Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Transkript

1 Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy. Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Vattenfall A/S Vind Exnersgade Esbjerg Tlf

2 Havmøller Horns Rev Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM-redegørelse Maj 2000

3 Titel: Havmøller Horns Rev Vurdering af Virkninger på Miljøet VVM redegørelse Maj 2000 Udarbejdet for: I/S Elsam Overgade 45 DK-7000 Fredericia Tlf. : (+45) Fax : (+45) elsam@elsam.com Homepage : Eltra amba Fjordvejen 1-11 DK-7000 Fredericia Tlf. : (+45) Fax : (+45) eltra@eltra.dk Homepage : Udarbejdet af: ELSAMPROJEKT A/S Kraftværksvej 53 DK-7000 Fredericia Tlf. : (+45) Fax : (+45) ep@elsamprojekt.dk Homepage : Notat EP00/001/JKG/HG Forsidefoto : Visualisering fra et skib 7 km nord for havmølleparken Kort : Kort- og Matrikelstyrelsen (A ) Tryk : PR Offset Oplag : 400 ISBN : Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra I/S Elsam og Eltra amba Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 1

4 3. Beskrivelse af de områder, der kan tænkes berørt af anlægget Opbygning af kapitlet Planlægningsmæssige forhold, fredninger og beskyttelser Opgaveafgrænsning Anvendte metoder Resultater og konklusioner Geotekniske forhold Formål og afgrænsning Anvendte metoder Resultater og konklusioner Postglaciale aflejringer Eemaflejringer Smeltevandssand Havbund Hydrografi Formål og opgaveafgrænsning Beskrivelse af programmet og anvendte metoder Resultater og konklusion Vandkvalitet og -kemi Opgaveafgrænsning Beskrivelse af undersøgelsesprogrammet og anvendte metoder Resultater og konklusion Bundforhold, bundvegetation og -fauna Formål og opgaveafgrænsning Beskrivelse af undersøgelsesprogrammet og anvendte metoder Resultater og konklusion Fisk Opgaveafgrænsning Metoder Resultater og konklusioner Fiskeri Formål og opgaveafgrænsning Beskrivelse af undersøgelsesprogram og anvendte metoder Resultater og konklusion Fugle Opgaveafgrænsning Metoder Resultater og konklusioner Havpattedyr Opgaveafgrænsning Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 2

5 3.10.2Beskrivelse af undersøgelsesprogrammet og anvendte metoder Resultater og konklusion Landskabsforhold ved kysten Vadehavet Vesterhavskysten Råstoffer Opgaveafgrænsning Beskrivelse af undersøgelsesprogram og anvendte metoder Resultater og konklusioner Marinarkæologi Opgaveafgrænsning Beskrivelse af undersøgelsesprogram og anvendte metoder Resultater og konklusioner Rekreative forhold Opgaveafgrænsning Resultater og konklusioner Sejlads Mulige effekter og opgaveafgrænsning Beskrivelse af programmet og anvendte metoder Resultater og konklusioner Sammenfatning De fysiske forhold De biologiske forhold Menneskelige aktiviteter Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 3

6 3. Beskrivelse af de områder, der kan tænkes berørt af anlægget Opførelse af vindmøller på havet kan have en indvirkning på miljøet og omgivelserne, som i høj grad ikke er kendte på forhånd. I dette kapitel beskrives området og de omgivelser og eksisterende forhold, som i væsentlig grad kan blive berørt af havmølleparken inkl. nettilslutningen. 3.1 Opbygning af kapitlet Energistyrelsen har i samråd med Skov- og Naturstyrelsen vurderet, hvad der forventes at kunne blive påvirket af havmølleparken. I retningslinierne for VVM-redegørelsen /98/ er det derfor defineret, at de emner, der som minimum skal undersøges, behandles og vurderes, er: Planlægningsmæssige forhold. Hydrografi. Bundforhold. Vandkvalitet. Bundvegetation og -fauna. Fisk. Fugle og havpattedyr. Landskabsforhold/kystmorfologi. Råstoffer. Marinarkæologi, bopladser og vrag. Rekreative forhold. Sejlads. Fiskeri. Øvrige forhold. I dette kapitel vil de enkelte emner blive gennemgået i hvert deres selvstændige afsnit og efterfølgende sammenholdt i en konklusion. Til undersøgelse og belysning af hvert område er det valgt at anvende rådgivere, der har ekspertise og erfaring inden for området. I en indledende fase - screeningsfasen - er det for hvert område vurderet hvilket specifikt program, der skulle igangsættes. Forslaget om ilandføring af kabeltraceen ved Sædding Strand er fremkommet på et meget sent tidspunkt i projektet, hvorfor det ikke har været muligt at behandle denne ilandføring detaljeret i undersøgelsesprogrammerne. Der er foretaget en foreløbig miljømæssig beskrivelse af det område, som kabelilandføringen ved Sædding Strand vil berøre og efterfølgende er det vurderet hvilke undersøgelser, der bør iværksættes (se kapitel 7), hvis denne ilandføring vælges. For hvert emne - eksempelvis hydrografi - er program, metode, resultater og konklusioner beskrevet i selvstændige rapporter - baggrundsrapporter. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 4

7 I retningslinierne /98/ er det defineret, at miljøforholdene inden for anlægsområdet, påvirkningsområdet og referenceområdet skal være undersøgt og beskrevet. Potentielle muligheder for at opdele undersøgelserne i anlægs-, påvirknings- og referenceområdet er forskellig for de forskellige miljøpåvirkninger. Som eksempel kan det for fuglene være umuligt at finde et referenceområde, der svarer til området i havmølleparken. Løsningen er, at der for hvert fagområde bliver defineret anlægs-, påvirknings- og referenceområde, hvor det er muligt. For hvert emne er der således udarbejdet en baggrundsrapport, der behandler mølleparkområdet og ilandføring til Hvidbjerg Strand. I det omfang, det har været muligt, er ilandføring til Sædding Strand indeholdt i baggrundsrapporterne eller udarbejdet i særskilte notater. Sammenskrivningen af baggrundsrapporterne er - for den del, der omhandler en beskrivelse af anlægsområdet, behandlet efterfølgende i afsnit , og de enkelte afsnit indeholder i videst muligt omfang: Formål og opgaveafgrænsning. Beskrivelse af programmet og anvendte metoder. Resultater og konklusioner. I det sidste afsnit summeres de miljømæssige forhold i havmøllepark- og ilandføringsområderne. 3.2 Planlægningsmæssige forhold, fredninger og beskyttelser I dette afsnit beskrives de planlægningsmæssige forhold /25/ og /102/. Yderligere beskrives de beskyttelsesmæssige/fredningsmæssige forhold ved havmølleparken og i- landføringen for søkablet Opgaveafgrænsning Havmølleparken på Horns Rev og den tilhørende kabelføring frem til land skal godkendes af Energiministeriet, hvilket denne VVM-rapport danner baggrund for. Ribe Amt er myndighed for så vidt angår kablet på land. I forbindelse med landkablet udarbejder Ribe Amt en ændring til Regionplan Denne procedure er igangsat. Den valgte kabeltracé på land har afgørende betydning for ilandføringen af søkablet, hvorfor der i dette afsnit også ses på de planlægningsmæssige bindinger, der er i henhold til Regionplan 2008 på kyststrækningen. Yderligere ses på diverse nationale og internationale fredninger og beskyttelser i det kystnære område Anvendte metoder Oplysninger til dette afsnit er baseret på litteratur om området. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 5

8 3.2.3 Resultater og konklusioner I Regionplan 2008 for Ribe Amt er områderne omkring Skallingen, Blåvands Huk og Fanø udlagt som værdifuldt kystlandskab, og udnyttelsen er reguleret, således at natur og landskabelige værdier såvel som de rekreative værdier bevares og beskyttes. Disse områder er i dag ubebyggede eller sparsomt bebygget og skal søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg m.v. - undtagen bebyggelse til jordbrugsmæssige formål. Områder omkring Blåvands Huk, Hvidbjerg Strand og det nordlige Fanø er i Regionplan 2008 yderligere udlagt som kulturhistorisk beskyttelsesområde. Det betyder områder med særlig kulturhistorisk interesse, hvor de kulturhistoriske interesser ikke må tilsidesættes i væsentligt omfang. Et område umiddelbart nord for Hvidbjerg Strand er derudover yderligere udlagt som naturområde. Dvs., et større sammenhængende naturområde af national og regional betydning, hvor naturbeskyttelsesinteresserne er udgangspunkt for arealanvendelsen. Kystområderne nord for Blåvands Huk er udpeget til intensiveret kontrol og til opfyldelse af visse krav, dels for at beskytte havpattedyr, fugle og fisk og dels på grund af rekreative interesser i området. Et område omkring Blåvands Huk og et område på Fanø er i Regionplan 2008 udlagt til sommerhusområde. Dvs., det er områder, der anvendes til eller kan overføres til sommerhusområde. På baggrund af et projekt fra Miljø- og Energiministeriet gennemført af Ribe Amt, Blåbjerg, Blåvands Huk og Varde Kommuner omhandlende turisme i kystområderne - anbefales det, at der tages hensyn til de landskabelige, biologiske og kulturhistoriske værdier, og at der ikke skal udlægges flere områder til fritidsbebyggelse som hoteller for turisme. Et område fra kysten og ud i Vadehavet fra Blåvand Huk i nord til amtsgrænsen i syd er i Regionplan 2008 udlagt til fredet område og særligt beskyttelsesområde, som også strækker sig ind på land. Særligt beskyttelsesområde betyder, at området er Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde eller habitatområde, og her er naturbeskyttelsesinteresserne udgangspunkt for arealanvendelsen. Havmølleparken og ilandføringen er omfattet af internationale beskyttelser, som følger: EF-habitatområde H78 (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 dateret 1. november EF-fuglebeskyttelsesområde F57, F55 og F53 (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 dateret 1. november 1998). Ramsarområde R27 (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 dateret 1. november 1998). oranstående områder ses af efterfølgende figur 3.1. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 6

9 Figur 3-1 Internationale beskyttelsesområder samt område med fredning og vildtreservat i området nærmest havmølleparken. Det ses af kortet, at de udpegede naturbeskyttelsesområder ikke berører havmølleparken. Søkablet går derimod gennem det beskyttede område. Derudover er det beskyttede område omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 135 dateret 17. februar 1998 om fredning og vildtreservat. Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder er listet i tabel 3.1. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 7

10 Beskyttelsesområde EF-habitatområde H78: Vadehavet EF-fuglebeskyttelsesområde F57: Vadehavet EF-fuglebeskyttelsesområde F55: Skallingen og Langli Gældende arter og naturtyper Havlampret (Petromyzon marinus) Flodlampret (Lampreta fluviatilis) Stavsild (Alosa fallax) Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) * Flodmundinger Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe Vegetation af Salicornia og andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand Atlanterhavs-strandeng (Glauco-Puccinellitalia maritimae) Marsvin (Phocoena phocoena) Odder (Lutra lutra) Gråsæl (Halichoerus grypus) Spættet sæl (Phoca vitulina) Sandklitter i kystbæltet med Ammophila arenaria (hvid klit) Stabile kystklitter med urtevegetation (grå klit) Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum * Klitter med Hippophaë rhamnoides Klitter med Salix repens ssp. Argentea (Salicion arenariae) Fugtige klitlavninger Nordatlantiske våde heder med Erica tetralix Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund * Ynglende arter: Hedehøg Rørhøg Klyde Tinksmed Havterne Fjordterne Mosehornugle Trækfugle: Knortegås Bramgås Kortnæbbet gås Gravand Pibeand Krikand Spidsand Skeand Edderfugl Sortand Toppet skallesluger Stor skallesluger Strandhjejle Strandskade Stor regnspove Lille regnspove Lille kobbersneppe Rødben Hvidklire Islandsk ryle Almindelig ryle Klyde Ynglende arter: Havterne Fjordterne Dværgterne Klyde Trækfugle: Pibeand Klyde Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 8

11 Tabel 3-1 Beskyttelsesområde EF-fuglebeskyttelsesområde F53: Fanø Gældende arter og naturtyper Ynglende arter: Dværgterne Klyde Rørhøg Trækfugle: Almindelig ryle Lille kobbersneppe Pibeand Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder samt EF-fuglebeskyttelsesområder. * Naturtypen eller arten er prioriteret, hvilket vil sige, at fællesskabet har et særligt ansvar for at bevare denne. Trækfuglene passerer i antal af flere millioner gennem farvandsområdet og raster i kortere eller længere tid. I milde vintre overvintrer en del af fuglene. For en række vadefuglearter er Vadehavet det vigtigste rasteområde i Danmark. Derudover er havområdet ud for Vadehavet et meget vigtigt overvintringsområde for edderfugl og sortand. Vadehavet er internationalt set et af de 5 vigtigste rasteområder for vadefugle. Ramsarområderne er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. Ved mange vandfugle forstås, at der jævnligt i området opholder sig mindst individer eller mindst 1% af en arts bestand eller af en underart. De vådområder, der har international betydning, omfatter ikke kun områder for fugle, men også områder, der f.eks. er væsentlige fouragerings-, gyde-, opvækst- eller rasteområde for vigtige fiskebestande. Myndighederne skal ved behandling af ansøgninger om tilladelser og dispensationer efter øvrig lovgivning i henhold til EF-direktiverne sikre, at tilladelse ikke forringer levevilkårene for netop de plante- og dyrearter, som områderne er udpeget for. Der må heller ikke gennemføres foranstaltninger, der medfører betydelig forstyrrelse af de nævnte arter. For Ramsarområderne gælder det, at myndighederne skal sikre, at beskyttelsen af områderne fremmes. Fredning og vildtreservat Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat - nr. 135 af 17. februar omfatter områder med jagtforbud og områder, hvor færdsel er forbudt. I forbindelse med etablering af havmølleparken og det tilhørende søkabel er det relevant at se på områder, hvor færdsel er forbudt. Der er især ét område med relevans for kabeltraceen for søkablet. Det er et område beliggende nord for Fanø mellem Skallingen og Langli, og som strækker sig ned til Grådyb. I dette område er både jagt og færdsel forbudt. Dette område er vist på figur 3.2. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 9

12 Figur 3-2 Område mellem Skallingen og Langli, hvor færdsel er forbudt. Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra ovennævnte færdselsforbud. Ved ilandføring ved Sædding Strand vil kablet krydse dette område med færdselsforbud. Øvrige Vadehavsplan Vadehavet er et vigtigt naturområde, hvorfor der bl.a. er indgået et samarbejde mellem de tre vadehavslande - Holland, Tyskland og Danmark - om at udarbejde en fælles plan for Vadehavet. På en ministerkonference i Stade i 1997 blev den Trilaterale Vadehavsplan (også kaldet vadehavsplanen) vedtaget. Vadehavsplanen har ingen direkte gyldighed for den enkelte borger, men er en politisk aftale med fælles målsætninger og retningsliner. Planen udstikker rammerne for den fysiske planlægning og vil blive brugt i konkrete sager angående vadehavsområdet. Planens målsætninger er at opfylde ovennævnte udpegninger af internationale naturbeskyttelsesområder i vadehavsområdet og bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet. Vadehavsplanen gælder havet ud til Basislinien (Basislinien er sammenfaldende med 3- sømilegrænsen) samt alle kystnære internationale naturbeskyttelsesområder fra Varde Å og Ho Bugt i nord til Den Helder i Holland i syd. Nordsøen Foruden Vadehavet er der også for Nordsøen visse reguleringer. Her kan bl.a. nævnes: Bekendtgørelse af konvention af 29. december 1972 om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 10

13 Ifølge artikel 1 i konventionen forpligter parterne sig til:.. enkeltvis og i fællesskab fremme den effektive kontrol med alle kilder til forurening af det marine miljø og forpligter sig især til at tage ethvert muligt skridt til at hindre forurening af havet ved dumpning af affald og andre stoffer, som vil kunne bringe den menneskelige sundhed i fare, skade levende ressourcer og livet i havet, skade rekreative værdier eller være til gene for anden retmæssig anvendelse af havet. Dumpning er i denne konvention bl.a. defineret ved: enhver tilsigtet bortskaffelse i havet af skibe, luftfartøjer, platforme eller andre menneskeskabte konstruktioner på havet., omfatter en eventuel fremtidig bortskaffelse af havmølleparken inkl. fundamenterne efter deres levetid. Dumpning er i denne konvention ikke: bortskaffelse i havet af affald eller andre stoffer, der hidrører fra den normale drift af skibe, luftfartøjer, platforme eller andre menneskeskabte konstruktioner på havet og deres udstyr,. Dumpning af affald er forbudt uden forudgående tilladelse, som kun kan opnås til dumpning af visse typer affald og stoffer. Denne konvention vil kunne være relevant for den fremtidige bortskaffelse af havmølleparken inkl. fundamenterne efter møllernes levetid, hvis det overvejes at efterlade fundamenterne på stedet. I havmølleparkens anlægs- og driftsperiode vil der ikke blive tale om dumpning af affald. Konklusion Havmølleparken og søkablet berøres ikke af arealudlægningen i Regionplan Regionplan 2008 for Ribe Amt er derimod afgørende for placering af landkablet. Området langs kysten - undtagen et sommerhusområde ved Blåvands Huk og Esbjerg by - er udlagt som værdifuldt kystlandskab, som skal søges friholdt for yderligere bebyggelse. Hele problematikken om placering af kabeltraceen på land behandles i Ribe Amts ændring af Regionplan I de efterfølgende afsnit 3.6, 3.7, 3.9 og 3.10 undersøges det bl.a., om de nævnte arter og naturtyper forefindes i havmølleparkområdet. I kapitel 4 vurderes det, hvorvidt de enkelte arter vil blive påvirket af havmølleparken. 3.3 Geotekniske forhold I dette afsnit behandles de geotekniske forhold. Afsnittet er primært baseret på /7/ Formål og afgrænsning I forbindelse med påbegyndelse af havmølleparkprojektet blev der foretaget en indledende vurdering af de geotekniske forhold i havmølleparkområdet. Der blev således foretaget en belysning af den rumlige fordeling af jordarterne inden for havmølleparken og i kabeltraceen til Hvidbjerg Strand samt foretage en opmåling af havbunden. Formålet er således at beskrive de geotekniske forhold. Beskrivelsen er udelukkende foretaget i havmølleparkområdet samt for ilandføring ved Hvidbjerg Strand. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 11

14 3.3.2 Anvendte metoder De geofysiske undersøgelser har blandt andet omfattet følgende aktiviteter: Udførelse af 11 CPT-forsøg (tryksonderingsforsøg) og 19 vibrocorerboringer (boringer, hvor et rør vibreres ned i bunden) i mølleparkområdet. Laboratorieundersøgelser, herunder geologiske prøvebeskrivelser og klassifikationsforsøg. Tolkning af undersøgelsesresultater. Beskrivelse af jordbundsforholdene Resultater og konklusioner Morfologisk set er Horns Rev en stabil landskabsform, der ikke har ændret placering, siden den blev dannet. Horns Rev består af sand, grus, ral og sten med enkelte lommer af fint materiale. Syd for revet og syd for havmølleparkområdet findes store områder, som er udlagt som råstofindvindingsområder. Tre overordnede geologiske/geotekniske hovedenheder er blevet defineret inden for undersøgelsesområdet. Disse benævnes: Postglaciale marine aflejringer. Eemaflejringer. Smeltevandssand. Udbredelsen af disse tre enheder fremgår af figur 3.3. Figur 3-3 Principskitse af geologisk model. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 12

15 3.3.4 Postglaciale aflejringer Fra havbunden, der er beliggende i kote -6 til -13, træffes der øverst postglaciale aflejringer. De postglaciale aflejringer udgøres af et lag af mellemkornet til groft, svagt gruset sand. Dette lag fortsætter ned til omkring kote -11. Under denne kote er der truffet mere finkornede og også svagt siltet sand ned til kote -17 til -20. Både over og under denne laggrænse er der tale om hovedsageligt finkornet sand, men sandet bliver mere siltet og lokalt også en smule gytjeholdigt under laggrænsen. De postglaciale aflejringer træffes i hele undersøgelsesområdet - undtagen ved Bovbjerg Dyb (se situationsplan i bilag 1), hvor der er truffet Eemaflejringer. De øverste postglaciale aflejringer er af SP-jordtypen (velsorteret sand, sand gruset) med en middelkorndiameter på 0,3 mm, et uensformighedstal på ca. 2 og er meget fast lejret med en friktionsvinkel på mere end 40 o. De nedre postglaciale aflejringer er SP-jordtypen i toppen og SM-jordtypen (sand, siltet, sand/silt) i bunden. Middelkorndiameteren for de nedre lag er 0,06 mm, og uensformighedstallet er < 3,5. Lejringstætheden falder med dybden i laget, således at friktionsvinklen i toppen er ca. 40 o faldende til ca. 30 o i bunden af laget Eemaflejringer Oversiden af Eemaflejringerne træffes omkring kote -23 til -25. Disse aflejringer er kun truffet i boringerne i den dybe rende ved Bovbjerg Dyb, hvor aflejringen træder frem på havbunden. I havmølleparkområdet er Eemaflejringerne truffet i CPT erne (tryksonderinger). Aflejringen består af silt/ler. Eemaflejringerne er en ikke isbelastet CL/CM-jordtype (CL: Uorganisk ler, siltet sandet med lav plasticitet. CM: Uorganisk ler, ret fed med middel plasticitet), som har en udrænet forskydningsstyrke på mellem 60 og 110 kpa Smeltevandssand Smeltevandssandet er truffet i de seismiske undersøgelse og i enkelte CPT-forsøg. Der er ikke set prøver fra denne aflejring. Det kan ikke udelukkes, at aflejringen stedvist er en moræneaflejring Havbund Ved side-scan-opmålingerne er der truffet sandbølger på havbunden, hvilket indikerer, at der er sandtransport på bunden. Opmålingerne har også indikeret, at der muligvis kan forekomme enkelte store sten eller andet på bunden. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 13

16 3.4 Hydrografi De hydrografiske forhold omhandler vandstand, strøm og bølger, hvor dette afsnit primært baserer sig på /8/ Formål og opgaveafgrænsning Formålet med dette kapitel er at beskrive de nuværende hydrografiske forhold omkring Horns Rev for at kunne dokumentere eventuelle miljømæssige konsekvenser af opførelsen af havmølleparken. I dette kapitel er medregnet såvel området ved selve havmølleparken som de to alternative kabeltraceer. Det er vurderet, at følgende parametre er relevante i denne sammenhæng: Bathymetri, kystmorfologi, geologi, bølger, strøm, salinitet samt vandkvalitet. Disse faktorer er vurderet på baggrund af litteraturstudier og feltmålinger Beskrivelse af programmet og anvendte metoder Det vurderes indledningsvist, at det ikke er muligt at definere et påvirknings- og referenceområde i forbindelse med en beskrivelse af de hydrografiske forhold. Beskrivelsen af de hydrografiske forhold er baseret på forudgående undersøgelser af forholdene ved Horns Rev /100/ og /101/ Resultater og konklusion Horns Rev danner i havet den nordlige afgrænsning af det tidevandsdominerede område, der strækker sig fra Den Helder i Holland til Blåvands Huk. Syd for Horns Rev findes et tidevands- og bølgedomineret system af barriereøer og bagvedliggende laguner (Vadehavet), mens der nord for revet er et mere bølgedomineret område langs Jyllands vestkyst. Vindklimaet er domineret af vind fra vestlige retninger med en middelhastighed på ca. 10 m/s 60 m over havoverfladen. Under ekstrem storm (orkanen 3. december 1999) er der observeret vindstød på knap 60 m/s. Tidevandsstørrelsen ved Horns Rev er ca. 1,2 m. Den gennemsnitlige bølgehøjde er ca. 1-1,5 m med dominerende retning fra vest. Det varierende bølgeklima giver bølger på over 6 m én gang om året. Tidevandsstrømmen er udpræget nordsydgående og omkring 0,5 m/s, hvor strøm under storm kan nå 0,8 m/s. Dybdeforholdene på revet giver brydende bølger i havmølleparkområdet. Der forekommer som regel ikke lagdeling af vandmasserne i området. Lagdeling af vandmasserne med dannelse af et springlag kan forårsages af store forskelle mellem saltindholdet eller temperaturen i to vandlag - typisk mellem top og bund. Vandets saltholdighed i området (30-34І) bestemmes dels af tilførslen af ferskvand fra de tyske floder til Tyske Bugt og dels af tilførslen af relativt salt vand fra Nordsøen. På grund af den massive ferskvandstilførsel til vadehavsregionen falder saltindholdet i Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 14

17 overfladevandet i nordsydgående retning langs kysten. Saltholdigheden i området er generelt meget afhængig af årstid og vindforhold. Hydrografiske målinger viser en stigende østvestgradient i overfladesalinitet fra øst mod vest over hele året i undersøgelsesområdet. Det estuarine område er kendetegnet ved: Lavvandede områder, lav overfladetemperatur, lav salinitet og klart vand, stærk salinitetsgradient samt en relativ høj tæthed af klorofyl-a i foråret. Den estuarine front kan betragtes som permanent over året. Se figur 3.4. Figur 3-4 Den estuarine front i området omkring Horns Rev og Tyske Bugt. Fremstillet på baggrund af satellitdata fra Ilandføring ved Hvidbjerg Strand Sydøst for Blåvands Huk ligger Skallingen, som er den nordlige afgrænsning af det europæiske Vadehav. Skallingen er en barriereformation, som delvis er dannet ved tilførsel af sand fra Nordsøen og delvis ved den sydgående littorale transport. Den nuværende naturlige udvikling for Skallingen er, at den langsomt trækker sig tilbage. Tilbagetrækningen er en kombination af erosionen ved kystlinien og overskylninger ved storm. Den naturlige tilbagetrækning er dog gennem det sidste århundrede søgt undgået ved forskellige indsatser: Klitterne er styrket ved påfyldning af sand og tilplantning, hvilket er med til at holde på klitterne. Konstruktion af diger. Udlægning af høfder ved sydkysten. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 15

18 Generelt kan det konkluderes, at området omkring Hvidbjerg Strand er dynamisk og kystlinien under tilbagetrækning. Ilandføring ved Sædding Strand Grådyb er en naturlig tidevandsrende, der forbinder Grådybs tidevandsområde med Nordsøen. Der transporteres ca. 150 mio. m 3 vand gennem renden i hver tidevandsperiode. De maksimale strømhastigheder er ca. 1,5 m/s. Den kraftige strøm forårsager en stor transport af sand langs bunden og i suspension, hvilket bl.a. manifesterer sig ved dannelsen af op til 5 m høje sandbanker i den centrale del af Grådyb. Sejlrenden i midten af Grådyb er ca. 200 m bred og holdes kontinuert ved lige ved oprensning af sand på hele strækningen fra Esbjerg Havn og ud i Nordsøen. Sediment fra Tørre Bjælke transporteres ind mod Skallingens kyst, og der eksisterer en dynamisk ligevægt mellem den vinkelrette og den langsgående transport af sand. Hvis denne balance forstyrres, kan det føre til pludselige aflejringer eller erosion i området. Der synes i de seneste årtier at have været en tendens til et faldende bundniveau. Generelt må det konkluderes, at området omkring Grådyb morfologisk set er meget dynamisk, hvilket medfører, at bundniveauet hurtigt kan ændre sig. På baggrund af det ovenfor beskrevne samt den yderligere anvendte dokumentation kan det konkluderes, at: Selve området ved havmølleparken er et stabilt område. Kabeltraceen med ilandføring ved Hvidbjerg Strand går gennem et morfologisk set relativt stabilt område. Der skal dog ved selve ilandføringen tages højde for områdets generelle morfologiske tilbagerykning. Kabeltraceen med ilandføring ved Sædding Strand går gennem et morfologisk set følsomt område både ved Tørre Bjælke og Langli Sand. Ligeledes giver traceens føring på tværs af Hjerting Dyb mulighed for spild af fint materiale, hvorfor denne lokalitet vurderes at være mere problematisk end ved Hvidbjerg Stand. 3.5 Vandkvalitet og -kemi I dette afsnit behandles vandkvalitet og -kemi. Afsnittet er primært baseret på /26/ og /1/ Opgaveafgrænsning Etableringen af havmølleparken ved Horns Rev kan have en potentiel indvirkning på vandkemien og vandkvalitetsforholdene i området. Med henblik på at beskrive baggrundstilstanden og med henblik på at kunne foretage en efterfølgende vurdering af påvirkningen fra anlægget er der nedenstående foretaget en generel beskrivelse af de vandkemiske og vandkvalitetsmæssige forhold i området ud for Horns Rev. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 16

19 Da der ikke forventes nævneværdige ændringer af vandkvaliteten i området som følge af etableringen af anlægget bygger beskrivelsen af forholdene udelukkende på eksisterende datamateriale. Foranstående sammenholdes i følgende: Vandkvalitetsparameter Vurdering af vandkvaliteten Undersøgelsesmetode Litteraturundersøgelser Beskrivelse af undersøgelsesprogrammet og anvendte metoder Der indsamles eksisterende baggrundsdata fra Ribe Amt, DMU, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Miljøstyrelsen. Disse data anvendes til at beskrive baggrundstilstanden. På baggrund af vandkemiske og fysiske data indhentet fra Ribe Amt for perioden kan den tidsmæssige udvikling gennem året, gennemsnitskoncentrationer og variationsbredden inden for de målte vandkemiske parametre fastlægges. Følgende vandkemiske data er - foruden fysiske data som saltholdighed og temperatur - indeholdt i Ribe Amts månedlige målinger i området: Total kvælstof (Total-N). Nitrat og nitrit kvælstof (NO x ). Ammonium og ammoniak. Total fosfor (Total-P). Ortofosfat (Orto-P). Klorofyl-a (et groft mål for planteplankton i vandet). DMU har gennem en årrække afholdt et vintertogt i Nordsøen med et tilsvarende måleprogram for 30 stationer fordelt over Nordsøen. Saltholdighed og temperatur behandles i en rapport /104/ fra 1991 udarbejdet af Miljøstyrelsen. De nævnte data ligger til grund for en vurdering af tilstanden før opførelsen af havmølleparken Resultater og konklusion Havmølleparkområdet er karakteriseret ved relativt høje koncentrationer af uorganiske næringsstoffer, lav sigtdybde på grund af store mængder af resuspenderet stof i vandsøjlen, total omrøring af vandsøjlen og generelt gode iltforhold. Der er dog registreret iltsvind i de tilstødende områder samt tilbagevendende opblomstringer af fytoplankton, som kan akkumuleres bl.a. på strandene, hvor de kan forårsage æstetiske problemer. Endvidere registreres en række toksiske planktonarter, som kan forårsage akkumulering af algetoksiner i muslinger, som er af kommerciel betydning. For ilandføringen gælder, at dynamikken og variationen i parametrene for vandkvalitet er betydelig større i Vadehavet end i de kystnære områder af Nordsøen som eksempelvis i selve havmølleparkområdet. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 17

20 3.6 Bundforhold, bundvegetation og -fauna I dette afsnit behandles de biologiske bundforhold, bundvegetation og -fauna. Afsnittet er primært baseret på /1/ og /26/ Formål og opgaveafgrænsning Etableringen af havmølleparken ved Horns Rev kan have en potentiel indvirkning på bundforhold, bundvegetation og -fauna i området. Med henblik på at beskrive baggrundstilstanden og med henblik på at kunne foretage en efterfølgende vurdering af påvirkningen fra anlægget er der foretaget en kortlægning af bundforholdene til beskrivelse af de aktuelle sedimentforhold samt marinbiologiske forhold, herunder bundvegetation og -fauna. Kortlægningen er foretaget specielt med henblik på at identificere særlige marinbiologiske forhold, herunder biotoper, planter eller dyr, der er omfattet af internationale beskyttelsesbestemmelser eller som specielt vil være følsomme over for påvirkninger i driftseller anlægsfasen. Parameter Vurdering af vegetation og bundfauna Undersøgelsesmetode Videofotografering, besigtigelse af bundforhold, indsamling af bundfaunaprøver (samt sedimentprøver anvendt i de hydrauliske undersøgelser) Beskrivelse af undersøgelsesprogrammet og anvendte metoder Det gennemførte undersøgelsesprogram blev forlods beskrevet således: Videofotografering og dykkerbesigtigelse. Vurdering af bundforhold. Flyfotografering. Databehandling og rapportering. De planlagte undersøgelser foretages i havmølleparkområdet, et påvirknings- og referenceområde samt i kabeltraceen. I forbindelse med undersøgelserne af bundfaunaen er det vurderet, at påvirkningsområde og referenceområde kan defineres som: Påvirkningsområde : Havmølleparkområdet samt en afgrænset zone på 1 km omkring selve havmølleparken, hvilket omtrentlig svarer til 2 gange den indbyrdes afstand på 560 m mellem møllerne. Referenceområde : Et nærliggende område uden for påvirkningsområdet med samme dybde- og eksponeringsforhold som i havmølleparken. I påvirkningsområdet og referenceområdet udlægges et antal transekter, som undersøges nærmere. Se efterfølgende figur 3.5. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 18

21 Figur 3-5 Transektplacering. Videofotografering og dykkerbesigtigelse Langs transekterne er der foretaget en indledende beskrivelse af området ved hjælp af dykkere. På hver af havmølleparkpositionerne er der foretaget en besigtigelse og beskrivelse af bundforholdene. Repræsentative udsnit af bunden er blevet videofotograferet. Dykkeren har registreret: Hårdbund (skalgrus, ral, sten). Rodfæstet vegetation. Fast- og løstsiddende alger. Blåmuslinger. Dykkerens registreringer er gemt sammen med dykkerens position og dybde. Vurdering af bundforhold I påvirknings- og referencetransekter er udlagt i alt 40 stationer, hvor der fra hver station indsamles 2 prøver til bestemmelse af bunddyr. Samtidig er der indsamlet sedimentprøver til brug for DHI s hydrografiske undersøgelser samt til brug for beskrivelse af sedimentforholdene. Prøverne er efterfølgende analyseret. Flyfotografering I de lavvandede områder af havmølleparken og tilstødende områder er flyfotograferinger blevet brugt til at kortlægge udbredelsen af eventuel bundvegetation, blåmuslinger og eventuelle stenrev, som vil være følsomme over for eventuelt sedimentspild fra anlægsarbejdet. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 19

22 Databehandling og rapportering Videooptagelserne samt flyfotografierne er anvendt til at beskrive bundforholdene med angivelse af stenrev, blåmuslinger, vegetationsområder samt eventuelle arkæologiske interesser. Sedimentprøver er anvendt til at beskrive sedimentkarakteristika som kornstørrelsesfordeling m.m. Bundprøverne er oparbejdet i laboratorie, og der er udarbejdet lister med arter, individantal og biomasse pr. prøve pr. station. Resultaterne er sammenstillet i en rapport, hvor de mulige midlertidige og permanente effekter efterfølgende vurderes Resultater og konklusion De eksisterende forhold beskrives i tre dele: Bundforhold. Vegetation. Fauna. Bundforhold Resultatet fra dykkerbesigtigelsen, videooptagelserne og sedimentprøverne er, at bunden i havmølleparkområdet bærer præg af sandvandringer på grund af den kraftige bundstrøm. Sedimentet i havmølleparkområdet kan generelt karakteriseres som mellemfint sand med et lavt indhold af organisk stof, idet middelkornstørrelsen er 370 µm og glødetabet under 1%. Kornstørrelserne ligger i området fra µm. Der ses en tendens til, at sedimentet er mere grovkornet i randområderne ud mod større dybder. På m dybde i henholdsvis det syd- og nordvestlige område består sedimentet således af groft sand/grus med kornstørrelser på µm. Sedimentet i den dybeste del i havmølleparkområdet er derimod mere finkornet og består af fint sand med en kornstørrelse på 215 µm. Langs det planlagte kabeltracé er der ikke udtaget prøver til analyse for sedimentets kornstørrelsesfordeling. Dykkeroberservationerne angiver, at sedimentet langs kabeltraceen tættest mod land og i områder med større dybder ned til ca. 25 m kan beskrives som mere finkornet end sedimentet i havmølleparkområdet. Sedimentet i traceen består af siltet sand og lerblandet siltet sand. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 20

23 Figur 3-6 Bundforhold kortlagt på baggrund af flyfotos og dykkerbesigtigelse. Vegetation Der er hverken fundet hård bund eller vegetation i området. Dette kan begrundes i de hydrauliske forhold, som er meget dynamiske (se afsnit 3.4). I enkelte områder er der dog fundet grus og ral. Makroalger i form af grønalger forekommer i stigende mængder i vadehavsområdet, mens øvrige makroalger generelt er i tilbagegang. Der er ingen observationer af forekomster af makroalger i området ud for Blåvands Huk. I den danske del af Vadehavet forekommer der rodfæstet vegetation i form af ålegræs. Vegetationen udgøres fortrinsvis af dværgålegræs (Zostera noltii), der forekommer meget spredt på vadeflader, mens almindeligt ålegræs (Zostera marina) kun forekommer i en begrænset bestand nord for Langli i Ho Bugt. Ålegræsbestandene er gået tilbage i hele vadehavsområdet og betegnes som sårbare. Der er dog p.t. ingen umiddelbar indikation for, at der forekommer vegetation af nævnte type. Fauna Der er registreret 46 forskellige bunddyrarter. Heraf udgør havbørsteorme den største gruppe med i alt 19 registrerede arter/grupper. Der er registreret 7 arter af krebsdyr og 5 arter af muslinger. Antallet af arter pr. prøve varierer fra Af følgende figur 3.7 ses antallet af arter på de enkelte stationer. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 21

24 Figur 3-7 Antal af arter på de enkelte stationer. Af figuren ses det, at antallet af arter i referenceområdet (de to yderste række stationer i hver side, nordsydgående rækker) er lidt større end antallet i havmølleparkområdet. Denne tendens er også gældende for efterfølgende figur 3.8, der viser individtæthederne på stationerne. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 22

25 Figur 3-8 Individtætheder. Den større biomasse i referenceområdet skyldes overvejende forekomsten af de større krebsdyr eremitkrebsen (Pagarus bernhardus), strandkrabben (Carcinus maenas) og hesterejen (Crangon Crangon) i undersøgelseområdets nordvestligste hjørne, hvor der er konstateret en samlet biomasse på over 330 g/m 2, se figur 3.9. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 23

26 Figur 3-9 Biomasse. De hyppigste arter er alle (inklusive muslingen (Goodallia triangularis)) små arter, der hver udgør mindre end ca. 1,3% af den samlede biomasse. De lidt større, men mindre hyppigt forekommende havbørsteorme som (Travisia forbesii), (Ophelia borealis), (Orbinia sertulata) og (Nephtys longosetosa) udgør mellem 4% og 20% af den samlede biomasse i området. De hyppigst forekommende arter ved Horns Rev ses i efterfølgende tabel 3.2. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 24

27 Art Gruppe Individer/m² Relativ hyppighed % Pisione remota Børsteorm Goodallia triangularis Musling Goniadella bobretzkii Børsteorm Protodorvillea kefersteini Børsteorm 68 9 Travisia forbesii Børsteorm 38 5 Ophelia borealis Børsteorm 36 5 Orbinia sertulata Børsteorm 21 3 Haustorius arenarius Krebsdyr 11 2 Pontocrates arenarius Krebsdyr 11 2 Nephtys longosetosa Børsteorm 11 2 Tabel 3-2 De hyppigst forekommende arter ved Horns Rev. Ilandføring ved Sædding Strand Kabeltraceen gennemskærer et område af Vadehavet, der er underlagt internationale beskyttelseskonventioner. Uden for det internationale beskyttelsesområde vil opførelsen af kabeltraceen berøre havbunden og den dertil knyttede bundfauna, som er typisk for øvrige områder langs den jyske vestkyst. Der forekommer hverken rodfæstet eller løstliggende vegetation i dette område. Konklusion Ved undersøgelsen af bundfaunaen har det vist sig, at området i selve havmølleparken og det tilstødende referenceområde er meget heterogent med hensyn til faunasammensætningen. Antallet af arter, individtætheden og biomassen af bunddyrene varierer meget inden for området. Faunaen ligner den fauna, der generelt er fremherskende i Nordsøen; Ophelia borealissamfundet. Sandbankerne er karakteristiske ved et lavt arts- og individantal samt en lavere biomasse end i tilstødende områder. Den lave biomasse skyldes de urolige bundforhold, det grovere sand samt det begrænsede indhold af organisk materiale. De tilstødende områder kan karakteriseres som egentlige Venus- og Abra-samfund, og det forventes, at faunaen i de dybere områder langs kabeltraceen er karakteristisk for Abra-samfundet. Nærmere kysten ved Hvidbjerg Strand er der områder med finkornet sediment, hvor faunaen forventes at være et Lanice conchilega-samfund, der er almindeligt udbredt langs Nordsø-kysterne. Muslinger, som er et vigtigt fødeemne for havfugle, er langt mindre hyppige i det undersøgte område end i andre områder af Nordsøen. Den tykskallede trugmusling (Spisula solida), der har været genstand for kommercielt forsøgsfiskeri i området fra , er ikke registreret ved undersøgelsen. Resultaterne fra undersøgelserne kan kort sammenfattes i følgende: Der er ingen fastsiddende vegetation på bunden. Faunasammensætningen er ensartet mellem havmølleparkområdet og referenceområdet og svarer til det forventede for sandbanker i Nordsøen (lavere arts- og individantal samt biomasseandel end i tilstødende områder). Større muslinger er ikke hyppige i området. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 25

28 Spisula solida (trugmusling), der har været fisket kommercielt, er ikke registreret ved undersøgelsen. 3.7 Fisk I dette afsnit behandles og vurderes de fiskebestande, herunder hesterejer, der forekommer ved Horns Rev. Afsnittet er primært baseret på /24/ Opgaveafgrænsning De fiskearter, der forekommer i Horns Rev-området, er primært følgende: Fladfisk - forskellige arter. Knurhane, fløjfisk, kutlinger, tobis. Rundfisk - forskellige torskearter. Hesterejer. I forbindelse med undersøgelserne af fiskeforekomster behandles der i dette afsnit således følgende: Parameter Fiskeforekomster Undersøgelsesmetode Vurdering af eksisterende data I det følgende gives en beskrivelse af fiskeforekomster i Horns Rev-området Metoder Det er indledningsvist vurderet, at det ikke er meningsfyldt at udpege påvirknings- og referenceområder i forbindelse med undersøgelsen af fiskeforekomsterne, idet der dels er tale om mobile arter dels tale om meget betydelige variationer fra år til år. Det anses for bedre at basere undersøgelsen på langtidsstatistikker fra området. Beskrivelse og vurdering af forekomsten af fisk og hesterejer er derfor baseret på data indsamlet i forbindelse med en række rutineovervågningstogter af fisk og skaldyr i Nordsøen udført af det Hollandske Havforskningsinstitut. Det skal også indledningsvist fremhæves, at disse hollandske rutineovervågningstogter, selvom de først og fremmest er rettet mod bestandene af fladfisk, formodes at dække bundfiskefaunaen generelt. Det skyldes, at den anvendte redskabstype (bomtrawl) er et særdeles effektivt redskab til bundfisk. Som det er nævnt i /24/, er estimaterne for pelagiske fisk mere usikre. Hvad den geografiske dækning angår tyder de beregnede tætheder for de 3 ICES-kvadrater (se tabellen efterfølgende) i sig selv på temmelig ensartede forhold i de 3 kvadrater. Dette kan sammenholdes med, at bundforholdene i denne del af Nordøen er ensartede /24/. Desuden gælder det, at hverken bundfisk eller pelagiske fisk er helt stationære. Selvom ingen af togternes trawlstationer falder inden for selve havmølleparkområdet, er det alt i alt velbegrundet at lade de beregnede tætheder fra disse to surveys være dækkende, også for havmølleparkområdet. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 26

29 Sole Net Survey (SNS) Surveyet omfatter undersøgelser foretaget om foråret og efteråret - siden 1991 dog kun om efteråret. Der fiskes på et fast antal trawlstationer placeret i transekter parallelt eller på tværs af kystlinien. Der er mindst 4 træk i hvert transekt. Der fiskes med to 6 m bomtrawl. Yderligere oplysninger om prøvefiskeriet kan ses i /24/. De områder, som surveyet dækker, ses på efterfølgende skitse, figur Figur 3-10 Områder, som dækkes af Det Internationale Bundtrawlsurvey. Delområdet, som anvendes i nærværende sammenhæng, er 407 og 601. Data fra perioden er anvendt i disse undersøgelser - dog undtagen Det Internationale Bomtrawlsurvey (BTS) I dette survey, der dækker hele Nordsøen, deltager hollandske, belgiske, tyske og engelske parter. De indsamlede data registreres i ICES-kvadrater. I hver kvadrat er der som min. 3 trawlstationer. Prøvefiskeriet udføres med to 8 m bomtrawl. Oplysninger om prøvefiskeriet ses i /24/. I nærværende sammenhæng er for perioden anvendt ICES-kvadraterne 40F7, 39F7 og 39F8, se efterfølgende figur Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 27

30 Figur 3-11 ICES-kvadrater. Informationer indsamlet under togterne omfatter bl.a. for hver station fangst i antal pr. art pr. længde/aldersgruppe. I efterfølgende figur 3.12 ses de anvendte trækstationer. Figur 3-12 Trækstationer Resultater og konklusioner Samtlige resultater fra de to surveys er henført til de tre ICES-kvadrater. I efterfølgende tabel 3.3 ses det gennemsnitlige antal af fisk/1.000 m 2 for hver fiskeart. Tabellen er ligeledes gennemsnit over den 10-årige periode. Havmølleparken er beliggende i område 39F7. Arter \ Latinsk navn\ ICES-kvadrater 39F7 39F8 40F7 Total over arealet Ising (Limanda limanda) 69, , , ,0434 Rødspætte (Pleuronectes platessa) 34, , , ,3228 Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 28

31 Arter \ Latinsk navn\ ICES-kvadrater 39F7 39F8 40F7 Total over arealet Panserulk (Agonus cataphractus) 3, ,2823 2,5760 4,7196 Hvilling (Merlangius merlangus) 2, ,7288 5,4246 4,5015 Stribet fløjfisk (Callionymus lyra) 2,0873 1,3281 0,7099 1,5804 Grå knurhane (Eutrigla gurnardus) 1,8296 0,0449 0,6142 1,2634 Glastunge (Buglossidium luteum) 1,1498 0,7047 0,4309 0,9112 Kutlinger (Gobiidae) 0,6382 2,2007 0,1445 0,8197 Tunge (Solea solea) 0,8845 0,8469 0,3881 0,7137 Tungehvarre (Arnoglossus laterna) 0,7119 0,1463 0,3231 0,5086 Almindelig ulk (Myoxocephalus scorpius) 0,4614 Torsk (Gadus morhua) 0,2949 Rødtunge (Microstomus kitt) 0,2457 Ålekvabbe (Zoarces viviparus) 0,2271 Skrubbe (Platichthys flesus) 0,2025 Rød knurhane (Trigla lucerna) 0, pigget hundestejle (Gasterosteus) aculeatus) 0,0979 Hestemakrel (Trachurus trachurus) 0,0853 Pighvarre (Scophthalmus maximus) 0,0693 Lille tangnål (Syngnathus rostellatus) 0,0522 Tobis (Hyperoplus lanceolatus) 0,0308 Stribet mulle (Mullus surmuletus) 0,0258 Slethvarre (Scophthalmus rhombus) 0,0243 Brisling (Sprattus sprattus) 0,0132 Lille fjæsing (Echiichthys vipera) 0,0084 Nålefisk (Syngnathidae) 0,0070 Hornfisk (Belone belone) 0,0062 Snake (Entelurus aequreus) 0,0028 Sild (Clupea harengus) 0,0015 Glyse (Trisopterus minutus) 0,0014 Skægtorsk (Trisopterus luscus) 0,0010 Håising (Hippoglossoides platessoides) 0,0010 Skærising (Glyptocephalus cynoglossus) 0,0010 Blåhvilling (Trisopterus esmarkii) 0,0010 Småhvarre (Phrynorhombus norvegicus) 0,0005 Kulmule (Merluccius merluccius) 0, trådet havkvabbe (Ciliata mustela) 0,0002 Småplettet rødhaj (Scyliorhinus canicula) 0,0002 Makrel (Scomber scombrus) 0,0002 Havtaske (Lophius piscatorius) 0,0002 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 0,0002 Havørred (Salmo trutta) 0,0001 Tabel 3-3 Antal fisk/1.000 m I det følgende gennemgås de mest betydende arter. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 29

32 Ising Isingen opholder sig primært på dybder fra m på sand- og mudderbund. Den er meget almindelig i hele Nordsøen og har en vis betydning i erhvervsfiskeriet. Den gennemsnitlige forekomst af ising i de tre ICES-kvadrater er nogenlunde ens. Der er imidlertid variationer områderne imellem, når de betragtes over en årrække (figur 3.13). Antal/1000 m F7 39F8 40F7 Figur 3-13 Årlig variation i forekomst af ising. Rødspætte Rødspætten opholder sig primært på dybder fra m og på sandbund. Unge bundfældene individer forekommer hovedsageligt i lavvandede områder. Rødspætten er en af de vigtige arter i det kommercielle fiskeri i Nordsøen. Den gennemsnitlige forekomst af rødspætte i de tre ICES-kvadrater tyder på en mindre udbredelse i området nord for Horns Rev (40F7) end sydligere. Der er imidlertid variationer områderne imellem, når de betragtes over en årrække (figur 3.14). Der findes ikke data fra område 40F7 for perioden Antal/1000 m F7 39F8 40F7 Figur 3-14 Årlig variation i forekomst af rødspætte. Tunge Tungen opholder sig primært på dybder fra m. Ungfisk forekommer hovedsageligt i lavvandede områder. Om vinteren trækker tungen til dybere områder. Fiskeriet fo- Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 30

33 regår primært i lavvandede områder med garn. Den gennemsnitlige forekomst af tunge i de tre ICES-kvadrater tyder på en mindre udbredelse i området nord for Horns Rev (40F7) end sydligere. Der er ikke så store variationer områderne imellem, og der synes at være en generel nedgang i udbredelsen de seneste 5-6 år, se figur Antal/1000 m F7 39F8 40F Figur 3-15 Årlig variation i forekomst af tunge. Andre fladfiskearter Andre fladfiskearter, som forekommer i området, er: Skrubbe, pighvarre, glastunge og tungehvarre. Både skrubbe og pighvarre er af kommerciel betydning, men forekomsten i området er ubetydelig. Glastunge og tungehvarre er meget almindelige i området, men uden kommerciel interesse. Hvilling Denne art forekommer over hele Nordsøen på dybder op til 200 m. Den er hyppig i Horns Rev-området - dog med stor variation fra år til år, se figur Den synes at være mest hyppig i område 39F8 - altså øst for havmølleparkområdet. Antal/1000 m F7 39F8 40F7 Figur 3-16 Årlig variation i udbredelsen for hvilling. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 31

34 Torsk Torsk er vidt udbredt i Nordsøen og kan findes på dybder fra m. Ifølge de hollandske undersøgelser synes forekomsten af torsk i området omkring den planlagte havmøllepark at være ret ubetydelig. Forekomsterne af torsk kan dog variere meget fra år til år. Grå knurhane Ifølge oplysninger /105/ er den grå knurhane en af de mest almindelige arter i Nordsøen. Den optræder almindeligvis i de fleste områder, hvor vanddybden er fra ca. 10 m op til over 100 m. Ifølge undersøgelsens oplysninger varierer den grå knurhanes geografiske fordeling muligvis i forhold til årstiderne. Om vinteren søger den grå knurhane som regel mod vest i den centrale del Nordsøen, hvorimod det største antal blev observeret i den sydlige del af Nordsøen. Om sommeren ses arten også på lavere vand end om vinteren. Artens geografiske spredning kan skyldes, at den har en forkærlighed for højere vandtemperaturer. De hollandske BTS og SNS finder sted i sommerhalvåret, og de i tabellen viste tætheder for ICES-områderne omkring havmølleparken gælder altså for sommerhalvåret. Tæthederne formodes at være lavere i vinterhalvåret, fordi arten søger mod dybere vand i dette tidsrum. Grå knurhane F7 39F8 40F Figur 3-17 Årlig variation i udbredelsen for grå knurhane. Stribet fløjfisk Stribet fløjfisk er den almindeligste art af de 3 arter af fløjfisk, som er udbredt i hele Nordsøen. Det er en typisk bundfisk og er almindelig i kystnære områder. Den er almindelig i de tre ICES-kvadrater. Den høje gennemsnitsværdi, der ses i tabel 3.3 for område 39F7, skyldes meget store fangster i 1992, se figur Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 32

35 Stribet fløjfisk Numbers per 1000 sq m F7 39F8 40F7 Figur 3-18 Årlig variation i udbredelsen for stribet fløjfisk. Kutlinger Der findes flere arter af kutlinger, men artsidentifikation er ikke foretaget, og de er behandlet samlet her. Det er typisk lavtvandsarter af kutlinger, som er almindelige i området - med den største forekomst i lavvandede områder. Den mest almindelige art er sandsynligvis sandkutling. Kutlinger udgør vigtig føde for andre bundfisk i området. Kutlinger 12 Numbers per 1000 sq m F7 39F8 40F Figur 3-19 Årlig variation i udbredelsen for kutlinger. Ulke. Flere arter af ulke er hyppige i området. Særlig almindelig synes panserulken at være. Ulkene er stationære bundlevende fisk. Alene på grund af tætheden må panserulken anses for en vigtig art i området. De beregnede tætheder peger på, at panserulken er lidt hyppigere i det kystnære område. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 33

36 Panserulk year 39F7 39F8 40F7 Figur 3-20 Årlig variation i udbredelsen for panserulk. Fisk på rødlisten I Vadehavet er der speciel opmærksomhed på en række fiskearter, som antages at være truede. Disse arter er indeholdt på en såkaldt rødliste. I de tre ICES-kvadrater forekommer 5 arter, som står på denne liste. Det drejer sig om følgende: Grå knurhane. Lille fjæsing. Snippe. Flodlampret. Havørred. Kun grå knurhane er almindelig i havmølleparkområdet, de andre forekommer yderst sjældent. Knurhanen er også meget udbredt i resten af Nordsøen, især på dybder større end 10 m. Hesterejer Hesterejer er meget almindeligt forekommende i den sydøstlige del af Nordsøen (stort kommercielt fiskeri). Forekomsten af hesterejer er ikke opgjort i de hollandske surveys. Oplysninger om forekomst sker derfor alene på baggrund af eksisterende viden, fangststatistik fra Fiskeridirektoratet og fiskerirapporten /10/. Hesterejen er et vigtigt fødeemne for fugle og fisk. Ligeledes er den vigtig for det kommercielle fiskeri. Fangstdata viser, at hesterejen primært forekommer i området mellem havmølleparken og kysten. Konklusion Fisk og hesterejer Beskrivelsen af fiskefaunaen i Horns Rev-området er baseret på fangstdata indsamlet årligt i perioden med trawlredskaber af det hollandske Institut for Fiskeriforskning (RIVO) samt fangstdata fra Fiskeridirektoratet og fiskerirapporten. De almindeligste arter af fladfisk er: Ising, rødspætte, tunge, glastunge og tungehvarre. Heraf er særlig rødspætte og tunge af stor kommerciel interesse. De andre hyppigst forekommende fiskearter er: Panserulk, hvilling, stribet fløjfisk, grå knurhane samt kutlinger. Mængder - udtrykt som antal fisk/1000 m 2 - er opgjort for i alt 42 forskellige fiskearter. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 34

37 Der synes at være forskelle i udbredelsen af rødspætte, panserulk, hvilling og kutlinger i de tre områder, der er beskrevet. Dog er der store variationer fra år til år i de enkelte områder. Hesterejer er relativt fåtallige i havmølleparkområdet, men mere talrige mellem havmølleparkenområdet og kysten. Af fisk på rødlisten forekommer kun grå knurhane almindeligt i området. 3.8 Fiskeri Farvandet omkring Horns Rev er et potentielt fiskeriområde. Vurderingerne er baseret på /10/ Formål og opgaveafgrænsning Den grad, hvori havmølleparken og kabeltraceen måtte forstyrre eller hindre fiskeriet, søges belyst i dette afsnit gennem en vurdering af det eksisterende fiskeri. Farvandene nord og syd for Horns Rev har gennem en lang årrække været fiskeriområde. Udgangspunktet for fiskeriet var de sydvestjyske fiskerlejer som Ho, Oksby, Hjerting og Esbjerg. Farvandet omkring Horns Rev har således tidligere været anvendt som fangstområde. I hvilken grad, området i de senere år har været anvendt, er ikke velkendt, da antallet af fartøjer er reduceret betydeligt. Det er derfor nødvendigt at belyse det eksisterende fiskeri gennem nye undersøgelser. Det er valgt at belyse fiskeriet gennem kontakt med fiskerne i området Beskrivelse af undersøgelsesprogram og anvendte metoder Det er indledningsvist vurderet, at det ikke er muligt at udpege påvirknings- og referenceområder i forbindelse med undersøgelse af fiskeriet med den begrundelse, at der er tale om mobile arter med store variationer af forekomsten af fisk fra år til år. Vurderingerne af den forventede påvirkning på fiskeriet er opbygget i følgende faser: Udsendelse af spørgeskema til fiskerne i området med efterfølgende interviews. Behandling af data. Vurdering af omfang af fiskeri ved Horns Rev. Udsendelse af spørgeskema til fiskerne i området med efterfølgende interviews I projektet er det valgt at undersøge fiskeriet gennem udsendelse af spørgeskemaer til fiskerne i havnene på vestkysten. Spørgeskemaerne er fulgt op med interviews. Det er dog ikke muligt at indhente fangstoplysninger specifikt fra henholdsvis havmølleparkområdet og kabeltraceen, da fiskerne registrerer fiskeriet i større områder. Behandling af data De indsamlede data er søgt vurderet i forhold til Fiskeridirektoratets fangststatistik fra Fiskeridirektoratets statistikker er fordelt i ICES-kvadrater, hvor hvert kvadrat udgør et areal på ca km 2. Havmølleparken er primært beliggende i ICES 39F7 (ca. 16 km 2 af havmølleparkens totale areal på 27,5 km 2 ). Dvs., at havmølleparkens beslaglagte areal udgør ca. 0,5% af arealet i ICES 39F7. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 35

38 Havmølleparken dækker yderligere en del af ICES 40F7. Kabeltraceen dækker dele af ICES 39F7, 40F7 og F7F8. Fiskernes registreringer og indberetninger om fangster i de enkelte ICES-kvadrater er ikke fuldstændigt sammenfaldende med ICES-kvadraterne anvendt af Fiskeridirektoratet. Fiskernes naturlige skillelinier mellem ICES-kvadraterne udgøres af Horns Rev og Blåvands Huk/Ulven (se situationsplanen i bilag 1). De beskrevne forhold gør, at statistikkerne kun i begrænset omfang kan anvendes til en vurdering af de opgivne registreringer Resultater og konklusion Kontakten til fiskerne og til fiskeriforeningerne langs Vestkysten gjorde det klart, at der foregår fem forskellige fiskerier i havmølleparkområdet. De fem fiskerier er: Trawlfiskeri efter tobis og brisling. Garnfiskeri efter fladfisk - primært tunger. Snurrevodsfiskeri efter rødspætter. Bomtrawlfiskeri efter hesterejer. Muslingefiskeri. De fem fiskerier er gennemgået i det følgende. Trawlfiskeri efter tobis og brisling Horns Rev-området har siden industrifiskeriets begyndelse i 1950'erne været kendt som en indbringende fiskeplads, dels på grund af de store mængder tobis og brisling og dels på grund af den korte sejlafstand fra Esbjerg og Hvide Sande. I de senere år har 41 mindre trawlere fisket i Horns Rev-området. Hovedparten er mellem 20 og 80 BT med 2-4 mands besætning og hjemmehørende i Hvide Sande. Fiskeriet efter tobis foregår i begyndelsen af sommeren indtil medio juli, hvorefter der indtil oktober - på det lidt dybere vand - hovedsageligt fiskes efter brisling. Om efteråret fisker enkelte trawlere desuden rødspætter i det pågældende farvandsområde. Flere trawlere fisker årligt 1-2 måneder i Horns Rev-området - naturligvis afhængigt af størrelsen af de nævnte fiskebestande. Tobisfangsten varierer overordentligt meget fra år til år, men har i 1999 været ekstraordinær dårlig, hvorimod fangsten af den anden industrifiskeart - brislingen - har været relativ stor i Garnfiskeri efter fladfisk, primært tunger Horns Rev er en vigtig fiskeplads for 11 garnfartøjer, hovedsageligt hjemmehørende i Hvide Sande. Fartøjerne har en tonnage på BT, en længde over 10 m og en besætning på 2-4 mand. Herudover er der et mindre antal joller (mindre end 10 m) som periodisk fisker i området. Garnfiskeriet på Horns Rev har primært tunge som målart (april-august), men der foregår endvidere et begrænset fiskeri efter rødspætter (marts) og efter torsk i det lidt dybere vand (efterår/vinter). Fiskeriet varierer meget fra år til år. Tungefiskeriet er igen på vej op efter 3 meget dårlige år ( ). Det samme gælder rødspættefiskeriet. Det samlede fiskeri med garn ligger dog fortsat væsentligt under niveauet i Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 36

39 Snurrevodsfiskeri efter rødspætter Farvandet omkring Horns Rev omfattede tidligere mange vigtige fiskepladser for vestkystens og især Esbjergs snurrevodsfiskere. Snurrevodsfiskeri efter rødspætter har været Esbjergs vigtigste fiskeri i en stor del af det 20. århundrede, og antallet af snurrefartøjer, som historisk har benyttet sig af farvandet, er adskillige hundrede og overstiger således formentlig alle andre fiskerier. Imidlertid har snurrevodsfiskeriet i 1980'erne og 90'erne haft en meget kraftig nedgang som følge af fiskerierhvervets generelle omstrukturering, og Esbjerg fiskerihavn, som tidligere var kendt for sine endeløse rækker af lyseblå trækuttere til snurrevodsfiskeri, har i dag kun et dusin aktive snurrefartøjer tilbage. Hvide Sande fiskerihavn var også tidligere hjemhavn for adskillige snurrefartøjer, som benyttede farvandet omkring Horns Rev, men i dag er der ikke længere nogen tilbage. Bomtrawlfiskeri efter hesterejer Havmølleparkområdet og især Esperance Bugt er en vigtig fiskeplads for bomtrawlere, der fisker efter hesterejer. Hesterejefiskeriet har fra 2000 deltagelse af 26 bomtrawlfartøjer med tilsammen mellem 80 og 90 fiskere. Fartøjerne fordeler sig med 11 fra Rømø, 8 fra Esbjerg, 5 fra Hvide Sande og 2 fra Thyborøn (se bilag 3). 11 af fartøjerne er på 20 BT eller derunder, og de resterende er på mellem 25 og 65 BT. Bomtrawlfiskeri efter hesterejer har været drevet af danske vestkystfiskere i mere end 30 år. På Rømø begyndte man på dette fiskeri i 1968, og de første Esbjerg-fartøjer gik ind i fiskeriet i Særligt for Esbjerg-fartøjerne gælder det, at Esperance Bugt var et attraktivt fiskefarvand helt fra begyndelsen. Hesterejefiskeriet er et højt specialiseret fiskeri, og fartøjerne har licens til at fiske inden for begrænsede geografiske områder Muslingefiskeri Den eneste muslingeart i havmølleparkområdet, som har været gjort til genstand for fiskeri er tykskallet trugmusling. Kun et dansk fiskefartøj (E.40 Cardium ) har på nuværende tidspunkt det nødvendige udstyr til dette fiskeri. Det danske fiskeri efter trugmuslinger blev påbegyndt i 1992, men ophørte pludseligt ved udgangen af 1995, eftersom stort set alle muslinger forsvandt i farvandet ud for Sydvestjylland. Årsagen hertil er ikke endeligt klarlagt, men en mulig forklaring kan være den forurening af den østlige del af Nordsøen, som blev forårsaget af den voldsomme nedbør i 1995 i Centraleuropa. Blandt fiskerne er der en forventning om, at trugmuslingen vil vende tilbage til Horns Rev-området, således at fiskeriet efter disse kan genoptages. Fiskeristatistiske oplysninger I nedenstående tabel er der foretaget en sammenfatning af de foreliggende oplysninger fra Fiskeridirektoratets logbogsregister om fangsternes sammensætning og mængde i perioden Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 37

40 Art ICES-område 39F7 39F8 40F7 40F8 Blåmusling Brisling Hjertemusling Hesterejer Rødspætte Sild Tobis Tunge Torsk Trugmusling * Andre arter I alt Tabel 3-4 Danske fiskeres gennemsnitlige årlige fangster i perioden (logbogsoplysninger) fordelt på udvalgte ICES-kvadrater opgjort på arter. Fangstvægt i tons. * NB: Der er efter alt at dømme sket en fejlregistrering af fangsterne af trugmuslinger. Hovedparten af fangsterne er gjort i kvadraterne 39F7 og 40F7. Summering Området ved havmølleparken og langs kabeltraceen udnyttes til fiskeri efter såvel konsum- som industrifisk. Der er store udsving over årene i såvel fiskeriets omfang som dets fordeling på fangstredskaberne. For nærværende er de vigtigste fangstmetoder: Trawlfiskeri efter tobis og brisling. Bomtrawlfiskeri efter hesterejer. (I alt 67 fartøjer er aktive i de to fiskerier i området). Garn- og snurrevodsfiskeri efter tunge og rødspætter. (I alt 15 fartøjer har angivet interesse i disse fiskerier). Der er en forventning om, at fiskeriet efter trugmusling vil kunne genoptages. 3.9 Fugle I dette afsnit behandles de fuglebestande, der benytter området omkring Horns Rev. Afsnittet er primært baseret på /18/ Opgaveafgrænsning Området omkring Blåvands Huk rummer store forekomster af trækkende og rastende fugle. Vadehavet med tilstødende landarealer er bl.a. af denne grund udlagt som Ramsarområde. For flere arter har området status som værende af international betydning. Et område defineres i henhold til Ramsar-Konventionen som værende af international betydning for en fugleart, såfremt mere end 1% af en såkaldt fly-way-bestand på et givet tidspunkt udnytter det til svingfjersfældning, rast eller overvintring. Se i øvrigt afsnittet om beskyttelser/fredning. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 38

41 Der foreligger en omfattende dokumentation af trækkets omfang og fænologi (tidsmæssig forekomst). Ud fra disse registreringer kan der gives en oversigt over fugleforekomster i farvandet omkring Horns Rev. Overordnet kan disse opdeles i: Fuglearter, der i større antal udnytter området som raste-, fælde- eller overvintringshabitat og Fuglearter, der overflyver området på træk. Den første omfatter lommer, lappedykkere, stormfugle, suler, havdykænder, alkefugle, kjover, terner og måger. Den anden omfatter arter fra stort set alle forekommende fuglefamilier i Danmark. Til brug for en nærmere vurdering af fuglenes forekomst i og udnyttelse af det udlagte anlægsområde er der foretaget mere præcise optællinger og kortlægninger fra skib og fly i perioden fra marts 1999 til marts I dette afsnit behandles der således følgende: Parameter Forekomst af fældende fugle Forekomst af rastende fugle Forekomst af overvintrende fugle Forekomst af trækkende fugle Detaljeret kortlægning af fordelinger Undersøgelsesmetode Vurdering af eksisterende data Vurdering af eksisterende data Vurdering af eksisterende data Vurdering af eksisterende data Optællinger og kortlægning fra skib og fly Metoder Den eksisterende viden om forekomster af fugle i området bygger på: Optællinger af forbitrækkende fugle fra stranden ved Blåvands Huk er foretaget systematisk siden Der foreligger således mere end 35 års observationer fra alle årets perioder, dog med hovedvægten lagt på sommer og efterår. Optællinger fra fly i forbindelse med overvågning af Vadehavet. Tre skibstransekttællinger gennemført i årene Tidligere registreringer fra fly har som hovedregel dækket stranden op til Blåvands Huk, og kun yderst få af disse optællinger har dækket områder mere end 10 km fra land. Der er ikke foretaget positionsbestemmelser, der er præcise nok til at muliggøre en vurdering af fuglenes fordeling i og omkring anlægsområdet. Det primære formål med de udførte forundersøgelser har således været at tilvejebringe en præcis og detaljeret kortlægning af fugleforekomster og -tætheder i farvandet omkring anlægsområdet. Valg af reference-, påvirknings- og anlægsområder Valg af reference-, påvirknings- og anlægsområder er vanskeligt for vandfugle. På grund af en generelt stor biologisk år-til-år-variation er det vanskeligt at udpege et referenceområde, som er sammenligneligt med påvirknings- og anlægsområderne. Størrelsen af påvirkningsområdet vil afhænge af eventuelle forstyrrelseseffekter, der inden opførelsen af havmølleparken er ukendte for de fleste arter. Formålet med før- og efterun- Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 39

42 dersøgelser vil derfor bl.a. være at tilvejebringe viden om forstyrrelseseffekternes omfang og på grundlag heraf at kunne bestemme påvirkningsområdets størrelse. Fuglenes mobilitet betyder desuden, at undersøgelsesområdet må have en betragtelig udstrækning. Havfugle driver om natten med vind og strøm og kompenserer for denne afdrift ved næste morgen ved solopgang at flyve tilbage. Dette morgentræk har normalt en varighed på 1-1½ time svarende til, at fuglene kan flytte sig op til km. Et sammenhængende areal på ca km 2 (et rektangel på km 2 fratrukket landområder) omkring anlægsområdet blev derfor valgt som undersøgelsesområde. Da farvandet umiddelbart omkring anlægsområdet alt andet lige må forventes at være mest sammenligneligt med dette, defineres det valgte areal samtidigt som referenceområde. I forhold til farvandet ved Horns Rev må dette område vurderes som værende af minimumsstørrelse, hvad angår vandfugle. Med en flyvehastighed på ca. 50 km/t vil de forskellige arter kunne flytte sig mellem to vilkårlige punkter inden for området på højst 1-1½ time. For nærmere beskrivelse, se /18/. Optællingsmetodik Fugle blev optalt fra henholdsvis skib og fly. Baggrunden for dette valg var, at det ikke kunne udelukkes, at der er forskellig registreringssandsynlighed for forskellige arter ved de to metoder. I begge tilfælde er benyttet transekttællinger, og der er anvendt differentiel GPS. Optælling og kortlægning fra skib På grund af områdets bundtopografi blev transekterne udlagt i retning østvest med en indbyrdes afstand på 5 km. Omkring selve anlægsområdet blev transekterne dog udlagt med en afstand af 2,5 km med henblik på at styrke datagrundlaget for en senere dokumentation af eventuelle effekter, se nedenstående figur Figur 3-21 Det udlagte transektnet for optællinger af fugle fra skib på Horns Rev. Optællinger fra skib er underlagt begrænsninger som vejrforhold, vindstyrke (fuglene registreres dårligere, jo mere det blæser), sigtbarhed, nedbør, lysforhold og sejlrestriktioner (militært område nord for Blåvands Huk). Specielt i vinterhalvåret er antallet af mulige optællingsdage begrænset, og da det tager 3-4 dage at gennemsejle transekterne, Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 40

43 kan vejrforholdene afbryde eller forstyrre tællingen. Selv uden afbrydelser betyder varigheden af en tælling, at det ikke kan udelukkes, at fuglene kan flytte sig rundt i området i et vist omfang i løbet af tælleperioden. Optælling og kortlægning fra fly Transektnettet for flytællinger blev udlagt i retning nordsyd på grund af lysforholdene. Under optælling flyves med en hastighed på ca. 100 km/t, hvilket betyder, at området kan dækkes på en enkelt tælledag med en transektafstand på 2 km (figur 3.22). Valget af 2 km er betinget af, at de fleste fugle forstyrres af flyet (det samme er tilfældet for skib), og det skønnes ikke hensigtsmæssigt med en mindre transektafstand på grund af risiko for dobbeltregistrering. Tællemetoden er beskrevet i /18/. Figur 3-22 Det udlagte transektnet for optællinger af fugle fra fly på Horns Rev. Optællinger fra fly er underlagt en række begrænsninger som vejr, vindstyrke, skyhøjde, sigtbarhed, nedbør, lysforhold, flyverestriktioner (militære skydeområder) m.m Resultater og konklusioner Rastende og fouragerende arter observeret fra Blåvands Huk Et antal fuglearter raster og fouragerer i området ud for Blåvands Huk. Forekomsterne omfatter - ifølge den eksisterende litteratur - svingfjersfældende fugle, rastende trækfugle (primært i perioderne august-november og marts-maj) og overvintrende fugle. Overordnet lever de arter, der udnytter området til fouragering, af bunddyr (havdykænder) eller af fisk (lommer, lappedykkere, suler, alkefugle eller terner). Af den sidstnævnte gruppe æder lappedykkere og alkefugle formentlig i en vis udstrækning også zooplankton. Dertil kommer om efteråret større antal af kjover, der primært lever af at tage fødeemner fra måger og terner. For de fiskeædende arter kan der skelnes mellem dem, der fouragerer ved dykning fra vandoverfladen (lommer, lappedykkere og alkefugle) og dem, der fouragerer ved dykning fra flugt (suler og terner). For uddybende beskrivelse af de enkelte arters forekomst i området ud for Blåvands Huk henvises til /18/. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 41

44 Som det ses af efterfølgende tabel er der registreret et meget stort antal trækkende fuglearter ved Blåvands Huk. Landfuglene skønnes at optræde i de største koncentrationer langs kysten og over land, og kun de kvantitativt set vigtigste arter vandfugle er derfor medtaget i efterfølgende tabel 3.5, hvor højdeintervallet er angivet omtrentligt med henblik på en nærmere vurdering af kollisionsrisiko. Art Største antal pr. dag Flyvehøjde under træk Vigtigste forekomstperiode Lommer Okt.-nov. og marts-maj Lappedykkere < Okt.-nov. Mallemuk Sept.-nov. Skråper < 50 - Sept.-nov. Stormsvaler < Sept.-nov. Sule Sept.-nov. Skarv < Marts-maj og juli-okt. Svømmeænder Sept.-okt. Edderfugl Sept.-nov. og marts Sortand Juli-nov. Strandskade Juli-sept. Islandsk ryle Juli-sept. og april-maj Almindelig ryle Juli-sept. Andre vadefugle Juli-sept. Alkefugle < Sept.-dec. Alm. kjove < Juli-okt. Terner Juli-sept Måger Aug.-marts Tabel 3-5 Maksimumsforekomster for de vigtigste arter og artsgrupper af forbitrækkende vandfugle pr. dag ved Blåvands Huk. Flyvehøjde - = flyvehøjde 0-5 m, flyvehøjde + = flyvehøjde op til mere end 100 m. Tabellen viser maksimumforekomster for de betydende arter. Det skal bemærkes, at observationer er foretaget fra kysten, hvor der primært kan observeres 2 km ud fra kysten. Tabellen illustrerer således områdets vigtighed for fugle, men illustrerer ikke forekomsten i havmølleparkområdet. Resultater af optællinger og kortlægninger i farvandet omkring Horns Rev 3 af 4 planlagte skibstællinger og 8 af 13 planlagte flytællinger er gennemført ved udgangen af marts De manglende flytællinger skyldes primært vejrforholdene. Den sidste skibstælling blev annulleret, idet det vurderedes, at der ikke var væsentlig forskel imellem data indsamlet fra henholdsvis skib og fly. For at have ensartede data til de videre analyser blev det derfor besluttet at anvende flytællinger ved efterfølgende undersøgelser. Såvel skibs- som flytællinger har vist, at antallet af fugle i selve anlægsområdet har været begrænset for de fleste arter. Foreløbige resultater af 5 optællinger fra fly viser for udvalgte arter følgende observerede antal og fordelinger i området (tabel 3.6). En egentlig statistisk evaluering af data ses i /18/. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 42

45 Procenter heraf i anlægsområdet (AO) Totalt antal fugle AO AO+2km AO+4km Lommer 554 1,4 4,7 6,9 Sule 299 2,0 13,4 Edderfugl Sortand ,1 Stormmåge 151 0,7 0,7 4,6 Sølvmåge ,3 0,8 Svartbag 204 0,5 2,5 Ride ,0 3,0 7,1 Hav-/fjordterne 798 0,6 2,8 7,9 Splitterne 61 4,9 9,8 Alk/lomvie 529 0,4 1,9 8,9 Tabel 3-6 De kumulerede antal af fugle (vigtigste arter) observeret ved transekttællinger fra fly på datoerne 3/8-1999, 3/9-1999, 12/ , 17/ og 19/ I foranstående tabel er der for hver art angivet det totale antal observeret, i de efterfølgende kolonner i % af disse i anlægsområdet samt i afstanden henholdsvis 2 og 4 km. Anlægsområdet udgør ca. 1% af det samlede optalte område, anlægsområde + omgivende område ud til en afstand af 2 km - ca. 4% og anlægsområde + omgivende område ud til en afstand af 4 km - ca. 8%. + angiver, at arten er registreret i den givne zone, men mindre end 0,05% af de samlede observationer. De tal, der er anført i foranstående tabel 3.6, er de faktisk observerede antal. Estimering af registreringssandsynligheder og udregninger af tætheder vil fremgå af den tekniske baggrundsrapport /18/. I afrundede tal dækker det optalte område ca km 2, hvoraf ca. 27,5 km 2 (1%) udgøres af anlægsområdet. Et umiddelbart mål for anlægsområdets relative betydning for de forskellige arter er derfor, om over eller under 1% af registreringerne i referenceområdet fordeler sig inden for anlægsområdet. Af de 11 hyppigst observerede arter (eller artspar) er tre ikke registreret i anlægsområdet, 3 kun i enkelttilfælde og 4 med op til 1% af registreringerne (tabel 3.6). De 1,4% af de registrerede lommer er heller ikke signifikant højere end forventet ud fra en statistisk vurdering. Det kan dermed konkluderes, at der ikke er registreret nogen tendens til, at det udpegede anlægsområde rummer særlige fuglekoncentrationer. Tværtimod er der en tendens til, at der registreres færre fugle pr. transektkilometer i anlægsområdet end i referenceområdet som helhed. En mere detaljeret drøftelse af disse forhold er givet i den tekniske baggrundsrapport /18/. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 43

46 Figur 3-23 Eksempel på fordelingen af lommer på Horns Rev, registreret fra fly den 17. februar Fordelingen repræsenterer i alt 314 observerede individer. Figur 3-24 Eksempel på fordelingen af sule på Horns Rev, registreret fra fly den 12. november Fordelingen repræsenterer i alt 266 observerede individer. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 44

47 Figur 3-25 Eksempel på fordelingen af sortand på Horns Rev, registreret fra fly den 12. november Fordelingen repræsenterer i alt observerede individer. Figur 3-26 Eksempel på fordelingen af fouragerende hav-/fjordterne på Horns Rev, registreret fra fly den 3. august Fordelingen repræsenterer i alt 692 observerede individer. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 45

48 Figur 3-27 Eksempel på fordelingen af alkefugle på Horns Rev, registreret fra fly den 12. november Fordelingen repræsenterer i alt 384 observerede individer. De hyppigst forekommende arter omkring selve anlægsområdet er fiskeædende arter som lommer, alk, lomvie, sule, måger og terner. Edderfugle og sortænder er stort set ikke observeret i selve anlægsområdet. De gennemførte optællinger indikerer ganske lave tætheder af fugle i størstedelen af undersøgelsesområdet, og tætheden i selve anlægsområdet er lav. Kystnært forekommer dog store tætheder af specielt sortand, mens der på større vanddybder forekommer koncentrationer af alkefugle og lommer. Ved optællinger i februar-marts 2000 blev der desuden observeret koncentrationer af lommer mere kystnært. Antal og fordeling af fuglene må forventes at kunne udvise år-til-år-variationer. På grund af f.eks. det begrænsede antal fødeemner i anlægsområdet for de fuglearter, der lever af bunddyr, forventes dette dog ikke at kunne ændre det generelle billede af fuglenes fordeling. Konklusion Området omkring Horns Rev - og især området omkring Blåvands Huk - rummer store koncentrationer af rastende og trækkende fugle. For rød- og sortstrubet lom, edderfugl, sortand, splitterne og fjordterne er området af international betydning i henhold til Ramsar-Konventionens 1%-kriterium. For gråstrubet lappedykker tydede tidligere observationer på, at området var af international betydning. Arten er kun observeret på skibstællingen i november 1999 med 3 stk. En række af de fuglearter, der yngler i Danmark, er så sjældne eller truede, at de er opført på den danske Rødliste Andre arter, der enten er tæt på at skulle have status som Rødlisterarter, eller fordi Danmark huser en stor del af verdensbestanden (ansvarsarter, omfatter også ikke-ynglende arter) er opført på den danske Gulliste Begge typer har Danmark et specielt stort ansvar over for. Følgende Rød- og Gullistearter er registreret i større antal i undersøgelsesområdet: Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 46

49 Rødlistede ansvarsarter : Dværgmåge, alk og lomvie. Gullistede ansvarsarter : Sortand, edderfugl, rødstrubet lom, alk og lomvie. Alle de anførte Rød- og Gullistearter forekommer på træk og/eller som overvintrende i meget begrænsede antal i og omkring anlægsområdet. For ynglefuglenes vedkommende (Rødlistearter) er det kun dele af de danske bestande, der forekommer - eller kan tænkes at forekomme - i området. Ilandføring af kabel ved Hvidbjerg Stand I den vestlige del af denne ilandføring er der observeret lave tætheder af hovedsageligt fiskeædende havfugle. Øst for Slugen i Esperance Bugt forekommer på visse tidspunkter af året større koncentrationer af specielt sortand og edderfugl samt lommer i lavere tætheder. Desuden forekommer koncentrationer af måger og terner. Sortand er på optællinger fra fly i perioden fra november 1999 til marts 2000 konstateret i store tætheder i de kystnære områder. Der foreligger kun få observationer af sortand fra de øvrige optællinger fra fly. Det kystnære område syd for Blåvands Huk er beskrevet som et betydningsfuldt fældningsområde for arten med op til fugle på strækningen fra Blåvands Huk til Rømø. Edderfugl er på optællinger fra fly i vinterhalvåret konstateret i lave antal i de kystnære områder. Tidligere optællinger beskriver større forekomster af edderfugl i efterår og i vinter, mens arten ikke er konstateret i store antal om foråret. Lommer forekommer lejlighedsvis i større koncentrationer i kystnære områder, fortrinsvis i den sene vinter og frem mod borttrækket i april. Sortand benytter de kystnære områder som fourageringsområde i perioden inden fældningen. Selve fældningen begynder i juli, og fuglene opholder sig herefter i større afstand fra kysten. Fuglene er meget sky i fældningsperioden, idet alle håndsvingfjer fældes samtidig. Fuglene er derfor i en periode helt uflyvedygtige. Ilandføring af kabel til Sædding De arter, som forekommer talrigest i området og hyppigst langs det skitserede kabeltracé er edderfugl, måger, terner og vadefugle. Edderfugle forekommer i vinterhalvåret talrigt i de nærliggende områder Hobo Dyb og Hjerting Løb, hvor de fouragerer på blåmuslinger. Der kan forekomme mindre flokke i Grådyb og ud for sydspidsen af Skallingen. I sensommeren og efteråret benytter tusindvis af måger, terner og vadefugle Langli Sand som højvandsrasteplads. Langli Sand skønnes at fungere som rasteplads for fugle, der forekommer i området omkring Fanø og mod nord til Ho-Hjerting. Ved kraftigt højvande oversvømmes Langli Sand, og i sådanne situationer er det kendt, at rastende fugle bl.a. søger til Grønningen på det nordlige Fanø. På grund af kraftig hydrodynamisk påvirkning udgør Langli Sand ikke et område af væsentlig fødemæssig betydning for disse fugle. Summering Resultaterne af undersøgelserne af fordelinger og antal af rastende og fouragerende fugle ved Horns Rev kan kort sammenfattes i følgende: Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 47

50 Der er fundet en generel tendens til, at de laveste koncentrationer af rastende og fouragerende fugle i farvandet findes på selve Horns Rev, herunder anlægsområdet. I sidstnævnte område er praktisk taget alle registrerede arter observeret i mindre antal end forventet ud fra en tilfældig fordeling i hele optællingsområdet. Lommer, for hvilke området er af international betydning, er registreret i tætheder af størrelsesordenen 1 individ pr. km 2 ved vintertællinger, men når formentlig højere tætheder i månederne marts-maj. Sortand er registreret i antal, der bekræfter områdets internationale betydning for arten. De observerede sortænder fordeler sig kystnært, og meget få sortænder er observeret nærmere end 2-3 km fra anlægsområdet. Edderfugl er ligeledes primært observeret kystnært og praktisk taget ikke i anlægsområdet. Alkefugle er observeret i de største tætheder nord(vest) og syd(vest) for Horns Rev og kun i lave tætheder på selve revet og i anlægsområdet. Der er ikke observeret svingfjersfældende vandfugle i anlægsområdet eller inden for afstande af op til 5 km fra dette. Sammenlagt er der stort set udelukkende observeret fiskeædende fuglearter i anlægsområdet. Anlægsområdets økologiske betydning for de arter, der lever af bunddyr, synes dermed at være negligeabel. Anlægsområdets økologiske betydning for de registrerede Rød- og Gullistede fuglearter vurderes at være negligeabel. Ilandføring af kabel ved Hvidbjerg Strand Øst for Slugen i Esperance Bugt forekommer på visse tidspunkter af året større koncentrationer af specielt sortand og edderfugl samt lommer. Det kystnære område syd for Blåvands Huk er beskrevet som fourageringsområde og er et betydningsfuldt fældningsområde for sortand. Ilandføring af kabel ved Sædding Strand De arter, som forekommer talrigest i området, og hyppigst langs det skitserede kabeltracé, er edderfugl, måger, terner og vadefugle Havpattedyr I dette afsnit vurderes bestandene af havpattedyr i havmølleparkområdet. Undersøgelserne baserer sig primært på /12/ Opgaveafgrænsning. Forundersøgelsen består af skibstællinger af sæl og marsvin. Undersøgelserne er afgrænset til kun at omfatte spættet sæl (Phoca vitulina) og marsvin (Phocoena phoco- Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 48

51 ena), da der er en regelmæssig forekomst af disse arter året rundt, mens andre arter kun sjældent forekommer. De tidligere undersøgelser foretaget i området, som også anvendes, omfatter også andre arter end marsvin og sæl. Parameter Udbredelse af havpattedyr Undersøgelsesmetode Surveys Beskrivelse af undersøgelsesprogrammet og anvendte metoder Det er indledningsvist vurderet, at valget af reference- og påvirkningsområde er vanskeligt for havpattedyr. Der er foretaget en forundersøgelse med det formål at tilvejebringe viden om den geografiske og tidsmæssige variation i forekomsten af marsvin og andre småhvaler ved Horns Rev. Undersøgelsen har omfattet ét survey pr. årstid. Surveyene er gennemført ved linietransektmetoder, udviklet specifikt for pålidelige estimater af marsvin og modificeret til at integrere et stort antal stikprøver af tætheden. For at kunne vurdere lokale ændringer i bestandene er det hensigtsmæssigt at anvende et tæt linietransekt. Der er anvendt et surveydesign udarbejdet til brug i forbindelse med skibsbaserede fuglesurveys. Dette design sikrer kvantitative data i høj opløsning. Det anvendte surveydesign er velegnet til at dække havpattedyr. Skibstælling vurderes at give det mest præcise billede af marsvinenes udbredelse på grund af områdets dybde og geografiske udbredelse. Surveyene i forundersøgelsen anvendes til kortlægning af marsvin, hvad angår bestandforhold. Der er tilgængelige data angående bestanden af sæler. Surveyene skal -for sælerne - således kun anvendes til at identificere, om området indgår som fourageringsområde og til at kortlægge eventuelle vandringsveje for sæler gennem området. Data indsamlet ved ovennævnte surveys, ved tidligere surveys foretaget af Ornis Consult as i området og ved et storskalasurvey i Nordsøen i 1994 er analyseret for udpegning af områderne med gennemsnitlig flest dyr. De tidligere surveys er foretaget som flytællinger. Linietransektet for forundersøgelsen ses af figur Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 49

52 Figur 3-28 Skitse af linietransekt anvendt under forundersøgelsen. Afstanden mellem transekterne er 5 km, men for at opnå en meget høj opløsning på Horns Rev er indlagt yderligere transekter med en afstand på kun 2,5 km. For detaljerede oplysninger om metoden henvises til baggrundsrapport /12/. Yderligere er der udarbejdet en rumlig model for marsvin i undersøgelsesområdet. Dvs., at der er udarbejdet plots, der viser tætheden af marsvin i et snit gennem havmølleparken og dens omgivelser i et breddegrads- og længdegradsprofil. Disse plots bygger på data fra tidligere surveys og data fra de aktuelle surveys i forundersøgelsen med det formål at sammenligne udbredelsen af marsvin fundet ved surveys i og i Resultater og konklusion Marsvin Ved de 4 surveys udført i forbindelse med forundersøgelsen er der fundet tætheder af marsvin på mellem 0,146 og 1,798 dyr/km 2. Ved alle surveys (10 tidligere og de 4 i forundersøgelsen) er der regelmæssigt fundet en gennemsnitlig tæthed for marsvin på 0,5 og 1 i undersøgelsesområdet. Det skal dog understreges, at flere af de tidligere surveys var designet til at dække større områder af Nordsøen, hvorfor direkte sammenligning skal foretages med forsigtighed. En tæthed på 0,5-1 er over gennemsnittet i det meste af Nordsøen og Østersøen. Det er fundet, at marsvin lever i områder med relativ stor påvirkning af vand fra floderne. Det er endvidere fundet, at der er en stigende tæthed af marsvin i den østlige del af Horns Rev og i Slugen, se efterfølgende figur I den vestlige del af Horns Rev er tætheden af marsvin ikke så stabil. Nærmere kystarealerne øst for Slugen sker der igen et kraftigt fald i tætheden. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 50

53 Ved sammenligning af surveyene udført i og i ses det, at samme tendens er fundet både ved de tidligere surveys og ved forundersøgelsen, dvs. høj tæthed af marsvin i den østlige del af revet og i Slugen samt en lavere, mere ustabil tæthed i den vestlige del. Der er dog ved både et fly- og et skibssurvey i august 1999 fundet høje tætheder på den vestlige del af Horns Rev, men det er kun konstateret denne ene gang. Tætheden af marsvin omkring Horns Rev kan ses af figur Data fra de tidligere surveys og surveys i forundersøgelsen danner baggrund for figuren. Hvad angår data fra forundersøgelsen er der kun medtaget observationer inden for de 300 m effektiv bredde, hvilket gør dataene mere pålidelige Phocoena phocoena Density per km Figur 3-29 Gennemsnitlige summerede tætheder af marsvin fundet ved tidligere surveys og surveys i Området med høj tæthed af marsvin er ca km og er beliggende umiddelbart nordøst for området for den planlagte havmøllepark, fortrinsvis i det dybere vand i Slugen. I den vestlige del af Horns Rev er der også fundet relativ høje tætheder af marsvin, specielt i sommerperioden, men antallet af surveys gennem sommerperioden er for begrænset til, at det kan konkluderes, at det er et normalt fænomen. Der blev i august 1999 og i sommeren 1994 observeret kalve i undersøgelsesområdet, men uden for det planlagte havmølleparkområde. Det formodes derfor, at undersøgelsesområdet regelmæssigt bruges som yngleplads. Der er ved 2 surveys fundet en høj koncentration af marsvin i det samme område på den vestlige del af Horns Rev. Det vil dog kræve yderligere undersøgelser at sige noget mere præcist om det vestlige områdes anvendelse som yngleplads. Sæler Der er kun observeret få sæler i det undersøgte område. I det undersøgte område er der kun én hvileplads - nogle små sandbanker ca. 1 km vest for Blåvand Huk. I det tilstødende Grådyb tidevandsområde øst for Skallingen og Fanø er der adskillige vigtige hvilepladser, især øst for Skallingen. Det formodes, at sælerne herfra trækker nord på til Horns Rev-området om vinteren. Enkeltindivider af sæler er observeret i sur- Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 51

54 veyene i forundersøgelsen, men det formodes, at størstedelen af sælerne trækker længere ud. Andre havpattedyr Af andre havpattedyr er der ved tidligere flysurveys observeret nogle få hvidskæving (Lagenorhynchus acutus), nogle delfiner og andre småhvaler. Disse er alle fundet spredt omkring den planlagte havmøllepark og kun i lille antal. Det kan dog være svært at artsbestemme dyrene fra fly, hvorfor observationerne må tillægges en usikkerhed. Det kan således summeres, at: Der er et område med høj tæthed af marsvin i den østlige del af Horns Rev og i Slugen. Et område på den vestlige del af Horns Rev anvendes muligvis som yngleplads for marsvin. Bestanden af sæler og andre havpattedyr end marsvin er meget lille i undersøgelsesområdet Landskabsforhold ved kysten Dette afsnit er en beskrivelse af kystlandskabet. Afsnittet er baseret på /16/. Generelt er det danske landskab stærkt præget af at være et istidslandskab. Indtil for ca år siden var størstedelen af Danmark dækket af is. Kun det sydvestlige Jylland var isfrit, da israndslinien strakte sig fra Flensborg til Viborg og videre til Bovbjerg Dyb. Hedesletterne i de isfrie områder blev dannet ved aflejringer af grus og sand og dannede bakkeøer, hvor smeltevandet ikke nåede op. Det landskabelige hovedtræk i det sydlige Jylland består herved i den østlige del af et morænelandskab dannet af den sidste istid, mens midtpartiet hovedsageligt består af hedesletter og bakkeøer, og mod vest findes marsken Vadehavet Vadehavet er den del af Vesterhavet, det ligger inden for de Frisiske Øer. Området kaldes Vadehavet, fordi store dele af det er tørt ved lavvande. Områderne kaldes også for vader. De Frisiske Øer De Frisiske øer er den række af små smalle øer, der strækker sig fra Hollands nordvestlige hjørne ved Den Helder til Ho Bugt ved Esbjerg. Der findes i alt 42 øer, hvoraf 10 af dem er hollandske, 27 er tyske og de sidste 5 er danske. De fem danske er Langli, Fanø, Mandø, Rømø og Jordsand. Vadehavet, marsken og dets kyster Den danske del af det Nordfrisiske Vadehav er et kulturlandskab med vekselvirkning mellem de flade jorde, den sparsomme bebyggelse og beplantningen samt menneskets Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 52

55 tilstedeværelse, fugle og dyr. Den menneskelige tilstedeværelse og indsats har været stærkt medvirkende til, at landskabet ser ud, som det gør, og tilstedeværelsen er måske endda en forudsætning for dets fortsatte eksistens Vesterhavskysten Bag kystens klitformationer nord for Blåvands Huk ligger den åbne ha store Kallesmærsk Hede. Kallesmærsk Hede anvendes i dag som militær skydeplads. Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn forvaltes af Oksbøllejren, der også er hjemsted for Hærens Kampskole. Offentligheden er tilladt færdsel i området med ganske få undtagelser. En vej fører tværs over heden til Vejers Strand, men kan - lige som store dele af området i øvrigt - være lukket en stor del af tiden i forbindelse med militære øvelser. Det militære skydeterræn strækker sig også ud i Vesterhavet vest for Kallesmærsk Hede, hvorfor stranden fra Blåvands Huk Fyr til stranden umiddelbart syd for Vejers ligeledes er militært terræn. Langs stranden hele vejen rundt ved Blåvands Huk Fyr domineres kystlandskabet af 20 m høje klitter, hvorfra der er udsigt over kyst- og havområdet. Klitterne på Skallingens vestside er forholdsvis lave i sammenligning med klitterne ved Blåvands Huk. På Skallingens læside ud mod Ho Bugt er der i tidens løb dannet et marsklandskab ved aflejring af slik, som med tidevandstrømmen transporteres ind gennem Ho Dyb Råstoffer Dette afsnit omhandler en vurdering af de råstoffer, som findes i selve havmølleparkområdet. Afsnittet er baseret på /6/ Opgaveafgrænsning Råstofindvindingen i Danmark består i havet af stenfiskeri, ral- og sandsugning. Råstofindvindingen på havbunden har en række geografiske afgrænsede indvindingsområder til rådighed. Hovedparten af områderne - de såkaldte overgangsområder - er udlagt med en tidshorisont på op til 10 år. Syd, øst og nordøst for havmølleparkområdet er der udlagt råstofindvindingsområder. Disse områder må ikke berøres af havmølleparken, således at der efterfølgende ikke kan indvindes råstoffer i området Beskrivelse af undersøgelsesprogram og anvendte metoder Undersøgelserne er foretaget ved en gennemgang af eksisterende baggrundsrapporter, som er udarbejdet i forbindelse med vurdering af råstofressourceområderne ved Horns Rev og de geofysiske/-tekniske undersøgelser for havmølleparken og kabeltraceen i Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 53

56 Resultater og konklusioner Indvindingen fra Horns Rev har udgjort ca. 4% af Danmarks samlede råstofindvinding. Ressourcemængden på Horns Rev vil med det nuværende indvindingsniveau først være opbrugt om knap 200 år. Råstofferne i havmølleparkområdet og kabeltraceen (Hvidbjerg Strand) er sand 1og sand 0, som er dels kvalitetssand og dels sand, der p.t er uegnet som ressource. Disse ressourcer vil ikke være tilgængelige i havmølleparkens levetid, men ligger heller ikke inden for de udlagte indvindingsområder. Det er primært grus og ral, der har været indvundet på Horns Rev, svarende til knap 90% af den årlige indvinding på Horns Rev. Sandforekomsterne i park- og kabelområdet er derfor af mindre værdi. Der er generelt en tendens til, at Horns Rev er blevet mindre attraktivt som indvindingsområde. Dette forhold har gjort sig gældende gennem de sidste 6 år. Hovedparten af indvindingsmængderne er blevet landet i Esbjerg Marinarkæologi Dette afsnit omhandler de udførte marinarkæologiske undersøgelser. Redegørelsen baserer sig primært på /2/. Marinarkæologien omfatter fortidsminder som stenalderbopladser samt vrag af skibe, der er mere end 100 år gamle, sejlspærringer samt løsfund mere end 100 år gamle m.v Opgaveafgrænsning I henhold til Naturbeskyttelseslovens 14 er marine fortidsminder fredet. Skov- og Naturstyrelsen har i deres høringssvar tilkendegivet, at der ikke er kendskab til de marinarkæologiske forhold i havmølleparkområdet, hvorfor der skal udføres marinarkæologiske undersøgelser. Der skal således foretages en registrering af og rekognoscering efter fortidsminder og vrag i anlægsområdet og kabeltraceen. Opgaven er løst efter Skov- og Naturstyrelsens retningslinier Beskrivelse af undersøgelsesprogram og anvendte metoder Undersøgelsesprogrammets omfang og indhold er løbende blevet diskuteret med Skovog Naturstyrelsen. Der har været følgende faser, som har haft indflydelse på belysningen af de marinarkæologiske forhold: Geotekniske undersøgelser (foretaget i forbindelse med designkriterier for havmølleparkfundamenter). Vurdering af de geotekniske undersøgelser. Rekognoscering efter fortidsminder og vrag i havmølleparken og kabeltraceen. Rapportering. Vurdering. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 54

57 Rapportering fra fiskerne ved Horns Rev. Rekognoscering efter fortidsminder og vrag i hovedforslagets kabeltracé ved land. I projektets indledende fase blev der foretaget geotekniske undersøgelser. Formålet med undersøgelserne var at beskrive jordarterne i havmølleparkområdet og kabeltraceen. Herunder blev der foretaget side-scan-sonar-optagelser, som registrerer genstande eller strukturer på havbunden (sonarkontakter). De geotekniske undersøgelser rapporterede således om et antal kontaktpunkter på havbunden, hvor der var registreret andet end sand, eller der var mindre områder, hvor sandet havde en anderledes struktur end omgivelserne. Skov- og Naturstyrelsen vurderede de geotekniske undersøgelser og de registrerede kontaktpunkter. Der blev herefter peget på 10 kontaktpunkter, der skulle besigtiges. Der blev af Nationalmuseet sendt dykkere ud for rekognoscering af kontaktpunkterne. I forbindelse med undersøgelsen af fiskeriet ved Horns Rev blev der udsendt spørgeskema og taget kontakt til et antal relevante fiskere. Fiskerne blev anmodet om at indberette eventuelle kendskab til positioner, hvor der kunne ligge vrag eller andet på havbunden. Yderligere blev de bedt om at indberette eventuelle fund i havmølleparkområdet. Der blev i havmølleparken registreret én position. Denne position er tilsyneladende sammenfaldende med den ene position fra de geotekniske undersøgelser. Positionen vil blive besigtiget efterfølgende - enten i forbindelse med manglende undersøgelser i kabeltraceen, se efterfølgende - eller i forbindelse med nye geotekniske undersøgelser. I forbindelse med de geotekniske undersøgelser blev der ikke foretaget besigtigelse af de sidste ca. 5 km af hovedforslagets kabeltracé ved land, da det anvendte skib ikke kunne gå nærmere kysten. Der skal efterfølgende iværksættes marinarkæologiske undersøgelser af den manglende del af kabeltraceen. Imidlertid er det endelige ilandføringspunkt ikke fastlagt, hvorfor det blev vurderet, at disse undersøgelser først skal igangsættes, når ilandføringspunktet er endeligt besluttet. Den sidste del af ilandføringskablet (ved den ilandføring, der senere vælges) vil blive besigtiget og afsøgt for vrag m.v. ved hjælp af dykkere. Se endvidere kapitel 7 for manglende oplysninger Resultater og konklusioner I Nationalmuseets rapportering /2/ blev det konkluderet, at der på besigtigelsestidspunktet ikke var synlige objekter eller strukturer på havbunden af kulturhistorisk interesse. Det var ikke muligt at lokalisere de objekter, der var registreret i forbindelse med de geotekniske undersøgelser. Det kan dog skyldes tilsanding af de eventuelle objekter, hvorfor der afsluttende konkluderedes, at der under anlægsarbejdet bør arbejdes under skærpet opmærksomhed ved de pågældende sonarkontakters positioner. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 55

58 Nationalmuseets rapport blev efterfølgende indsendt til Skov- og Naturstyrelsen, der i brev dateret 29. juni 1999 konkluderede, at der ikke skal foretages yderligere undersøgelser. Skov- og Naturstyrelsen indskærper, at opfordringen omkring anlægsarbejdet skal følges gennem instruks til gravemandskabet: Det anføres, at det af udbudsmaterialet til funderings- og kabelentreprenører fremgår, at der skal arbejdes med skærpet opmærksomhed ved de pågældende sonarkontaktpunkters positioner. Entreprenørerne skal redegøre for, hvilke foranstaltninger de vil gøre Rekreative forhold I dette afsnit beskrives de rekreative forhold i området. Baggrundsrapport /25/ ligger til grund for beskrivelsen Opgaveafgrænsning Ved etablering af havmølleparken på Horns Rev kan der ske en begrænsning i befolkningens muligheder for rekreative aktiviteter i området. Dette kan være aktiviteter som f.eks. jagt, fiskeri og sejlsport. Der fokuseres specielt på rekreative interesser på kysten Resultater og konklusioner Området er et populært sted for turister og for den lokale befolkning, og området anvendes i udstrakt grad til sommerhusområde, hvor en vigtig faktor er udsigten over havet, badestrandene og naturen. Strande I Blåvand Kommune er der 40 km god badestrand. 5 strande er tildelt det blå flag, herunder Hvidbjerg Strand. Også på Fanø er der store områder med badestrande. Udflugtsmål Hele kyststrækningen syd og nord for Blåvands Huk og på Fanø er unikke områder med gode muligheder for fremragende naturoplevelser. Her kan bl.a. nævnes observationer af det specielle fugleliv og liv af havpattedyr på de lavvandede områder og på de store sandbanker. Derudover tiltrækker Blåvands Huk - som det vestligste punkt i Danmark - og Blåvands Huk Fyr mange turister, bl.a. på grund af den storslåede udsigt over Nordsøen. Rekreative stier I Blåvand Kommune er der gode muligheder for at få adgang til naturen ved hjælp af anlagte rekreative stier. Der er planer om at udvide vandre- og cykelstierne o.l. langs de mindre trafikerede veje. På Fanø er der en cykelsti mellem Nordby, Sønderho og Rindby Strand, som er en del af det regionale netværk af stier. Derudover er der reserveret arealer til en udbygning af Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 56

59 stisystemet, og der er planer om at lave flere ridestier for at beskytte landskabet så meget som muligt. Fiskeri Fiskeri langs Skallingen og Blåvands Huk er meget begrænset på grund af strømmen, men der er etableret fiskesøer lidt længere inde på land. Også langs Fanøs vestkyst er fiskeri meget begrænset. Jagt Jagt i havmølleparkområdet i dag vurderes at være meget begrænset - primært på grund af afstanden fra kysten til havmølleparken. Sejlsport Sejlads i området omkring Blåvands Huk er begrænset på grund af strømforhold i området, der vanskeliggør sejlads. Også langs Fanøs vestkyst er sejlsport en meget begrænset aktivitet. Turisme Det dominerende erhverv i Blåvands Huk og på Fanø er turisme og aktiviteter afledt heraf. Turisme bidrager med en betydelig del til økonomien i Fanø Kommune og Blåvand Huk Kommune. Turismen er hovedsagelig forbundet med strandene og de naturlige feriesteder. For at bevare disse unikke områder er der implementeret planmæssige reguleringer og restriktioner omkring brugen af områderne. Konklusion På baggrund af foranstående kan det konkluderes, at der er mange rekreative interesser i områderne omkring Blåvands Huk og på Fanø. De fleste aktiviteter finder sted på land og ved kysten Sejlads I dette afsnit beskrives forholdene omkring skibstrafik i området omkring den planlagte havmøllepark på Horns Rev. Beskrivelsen bygger på baggrundsrapport /23/ Mulige effekter og opgaveafgrænsning Horns Rev er beliggende i et område, hvor der må forventes at være en del skibstrafik fra bl.a. færger, tankere, forsyningsskibe og fiskefartøjer. Denne beskrivelse af skibstrafik omhandler ikke fritidssejlads, som blev behandlet i afsnit 3.14, men beskriver udelukkende forholdene, som de er i dag med hensyn til den erhvervsmæssige skibstrafik. Risikoen for kollisioner behandles i kapitel Beskrivelse af programmet og anvendte metoder Data for skibstrafikken fra fragtskibe og færger er blevet indsamlet ved forespørgsler til forskellige havne: Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 57

60 Esbjerg. Hamborg. Bremerhaven. Oslo. Bergen. Gøteborg, hvor antallet af årlige ankomster og afgange fra disse havne er blevet benyttet som baggrund for at beskrive skibstrafikken. Data for fiskekuttere er baseret på oplysninger fra havneadministrationer og skibsnavigatører Resultater og konklusioner Havmølleparken placeres på Horns Rev på det ydre rev. Revet er markeret med bøjer for at sikre, at trafikken ledes enten: Syd om Horns Rev. Vest om Horns Rev. Nord om Horns Rev gennem Slugen, der adskiller det indre og det ydre rev. Sejlruterne ses af figur Figur 3-30 Sejlruterne omkring Horns Rev. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 58

61 Fragtskibe og færger Der sker en betydelig skibstrafik til og fra Esbjerg Havn. Det drejer sig om: Forsyningsskibe til offshore-industrien. Lejlighedsvis bugsering af borerigge. Skibstrafik i fast rutefart. Færger. Tankskibe. Skibstrafik fra Esbjerg Havn til havne i Norden og de Baltiske lande går fortrinsvis syd om Horns Rev, før de går nord over. Kun skibe med stedkendte navigatører vil i godt vejr gå gennem Slugen på vej mod nord. Af skibene mod nord vurderes det, at kun 5% af dem går gennem Slugen, mens de 95% går syd om Horns Rev, inden de går mod nord. Skibstrafikken mod den Engelske Kanal vil gå syd over efter afgang fra Esbjerg Havn. Det vurderes, at 60% af den totale skibstrafik af fragtskibe og færger vil ankomme fra eller have afgang mod syd. Skibstrafik fra de nordtyske havne mod Norden og de Baltiske lande vil, hvis de vælger denne rute frem for Kielerkanalen, passere tæt om den vestlige bøje ved Horns Rev. Trafikken fra den Engelske Kanal på vej mod Norden eller de Baltiske lande vil passere vest om Horns Rev. Fiskekuttere Der er 112 fiskekuttere af varierende størrelse i Esbjerg Havn. Det forventes, at de små kuttere vil have afgang og ankomst næsten hver dag, mens de større vil gå længere ud og derfor have færre afgange og ankomster pr. år. Det er vurderet, at ca. 80% af fiskekutterene vil sejle via ruter nord eller syd om Horns Rev, mens de resterende ca. 20% vil følge den sydlige rute mod den Engelske Kanal. Opsummering Figur 3.31 viser det årlige antal skibspassager på de enkelte ruter vist i figur Tallene i parentes er det estimerede antal af årlige skibspassager inklusive fiskekuttere. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 59

62 Figur 3-31 Årligt antal skibspassager på de enkelte ruter rundt om Horns Rev. Tallene i parentes viser det estimerede årlige antal skibspassager inkl. fiskekuttere. Det kan konkluderes, at der er en væsentlig skibstrafik i området omkring Horns Rev. I området i umiddelbar nærhed af Horns Rev - og dermed havmølleparken - er det primært fiskekuttere, der sejler Sammenfatning For at kunne vurdere de mulige miljøpåvirkninger af havmølleparken er der blevet foretaget en lang række undersøgelser af forholdene ved Horns Rev. Resultaterne af undersøgelserne er beskrevet i ovenstående samt i en række tekniske baggrundsrapporter. Forholdene i havmølleparkområdet kan beskrives i de fysiske forhold samt biologiske forhold De fysiske forhold Horns Rev er et relativt lavvandet område, der strækker sig vestpå fra Blåvands Huk ud i Nordsøen. Selve revet består af sand, grus, ral og sten med enkelte lommer med finkornet materiale. Sandlaget på havbunden er i havmølleparkområdet m tykt. Horns Rev danner den nordlige afgrænsning af det område, der er påvirket af udstrømning af ferskvand fra de tyske floder. Det betyder, at saltholdigheden er varierende, men lidt lavere end i den åbne del af Nordsøen. Samtidig er indholdet af næringssalte i vandet højere end i de åbne områder. Havmøller Horns Rev VVM-redegørelse 60