Videregående uddannelse i Danmark - NOKUTs konferanse om utenlandsk utdanning og 24. november.

Transkript

1 Videregående uddannelse i Danmark - NOKUTs konferanse om utenlandsk utdanning og 24. november. Raed El-Badaoui og Inger Bruun, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Danmark

2 Forskningsministeriet Videregående uddannelser De drilske begreber Uddannelser og institutioner Kvalitetssikring Love og kilder Eksamensbeviser Merit Karaktergivning Kvalifikationsramme Side 2

3 De drilske begreber Norsk = dansk Videregående utdanning = ungdomsuddannelse Videregående skole = gymnasiet Videregående opplæring = erhvervsuddannelse Høyere utdanning = videregående uddannelse Høyskoler = kan svare til universitet, professionshøjskole og erhvervsakademier Masteruddannelse = kandidatuddannelse NB: Dansk master inden for det danske efter- og videreuddannelsessystem har ingen parallel på norsk Foto: Jesper Buch Rais Side 3

4 Uddannelser og institutioner Side 4

5 Et binært uddannelsessystem OBS: Enkelte kunstneriske videregående uddannelser følger ikke bachelor/kandidatopbygningen (3+2): film, skuespiller, billedkunstner. Top-up professionsbacheloruddannelse Side 5

6 Videregående uddannelse i Danmark Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser Universitetsuddannelser Kunstneriske uddannelser Maritime uddannelser De fleste uddannelser hører under Forskningsministeriet, dog ikke visse kunstneriske uddannelser (som hører under Kulturministeriet) eller uddannelser inden for forsvaret. Foto: Jesper Buch Rais Side 6

7 Uddannelsesinstitutioner 9 erhvervsakademier 7 professionshøjskoler samt Danmarks Medieog Journalisthøjskole 8 universiteter og 1 i Kina 10 maritime uddannelsesinstitutioner 3 kunstneriske uddannelsesinstitutioner ( Forskningsministeriet) + en række uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Forsvarsakademiet/Forsvaret Foto: SIMAX Side 7

8 Uddannelsesinstitutioner Selvejende videregående uddannelsesinstitutioner (langt de fleste) eller statsinstitutioner Tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren/godkendes af uddannelses- og forskningsministeren Sammenlægning godkendes af uddannelses- og forskningsministeren Reguleres i henhold til lovgivning for de enkelte områder Institutionsudvikling og institutionsstruktur Institutionsregistret Foto: SIMAX Side 8

9 Ikke-anerkendte/ikke-akkrediterede institutioner i Danmark Enkelte virksomheder, der opererer på internettet og har adresse i Danmark, fremstiller sig selv som videregående uddannelsesinstitutioner, selv om de "grader", de tilbyder, ikke har nogen offentlig godkendelse i Danmark. Betegnelsen universitet er beskyttet. Beskyttelsen af betegnelsen universitet m.v. fremgår af universitetslovens 33 a, der administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Side 9

10 Fordeling af studerende i Danmark Over en kvart million studerende på videregående uddannelse i Danmark. Figur fra kvalitetsudvalgets rapport, figur nyeveje/nye_veje_analyserapport_we b.pdf. Foto: SIMAX Side 10

11 Erhvervsakademiuddannelser Professionsrettet, kompetencegivende og udviklingsorienterede korte videregående uddannelser NQF til 150 ECTS, normalt 120 ECTS Praksis og teori Erhvervsakademier og professionshøjskoler Adgang til top-up professionsbacheloruddannelse af 1½ års varighed + diplomuddannelser Adgangskrav: gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse Eksempler: energiteknolog, byggetekniker, markedsføringsøkonom, datamatiker Se udbuddet af erhvervsakademiuddannelser her Foto: Søren M. Osgood Side 11

12 Professionsbacheloruddannelser Professionsrettede, kompetencegivende og udviklingsbaserede mellemlange videregående uddannelser NQF til 240 ECTS, inkl. minimum et halvt års praktik Teori og praksis Enkelte som top-up på 90 ECTS Professionshøjskoler + top up på erhvervsakademier Adgang til relevante kandidat- og masteruddannelser Adgangskrav: gymnasial uddannelse og visse erhvervsuddannelser (EUD)/eventuel adgangsprøve Eksempler: lærer i folkeskole, sygeplejerske, diplomingeniør og leisure management Se udbuddet af professionsbacheloruddannelser her Foto: Søren M. Osgood Side 12

13 Bacheloruddannelser Forskningsbaseret heltidsuddannelse NQF ECTS Metodiske og teoretiske kvalifikationer Udøve erhvervsfunktioner plus optag på kandidatuddannelse Universiteter Adgang til relevante kandidat- og masteruddannelser Adgangskrav: gymnasial uddannelse + specifikke krav Titel: Bachelor BSc, BA og HA + fagbetegnelse. Foto: Søren M. Osgood Side 13

14 Kandidatuddannelser Forskningsbaseret heltidsuddannelse NQF ECTS, enkelte 180 (fx medicin) Metodiske og teoretiske kvalifikationer, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode Udøve specialiserede erhvervsfunktioner samt deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde Universiteter Adgang til videreuddannelse, herunder til ph.d. Adgangskrav: bacheloruddannelse+ specifikke krav Titler, for eksempel: cand.comm., cand. mag, cand.scient. med efterfølgende fagbetegnelse. Foto: Søren M. Osgood Side 14

15 Masteruddannelser Forsknings- eller kunstnerisk baserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne + NQF 7 60 ECST, dog 90 ECTS for enkelte uddannelser Deltidsuddannelser + betaling Varetage højt kvalificerede funktioner Universiteter og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Adgangskrav: relevant bachelor- eller diplomuddannelse eller tilsvarende plus minimum to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende eksamen. Eks: Master i geoinformationsmanagement Foto: Søren M. Osgood Side 15

16 Love og kilder Side 16

17 Lovgivning og kilder Kilder Retsinformation.dk: alle love og regler (bekendtgørelser og cirkulærer m.v., Folketingets dokumenter og i beretninger fra Folketingets ombudsmand UFM: KUM: Ug.dk: alle uddannelser i Danmark Akkr.dk: Akkreditering i Danmark Foto: Søren M. Osgood Side 17

18 Erhvervsakademiuddannelser: lovgivning m.v. elser: alle relevante love og bekendtgørelser LBK nr af af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelser: fx bekendtgørelse for hver uddannelse, eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen Studieordning for de enkelte uddannelser Multimediedesigner Ug.dk Bekendtgørelsen om uddannelsen tidligere bekendtgørelser på retsinfo.dk. Fx på CPHbusiness Foto: Søren M. Osgood Side 18

19 Universiteterne: lovgivning m.v. : alle relevante love og bekendtgørelser LBK nr 261 af 18/03/2015 : Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) Uddannelsesbekendtgørelsen (fælles for alle uddannelser) Flere bekendtgørelse: fx eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen m.fl. Studieordning for de enkelte uddannelser udarbejdet af uddannelsesinstitutionerne. Cand. linc. Merc: 1) Uddannelsesbekendtgør elsen (fælles for alle uddannelser) 2) Ug.dk 3) Studieordning fx på CBS Foto: Søren M. Osgood Side 19

20 Kvalitetssikring Side 20

21 Kvalitetssikring af uddannelser og uddannelsesinstitutioner Grad tilkendt i henhold til lov eller bekendtgørelse Underlagt regulering og tilsyn med i forhold til eksamen, progression og opbygning m.v. Udbudsgodkendelse ved forskningsministeren (erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser) Universitetsuddannelser: Godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren, herunder betegnelsen på dansk/latin og engelsk. Akkreditering af uddannelsesinstitutioner og uddannelser. Foto: Søren M. Osgood Side 21

22 Institutionsakkreditering Indført med lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner 1. juli En institutionsakkreditering skal basere sig på en række overordnede kriterier for de procedurer og processer, der skal vurderes i akkrediteringen. Med en institutionsakkreditering følger en række frihedsgrader for institutionen, f.eks. at nye uddannelser ikke længere skal uddannelsesakkrediteres. Kriterier for akkreditering 1. Kvalitetssikringspolitik og strategi 2. Kvalitetsledelse og organisering 3. Uddannelsernes vidensgrundlag 4. Uddannelsernes niveau og indhold 5. Uddannelsernes relevans Side 22

23 Afgørelser Positiv: Kan oprette nye uddannelser og uddannelsesbud, når disse er prækvalificeret og godkendt Betinget: Alle nye uddannelser og uddannelsesbud skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen. Plan for opfølgning. Afslag: Kan ikke oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud. Eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan. Danmarks Akkrediteringsinstitut Faglig uafhængig myndighed. Udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Side 23

24 Prækvalifikation Prækvalifikation er en vurdering af relevansen af nye videregående uddannelser og nye udbud/dubleringer af eksisterende uddannelser. Formålet med prækvalifikation er at sikre, at udviklingen inden for de videregående uddannelser er hensigtsmæssig set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv. Kriterier for ny uddannelse 1. Behov og relevans 2. Sammenhæng i uddannelsessystemet Nye uddannelser og udbud vurderes af RUVU (Det Rådgivende Udvalg for Vurdering af Videregående Uddannelser) Side 24

25 Offentlig anerkendelse af private uddannelser Selvom private uddannelser og uddannelsesinstitutioner ikke har mulighed for at blive akkrediteret af Danmarks Akkrediteringsinstitution på lige fod med de offentligeuddannelser og uddannelsesinstitutioner, er der alligevel en række muligheder for offentlig anerkendelse: 1. Anerkendelse på centralt niveau: det omfatter: SU-godkendelse, Certificeringsordningen og Studieopholdstilladelser. 2. Muligheder for anerkendelse gennem de offentlige uddannelsesinstitutioner: fleksible forløb Side 25

26 Eksamensbeviser Side 26

27 Eksamensbeviser: EAer og professionsbachelor 1) Navn og cpr. nr. eller anden entydig identifikation. 2) Den udstedende myndighed. 3) Uddannelsens betegnelse og hjemmel. 4) ECTS-point for enkelte dele/fag 5) Prøver og resultater. 6) Andre uddannelseselementer. 7) Meritoverførte uddannelseselementer og prøver (bestået, godkendt, eventuelt karakterer) 8) Eksamenssproget hvis ikke dansk, norsk eller svensk. 9) Titel på dansk og engelsk. Beviset kan også udfærdiges på engelsk. Der udstedes Diploma Supplement Eksamensbekendtgørelsen 1) Oplysninger opbevares i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. 2) Ved ophør eller andet, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler. orms/r0710.aspx?id= Side 27

28 Eksamensbeviser: universitetsuddannelser 1) Navn og cpr. nr. eller anden entydig identifikation. 2) Universitetets navn. 3) Betegnelse på dansk/latin og engelsk. 4) ECTS- normering, inkl. propædeutisk undervisning. 5) Grundlag for kandidatuddannelsen 6) Fagelementer angivet i ECTS. 7) Meritoverførte prøver 8) Eksamenssproget hvis fremmedsprog. 9) Opnåede bedømmelser plus eventuelt gennemsnit. 10) Kompetenceprofil. Beviset kan også udfærdiges på engelsk. Der udstedes Diploma Supplement Eksamensbekendtgørelsen 1) Udstedes senest 2 måneder efter afsluttet uddannelse 2) Oplysninger opbevares i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Eksamensbekendtgørelsen ion.dk/forms/r0710.aspx? id= Side 28

29 Side 29

30 . Side 30

31 Merit Side 31

32 Merit for fag/uddannelseselementer Universiteterne kan give merit for : 1) Beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau udbudt efter uddannelsesbekendtgørelsen 2) Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau 3) Et kandidatspeciale kan ikke meritoverføres. Klage over merit 1) Meritankenævn 2) Kvalifikationsnævnet Typer af merit 1) Forhåndsmerit 2) Merit for allerede aflagte fag Uddannelsesbekendtgørel sen ion.dk/forms/r0710.aspx?i d= Side 32

33 Meritoverførte fag Universitetet: Bedømmelsen overføres som»bestået«eller»godkendt«, dog med karakterer hvis bedømt efter 7-trinsskalaen ved begge institutioner Fra udenlandsk institution: bilag til eksamensbeviset, som oplyser om den udenlandske karakterskala og den anvendte karakterskala. Ea er og professionsbacheloruddannelser: Angivelse af de opnåede bedømmelser som "Bestået", "Godkendt" eller en karakter i henhold til bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Uafsluttet uddannelse: Universitetet udsteder på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point Side 33

34 Klager over meritafgørelser Merit på universitetsuddannelser Merit på ikke-universitetsuddannelser Merit på baggrund af udenlandsk eller dansk uddannelse, forhåndsmerit og realkompetencer Kvalifikationsnævnet: en uafhængig klageinstans, der behandler klager over afgørelser om merit og anerkendelse af realkompetence. Afgørelser truffet af nævnet Sekretariat hos Styrelsen for Videregående Uddannelser. Meritankenævn på enkelte universiteter, dansk uddannelse + forhåndsmerit Klager over meritafgørelser En oversigt over mulighede findes på Klager over merit m.v. på hjemmesiden for ufm.dk. Side 34

35 Karaktergivning Side 35

36 7-trinsskalaen Relation til ECTS-skalaen: Fem karakterer for beståede præstationer (12, 10, 7, 4 og 02) To karakterer for ikke beståede præstationer (00 og -3) Nøje sammenhæng mellem den enkelte karakter og de faglige mål Fx 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Hver karakter er knyttet til en ECTS-karakter Trin ud fra ECTS-skalaens procentfordeling Karakterskalaer Side 36

37 7-trinsskalaen Relation til 13-skalaen: Karaktergivning i forhold til målopfyldelse og forventede fordeling af beståkarakterer 12 A!0 % 10 B 25 % 7 C 30 % 4 D 25 % 02 E 10 % Kilde: Faktaark om karaktergivning og Karakterskalaer 7 trinskala 13- skalaen og og og Side 37

38 Bruttoslides om UDS præsentationstitel ændres i sidefod Den danske kvalifikationsramme Side 38

39 Den danske kvalifikationsramme 8 niveauer fra 1 til 8 Viden færdigheder kompetencer Grundskole = niveau 1 og 2 Ungdomsuddannelser = niveau 2 og 4, eventuelt 5 Videregående uddannelser = niveau 5, 6, 7 og 8 Kilder: Kvalifikationsrammer og Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Side 39

40 Kontakt Raed El-Badaoui og Inger Bruun og Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade København K Danmark Foto: Lars Skaaning 40