Forsøgs- og udviklingsprojektet i Gyngemosehallen

Transkript

1 18. februar 2015 Forsøgs- og udviklingsprojektet i Gyngemosehallen Evaluering og erfaringsopsamling 1. Indledning Denne afrapportering beskriver, hvordan forsøgs- og udviklingsprojektet er forløbet. Der er taget udgangspunkt i Gladsaxe Byråds intentioner, den organisatoriske ramme samt formål og mål for projektet. Der bliver redegjort for, hvordan der er arbejdet med opfyldelse af de politiske målsætninger, og i hvor udbredt grad de opsatte succeskriterier er nået. Der indgår derfor både status over aktiviteter, og giver et samlet billede af Gyngemosehallen. Status på hallens samlede aktivitetsbillede ses i bilag 1. Udtalelser i forbindelse med interviews med repræsentanter for udvalgte brugergrupper ses i bilag 2. Statistik over de faste folkeoplysende holdaktiviteter og foredrag ses i bilag 3. Lokale- og Anlægsfonden har udarbejdet evaluering af tre gymnastikhaller i Danmark, hvoraf Gyngemosehallen er den ene. Evalueringen vedlægges til orientering, bilag 4. 1.a. Byrådets intentioner med hallen Gladsaxe Byråd besluttede , Punkt 74, nedenstående elementer for formålet med Gyngemosehallen: Arealer til indendørs idræt for såvel foreningers medlemmer, herunder især gymnastikforeningers medlemmer som for ikke foreningsorganiserede borgere, der ønsker at dyrke idræt og motion. Gymnastik- og idrætshal for Enghavegård Skole. Udgangspunkt for motionsaktiviteter på de offentlige stier og veje. Fritids- og ungdomsklub med særlige muligheder for idræt og motion. Der skal søges opnået størst mulig fleksibilitet, så også fremtidige former for motion og idræt vil kunne udfolde sig i bygningen. Der skal søges et samspil med den nærliggende Gyngemose Park bebyggelse. Aktiviteterne skal indbyde borgerne i såvel Mørkhøj som i hele kommunen til i højere grad at dyrke motion. Forsøgs- og udviklingsprojektet blev sat i gang for at kunne indfri Byrådets intentioner med hallen. 1

2 1.b. Den organisatoriske ramme Der blev nedsat en styregruppe bestående af en repræsentant fra Folkeoplysningsudvalget, en repræsentant fra Foreningernes Idrætsråd i Gladsaxe (FIG), en repræsentant for Danmarks Idrætsforbund (DIF), en repræsentant for aftenskolerne, en repræsentant for klubområdet, afdelingslederen for Kultur, Fritid og Unge og idrætschefen for idrætsanlæggene. Styregruppen havde det overordnede ansvar for gennemførelsen af projektet og for at afstemme projektets indholdsmæssige kurs med det givne kommissorium. Styregruppen skulle desuden stå for den politiske forankring af projektet i de respektive baglande samt foretage den overordnede koordinering mellem de forskellige kommunale virksomhedsområder. Styregruppen har i perioden august 2012 til januar 2015 afholdt 9 møder. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe, en repræsentant for GIF Gymnastik, en repræsentant for fritidsklubben KLUBBEN, en repræsentant for Aftenskolernes Samarbejdsudvalg, idrætskonsulenten, idrætsanlæggenes aktivitetskoordinator og idrætschefen for idrætsanlæggene. Arbejdsgruppen skulle medvirke til den praktiske gennemførelse af projektet ud fra sin indsigt i og berøringsflade til målgruppen for projektet. Arbejdsgruppen skulle bidrage med praktisk viden til projektets gennemførelse og indgå i projektet på lige fod med øvrige parallelle interessenter. Arbejdsgruppen har i perioden august 2012 til januar 2015 afholdt 11 møder. 1.c. Forsøgs- og udviklingsprojektets formål og mål Projektets formål var at udvikle og afprøve nye foreningsformer, partnerskaber og organiseringer, så de politiske intentioner med byggeriet blev indfriet. Målgruppen for Gyngemosehallen var for såvel lokalområdet i Mørkhøj som for hele kommunen i øvrigt. Hallens aktiviteter skulle henvende sig til såvel foreningers medlemmer som ikke foreningsorganiserede borgere, der ønskede at dyrke idræt og motion. Det var projektets mål, at der skulle udarbejdes en profil for anvendelsen af Gyngemosehallen, hvor Byrådets intention om at skabe et anderledes tilbud til borgere og samtidig tilgodese gymnastikforeninger kunne implementeres. Der var ønsket at afprøve samarbejdsformer, partnerskabsmodeller med foreningslivet og at udvikle og afprøve forskellige strukturer med selvorganiserede grupper. Det var et mål, at der skulle afprøves modeller for, hvordan der kunne skabes partnerskaber eller lignende samarbejdsrelationer mellem forskellige interessenter omkring aktiviteterne i et idrætsanlæg. Disse modeller søges overført til andre relevante idrætsanlæg i Gladsaxe Kommune og stilles til rådighed for andre interesserede samarbejdspartnere, der kan have gavn af de indhentede erfaringer. 1.d. Evalueringsparametre Med fokus på projektets formål og mål blev der på den baggrund opstillet objektive evalueringsparametre, som angiver succeskriterierne: At der i løbet af forsøgsperioden indgås mindst tre aftaler og/eller partnerskabsaftaler mellem aktører i Gyngemosehallen. - Aftalerne/partnerskabsaftalerne skal: Være skriftliggjorte, 2

3 Bygge på forskelligt indhold, Afspejle hidtil u afprøvede tiltag/arbejdsformer for de involverede, og involvere forskellige deltagere. At der på baggrund af de indgåede aftaler og partnerskabsaftaler undersøges og beskrives, om der kan opsættes en eller flere modeller for disse aftaler/partnerskaber. At der i forsøgsperioden arbejdes med at organisere mindst to aktiviteter, der bygger på et samarbejde mellem to forskellige organisationsformer. 1.e. Dispensation fra Folkeoplysningsloven vedr. lokaleanvisningsbestemmelser For at kunne arbejde konkret med forsøgs- og udviklingsprojektet, skulle Gyngemosehallen tages ud af den fælles sæsonfordeling i to år. Ligeledes skulle de lokale retningslinjer for lokaleanvisning suspenderes og udlægges til ledelsen af Gyngemosehallen. I praksis betød det, at Gyngemosehallens timer blev fordelt afhængigt af, hvilke tilbud idrætsanlægget fandt attraktive for kommende brugere. Det understøttede mulighederne for at skabe et udviklingsmiljø og gav rammerne for at igangsætte forsøg. De politiske intentioner var at skabe rammerne for et gymnastikmiljø. Disse forhold gjorde, at kun få foreninger har haft tider i hallen. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget besluttede , Punkt 46, at søge Kulturministeren om dispensation fra Folkeoplysningslovens 53, der omhandler ministerens mulighed for at fravige lovens bestemmelser for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område. På baggrund af evalueringen i januar 2014, blev dispensationen ved ansøgning til Kulturministeren, forlænget frem til juni Brugergrupper Gyngemosehallen er en hal, hvor der er adgang med brikordning uden for den almindelige åbningstid. Den frivillige indsats har stor betydning og uden hvilken hallen ikke kunne drives med de nuværende forudsætninger. Der er flere måder at organisere tilbuddene på. Der er den kendte sæsonbaserede aktivitet, den korte varighed, frivillige i foreninger og aftenskoler, private udbydere og kommercielle udbydere. Hertil brugernes egen organiseringsform. Midt imellem er fitnesskorpset, som er en gruppe af frivillige, der fungerer som velkomstgruppe for nye bruger og som sparringspartner for idrætsanlægget. Fitnessfaciliteterne er i forsøgsperioden udvidet ved indretning af et areal (fritræningsområdet) i stueetagen med fleksible redskaber, der kan tages op og ned. Arealet kan også benyttes af selvorganiserede brugere og foreninger. Hallens indretning har betydet, at der ville blive mange og forskellige brugergrupper. En primær aktør både i forhold til aktiviteter og brug af faciliteterne har været GIF Gymnastik. Oplysningsforbundene FOF og GOF har også været en stor aktør og har bidraget væsentligt til hallens tilbud. Tidligt i forsøgsperioden viste det sig, at faciliteterne også var særdeles attraktive for Foxy Cheerleaders. Fritidsklubben KLUBBEN har været en mindre aktør i de fælles aktiviteter, men har haft særlige muligheder for at indarbejde idræt og bevægelse i deres dagligdag. De har brugt aktivitetsområderne og fitnesslokalet, hvor de børn, der har gavn af at bruge ekstra kræfter, har brugt fx løbebåndene. 3

4 Til brug for idrætsundervisningen har den nærliggende folkeskole, Enghavegård Skole, brugt faciliteterne. Gyngemosehallen er faglokale for Enghavegård Skoles idrætsundervisning. Enkelte andre kommunale skoler (Mørkhøj Skole og Grønnemose Skole) har også benyttet faciliteterne i mindre omfang. Dagplejere og børnehuse har haft mulighed for at bruge Gyngemosehallen. Børnehusene koordinerer, hvem der benytter hallen og hvornår, og ofte er 2-4 børnehuse i hallen samtidig. Der er enkelte private, der lejer sig ind i faciliteterne. Fysioterapien.dk, som har tilbud til alle, og Livs-appetit, der udbyder Zumba til seniorer. Brugerne af fitnesslokalerne er primært lokale borgere fra Gyngemose Parkvej eller fra andre steder i Mørkhøj. Det er en selvorganiseret brugergruppe, der udgør et stort aktiv for Gyngemosehallen. 3. Hvor langt er intentionerne opfyldt? Set i bakspejlet var det vanskeligt - stort set på samme tid - at projektere og bygge hallen og samtidig flytte fokus fra almindelig kendt og meget historisk betinget praksis til et mere forsøgsog udviklingsorienteret miljø. Det er i dag et faktum, at hallen med de mange aktiviteter og det anderledes indhold, har opfyldt de politiske intentioner, der var med Gyngemosehallen. Efterfølgende er intentionerne sat op mod den facilitet og de aktiviteter, der er i Gyngemosehallen i starten af a. Arealer til indendørs idræt for såvel foreningers medlemmer, herunder især gymnastikforeningers medlemmer som for ikke foreningsorganiserede borgere, der ønsker at dyrke idræt og motion. Projektering og udførelse af hallens indretning og udstyr er sket i tæt samarbejde med primært en gymnastikforening, GIF Gymnastik. De har haft særlige ønsker til både indretning og udstyr, og det meste har kunnet rummes inden for den afsatte økonomiske ramme. Der er i et meget tæt samarbejde skabt en facilitet, som bedst beskrives med ordene gymnastikmekka. Hallens samlede faciliteter har tjent som gymnastik- og idrætshal for Enghavegård Skole, og fritids- og ungdomsklubben har fået særlige muligheder. I forbindelse med etableringen af fritræningsområdet tog fitnesskorpset i samarbejde med idrætsanlæggene initiativ til at lave to workshops for fitnessbrugerne i brugen af det nye område, hvor 34 brugere deltog. Der er afholdt forskellige foredrag samt workshops i mødelokalerne. Løbegruppen, der tidligere har været tilknyttet huset, afholdt kort tid efter deres opstart en workshop i samarbejde med Bagsværd Atletik Club. Workshoppen var med fokus på inspiration til træningsmetoder, som kunne optimere løbetræningen. Tilbuddet blev også udbudt til andre interesserede, og omkring 20 deltog i alt. Derudover blev der marts 2012 afholdt workshop og foredrag i mindfullness og livsglæde i samarbejde med en privat udbyder, der også har udbudt Zumba, primært målrettet mod seniorer. 4

5 Foredrag og tre workshops og foredrag var tænkt som et sammenhængende tilbud. Der var meget begrænset deltagelse af 5-10 personer til både foredrag som workshops. GOF afholdt tre bevægelsesworkshops i efteråret 2014 uden stor tilslutning. Fitnesskorpset afholdt i samarbejde med FOF to foredrag med foredragsholder Henrik Duer. Foredragene var gratis for fitnessbrugerne, men blev annonceret bredt ud, så alle kunne tilmelde sig. Det blev to meget populære foredrag med over 100 deltagere til begge. Det blev derfor nødvendigt at flytte foredragene til andre steder, der kunne rumme så store deltagerantal. I december 2014 blev der i samarbejde med Gladsaxe Bibliotekerne indrettet et minibibliotek i Gyngemosehallen. Minibiblioteket har fået navnet Springreolen og er etableret som en del af vente- og opholdsområdet i Gyngemosehallen. Her kan forældre til ventende gymnaster samt andre interesserede læse i fagbøger om idræt og forskellige magasiner eller bruge de opstillede pc er eller tablets. Samspillet med boligområdet er primært sket ved de åbne arrangementer og gennem Gyngemosehallens fitness. Intentionen om, at hallen skulle være udgangspunkt for motionsaktiviteter på de offentlige stier og veje, er kun i mindre grad blevet virkelighed. Det har primært været motionsløbere, der har været i gang. Udbredelse af hallens aktiviteter og muligheder til borgere i hele kommunen har haft lidt svære kår, idet det kan være vanskeligt at finde plads til flere brugere. Aktiviteterne er simpelthen for attraktive. 3.b. Ønske om et anderledes tilbud til borgerne i forbindelse med deres valg af bevægelsesformer og organisering Intentionen om at skabe en facilitet, hvor der fx er fri adgang til aktiviteter uden medlemskab af forening sammenholdt med intentionen om, at foreningslivet samtidig skal have plads til de traditionelle træningshold i samme lokale, harmonerer ikke. Det er dog lykkes at skabe denne mulighed som parallelle aktiviteter i samarbejde med foreninger, hvor der er arbejdet med fx tilmeldingsformen. Hele fitnessaktiviteten og fritræningsområdet opfylder således den intention, der var om at skabe et anderledes tilbud. Generelt kan det siges, at hallen med de mange forskellige tilbud både i og uden foreningsorganisering er meget anderledes end de eksisterende tilbud i kommunen. En fremtidig struktur må tage højde for både frie og tilrettelagte tilbud. 3.c. Ønske om at tilgodese gymnastikforeningerne i området GIF Gymnastik og Foxy Cheerleaders har gennem hele forsøgs- og udviklingsprojektet udbudt traditionelle foreningstilbud. Deres kerneområder er derved blevet tilgodeset med bedre faciliteter til deres aktiviteter. GIF Gymnastik har 88 ugentlige timer tilsammen på rytmeområdet, motorikområdet og på springområdet. Disse ligger primært kl på hverdage samt enkelte tider i weekends. GIF Gymnastiks aktiviteter i Gyngemosehallen er rettet mod børn, unge og familier. De har således hold, der er målrettet far/barn for børn ned til 2 år og diverse spring- og gymnastikhold. De har både motionshold og konkurrencehold i springgymnastik. 5

6 Foxy Cheerleader har 11 ugentlige timer på motorikområdet. Disse ligger på hverdage og hver anden lørdag. Foxy Cheerleaders aktiviteter er rettet mod børn og unge fra 7 år. Mørkhøj Gymnastikforening har ikke ønsket fast tid i Gyngemosehallen i forsøgs- og udviklingsperioden. Mørkhøj Gymnastikforening er historisk set en motionsgymnastikforening primært for bredden. Lokalernes attraktion og foreningernes erfaring med brugen har gjort, at antallet af brugere er meget stort i de enkelte timer, og at faciliteterne udnyttes fantastisk godt. På enkelte tidspunkter er den faktiske benyttelse af aktivitetsområderne langt over 100 %. Det er et faktum, at foreningernes aktiviteter foregår side by side med hinanden og med de andre organisationsformer. Der er en forståelse for hinandens tilstedeværelse og også en anerkendelse af hinandens aktiviteter. Der opstår fortsat stor synergi. 3.d. Ønske om at understøtte den politiske vedtagelse vedrørende hallens funktionalitet og anvendelse Fleksibiliteten i de timer og faciliteter, der er i hallen, bliver til stadighed sat på prøve. Det er balancen mellem foreningernes og oplysningsforbundenes krav om/ønsker til tider. Denne balance harmonerer ikke altid med intentionen om en facilitet, der til stadighed er fleksibel for den enkelte borgers brug. Det kan betyde på sigt, at nye tiltag og fremtidige former for motion og idræt, som ikke tager sit udspring i en forening eller i et samarbejde med en forening, kan få svært ved at udfolde sig i Gyngemosehallen. 3.e. Ønske om at udvikle og afprøve forskellige strukturer med uorganiserede og selvorganiserede grupper En gruppe selvorganiserede brugere af huset sætter fokus på understøttelse af de selvorganiseredes aktivitetsfællesskab samt kommunikation til denne brugergruppe. Løbegruppen ønskede flere understøttende tilbud som fx arrangementer med eksterne løbekonsulenter, kostvejledere etc. og hold med specifikke formål fx. træne frem mod en ½-maraton. Løbegruppen er efterfølgende stoppet. Fitnessbrugere ønsker flere arrangementer for fitnessbrugerne som fx motivationsforedrag/workshop om træningsformer og aktiviteter, der udspringer af, at brugerne satte deres egen viden i spil, men der er brug for hjælp til at understøtte dette. Det er et ønske for de selvorganiserede brugere, at der i endnu højere grad laves arrangementer og tiltag, der kan understøtte de selvorganiserede brugere af Gyngemosehallen. Brugerne ønsker selv at bidrage til disse arrangementer, men har brug for hjælp til at organisering af tilbud. Når der tilbydes aktiviteter for og med selvorganiserede brugergrupper, er kommunikationen ofte en udfordring. I løbet af projektperioden er hjemmesiden for Gyngemosehallen blevet løbende forbedret, hvor mange af aktiviteterne er beskrevet. Idrætsanlæggene har oprettet en facebookside til brugerne af Gyngemosehallens Fitness. De selvorganiserede fortæller, at de mangler information omkring tilbuddene i Gyngemosehallen. 4. Partnerskaber og samarbejdsaftaler Det var intentionen, at der efter forsøgs- og udviklingsperioden ville være forholdsvis klare definitioner på de forskellige samarbejdsformer. Nedenstående er en start, hvor det dog er væsent- 6

7 ligt at bemærke, at formen på et samarbejde og det aftaleforhold, der indgås, må være mindre afgørende end selve målgruppen og de aktiviteter, der skal samarbejdes om. Nærværende evalueringsskrivelse definerer: En partnerskabsaftale som en aftale mellem hallen og en eller flere aktører, hvor opgaven/aktiviteten er en større/længere varende opgave/aktivitet, som hallen/gladsaxe Kommune gerne vil have løst. En partnerskabsaftale er bekræftet ved en skriftlig aftale. En samarbejdsaftale som en aftale mellem flere aktører om en opgave/aktivitet, som for aktøren er af en vis vigtighed og hvor samarbejdet med hallen/kommunen alene er om haltid og evt. markedsføring. En samarbejdsaftale er bekræftet ved en bookingbesked. En aktivitet som en forenings egne kerneaktiviteter. En aktivitet er bekræftet ved en bookingbesked. Der er indgået partnerskabsaftaler med oplysningsforbundene FOF og GOF og samarbejdsaftaler med GIF Gymnastik. En mere dybdegående beskrivelse af nedenstående aktiviteter kan læses i bilag 1. Partnerskabsaftalen med oplysningsforbundene har haft målet at afprøve oplysningsforbundenes almindelige aktiviteter tilført mulighed for fleksibel tilmelding og betaling pr. gang. Partnerskabet har ikke haft udgangspunkt i enkelte aktiviteter, men i udvikling i forhold til nye organiseringsformer. Partnerskaberne har været organiseret således, at oplysningsforbundene har stået for gennemførelse af de forskellige hold, samt den faste tilmelding til holdene. Gyngemosehallen har stået for tilmeldingen til flex-pladserne, samt booking af lokalerne. Begge parter har lavet PR for holdene på hjemmesider samt i egne blade. Samarbejdsaftalerne med GIF Gymnastik har haft målet at afprøve aktiviteter til nye målgrupper. Der har været aktiviteter for børn med særlige behov, ventende forældre, idrætslærere og pædagoger, unge og børnefamilier. I samarbejdsaftalerne har organiseringen været således, at GIF Gymnastik har været hovedaktør på aktiviteterne, og Gyngemosehallen har stået for at finde ledige lokaler samt booking af disse. De frie rammer med opnåelse af dispensation fra Folkeoplysningslovens anvisningsbestemmelser har ifølge GIF Gymnastik og FOF og GOF betydet, at de er blevet motiveret til at kaste sig ud i nye projekter og dermed har givet mulighed for at udvikle og forny sig som forening eller oplysningsforbund. De påpeger dog, at dispensationen i sig selv ikke har haft betydning for de konkrete aktiviteter. De mener, det har været muligt at samarbejde omkring fleksibiliteten, og at en del af årsagen til det samarbejde er, at kommunen er gået i spidsen. Endelig mener de også, at selve faciliteten og dennes muligheder også har betydning for hvilke aktiviteter, der sættes i gang. De fine faciliteter giver lyst til at gå i gang og at afprøve nye initiativer. Det nævnes tillige, at muligheden for at samle mange aktiviteter i Gyngemosehallen og dermed skabe sammenhæng mellem tilbud, har været afgørende. Foreningerne nævner, at det er vigtigt, at der er fokus på, hvilke målgrupper et evt. samarbejde skal vedrører, da forskellige målgrupper stiller forskellige krav. Det er både i forhold til det træningsmæssigt faglige niveau, men også hvem aftaleparterne er. Det kræver et ekstra tæt samarbejde mellem kommune og forening/oplysningsforbund, når det er en særlig målgruppe, der er i 7

8 fokus. Mere konkret skal der indgå en kommunal aktør, der er tæt på aftalen, og som er involveret med visse koordinerende opgaver. Dette viser andre tilsvarende samarbejder i kommunen også. Hertil at markedsføring af tilbud og ambassadører for udbredelse af tilbud, er afgørende for tilslutningen. Foreningerne nævner, at Gyngemosehallens fysiske placering i forhold til offentlig trafik vanskeliggør, at der oprettes aktiviteter for særlige målgrupper. Specielt ældre har vanskeligheder med at komme til hallen. Det tværfaglige samarbejde opleves som svært at komme i gang med. På trods af interesse fra både forening og aftenskoler for at indgå de mere tværfaglige samarbejder med særlige målgrupper i fokus, er det forbundet med udfordringer. Arbejdet med specifikke målgrupper kræver ofte særlig viden som instruktør, så kvaliteten bliver høj. Det er sårbart, hvis det er foreningsbåret, da det er bundet op på enkelte personer med den særlige viden. 5. Ønske om at udvikle nye foreningsformer Der var i visionen også et ønske om at udvikle nye foreningsformer. Visionen var tænkt som en udvikling både af den kendte foreningsstruktur, men også ved opståelse af nye foreningsformer. Der er ingen tvivl om, at forsøgs- og udviklingsprojektet har været med til at foreninger, oplysningsforbund og hele idrætsområdet, skulle tænke på en anden måde også. Om der direkte er opstået nye former er svært at vurdere. Der er dog væsentlige eksempler på samarbejder: Bagsværd Atletik Club og løbegruppe samarbejde mellem etableret forening og en gruppe FOF foredrag og Fitness samarbejde mellem oplysningsforbund og selvorganiseret gruppe GIF Gymnastik og lærernetværk samarbejde mellem etableret forening og en folkeskole GIF Gymnastik og autistgruppe samarbejde mellem etableret forening og folkeskole GIF Gymnastik og fysioterapi samarbejde mellem etableret forening og privat aktør FOF og sundhedsplejen samarbejde mellem et oplysningsforbund og en kommunal instans. Der har i løbet af projektet ikke opstået andre situationer, hvor det har været relevant at arbejde fokuseret med andre foreningsformer. Der har været mange eksempler på, at det har været vigtigt at understøtte andre former for aktivitetsfællesskaber. Mange af de selvorganiserede brugere har - som det også er beskrevet tidligere - et ønske om at være en del af et trænings- og/eller aktivitetsfællesskab. Både i forhold til brugere i Fitness, løbegruppen, familier med ønske om at gå til aktiviteter sammen og også sammen med andre familier, er det vigtigt at understøtte disse fællesskaber. Det får de lokale borgere til at tage Gyngemosehallen til sig, selv om de ikke deltager i en foreningsaktivitet. De passer på huset, og holder øje med om der opstår uhensigtsmæssigt adfærd. 8

9 På denne måde bliver Gyngemosehallen udover at være et hus med et stærkt foreningsliv, også et knudepunkt for et aktivitetsfællesskab, der skaber en lokal forankring af faciliteten. Et konkret eksempel på ejerskabet til faciliteten er en bruger, der (af sig selv) ikke kun ryddede op i fritræningsområdet, men organiserede de forskellige rekvisitter, så fremtidig oprydning ville være lettere for alle. Der er ingen tvivl om, at der er opstået andre former for fællesskaber, som har bidraget til husets aktive udstråling og atmosfære. 6. Profil struktur og organisering Der er i foråret 2014 lavet en opgørelse over de faste brugere af Gyngemosehallen, se bilag 3 Opgørelsen af brugerne i Gyngemosehallen er udelukkende et udtryk for, hvorfra brugerne kommer samt aldersfordelingen. Tallene viser, at der er sket en lokal forankring af Gyngemosehallen, og også at brugerne dækker hele Gladsaxe Kommune. Derudover trækker især GIF Gymnastik mange medlemmer fra andre kommuner. Flere af brugere deltager flere gange om ugen, og tallene kan derfor ikke sige noget om belægningen/belastningen af hallen. Beskrivelse af de igangsatte aktiviteter i forsøgs- og projektperioden, bilag 1, giver et godt billede af, hvilken profil Gyngemosehallen har fået gennem projektet. Gyngemosehallen er et åbent hus, der er til for borgerne. Her kan man komme ind og dyrke idræt på de hold, der er udbudt, i fitnesslokalet samt på fritræningsområdet, næsten når man ønsker det. Hallen kan også benyttes til omklædning for træning udendørs. Der er skabt sammenhæng i tilbuddene, således at de kontinuerlige idrætstilbud i foreningslivet går hånd i hånd med mere fleksible træningstilbud. Her kan de selvorganiserede brugere få smagsprøver på aktiviteter. De kan derefter melde sig til faste hold i forenings- og aftenskoleregi, hvis de ønsker det eller fortsætte på egen hånd. Fritidsklubben KLUBBEN har oplevet, at flere af deres børn og unge har fået interesse for springgymnastik, og flere har meldt sig ind i GIF Gymnastik. Der er aktiviteter for alle aldre, og der er med stor succes sat fokus på familier, og deres mulighed for at dyrke idræt sammen. 7. Hovedkonklusioner De evalueringsparametre, der blev opsat for Gyngemosehallen og arbejdet med forsøgs- og udviklingsprojektet, skulle måles med følgende parametre, som alle er beskrevet opnået i forskelligt omfang i denne afrapportering: At der i løbet af forsøgsperioden indgås mindst tre aftaler og/eller partnerskabsaftaler mellem aktører i Gyngemosehallen. - Aftalerne/partnerskabsaftalerne skal: Være skriftliggjorte, Bygge på forskelligt indhold, Afspejle hidtil u afprøvede tiltag/arbejdsformer for de involverede, og involvere forskellige deltagere. 9

10 At der på baggrund af de indgåede aftaler og partnerskabsaftaler undersøges og beskrives, om der kan opsættes en eller flere modeller for disse aftaler/partnerskaber. At der i forsøgsperioden arbejdes med at organisere mindst to aktiviteter, der bygger på et samarbejde mellem to forskellige organisationsformer. Gyngemosehallen har gennem projektet udviklet sig til at være et åbent hus, der er til for borgerne. Der er ingen tvivl om, at det har været givende med en forsøgsperiode. Der er i dag et helt nyt idræts- og bevægelsestilbud i Gladsaxe Kommune. Tilbuddet i Gyngemosehallen er fortsat under udvikling, og skal være det fremadrettet. I det øjeblik hvor hver aktør passer sig selv, vil det fælles tilbud i et eller andet omfang blive erstattet af traditionelle tilbud. Det vil igen betyde, at tilslutningen fra andre brugergrupper end gymnastik, vil falde fra. En fremtidig model for Gyngemosehallen skal derfor i sin struktur tage højde for at rammerne og organiseringen følger et udviklingsperspektiv og at det sker i tætte samarbejder. Alle aftalerne afprøver forskellige organisationsformer og aktivitetsindhold, som de involverede parter ikke tidligere har afprøvet. Succeskriterierne for partnerskabs- og samarbejdsaftalerne er derfor opfyldt. Derudover har det været et succeskriterium, at det blev undersøgt, hvorvidt der kunne beskrives eller opsættes en model for disse aftaler/partnerskaber. De forskellige former for samarbejde er defineret tidligere i denne afrapportering. Erfaringerne fra forsøgs- og udviklingsprojektet viser, at det er afhængigt af, hvad aftalen omfatter. Der er forskel på, om det drejer sig som om en særlig målgruppe eller organisering af en aktivitet, der er samlingspunkt for partnerskabet/samarbejdet. Gældende for alle aftaler er dog, at alle parter skal bidrage med noget og samtidig få noget ud af partnerskabet, for at sikre den optimale ejerskabsfølelse over projektet. Partnerne i de indgåede aftaler fortæller, at indgåelsen af disse aftaler har været med til at udvikle deres organisation. Det har også givet mulighed for at afprøve nye tilbud og tage andre initiativer. Både foreninger og aftenskoler har kastet sig ud i nye projekter, de ikke tidligere har prøvet af. Der er i samspil skabt rum for udvikling og fornyelse, som både foreninger og aftenskoler har grebet. Der er ikke opstået nye foreningsformer. Der er opstået mange forskellige aktivitets- og træningsfællesskaber på tværs af brugerne i Gyngemosehallen. Disse fællesskaber er kendetegnet ved, at det er lokale borgere, der ønsker at dyrke idræt, når det passer ind i deres dagligdag. De ønsker stadig at være en del af et fællesskab, hvor de kan få ny viden om træning eller hvor familien kan være en del af et større aktivitetsfællesskab. Erfaringerne fra forsøgs- og udviklingsprojektet viser, at der fortsat er et stort potentiale i at understøtte foreninger og aftenskoler i at udvikle sig selv til at rumme nye målgrupper, og udvikle nye fællesskabsformer. Ved at indgå et tæt samarbejde bliver det muligt at få fat i særlige målgrupper. Det er også en af vejene til at skabe bro mellem de selvorganiserede brugere og de faste foreningsbrugere. 10

11 Samtidigt er der stadig stort potentiale i at understøtte de selvorganiserede brugere, således at der opstår gode og sunde trænings- og aktivitetsfællesskaber. Dette er med til at skabe lokalforankring af faciliteten, og giver åbne faciliteter med tilbud til alle kommunens borgere. Evaluering er udarbejdet af: Idrætschef Holger Kortbek Aktivitetskoordinator Anna Valgreen Idrætskonsulent Pia Bagger Styregruppen for forsøgs- og udviklingsprojektet i Gyngemosehallen har den godkendt evalueringen med enkelte redaktionelle rettelser og følgende bemærkninger: - Evalueringen kunne med fordel have indeholdt en vurdering af aktivitetskoordinatorens betydningen for projektet. - Såfremt der havde været et reelt ønske om at give plads til den selvorganiserede idræt i Gyngemosehallen, kunne de fastlagte tider til disse brugere, med fordel have været fastholdt i en længere periode i forsøgs- og udviklingsprojektets projektperiode. - Uden for forsøgs- og udviklingsprojektets regi, kunne det have været interessant at have fået indblik i skolens brug af stedet. - Placeringen af en repræsentant fra Danmarks Idrætsforbund i projektets styregruppe synes ikke at have bidraget med erfaring eller kvalificeret projektet yderligere. - En perspektivering af evalueringen kan med fordel tage fat på, hvordan erfaringerne fra forsøgs- og udviklingsprojektet kan implementeres i kommunens øvrige idrætsfaciliteter. 11