Teknisk og biologisk forundersøgelse til etablering af naturlige vandstandsforhold i særligt udpegede Natura 2000-arealer ved Strandet

Transkript

1 Sag: Viborg Kommune Teknisk og biologisk forundersøgelse til etablering af naturlige vandstandsforhold i særligt udpegede Natura 2000-arealer ved Strandet Udført med støtte fra NaturErhverstyrelsen J.nr F April 2015

2 Side 1 Teknisk og biologisk forundersøgelse til etablering af naturlige vandstandsforhold i særligt udpegede Natura 2000-arealer ved Strandet 29. April 2015 Projekt: Til : Viborg Kommune Fra : Hans Paarup Thomsen, Morten Christensen, Helene Dalgaard Clausen Vedlagt : Bilag 1-6 Kopi til : NaturErhvervstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 RESUME 3 2 BAGGRUND 4 3 OVERORDNET BESKRIVELSE AF PROJEKTET Formål Metode 5 4 BESKRIVELSE AF NATURTYPEN Strandeng Hydrografi og topografi Vandkemi Flora Habitatnaturtypen strandeng (1330) Øvrige forudsætninger for strandeng Græsning og høslæt Typiske trusler mod strandenge Unaturlig hydrologi og kystsikring Tilgroning Jordbearbejdning og gødskning Fragmentering og coastal squeezing 17 5 DATAINDSAMLING Besigtigelse Udpegning af hydrologiområde Naturdata Kortmateriale og ortofotos Vandstandsdata og terrænmodel Havstigning som følge af klimaforandringer 18

3 Side 2 6 OVERORDNET OMRÅDEBESKRIVELSE Natura 2000-område nr Modstridende interesser Landskabsmæssige og topografiske forhold Hydrologi 22 7 PROJEKTOMRÅDE STRANDET Delområde Naturdata Hydrologi og terræn Delområde Naturdata Hydrologi og terræn Vurdering Tiltag til hensigtsmæssig hydrologi Rørlægning af grøfter Øvrige tiltag 41 8 EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE 42 9 KONKLUSION/ANBEFALINGER REFERENCER 43 Bilag 1 Oversigtskort Grundkort med projektområdets afgrænsning og udpeget hydrologistøtteområde Bilag 2 Delområder Udpegede naturtyper og kortlægning Bilag 3 Vandstandsdata Terrænmodel med vandstandsdata Bilag 4 Havstigning Terrænmodel med havstigninger Bilag 5 Tiltag Kort over delområder og tiltag. Bilag 6 Ejendomsmæssig undersøgelse Lodsejerundersøgelse

4 Side 3 1 RESUME I nærværende rapport er gennemgået en række strandengsarealer ved Strandet, som af Naturstyrelsen er udpeget til unaturlig hydrologi. På baggrund af tilgængeligt eksisterende datamateriale (kort, ortofotos, højdemodel, DEVANO mv.) og besigtigelse, er de enkelte arealer beskrevet, hydrologi og driftsmæssige problematikker er vurderet. På den baggrund er der foreslået forbedrende tiltag, som kan gennemføres inden for rammerne af Bek. nr. 175 af 28/2/2012 om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold. Den grundlæggende hydrologiske problematik for de udpegede områder udgøres af dræning og grøftning i strandengsarealerne. Strandengsarealerne i projektområdet er uden eller med ringe naturtypekarakteristiske strukturer og arter. Dette vurderes at skyldes dels det svage tidevand, dels at vandet i fjorden er brakt, dels grøftning og manglende afgræsning. Dæmningen ved Virksund og den tilhørende sluse gør, at udvekslingen af vand imellem Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er kraftigt reduceret i forhold til under naturlige forhold. Da fjorden samtidig er recipient for flere større vandløb, er vandet i fjorden brakt. Dæmningen reducerer også tidevandsamplituden, således at der stort set ikke er tidevandspåvirkning i fjorden. Ved kraftig blæst vil fjorden stort set ikke blive påvirket af vandopstuvning fra resten af Limfjorden. Strandengene ved Strandet ligger på en tørvesokkel, der er omkring 20 til 40 cm over havniveau. Set i lyset af den ringe forskel på høj og lavvande, sammenholdt med at vandet er brakt og den generelt lave sandsynlighed for ekstrem højvande, vil de foreslåede tiltag til forbedret hydrologi nærmere fremme fersk eng og mose end strandeng. De nuværende modeller for konsekvenserne af klimaforandringerne viser en stigning af havniveauet på omkring 60 cm i Hjarbæk Fjord. Der kan derfor i fremtiden blive bedre mulighed for dannelse af naturtypen strandeng i området, selvom det er svært at vurdere, om vandstandsstigningen vil have effekt på f.eks. vandets saltholdighed i fjorden. Der bør i forvaltningen af de enkelte arealer foretages en prioritering og tages beslutning om, hvorvidt der ønskes en lav artsrig eng med ynglemuligheder for engfugle eller højtvoksende rørsump til fordel for de ynglefugle, som er knyttet til denne vegetationstype. Jf. Natura 2000-planen er der fokus på den lave, diverse strandeng, og det bør derfor undersøges, om det er muligt at indføre græsning på de arealer, hvor der i dag ingen pleje er.

5 Side 4 2 BAGGRUND Danmark har, i medfør af bl.a. habitatdirektivet, forpligtet sig til at sikre opretholdelse af en god tilstand af de grundvandsafhængige terrestriske økosystemer. I forbindelse med udmøntning af tiltag til forbedret naturtilstand i de udpegede habitatområder og de tilknyttede naturtyper, er der jævnfør Bek. 175 af 28/2/2012 mulighed for tilskud til forundersøgelser i udpegede detailområder i habitatområderne for så vidt angår genskabelse af naturlige vandstandsforhold. Dette gælder typisk for rigkær (7230), tidvist våde enge (6410) og strandenge (1330), men også for f.eks. kildevæld (7220). Viborg Kommune har i den forbindelse i samarbejde med Grontmij søgt midler til forundersøgelser vedrørende naturlige vandstandsforhold på to arealer ved Strandet i Natura 2000 område N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Der er bevilliget penge til en forundersøgelse af projektet jf. J.nr F Projektet afgrænses af opstillede målsætninger og de tildelte midler fra NaturErhvervstyrelsen. I forbindelse med ansøgningen om forprojektet til NaturErhvervstyrelsen er projektområdet afgrænset af de statsligt udpegede områder, samt yderligere areal i umiddelbar nærhed, som ud fra kortmateriale er vurderet til potentielt at kunne omfatte naturtypen strandeng. Målet med undersøgelserne er at registrere og beskrive de faktiske forhold i området og opstille mulige scenarier til forbedring af projektområdets hydrologiske tilstand. Undersøgelserne er afgrænset til feltbesigtigelser, boringer, højdemodeller, eventuelle vandanalyser og vurderinger ud fra nyt og gammelt kortmateriale, samt ortofotos tilbage til I Bilag 1 vises udbredelsen af Natura 2000-område nr. 30 omkring Strandet med de udpegede arealer til forbedret hydrologi samt projektområdet for indeværende forundersøgelse.

6 Side 5 3 OVERORDNET BESKRIVELSE AF PROJEKTET 3.1 Formål Denne forundersøgelses formål har overordnet været at afklare: Om der er hydrologiske problemer i projektområdet, der medfører negativ påvirkning af de habitatnaturtyper, som er betinget af havvand Årsagerne til eventuelle hydrologiske problemer og betydningen for habitatnaturtyperne, Om de hydrologiske problemer kan afhjælpes ved konkrete tiltag, samt Generelt at afklare områdernes historik, både naturmæssigt og kulturhistorisk. 3.2 Metode Med ovenstående formål for øje beskrives i denne forundersøgelse mulige scenarier, som foreslås til at afhjælpe af de hydrologiske problemer, samt scenariernes forventede konsekvenser for naturtyperne. Det er ikke vurderet, om scenarierne er forenelige med de særinteresser, der bl.a. kan forekomme fra lodsejere, men scenarierne angiver efter rådgivers synspunkt løsninger, der vil stille forholdene bedre for de naturmæssige interesser under særlige hensyntagen til løsningernes gennemførlighed. Der er gennemført lodsejerundersøgelse for at klarlægge berørte lodsejeres villighed til at indgå i eventuelle projekter, der omfatter de foreslåede tiltag. Lodsejerundersøgelsens resultater vedlægges som separat notat, Bilag 6. Undersøgelsen omfatter ikke detaljerede botaniske studier eller intensive måleserier og opmålinger. De botaniske data er derfor næsten udelukkende beroende på data fra Danmarks Naturdata herunder artslister fra kortlægningen af habitatnaturtyper i NOVANA (tidligere kaldt DEVANO). Der er dog indsamlet data ved besigtigelserne i det omfang, det har været muligt inden for projektets praktiske og økonomiske rammer. Måling, opmåling og analyser er holdt på et minimum, under skyldig hensyntagen til økonomien jf. projektrammerne. I de undersøgte arealer er følgende principplan fulgt: Der er udarbejdet terrænkort/højdemodel (1,6 m. grid). Denne er anvendt dels til indledende besigtigelse, herunder lokalisering af terrænelementer, dræn, grøfter mm., dels til at anskueliggøre løsningsforslag. Der er hjemtaget data fra Danmarks Naturdata vedr. de udpegede områders vegetationsdata fra NOVANA. Af data fremgår, hvilken hydrologisk tilstand arealerne er i ud fra Naturstyrelsens vurdering, og denne vurdering har dannet basis for besigtigelserne. Der er hjemtaget yderligere data på flora og fauna bl.a. fra fugleognatur.dk.

7 Side 6 Vegetationsdata er vurderet, herunder i felten, såfremt det har været praktisk muligt, og sammenlignet med nærtliggende arealer. Det er vurderet, hvilke forhold, der kan være begrænsende for en forbedret tilstand i udpegningen, samt i tilstødende arealer. De udpegede arealer er gennemgået for at forbedre datagrundlaget, men der er ikke udarbejdet selvstændige plantelister. Supplerende botaniske data er indføjet i afrapporteringen. Arealerne er gennemtravet og vurderet visuelt ud fra fysisk og botanisk synsvinkel, herunder lokale strukturer i terrænet, drængrøfter, vandløb, diger, vandløb mm. Alle lokaliteter er fotograferet, og udvalgte fotos er vist i rapporten. Den samlede mængde fotos stilles til rådighed for kommunen, såfremt det ønskes. Historisk udnyttelse af areal er undersøgt ved gennemgang af luftfotos, og lodsejere er adspurgt om historisk drift af arealerne. Der er udarbejdet mulige scenarier med foreslåede tiltag, der vurderes at ville forbedre hydrologien, fx tilkastning af grøfter/fjernelse af grøfter, omlægning af grøfter og afvandingskanaler, stop for eller omlægning af dræn, fjernelse af volde og diger, ændringer/restaureringer af grøfter/vandløb og andre terrænstrukturer. Der er udarbejdet et fremtidsscenarie for projektområdet på baggrund af eksisterende klimamodeller og højdedata.

8 Side 7 4 BESKRIVELSE AF NATURTYPEN For at vurdere om og i hvilken grad ændrede vandstandsforhold vil påvirke plantesamfund og biodiversitet på strandengsarealerne ved Strandet, er det nødvendigt at beskrive og forklare, hvilke betingelser eller forudsætninger, der gælder for strandengens tilstedeværelse. Derfor følger her en beskrivelse af de forhold, der kræves for at skabe og opretholde strandeng. 4.1 Strandeng Strandenge findes primært langs de beskyttede kyster. De er karakteriseret ved at være lavliggende og saltpåvirkede som følge af mere eller mindre regelmæssig påvirkning af saltvand. Vegetationen er præget af arter, der er saltog fugtighedstolerante. Strandengens karakter er bestemt af fire nøglefaktorer: Hydrografi, det vil sige havets saltholdighed, havvandspejlets svingninger og eventuel ferskvandspåvirkning fra landsiden. Topografi, f.eks. terrænets hældning og lokalitetens bredde. Substratets tekstur, om strandengen er udviklet på f.eks. sand, ler, sten eller klippe. Landbrugsmæssig udnyttelse: Græsning, slet, gødskning, uudnyttet osv Hydrografi og topografi Den væsentligste forudsætning for strandengsvegetationen er den stadige påvirkning af saltvand i form af oversvømmelser. Påvirkningen fra havet varierer fra sted til sted i kraft af landets morfologi og tidevandets karakter. Selv ganske små højdeforskelle i landskabet kan have stor betydning for, hvor lang tid et areal er vanddækket, og er dermed bestemmende for hvordan vegetationen udvikles. Der er store regionale forskelle på de fysiske forhold for de beskyttede kyster i Danmark. Det betyder, at der udvikles forskellige typer af strandeng alt efter beliggenheden i landet. Ved Vadehavet er strandengene præget af kraftigt tidevand og havvand med høj saltholdighed, mens tidevandet i de indre farvande er noget svagere og aftager mod syd. Ligeledes er saltholdigheden lavere i de indre farvande, hvor den aftager fra 33 i nord til 10 i syd. Kystzonen kan opdeles i zoner på baggrund af havvandstandens svingninger, de såkaldte litoralzoner. Forskellen på de fysiske forhold i de enkelte litoralzoner præger plantesamfundenes udvikling sammen med havets saltholdighed og den landbrugsmæssige drift. Figur 4-1 viser fordelingen af forskellige typer strandeng i forhold til litoralzonerne, tidevand, havets saltholdighed og græsning.

9 Side 8 Figur 4-1 Strandengstyperne i Danmark i forhold til litoralzonerne, tidevand, havets saltholdighed og græsning /Ref. 4/ Sublitoralzonen er altid vanddækket og er rent marin. Hydrolitoralzonen, er for det meste under vand, men kan være tørlagt ved lavvande. Denne zone strækker sig op til middelvandstandslinjen. I de indre farvande kan der udvikles strandrørsump (ydre strandrørsump). Den ydre strandrørsump består ofte af monokulturer af f.eks. tagrør, strand-kogleaks eller blågrøn kogleaks. I modsætning til indre strandrørsump er der ikke et sammenhængende bunddække af lave urter i den ydre strandrørsump. Geolitoralzonen findes mellem middelvandstandslinjen og højeste normale højvande. Den er for det meste tørlagt, men dele kan oversvømmes ved højvande. Geolitoralzonen opdeles i nedre, mellem og øvre geolittoral. I de indre farvande udvikles salteng på arealer, der græsses. På ugræssede arealer udvikles indre strandrørsump (terrestrisk strandrørsump). Epilitoralzonen findes over højeste normale højvande. Denne zone er for det meste tørlagt, men udsættes for luftbårne saltpartikler fra havet. Vegetationen her kan karakteriseres som strandoverdrev. De særlige forhold, der gør sig gældende på strandengen i kraft af de gentagne oversvømmelser og saltpåvirkningen betyder, at der på strandenge med fri dynamik udvikles en række morfologiske strukturer, der giver strandengen dynamik og øget diversitet, jf. Boks 1.

10 Side 9 BOKS 1 Strandengens morfologiske strukturer Loer er naturlige render gennem hvilke tidevandet drænes tilbage til havet. Loer er mest veludviklede på stærkt tidevandspåvirkede strandenge. Saltpander er lavninger, der fyldes med tidevand, som efterfølgende fordamper, hvorved havvandets salt opkoncentreres. Afløbsløse huller (erosionshuller) dannes som følge af erosion af vegetationen ved græssende kreaturer, opskyllet tang mv. Her kan specielt enårige planter etablere sig. Bakteriesumpe kan udvikles i afløbsløse huller, hvor tang nedbrydes under iltfrie forhold. Herved kan der dannes til tider røde overtræk af bakterier på erosionshullernes mudderbund eller vandoverflade Forlandskant dannes ved, at strandengen eroderes af havet, hvilket danner en cm høj klint ved middelhøjvandslinjen Vandkemi De stadige oversvømmelser af strandengen med havvand påvirker de kemiske forhold i jorden, særligt i forhold til ilt, salt og næringsstoffer, hvilket giver nogle helt specielle og vanskelige vækstbetingelser for floraen. De kemiske forhold, der opstår som følge af oversvømmelserne, er således afgørende for udviklingen af den karakteristiske strandengsflora, der på forskellige måder er tilpasset disse forhold. Strandenges planter kan således klare sig i konkurrence mod arter, der ikke er tilpasset disse særlige leveforhold. Ændringer i strandengens fysiske forhold, såsom omfanget og hyppigheden af oversvømmelser, vil ændre de kemiske forhold i jorden. Dvs. færre og kortere oversvømmelseshændelser vil påvirke de jordbundskemiske forhold i en mere gunstig retning for planter generelt. Det medfører, at strandenges karakteristiske plantearter udkonkurreres til fordel for arter, der tilknyttet den ferske næringsrige eng. Ilt Oversvømmelserne af strandengen medfører, at jordbunden ofte er vandmættet. Når jordbunden er vandmættet hæmmes diffusion af ilt fra luften og ned i jorden, og jordbunden bliver dermed iltfattig eller iltfri, hvorved tilførslen af ilt til rødderne nedsættes kraftigt. Herudover vil de iltfrie forhold medføre, at de biologiske processer ændres i en retning, der er ugunstig for planterne, med mindre disse har specielle tilpasninger til dette. For eksempel vil nedbrydningen af organisk stof under iltfrie forhold frigive svovlforbindelser såsom sulfid, der er giftig for planterne. Selve vanddækningen af strandengen medfører, at udvekslingen af ilt, kuldioxid og vanddamp mellem planterne og atmosfæren sænkes. Opslæmmet materiale medfører en reduktion af sollyset, så planternes fotosyntese nedsættes, og planterne udsættes for kraftigt mekanisk slid som følge af bølgepåvirkningen.

11 Side 10 Strandengens planter er tilpasset disse forhold og kan derfor klare sig i konkurrence med andre arter. Salt Jordens indhold af salt har en afgørende betydning for fordelingen og forekomsten af strandenges flora. Saltindholdet på en strandeng varierer med områdets topografi i kraft af forskelle i oversvømmelsernes omfang samt med mængden af nedbør og temperatur. Kraftig nedbør fortynder og udvasker saltet, mens høje temperaturer medfører en øget fordampning og dermed en opkoncentrering af jordens saltindhold. Den højeste saltkoncentration findes et stykke oppe på strandengen, ca. 1/3 oppe. Nedenfor denne zone vil havets hyppige oversvømmelser udvaske eventuelt opkoncentreret salt, og længere oppe vil oversvømmelserne og dermed salttilførselen være mere sjældne. Det høje saltindhold medfører, at jordens struktur ændres, således at en leret jordbund bliver mere uigennemtrængelig for vand og ilt. Derudover er flere af ionerne giftige for planterne, idet især natrium- og kloridioner medfører, at planterne ikke kan optage vigtige næringsstoffer som f.eks. kalium. Endelig betyder det høje saltindhold i jordvandet, at det osmotiske potentiale bliver forøget i en grad, hvor, at det er vanskeligt for planterne at optage vand gennem rødderne. Netop jordens saltindhold medfører, at strandengens vegetation adskiller sig fra den ferske engs vegetation. De fleste salttålende arter trives egentlig bedre på saltfri bund, men udkonkurreres her af de ikke-salttålende arter, der ikke kan klare sig i det salte miljø. Næringsstoffer Havvandet er rigt på de fleste plantenæringsstoffer, og strandengen tilføres således til stadighed næring. Vegetationstypen regnes derfor som værende et naturligt næringsrigt system. Biomasseproduktionen er dog ikke så stor, som den kan være i enge og moser, hvilket skyldes, at en stor del af planternes primærproduktion bruges til at opretholde saltbalancen. Herudover er det naturlige indhold af kvælstof i havvand lavt, og forsøg har vist, at strandenges produktivitet netop er begrænset af kvælstof, og ikke af kalcium og fosfor /Ref. 4 og Ref. 5/. Strandengens kvælstof kommer blandt andet fra kvælstoffikserende cyanobakterier og ærteblomstrede planter, som f.eks. arter af kløver Flora Strandenges flora udgøres dels af arter, der er stærkt tilknyttet strandenge (Figur 4-2), dels af et mindre antal arter, der egentlig betragtes som ferskbundsarter, men som også kan findes på strandenge (Figur 4-3).

12 Side 11 Figur 4-2 Arter der udelukkende eller overvejende forekommer på strandenge /Ref. 5/.

13 Side 12 Figur 4-3 Ferskbundsarter, der tillige jævnligt indgår i strandengssamfund /Ref. 5/. Vegetation varierer som nævnt med strandengens zonering og med intensiteten af græsning. På arealer, der græsses, vil der på strandenge i de indre farvande udvikles salteng. På nederste del af saltengen findes strand-annelgræs-eng med indslag af strand-asters, vingefrøet hindeknæ og tætblomstret hindebæger. Længere oppe afløses strand-annelgræs-eng af harril-rød svingel-eng, der som navnet indikerer domineres af harril og rød svingel. Harril tåler græsning godt og vil ofte dominere på græssede arealer. Herudover findes arter som sandkryb, kryb-hvene og strand-vejbred. Længst oppe på den øvre del af geolitoral-zonen er rød svingel-jordbærkløverengen. Andre karakteristiske arter her er smalbladet kællingetand, strandtusindgylden og engelskgræs. På arealer, der ikke græsses, afløses saltengen af strandrørsump, der domineres af høje græsser og andre høje sumplanter som for eksempel tagrør, rørgræs og strand-kogleaks. Strandrørsumpen på den ugræssede strandeng vil almindeligvis have et tæt bunddække af lave strandengsarter som kryb-hvene, læge-kokleare, spyd-mælde og strand-asters. Den veludviklede strandrørsump er temmelig stabil, da det tykke førnelag i bunden gør det vanskeligt for andre arter at indvandre.

14 Side Habitatnaturtypen strandeng (1330) Habitatnaturtypen Strandeng 1330 omfatter både den artsrige, lave, græssede strandeng og den noget mere artsfattige og høje strandrørsump. Ved forvaltning af mere udstrakte strandengsarealer kan der være modsatrettede interesser, der skal afvejes ved beslutning om pleje af naturarealerne. For eksempel ved beslutning om etablering af græsning skal hensynet til ynglende engfugle og de botaniske interesser afvejes mod hensynet til ynglefugle, som er knyttet til de høje rørskovsbevoksninger (eksempelvis rørhøg og rørdrum). Det er derfor væsentligt at afveje eventuelle hensyn til andre interesser end de rent botaniske, når der skal tages beslutning om ændring af driften på strandengsarealerne. Den følgende tekst om habitatbeskrivelse, samt afsnit om afgrænsning mod ikke omfattet natur, er hentet fra den accepterede oversættelse og sammenskrivning af de relevante naturtypebeskrivelser for europæiske naturtyper, først og fremmest Corine (biotypes manual) og Interpretation Manual of European Union Habitats, EU's officielle fortolkningsmanual /Ref. 7/. Det er således en beskrivelse af naturtypen, og først og fremmest hvad der omfattes henholdsvis ikke omfattes af Natura 2000-naturtypen strandeng 1330, i Danmark. Naturtypen omfatter plantesamfund som jævnligt oversvømmes af havet, fx. ved vinterstorme, samt tilsvarende vegetation af salttålende græsser og urter ved kysten, selvom der ikke forekommer oversvømmelse. Naturtypen omfatter både den klassiske græssede salteng ved kysten, den ugræssede strandsump og vegetation på opskyllede tanglinier i strandenge. Naturtypen findes langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og deraf følgende erosion. Karakteristiske arter er: Harril, kryb-hvene, rød svingel, strand-annelgræs, strandmalurt, alm. kvik, stiv kvik, engelskgræs, kødet hindeknæ, rødbrun kogleaks, slap annelgræs, spyd-mælde, kilebæger-arter, strand-asters,strand-bede, gåsepotentil, strand-kamille, strand-mælde, sandkryb, strandtrehage, strand-vejbred, sumpstrå-arter, udspilet star og udspærret annelgræs. I strandsumpen vil endvidere tagrør og strand-kogleaks ofte være almindelige, visse steder ledsaget af blågrøn kogleaks, vild selleri eller samel. Øvrige arter, der indikerer naturtypen under danske forhold: Jordbær-kløver, hindebæger-arter, smalbladet kællingetand, strand-rødtop, samel, liden tusindgylden og strand-tusindgylden. Almindelige arter for naturtypen under danske forhold: Engelsk kokleare, lægekokleare, fjernakset star, syltstar og strand-svingel. Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede områder, herunder i inddæmmede områder. Store, veludviklede strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Isefjord og langs dele af Lollands kyster.

15 Side 14 Afgrænsning mod ikke-omfattet natur Afgrænsning mod lignende habitatnaturtyper: I strandengskomplekser i bred forstand indgår ofte partier af andre naturtyper, som ikke er strandeng i habitatdirektivets forstand, og derfor ved kortlægning bør opgøres særskilt især type 1150, 1310, 6210, 6230, 6410, 7220 og Elementer af énårig vegetation på tuer af gul engmyre henføres til 1310 (i mosaik med 1330). Hele saltengszoneringen er omfattet (nedre, mellem og øvre geolittoral), mens strandoverdrev henføres til overdrevstyperne (6210 og 6230). Opskyllede tanglinier i strandengen kan have en vegetation svarende til type Disse hører med som integreret del af 1330 og skal ikke udskilles. Ved afgrænsning mod type 1340 opfattes forekomster, hvor saltpåvirkningen skyldes havet, som kystnære og dermed 1330, mens 1340 har sin saltpåvirkning fra salt grundvand. Egentlig salteng og marsk samt terrestrisk rørsump er således omfattet af naturtypen 1330, mens vade, strandoverdrev og ydre strandrørsump henføres til andre naturtyper. 4.2 Øvrige forudsætninger for strandeng Græsning og høslæt En forudsætning for udvikling af strandengen til den lavtvoksende artsrige salteng er, at arealet græsses. De græssende dyr påvirker arealet på flere måder: Forholdet mellem plantearter ændres. De konkurrencemæssige forhold mellem plantearter forskydes mod dominans af arter, der kan tåle afgræsningen. Mekanisk påvirkning. Dyrene påvirker jorden mekanisk, hvor de går. Det medfører dels en tuestruktur med tuer og huller, hvor førnelaget er trådt i stykker, hvor især enårige arter kan spire, og dels en påvirkning af jordbundens struktur, så dræningen nedsættes. Det medfører højere saltkoncentrationer og dårligere iltforhold i hullerne. Fordelingen af næringsstoffer ændres. Dyrene bringer engens næringsstoffer i cirkulation ved, at størstedelen af de næringsstoffer, som dyrene konsumerer med plantematerialet, returneres til strandengen i form af urin og fast gødning, der ofte deponeres inde på den mere tørre del af strandengen, hvor dyrene hviler. Endeligt sørger afgræsningen for opretholdelsen af den lysåbne vegetation, der er en forudsætning for tilstedeværelsen af den gule engmyre, hvis myretuer skaber mosaik og levesteder for mange andre planter og dyr.

16 Side 15 På de mere tørre dele af strandengen har der gennem tiden ofte været drevet høslet. Denne driftsform holder vegetationen lav, og der fjernes langt mere biomasse fra arealet end ved græsning. Ved slet afskæres alle arter på samme tidspunkt og i samme højde. Denne ensartede påvirkning sammen med fraværet af dyrenes tråd og gødningspåvirkning medfører, at vegetationen bliver mere ensartet med fravær af især de enårige arter. Desuden køres slet typisk med tungere maskinel, som vil påvirke strukturerne i strandengen i negativ grad bl.a. via traktose. Strukturelt bliver strandengen derved ensformig og flad, og de naturtypekarakteristiske strukturer som loer og tuer forsvinder. 4.3 Typiske trusler mod strandenge Menneskeskabte påvirkninger af hydrologien dræning, grøftning, inddigning mv. - er historisk set den største trussel mod strandengen som naturtype. Også faktorer som fragmentering af landskabet, driften af arealerne (græs, høslet, gødskning, isåning af kulturgræsser mv.) spiller en afgørende rolle for strandengenes tilstand og stabilitet Unaturlig hydrologi og kystsikring Inddigning Etablering af diger i forbindelse med landvinding og kystsikring medfører, at strandengsarealerne adskilles fra havet. Dermed forsvinder den naturlige dynamik og zonering, som de jævnlige oversvømmelser medfører. De indvundne arealer bag diget bliver typisk afvandet via dræn, grøfter og pumper. Dermed iltes jorden, og de øverste jordlag omsættes jordoverfladen sætter sig, og arealet vil ofte med tiden forsumpe igen. De inddigede arealer udnyttes ofte til intensivt landbrug. Naturindhold og struktur på sådanne arealer vil således være meget langt fra den oprindelige strandeng.

17 Side 16 Dræning Strandengene har naturlige dræningssystemer gennem loerne, der leder vandet tilbage til havet. I forbindelse med landbrugsmæssig udnyttelse af strandengene er der ofte etableret kunstige dræningssystemer i form af grøfter eller egentlige dræn. Disse tiltag medfører, at vandet hurtigere ledes væk fra arealerne, og længden af de perioder, hvor jorden er våd og saltpåvirket, bliver reduceret. De øvre jordlag iltes og organisk stof omsættes, hvorved der frigives næringsstoffer og jorden bliver mere fast, og en del af strandengens naturlige dynamik forsvinder. Det er i dag jf. naturbeskyttelsesloven ikke tilladt at etablere nye dræn og drængrøfter i strandengene, men vedligeholdelse af gamle dræningssystemer er tilladt, såfremt der ikke drænes mere end hidtil, og dermed kan den unaturlige hydrologi fastholdes Tilgroning Græsning opfattes som en del af de naturlige forudsætninger for strandenge med lav vegetation, ligesom en naturlig hydrologi. Men græsningen i landskabet er ligesom de øvrige forudsætninger påvirket af menneskelig indvirkning, som følge af begrænsningen af de naturlige græsædere og den faldende efterspørgsel efter naturområder som foderressource i det moderne landbrug. Det medfører, at lavtvoksende salteng bliver til højtvoksende strandrørsump med færre arter. De tilgroede arealer har lavere diversitet, og sjældne eller specialiserede arter mister deres levesteder. Strandrørsumpene repræsenterer et oprindeligt successionsstadie fra før mennesket introducerede græsning med kvæg og får, og flere ynglefugle er knyttet til den høje rørskov. Denne vegetationstype er dog stadig omfattet af Hvorvidt tilgroning med tagrør af strandengsarealerne er en trussel er således et spørgsmål om holdning og vægtning af interesser. Begge strandengstyper har værdi for forskellige arter, og det er derfor vigtigt, at begge typer fortsat findes i det danske landskab Jordbearbejdning og gødskning Øvrige trusler mod strandenge kan være gødskning, jordbearbejdning samt isåning af kulturgræsser. Strandenge er naturligt eutrofe systemer, men de begrænses af kvælstof. Gødskning i forbindelse med udnyttelse af strandenge til græsning og slet kan således medføre en øget primærproduktivitet. Problemet er størst på strandoverdrevene, der ikke får tilført næring fra havet. I den geolittorale zone er påvirkningen mindre, dels pga. det naturligt høje næringsindhold, dels pga. at en del af gødningen skylles bort ved højvande. Gødskning kan dog være problematisk for fuglelivet, da en hurtig plantevækst som følge af gødningen hindrer ungernes frie færdsel på strandengsarealerne. Isåning af kulturgræsser har været anvendt til forbedring af græsningskvaliteten. Dette kan være svært at identificere, da vegetationens strandengspræg ofte bevares, men kraftig dominans af rød svingel, eller store forekomster af fløjlsgræs eller almindelig kvik, kan tyde på tidligere tiders isåning. Ved egentlig opdyrkning, hvor der pløjes, gødskes, sås og sprøjtes, eller ved intensiv gødskning og højt græsningstryk, forsvinder strandengspræget helt.

18 Side Fragmentering og coastal squeezing Udbredelsen af strandeng er gennem tiden blevet reduceret som følge af inddragelse af arealerne til landbrug, dræning, inddigning mv. Det betyder at de enkelte strandengsarealer i dag er mindre og mere isolerede. Dermed er der ringere spredningsmuligheder mellem lokaliteterne og den biologiske stabilitet forringes. Ofte begrænses strandengarealernes naturlige udbredelse ind i landet, af diger, vejdæmninger eller andre strukturer. Dette betyder, at det samlede strandengsareal i Danmark sandsynligvis i de kommende årtier vil blive reduceret pga. af havstigninger som følge af klimaforandringer. Når havvandstanden stiger vil strandengs-naturtypen naturligt rykke ind i landet, men denne udvikling stoppes af de bagvedliggende strukturer (coastal squeezing). 5 DATAINDSAMLING 5.1 Besigtigelse Som grundlag for dels at kunne besvare de i afsnit 3.1 opstillede spørgsmål, og dels for på mere overordnet niveau at vurdere området, blev der gennemført en besigtigelser af området. Besigtigelserne blev foretaget i perioden fra august til oktober 2014 af Morten Christensen og Hans Paarup Thomsen, Grontmij. Besigtigelsernes formål var: at danne sig et overblik over området, at vurdere strandengenes reelle udstrækning at vurdere øvrige naturværdier i området at vurdere trusler og påvirkninger på området at registrere afstrømning fra arealet, herunder grøfters og digers påvirkning af den naturlige hydrologi at registrere øvrige relevante forhold i relation til projektet. 5.2 Udpegning af hydrologiområde 5.3 Naturdata Udpegningen er foretaget ud fra den gamle DEVANO kortlægning i Arealerne er siden kortlagt igen i NOVANA , hvor naturtypernes afgrænsning flere steder er ændret. Derfor er der flere steder uoverensstemmelse mellem den nyere NOVANA kortlægning og de relevante udpegede arealer i ordningen vedr. genskabelse af hydrologi. Ved NOVANA-kortlægningen i er der som nævnt ovenfor sket væsentlige ændringer i forhold til den tidligere kortlægning fra Dels af selve afgrænsningen af de kortlagte habitattyper, dels af vurderingerne af de hydrologiske forhold. Det betyder, at udpegede arealer til forbedret hydrologi ikke nødvendigvis er kortlagt med en habitatnaturtype, og ikke nødvendigvis er vurderet i dårlig hydrologisk tilstand.

19 Side 18 Arealer, der er udgået af kortlægningen fordi de er vokset ud af habitatnaturtypen pga. eksempelvis dårlige hydrologiske forhold, er potentiel habitatnatur, og kan muligvis genetableres. Derfor behandles alle udpegede arealer i denne undersøgelse. Data beror udelukkende på NOVANA kortlægning, med kun én dokumentationscirkel for hvert kortlægningsareal. Kendskab til områdets botaniske og fysiske indhold beror på data hentet fra NOVANA og data fra samt Danmarks Miljøportal - Arealinformation (www Kortmateriale og ortofotos Historiske kort og luftfotos er anvendt som en del af tolkningen af strandengenes historik. Generelt vil tolkningen af de historiske kort indgå som en naturlig del af de enkelte delområders beskrivelse. Til grund for beskrivelserne er følgende kortmateriale anvendt: Høje og lave målebordsblade, topografiske kort, ortofotos fra flyfotoarkivet, omfattende følgende årgange: 1954, , 1974, 1979, 1980, 1992, Desuden er der anvendt øvrige årstal, der er tilgængelige på samt tilgængelige årgange fra Der er søgt drænoplysninger fra Orbisons drænarkiv på projektarealerne, samt på arealer, der støder umiddelbart op hertil. 5.5 Vandstandsdata og terrænmodel Der er genereret højdekurver for hele projektområdet (0,1 m ækvidistance), baseret på DHM/Terræn 1,6 m grid. Den gennemsnitlige højdenøjagtighed vurderes at være bedre end 10 cm på veldefinerede flader, men der kan være variationer. Sammenstillingen mellem vandstandsdata og højdemodellen for området præsenteres i bilag Havstigning som følge af klimaforandringer Jf. afsnit om coastal squeezing, må det forventes, at strandengenes udbredelse begrænses i fremtiden, som følge af generelt hævet vandstand ved de danske kyster. For at anskueliggøre klimaforandringernes påvirkning af strandengenes udbredelse fremover, er der i denne forundersøgelse foretaget en fremskrivning af ovennævnte vandstandsdata.

20 Side 19 Data er fremskrevet på baggrund af den seneste rapport fra DMI om fremtidige klimaforandringer i Danmark /Ref. 12/. Fremskrivninger af middelvandstanden er fremskrevet på baggrund af seneste klimarapporter fra IPCC (FN s klimapanel og BACC (BALTEX Assessment of Climate Change for the Baltic Sea Basin). For perioden frem til slutningen af dette århundrede er det vurderet at middelvandstanden vil stige med mellem 0,3 og 0,6 m. Det høje scenarie fra IPCC (0,61m; 0,3-0,9m) svarer til det middelhøje scenarie fra BACC (0,64m; 0,3-1,1m) og der er derfor taget ophav i disse. Resultaterne, der viser den forventede fremtidige udbredelse af strandeng, er vist i Bilag 4.1 og 4.2.

21 Side 20 6 OVERORDNET OMRÅDEBESKRIVELSE 6.1 Natura 2000-område nr. 30 Natura 2000 område N30 omfatter Habitatområde H30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk, samt Fuglebeskyttelsesområderne F14 Lovns Bredning og F24 Hjarbæk Fjord. Grundlaget for undersøgelserne er bl.a. Natura 2000-plan og Basisanalyser samt kommunernes handleplan for Natura 2000-område nr. N30 /Ref. 1, Ref. 2 og Ref. 3/ Fuglebeskyttelse Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning udgør en internationalt vigtig raste- og fourageringsplads for flere vandfugle som f.eks. sangsvane i vinterhalvåret og troldand i fældningstiden i efteråret. Desuden er der en stor bestand af fældende og overvintrende hvinand. Området er derfor beskyttet som vildreservat, som har til formål at sikre Hjarbæk Fjord som raste-, fouragerings-og yngleområde for vandfugle. Alt jagt er således forbudt i området og der er restriktioner for motorbådssejlads m.v. Arter Indsatsen for hovedparten af arterne på udpegningsgrundlaget vil ske gennem den generelle naturtypeindsats for lysåbne naturtyper og skovnaturtyper som beskrevet i afsnittene ovenfor. Klyden yngler fåtalligt i N30 på strandenge ved Lovns Bredning (Løkkedyb, Jelse Odde og nordvest for Gedsted). Som trækfugl forekommer den i Hjarbæk Fjord. Arten er sårbar i yngleperioden især på grund af prædation fra ræve i ynglekolonierne. Forbedring af forholdene for klyden kan ske ved genopretning af naturlig hydrologi (afskæring af grøfter og dræn) samt afgræsning. Sangsvanen er en trækfugl, der opholder sig på og ved fjorden - og i milde vintre bliver den i området fra november til april. Sangsvanens oprindelige fødegrundlag er rodhæftet undervandsvegetation på lavt vand samt græs på strandengene. Men sangsvanen fouragerer i stor udstrækning på vintergrønne marker omkring fjorden. Sangsvanen anvender vandfladen til at søge tilflugt f.eks. om natten. Det forventes, at tilstanden og det samlede areal af levesteder stabiliseres eller øges. På denne måde bliver der grundlag for planens langsigtede bestandstal for fuglene og grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsmuligheder for de øvrige arter /Ref. 1/ Strandengene Jf. Natura 2000-plan har strandengene overvejende forholdsvis godhøj artstilstand. Prognosen for strandenge er vurderet ugunstig primært på grund af tilgroning med høje græsser og urter.

22 Side 21 Figur 6-1. De kortlagte naturtypers areal og udvikling på tilstandsklasser jf. basisanalysen. Jf. basisanalyse for område N30 er arealet med strandeng i Natura 2000-området næsten halveret ved den seneste kortlægning. Jf. basisanalysen skyldes dette alene grundigere kortlægning. I modsætning til Natura 2000-plan er der i den nye basisanalyse kun omkring halvdelen af de kortlagte strandengsarealer er i god tilstand. Jf. basisanalysen skyldes dette tilgroning i høje urter (tagrør) og vedplanter, manglende afgræsning samt dårlig hydrologi. Den overordnede målsætning i Natura 2000-plane er at naturtyperne prioriteres at opnå en gunstig naturtilstand. Jf. indsatsplanen skal der sikres hensigtsmæssig hydrologi samt hensigtsmæssig drift og pleje af Natura 2000-områdets naturtyper herunder Strandeng. Den forventede effekt af kommunens Natura 2000-handleplan vedr. forbedret hydrologi beskrives i handleplanen således: Effekten af de mere naturlige vandstandsforhold vil typisk være, at fugtigbundsarterne bliver mere dominerende, og at der genindvandrer flere arter tilknyttet våd og fugtig bund. Desuden vil uønsket opvækst af træer og buske blive hæmmet, nedbrydning af førnelag vil ophøre og der vil opbygges et nyt tørvelag. Dette vil sikre mindre næringsfrigørelse og CO2-udslip. Mere naturlige vandstandsforhold kan være afgørende for, at de våde naturtyper som f.eks. rigkær, højmose, våd mose og tidvis våd eng kan opnå gunstig bevaringsstatus.

23 Side Modstridende interesser Tiltag til at fremme forekomst og naturtilstand af en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. I Natura 2000-plan for N30 nævnes dog ingen modstridende interesser i forhold til at fremme naturtilstanden på strandengene. 6.2 Landskabsmæssige og topografiske forhold Projektområdet ligger ved Hjarbæk Fjord langs et morænelandskab fra sidste istid og tunneldalen langs Jordbro Å. Strandengene ligger på en tørvesokkel på det hævede forland mellem fjorden og stenalderhavets kystlinje, der i dag ses som en 2-4 meter høj skrænt mod vest. Randmorænelandskab Hedeslette Stenalderhavets Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund højeste kystlinje Smeltevandsflodterrasse Tunneldal Figur 6-2. Geologisk kort af Per Smed. Med rødt ses projektområdet 6.3 Hydrologi Størstedelen af Hjarbæk Fjord er meget lavvandet med en dybde mellem 0 og 1 meter. Kun ved slusen er der en dybere sejlrende på op mod 9 meter.

24 Side 23 Diger og sluser Hjarbæk Fjord er adskilt fra den øvrige del af Limfjorden med en 300 meter lang dæmning og sluse mellem de tidligere færgebyer Sundstrup og Virksund. Før 1991 fungerede slusen som afvandingssluse for fjorden og de fire vandløbssystemer, der løber til Hjarbæk Fjord. Nu står slusen åben bortset fra tidspunkter, hvor vandstanden i Lovns Bredning stiger til mere end 40 cm over normal vandstand. Selve slusens åbning udgør kun få procent af det naturlige sunds dimensioner, og der vil alene af den grund være meget unaturlig udveksling af vand imellem de to sider af dæmningen. Det meste af året skaber slusen en uhensigtsmæssig lagdeling (saltspringlag) i ca. 2 m dybde. En lomme af iltfattigt saltvand ligger derfor mere eller mindre permanent i den dybere sejlrende ved dæmningen /Ref. 2/. Der er ikke fundet diger i projektområdet. Tidevand Viborg Amt har målt tidevandsamplituden lige nord for Virksunddæmningen. Tidevandsamplituden ligger på mellem 5 og 7 cm DRV90 alt efter, om der er spring eller nip. Tidevandsamplituderne er mindre i Hjarbæk Fjord, på grund af vandets energitab gennem slusen. Vandstanden i Hjarbæk Fjord Data indsamlet ved virksunddæmningen viser, at vandstanden i Hjarbæk Fjord gennemsnitligt ligger cm DVR90. Tidevandspåvirkningen er minimal, men kraftig blæst kan give stuvning med vandstandsstigning på op til 1 meter over normal /Ref. 10, Ref. 11/. I forbindelse med denne forundersøgelse er der udarbejdet en terrænmodel, vist på Bilag 3.1 og 3.2, hvor man kan se hvor meget af projektområderne, der bliver oversvømmet ved hhv. normal og ekstrem højvande, samt hvilke arealer, der ligger helt over højvandsgrænsen og slet ikke oversvømmes. Næsten hele projektområdet er altså uden oversvømmelse ved højeste normale højvande og er dermed i forhold til saltpåvirkning ikke at regne som normalt fungerende strandeng jf. kapitel 4.1. Projektområdet omfatter hovedsagligt arealer, som kan karakteriseres som øverste strandeng, der kun er udsat for svag saltpåvirkning og sporadiske oversvømmelser.

25 Side 24 7 PROJEKTOMRÅDE STRANDET 7.1 Delområde 1 Projektområdet ved Strandet udgøres af to separate strandengsarealer. Arealerne adskilles af et kyststykke på ca. 500 meter, hvor der i dag ikke er registreret habitatnatur. Det nordlige delområde afgræsses delvist med kvæg, hvorimod det sydlige delområde er uden drift på selve strandengen og med slet på et mindre, ferskt område. Området er præget af meget markante grøfter, som dels munder ud i Hjarbæk Fjord, dels ligger parallelt med fjorden. De to områder er fordelt på to delområder, jf. bilag 2. Delområderne beskrives og gennemgås i nedenstående. Grøfter og afvanding Strandengsarealerne påvirkes af fjordvandet udefra, men hvor der er grøfter, forhindres den potentielle dynamik med dannelse af losystemer og erosionshuller. Vandets opholdstid på strandengen ved oversvømmelse forkortes, når der er grøfter fra baglandet ud til fjorden. Arealet udgøres af strandeng og strandrørsump mod nord og et landbrugsareal mod syd. Strandengen er afgræsset på de tørreste dele og generelt noget kulturpåvirket. Rørsumpen er beliggende i kanten af et større område med blankt vand, en indsø, og både indsøen og rørsumpen er hegnet fra de tørrere arealer. Langs kystlinjen er der en naturlig terrænhævning, der virker som et lavt dige i forhold til arealerne ind mod land. Der er flere lave, gamle grøblerender, der i dag ikke har nogen større funktion, men til gengæld giver lidt variation på engen. De nuværende grøfter er brede og vandfyldte. Det sydlige landbrugsareal har flere store grøfter og er forsøgt omlagt med græs med varierende succes. Både den nordlige og sydlige del af delområdet var kortlagt som habitatnatur i 2004, men ved seneste kortlægning blev den sydlige del afregistreret. Udpegningen til forbedret hydrologi er baseret på kortlægningen, og derfor er det sydlige potentielle strandengsområde også behandlet i dette afsnit. Syd for delområdet ligger en fin eng med star-arter og let saltpåvirkning. Dette område kan registreres som eng eller strandeng i et bælte på ca. 40 til 60 meter langs kysten.

26 Side 25 Figur 7-1 Delområde 1 er afgræsset på de tørre dele, men rørsumpen er hegnet fra Naturdata Nedenfor præsenteres de vigtigste data fra seneste kortlægning Bemærk de relativt ringe strukturer og artslisten, hvor strandasters og rød svingel er eneste strandengsplanter. DEVANO 2011 Naturtype Strandeng Vegetationshøjde > 50 cm 0-5 % Afvanding 1; ingen Areal med drift (græsning/ slæt/slåning) % Positive strukturer Lodannelser, mv. Spredt Enårige arter (fx kveller, firling) Ikke tilstede Engmyretuer Ikke tilstede Store, fritliggende sten Ikke tilstede Negative strukturer Kraftig, friskgrøn eutrofieret vegetation Spredt Dækning af kulturgræsser el. vadegræs Ikke tilstede Monoton og artsfattig vegetation Spredt Forekomst af vedplanter Ikke tilstede Dokumentationsfelt Kryb-hvene, mælkebøtteslægten, engrapgræs, knæbøjet rævehale, kruset skræppe, strandasters, rød svingel.

27 Side Hydrologi og terræn Området ligger på det hævede forland imellem Hjarbæk fjord og den gamle kystskrænt, se Figur 7-2. Området er præget af grøblerender og relativt markante grøfter. Især i den sydlige del af området, er der brede, effektivt oprensede grøfter. Figur 7-2. Terrænmodel over delområde 1. Det ses, at det normale højvande ikke når op på selve strandengen. På kortet nederst tv. ses terrænhævningen mod kysten tydeligt.

28 Side 27 Den centrale del af delområdet er domineret af en indsø, der ser ud til at være med relativt ferskt vand, da der ikke er strandengsarter i kanten. Området er temmelig optrådt af kreaturer. Figur 7-3. Indsøen på delområde 1. Grøften imellem søen og tagrørssumpen mod syd er ret bred og meget vandførende. Den starter meget pludseligt, hvilket indikerer, der kunne være et udløb på et drænrør. Dette stemmer overens med gamle luftfotos, hvor grøfterne fortsætter længere mod vest. En lodsejer har oplyst, at grøfterne blev brugt til at pumpe vand fra den ferske fjord og ind til markerne, indtil slusepraksis blev ændret. Figur 7-4. Grøften midt på den afgræssede strandeng.

29 Side 28 Figur 7-5. Luftfoto fra 1954 og Synlige grøfter på luftfoto vist med blå. I 1954 var der var mange flere grøfter end i dag, og de fortsatte længere ind mod skræntfoden Den sydligste del af det registrerede strandengsareal har fin knoldet struktur på den afgræssede del, mens det frahegnede er vokset til i tagrør, på trods af det er relativt tørt. Man bør sætte hegn ud til kystlinjen. Figur 7-6. Den knoldede del af engen. Heller ikke her var der strandengsarter.

30 Side 29 Syd for det strandengsregistrerede område er der en effektivt oprenset grøft, der adskiller det afgræssede område fra et område hvor der tages slæt. Området er ikke længere er registreret som strandeng og er omlagt. Der er en bred grøft parallelt med kystlinjen omkring 50 meter inde i landet. Denne grøft munder ud til grøften i nord, se Figur 7-7. Figur 7-7. Området syd for strandengen med de to grøfter. Arealet er ikke registreret som 3 strandeng, på trods af, at arealet er botanisk sammenligneligt med strandengsarealerne nordfor, dvs. kulturpræget og artsfattig. Egentlig strandengsvegetation er begrænset til et smalt bælte på tørvekanten ud mod fjorden, hvor der findes strandengsarter som strandasters, strandvejbred, strandkogleaks og hindeknæ. Der er dominans af rød svingel, knæbøjet rævehale og kryb-hvene i et bælte på 50 meter langs kysten.

31 Side Delområde 2 Arealet udgøres af en mosaik af strandeng og strandrørsump, der gennemskæres af grøfter og gamle dræn. Den nordlige del af området flankeres mod vest af en stor længdegående grøft, der løber parallelt med fjorden. Dette område er ugræsset og domineret af høje græsser. Den sydlige del er uden en sådan grøft. Her tages der slæt på dele af arealet, og vegetationen er generelt lavere. Figur 7-8 Delområde 2. Bemærk, at strandengen er hævet på en sokkel af tørv helt ud til fjordkanten.

32 Side Naturdata Nedenfor præsenteres de vigtigste data fra seneste kortlægning i Bemærk de ringe strukturer, positive strukturer som lodannelser mv er ikke tilstede. Artslisten vidner om, at der er et relativt artsrigt i det rigkærslignende område, hvor dokumentationscirklen er lagt. Det vurderes, at artslisten ikke er repræsentativ for hele det udpegede areal, der mestendels er tagrør. Igen er der ikke ret mange strandengsarter. Arealet vurderes at være meget påvirket af afvanding. DEVANO 2011 Naturtype Strandeng Vegetationshøjde > 50 cm % Afvanding 4; Med udbredt effekt Areal med drift (græsning/ slæt/slåning) % Positive strukturer Lodannelser, mv. Ikke tilstede Enårige arter (fx kveller, firling) Ikke tilstede Engmyretuer Ikke tilstede Store, fritliggende sten Ikke tilstede Negative strukturer Kraftig, friskgrøn eutrofieret vegetation Spredt Dækning af kulturgræsser el. vadegræs Spredt Monoton og artsfattig vegetation Ikke tilstede Forekomst af vedplanter Ikke tilstede Dokumentationsfelt Engkarse, fløjlsgræs, gåsepotentil, kryb-hvene, almindelig hønsetarm, hvid kløver, rød kløver, mælkebøtteslægten, almindelig rajgræs, bidende ranunkel, kær-ranunkel, lav ranunkel, engrapgræs, lyse-siv, kruset skræppe, kærsnerre, hirse-star, toradet star, almindelig sumpstrå, enskællet sumpstrå, rød svingel, strand svingel, ager-tidsel, horse-tidsel, trævlekrone, tusindfryd, almindelig rapgræs, mosebunke.

33 Side Hydrologi og terræn Området ligger imellem Hjarbæk fjord og det hævede forland til den gamle kystskrænt. Området er præget af relativt store grøfter og har tidligere været mere intensivt udnyttet. Figur 7-9 Terrænmodel for delområde 2. Læg mærke til at området ikke oversvømmes ved normalt højvande. De dybe tværgående grøfter ses tydeligt, og på det lille kort nederst tv. kan en længdegående grøft vest for den nordlige del af strandengen anes.