'Fugt i bygninger', tager sit udgangspunkt i BR08's skærpede krav til bygningers fugtsikkkerhed. Anvisningen afløser den meget anvendte SBI-anvisning 178, 'Bygningers fugtisolering'. Fugt er den væsentligste årsag til skader i byggeriet, idet det anslås, at fugtskader udgør ca. 2/3 af alle bygningsskader. Fugtskader koster hvert år samfundet langt over en milliard kroner, siger anvisningens hovedforfatter, seniorforsker Erik Brandt, som også medvirker på et opfølgnde seminar i Vejle 25. november (læs mere side 19). Fugt kommer fra oven som nedbør, fra neden som grundfugt og indefra som kondens. Fugt kan aldrig undgås, men kan håndteres ved at konstruere fugtsikkert. Skærpede krav til indeklima og varmeisolering har kun gjort det endnu vigtigere at bygge fugtsikre huse. Der har gennem de seneste 30 år været megen diskussion om dampspærrer, undertage, vindspærrer og andre bygningsdele, der er med til at skabe fugtsikre huse. Med kravene til fugtsikkerhed og lufttæthed er projekteringen blevet mere krævende, fordi konstruktionerne i nogle tilfælde er blevet mere komplicerede, og udførelsen kræver ofte mere omhu, bl.a. for at sikre lufttætheden. Med nutidens fokus på energibesparelser er det nødvendigt med et grundigt kendskab til de fugt- og temperaturforandringer, man skaber ved at efterisolere. Mange steder kan det gå galt, når man ændrer på dugpunktets placering i en konstruktion. En indvendig efterisolering er vanskeligst at gennemføre forsvarligt. En udvendig efterisolering er derfor ofte at foretrække. Men denne mere robuste løsning ændrer til gengæld på husets arkitektur, både facade og udhæng skifter karakter, og løsningen er dyrere. 100 m 3 luft pr. time Det er jo ikke så svært at forstå hvor fugten kommer fra. Min. 5 mm Ca. 1:5 min. 10 mm I anvisningen gennemgås både teori og praksis. Med andre ord: Sikre løsninger der virker. Den nye SBi-anvisning 224, 'Fugt i bygninger', afløser den meget anvendte SBI-anvisning 178, 'Bygningers fugtisolering'. Anvisningen følges op af et seminar i Vejle 25. november. Anvisningen Det er blevet vanskeligere at rådgive korrekt. Derfor gennemgår SBi-anvisning 224, udover de nye krav, både teorier og beregningsmetoder bag den projekterendes arbejde. Endvidere gennemgås de praktiske, brugbare løsninger. Endelig beskrives målemetoder og undersøgelsesværktøjer, der kan bruges forebyggende og ved konstaterede svigt. Anvisningen afløser SBI-anvisning 178, der i mange år har ligget som fugtbiblen på de projekterendes tegneborde. erp sbi.dk/anvisning-224 sbi.dk/seminarer 5

6 Helende arkitektur Tilfredshed med store glaspartier Som indlagt på et hospital har man større chance for at Etageboligbebyggelsen på Bogholder Allé i Van- blive hurtigt rask, hvis man er omgivet af lyse og venlige løse er karakteristisk ved, at der er brugt et særligt faca- fysiske rammer. desystem bestående af rumhøje, oplukkelige glaspartier. Det fremgår af rapporten 'Helende arkitektur', som De kan åbnes i stuens fulde højde og bredde. seniorforskerne Anne Kathrine Frandsen og Camilla I seks lejligheder er der foretaget en række målin- Ryhl fra SBi har stået i spidsen for. ger til vurdering af energiforbrug og indeklimaforhold. Rapporten er et beslutningsværktøj til brug ved hos- Desuden blev beboerne spurgt om deres vurdering af pitalsdesign, hvor forskerne præsenterer videnskabeligt temperatur-, ventilations- og dagslysforhold i lejligheden. materiale, der har relevans for den arkitektoniske og Overordnet er beboerne tilfredse med lejlighederne, in- rumlige udformning af hospitalsbyggeri. Rapporten er deklimaforholdene og ejendommen, ligesom de målte derfor topaktuel for de beslutningstagere, der er i gang indeklimaforhold samt energiforbrug, på 87 kwh/m 2 pr. med at planlægge nye hospitaler. år, er tilfredsstillende. Alle resultater kan ses i rapporten Rapporten dokumenterer, at arkitekturen er med til 'Rumhøje, oplukkelige glaspartier i etagebolig'. at understøtte den heling, der finder sted både fysisk og psykisk. Her er dagslysets kvalitet vigtigt. Ligeledes synes sbi.dk/miljo-og-energi/energiforbrug udsigt til grønne omgivelser, lyd og muligheden for at være tryg og privat at spille en vigtig rolle. SBi påtænker sammen med det øvrige Aalborg Universitet at styrke forskningen inden for hospitalsbyggeri for at samle erfaringer og skabe viden til brug for mo- Partikelfiltre i boliger gavner sundheden derne, evidensbaseret hospitalsbyggeri. Et nyt forskningsprojekt viser, at allerede efter to døgn Kunsten er integreret i rummet. Medicinerhuset, Aalborg sbi.dk/helende-arkitektur med partikelfiltre i ældre menneskers lejligheder kan man se forbedring af elasticiteten i deres blodårer. Og netop denne elasticitet spiller en væsentlig rolle for at forhindre udvikling af åreforkalkning og blodpropper. Filtrene forhindrede forsøgspersonerne i at indåndede trafikos og andre partikelforureninger, der kommer både udefra og indefra. Forsøgspersonerne havde en normal 6 Dagslys på stuen. Klinikum Sindelfingen-Böblingen, Böblingen Foto: Lars Brorson Fich, Arkitektur og Design - AAU Foto: Lars Brorson Fich, Arkitektur og Design - AAU adfærd i deres lejlighed i forsøgsperioden på en uge, og de vidste ikke, hvornår filtrene var slået til eller slået fra. Resultaterne fremgår af rapporten 'Sundhedseffekter af partikelforurening i indeluften'. sbi.dk/indeklima/stov-og-partikler Vælg hybrid ventilation til større bygninger Som ordet siger, er hybrid ventilation en kombination af naturlig ventilation og mekanisk ventilation. Man tager det bedste fra de to systemer og får en bedre ventilationsløsning, end hvis man udelukkende bruger én af de to ventilationstyper. Derfor bør man i højere grad satse på hybrid ventilation, når man vælger ventilationsløsning i større bygninger, hvor der ellers ofte vil være præference for mekanisk ventilation. Resultatet fremgår af rapporten 'Hybrid ventilation i kontorer og institutioner'. sbi.dk/indeklima/ventilation

7 Der kan spares stort på det varme vand Energiforbruget til varmt brugsvand udgør op mod en tredjedel af det samlede energiforbrug til opvarmning i boliger, fremgår det af rapporten 'Varmt brugsvand' fra SBi. Besparelserne kan opnås ved bl.a. at sætte målere på både det varme brugsvand, rumopvarmningen og ventilationen, så man kan se, hvad man bruger til hvad og dermed bedre kan sætte ind med målrettede besparelsesforanstaltninger. Ved nybyggeri vil det være en god ide at placere tapstederne for det varme brugsvand i umiddelbar nærhed af varmtvandsbeholderen eller -veksleren og at isolere rør og beholder godt. Beregninger viser, at hvis anbefalingerne i rapporten efterleves ved nybyggeri og ved energirenovering i beboelsesejendomme, vil de samlede besparelser på landsplan løbe op i ca. 2 mia. kroner om året, som omsat til CO 2 vil udgøre en besparelse på ½ mia. tons. Men der hvor de helt store energibesparelser på varmt brugsvand ligger, er ved energieffektiv renovering i den eksisterende boligmasse. Foto: Colourbox Energiforbruget til varmt brugsvand udgør op mod en tredjedel af det samlede energiforbrug til opvarmning i boliger. En ny rapport fra SBi kommer med en række anbefalinger til, hvordan energiforbruget til det varme vand kan reduceres. sbi.dk/byggeteknik/installationer Dårlige vaner afgør vores CO 2 -udslip Dårlige vaner betyder langt mere for resurseforbruget og CO 2 -udslippet end nye tekniske løsninger. Det var konklusionen på et oplæg, som seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen fra SBi holdt på SBi's Boligdag 2009, hvor overskriften var bæredygtig by- og boligudvikling. Der skal selvfølgelig fortsat satses på mere energieffektive el-apparater, men to tredjedele af vores resurseforbrug skyldes direkte forbrugsadfæren. Og vi forbruger forskelligt, siger Kirsten Gram-Hanssen. Der er to hovedgrupper af forbrugere: 'Småforbrugerne' er dem, der kan lide at spare. Det er de bedst tilpas med. Den anden gruppe, 'Storforbrugerne', kan lide at forbruge. Det giver dem livsglæde. Forskelligheden viste sig i en undersøgelse af en boligbebyggelse med 1000 ens huse, hvor man sammenlignede beboernes varme- og el-forbrug. Her var forskellen på varmeforbruget en faktor 2, og i elforbruget var der en faktor 3 i forskel. Her er det i høj grad antallet og brugen af el-apparater, der giver udsvinget, og ikke, som man måske skulle tro, om familierne benyttede lavenergiapparater eller ej, siger Kirsten Gram-Hanssen. Foto: Colourbox Selv om vi ikke nødvendigvis er ligeglade med problemerne med CO 2 og klimaforandringer, giver f.eks. lange, varme bade så meget livsglæde, at miljøhensynene ikke påvirker vores forbrug nævneværdigt. sbi.dk/boligdag

8 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger Efterisolering af facade på etageboligejendom opført med betonelementer. Foto: Niels Samsø Nielsen SBi-anvisning 221 om efterisolering af etageboliger er en praktisk håndbog for både bygningsejere, rådgivere og entreprenører. Anvisningen viser, hvordan man opfylder kravene i Bygningsreglement 2008 (BR08) om forbedret varmeisolering, når man renoverer tag, facade og vinduer på eksisterende bygninger: Skal isoleringen placeres indvendigt eller udvendigt? Hvordan påvirkes fugtforholdene i vægkonstruktionen? Eller hvad betyder efterisoleringen for vinduernes placering i murhullet? Anvisningen fokuserer på etageboliger fra perioden 1850 til slutningen af 1970'erne, fordi det er her, potentialet for energibesparelser er størst, da kravene til isolering dengang var meget lempelige sammenlignet med i dag, forklarer forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra SBi. Anvisningen indeholder detaljerede beskrivelser med tegninger af de byggetekniske løsninger til efterisolering af de typiske etageboligkonstruktioner i perioden, med fokus på ældre etagehuse med murede ydervægge og træbjælkelag, nyere, murede etageejendomme med betondæk, samt 1960'erne og -70'ernes industrielle betonelementbyggeri. Beregn energibesparelsen Sidste halvdel af anvisningen byder på et grundigt afsnit med tabeller og beregninger af varmetabet gennem de forskellige konstruktioner før og efter, der er gennemført en efterisolering. På den måde kan potentialet for energibesparelser ved de forskellige løsninger beregnes. Beregningerne kan samtidig bruges til at vurdere, om man i forbindelse med en større ombygning af en etageejendom skal gennemføre en generel energimæssig opdatering af ejendommen. Ifølge Bygningsreglementet er man nemlig forpligtet til dette, hvis det er økonomisk rentabelt. Anvisningen kan købes både som e-bog og i trykt form. nsn sbi.dk/anvisning-221 Udvendig efterisolering med fremrykket vindue, hvor pilene angiver varmestrømmens retning og størrelse. Tegning fra SBi-anvisning 221. Indvendig efterisolering, hvor pilene angiver varmestrømmens retning og størrelse. Tegning fra SBi-anvisning 221. Byfornyelse gavner udviklingen i små bysamfund 8 Byfornyelsen har skabt private følgeinvesteringer. På havnen i Lohals har en privat developer således opført 14 boliger i forbindelse med, at havnefronten er blevet byfornyet. Foto: Jakob hjortskov jensen På trods af afvandring fra landet til byerne er det lykkedes for nogle kommuner at vende den negative udvikling i mindre bysamfund, så der foregår en vis fremgang og udvikling. Udviklingen er mange gange sket ved hjælp af byfornyelsespenge, der er kommet både fra offentlige kasser og fra private investorer. I rapporten 'Byfornyelse i mindre bysamfund' fremlægges syv af de vellykkede eksempler på landsbyer og små bysamfund, der har fået et løft gennem byfornyelsesindsatsen. Efter kommunalreformen er det nyt for mange kommuner at skulle tage stilling til problemerne i mindre bysamfund. Vi håber derfor, at eksemplerne i rapporten kan være med til at inspirere til løsninger og aktiviteter og danne udgangspunkt for erfaringsudveksling og netværk kommunerne imellem, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen, der er medforfatter på rapporten. SBi.dk/byudvikling/byfornyelse

9 Ny kontorlampe sparer en fjerdedel af el-udgiften Sammenlignet med et nyt, typisk belysningsanlæg kan en nyudviklet arbejdslampe spare en fjerdedel af elforbruget i kontor- og servicebygninger. Lampen har et lavt energiforbrug, den giver et højt lysudbytte og bidrager til almenbelysningen i rummet, som dermed kan reduceres. SBi har sammen med Henning Larsen Architects A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S og Højager Belysning A/S udviklet det nye lysarmatur. Brugerundersøgelse Som led i afprøvningen af den udviklede prototype på arbejdslampen blev der gennemført en brugerundersøgelse i den gruppe, som havde lampen til afprøvning i ca. fem uger. De seks brugere blev bedt om at besvare et spørgeskema vedrørende den eksisterende belysning samt for de tre forskellige nye belysningssituationer, som forekom i perioden: Personlige arbejdslamper er kommet for at blive I Danmark har vi et langt lavere forbrug af almenbelysning i kontor- og servicebygninger end næsten alle andre lande, fordi vi foretrækker individuelle lamper til at opfylde vores lysbehov. Men når man beregner energirammen i nye bygninger, er det kun almenbelysningen, der indgår i regnskabet. Det betyder, at det beregnede energiforbrug langt fra afspejler det efterfølgende virkelige forbrug. For ud over almenbelysninger bruges nemlig arbejdslamper, der ofte er meget energikrævende og uden nogen form for automatisk styring. Fremtidssikret lampe med lidt børnesygdomme Lyskilden i den nye lampe er et dæmpbart lysstofrør, der er billigt og har lang levetid. Man fravalgte LED som lyskilde, primært fordi farvegengivelsen og prisen ikke opfyldte de ønskede mål, men også fordi den teknologiske udvikling på LED-området går så stærkt i disse år, at mulighederne ville ændre sig i udviklingsperioden. Lampen er derimod udviklet så fleksibel, at lyskilden vil kunne erstattes med dioder. Lampen kan flyttes i alle retninger, den blænder ikke brugeren og kan nemt placeres sådan, at den ikke giver generende reflekser i bordet. En del af lyset kastes opad, hvorved lampen kan bidrage til rummets almenbelysning. Men det vil dog være nødvendigt at supplere almenlyset, f.eks. med lys på de nærmeste vægge eller gangarealer. Lampen opfylder næsten alle de opstillede krav, især kravet om energieffektivitet. Med denne lampe er der fokuseret på behovet for lys på de enkelte arbejdspladser, i stedet for som traditionelt at lave et ensartet, monotont lys i hele kontoret. Derfor er konceptet meget lovende, siger Kjeld Johnsen, der er seniorforsker på SBi og medudvikler af lampen, og han fortsætter: Men lampen skal forbedres i designet, bl.a. gøres mindre, før den sættes i egentlig produktion. Derfor overvejer vi nu, om forskerteamet skal gå i samarbejde med en dansk lampeproducent, så de gode egenskaber kan indbygges i en LED-baseret arbejdslampe. Projektet er støttet af Elnetselskabernes F&U-program for effektiv elanvendelse. sbi.dk/indeklima/lys Foto:Steen Traberg-Borup Foto:Steen Traberg-Borup Foto:Steen Traberg-Borup Foto:Steen Traberg-Borup Belysningssituationen som den så ud, inden forsøget gik i gang. I rummet er monteret hvide plader i loftet. Kun de nye arbejdslamper er tændt. Her er arbejdslamperne suppleret med fire eksisterende loftsarmaturer. Arbejdslamperne er her suppleret med en uplight-lampe i midten af rummet. 9

10 Sådan kan der spares energi i bygninger Energibesparelserne fremkommer ved bl.a. at efterisolere lofter, gulve og ydervægge. 10 Foto: colourbox Det vil være muligt at spare 23 pct. af energibehovet til opvarmning og varmt vand i bygninger gennem energiforbedringer, der har en tilbagebetalingstid på år, siger seniorforsker Kim B. Wittchen, der sammen med forskningschef Søren Aggerholm og seniorforsker Ole Michael Jensen har skrevet tre nye rapporter om energieffektivisering af bygninger: 'Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover', 'Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri' og 'Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger'. Forbedringerne består i at efterisolere lofter og gulve, og ved at sætte nye lavenergiruder i vinduerne og skifte varmesystemets kedel. De beregnede omkostninger løber op i 38 mia. kroner når forbedringerne udføres sammen med almindelig udskiftning og forbedring af bygningen. Hvis forbedringerne skulle foretages her og nu på hele den potentielle bygningsmasse, ville omkostningerne være 198 mia. kroner. Baggrunden for rapporterne er, at 40 pct. af landets samlede energiforbrug går til opvarmning af bygninger. Forskernes beregninger viser, at der et meget stort potentiale for at spare energi i både nyt byggeri og i den eksisterende bygningsmasse. Ved at sætte ind med energibesparelser opnår vi flere ting: Bolig- og bygningsejerne sparer penge på driften, samtidig med at komforten forbedres, forsyningssikkerheden i samfundet øges, og den globale klimaforandring mindskes. Dermed kan energibesparelserne blive et vigtigt bidrag til, at vi i Danmark lever op til klimaforpligtelserne, siger Søren Aggerholm. Men ét er at vide, hvordan man reducerer CO 2 -udslippet ved at spare på energien, noget andet er, at man f.eks. som privat husejer går i gang med renoveringen. For der er jo ikke den samme synlige effekt ved f.eks. efterisolering, som der er ved at få lavet nyt køkken, badeværelse eller terrasse. Og pengene kan jo kun bruges én gang. Så energirenovering er oppe mod tungtvejende boligvelfærdsdrømme. Stimuler tilskyndelser og nedbryd barrierer Vi har altså en situation, hvor bygningsejerne ikke oplever en tilstrækkelig stor tilskyndelse til at gå i gang med energirenoveringerne. Men det kan der laves om på, for i den ene af rapporterne, 'Virkemidler til fremme af besparelser i bygninger', har seniorforsker Ole Michael Jensen opstillet et helt katalog med virkemidler, der kan gøre noget ved sagen, især forbedringer i den eksisterende bygningsmasse, både private boliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger. Tilskyndelserne til at energirenovere kan være klima- og miljøhensyn, men også et ønske om bygningsforbedringer som f.eks. et tæt tag, mindre fugt og et bedre indeklima. Når tilskyndelserne er på plads, så indtræffer der barrierer for alligevel ikke at gå i gang. Man synes måske, det er for dyrt, der er ikke tid, man orker ikke at have håndværkere i huset, eller det er for besværligt at finde ud af, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte ind med energirenoveringen. Virkemiddelkataloget fremlægger også en lang række muligheder for at nedbryde disse barrierer. Politikerne kan vælge og vrage blandt et væld af muligheder. Vis de gode succeshistorier Blandt de barrierenedbrydende virkemidler nævner rapporten fire hovedområder, der kan sættes ind overfor. Gælder det om at overvinde videnbarrieren, er rådgivning vigtig, herunder bl.a. let adgang til løsningsforslag og svartjenester. Gælder det om at yde hjælp til at overvinde økonomiske og finansielle barrierer, kommer tilskud, skattebegunstigelse, fordelagtige lån og garantiordninger ind som relevante virkemidler. For at nedbryde barrieren der handler om at overvinde mangel på løsninger, er det vigtigt at kunne anvise konkrete løsningsforslag, både tekniske og arkitektoniske. Hvis det handler om at overvinde den usikkerhed, der kan opstå ved at skulle kaste sig ud i det ukendte, er der kun ét middel der tæller: Masser af gode eksempler i form af succeshistorier om allerede udførte energirenoveringer.

11 Skab synlighed og status omkring energirenovering Af tilskyndende virkemidler peger rapporten på bl.a. landsdækkende klima- og energisparekampagner, der skal gøre os mere energiansvarlige og få os til at se fornuften og fordelen i energirenovering. Midler kan også være statslige tilskud og lån, som i lignende tidligere situationer har vist sig at være særdeles effektive for at fremme interessen. Den samme effekt kan man opnå gennem rentefradrag. Et andet og lidt mere radikalt forslag fra Ole Michael Jensen er, at det gøres synligt på internettet, hvor meget den enkelte husejer udleder af CO 2. Det kan være lidt pinligt at venner og naboer kan se, hvis man er lemfældig med sit resurseforbrug. Oplysningerne på nettet kunne suppleres med 'hot-mapping', der er infrarøde foto, som viser hvor stort husets energitab er. Oplysningerne kan samtidig gøre det synligt, at husejeren rykker en energiklasse op, når han efterisolerer loftet eller sætter nye energiruder i. Endelig kan man tænke sig skrotningspræmier, som vi kender det fra biler. I mange tilfælde kan det ikke betale sig at føre gamle, uisolerede huse op til tidens standard. Det vil være mere fordelagtigt, både økonomisk, planløsningsmæssigt og arkitektonisk at rive huset ned, og bygge et nyt på grunden. Med et statsligt nedrivningstilskud kunne myndighederne så stille krav om, at det nye hus skal overholde den bedste energiklasse. kr. pr. m² Byggeår Stuehuse Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Handel&service Omkostningerne pr. m² hus til energirenovering er i gennemsnit som vist på figuren. en sikker, nem og billig energibesparende løsning, som tilfredsstiller slutbrugerens krav til kvalitet og økonomi, siger forskningschef Søren Aggerholm. Videncentret vil løbende indsamle, sammenfatte og bearbejde al tilgængeligt viden på området, så byggeriets aktører kun skal gå ét sted hen for at få adgang til værktøjer, gode løsninger, viden og undervisning. Det kan ske via telefonisk kontakt til centret og hjemmesiden byggeriogenergi.dk. sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser byggeriogenergi.dk Anerkend med grøn ejendomsskat For at blive i bilernes verden, så peger Ole Michael Jensen på, at hvis man vil give en større anerkendelse til de bygningsejere, der har gjort noget for løbende at spare på energien, kan der indføres grøn ejendomsbeskatning, som det kendes fra grøn ejerafgift ved bilkøb. Her betaler de største energislugere den højeste skat eller årlig afgift, mens de energivenlige opnår skattebegunstigelse eller rabat. Videncenter for energibesparelser i bygninger Der er yderligere inspiration og viden at få i det nyligt etablerede Videncenter for energibesparelser i bygninger. Her kan primært håndværkere, entreprenører, rådgivere og konsulenter hente gratis oplysninger om, hvordan man mest hensigtsmæssigt i forhold til materialevalg, tekniske løsninger, metoder og omfang kan energirenovere eksisterende bygninger og energieffektivisere nye bygninger. SBi er én af samarbejdspartnerne bag centret og leverandør af de bagvedliggende forskningsresultater. Med det nye videncenter vil vi gerne kvalificere håndværkere og rådgivere til at kunne tilbyde bygherren Foto: Byens Tegnestue ApS En beboelsesejendom der sammen med en facaderenovering også gennemgik en energirenovering. 11

12 Handicapkonvention giver store udfordringer Operaen i Oslo er et eksempel på indbygget tilgængelighed i den arkitektoniske kvalitet, bl.a. med en snoet rampe, der har håndgreb i to niveauer, i stedet for konventionelle trappeløb. Foto: Camilla Ryhl I de kommende år skal der debatteres og formuleres en tilgængelighedspolitik, som er robust over for de forpligtelser, der følger med FN's handicap.konvention, som Danmark tilsluttede sig i foråret I Danmark bruger vi begreberne tilgængelighed og handicaptilgængelighed, når vi taler om, at så mange mennesker som muligt skal kunne klare en selvstændig tilværelse. I handicapkonventionen bruger man begrebet 'universelt design'. Bag begrebet tilgængelighed ligger en forståelse af, at man skal medtænke en særlig gruppe borgere i de aktiviteter, der tilbydes i det byggede miljø, så også gangbesværede, kørestolsbrugere samt personer med syns-, læse- og hørehandicap kan færdes og fungere på egen hånd. Og med den tankegang er vi kommet ret langt med handicaptilgængeligheden her i landet, ikke mindst ved hjælp af handicaporganisationernes store arbejde. Det afspejler sig bl.a. i det nye bygningsreglement, BR08, hvor der er indført en lang række mindstekrav om tilgængelighed i bygninger, siger seniorforsker Camilla Ryhl, der har kortlagt betydningerne af de to begreber i et nyt forskningsprojekt: 'Tilgængelighed - udfordringer, begreber og strategier'. I handicapkonventionen er alle brugere I FN's handicapkonvention opererer man med begrebet 'universelt design', som er meget forskelligt fra det danske tilgængelighedsbegreb. I universel design opdeler man ikke brugerne i funktionshæmmede og ikke-funktionshæmmede, men definerer alle som ligeværdige brugere. Bag begrebet ligger dermed et andet menneskesyn end bag begrebet tilgængelighed. Alle skal have de samme rettigheder til at udfolde sig ubesværet, naturligvis inden for lovens grænser. Man kan sige, at en bygning, der er opført ud fra universelt design, giver adgang for alle uanset eventuelle handicap. Der er ingen særlige handicapramper eller andre ting, der tydeligt henvender sig til handicappede. Tilgængeligheden er indbygget i den arkitektoniske kvalitet. Udfordringerne for Danmark er dermed til at få øje på: Skal vi sadle om og begynde at bruge universelt design som overordnet målsætning for det byggede miljø? Og hvad er konsekvenserne i forhold til konventionen, hvis vi fastholder det nuværende niveau, hvor vi prioriterer resurserne til bestemte brugergrupper? Og hvordan fortolker man kravet om ligebehandling i byggeriet? Umiddelbart virker det som en meget stor mundfuld at gå i gang med at integrere universelt design i den danske lovgivning. I Norge har man gjort kvantespringet, og vi vil sikkert kunne bruge de norske standarder og vejledninger i det kommende lovgivningsarbejde i Danmark, hvor vi skal finde vores niveau og begrebsgrundlag for tilgængelighed, siger Camilla Ryhl. sbi.dk/tilgaengelighed/bygningsindretning Inspiration til mangfoldighed blandt byboliger Glem alt om ét boligideal og sats i stedet på et mere differentieret boligudbud, der tilfredsstiller forskellige livsformer og livsstile, så vi hver især kan forfølge vores drøm om en bolig. Det er budskabet i bogen 'Byboliger i forandring' af prof. Claus Bech-Danielsen fra SBi. Bogen viser 15 eksempler på byboliger, der for nylig er blevet renoveret og fornyet eller opført i den eksisterende boligmasse. Eksemplerne er ofte spektakulære og meget forskellige, men fælles for dem er, at de viser alternativer til højhuse, når ønsket er at fortætte byen. Bogen er finansieret og udgivet af Velfærdsministeriet. sbi.dk/byudvikling/byfornyelse 12

13 Boliger skal være tilgængelige for ældre og handicappede SBi-anvisning 222 Hensynet til ældre og personer med handicap ligger ikke på rygmarven hos arkitekterne, når de skal i gang med at planlægge og projektere nye boliger. Det er der mange grunde til. En af dem er den enkle, at det simpelthen er svært at tænke de mange særlige hensyn ind i bygningens helhed, så personer med nedsatte funktionsevner kan bo i boligerne på egen hånd. Men med den nye SBi-anvisning 222, 'Tilgængelige boliger', er det let og hurtigt både at få et samlet overblik over krav, vejledninger og anbefalinger samt detaljerede anvisninger på, hvordan opgaven kan løses. For løses skal den. I Bygningsreglement 2008 (BR08) er krav om tilgængelighed fastholdt som mindstemål, mens resten af bygningsreglementet er baseret på funktionskrav. Myndighederne anser kravene om tilgængelighed for ufravigelige, og dermed har de den samme juridiske gyldighed som f.eks. kravene til konstruktioner og brandsikkerhed. Det kan lyde omstændeligt og dyrt at tage de nødvendige handicaphensyn, men behøver ikke at være det, viser en undersøgelse, som Nordisk Råd udgav i Her konkluderes det, at en høj grad af tilgængelighed ikke vil gøre nybyggeri ret meget dyrere, og man sparer penge til hjælpeforanstaltninger til mennesker med nedsatte funktionsevner. Alle kan fremtidssikre deres boliger SBi-anvisningen er bygget op som Bygningsreglementet og gengiver paragrafferne i reglementet, så det er let at se, hvad der er krav, vejledning og SBi-anbefaling. Anbefalingerne er i mange tilfælde vist i tre kvalitetsniveauer: C-niveauet er det mindste, og er det niveau som lovkravene i BR08 går ud fra. Det L-formede køkken er at foretrække. Afstanden mellem arbejdspladserne er korte, og der er god plads til en kørestol. Køkkenet er forsynet med højdeindstillige og mobile køkkenelementer. Illustration: Hans Møller B-niveauet øger komforten for personer med handicap, f.eks. i forbindelse med vendearealer for kørestolsbrugere, dørbredder og højde på dørtrin. A-niveauet er ofte kun nødvendigt, når der er tale om plejeboliger. Boliger for egentligt plejekrævende personer er dog ikke anvisningens emne. Foruden at medvirke til at gøre boliger mere egnede for personer med handicap, kan anvisningen også bruges af alle til at fremtidssikre deres bolig, så den lettere kan bruges, når man bliver ældre, siger Lone Sigbrand, der er tilgængelighedsrådgiver på SBi og medforfatter på anvisningen. Anvisningen erstatter SBI-anvisning 195, 'Boligers tilgængelighed', fra Til forskel fra den tidligere udgave så omhandler den nye SBi-anvisning 222 kun selve boligen. Til gengæld henvises til elektroniske tjeklister i tilknytning til BR08 om boligens omgivelser, der gratis kan hentes på sbi.dk. Den nye udgave bygger på bl.a. forskningsbaseret viden og erfaringer og er et supplement til og langt mere omfattende end SBi-anvisning 216, 'Anvisning om Bygningsreglementet 2008', når det gælder tilgængelighed. SBi-anvisning 222, 'Tilgængelige boliger' kan bestilles som e-bog og i trykt form på sbi.dk sbi.dk/anvisning-222 Min. 2,2 m 1,2 m Min. 0,6 m Min. 2,4 m Illustration: Hans Møller Illustration: Hans Møller Den tilgængelige bolig med tilhørende ganglinjer. Den tilgængelige boligs badeværelse. Min. 0,9 m Højeste hylde 1,2 m 0,3 m 0,7-0,9 m 0,7-1 m 0,68 m 0,4 m 0,8 m 0,48 m Min. 1,5 1,5 m Min. 1,2 m 0,80 m Laveste hylde 0,4 m Sokkel min. 0,2 m Min. 1,5 1,5 m 0,9 m 13

14 SBi-anvisning 216 Ændringer i BR08 Siden SBi-anvisning 216, 'Anvisning om Bygningsreglement 2008', udkom første gang, er der sket ændringer i BR08. Derfor er anvisningen i juni 2009 udkommet i en ny udgave, der matcher reglementet. Ændringerne trådte i kraft 1. januar I anvisningen er der desuden taget højde for nye erfaringer fra praksis og de mange kommentarer fra brugerne af anvisningens første udgave. Nye regler om byggesagsbehandling Ændringerne i bygningsreglementet optræder først og fremmest i reglementets kapitel 1, 'Administrative bestemmelser'. De nye bestemmelser går på kommunernes tekniske sagsbehandling. Der er indført en tredeling af byggesagsbehandlingen, hvor vægten af behandling ligger på de mere komplicerede sager. Den første gruppe er de byggesager, der kun skal behandles efter reglementets kapitel 2, 'Bebyggelsesregulerende bestemmelser'. Det drejer sig f.eks. om naboskel, højde og grundens størrelse. Denne gruppe af byggesager omfatter typisk bygninger, som før 2008 var omfattet af bygningsreglementet for småhuse, dog med maks. to sammenbyggede boliger. Den næste gruppe er bygninger, der foruden at skulle byggesagsbehandles efter kapitel 2, også skal behandles efter kapitel 5, 'Brandforhold'. Det er f.eks. rækkehuse med mere end to sammenbyggede boliger samt visse typer af industri- og lagerbygninger i én etage. For begge grupper af byggesager gælder, at man stadig skal have byggetilladelse, og det er fortsat bygherrens ansvar at overholde bygningsreglementet. Han skal underskrive en erklæring om, at den fornødne dokumentation er i orden og vedlægge den byggesagen, så den er tilgængelig, f.eks. i en salgssituation. Den tredje gruppe omfatter byggesager, der skal byggesagsbehandles efter alle kapitler i bygningsreglementet. Det omfatter bl.a. etagebolig- og kontorbyggeri, samt industri- og lagerbygninger i mere end én etage. For disse typer af bygninger har bygningsreglementets nye bestemmelser ingen konsekvenser. Den nye udgave af SBi-anvisning 216 indeholder ikke længere anvisningsstof til kapitlet om de administrative bestemmelser. Derfor er der indføjet et Appendiks A, 'Dokumentationsmateriale'. Her bliver der givet eksempler på, hvilke oplysninger og dokumentation, der skal foreligge i en konkret byggesag. Desuden er der i både reglement og anvisning udelukkende henvist til Eurocodes i stedet for de tidligere danske konstruktionsnormer. sbi.dk/anvisning-216 Miljøhensyn i bygningsdriften kan blive meget bedre En undersøgelse, som forskere fra SBi og DTU har lavet, viser, at man i mange etageejendomme ikke tænker miljøet ind i ejendomsdriften. Ret overraskende er en af årsagerne, at man ikke ved, hvordan man skal gøre. Man kender ikke til styringsmidlerne og de tekniske løsninger, som f.eks. energistyring, lavenergivinduer, lavtskylstoiletter, sparepærer, vandbesparende armaturer samt videnopbygning hos beboere og driftspersonale, der ellers kan reducere resurseforbruget betragteligt. Desuden ser beboerne udgifter til miljøhensyn som noget, der går fra boligvelfæren, og ejendomsadministratorerne ser ikke miljøhensyn i driften som deres opgave. Det gør sig især gældende i den private del af markedet, der er præget af mange små ejendomme og administratorer. Her er der behov for en mere professionel ejendomsdrift, der kan oplyse om effekterne af miljøtiltag, både de økonomiske og miljømæssige, så beboerne tager det til sig. BoligfondenKuben har ydet økonomisk støtte til undersøgelsen, hvis resultater kan ses i rapporten 'Miljøstyret bygningsdrift i danske boligejendomme'. sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser Elforbrug overstiger varmeforbrug i nye bygninger I takt med at kravene til varmeisolering af nye huse er blevet strammet, er varmeforbruget gennem en længere årrække faldet betydeligt. Men samtidig bruger vi mere elektricitet end førhen, og de to tendenser har sammen ført til den helt nye situation, at elforbruget i dag er større end varmeforbruget i nye bygninger. Og i fremtiden betyder klimaændringer, at bygningers kølebehov vil stige, mens varmebehovet vil falde. Elforbruget udgør således 70 pct. af nye bygningers samlede energiforbrug, mens kun 30 pct. går til opvarmning. I bogen 'Bygninger Energi Klima. Mod et nyt paradigme' argumenterer seniorforsker Rob Marsh der derfor for at tage det store elforbrug til apparater og belysning med i lavenergibegrebet. Derved vil der skabes bedre grobund for at udvikle elbesparende apparater, installationer og driftskoncepter. sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser 14

15 Indvandrerkulturer i danske boliger Når man taler om integration af indvandrere og flygtninge, må man også se på de muligheder, indvandrerfamilierne har for at indrette deres hjem i danske boliger, der er tegnet og udformet ud fra danske forestillinger om et typisk familieliv. Rapporten 'Nye kulturer i danske boliger' giver gennem mange foto og få ord indblik i en verden, der findes mange steder i Danmark, men som er ukendt for mange af os. Det er primært i stuen, familiernes etniske baggrund kommer til udtryk. Det ses i de valgte møbler, pyntegenstande og brugsting. Og hvis familierne er religiøse, afsløres det i væghængte billeder og tæpper med religiøse motiver. Anderledes ser det ud på børneværelserne, der typisk er indrettet med moderne danske møbler De ni besøgte familier er generelt tilfredse med deres boligforhold, både standard, udstyr og indretning, selvom de kommer fra boligkulturer, der adskiller sig væsentligt fra danske forhold, siger Phillippa Suenson, der har udarbejdet rapporten. Foto: Phillippa Suenson Køkkenet er et centralt sted i indvandrerfamiliers boliger. Der bliver lavet meget mad, som det tager lang tid at tilberede og kræver mange ingredienser og køkkenmaskiner. Derfor kan pladsen godt være lidt trang i et almindeligt dansk standardkøkken. Familierne drømmer ikke om et designerkøkken, men om mere plads. sbi.dk/boligforhold/boligomrader PCB-holdige byggematerialer er sundhedsskadelige I 1976 blev det forbudt at bruge PCB (polychlorerede bifenyler) i byggematerialer, fordi man fandt ud af, at det ved længerevarende påvirkning havde sundhedsskadelige effekter på mennesker, ligesom det er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. PCB er en blødgører, der bl.a. blev brugt til elastiske fugemasser mellem bygningsdele og særligt vægge og vinduer i alle typer bygninger i perioden 1950 til Seniorforsker Lars Gunnarsen fra SBi har været projektleder på undersøgelsen 'Sundhedsmæssig vurdering af PCB-holdige bygningsfuger', hvor han sammen med andre forskere har undersøgt, hvordan det ser ud med de gamle inden- og udendørs fuger, der stadig sidder i bygninger i hele landet. Undersøgelsen viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem koncentrationerne af PCB i de indendørs fuger, indeluften og overfladestøvet i rummet. I en enkelt af de 10 undersøgte bygninger var Sundhedsstyrelsens grænseværdi overskredet. På baggrund af undersøgelsens resultater har Erhvervs- og Byggestyrelsen sammen med Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen besluttet at iværksætte en mere omfattende undersøgelse, der i detaljer skal afdække problemets omfang og på det grundlag se, om der skal gøres en særlig indsats på området. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledende grænseværdier for indeluftens indhold af PCB, der kan findes på styrelsens hjemmeside. For at sikre en korrekt håndtering af byggeaffald, der indeholder PCB, har Miljøstyrelsen udarbejdet et faktaark, der præciserer de gældende regler. Faktaarket kan ses på styrelsens hjemmeside. sbi.dk/pcb 15

16 Blod, sved og tårer giver pote i Vejleåparken Efter en omfattende renovering af boliger, bygninger og udearealer er det lykkedes at få en bredere beboersammensætning i retning af mere resursestærke beboere i den almene boligbebyggelse Vejleåparken i Ishøj Kommune. 16 Foto: Christian Deichmann Haagerup Danmarkshistoriens største renovering, det er hvad den noget nedslidte boligbebyggelse Vejleåparken i Ishøj Kommune ved København lige har været igennem. Det har kostet blod, sved og tårer for de ca beboere, der i lange perioder har levet på en byggeplads med støv alle vegne, og for nogle desuden et halvt år uden badeværelse, henvist til toilet- og badevogne nede på gaden. Men deres udholdenhed har givet pote: Den fysiske renovering har tilført bebyggelsen oplevelsesmæssige og æstetiske kvaliteter, der er en forudsætning for at opnå det imageløft, som har været det overordnede mål med renoveringen. Hele herligheden har kostet i omegnen af 1,2 mia. kroner, som boligselskaberne selv har betalt med hjælp fra Landsbyggefonden. Den succesfulde renovering af Vejleåparken dokumenteres i en ny undersøgelse fra SBi, hvor seniorforsker Hedvig Vestergaard har undersøgt tre almene boligbebyggelser, der har været igennem omfattende renoveringer. Hensigten er at se, hvordan renoveringerne er grebet an, og hvad der kom ud af dem, så vi alle sammen kan blive klogere, og andre tilsvarende boligbebyggelser kan lade sig inspirere. Foruden Vejleåparken i Ishøj Kommune er det Bispehaven i Århus Kommune og Tingbjerg i Københavns Kommune, der har været under luppen. Nye resursestærke beboere ønskes Renoveringerne i de tre boligområder kom i stand i forbindelse med en ny lov, Omprioriteringsloven i Loven tillod, at 100 almene boligafdelinger kunne omprioritere deres lån. Det frigav nogle midler, som boligafdelingerne kunne bruge til bl.a. at renovere de ofte nedslidte og socialt belastede bebyggelser. Vores undersøgelse har vist, at for at bebyggelserne kan få et bedre image, er det helt afgørende med en solid og æstetisk renovering af bygninger, udearealer og boliger. Men lige så afgørende er det at sætte ind med sociale indsatser, der sikrer beboerne et godt liv i bebyggelsen, så fx vold, hærværk og brandstiftelse ikke er en daglig bekymring. Den sociale og den fysiske indsats hænger uløseligt sammen, siger Hedvig Vestergaard. Det tilsigtede imageløft skulle gerne resultere i, at flere såkaldte resursestærke beboere får lyst til at flytte ind i bebyggelserne. Og i Vejleåparken ser det også ud til, at det er lykkedes. Ganske vist kun i det små endnu, for det er ikke så længe siden, renoveringen blev afsluttet. Men det går i den rigtige retning: Der kommer flere beboere, som er i arbejde og selv kan betale deres husleje. Og omvendt er der blevet færre af de mest socialt udsatte familier. Som en hjælp til en mere varieret beboersammensætning i Vejleåparken er bl.a. indført en ny udlejningspraksis, hvor der bliver stillet krav om, at nye tilflyttere skal kunne klare sig selv økonomisk, de skal have råd til at bo i boligen. Denne type familier kan samtidig springe ventelisterne over og flytte ind efter få måneder. Vigtigt med kommunikation og ejerskab En vellykket renovering kræver, at beboerne slutter op om indsatsen fra start til slut og påtager sig et medejerskab. Og det kan ikke understreges nok, at det kræver masser af information og dialog. Det er også en fordel for renoveringsprojektet, at det har politisk bevågenhed. Der skal være nogen, der påtager sig at stå i spidsen og brænder for projektet. Det må gerne være en borgmester, en boligdirektør eller en afdelingsbestyrelsesformand, alt afhængig af de lokale muligheder og behov, siger Hedvig Vestergaard. Den vigtige sociale og kulturelle indsats, som ungdomsklubber, foreninger for særlige beboergrupper og sportsforeninger står for, skal være på plads fra begyndelsen eller i det mindste sættes i gang samtidig med, at planlægningen af renovering af boliger, facader og udearealer går i gang. Undersøgelsen har også vist, at de personer, der skal være med til at styrke det sociale liv i bebyggelsen, skal have en varig tilknytning og en fast tilstedeværelse i området, nogle af dem gerne som opsøgende udendørsmedarbejdere. Det gør, at beboerne kommer til at kende dem, hvilket letter samarbejdet og fremmer indsatsen. De samlede resultater fra de tre boligområder kan ses i rapporten 'Evaluering af virkninger af omprioriteringsloven 2000'. Undersøgelsen er finansieret af Landsbyggefonden. sbi.dk/boligforhold/boligomrader

17 Kvarterløft har givet gode resultater Fem nedslidte byområder i Danmark har gennem støtte fra stat og kommune opnået væsentlige forbedringer på både det sociale og fysiske område. Det er sket gennem de såkaldte kvarterløft, hvor man har sat ind med en lang række foranstaltninger for at få de enkelte byområder ind i en positiv udvikling. Det er lykkedes på mange punkter, ikke mindst at reducere de sociale problemer og forbedre områdernes omdømme samt få flere resursestærke beboere ind i boligerne. Og så har indsatsen oven i købet været relativt billig sammenlignet med tidligere tiders byfornyelse. Det viser en ny rapport, hvor en forskergruppe fra SBi i samarbejde med NIRAS konsulenterne har gennemført en evaluering af de sidste seks års kvarterløft for at se, hvilke resultater indsatserne har givet. De fem kvarterløft har fundet sted i tre ældre bykvarterer: Nørrebro Park og Nordvestkvarteret på Ydre Nørrebro i København og Vestbyen i Horsens samt i de to nyere forstadsområder: Brøndby Strand i Brøndby Kommune og Vollsmose i Odense. støtte iværksættervirksomhed og søge at få erhverv ind i tomme forretningslokaler. Der er gennemført 233 større eller mindre projekter, som har kostet ca. 900 mio. kroner, der er kommet fra Staten, kommunerne og forskellige fonde i de fem byområder, samt et ukendt beløb fra private investorer. Derudover har Landsbyggefonden bidraget i nogle af områderne. Kvarterløftindsatsen i de fem områder er anden runde af kvarterløft, hvor første runde bestod af syv andre byområder, der fik støtte i perioden Evalueringen er udført for Integrationsministeriet. sbi.dk/boligforhold/boligomrader Kvarterløft er en billig form for byfornyelse Kvarterløft er en relativt ny og billig form for byfornyelse, hvor også sociale indsatser spiller en stor rolle. Tidligere byfornyelser var forholdsvis dyre og havde kun sigte på de fysiske forbedringer, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen fra SBi. En anden forskel fra de tidligere byfornyelser er, at kvarterløftene indeholder et erhvervselement, som bl.a. har udmøntet sig i erhvervstjenester, der kan rådgive og Foto: Odense Kommune Gennem kvarterløftet har beboerne haft mulighed for at få rådgivning og støtte, når de havde ideer til at åbne egen virksomhed. Almene boligbebyggelser får et løft En stor del af befolkningen bor i landets almene boliger. Tidens tand sætter sit præg på bebyggelserne, der på trods af tidligere renoveringer i mange tilfælde fremstår som utidssvarende og nedslidte. Og de er nu tjenlige til et nyt løft. Flere af de hidtidige renoveringer er gennemført med omhu og med materialer, der erfaringsmæssigt patinerer smukt, og som kan modstå det slid, der finder sted i store almene boligbebyggelser. Men desværre er der også eksempler på store renoveringsløsninger, der vedligeholder den monotone ensartethed i bebyggelserne ved at gentage fortidens fejl = Endeløs gentagelse af de samme dårlige materialer. De gode eksempler viser, at når man prioriterer renoveringerne som en vigtig arkitektonisk opgave, er det også muligt at skabe reelle arkitektoniske forbedringer, I rapporten 'Renoveringer af almene bebyggelser ' er analyseret 10 renoveringer. Undersøgelsen er udført for Landsbyggefonden. Foto: Claus Bech-Danielsen I den almene boligbebyggelse Albertslund Nord er der opstillet en prøvemodel af den forestående facaderenovering, hvor man dels vil beklæde stueetagens facader med træpaneler af mahogni, dels forsyne indgangspartierne med en skalmur af smukke, mørke mursten. og så viser det sig, at beboerne passer bedre på deres bebyggelse. På den måde sikres investeringen. SBi.dk/boligforhold/boligomrader 17

18 Foto: jørgen True Foto: jørgen True Foto: jørgen True Ny direktør Thorkild Ærø er ny direktør for SBi. Den 43-årige landinspektør har dermed gjort lynkarriere fra for bare seks år siden at være ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, til i dag at have plads i universitetets direktion. Vi har lagt afgørende vægt på at finde en person som både er en respekteret forsker inden for SBi's fagområde og har indgående ledelseserfaring. Den slags hænger ikke på træerne, men Thorkild Ærø opfylder kriterierne, siger universitetets rektor, Finn Kjærsdam. Inden udnævnelsen som direktør i december 2008 var Thorkild Ærø konstitueret på posten i fem måneder. Ny forskningschef Den 1. maj 2009 tiltrådte dr.scient.hans Thor Andersen stillingen som ny chef for forskningsafdelingen By, bolig og ejendom på SBi. Hans Thor Andersen er både i danske og internationale fagkredse bredt anerkendt for ikke blot sin forskning, men også den lange række konsulentopgaver som han gennem årene har løst for myndigheder, kommuner og offentlige virksomheder. Hans Thor Andersen er blevet chef for den ene af de tre forskningsafdelinger på SBi. Afdelingen beskæftiger 24 medarbejdere, og forskningsområderne spænder fra bosætning, boligpræferencer, boligkvalitet og mobilitet over arkitektonisk kvalitet i det byggede miljø samt resurseforbrug og miljøbelastning til ejendomsforvaltning og tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse. Ny arkitekturprofessor Cand.arch. og ph.d. Claus Bech-Danielsen tiltrådte 1. maj 2009 et nyt professorat med særlige opgaver (MSO) på SBi. Professoratet handler om sammenhænge mellem arkitekturidealer, byggeriets arkitektur, brugernes opfattelse af arkitektoniske kvaliteter og de samlede krav til byggeri og nyrenovering. I professorbedømmelsen står bl.a. følgende: Claus Bech-Danielsens virke dokumenterer i høj grad original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Claus Bech-Danielsens forskning har medvirket til at videreudvikle fagområdet gennem teoretiske og empiriske, innovative arbejder. Alt i alt er Claus Bech- Danielsen meget kvalificeret til professorstillingen. 18

19 Kommende SBi-seminarer Hvordan forebygger vi fugtproblemer i bygninger? 25. november 2009 i Vejle. Torvehallerne, Kirketorvet 10-16, 7100 Vejle. Den nye SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, er netop kommet på gaden. Anvisningen afløser den meget anvendte SBI-anvisning 178, Bygningers fugtisolering. På seminaret gennemgår anvisningens forfattere hovedtemaerne og de væsentligste nyheder, bl.a. om kritisk fugtindhold, de nye fugtbelastningsklasser, fugtberegninger og konstruktiv fugtsikring. Undervisere: Seniorforsker Erik Brandt (SBi), seniorforsker Eva B. Møller (SBi), direktør Tommy Bunch- Nielsen (Bygge- og Miljøteknik), ph.d. Charlotte Gudum (Bygge- og Miljøteknik). Pris: kroner (ekskl. moms). Med i prisen er SBi-anvisning 224, som ellers koster 520 kroner (ekskl. moms). Tilmelding på sbi.dk/seminarer Dokumentation af bærende konstruktioner 30. november 2009 i Ballerup. Aalborg Universitet København, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup. Tidligere på året udkom SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner. På seminaret gennemgår anvisningens forfattere udarbejdelse og kontrol af den dokumentation der knytter sig til et bygværks bærende konstruktioner. Seminaret er rettet mod projekterende og udførende, men også bygherrer og kommunale byggesagsbehandlere vil få stort udbytte af at deltage. Undervisere: Forskningschef Niels-Jørgen Aagaard (SBi), ph.d. Bent Feddersen (Rambøll), civilingeniør Bernt Suikkanen (Cowi), ingeniørdocent emeritus Bjarne Chr. Jensen (SDU). Pris: kroner (ekskl. moms). Med i prisen er SBi-anvisning 223, som ellers koster 340 kroner (ekskl. moms). Tilmelding på sbi.dk/seminarer Dagslys og lysstyring i rum og bygninger 21. januar 2010 i Ballerup. Aalborg Universitet København, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup. I fjor udkom to nye lysanvisninger: SBi-anvisning 219, Dagslys i rum og bygninger, og SBi-anvisning 220, Lysstyring. På seminaret gennemgår anvisningernes forfattere hvad der skal til for at opnå gode dags- og kunstlysforhold i bygninger. Seminaret behandler også behovsafdækning samt indkøring og aflevering af lysstyringssystemer. Undervisere: Seniorforskerne Kjeld Johnsen, Jens Christoffersen og Steen Traberg-Borup (alle SBi). Pris: kroner (ekskl. moms). Med i prisen er SBi-anvisning 219 og 220, som ellers til sammen koster 560 kroner (ekskl. moms). Tilmelding på sbi.dk/seminarer Tagboliger 28. januar 2010 i Ballerup. Aalborg Universitet København, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup. Snart udkommer to nye anvisninger om tagboliger: SBi-anvisning 225, Etablering af tagboliger, og SBianvisning 226, Tagboliger byggeteknik. På seminaret gennemgår anvisningernes forfattere de konstruktive og arkitektoniske forhold der knytter sig til projekteringen og udførelsen af tagboliger, herunder overholdelse af myndighedskrav. En mindre del af seminaret vil handle om bygningsejernes overvejelser. Undervisere: Seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen (SBi) og arkitekt Lis Strunge Andersen (sbs). Pris: kroner (ekskl. moms). Med i prisen er SBi-anvisning 225 og 226 (som endnu ikke er prissat). Tilmelding på sbi.dk/seminarer jek Foto: erik pingel Humøret var højt på SBi's seneste seminar i Ballerup 1. oktober. 19

20 Ændringer til ovenstående adresse kan foretages på sbi.dk/forsk eller ved mail til Nye anvisninger SBi s trykte udgivelser kan bestilles via eller hos Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup. Tlf , e-post bog@byggecentrum.dk, Opgivne priser er inkl. 25 pct. moms, men ekskl. ekspeditionsgebyr og forsendelse. SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement udgave, Birgitte Dela Stang (red.). 387 sider. Kr Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsplanlægning A+B', 'Byggeteknik og byggematerialer A+B', 'Indeklima og energi A+B'. SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. Keld Johnsen og Jens Christoffersen. 144 sider. Kr Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsudformning A+B', 'Konstruktioner A+B', 'Bygningsdele og materialer A+B', 'Indeklimaforhold A+B'. SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. Jørgen Munch-Andersen. 180 sider. Kr Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsudformning A+B', 'Bygningsfornyelse og boligforbedring A+B', 'Konstruktioner' A+B, 'Bygningsdele og materialer A+B', Energiforbrug A+B'. SBi-anvisning 222 Tilgængelige boliger. Lone Sigbrand og Philip Henrik Jensen. 70 sider. Kr Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsforvaltning A+B', 'Bygningsudformning A+B', 'Bygningsfornyelse og boligforbedring A+B', 'Byggeteknik og byggematerialer A+B'. SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner. Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation. Niels-Jørgen Aagaard og Bent Feddersen. 146 sider. Kr Indgår i SBi-abonnement 'Konstruktioner A+B'. SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. Erik Brandt, Eva B. Møller, Tommy Bunch-Nielsen, Georg Christensen, Charlotte Gudum og Morten Hjorslev Hansen. 256 sider. Kr Indgår i SBi-abonnement 'Bygningsudformning A+B', 'Bygningsfornyelse og boligforbedring A+B', 'Konstruktioner A+B', 'Bygningsdele og materialer A+B', 'Indeklimaforhold A+B'. SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. Ernst Jan de Place Hansen (red) og Lis Strunge Andersen (red). 95 sider. Kr. 325,00. Udsendes ikke i abonnement. To nye SBi-anvisninger om tagboliger Etablering af tagboliger er en stor beslutning, uanset om man er en lille eller stor bygherre, og uanset hvilken ejerform man har. Men muligheden er ofte værd at overveje, da tagboliger kan give både økonomiske og energimæssige fordele. Især hvis man alligevel skal tage hul på taget i forbindelse med renovering eller efterisolering. SBi har i den forbindelse udarbejdet to nye anvisninger i samarbejde med sbs. Den første, SBi-anvisning 225, 'Etablering af tagboliger', er netop udkommet, og snart følger SBi-anvisning 226, 'Tagboliger byggeteknik'. Når man bygger tagboliger, er man ofte ude ved grænserne både bygningsfysisk, planmæssigt og arkitektonisk, så de nye anvisninger vil være en god guide gennem love og regler. De to nye anvisninger følges op af et seminar i Ballerup 28. januar. Læs mere om det på side 19. erp Illustration: rönby studio