LOKALPLAN BOLIGER, FILIPPAVEJ MØLHOLM

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGER, FILIPPAVEJ MØLHOLM AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2003

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf Forsidebilledet viser Filippavej set fra nord mod syd.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...9 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...10 Servitutter...10 Lokalplanbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...18 Vedtagelse...20 Tinglysning...21 Bilag Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Tegninger til tilbygning... Bilag 3 Tegninger til tilbygning... Bilag 4 Tegninger til tilbygning... Bilag 5 Tegninger til tilbygning... Bilag 6 Tegninger til tilbygning... Bilag 7 Tegninger til eks. facade... Bilag 8 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Kortet er bindende. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag, uddyber og illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Så længe lokalplanen foreligger som forslag, gælder der midlertidige retsvirkninger for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, se afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. De midlertidige retsvirkninger gælder dog højst 1 år fra det tidspunkt, byrådet har offentliggjort lokalplanforslaget. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Herudover har byrådet ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde lokalplan, hvis man fx ønsker en offentlig diskussion om et projekt. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Aalborg Kommune 5

6

7 Redegørelse Nord SØ Filippavej Nørholmsvej Lokalplanområdets afgrænsning, mål ca. 1:4000. Luftfoto optaget år Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske om tilbygningsmulighed for den eksisterende rækkehusbebyggelse på Filippavej. Lokalplanen skal sikre, at området anvendes til boliger, tæt/lav bebyggelse, og skal herunder åbne mulighed for, at de 21 rækkehuse (Filippavej 23-63) kan udvides med en tilbygning til stuen mod vest. Bebyggelsen må kun opføres inden for de byggefelter, som lokalplanen fastlægger. September

8 Redegørelse Tilbygningen skal tilpasses de nuværende huse med hensyn til former, materialer og farver for at sikre det homogene udtryk, der kendetegner området i dag. Tilbygningen må kun opføres i 1 etage. På bilagene 3-7 fremgår det præcist af tegningerne, hvordan tilbygningen kan udformes til et af rækkehusene, Filippavej Lokalplanområdet Lokalplanområdet er beliggende i et boligområde i den sydvestlige del af Mølholm og afgrænses som vist på luftfotoet side 7. Lokalplanområdet er ca m² stort. Bebyggelsen fremtræder i dag som en homogen rækkehusbebyggelse i 1 etage med udnyttet tageetage, der fremstår med ydervægge i mokkafarvede teglsten og med mokkafarvede betontegl på taget. Vinduer og døre er malet i en dækkende, hvid maling, mens gavltrekanterne er malet i en dækkende, brændt gul farve. Sternkanter på rækkehuse og carporte er malet i en lys grå, dækkende farve, mens træværket på udhusene er malet i dækkende, brændte gule og orange nuancer samt en støvet grøn. Vejadgang til lokalplanområdet sker fra Nørholmsvej, hvor Filippavej er tilsluttet. Filippavej ender blindt med en vendeplads ved rækkehusbebyggelsen. Boligområdet har en åben, grøn karakter med træer langs vejen og store grønne græsarealer mod øst til friluftsaktiviteter. Forhaverne er fine velordnede græsplæner uden hegn, hvilket giver bebyggelsen et flot sammenspil med de grønne arealer mod øst. Bebyggelsen har et åbent og et tiltalende udseende. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet ligger i den sydvestlige udkant af Mølholm med tilstødende rækkehusbebyggelse mod nord og øst, mens der mod syd og vest ligger parcelhuse. Bebyggelsen er en del af et større boligområde med tæt/lav og åben/lav bebyggelse. Æblestien forbinder lokalplanområdet med Nørholmsvej mod syd, Gravenstenvej mod vest, Løvstikkevej mod nord samt de grønne arealer mod øst. Boligområdet omkring rækkehusbebyggelsen på Filippavej er fuldt udbygget. De omkringliggende grønne arealer er med til at give hele området et åbent og frodigt præg, hvor der er mulighed for at udøve fritidsaktiviteter af forskellig karakter. Området er forbundet af stier, der er fint afgrænset af ensartet hækbeplantning. 8 September 2003

9 Redegørelse Legepladsen og de grønne arealer er vigtige samlingssteder for beboerne i lokalplanområdet. Lokalplanens indhold Rækkehusbebyggelsen på Filippavej består af 7 ejerboliger og 14 andelsboliger samt et fælleshus på friarealerne øst for bebygglesen. Der er ikke tvunget medlemsskab af fælleshuset, men det er ønskeligt, at fællesskabet for rækkehusbebyggelsen yderligere styrkes. Lokalplanen giver mulighed for at opføre en tilbygning til rækkehusbebyggelsens haveside mod vest. Lokalplanen giver ikke mulighed for at boligantallet øges yderligere. Tilbygninger skal opføres i materialer, der respekterer den eksisterende bebyggelse med hensyn til murværk og vinduer. Tilbygninger skal være ens for hele området, dog kan der være mindre forskelle på vinduespartierne. Lokalplanen fastlægger materialer, som findes i forvejen inden for bebyggelsesplanen for Filippavej Tilbygninger vil være synlige fra stisystemet mod vest, men er næsten ikke synlige fra Filippavej. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område er beliggende inden for kystnærhedszonen, der er defineret som et 3 km bredt bælte langs de danske kyster. Ifølge planloven skal der redegøres for, hvordan planlagte bebyggelser og anlæg i denne zone vil kunne påvirke kysten visuelt. Inden for området giver lokalplanen ikke mulighed for at opføre bebyggelse, der er højere end den bebyggelse, der allerede er i området. Der er fra 1. sals højde visuel kontakt mellem fjorden og området, men den nye tilbygning må kun opføres i én etage. Det vurderes derfor, at fremtidig bebyggelse ikke vil påvirke kysten visuelt. September

10 Redegørelse Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde B2, Mølholm, blad B2, og er i overensstemmelse hermed. Bebyggelsesprocenten er udregnet for hver enkel ejendom, hvilket er højere end den fastsatte bebyggelsesprocent i kommuneplanen, men bebyggelsesprocenten for samtlige ejendomme og det tilhørende friareal overstiger ikke 25 %. Lokalplan Bebyggelsesplanen for området Filippavej er omfattet af lokalplan , hvori der bl.a. er fastlagt et byggefelt, som ikke rummer mulighed for de ønskede tilbygninger. Med den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves lokalplan inden for denne lokalplans område. Dette gælder dog ikke bestemmelserne om ejerlav i lokalplanens punkt 11, som fortsat skal være gældende. Skole og institutioner Skolebørn kan benytte Gl. Hasseis Skole, der ligger ca. 1 km sydøst for lokalplanområdet. I området er der flere daginstitutioner samt dagpleje. Kollektiv trafik Området betjenes af bybuslinie 3, der har endestation på Mølholmsvej. På Nørholmsvej findes ligeledes stoppested for rutebil. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er separatkloakeret. Området er omfattet af et fælles privat spildevandsanlæg indenfor kloakoplandsgrænsen for det offentlige spildevandsanlæg. Afledning fra det fællesprivate spildevandsanlæg sker til offentlige ledninger umiddelbart syd for området. Spildevand ledes til Renseanlæg Vest. Overfladevand ledes via grøfter og lergrav nord for området til Limfjorden. Jordforurening Aalborg Kommune har ikke kendskab til, om der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Renovation Renovation skal opsamles i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativ, se internetadressen: Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der kræves ikke tilladelse fra andre myndigheder end Aalborg Kommune til opførelse af den tilbygning, lokalplanen giver mulighed for. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Nedenfor er nævnt servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejder inden for lokalplanområdet. 10 September 2003

11 Redegørelse Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr.nr. 1 du, 1 dy, 1 dz, 1 dæ, 1 dø, 1 ea, 1 eb, 1 ec, 1 ed, Gl. Hasseris By, Hasseris. Dato: Vedr.: Uddybning af grøft og kloakledning. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Matr.nr. 1 du, 1 dy, 1 dz, 1 dæ, 1 dø, 1 ea, 1 eb, 1 ec, 1 ed, Gl. Hasseris By, Hasseris. Dato: Vedr.: Kloak-, fjernvarme-, vand- og elanlæg. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. September

12

13 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf Planbestemmelser Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. September

14 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at lokalplanområdets anvendelse til tæt-lav boligformål fastholdes, 1.2 at de eksisterende rækkehuse inden for lokalplanområdet kan udvides med tilbygninger, der er ens inden for hele området, 1.3 at bebyggelsens ensartede farve- og materialevalg fastholdes, 1.4 at boligområdets grønne karakter med ensartet hækbeplantning og åbne forhaver fastholdes, 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet er i byzone og forbliver i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Boliger som tæt-lav sammenhængende bebyggelse med tilhørende carporte og udhuse. 3.2 Transformerstationer Inden for området kan der efter Aalborg Kommunes nærmere godkendelse opføres mindre tekniske anlæg til kvarterets lokale forsyning. 4. Udstykning 4.1 Udstykning Området må ikke udstykkes yderligere. 1.5 at alléen langs Filippavej skal bevares med større ensartede vejtræer, 1.6 at fælles friarealer bevares til friluftsaktiviteter af forkellig karakter. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Gl. Hasseris By, Hasseris 1 du, 1 dy, 1 dz, 1 dæ, 1 dø, 1 ea, 1 eb, 1 ec, del af 1 ed samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. Rækkehusbebyggelsen set fra haven, hvor der kan opføres en mindre tilbygning. 14 September 2003

15 Planbestemmelser 5. Bebyggelsens placering og omfang For alle nedenstående bestemmelser gælder, at de fortrænger bygningsreglementets kap. 3 om højdegrænseplaner og bebyggelsens afstand til skel. 5.1 Beboelseshuse Beboelseshuse skal placeres inden for byggefelterne som det fremgår af Bilag 2, Arealanvendelse. Byggefelterne skal udfyldes helt. Højde: maks. 8,5 m Etager: 1 etage med udnyttet tagetage. Spids loft kan udnyttes som hems, dog ikke til natophold. 5.2 Tilbygning Ud over det eksisterende byggeri pr kan der for hver ejendom opføres en tilbygning på 15 m². Tilbygning skal placeres op ad den bygningsfacade, som på den enkelte ejendom vender ud mod haven, se Bilag 2, hvor der er indtegnet byggefelter samt Bilag 3-7, der viser plan, opstalt og vinduestyper. Tilbygning skal opføres med fællesmur i skel i forlængelse af eksisterende fællesmur i hele grundens bredde. Underkant af tag på eksisterende beboelseshuse skal flugte med underkant af tag på tilbygning. Højde: Maks. 1 etage. 5.3 Carporte/udhuse Carporte og udhuse ud mod vejen skal placeres inden for byggefelterne, som det fremgår af Bilag 2, Arealanvendelse. Byggefelterne skal udfyldes helt. Der kan opføres et mindre udhus i baghaven mod vest på maks. 5 m² inden for den anviste byggelinie, der fremgår af Bilag 2, Arealanvendelse. Byggefeltet måles fra baghavens vestlige skel ved Æblestien og 3 m ind på grunden. 5.4 Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenter er fastsat for den enkelte ejendom således: Matr. nr. 1 du: Maks. 55 % Matr. nr. 1 dy: Maks. 50 % Matr. nr. 1 dz: Maks. 60 % Matr. nr. 1 dæ: Maks. 60 % Matr. nr. 1 dø: Maks. 60 % Matr. nr. 1 ea: Maks. 60 % Matr. nr. 1 eb: Maks. 60 % Matr. nr. 1 ec: Maks. 50 % Matr. nr. 1 ed: Maks. 2 % Matr. nr. 1 ed har en bebyggelsesprocent på 2, hvilket giver mulighed for et mindre fælleshus til bebyggelsen inden for lokalplanområdet. Alle ovennævnte matr. nr. er inden for ejerlav: Gl. Hasseris, Hasseris by. 6. Bebyggelsens udseende Tilbygninger skal være ens inden for lokalplanens område. Der kan, som det fremgår af bilagene 5-7, vælges mellem tre typer vinduesopdelinger på tilbygninger og tre typer vinduesopdelinger på eksisterende bebyggelse se Bilag 8. På Bilag 5-7 er der vist tegninger af, hvordan tilbygningen skal udformes. Tegningerne er bindende, sådan at der kun må ske mindre afvigelser, hvor terræn- eller konstruktionsforhold gør det nødvendigt. 6.1 Tag på beboelse Tage skal fremstå symmetriske med 45º hældning og tagmateriale i mokkafarvede teglsten. Efter lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse gives grundejerforeningen en bemyndigelse i henhold til planlovens 21 stk. 1, til at administrere og dispensere fra bestemmelse 6.1. September

16 Planbestemmelser 6.2 Tag på tilbygning Tage på tilbygninger skal fremstå med 25º ligesidet taghældning og tagmateriale af sort tagpap med inddækkede trekantslister. Tagrender skal fremstå af metal som fx zink. Afvanding fra tilbygninger skal ske på egen grund. 6.3 Facader Facader på beboelsesbygninger skal fremstå som blank mur af mokkafarvede tegl. Der må ikke opsættes overdækning over indgangsdør. Efter lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse gives grundejerforeningen en bemyndigelse i henhold til planlovens 21 stk. 1, til at administrere og dispensere fra bestemmelse Vinduer og døre Døre og vinduer skal fremstå i de eksisterende størrelser med rammer og karme i træ eller aluminium eller en kombination af de to materialer. Rammer og karme på vinduer og døre skal fremstå i en dækkende hvid farve. Vinduer i taget mod gaden skal bevares i de eksisterende vinduesstørrelser. (78 cm x 98 cm og 78 cm x 140 cm). Hemsen må have maks. 1 vindue mod gaden af typen 78 cm x 98 cm. Der kan isættes maks. 2 vinduer mod haven af typen 78 cm x 98 cm, 78 cm x 140 cm og 78 cm x 180 cm. Vinduer på tilbygning skal udformes, som vist på Bilag 5-7. Der kan vælges mellem et rent vinduesparti i hele facaden mod vest eller med enkelte partier erstattet af isolerende fyldningspartier. Fyldningspartierne skal udføres med vandrette teaktræslister, som vist på Bilag 5-7. Vindue og dør mod vest på eksisterende bygning, kan udskiftes til et af de viste vinduespartier på Bilag 8. På tilbygningen kan der isættes 2 stk. tagvinduer. De skal i givet fald være af størrelsen 78 cm x 140 cm. Vinduer skal være placeret symmetrisk omkring tagryggen med et på hver side af tagryggen. 6.5 Mindre bygninger Carporte skal males i en lys grå, dækkende farve, mens træværket på udhuse og skure skal males i heldækkende, brændte gule eller orange nuancer eller en støvet grøn. Farveskift kræver en forudgående godkendelse af Aalborg Kommune. Efter lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse gives grundejerforeningen en bemyndigelse i henhold til planlovens 21 stk. 1, til at administrere og dispensere fra bestemmelse Gavle Gavle skal fremstå i træ malet med heldækkende brændte gule nuancer. Farveskift kræver en forudgående godkendelse af Aalborg Kommune. Efter lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse gives grundejerforeningen en bemyndigelse i henhold til planlovens 21 stk. 1, til at administrere og dispensere fra bestemmelse Ubebyggede arealer 7.1 Fællesareal Det fælles friareal på matr. nr. 1 ed må ikke bebygges yderligere. Området skal fremstå beplantet og befæstet, så det er egnet til opholds-, lege- og friareal. Der må ikke parkeres på fællesarealet. 7.2 Træer Der skal være større vejtræer langs Filippavej. 16 September 2003

17 Planbestemmelser 7.3 Forhaver Der reserveres areal til forhaver, ca. 5 m fra vejareal, hvor der ikke må opsættes såvel faste som levende hegn. Det befæstede areal skal bevares med kløversten. 7.4 Gårdhaver Hegn mellem gårdhaver skal bevares i træ malet med en dækkende grå farve. Efter lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse gives grundejerforeningen en bemyndigelse i henhold til planlovens 21 stk. 1, til at administrere og dispensere fra bestemmelse Hegn Der skal være levende hegn i form af ligusterhæk mellem ejendommene og mod de offentlige arealer mod nord, syd og vest. Der må ikke hegnes nærmere offentlig sti eller vej end 0,3 m. Efter lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse gives grundejerforeningen en bemyndigelse i henhold til planlovens 21 stk. 1, til at administrere og dispensere fra bestemmelse Halvmur i skel I forlængelse af en tilbygning, kan der opføres en halvmur på 1,6 m i højden og 1 m i dybden. Muren skal opføres i mokkafarvede tegl. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Veje og stier Filippavejs forlængelse skal fastholdes med et tværprofil bestående af: 1,5 m gangsti, 1 m rabat, 6 m kørebane og 0,5 m rabat. (set i kørselsretningen). Filippavej skal afsluttes med en vendeplads mod øst. 8.2 Parkering Der skal etableres mindst en parkeringsplads for hver bolig. 9. Tekniske anlæg 9.1 Kloakering Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skal separatkloakeres. 9.2 Forsyningsledninger Ledninger til vejbelysning, edb, telefon og tv skal fremføres som jordkabler. 9.3 Parabolantenner Der må ikke opsættes individuelle udendørs antenneanlæg, der er synlige fra offentlige veje, stier og fælles opholdsarealer. 10. Miljø 10.1 Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der anvises til miljøbeskyttelsesloven 21 og jordforureningslovens Grundejerforening Den hidtil gældende lokalplan regulerer grundejerforeningen. Ved nærværende lokalplans September

18 Planbestemmelser endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse ophæves lokalplan på alle punkter, på nær punkt 11 om ejerlav (grundejerforening), som er gengivet ordret herunder Lokalplan 's bestemmelser om grundejerforening (ejerlav) gengivet ordret Der skal oprettes et ejerlav med medlemspligt for samtlige ejere af grunde indenfor område A. Ejerlauget skal oprettes senest, når 25 % af de udstykkede grunde er solgt, eller når Aalborg Kommune kræver det. Ejerlauget skal forestå drift og vedligeholdelse af de i afsnit 5, stk. 5.1* nævnte veje og stier samt de i afsnit 9 stk ** nævnte fællesarealer. Ejerlaugets vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune. I forening med ejerlaug for omliggende områder skal det i stk nævnte ejerlaug forestå drift og vedligeholdelse af det i afsnit 3, stk ***nævnte område B. * Teksten refererer til stier og veje for lokalplanområdet. ** Teksten refererer til de fælles friarealer, der er for området, som ikke må udstykkes. ***Teksten refererer til de ejendomme der er med i de fælles friarealer, der er reguleret i lokalplan Boligområde vest for Mispelvej. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Der skal ikke oprettes flere boliger inden for lokalplanens område. De nedenstående bestemmelser tager sigte på genopførelse efter fx brand eller stormskade Parkering Før ny bebyggelse tages i brug, skal der etableres parkeringspladser i overensstemmelse med lokalplanens punkt Opholdsarealer Før ny bebyggelse tages i brug skal der etableres opholdsarealer i overensstemmelse med lokalplanens punkt Fjernvarme og antenner Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det er tilsluttet et kollektivt forsyningsanlæg for fjernvarme og et fælles antenneanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. 13. Lokalplan og byplanvedtægt 13.1 Lokalplan Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves alle bestemmelser i lokalplan , tinglyst den , inden for denne lokalplans område. Undtaget herfra er punkt 11 i lokalplan om ejerlav, som fortsat skal være gældende. 14. Servitutter Ingen servitutter aflyses. 15. Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af byrådet endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. 18 September 2003

19 Planbestemmelser Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og byrådet kender eventuelle indsigelser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. September

20 Planbestemmelser Vedtagelse 20 September 2003

21 Tinglysning Boliger, Filappavej, Mølholm September

22 Tinglysning 22 September 2003

23 Tinglysning Boliger, Filappavej, Mølholm September

24 Tinglysning 24 September 2003

25 Tinglysning Boliger, Filappavej, Mølholm September

26

27 Matrikelkort: Bilag 1 SIGNATURER: Lokalplangrænse Nord Ejerlav: Gl. Hasseris, Hasseris by AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:1000

28

29 Arealanvendelse: Bilag 2 SIGNATURER: Lokalplangrænse Byggefelt, tæt/lav bebyggelse Byggefelt, carporte og udhuse Byggefelt, tilbygning Byggelinie Fælles friareal Vejadgang Nord Lokalplangrænse følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:1000

30

31 Tegning til tilbygning: Bilag 3 Plan Eks. stue 2 x ovenlys x ovenlys Udvidelse Isoleret parti Bærende søjle Isoleret parti Nedløb Evt skodde Evt skodde Alle mål i mm AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:50

32

33 Tegninger til tilbygning: Bilag 4 Opstalt Velux 78x140 Der kan isættes 2 stk. tagvinduer på tilbygninger. Tagvinduer skal placeres symmetrisk omkring tagryggen med en på hver side. Tage på tilbygninger skal fremstå i sort tagpap med trekantslister. Alle mål i mm 2500 Udvidelse Snit hæng Udvidelse Evt velux Udvidelse UDVIDELSE Eks.stue EKS. STUE Udvidelse AALBORG KOMMUNE, TEKNISK FORVALTNING. DATO: MÅL: 1:50

34

35 Tegninger til tilbygning: Bilag 5 Facade mod vest, eksempel på vinduesparti i tilbygning Tagvinduernes placering i eksisterende tag er ikke bindende. glas/ evt isoleret fyldning glas glas glas/ evt isoleret fyldning Dør med glas Dør med glas Isoleret parti med foranliggende skodde AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:50

36

37 Tegninger til tilbygning: Bilag 6 Facade mod vest, eksempel på vinduesparti i tilbygning Tagvinduernes placering i eksisterende tag er ikke bindende. glas/ evt isoleret fyldning glas/ evt isoleret fyldning glas glas glas glas Isoleret parti med foranliggende skodde Å f AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:50

38

39 Tegninger til tilbygning: Bilag 7 Facade mod vest, eksempel på vinduesparti i tilbygning Tagvinduernes placering i eksisterende tag er ikke bindende. glas/ evt isoleret fyldning glas glas glas/ evt isoleret fyldning Dør med glas Dør med glas Isoleret parti med foranliggende skodde AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:50

40

41 Tegninger til eks. facade: Bilag 8 Facade mod vest, eksempel på vinduespartier i eks. bygning Alle mål i mm AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:50

42

43

44 Oversigtskort Nord 1: Lokalplanskabelon Aalborg Kommune