Den 17. april 1686 nedsatte Kong Christian 5. ( ) en grundtakstkommission

Transkript

1 Det er ikke de røde faner der skal reddes, men fællesskabet. Hele verden befinder Det er ikke hver dag man møder en dronepilot. Men på årsmødet i Middelfart møder jeg Niels Houen Jensen. sig i en tid, hvor alting bringes i spil. Intet er helligt og folk har tendens til at glemme fællesskabet og de fælles dyder. Den 17. april 1686 nedsatte Kong Christian 5. ( ) en grundtakstkommission for København. Kommissionen forestod i de følgende år opmåling, arealberegning og vurdering af byens grunde. Niels er 29 år, stammer fra Hjørring og er idag ansat hos Cowi i Aalborg, hvor han, som en del af sit arbejde, anvender droner. MÅLEBLADET NR3/2014 MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012 MÅLEBLADET NR

2 Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Anelystparken 37D, 8381 Tilst. Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand Henrik Pangel, næstformand Tlf: Jens Chr. Madsen, kasserer Tlf: Karsten Vognsen, sekretær Tlf: Sektion offentlig: Jimmy Petersen Tlf: Dijana Ivanisevic Tlf: Sektion privat: Knud Meller Nielsen Tlf: Ditte Dahm Nielsen Tlf: Charlotte Gosvig-Nielsen Tlf: Martin Aspelund Tlf: Redaktion: Jan Slot-Carlsen Houvej 187, 9370 Hals Tlf Jens Erik Bundgård Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V Tlf: jebundgaard@yahoo.dk jeb@esbjergkommune.dk JohnnyHumlebæk Violvej 38, 8680 Ry Tlf: humlebaek@privat.dk Jacob Højgaard Pagels Hehesvej 14, 4200 Slagelse Tlf: jacobhojgaard@gmail.com Peter T.R. Hansen Gåseholmsvej 95, 3 tv Herlev telf ptrh2000@yahoo.com Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: LaserTryk, Aarhus Seniorklubben: Johnny Humlebæk eller Jan Slot-Carlsen Annoncepriser: Kontakt sekretariatet! Deadlines i 2014: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 Link til KLF med QR kode til Windows, Android eller I-phone. Sekretariatets kontortid Mandag - onsdag Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: klf@kl-f.dk Hjemmeside: ISSN: X MÅLEBLADET NR3-14 2

3 x058 d2o9 njx1 hmlp Forandringernes vinde Verden er ikke statisk, se bare på folkeskolen. Vores børns skoledag er markant blevet ændret, og de skal forholde sig til en helt ny dagligdag med nye rutiner og anderledes måder at gøre tingene på. Forandringernes vinde har også pustet på os. Landinspektørfirmaerne LE34, Landmålergården og Nellemann & Bjørnkjær er fusioneret til eet stort firma. Det samme er landinspektørfirmaerne Hvenegaard Landinspektører og Geopartner Landinspektørgården også. På det kommunale forhandlingsområde er Sundhedskartellet og KTO slået sammen, og på højeste organisationsplan snakker FTF og LO sammen om et tættere samarbejde, som måske munder ud i en ny Hovedorganisation. Det er ikke kun i verdenen rundt om os, der blæser nye vinde, men også i Sekretariatet. Birgit Kragh går på pension 1. oktober. Tusind tak for din store indsats og sparring i KLF igennem årene, du bliver svær at erstatte. I den forbindelse vil jeg gerne byde Berit Poulsen velkommen til KLF som ny sekretariatsmedarbejder. Berit starter den 1. september.tag godt i mod hende, jeg glæder mig til samarbejdet. Thomas Wester-Andersen formand MÅLEBLADET NR

4 INDHOLD Formanden har ordet... side 3 Forening - fælleskab?... side 6 Landmålingstekniker som dronepilot... side 8 Om kontrolmålinger på Lillebæltsbroen... side 10 Matrikelvæsenet i staden København... side 14 Den anden tur til Lillebæltsbroerne... side 18 Nye kort- og landmåligsteknikere... side 20 Mätkart side 21 PFA-A... side 22 Den kommunale kompetancefond... side 23 Kort nyt 25 års jubilæum... side 24 Kort Nyt... side 26 MÅLEBLADET NR3-14 4

5 Kommer der hvor du ikke kan komme... ser det du ikke kan se! Aibotix Gør hverdagen enklere Med sit patenterede og prisvindende design, nyeste multirotor teknologi, og med en høj grad af robotik, er den enkel at betjene, eller den kan udføre opgaven selvstændigt. Kombineret med en række plug and play sensorer, kommer Aibotix der hvor du ikke kan komme, og ser det du ikke kan se. Aibotix - part of Hexagon Hørkær 12 A DK-2730 Herlev MÅLEBLADET NR

6 Forening - fællesskab? Kært barn har mange navne! -eller skal vi kalde det perspektiv, udsyn, fremtid, mangel på samme eller blot, som A.P. Møller siger, rettidig omhu?. af Jimmy Petersen Man prioriterer sig selv, måske familien, måske lidt sport og specielt sporten i tv. Men midt i denne redelighed findes der grupper af mennesker, som prøver at gøre en forskel. En forskel der består i, at gøre det nemmere for andre. En gruppe der for meget beskedne midler prøver at gøre vores forening til noget ganske særligt. Jeg taler om hovedbestyrelsen og medlemsbladets redaktion i Kort- og Landmålingsteknikernes Forening. Vi forsøger, via de fælles forbund, som vi er medlem af, at trække overenskomsterne i den rigtige retning. Desværre er der meget professionelle modspillere på den anden side af bordet. Hvis ikke vi strittede imod, ville vi allerede nu have tabt samtlige goder, som vi de sidste 40 år har tilkæmpet os i fællesskab med andre fagforeninger. Hvis vi som organisation ikke gør det godt nok, bør I på årsmøder og generalforsamlinger, eller via mail og andre moderne kommunikationsplatforme, fortælle hovedbestyrelsen, hvor vi går galt i byen eller, endnu bedre, selv tage en tørn for fællesskabet. Vi slås som alle andre fagforeninger med faldende medlemstal. Hvis tendensen fortsætter, ser vi måske slutningen på et lykkeligt kapitel i verdenshistorien indenfor de næste 6-8 år og en forening med røde ører og tal på bundlinjen om to år. En forening som i bedste fald blot vil være en linje under et fællesforbund. Hvad er det, der sker? Vi ser offentlige arbejdspladser som privatiseres. Medlemmer der går fra vores overenskomst, til at være dækket af en ny overenskomst fra et andet forbund. Men det betyder jo ikke, at man nødvendigvis skal skifte forening. Løn forhandles individuelt i det private, og lige præcis her kan vores forening spille de aktive esser, som vi har i ærmet, i form af relevant efteruddannelse og personlig assistance ved lønforhandlinger. Samtidig er verden i opbrud. Udviklingen sker med en hastighed der ikke er set tidligere. Vi skal være parate til at følge med og byde ind på de mange nye områder, der åbner sig. Men vi skal beholde fokus på vilkårene. Det kan godt være, at de profitmaksimerende private firmaer, der kun tænker på aktieafkast og de offentlige arbejdspladser, som presser deres medarbejdere hårdere og hårdere med ord som: Vi er rigtig gode, men vi skal blive endnu bedre, er ved tage overhånd. Men vores forening tænker ikke kun i kroner og øre, men også i bevarelse af arbejdspladser og ikke mindst et sundt arbejdsmiljø. Det skal man også tage med i sin betragtning, når man står ved en skillevej og siger til sig selv: Hvad skal jeg med fagforeningen?. Hvad er det, som gør en forskel? Forskellen består i, at foreningen løbende prøver at forbedre de enkelte medlemmers kompetencer, prøver at skabe fællesskaber og fællesoplevelser. Her kommer nogle eksempler: Optaktsmøder til overenskomstforhandlinger, hvor medlemmer kan komme i direkte kontakt med hovedbestyrelsen og fremsætte de ideer og ønsker, som de måtte have. Regionale klubmøder med fokus på foredrag eller firmabesøg. Her får man skabt et fundament for at netværke og samtidig, ved firmabesøg, komme helt tæt på hvordan andre arbejder og hvad vores uddannelse også kan anvendes til. Fælles regionale klubmøder med fokus på mere end blot nærområdet. Der kan nævnes to fantastiske ture til Storebælt med max. deltagerantal (48 personer). Arrangementet i Middelfart med fokus på Lillebæltsbroerne og deres indvirkning på Middelfart by blev gentaget d. 14. juni De fælles regionale klubmøder har den lille detalje, at den også er åben for familien. Desuden er deltagelsen i alle disse regionale og fælles regionale klubmøder næsten gratis. 6 MÅLEBLADET NR3-14

7 Mindst to kurser afholdes pr. år. Emner spænder vidt, se hjemmesiden, og mange af kurserne har fælles snitflader og enkelte er opdelt i trin, så medlemmer kan rette fokus mod de kompetencer, som de gerne vil opnå. Via KLF hjemmesiden kan man under fanen kurser, gå til FTF s online skole. KLF har betalt et basisbeløb defineret ud fra klubbens medlemstal. FTF onlineskolen har en bred vifte af online kurser rækkende fra de gængse Office programmer via Google programmer til deciderede kurser i projektledelse mm. Dette er endnu et gratis tilbud fra foreningen. Vores sekretariat står altid standby fra mandag til torsdag. Intet problem er for lille og intet er for stort. Kirsten og Berit ved hvor problemer skal adresseres og hvis de ikke selv kan klare det, skal I ikke være nervøse, for KLF s netværk af bestyrelse, samarbejdspartnere og eksterne juridiske bistand finder altid en løsning. Når man i Målebladet på side 2, kan se kontaktoplysninger på hovedbestyrelsen og de personerne som varetager den offentlige og den private sektion, så er det fordi, at vi altid er parate til at servicere vores medlemmer. KLF bakker op om talsmandsordningen i det private og tillidsmandsfunktionen i det offentlige. Betragtelige midler benyttes på synliggørelse og vedligeholdelse af disse aktiviteter. De områder hvor en KLF ansat ikke har en talsmand/tillidsmand, har vores forening en Special Task Force bestående af en enmandshær, som altid er parat til at gå i krig. Denne enmandshær kan så trække på forskellige hjælpere i baglandet. KLF s aktive deltagelse i møder på skolerne KEA i København og VIA i Horsens. KLF forsøger med input fra eleverne på skolerne, input fra offentlige arbejdsgivere, input fra entreprenører, input fra privat praktiserende landinspektører, input fra ledige osv., at holde vores uddannelse up-to-date med de kvalifikationer man behøver i 2014 og frem. Vi prøver, at skabe en kultur, der ligesom en flydende organisme, har fokus på ikke kun hvad de unge vil have, men med hvad Danmark og verden vil have. KLF vil gerne spille en aktiv rolle både ved ansættelser og afskedigelser, så alle får, hvad de skal have og på en måde så alle regler er overholdt. Igennem KLF har medlemmerne så også adgang til alle Hedeselskabets ud-af-husetarrangementer og adgang til de arrangementer, som Vejhistorisk tidsskrift arrangerer. Hvad er det så foreningen ønsker? Vi ønsker et levende fællesskab med fremtid for medlemmernes arbejdspladser. Vi ønsker med opdatering af vores medlemmers kompetencer, at dæmme op for social dumping, idet vores arbejdspladser på længere sigt kan være truet ligesom mange andre brancher pt. er det. Vi ønsker, at alle tænker over de beslutninger, som de tager. Hvis vi nu på vores arbejdsplads eller på skolerne fik skabt lidt debat om at vores forening faktisk adskiller sig fra andre og at den er værd at bevare uden at optræde som De sidste dages hellige. Det, som foreningen opfordrer til er f.eks. at indgå samarbejde/alliancer med andre små forbund, for at skaffe mulighed for eksempelvis en tillidsmand og derved få mulighed for synliggørelse i f.eks. virksomhedens Medudvalg/ Samarbejdsudvalg eller Kontaktudvalg. Vi ønsker ikke, at alle skal være super aktive og nærmest gå i Røde mode, men derimod at I bruger foreningen og de tilbud, som I bliver tilbudt. Med det antal elever der pt. er på skolerne, ser det ikke så sort ud for foreningen. Hvis vi kan motivere vores nyuddannede til at støtte op om foreningen, selvom en del af de nyuddannede måske får en ansættelse, hvor vi ikke direkte har en overenskomst. Foreningen rammer lige nu en skillevej, hvor mange af vores medlemmer er på vej på pension. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at bevare disse stillinger/arbejdspladser som løbende bliver frigjorte. Samtidig skal vi rette fokus mod nye områder hvor en kort- og landmålingstekniker kan gøre gavn, f.eks. indenfor det voksende GIS område. Som man siger: Man er aldrig bedre end den sidste kamp. Lad os derfor sammen kæmpe for det enkelte medlem og vores fælles fremtid og sørge for at den sidste kamp ikke ender med et nederlag. Men hvis nu vi gør som Chuck Norris (tjek Chuck Norris jokes på nettet), der sover med pistolen ovenpå hovedpuden og har evnen til gurgle Nutella, så kan det ikke gå helt galt. MÅLEBLADET NR

8 Landmålingstekniker som dronepilot af Jens-Erik Bundgaard Det er ikke hver dag man møder en dronepilot. Men på årsmødet i Middelfart møder jeg Niels Houen Jensen. Niels er 29 år, stammer fra Hjørring og er idag ansat hos Cowi i Aalborg, hvor han, som en del af sit arbejde, anvender droner. Niels siger på sit sindige nordjyske : - Jeg er matematisk student. Da jeg har krudt bagi og kan lide det afvekslende arbejde ude og inde, valgte jeg uddannelsen som landmålingstekniker. Efter et friår efter gymnasiet, blev jeg færdiguddannet kort- og landmålingstekniker fra VIA i Horsens i Blev ansat i Vejdirektoratet hvor jeg arbejdede med referencenet og ekspropriationer. Fikspunktnettet på Sjælland blev en stor del af arbejdet. I 2011 var det Cowi der kaldte og muligheden for at komme tilbage til Jylland meldte sig. I Aalborg kom arbejdet til at bestå i laserscanning og offshore/on-shore landmåling. Dronepiloten - Automatisk blev jeg kanaliseret over i at bruge droner i forbindelse med landmålingsopgaverne og det var meget spændende, nyt og udfordrende. Det startede med, at jeg blev spurgt om jeg ville med i den fremtidige udvikling med opmåling ved hjælp af droner. Da det således var en del af udviklingen i Cowi, sagde jeg ja - og det har jeg ikke fortrudt. - Som dronepiloter i Aalborg, Aarhus og på Sjælland, skulle vi alle på et internt kursus, hvor vores foregangsmand, Stephen Mølvig, var vores kursuslærer. Der var et intenst kursus med meget læring. Det var et krav fra Luftfartstyrelsens side, forinden vi måtte flyve med droner, at vi fik gennemgået love og regler og lærte hvordan droner skal flyves. De skal i øvrigt programmeres på computeren for, at man kan få udbytte af optagelserne. Større opgaver kræver flere droner. indkøb. - Der kommer til at ske en hel del. - Og her skal vi som landmålingsteknikere være oppe på dupperne. Man skal dog ikke glemme, at for at en dronefotografering er brugelig og nøjagtig, skal der en opmåling til af paspunkter med GPS en. - Men det er en sjov måde at arbejde på og som sagt er det meget tidsbesparende. Man får et godt produkt til billige penge. Fordelen er at man samtidig får et 3-dimentionel ortofoto med i købet. Anden teknisk måling - Som dronepilot bliver jeg sat på mange spændende opgaver. Der I højden Udviklingen - Når man ser på udviklingen fra målebåndet, over teodolitten/ nivelleringsinstrumentet, distomaten, GPS en og nu til dronerne, fornemmer jeg, at udviklingen kommer til at gå meget hurtigt. Prøv at tænke på, hvor meget der er sparet i omkostninger, når målingen kan klares fra luften og når dronerne samtidig er billige i På broarbejde 8 MÅLEBLADET NR3-14

9 har været opmåling af grusgrave, skove, opmåling af områder med hybenroser (en inversiv art) langs hele den vestjyske kyst. Så har der været store fremtidige udstykningsområder og områder til planlægning af golfbaner. Mit arbejde med droner i marken ligger efterhånden nok på 5-10% af arbejdstiden. Men arbejdet er integreret, da der også går tid med opmåling af paspunkter med GPS, hvori der indgår højdemodeller. - Foruden opmåling med droner, arbejder jeg også i Cowi med anden teknisk måling, beregninger i forbindelse med terrestrisk laserscanning og med kontrol og deformationsmålinger. 300 Ha jagt Selvfølgelig skal der også være plads til andet end arbejdet. Niels har sammen med fem kammerater lejet 300 ha. skov og agerjord, hvor han dyrker sin store interesse for jagt. Der bliver også tid til lystfiskeri og fodbold på hyggeplan. Hertil kommer en komplet renovering af det hus han har købt sammen med kæresten. De laver selv det meste af alt det håndværksmæssige arbejde sammen med venner og familie. Fire mand på 8 m 2 Niels er af natur en rolig og stabil person, der kan lide udearbejdet og som normal ikke stresses, ligesom han er venlig og ordentlig over for andre. Eller som han selv siger: - Jeg er bare nordjyde og de har et godt sind. - Men trods mit nordjyske sind, kom mit temperament på en hård prøve, da jeg arbejdede i Qatar i én måned. Det drejede sig om deformationsmåling i forbindelse med et oliefelt. Hajerne svømmede nedenfor i havet, så det var ikke ufarligt. Vi boede på en boreplatform i et lille rum på max. 8 m 2. I rummet blev vi stuvet fire personer sammen. Her boede jeg sammen med indere og filipinere i een måned. Det var en prøvelse. Men det gik. Niels slutter: - Jeg vil gerne takke foreningen for de gode kurser der arrangeres og for årsmøderne, hvor man virkelig mærker det kollegiale fællesskab. Chef Jesper Falk (COWI), om dronepilot Niels Houen Jensen For knap 3 år siden i sommeren 2011, vendte Niels tilbage til rødderne i Hjørring for at starte på sit nye job hos COWI A/S i Aalborg. Det var nødvendigt at mobilisere lidt ekstra overtalelses evner for at få ham overbevist om det kloge i at returnere til det nordjyske, efter nogle spændende år hos Vejdirektoratet i Roskilde. Efter et par lønrunder fik vi Niels om bord I COWI-skuden. Niels er i dag en vigtig brik i det nordjyske landmålings fem-kløver, hvor han er kendt som manden med kasketten, som aldrig siger nej til lidt overarbejde - for så kan han jo spare sammen til afspadsering, hvor de fleste timer bliver brugt på husbyggeriet. Han er fleksibel og eventyrlysten, hvilket især var tydeligt, da han skulle på sit første internationale projekt i den Persiske Golf, hvor han var isoleret fire uger på Mærsk s offshore installationer. Han gjorde det fremragende under de barske forhold. Niels blev for et år siden oplært som dronepilot og har bl.a. haft æren af at være i DR Nyhederne i prime time - se billedet. Det var forbindelse med en opgave for Naturstyrelsen, hvor dronen blev brugt til at kortlægge forekomsten af den inversive planteart rynket rose. I det daglige løser han alle mulige opgaver, alt fra traditionel opmåling med totalstation, til komplekse scanningsopgaver af offshoreinstallationer i Nordsøen. Men han brænder mest for de opgaver, hvor han får lov til at bruge den nye teknologi, dvs. terrestriske laserscanning og droner. Og så foretrækker han fra vugge til grav princippet, så opgaverne skal helst beregnes og afleveres inden han går i gang med den næste. I fjernsynet På bygningsopmåling På Nordsøen MÅLEBLADET NR

10 Om kontrolmålinger af Lillebæltsbroen gennem tiderne af landinspektør Anders Holm Anders Holm og er uddannet landinspektør fra Kongelig Veterinær- og Landbohøjskole i Var efter endt soldatertid ansat ved Geodætisk Institut i Hellerup og var med til at indmåle og beregne såkaldte 2-kilometerpunkter. Blev i 1973 blev ansat ved DSB s landinspektørkontor, hvor han blev leder af opmålingssektionen indtil pensioneringen i Formålet med kontrolmålingerne Lillebæltsbroen er funderet i lillebæltsler med særlige egenskaber og man var fra begyndelsen klar over, at der kunne komme sætninger med tiden. Derfor var det nødvendigt at oprette en kontrolprocedure. Proceduren bestod af 3 måleserier, der hver især gav deres bidrag til det overordnede billede. 1. serie var retningsmålinger (fremskæring) til punkter på landfæsterne og på pilletoppene og til punkter på strømpillernes nedre fremspring. 2. serie var vridningsmålinger 3. serie var nivellement til punkter på pilletoppene i relation til 4 punkter i kantbjælken mellem vej og jernbane på hhv. Fyn- og Jyllandssiden På grund af de beregningsmuligheder der var til rådighed på den tid var alle tre måleserier knyttet til deres egne punkter på broen uden direkte forbindelse med hinanden. Ud over de tre måleserier, udførtes også kontrolmålinger mellem hovedpunkterne indbyrdes. Det kunne jo være, at de også var ustabile. Mere om det senere. Det lange perspektiv En måling som denne kan betragtes som en byggeplads, hvor aktiviteterne strækker sig over meget lang tid, nemlig broens levetid. Dvs. at man må sikre sig, at målepunkter beskrives omhyggeligt og nummereres praktisk, så man både kan gennemskue gamle punkters numre og sikre sig, at nye punkter kan forstås i fremtiden. For alle punkter gælder det, at der er lavet skitser af dem så de kan tages med i broens eftersynsmanual. Ved alle arbejder på broen, medtages punktbeskrivelsen i beskrivelsen af en entreprenørs arbejdsopgave således at punkterne kan sikres mod overlast. Hvis dette ikke kan ske, må der udføres en nyetablering og mindst en overførelsesmåling mellemgammelt og nyt punkt før det gamle bliver ubrugeligt som konsekvens af arbejdet. Der sker af og til det, at broingeniøren spørger til gamle målinger i en måleserie, som ikke er aktiv på det givne tidspunkt, hvis han har opdaget nogle nye sætningstendenser eller hvis han ønsker at se tingene på en anderledes måde. F.eks var det for nogle år siden interessant at kunne sammenligne lejemidternes placering gennem tiden. Man havde de oprindelige tegninger, men ingen nyere målinger. Der blev derfor lavet målinger til lejeunderlagenes hjørner, hvorefter lejemidterne kunne beregnes. Disse resultater kunne så indføres i den aktuelle måleserie og ved sammåling med de oprindelige punkter, blev en koordinatliste for lejemidternes bevægelser gennem tiden fremstillet til sammenligning af projekterede afstande fra pillelejemidte til pillelejemidte. Valg af koordinatsystem Lillebæltsbroen blev indviet kort efter, at man havde taget det nye landskoordinatsystem 1934 i brug og derfor kunne man måske have forventet, at man ville have valgt dette system til at angive koordinaterne i. Det gjorde man imidlertid ikke og jeg kan forestille mig, at det er fordi at der netop i området omkring Lillebælt ligger en afstandsafvigelse indbygget på 50 ppm (5 cm pr. km) og det er jo ret voldsomt. Ellers ligger system 1934 placeret ganske fint i forhold til broen, idet Y-aksen næsten følger broens længderetning og det er jo ønskeligt, idet man ønsker at opdele eventuelle deformationsforskydninger i en længde- hhv tværgående retning. Der blev altså valgt et lokalt system tilpasset netop denne bro, i øvrigt en model, der bruges ved deformationsmålinger på andre broer. Projektionsfladen Jorden er jo desværre en dobbeltkrum flade og det er jo ikke til at have med at gøre. Tænke sig at arbejde med trekanter, hvor alle tre vinkler kan være 100 gon samtidig! Derfor er valgt en cylinderprojektion, der berører jordoverfladen i broens længdeakse. 10 MÅLEBLADET NR3-14

11 På grund af områdets lille udstrækning på under 1,5 km på hver led, kan man i beregningerne udelade projektionsfejl for både afstande og retninger. Retningsmålinger Fra broens tidligste tid har der været udført fremskæringer til punkter på broen fra de to hovedpunkter 50 ved Snoghøj færgested og 51 ved Kongebrogården. Den anvendte teodolittype var Wild T3 præcisionsteodolit. I begyndelsen brugte man nogle malede mærker på pilletop og nedre fremspring som sigtemærker. Senere blev retningsmålingerne udført til indstøbte bolte og indtil målingerne til punkterne på de nedre fremspring blev indstillet, foregik adgangen til dem ved hjælp en båd. Det var lodsbåden Mira 3 ført af den stovte skipper Hans Jørgen Henriksen. Han kunne føre sin båd op til den aktuelle pille og ad en almindelig trappestige, kunne måleren så klatre op på fremspringet og anbringe signalet.(foto) Målingerne blev udført årligt af Geodætisk Afdeling 2 indtil slutningen af tresserne, hvor arbejdet blev overdraget til det af DSB nyoprettede et landinspektørkontor under ledelse af landinspektør Ole Andersen, som senere blev direktør for firmaet DANPRÆ. Afstandsmålinger Indtil slutningen af tresserne, var afstandsmålinger noget af det vanskeligste at foretage indenfor landmålingen. Man brugte typisk målebånd af forskellige metaller, men der var problemer med korrekt træk i båndet, temperaturforhold og afvigelser fra et retlinet underlag for målebåndet mellem de to målepunkter som heller ikke måtte ligge for langt fra hinanden. Retningsmålinger og nivellementer har fra den tidligste tid været betydeligt lettere at foretage med stor nøjagtighed og derfor var de første deformationsmålinger også bygget op omkring instrumenterne teodolit og nivellerinstrument. Man har formentlig indført afstanden i netmålingerne med basismålinger udført med invarbånd og under kontrolleret træk og meteorologiforhold. DSB indkøbte en af de første pålidelige elektroniske afstandsmålere, AGA 6A og med dette instrument blev det muligt at nytænke planmålingerne. De fleste elektroniske afstandsmålere arbejder med lys med flere forskellige bølgelængder. Når man kender bølgelængderne og måler faseforskydningerne på det returnerede lys, kan man stille et ligningssystem op og deraf find den fælles ubekendte, nemlig den målte afstand. For AGA 6A s vedkommende gjalt det, at der fandtes to løsninger på ligningssystemet, så man måtte også fortælle instrumentet om det var den ene eller den anden løsning, man søgte. Jeg tror, at det var ca 1,5 km man måtte sige om afstanden var over eller under. Det foregik ikke som i vore dage, hvor man bare retter ind eller instrumentet selv finder målet og så trykker på en knap og bingo! Færdigt resultat. Dels var instrumenterne på den tid store og klodsede og de var ikke som nu en integreret del af det samlede udstyr. Man fjernede teodolitten og satte den mange kilo tunge afstandsmåler op i trefoden og rettede ind på signalet. Derefter gik man i gang med målingerne frekvens for frekvens og det resultat med en grundfejl på 5 mm og 3-5 ppm, der kom ud af måling/ligningsløsning skulle så påføres rettelser fra instrumentets kalibreringstabel, meteorologiske korrektioner, reduktion til vandret og til projektionsfladen i dette tilfælde havoverfladen. AGA 6A afløstes først i halvfjerdserne af Tellurometer MA100, hvor grundfejlen var 2 mm og den afstandsafhængige fejl 1-2 ppm, hvilket var en mærkbar forbedring i forhold til AGA 6A. Instrumentets vægt og betjening var dog stort set det samme for dens forgænger. I forbindelse med opførelsen af Farøbroerne indkøbte DSB i fællesskab med Vejdirektoratet den på den tid nøjagtigste afstandsmåler Kern Mekometer 3000 med grundfejl på bare 0,15 mm og afstandsafhængig fejl på 1 ppm. Den nøjagtighed er mig bekendt ikke overgået siden, men også dette instrument var en stor og klodset sag. Omkring 1990 kom så det sidste instrument, jeg benyttede til deformationsmålinger. Det var T3000/ Di2000. Her var afstandsmåler og retningsmåler bygget sammen AGA Geodimeter 6A st 3000/DI2000 ZNL (zenit/nadir lod) MÅLEBLADET NR

12 Inklinometer og resultaterne blev opsamlet elektronisk i modsætning til de gamle måleark med manuel målebogsføring. I modsætning til instrumentets lillebror TC2000 måtte man afmontere afstandsmåleren Di2000 når man skulle slå igennem, da kikkertrøret var lysstærkt og dermed langt, men den samlede nøjagtighed, man kunne opnå, var fremragende. Fra da af blev det muligt at lave punktbestemmelser med nøjagtigheder under 1 mm for alle bropunkter. Et helt kapitel for sig er de meteorologiske forholds indvirkning på afstandsmålingerne. De tre parametre, man skal medregne i opgørelsen af afstandsmålingen fremgår af en empirisk formel, som er opstillet af Barrel & Siers. Formelen er temmelig langhåret, men det den siger er, at afvigelser på 1 grad celsius, 4 mb og 40% relativ fugtighed hver påvirker afstanden med 1 ppm. Den største påvirkning får man altså fra temperaturen og derfor er det vigtigt at kende denne med så stor nøjagtighed som muligt. Det vi gjorde var at måle temperatur både ved instrument og reflektor og så håbe på, at temperaturen på strålens flugt over vandet ikke var alt for afvigende. For at mindske dette problem, blev målingerne som regel udført i efteråret, hvor luft og havtemperaturer afviger minimalt fra hinanden. Den næststørste meteorologiske fejlkilde er barometertrykket. Her er det forskellen fra bund til top af pillerne, der har betydning, da vi ved, at trykket falder 1 mb for hver ca 16 meter, man bevæger sig opad. Det vil sige, at trykket på pilletoppene er ca 2 mb lavere end ved hovedpunkterne, så det må også med i beregningerne. Ud over de meteorologiske korrektioner af afstandene kommer også reduktion til vandret og til havoverfladen. Nøjagtighed Deformationsmåling er en måletype, hvor man tilstræber maximal nøjagtighed. Alle led i sådan en opgave skal optimeres. Udstyret skal være i top, vejret godt målevejr, de involverede personer skal være pertentlige i deres arbejde. Vi havde i alle årene en målebil, som var specielt indrettet og udstyret med det rette grej for den type opgaver. Vi kaldte den for mm-bilen. Denne jagt på millimeternøjagtighed skyldes ønsket om så hurtigt som muligt at kunne opdage en sætningstendens, så passende foranstaltninger til afhjælpning kunne igangsættes. Centrering af instrumenter og signaler Centrering af instrumenter og signaler på treben foretages med et præcisions zenit/nadirlod. I alle årene brugte vi ZNL fra Wild (Leica), hvor opstillingsnøjagtigheden er op til 1/ af opstillingshøjden. Jeg plejede at sige til mine medmålere, at de ikke skulle stille op på en prik, men på midten af prikken! Instrumentet kan drejes 400 grader omkring en lodret akse, så opstillingsnøjagtigheden kan kontrolleres. Det lod, der er indbygget i de fleste totalstationer opererer med nøjagtigheder på ca 1/5000 gange opstillingshøjden. Ud over treben brugte vi også malkeskamler eller østtyskere (De var fabrikeret af ZEISS Jena), hvor centreringen foregik med et ministanglod. Vridning af pillerne Fra tidligere tider havde man målt vridninger af pillerne ved at stille op over et centralt punkt på hver pille og med udgangssigte til et fjernt punkt (F eks Erritsø kirkes spir) og sigte til punkter i hver ende af den samme pille måle retningerne. En eventuel forskydning af pillen kunne man se bort fra, da udgangssigtet var så langt. Disse målinger blev imidlertid med tiden opgivet, da bevoksning begyndte at dække for nogle af udgangssigterne og da man Krængnings-vinkelskala påmonteret pille 1 MÅLEBLADET NR

13 samtidig ønskede et fælles tredimensionelt koordinatsystem for alle punkter. Hovedpunkterne Helt fra dengang byggeriet af broen stod på, har der været etableret 4 hovedpunkter omkring broen. Punkt 50 ved Snoghøj færgested, punkt 51 ved Kongebrogården, punkt 52 ved badeanstalten og punkt 53 vest for Snoghøj højskole. Mellem disse kunne man sigte indbyrdes (minus 51 52), så man kunne kontrollere dem indbyrdes. Ud over sigterne mellem punkterne, medtog man også de gratis sigter til spir på højskolen og Middelfart kirke. Selv om de ikke indgik i koordinatberegningerne, kunne de være med til at give et billede af eventuelle hovedpunktssætninger alene ved at se på eventuelle ændringer i målte vinkler mellem hovedpunkter og spir. Man må huske på vanskelighederne med at udføre beregninger af koordinater. Hovedpunkterne blev etableret som bolte i hver deres 1m³ betonstøbning. De burde altså være ret stabile men ak, de tre af dem har været udsat for hver deres prøvelser. Punkt 50 blev fjernet i forbindelse med et kloakbyggeri, men er blevet erstattet af et punkt i det underjordiske kloakværks betonkonstruktion. Punkt 51 blev omkring 1990 udsat for påvirkninger, idet havnen skulle uddybes. Heldigvis blev vi indkaldt til indledende byggemøde, så vi nåede at få etableret sikringspunkter til kontrolpunktet. Ved uddybningen af havnen, er punkt 51 skredet lidt mod nordvest, men vi havde heldigvis styr på det, så nye koordinater kunne indføres i beregningerne i de kommende år indtil tilstanden for punktet var stabil. Punkt 52 blev angrebet af strømmen i bæltet. Der skulle lægges ny glassis omkring punktet for at forhindre underskylning, men også her fik vi etableret sikringspunkter med efterfølgende kontrolmålinger.efter at have fulgt udviklingen i nogle år, blev det besluttet ikke længere at medtage sikringspunkterne i måleprogrammet, da punkt 52 viste sig at være stabilt. Opretning af pille 2 Som nævnt tidligere, består undergrunden af lillebæltsler og selv om pillerne er bygget på pæle, har der alligevel vist sig at de er udsat for sætninger. Dette gælder specielt pille 2 og i mindre grad pille 3. Det havde i en årrække vist sig, at pille 2 var på vej til at vælte over mod Jylland og i faldet skubbede den så at sig pille 3 med over mod Jylland. På landfæste Fyn kan man se, hvorledes overbygningen er blevet trukket over mod Jylland. Mellem pille 2 og 3 findes et såkaldt charnier-leje, som skal optage de termiske udvidelser, men det var begyndt at gå i lås ved stadig lavere temperaturer, så noget måtte gøres. Broingeniøren ville prøve, om han kunne skubbe pillerne fra hinanden ved hjælp af en hydraulisk donkraft og i givet fald hvor meget tryk, der skulle til. Vi blev sat til at måle fra pille 2 med sigter til pille 3, 50 og 51 i flere serier på en dag hvor hydrauliktrykket gradvist hævedes og sænkedes. Det foregik på en herlig sommerdag, hvor det vrimlede med vandmænd i bæltet, hvilket var den største oplevelse for den praktikant, jeg havde som medhjælper. Efter udførte målinger mødtes vi med ingeniøren nede i tilsynskontoret, hvor vi som to pokerspillere sammenlignede resultater. Kl ved tryk så og så mange ton har jeg denne afstand mellem 2 og 3, hvad har du? O s v. Hans kommentar efter sammenligningerne var: Jeg troede ikke du kunne måle så præcist! Hurra, hurra! Afhjælpningsforanstaltningerne Lillebæltsbroen blev at etablere et par ankerblokke på pille 2 og føre to kabler hen over et stort hjul i landfæste Fyn og i nedhænget anbringe 80 ton jernbaneskinner senere forøget til 140 ton som pille 2 nu står under konstant træk af. År efter år har pille 2 siden bevæget sig tilbage mod sin oprindelige position og pille 3 er i nogen grad fulgt efter. Charnier-lejet går ikke længere i lås ved for lav temperatur. For at holde øje med, om trækket ville resultere i, at landfæste Fyn blev trukket mod Jylland, blev der indstøbt nogle inklinometerbolte i rækværket på jernbanesiden. Over dem blev der tilføjet en måleserie af hældningsmålinger udført med et ZEISS inklinometer med koincidenslibelle. Højdemålinger. I kantbjælken mellem vej og bane er der indstøbt 4 lodrette bolte, to på Fynssiden og 2 på Jyllandssiden. Mellem disse 4 punkter er der blevet udført dobbeltnivellement over broen med nedstik til de 4 strømpiller og punkterne der. Målingerne blev i begyndelsen udført med Zeiss Ni1, senere Wild Na2 med planglasforplade og til sidst med Leica Na3000. MÅLEBLADET NR

14 Matrikelvæsenet i staden København Etablering og hovedtræk af historisk udvikling af stadskonduktør, landinspektør Niels Peter Jensen Som tidligere annonceret fortsætter Målebladet temaet om de tidligere matrikelvæsener i Danmark. Denne gang tager vi hul på endnu et spændende og interessant indlæg om matrikelvæsenet i København, fortalt og forfattet af tidligere stadskonduktør, landinspektør Niels Peter Jensen. Kongeriget Danmark fattes penge og det er ikke nogen ganske ny nyhed. Allerede Kong Christian 4. ( ) oplevede i sidste del af sin regeringstid en økonomisk nedtur, som der måtte gøres noget ved. Derfor fandt man på at beskatte værdien af fast ejendom. Men før det kunne ske, måtte der tilvejebringes et beskatningsgrundlag i form af en offentlig ejendomsvurdering. Dengang kaldte man det grundtaksering og resultatet af de første ejendomsvurderinger blev derfor benævnt grundtakstmatrikler. I København er den ældst bevarede fra 1653, men der har formentlig eksisteret én eller flere ældre fra Christian 4. regeringstid. I Københavns Stadsarkiv opbevares grundtakstmatrikler fra 1653, 1661 og 1668, samt en delvis omtaksering fra Desuden opbevarer Stadsarkivet de senere grundtakstmatrikler, der omtales nedenfor. Ejendomsvurderingen blev foretaget af rodemesteren i det pågældende rode. Rodemesteren skulle have et betydeligt lokalkendskab. Hans opgaver er blevet sammenlignet med hvervet som sognefoged i landdistrikternes og omfattede bl.a. folketællinger og indkvartering af soldater til byens forsvar. Rodemesteren havde oprindeligt ikke adgang til hverken matrikelregister, matrikelkort eller bygnings- og boligregister. Derfor må man formode, at de første grundtakstmatrikler alene hvilede på rodemesterens skøn og lokalkendskab, idet der ikke fandtes oplysninger om arealet af de enkelte grunde. Årlig omvurdering var heller ikke indført. Derfor var det skattefrit at eje en ejendom, som ikke var opført i grundtakstmatriklen, fx fordi ejendommen var dannet ved opfyldning i havnen efter seneste grundtaksering. De ældste grundtakstmatrikler De ældste og stadigt gældende målebrevsprotokoller fra årene blev derfor hurtigt forældet og måtte erstattes af nye. Den 17. april 1686 nedsatte Kong Christian 5. ( ) en grundtakstkommission for København. Kommissionen forestod i de følgende år opmåling, arealberegning og vurdering af byens grunde. Der skulle foretages opmåling af alle gårde og grunde og opmålingen skulle foretages i naboernes nærværelse. Grundejerne skulle efterfølgende have en beskrivelse af opmålingen. Alternativt en attest om, at de i ejerens skøde anførte mål var rigtige. Resultatet af det omfattende opmålings- og takseringsarbejde blev afleveret 30. oktober 1689 i form af en grundtakstmatrikel omfattende op imod 400 protokolsider. Kongen approberede og idriftsatte matriklen den 15. februar Hermed var Matriklen i København grundlagt og lige siden har beskatningen af fast jordejendom været baseret på Matriklens oplysninger. Professor i astronomi ved Københavns Universitet, Ole Rømer, der havde ydet en betydelig indsats som medlem af grundtakstkommissionen, indså nødvendigheden af en løbende vedligeholdelse af grundtakstmatriklen. Han indstillede derfor til Kongen, at oprette et embede som stadskonduktør i København. Kongen godkendte indstillingen den 6. oktober Samme dag udnævntes den første stadskonduktør og hermed var Københavns Matrikelvæsen grundlagt. Fra 1690 til og med september 2010 var matrikelvæsenet i København henlagt under den kommunale MÅLEBLADET NR

15 administration, hvor det i hele perioden blev varetaget af stadskonduktøren. Udviklingen af matrikelvæsenet i det øvrige land i de næstfølgende 300 år fik kun ringe for ikke at sige ingen indflydelse på stadskonduktørens virksomhed, som fulgte anden lovgivning og andre regler end dem, som var gældende i det øvrige land. I grundtakstmatriklen fra 1690 var hver ejendom som noget nyt betegnet med et matrikelnummer, som var unikt inden for det kvarter, hvori den var beliggende. Derimod var oplysning om den enkelte grunds geometriske areal udeladt til fordel for det efter de gældende grundtakstregler reducerede areal. Det kan være sket af pladshensyn, men man kan måske også forestille sig, at andre hensyn har spillet ind. Grundtakstmatriklen af 1690 var et stort fremskridt i skatteteknisk henseende og udgjorde fra starten et tilfredsstillende grundlag for ejendomsbeskatningen. Men der var tillige ambitioner om, at matriklen kunne få betydning som basis for ejendomssikkerheden. Straks efter matriklens ikrafttræden i oktober 1690 blev der derfor truffet visse foranstaltninger til at gøre den til en ejendomsmatrikel. Dette søgte man at opnå ved at grundejerne blev pålagt ved salg af grundstykker at lade disse opmåle af stadskonduktøren. at det ved reskript af 14. oktober 1690 til byfogden i København bestemtes, at intet skøde måtte tinglæses, før stadskonduktørens måling og beregning af den MÅLEBLADET NR

16 pågældende grund var påtegnet skødet. at stadskonduktøren blev pålagt at føre en særlig målebrevsprotokol, hvori alle delinger af ejendomme skulle optages med angivelse af den i anledning af delingen foretagne opmåling. Disse tre initiativer bidrog til, at stadskonduktøren løbende kunne opbygge og ajourføre et samlet system af målebrevsprotokoller over alle faste jordejendomme i København. Samtidig var der skabt grundlag for, at tinglysningsvæsenet i København kunne indføre realregistre 1 til skøde- og panteprotokollerne og herved opnå det for eftertiden så vigtige samspil mellem Matriklen og Tinglysningen. København blev hærget af byens værste storbrand oktober 1728, hvorved omtrent 1/3 af byens ejendomme gik tabt. I forbindelse med genopbygningen blev der gennemført omfattende gadereguleringer og mange andre grænsejusteringer, som nødvendiggjorde nedsættelse af en ny grundtakstkommission 19. februar Den arbejdede med opmåling 2, arealberegning og taksering i tiden frem til færdiggørelsen i Kongen godkendte herefter, at den nye grundtakstmatrikel kunne træde i kraft 1. januar Efter kongelig resolution af 27. maj 1757 blev der på grundlag af den generale opmåling udarbejdet 12 kvarterkort af oberconducteur Efteruddannelse er vigtig, for ikke at sige altafgørende i det moderne erhvervsliv det er vigtigt at følge med udviklingen og løbende dygtiggøre sig, så vi hele tiden som medarbejdere og landinspektørfirmaer er skarpe og på forkant med de opgaver, vi møder i en branche, hvor konkurrencen bliver stadig skarpere både i Danmark og udefra. Derfor har PLF og KLF sat penge Christian Gedde. Kvarterkortene udviser byens grunde med matrikelnumre, skel og bygninger samt de vigtigste haveanlæg. Et udsnit af kortet over Frimands Qvarteer er gengivet på side 21. I løbet af det 18. århundrede begyndte man tillige at bruge de nye matrikelnumre som en slags adresse i mangel af nutidens adresser, der i København består af vejnavn og fortløbende husnummer 3 med ulige husnumre i gadens venstre side og lige numre i højre side set i retning med voksende numre. Matrikelnumrene var nok fra start fortløbende indenfor kvarteret, men efterhånden, som der skete nye udstykninger med fortløbende matrikelnummer forskellige steder rundt om i kvarteret, blev det mere vanskeligt at finde vej til et givet matrikelnummer. Derfor blev matrikelnumrene omnummereret i forbindelse med den nye grundtakstmatrikel og igen i 1806 som led i bygningsregistreringen 4. En beslutning, som enhver registeransvarlig næppe 5 ville have truffet i dag, men som dengang har gjort det muligt på ny at finde rundt i staden, idet de nye matrikelnumre skulle påmales bygningsfacaden mod gaden. Siden indførelsen af det nugældende husnummersystem i 1859 er der kun foretaget omnummerering af visse matrikelnumre i 1954 og 1989 begrundet i ønsket om, at matrikelnumrenes syntaks alene må bestå af et arabertal eventuelt Husker du at tage på kursus? af i overenskomsten til netop dette kurser og efteruddannelse. Kursuspuljen er opbygget, så du i samråd med din arbejdsgiver for halvdelen af det årlige kursusbeløb/antal kursusdage aftaler relevante kurser og seminarer, der matcher jeres fælles behov, mens du har mulighed for at råde over den sidste halvdel enten til kurser, som matcher virksomhedens behov yderligere, eller til efterfulgt af ét eller flere litra. Som eksempel kan nævnes, at det nuværende matr.nr Udenbys Klædebo Kvarter, København, Jagtvej 115, før 1. januar 1989 havde følgende matrikelbetegnelse: Matr.nr. 171E1B Udenbys Klædebo Kvarter, København. Omnummereringen i 1989 var led i forarbejderne til indførelsen af EDB-matriklen i København. Bortset fra forannævnte omnummereringer er matriklen fra 1690 i princippet videreført helt frem til 1. oktober 2010 efter samme regelsæt for ejendomsmatriklens indretning og førelse, som blev fastlagt for matriklen at Nogle få af de ældste målebrevsprotokoller er gået tabt, da Københavns Rådhus brændte ned i øvrigt sammen med store dele af byen i 1728 og igen i Alligevel er der kontinuitet tilbage til den ældste nugældende protokol, der omfatter perioden I næste nummer redegøres for matrikelvæsenet i København i nyere tid. Niels Peter Jensen, 63 år. - Landinspektøreksamen fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Ansat hos stadskonduktøren i København Afdelingschef for Matrikelafdelingen Stadskonduktør Kommitteret i Geodatastyrelsen Nu pensioneret og bosat i Skjern. kurser, der matcher dine egne faglige kort- og landmålingstekniske interessefelter. Det kan fx være sprog, matematik, regneark, databaseopbygning, kommunikation, projektledelse, samarbejde og meget mere. Så husk at komme på kursus vi bliver kun bedre af det. Med venlig hilsen PLF / KLF 16 MÅLEBLADET NR3-14

17 DELTAFIXApS Alt i måleudstyr Dette er kun et lille udsnit af vort store tilbehørsprogram på mere end 1000 artikler. Kontakt os hvis du ønsker at modtage vore tilbud, m.m. Ud over udstyr til landmåleren har vi alt i udstyr til: Hydrometri Vandkvalitet Meteorologi Vejrstationer Jordfugtighed Glatføremålestationer MÅLEBLADET DELTAFIX NR ApS. Birkevænget 5, DK-7130 Juelsminde. Tlf Fax Mail: deltafix@deltafix.dk 17

18 Den anden tur til Af Poul Færk Magnussen Lørdag den 14. Juni var o. 18 deltagere samlet på havnen i Middelfart for at høre om byen og de 2 Lillebæltsbroer. Jimmy bød velkommen på havnen og så førte Maiken Rude Nørup fra byens museum os rundt i den gamle bydel. Hun fortalte levende om de gamle huse, kirken, menneskene, butikker og sygehuset. Brogade er fra tallet og noget af det ældste. Fra enden af gaden var skibsforbindelsen til Jylland. Da jernbanen i 1865 kom til byen, blev skibsforbindelsen etableret mellem Strib og Fredericia. Langs havnen ligger en del huse med de såkaldte hængende haver. Før i tiden et ikke særligt fint område. Det har ændret sig derhen, at disse huse og haver i dag koster millionvis af kroner, men så er der også udsigt til 2 Lillebæltsbroer. Anders Holm, tidligere chef for opmåling i BaneDanmark, fortalte om at den gamle Lillebæltsbro, blev bygget i perioden Sænkekasserne til bropillerne blev sejlet ud i Lillebælt, og de står i et område med plastisk ler, hvilket gør, at de flytter sig lidt. Lillebælt er meget dyb, sine steder over 70 m. Der er gennem årene til stadighed foretaget kontrolmålinger mellem punkter på broen og solidt etablerede punkter på landsiderne. Ind imellem fik vi også sjove fortællinger om arbejdet med opmålingerne; det var jo før GPS-tiden og betydeligt mere krævende arbejde. Vi gik over den gamle bro og kunne se et af de skibe i arbejde, der sejler sten ud til anbringelse ved bropillerne. På 18 MÅLEBLADET NR3-14

19 Lillebæltsbroerne Jyllandssiden ventede en hyggelig gammel Mercedes veteranbus, med hvilken vi blev kørt over på Fynssiden og ud til Lillebælt ved Fænø Sund. Her serveredes en dejlig frokost i det meget fine vej. Ind imellem dukkede der så lige nogle marsvin op i Lillebælt. Turen fortsatte nordpå og ind under den nye bro. For øvrigt lige den dag, Rock under broen startede op. Her var vi nede i en ankerblok, hvor de store kabler, der bærer vejbanen, er forankret. Her fortalte Arne Rosenkvist, der var ung ingeniør på den nye Lillebæltsbro i 1968, om byggeriet og hvilke kræfter, der er på spil i kablerne og bropillerne. Vi kunne se, hvordan dette tykke kabel kom ned i huset og blev splittet op og forankret i en mægtig betonblok. Turen gik så tilbage til havnen, hvor alle var enige om, at det havde været en oplevelsesrig dag. Omtale af tidligere Lillebæltstur findes i Måleblad nr. 4/2013 side 10 og 11. MÅLEBLADET NR

20 Nye kort- og landmålingsteknikere 14 nye kort- og landmålingsteknikere dimitterede fra KEA i København: Martin Dhin Michael Edward Siemieniuk Bogi Fossdal Mathias Born-Larsen Vagn Nøhr Karsten Harboe Michael Hansen Andreas Balling Clausen Mette Halbæk Pia (?) Anya Lange Pankov 16 nye kort- og landmålingsteknikere dimitterede fra VIA University i juni De 16 nye kort- og landmålingsteknikere og to af deres undervisere er vist på billedet. Øverste række fra venstre mod højre: Simon Meineche Nordahn, Asbjørn Sylvest Larsen, Anders Sabro Sørensen, Anders Dyg Pedersen, Simon Øvlisen og underviser Rune Andersen. Nederste række fra venstre mod højre: Underviser Jørgen Ullvit, Paw Pedersen, Toki Askersson Hansen, Søren Andersen, Helle Knudsen, Kim Leander, Anja Ballegaard Westermann, Steffen Imer Kronborg Vestergaard, Martin Ryg Christensen, Berit Rosenørn Frelsen, Morten Thinesen og Niels Høeg Toftgård. 20 MÅLEBLADET NR3-14