DRAGTERNES FARVER. Louise Schelde Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum/Bork Vikingehavn

Transkript

1 DRAGTERNES FARVER Louise Schelde Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum/Bork Vikingehavn

2 Et evigt ønske om at skille sig ud! Oldtidens og nutidens mennesker ønskede via dragt og udstyr at skille sig ud. Både hvad angår snit, broderi, brikvævning, nålebinding, smykker, tilbehør og ikke mindst via farver. Dagens fokus er på både datidens og nutidens opfattelse af hvilke farver havde vikingernes dragter. Billeder fra Bork Vikingemarked

3 Kilder til vikingetidens farver Tekstilfund og kemiske analyser Redskab, værksted og pollen Import/eksport ny viden om gamle perler Eksperimentelle forsøg/genopdagelse

4 Tekstilfund og kemiske analyser Farveanalyser udført på vikingetidstekstiler har vist, at man bl.a. farvede med: Vau/Reseda Vajd Krap Purpurlav Farvevisse Analyserne kan være svære at udføre grundet de ofte meget små mængder bevaret tekstil. Det samlede antal farveanalyser er desuden meget begrænsede, og ofte grundet bevaringsforhold, er dragtdelene fra rige begravelser.

5 Det hvide får i flokken På baggrund af de få tekstilfund kendes, der meget lidt til hverdagstekstiler/lav status. Dragter som f.eks. tekstilerne fra den middelalderlige kirkegård på Herjolfsnæs viser, at en stor procentdel var vævet af to nuancer af fårenes naturlige farver. Altså at brugen af fårenes naturlige nuancer gråt, brunt, sort, og hvidt, har været en større del af datiden garderobe end det ses på markeder i dag. Foto: Skansen får af racen Gutefår.

6 Kemi godt vand og blå uld Kemiske sammensætninger i forhold til farver, og tankerne omkring hvorfor nogle farver opstår hvornår, er et evigt samtale emne særligt blandt moderne vikinger Sætninger såsom her på Bork er, der særlig godt vand til krapfarvning, og mon du bruger urin eller klid til din kype høres i disse dage rundt om. Måske for den moderne viking det var et spændende projekt at bore sig dybere ned i kemien, og få et større indblik i hvad plantefarvning er på det kemiske plan. Foto: Tove Lodal. Ved Kraprod påvirkes farven af varme, gryde, kalkindholdet i vandet, samt pphværdi.

7 Grubehuse som farverværksted Spændende forskning fra Moesgård har vist, at pollenanalyser fra gulvlag fra to grubehuse fra Søften har haft et højt indhold af plantepollen fra kendte farveplanter. Grubehuse bliver generelt opfattet som værende værkstedshuse, og i mange findes der redskaber og øvrige spor efter tekstilproduktion. Foto: Moesgård og Historiefaget.dk

8 Redskaber En anden tilgang til dragternes farver er at kigge nærmere på den tekniske tilgang til selve indfarvningen. Her skal man kigge på redskaber og beholdere, samt gruber og affald fra processen. Eksempelvis er der fundet meget få gryder fra vikingetiden, og da der ofte skal farves ganske store mængder garn/stof til en kjole/kofte, er det muligt at andre metoder/beholdere har været i brug

9 Kar og opvarmede sten Flere kyndige vikingekvinder har kastet sig ud i at farve med varme sten nedsænket i bødkrede kar, som det ses på billedet her. Ved Ringkøbing-Skjern Museum har vi ved mindst én lokalitet i Tarm fundet store mængder ildskørnede sten i forbindelse med gruber, og grubehuse med tekstilredskaber. Foto: Tove Lodal og Nille Glæsel.

10 Import/eksport ny viden om gamle perler Brugen af blåfarvet stof og tekstiler kendes helt tilbage til det 5. dynasti i Ægypten, ca år f. kr. Med de nye opdagelser om blå ægyptiske perler i flere af broncealdergravene, er det tænkeligt, at viden om indfarvning med Vajd har fundet vej via eksport/import mellem rav og blå glasperler. Foto: Politiken

11 Perlemode Og nu vi er ved glasperler den meget dygtig perlesmed Thomas Risom har gjort mig opmærksom på en teori fra England. At man måske skal kigge på de anvendte perlers farve for at få et indblik i de farver, der var populære og eftertragtede i de forskellige lande/regioner. Foto. Thomas Risom perlekæden til Margrethe d. 1 ved hendes besøg ved Ribes 1300 års byjubilæum

12 Eksperimentelle forsøg/genopdagelse Meget af den store viden der finde som plantefarvning kommer fra den store interesseperiode i 1970érne, hvor bl.a. Esther Nielsen og Mulle Henningsen var forgangspersoner. I dag er har plantefarvning i gang med en renæssance, hvilket vi bl.a. kan takke moderne vikinger for. På vikingemarkeder ses næsten alle steder farvegryder i kog, og kvinder med hænderne i garnet.

13 Blåfarvning kemi og know how! Blåfarvning med Vajd har fået en renæssance blandt de mange moderne vikinger, hvilket vi bl.a. kan takke Tove Lodal for. Den store viden omkring netop brugen af fermenterede farvebade og indsigt i farvningens kemi på et praktisk niveau er utrolig spændende, og for at få mere viden er både kemiske analyser og praktiske forsøg en nødvendighed. Foto: Tove Lodal

14 Nye tilgange Opsamling: Nye tilgange til hvilke farver og materialer vikingerne brugte til deres dragter: Flere pollenanalyser fra grubehuse Et overordnet studie af bopladser med stor koncentration af grubehuse, ildskørnede sten og tekstilredskaber Gennemgang af perlematerialet, og gerne med sammenligning med både regional, national og internationale forskelle. Flere folk ved gryderne fortsæt med de spændende kurser, materialer og forsøg