Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside:

Transkript

1 NYHEDSBREV UGE Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: JOURNALISTIK OG REDAKTION Danske Medier og Journalistforbundet drøfter presseetik Udvalgsarbejde om vejledende regler for god presseskik Danske Medier og Dansk Journalistforbund er blevet enige om at gennemgå de vejledende regler for god presseskik specielt med henblik på, om der er behov for at indarbejde sociale medier og online-spørgsmål i reglerne. De to organisationer har nedsat et udvalg, der frem til foråret 2013 skal vurdere, om de vejledende regler for god presseskik fortsat er tidsvarende og komme med forslag til eventuelle justeringer i forhold til sociale medier. Resultatet af udvalgets arbejde skal forelægges Danske Mediers redaktionelle udvalg og bestyrelse og Dansk Journalistforbunds delegeretmøde til april. Det er afgørende for de to organisationer, at det ikke er staten men medierne selv, der fastsætter reglerne for god presseskik. Arbejdet med de presseetiske regler er sat i gang, fordi reglerne ikke tager stilling til de etiske udfordringer fra de nye sociale medier og fra onlinemedier. Reglerne er senest justeret i forbindelse med gennemførelsen af Medieansvarsloven i Schibsted satser 175 millioner kr. årligt på digital vækst Koncernchef om Schibsteds digitale strategi Schibsted-koncernen, der er en af Nordens største mediekoncerner med aktiviteter i 27 lande, vil satse 175 millioner kr. årligt på digital vækst, skriver koncernchefen Rolv Erik Ryssdal i en kronik i Aftenposten. Koncernens omstrukturering omhandler to dele dels smertelige besparelser på i alt 400 millioner kr. inden 2015, dels en stor og offensiv satsning på det digitale område.

2 Han fremhæver, at et af Schibsteds mål er at sikre et finansieringsgrundlag for at kunne drive kvalitetsjournalistik i en digital tidsalder bl.a. gennem nye betalingsformer. Når læsere og annoncører bruger stadig mere tid og ressourcer på sociale medier, og den offentlige debat gradvis flytter sig til Twitter og Facebook, er det vigtigt at slås for kvalitetsjournalistikkens plads. Derfor må vi lave indhold, som er så godt, at folk er villige til at betale for det på de platforme, hvor de møder os, skriver Rolv Erik Ryssdal. Rolv Erik Ryssdal drøfter, hvordan kvalitetsjournalistik sikres i en ny medieverden på Danske Mediers konference Mediedagene 2012 den november. I diskussionen deltager også Berlingskes koncernchef Lisbeth Knudsen, og opponent er lederen af journalistuddannelsen på SDU, Peter Bro. Læs kronikken på Radio- og Tv-nævnet skal kunne forbyde fremme af terror i programmer Kulturministeren stiller lovforslag på baggrund af straffesagen mod ROJ TV Kulturminister Uffe Elbæk har sendt et lovforslag i høring, der skal sikre, at det er muligt at hindre radio/tv-stationer i at udsende programmer, der opfordrer til terrorisme. Forslaget lægger op til, at Radio- og Tv-nævnet kan kræve en registreret radio- og tv-foretagendes programvirksomhed indstillet, hvis en radio- eller tv-station med sin programvirksomhed fremmer terrorisme. Kulturministeren foreslår samtidig, at der lettere kan ske en domstolsprøvelse af en beslutning fra Radio- og Tv-nævnet om at indstille en stations virksomhed i sager om fremme af terror. Forslaget kommer i forlængelse af Københavns Byrets dom i en straffesag mod den kurdiske station ROJ TV i januar. Lovforslaget er til høring med frist til 8. oktober. Læs lovforslaget på Foto af topløs hertuginde offentliggøres SE og HØR udsender særtillæg med kongelige foto SE og HØR, der kalder sig Danmarks største sladderugeblad, har i denne uge dedikeret et helt særtillæg på 16 sider til foto taget i Sydfrankrig af den britiske prins Williams hustru Kate topløs. - Vores læsere elsker at følge med i de kendte kongeliges liv og efterspørger afslørende nyheder, der kommer helt tæt på. Jeg er derfor utrolig stolt over, at vi har fået rettighederne til at bringe de topløse billeder af Storbritanniens kommende dronning, som hele verden i øjeblikket taler om men som de færreste egentlig har set, fortæller SE og HØRs chefredaktør Kim Henningsen. 2

3 - Det ligger i SE og HØRs DNA, at vi skal underholde og tilfredsstille vores læseres nysgerrighed. Derfor er det altid relevant for os, når en hertuginde og kommende dronning af England er topløs og endda frivilligt viser bryster ud mod en offentlig vej, siger Kim Henningsen. Pressejuristen Oluf Jørgensen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger, at så vidt han er informeret, er der tale om paparazzibilleder optaget af hertuginden på privat område. - Det er klart ulovligt og kan ikke dækkes ind under ytringsfrihed, siger han til Politiken.dk Han siger, at det er den krænkende part, som kan kræve et fogedforbud. Derfor skal det britiske hof gå til fogedretten, hvis det vil kræve et fogedforbud i Danmark. Fogedretten i Nanterre i Frankrig har på begæring af det britiske hof fået nedlagt forbud mod, at det franske magasin Closer må offentliggøre eller distribuere billederne- ligesom magasinet skal udlevere de originale fotonegativer til det royale par. Billederne er bl.a. trykt i den irske avis Daily Star, hvor udgiveren umiddelbart efter fyrede redaktøren og truede med at lukke avisen. Desuden er de offentliggjort i blade i en række andre lande. Europas største journalistevent Fagfestival - melder udsolgt Godt deltagere til 70 sessions ved fagfestivalen november Europas største konference for journalister - Fagfestival - holdes i Odense november. Knap to måneder før konferencen kan arrangørerne - Dansk Journalistforbund - melde udsolgt. Der er kun få pladser ledige for studerende og enkelte dagsbilletter til mandagen. - Fagfestivals kendemærke er jo, at vi eksperimenterer, afprøver grænser og sætter egen formåen på prøve. Vi mener, at selvkritikken har for trange kår i medie- og kommunikationsbranchen. Det er en skam, fordi det er gennem selvkritikken og selverkendelsen, at man bliver dygtigere til sit fag. Ikke mindst journalister har brug for at granske sig selv og blive gransket. Refleksion over egen formåen er nødvendig for at forstå forandringerne og blive bedre, siger den ansvarlige for festivalen, DJs kommunikationschef Esben Ørberg. - Vi oplever nye spilleregler og store forandringer i vore klassiske faglige roller og funktioner. Vi kan ignorere forandringerne, søge at stoppe dem eller finde mulighederne i dem. På Fagfestival har vi fokus på mulighederne, bl.a. i forhold til digitalisering af indhold i såvel produktion som distribution, tilføjer han. Fagfestivalens program kan ses på 3

4 MARKED OG ØKONOMI Fynske Medier afskediger chefredaktør og marketingsdirektør Nedlægger 28 stillinger som led i sparerunde Chefredaktør Jan Kristensen og marketingdirektør Thomas Skouenborg Bentsen er blevet afskediget som led i en sparerunde på Fynske Medier, skriver Fyens.dk Indtjeningen fra annoncer er fortsat langt fra tidligere tiders niveau, og de seneste to måneder er den faldet yderligere uden udsigt til snarlig bedring. Det er baggrunden for, at Fynske Medier fredag har iværksat en spareplan, der betyder nedlæggelse af 28 stillinger. Afskedigelserne, hvoraf en stor del er gennemført sidste fredag, skal tilpasse Fynske Mediers omkostninger til et eller flere år med lav omsætning på dagblade, ugeaviser, vejvisere og radio. De nedlagte stillinger skal findes i hele virksomheden, som beskæftiger 580 medarbejdere. Ti af stillingerne skal findes i redaktionerne på Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Fynske Mediers udvikling og drift af online-aktiviteter, mobilapplikationer, produktion af reklamefilm, distribution og bogtryk er alle områder i økonomisk fremgang. Jan Kristensen, der var chefredaktør på Fyens Stiftstidende har gennem flere år været de trykte mediers repræsentant i Pressenævnet. Der skal nu udpeges et nyt medlem. Annoncenedgang fører til sparerunder En række mediehuse gennemfører sparerunder En kraftig nedgang i annonceomsætningen og i bladsalget over sommeren har betydet, at en række mediehuse har gennemført sparerunder, som indebærer afskedigelser. Inden for de seneste uger har blandt andre Berlingske, Herning Folkeblad, NordvestNyt, Fynske Medier, Nordjyske Medier, Folketidende og Politiken gennemført eller bebudet sparerunder. Nordjyske Medier skal spare seks millioner kr. på det redaktionelle budget. Det er den anden sparerunde i år. Det er første gang i de 15 år, jeg har siddet som chef, at vi har måttet gennemføre to sparerunder på et år, siger Nordjyske Mediers adm. direktør Per Lyngby til MediaWatch. Tidligere på året sparede Nordjyske flere redaktionelle stillinger væk. Det var dog færre end de ti, som er i spil nu. Herning Folkeblad afskediger to journalistiske stillinger. Det førte til en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Bladet adm. direktør og ansv. chefredaktør Alex Nielsen siger, at både bladsalget og det kommercielle salg ikke er på det niveau, det burde være. På Nordvestnyt har ledelsen orienteret samarbejdsudvalget om, at der er en sparerunde på vej, oplyser chefredaktør Mogens Flyvholm til Journalisten.dk Fynske Medier og Folketidende har netop gennemført afskedigelser. Læs herom på og 4

5 Politiken har indført ansættelsesstop, og Berlingske har gennemført flere sparerunder og har senest besluttet at udlicitere 19 grafikerstillinger i Berlingske Prepress i Holstebro til Riga og flytte andre 19 stillinger til Berlingskes trykkeri i Vonsild ved Kolding. Direktør i Danske Dagblades Forening og i Danske Mediers Arbejdsgiverforening Thomas Rønnow siger, at når især redaktionerne mange steder bliver ramt i sparerunderne, skyldes det, at der allerede er sparet så meget i andre afdelinger, at der ikke er mere at hente her. Bliver der plads til private medier i fremtiden? Danske Medier advarer mod, at de statslige medier styrkes under medieforhandlingerne Adm. direktør i Danske Medier, Ebbe Dal, advarer lørdag i Berlingske politikerne mod at styrke de statslige mediers økonomi og vilkår under de igangværende forhandlinger om et nyt medieforlig. - Skal statslige medier dominere det danske mediemarked i fremtiden eller skal det fortsat være muligt at drive private medier i Danmark, spørger Danske Mediers direktør. Han beskriver risikoen ved en styrkelse af især DR og derved en svækkelse af de private: Konsekvenserne af en udsultning af de private medier er alvorlige for det danske demokrati, idet langt hovedparten af den originale journalistik produceres af de private medier og de private medier er også et udtryk for den mangfoldighed, som er et kendetegn for et demokrati. Og de statslige stationer kan ikke løse disse opgaver tværtimod. Uden stærke private medier til at fodre public service-stationerne med ideer og indhold, bliver disse også svagere og en konkurrence mellem offentlige og private medier på lige vilkår vil styrke kvaliteten i indhold begge steder til gavn for alle danskere. Læs indlægget på Politikere vil se, hvad DRs kanaler koster DR nægter at give aktindsigt i budgetter for de enkelte kanaler Mediepolitikere ønsker at vide, hvordan DR fordeler de 3,5 milliarder kr. i licens mellem de forskellige radio- og tv-kanaler. Ønsket er fremsat, efter at DR har afvist at give MediaWatch aktindsigt i budgetterne for de enkelte kanaler, så offentligheden kan få viden om, hvad f.eks. DR Update, DR1, de enkelte radiokanaler koster i drift. Afvisningen sker med henvisning til, at DRs programvirksomhed og forretningsmæssige forhold er undtaget fra aktindsigt. I Storbritannien offentliggør BBC, hvordan licensmidlerne bruges på forskellige platforme og kanaler. Kulturminister Uffe Elbæk siger til MediaWatch, at han i forbindelse med de igangværende medieforligsforhandlinger vil se, hvordan der kan skabes gennemsigtighed i DRs prioritering af licensmidlerne. Spørgsmålet er rejst af medieordførerne for Venstre og Socialdemokraterne Ellen Trane Nørby og Mogens Jensen. 5

6 Forhandlingerne om et nyt medieforlig er så langt fremme, at et forlig måske kan indgås i den kommende uge. Norsk mobilannoncemarked langt fremme Den norske omsætning for mobile annoncer er langt større end den danske 120 danskere fik mulighed for at lade sig inspirere fra Norge, da Danske Medier holdt Mobile Media & Advertising konference. De norske medier har godt fat i annoncerne på mobilområdet, og omkring 70 procent af nordmændene har en smartphone. Det største mobilmedie i Norge er Verdens Gangs VG Mobil, der har 1,5 millioner brugere om ugen, og som forventer en omsætning på 50 millioner kroner på mobil annonceomsætning i Det fortalte Tina Rødahl fra norske Boost Communications på konferencen. Boost Communication rådgiver i netop mobil markedsføring og har blandt andet skabt mobilsites for FC Barcelona, Manchester City og andre store brands verden over. De andre store mediespillere på det norske mobilmarked er Dagbladet og Edda Media. Edda Media udgiver en række regionale og lokale medier. Til sammenligning med VG forventer de to medieudbydere at omsætte for henholdsvis 15 og 10 millioner norske kroner på mobilannoncering i Danske Medier vurderede det danske mobile annoncemarked til 30 millioner kroner i alt i 2011, og på konferencen var buddet fra Pernille Trolle Brøgaard, der er mobil produktansvarlig hos Eniro at omsætningen for 2012 vil være fordoblet. På trods af det er det danske marked stadig langt under det norske. Tina Rødahl præsenterede en top 10 over, hvad norske mobilbrugere benytter deres smartphone til. Top 3 er lokale nyheder, sport og vejret og på en fjerdeplads er pristilbud. Med andre ord er mobilbrugeres interesse for køb og tilbud stor. Det betyder, at der er gode muligheder i at udbyde kampagner, hvor der er et konkret tilbud eller andet element, der aktiverer brugerne. - På mobilen tager det i gennemsnit kun én dag at tage en købsrelateret beslutning, mens det for webbrugere tager syv dage, vurderede Tina Rødahl. LEDER Cookies og konkurrenceevne Danske medier skal have samme spilleregler som de globale giganter Fra en tredje plads til en 12. plads. Sådan er det gået Danmarks konkurrenceevne siden 2008 ifølge World Economic Forum. En af forklaringerne er, at Danmark ikke er god til at tiltrække udenlandske investeringer til innovation. Her ligger vi på en plads som nummer 52, mens vi stadig er på tredjepladsen, hvad angår en stærk teknologisk parathed. 6

7 Men også dén tredjeplads risikerer vi at sætte over styr, hvis ikke vi fra dansk side finder fodslag med i det mindste de andre EU-lande, når EU s såkaldte cookie-direktiv implementeres og håndhæves. Og hvis vi også kunne sikre ens spilleregler i forhold til globale giganter som Google og Facebook, ville meget være vundet. Men det kræver sammenhæng mellem ambitioner og handling. Cookies er en af den slags usynlige ting, der får tingene til at glide og internettet til at fungere. Cookies bruges til at indsamle statistik om, hvordan hjemmesider bliver brugt, til at huske adgangskoder, når man logger ind, så vi slipper for at huske på dem hele tiden, til at målrette reklamer til relevante brugere og meget mere. Cookies er en forudsætning for alt det (gratis) indhold, danskerne benytter sig flittigt af i hverdagen. Når en bruger besøger danske hjemmesider og møder en masse spændende indhold dér, er der jo nogen, der har været med til at finansiere det langt ude i værdikæden. Annoncører indrykker annoncer målrettet de rette brugere, hvilket har en værdi både for annoncøren, mediet og den enkelte bruger. Men gevinsten er usynlig for brugeren. Og vi ville for alvor først mærke den, hvis lovgivere gik så vidt som at kræve forudgående samtykke, altså en situation hvor man som bruger skulle acceptere hver enkelt cookie, som hjemmesiderne måtte sætte. Det danske EU-formandskab i første halvår af 2012 handlede i høj grad om EU's digitale indre marked. Store konferencer i Bella Center og fine taler om EU s konkurrencedygtighed. Cookiesagen er en konkret anledning til at få ambitioner og konkret handling til at mødes, ved at de danske myndigheder implementerer og håndhæver reglerne på samme vis som i de øvrige EUlande. Ved at sikre danske medier samme sæt af spilleregler som de globale giganter. Hvis vi pålægger danske medier skrappere krav, end hvad der gælder i andre EU-lande, dumper vi endnu længere ned ad listen. Og det er ikke til gavn for nogen. MEDIEVERDENEN Netavisen Kjerteminde Avis fremtid drøftes i bestyrelsen Chefredaktøren Sara Wiese Kristensen har opsagt sin stilling Bestyrelsen for Kjerteminde Avis vil i løbet af den nærmeste fremtid komme med en redegørelse for avisens fremtid, skriver chefredaktør Sara Wiese Kristensen i en artikel i avisen, hvor hun fortæller, at hun har valgt at opsige sin stilling som chefredaktør for netavisen. Kjerteminde Avis blev netavis 1.januar 2011 efter at den trykte udgave af avisen var lukket efter at være udkommet i 131 år. Sara Wiese Kristensen skriver, at hun fratræder af personlige årsager. - Jeg er utrolig stolt over avisens udvikling. De sidste tre måneder har vi sat den ene læserrekord efter den anden. Det skyldes udelukkende det team af engagerede, ambitiøse og professionelle medarbejdere, som avisen har, skriver den afgående chefredaktør. 7

8 Hun tilføjer, at avisen står i en særdeles stærk position, så både hun og bestyrelsen ser gode fremtidsudsigter for netavisen. Svenska Dagbladet deles i morgenavis og erhvervsavis Nedlægger sportsredaktionen og kompetencetester medarbejderne Et af Sveriges største dagbladet Svenska Dagbladet gennemgår en større omlægning, der indebærer, at avisen opdeles i en morgenavis og en erhvervsavis. Samtidig afvikler bladet sin sportsredaktion og vil fremover købe sportsstof eksternt formentlig hos Sportbladet, der ligesom Svenska Dagbladet udgives af Schibsted-koncernen. Omlægningen sker samtidig med, at der skal nedlægges 40 redaktionelle stillinger. Det er målet, at den tilbageværende medarbejderstab skal være meget digitalt orienteret, og derfor vil ledelsen gennemføre kompetencesamtaler med alle medarbejdere for at teste, hvem der har digitale kompetencer, skriver Resume.se. Læs Svenska Dagbladets beskrivelse af den nye organisation på UNGE OG MEDIER elever deltager i Skriv til Avisen 2012 Papiraviser er særdeles velegnede i undervisningen, siger professor i journalistik Henved klasser og elever er tilmeldt årets aviskonkurrence i uge 44, Skriv til Avisen, der arrangeres af Avisen i Undervisningen. Arrangørerne betegner det som et forbavsende højt tal i en tid med vigende oplag og øget fokus på digitale medier. - Men det giver god mening, siger lederen af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, professor Peter Bro. - Papiravisens ergonomi gør den særdeles velegnet i undervisningen. Det overskuelige format, de grafiske virkemidler og ikke mindst prioriteringen af stoffet tror jeg gør den populær blandt skolelærerne, tilføjer han. Undervisningskonsulent Aslak Gottlieb, Avisen i Undervisningen, har iagttaget, at de klassiske avisgenrer ved både mundtlige og skriftlige afgangsprøver i dansk fylder meget. - Sidste år var to ud af seks skriveoplæg i afgangsprøven fokuseret på journalistiske genrer. For lærere og elever er aviskonkurrencen en både motiverende og kvalificerende måde at gennemgå obligatorisk stof. 8

9 I 2011 gennemførtes en undersøgelse blandt avislæsende årige. Den viste, at målgruppen har en positiv attitude til selve mediet, men at den samtidig savner at blive opfattet som redaktionel målgruppe. Undersøgelsen kan findes på TENDENSER OG VIDEN Statsbiblioteket indscanner 32 millioner danske avissider Nye indtægtsmuligheder for aviser Statsbiblioteket går i begyndelsen af 2013 går i gang med at indscanne over 32 millioner danske avissider. Det vil give aviserne nye indtægtsmuligheder, da aviserne sidder på en guldgrube af historisk viden, som læserne gerne vil betale for. Det viser erfaringer fra både Norge og Danmark, hvor flere aviser har oplevet en omsætningsstigning efter at have suppleret den digitale avis med muligheden for arkivsøgning, oplyser Visiolink, der har specialiseret sig i at udvikle digitale løsninger til avismarkedet. - De nyeste tal fra vores arkiv-kunder har vist en flerdobling i omsætning på de digitale produkter. Samtidig er sidevisningerne i e-avisen i flere tilfælde steget med mere end 300 procent, når den er suppleret med arkivfunktion til smartphones, tablets og web, fortæller adm. direktør Jens Funder Berg fra Visiolink. Mange af de danske dagblades historie går tilbage til 1800-tallet, så det er et omfattende arbejde at indskanne de mange avisbøger og mikrofilm. Med en bevilling fra EU går Statsbiblioteket nu i gang med at digitalisere mere end 32 millioner avissider fra Statens Avissamling. Og det kommer aviserne til gode på to hovedområder. Dels bevares aviserne sikkert for eftertiden, dels får brugerne mulighed for historisk søgning. I første omgang er det kun Statsbibliotekets fysiske brugere, der får adgang til informationerne, men en række danske dagblade har vist interesse for at lægge deres arkiver online. Over hele Europa oplever vi, at vores aviskunder efterspørger arkivløsninger. Barrieren er, at det er dyrt i opstart, men når artiklerne først ligger online, kan det blive en god forretning, siger Jens Funder Berg fra Visiolink, der står bag arkivløsninger for bl.a. Politiken, Ekstra Bladet og norske Trønder Avisa, som har digitaliseret avisens arkiv med støtte fra Nationalbiblioteket i Norge. Trønder Avisa har digitaliseret samtlige 148 årgange - 12 mio. artikler - og gjort dem tilgængelige via en web-baseret tjeneste. Siden åbningen af "avishistorien.no" har et femcifret antal brugere anvendt arkivet. Videnskabelige artikler tilgængelige for alle Artikler om sundhed er de mest efterspurgte Alle videnskabsinteresserede kan nu på de lokale biblioteker låne videnskabelige artikler fra databaser, der rummer flere hundrede artikler, skriver Videnskab.dk 9

10 Statsbiblioteket satte et forsøgsprojekt herom i gang i maj, og siden er der bestilt videnskabelige artikler gange. Projektets løbetid er sat til et år, men af økonomiske årsager er der en begrænsning på bestillinger, og når den grænse er nået, stopper projektet. De mest søgte emner er sundhed på en klar førsteplads fulgt af samfundsfaglige emner, naturvidenskab, pædagogik og litteratur. Læs artiklen fra Videnskab.dk på Udfordrende mobilmålinger Flere data ønskes, men desværre ingen tekniske løsninger endnu Alle ved, at væksten i mobiltrafik på websites og apps nærmest er eksploderet over det seneste år. Men herefter ved man desværre ikke nær så meget om befolkningens mobilbrug, som man gerne ville, og som det er tilfældet på de andre medieplatforme. - Vi har gennem længere tid set på, hvilke løsninger der findes rundt om i verden og været i dialog med flere analyseudbydere. Men endnu har vi ikke fundet en brugbar løsning, der kan give os valide tal for det mobile medieforbrug, siger Marianne Bugge Zederkof, direktør for analyse og dokumentation i Danske Medier. Udfordringen er blandt andet, at det er svært at dokumentere brugen af mobile applikationer, der i stort omfang bruges på iphone. Apple blokerer nemlig for, at man kan registrere brugen på samme måde, som man kan på web. Samtidig offentliggør Apple ikke selv tal for deres kunders brug af applikationer. - iphone bruges af så mange, at det er meningsløst at give tal for mobil-brug uden at have iphonetal med i opgørelsen, siger Marianne Bugge Zederkof. Danske Medier/FDIM driver i dag en måling, der giver tal for brugen af mobilsites hos de enkelte medier, men da mange medier i stort omfang benytter sig af apps, giver målingen ikke et samlet billede af det mobile mediebrug, ligesom det ikke er muligt at kombinere måling af mobilbrug med webbrug. - Lige nu har vi ikke et konkret bud på, hvornår vi kan være klar med en samlet måling for mobil og web, men det har højeste prioritet hos Danske Medier, og vi håber derfor, at analysevirksomhederne snart kommer frem til en brugbar teknisk løsning, slutter Marianne Bugge Zederkof. Mobil annoncevækst skal skabes i samarbejde Annoncemarkedet skal udvikles i samarbejde mellem annoncører, bureauer og medier Hvordan kommer der mere fart på mobilannonceringen i Danmark? Det var et af de store spørgsmål på Danske Mediers konference om mobile medier og annoncering. 10

11 Udbredelsen af smartphones er stor. TNS Gallup vurderer, at mere end hver anden dansker har en smartphone. Til sammenligning var udbredelsen i procent. Så der er masser af brugere. Men alligevel er der endnu ikke for alvor kommet fart på markedet for mobilannoncering. Emnet blev debatteret mellem annoncører, mediebureauer og medier. Der var stor enighed om, at der er behov for tæt samarbejde mellem de forskellige aktører for at få udviklet løsninger, der virker og derved få dokumenteret mobilannonceringens værdi. - Skal mobilannoncemarkedet vokse i en fornuftig grad, kræver det samarbejde mellem de forskellige aktører i mediefødekæden. Men spørgsmålet er bare, om de, der har de gode cases, vil beholde dem for sig selv, spurgte Jeppe Munksnæs fra bureauet Isobar. En af de annoncører, der har haft stor succes med deres mobilannoncering er McDonalds, der med deres kampagne Coinoffers har fået aktiveret deres kunder og fået dem til at samle virtuelle mønter eller coins rundt omkring i landet med smartphones, hvorefter kunderne kunne bruge de indsamlede coins til at købe burgere i McDonald s restauranter. To gange spredte McDonald s af de såkaldte coins, som alle blev samlet op på folks mobiltelefoner. Kampagnen blev udviklet i et tæt samarbejde mellem reklame- og mediebureau og McDonalds. Joachim Knudsen, marketingdirektør hos McDonalds, vurderer, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt at samarbejde og ikke mindst at investere meget tid i den mobile udvikling. En af udfordringerne i at få mobilannonce-markedet til at vokse er, at der ikke er tilstrækkeligt med data, der dokumenterer danskernes brug af mobilen. Underdirektør Berit Puggard fra TNS Gallup oplyste, at der er flere mænd end kvinder, der i dag har en smartphone, men at forskellen er på vej til at blive udlignet. Samtidig er iphonebrugere mere aktive, når det gælder om at bruge den smarte telefon til andet end at tale i sammenlignet med indehavere af andre smartphonetyper. NYT FRA DANSKE MEDIER DR får konkurrence om radiopriser Nomineringer til Prix Radio Danmarks Officielle Radiopriser er offentliggjort DR får konkurrence om en række af priserne, når modtagerne af Prix Radio Danmarks Officielle Radiopriser offentliggøres i weekenden i forbindelse med Radio Days. I de fleste af de otte radiokategorier er privat drevne kanaler i år blandt de nominerede. Det gælder bl.a. Radio24syv, som har ti programmer nomineret i kategorien Årets Dokumentar/Feature. Desuden er Radio Klassisk, ANR, The Voice og NOVA fm på listen over de nominerede. Se hvem der er nomineret på JOB OG KARRIERE Direktør for digital forretningsudvikling i NORDJYSKE medier Uffe Hyldgaard får ansvar for digitale medieaktiviteter og akkvisitioner 11

12 Uffe Hyldgaard tiltræder 1. november 2012 en nyoprettet stilling som direktør for digital forretningsudvikling i NORDJYSKE Medier. Han får ansvaret for virksomhedens digitale medieaktiviteter og akkvisitioner. Den 46-årige Uffe Hyldgaard er oprindeligt uddannet civilingeniør fra DTU med speciale i projektledelse og har i sin karriere arbejdet med ledelse, online, innovation, marketing, lobby, netværk, salg, proces- og forretningsudvikling samt implementering af strategi. Han har erfaringer fra akkvisitioner, virksomhedssalg, opstartsvirksomheder og store virksomheder. Uffe Hyldgaard har beskæftiget sig med digital forretningsudvikling i alle afskygninger. Blandt andet i det amerikanske softwareselskab SAS Institute, luftfartselskabet SAS og som koncerndirektør hos Skandinaviens største online rejsesite Skandinavisk Rejsefeber. Fra 2000 til 2010 var han administrerende direktør og medejer af Valuesoft ApS et software- og IT-konsulent selskab, der blandt andet havde en række dagblade i Danmark og det øvrige Norden som kunder. Han solgte selskabet i Uffe Hyldgaard har senest været administrerende direktør i Philipson Wine ApS, som nu er Danmarks førende online vinfirma. Siden nytår har han arbejdet for sig selv som konsulent for virksomheder, der arbejder med software samt udvikling og salg af app s, og i det hele taget for virksomheder, der går online. KALENDER Danske Medier kurser & konferencer 4. oktober 2012 kl. 8:30-12:00 København Seminar: Online spil! Foreløbige erfaringer og forventninger! Spilmonopolet ophørte 1. januar Onlinespil nu udbydes af en række virksomheder, der er etableret i Danmark og har opnået de danske myndigheders tilladelse. Tilladelse kræver godkendelse fra Spillemyndigheden. Det digitale spilmarked har nu været i gang siden 1. januar 2012 og har åbnet for nye virksomheder, nye forretningsmodeller og nye alliancer. D Læs mere på og tilmeld dig på: 03/10/ /10/2012 Ugeaviskonferencen 2012 Hotel Koldingfjord, Kolding 04/10/ :30-12:00 09/10/ :30-12:00 Danske Medier Seminar : Online spil! Foreløbige erfaringer og forventninger! Horten, Hellerup Danske Medier Seminar: Rabatkuponer og social shopping Horten, Hellerup 12

13 31/10/ :00-15:00 Seminar: Fra trykt til online bagom et pionerprojekt - sådan overfører man magasiner til nettet Pressens Hus, København ANNONCER Fagfestival. Mediebranchens Roskildefestival deltagere, 200 medvirkende, 75 sessions, 36 timers viden, inspiration, netværk og fest. Odense den 11. og 12. november. fagfestival.dk Grafisk BAR inviterer til gå-hjem-møder om psykisk arbejdsmiljø Få inspiration til jeres arbejde med psykisk arbejdsmiljø, når Grafisk BAR holder gå-hjemmøder d. 27/9 i Ringsted, d. 2/10 i Horsens og d. 4/10 i Randers kl :30. Målgruppen er alle arbejdsmiljøinteresserede på medievirksomheder og i den grafiske produktion. Vi præsenterer materialer og eksempler på tiltag fra virksomhederne. Peder Johansen fra Center for Ledelse vil desuden fortælle om, hvilken rolle strategi kan spille for arbejdet med psykisk arbejdsmiljø. Deltagelse er gratis. Læs mere og tilmeld dig på KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Danske Medier, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: Se tidligere nyhedsbreve på: Skriv til redaktionen: Ansvarshavende redaktør, journalistisk direktør Christian Kierkegaard, ck@danskemedier.dk Ved annoncering i Nyhedsbrevet Danske Medier kontaktes: Markedschef Henrik Thøgersen på tlf eller ht@danskemedier.dk 13

14 Danske Medier Pressens Hus Skindergade København K 14