Energibesparelser i statens kontorer og slotte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energibesparelser i statens kontorer og slotte"

Transkript

1 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

2 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 Udgivet af: Slots- og Ejendomsstyrelsen Februar 2010 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Slots- og Ejendomsstyrelsen Løngangsstræde København K Telefon ISBN: Elektronisk publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside:

3 Forord Dansk energipolitik skal imødekomme to store globale udfordringer: at imødegå den globale opvarmning og at skabe energisikkerhed. Regeringen har derfor i februar 2008 fremlagt et ambitiøst energiudspil frem mod år 2025, der omfatter en styrket energispareindsats i staten. Et af de helt store potentialer for besparelser ligger i energiforbruget i bygninger. Regeringen har derfor sat sig som mål, at der skal udvikles strategier for reduktion af energiforbruget i både nye og eksisterende bygninger offentlige såvel som private. Og så skal staten gå foran i indsatsen for at nedbringe energiforbruget. Som en del af finanslov 2009 blev det aftalt, at staten skal reducere sit energiforbrug med 10 pct. i 2011 i forhold til Desuden blev der afsat 10 mio. kr. til at synliggøre statens energiforbrug og udvikle generelle informations- og vejledningstiltag. Med virkning fra oktober 2009 er der udarbejdet et cirkulære for, hvordan ministerområderne skal reducere deres energiforbrug. I finanslovsaftalen for 2010 er der afsat 280 mio. kr. til energirenovering og vedligehold af statens kontorejendomme og slotte. Der er dermed et godt afsæt for energispareindsatsen i staten. Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer statens kontorejendomme og slotte og har et særligt ansvar for at gå foran i indsatsen. Som led heri har Slots- og Ejendomsstyrelsen arbejdet med løsninger, som skal forbedre incitamenterne til at foretage energibesparelser i staten, skabe et bedre vidensgrundlag om energibesparelser og et bedre beslutningsgrundlag for at gennemføre energiinvesteringer i staten. Jeg håber, at løsningerne kan være til gavn for en bred skare af ejendomsforvaltere og deres rådgivere i det offentlige såvel som i det private. Arbejdet med at nedbringe energiforbruget er kommet for at blive, og der ligger masser af opgaver forude. Vi vil med denne redegørelse dele vores foreløbige erfaringer og resultater med andre, som også ønsker at gennemføre energibesparende tiltag. Claus Hjort Frederiksen Finansminister

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Mål og strategi Energipolitiske målsætninger Finanslovsaftalen for Slots- og Ejendomsstyrelsens energistrategi Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Bedre data om energiforbrug og bedre styring af forbruget Rentabilitet Systematisk identifikation af rentable energiinvesteringer Energiinvesteringer integreres i vedligeholdelsesarbejderne Den teknologiske udvikling og viden om energieffektivitet Energioptimering af kontorejendomme under huslejeordningen Bedre dialog med lejere om energibesparelser Energioptimering af varme- og ventilationssystemer mv Energioptimering af tag og facade En særlig indsats i 2010 og Pilotprojekter Energioptimering af slotte og andre kulturejendomme Særlige forhold for slotte og andre kulturejendomme En særlig indsats i 2010 og Energioptimering af private lejemål og OPP-byggerier Hvad gør Slots- og Ejendomsstyrelsen for at realisere energibesparelser i private lejemål? Energimærker for privatejede bygninger Eksisterende private lejemål energitiltag Nye private lejemål Energioptimering i OPP-projekter Redaktionen er afsluttet februar 2010.

6

7 Kapitel 1. Mål og strategi 1. Mål og strategi Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer statens kontorbygninger og slotte og har et særligt ansvar for, at de statslige mål for energibesparelser nås. Slots- og Ejendomsstyrelsen har derfor med en ny strategi for energiarbejdet sat en række initiativer i værk, der skal muliggøre væsentlige energibesparelser i de kommende år Energipolitiske målsætninger I februar 2008 blev følgende konkrete reduktionsmål for energiforbruget lagt fast på kort og lang sigt 1 : Bruttoenergiforbruget reduceres med 2 pct. i 2011 ift Bruttoenergiforbruget reduceres med 4 pct. i 2020 ift Bruttoenergiforbruget omfatter det samlede energiforbrug i Danmark det vil sige både forbruget i den private sektor og den offentlige sektor, og herunder også både forbruget i stat, regioner og kommuner. Som led i aftalen om Finanslov for 2009 blev det besluttet, at staten skal gå foran og reducere sit energiforbrug med 10 pct. i 2011 i forhold til energiforbruget i Det vil kræve en betydelig indsats at indfri kravet om en reduktion af energiforbruget, da forbruget siden 2006 har været stort set uændret, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Krav til reduktion af det nationale energiforbrug MWh/år Samlet energiforbrug i staten Status quo Fremskrivning af energiforbrug med fastlagte besparelsekrav Kilde: EIS energistatistik (http:// /eis/statistik/statistik_public.aspx) samt egne beregninger 1 Den danske energipolitik i årene , Energistyrelsen Besparelsesmålsætningen omfatter energiforbrug til bygningers drift og energiforbrug til andre aktiviteter, herunder procesenergi (det vil sige energi, der anvendes i produktionsprocessen. Det kan være både køling og opvarmning, energi til computere og servere). Besparelsesmålsætningen omfatter ikke energiforbrug til transportformål. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

8 Kapitel 1. Mål og strategi Derfor er der taget en række nye initiativer i staten samt afsat flere midler til energiinvesteringer i de kommende år Finanslovsaftalen for 2010 Finanslovsaftalen for 2010 indebærer blandt andet, at der afsættes 280 mio. kr. i perioden til energirenovering og vedligehold af de bygninger, som Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret for. Finanslovsaftalen betyder, at staten gennem energirenoveringer og vedligeholdelsesprojekter kan styrke energispareindsatsen i de kommende år. De 280 mio. kr. fordeles med 180 mio. kr. til statens kontorejendomme og 100 mio. kr. til statens slotte og kulturejendomme. Der afsættes 90 mio. kr. i til at fremrykke vedligehold i statens kontorejendomme. Det vil sige vedligeholdelsesarbejder, som alligevel skulle være udført. Ved at fremrykke vedligeholdelsesarbejdet kan der samtidig gennemføres en række energiinvesteringer, som bliver rentable, når de udføres sammen med vedligeholdelsesarbejdet. Investeringerne i rentable energirenoveringsprojekter forventes at udgøre op mod 40 mio. kr. og finansieres gennem et huslejetillæg fra de statslige lejere, som til gengæld får en lavere energiregning. Desuden afsættes yderligere i alt 40 mio. kr. i til en særlig indsats i de kontorejendomme, som har et meget højt energiforbrug. Det vil sige ejendomme, som har energimærke F eller G. Det forventes, at der samtidig kan gennemføres rentable energiinvesteringer på yderligere op mod 10 mio. kr. Disse investeringer vil kunne finansieres gennem huslejetillæg. Indsatsen forventes at løfte bunden af statens kontorejendomme og reducere antallet af kontorejendomme med et meget højt energiforbrug (ejendomme med energimærke F og G). Endvidere integreres rentable energitiltag så vidt muligt i de vedligeholdelsesarbejder og genopretningssager, som allerede er planlagt gennemført med udgangspunkt i nuværende bygningssyn. Disse energitiltag vil også skulle huslejefinansieres. Endelig afsættes 100 mio. kr. til statens kulturejendomme. Heraf afsættes 50 mio. kr. til energirenovering af primært varme- og ventilationssystemer mv. og 50 mio. kr. til vedligeholdelse af tage og facader, hvor det samtidig er muligt at energiinvestere i fx efterisolering. Investeringerne vil reducere energiforbruget i statens slotte og kulturejendomme. Det er hensigten, at Slots- og Ejendomsstyrelsen også skal indgå aftaler om brugerfinansiering af energiinvesteringer i slotte og andre kulturejendomme, som modsvares af de besparelser, som brugerne får på energiregningen Slots- og Ejendomsstyrelsens energistrategi Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer en stor andel af de bygninger, som staten bruger og skal derfor yde en særlig indsats for, at staten kan nå de fastsatte energisparemål. 8 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

9 Kapitel 1. Mål og strategi Boks 1.1 Slots- og Ejendomsstyrelsens ejendomsportefølje Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer på statens vegne ca. 1,1 mio. m 2 kontorejendomme, der udlejes til statslige institutioner. Desuden indlejer Slots- og Ejendomsstyrelsen ca m 2 kontorlejemål hos private bygningsejere på vegne af statsinstitutioner. Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer også ca m 2 slotte og andre kulturejendomme på vegne af staten. Slots- og Ejendomsstyrelsen har fastlagt sin strategi ud fra en erkendelse af, at for at opnå flest mulige energibesparelser inden for de økonomiske rammer, skal indsatsen være baseret på: Dækkende og opdateret viden om energiforbruget i ejendommene Systematisk identifikation af rentable energitiltag, der integreres i vedligeholdelsesarbejder Brugerfinansiering af rentable investeringer samt en særlig indsats for løft af særligt energiineffektive ejendomme Strategien er centreret omkring nedenstående fem fokuspunkter, der samtidig er udtryk for en principiel rækkefølge i udmøntningen af strategien, således at tilvejebringelse af valide data er en principiel forudsætning for de efterfølgende fokuspunkter. Fokuspunkterne gennemgås mere detaljeret i de følgende kapitler. Data og måling af energiforbrug Valide data om ejendommenes el- og varmeforbrug og grundlæggende energimæssige forhold er en forudsætning for en effektiv indsats for energibesparelser både for lejer og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Derfor indhentes oplysninger om ejendommenes energiforbrug og der udarbejdes energimærker for styrelsens kontorejendomme, slotte og øvrige kulturejendomme. Endvidere indsamles energimærker for de private lejemål som grundlag for dialogen med de private udlejere om energibesparelser. For at forbedre kvaliteten af energiforbrugsdata etableres timebaseret elektronisk aflæsning af energiforbruget på alle styrelsens større ejendomme. På sigt forventes elektronisk aflæsning også etableret på de private lejemål, som Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer for andre statslige institutioner. Systematisk identifikation af energi tiltag Viden om de tekniske muligheder for at spare på energien er afgørende for at foretage de rigtige investeringer. Slots- og Ejendomsstyrelsen har udviklet og anvender systematisk værktøjer, der giver overblik over de mulige energitiltag for konkrete ejendomme. Værktøjerne kan anvendes for alle ejendomme under hensyntagen til bygningstekniske forhold, arkitektur og fredningsmæssige bestemmelser og findes tilgængelige for alle på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside. For at vurdere, hvilke tiltag, der bedst kan betale sig at gennemføre, det vil sige giver flest energibesparelser for pengene, er det samtidig nødvendigt at beregne rentabiliteten af tiltagene. Derfor anvendes et værktøj med et alment accepteret grundlag for beregning af ren- Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

10 Kapitel 1. Mål og strategi tabilitet i alle større energiinvesteringer. Dette værktøj er ligeledes tilgængeligt på styrelsens hjemmeside. Gearing gennem integration i vedligeholdelsesarbejderne Mens investeringer i energioptimering af ældre varme- og ventilationssystemer mv. normalt er rentable, er det sjældent, at energirenoveringer af bygningers tag og facade økonomisk kan hænge sammen, hvis de ikke gennemføres samtidig med andre vedligeholdelsesarbejder. Eksempelvis vil efterisolering af en facade normalt kun være rentabel, hvis den sker samtidigt med, at facaden alligevel skal sættes i stand. For at få flest energibesparelser for pengene er det derfor et centralt element i strategien, at energiinvesteringer så vidt muligt integreres i planlagte vedligeholdelsesarbejder. Det gælder både vedligeholdelsesarbejder i kontorejendomme og i slotte og andre kulturejendomme. Hermed opnås en gearing af vedligeholdelsesarbejderne således, at der oveni vedligeholdelsesmidlerne lægges investeringer i rentable energitiltag. I forhold til de private lejemål vil Slots- og Ejendomsstyrelsen også opfordre udlejerne til at gennemføre energitiltag sammen med vedligeholdelsesarbejder. Brugerfinansiering For at skabe sammenhæng mellem besparelsen ved lavere energiforbrug og udgifter til energitiltag, kan energiinvesteringer i statens kontorejendomme nu huslejefinansieres indenfor statens huslejeordning. Ved at huslejefinansiere udgiften til energitiltagene opnås flest mulige energiinvesteringer indenfor de økonomiske rammer, da investeringerne betales af de penge, der spares på energiregningen. Det er hensigten, at Slots- og Ejendomsstyrelsen også skal søge at indgå aftaler om brugerfinansiering af energiinvesteringer i slotte og kulturejendomme, som modsvares af de besparelser, som brugerne får på energiregningen. Også for de private lejemål, er Slots- og Ejendomsstyrelsen indstillet på en dialog med de private udlejere om modeller, der sikrer, at både staten og udlejeren får en fornuftig økonomi ud af energiinvesteringer. Løft af særligt energiineffektive ejendomme En del af statens ældre kontorejendomme er i relativ dårlig energimæssig stand, dvs. har energimærke F eller G. Selv med en målrettet indsats i forhold til varme- og ventilationssystemer mv. og særlig fokus på integration af energitiltag i vedligeholdelsesarbejder, vil det tage mange år at få alle ejendommene løftet energimæssigt. Derfor vil der blive gjort en særlig indsats for at energioptimere disse ejendomme. Indsatsen indebærer, at der gennemføres energiinvesteringer og vedligehold, også selv om der ikke er påtrængende vedligeholdelsesarbejder på de pågældende ejendomme. Herudover vil det ikke være et krav, at alle energiinvesteringerne er rentable. Det forventes, at de afsatte midler i Finanslovsaftalen vil føre til en betydelig reduktion af antallet af ejendomme i dårlig energimæssig stand. 10 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

11 Kapitel 1. Mål og strategi Udover de ovenstående fokuspunkter, der vedrører Slots- og Ejendomsstyrelsens ansvarsområder, vil styrelsen styrke dialogen med de statslige institutioner, som er lejere i statens ejendomme, om besparelsesinitiativer, som de statslige institutioner er ansvarlige for (f.eks. optimering af belysning, IT mv.). De statslige institutioners egen indsats er særlig vigtig for at nå målet om en reduktion af energiforbruget på 10 pct. i 2011 i forhold til energiforbruget i Den konkrete udmøntning af strategien er beskrevet i de følgende kapitler. I kapitel 2 gennemgås, hvordan der sikres bedre data, beregnes rentabilitet og hvordan energitiltag identificeres og systematisk indarbejdes i vedligeholdelsesarbejderne. Da der er forskel på, hvordan strategien udmøntes i henholdsvis kontorejendomme under huslejeordningen 3 og slotte og kulturejendomme, beskrives udmøntningen for kontorejendomme i kapitel 3, mens slotte og kulturejendomme behandles i kapitel 4. I kapitel 5 beskrives, hvordan strategien udmøntes i de private lejemål. 3 Slots- og Ejendomsstyrelsen administrer kontorejendommene efter reglerne i Vejledning for administration af den statslige huslejeordning. Vejledningen kan findes på Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

12 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer En vigtig forudsætning for en energispareindsats i statens bygninger er, at både lejere og Slots- og Ejendomsstyrelsen får bedre data om energiforbruget for at kunne dokumentere besparelser og identificere besparelsespotentialer. Desuden er det en væsentlig forudsætning for at gennemføre en energispareindsats, at den bygger på rentable energitiltag beregnet på et alment accepteret grundlag og at der er værktøjer til at identificere rentable energitiltag Klima- og Energiministeren har udstedt et cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Cirkulæret er udformet efter et rammestyringsprincip, hvor det i vidt omfang er op til det enkelte ministerium at beslutte, hvordan det vil indfri målet om reduktion af ministeriets energiforbrug med 10 pct. Cirkulæret indeholder en række nyskabelser, hvoraf dem, der har betydning for Slots- og Ejendomsstyrelsens indsats, er listet i nedenstående boks. Boks 2.1 Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner Det nye cirkulære rummer blandt andet en række nyskabelser: Hvert ministerområde skal reducere sit energiforbrug målt i kwh med 10 pct. i år 2011 i forhold til år 2006 Alle institutioner skal, hvor det er rentabelt, installere fjernaflæste målere for el, varme og vand Forbrug skal indberettes via fjernaflæste målere eller manuelt mindst en gang om året til en ny database for statens energiforbrug Energibesparelsestiltag og opnåede besparelser skal offentliggøres Statslige bygningsejere skal gennemføre alle rentable energitiltag Statslige institutioner skal stille krav om energieffektiv drift og vedligeholdelse i ejendomme, de lejer af private udlejere Statslige institutioner skal fremover stille krav til energiforbruget, når de lejer ejendomme af private udlejere Cirkulæret er trådt i kraft oktober 2009 og kan læses på: Bedre data om energiforbrug og bedre styring af forbruget Det er ministerierne, der er ansvarlige for at reducere deres energiforbrug målt i kwh med 10 pct. i år 2011 i forhold til år For at blive bedre til at rådgive ministerierne om energibesparelser har Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemført en undersøgelse af el- og varmeforbruget blandt lejerne i statslige ejendomme, hvor ejerskabet varetages af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Der viste sig betydelige vanskeligheder forbundet med at fremskaffe de ønskede oplysninger. Derfor har Slots- og Ejendomsstyrelsen sat sig som mål, at de statslige in- 12 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

13 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer stitutioner og Slots- og Ejendomsstyrelsen inden udgangen af 2010 får data om ejendommenes energiforbrug gennem fjernaflæste målere. Fjernaflæsningen omfatter el-, varme- og vandforbrug i alle større statslige ejendomme, dvs. både kontor- og kulturejendomme større end m 2 og på sigt også i de private lejemål, som Slots- og Ejendomsstyrelsen lejer til brug for statsinstitutionerne. Boks 2.2 Fjernaflæsning af energiforbrug Fjernaflæsning af energiforbruget i en ejendom foregår ved, at oplysninger om det forbrugte el, vand og varme indsamles på målere opsat i ejendommen. Umiddelbart efter sendes oplysningerne om det aktuelle forbrug til en centralserver. Serveren er forbundet med en hjemmeside, så ejer og bruger kan følge med i ejendommens aktuelle forbrug på timebasis (eller tilsvarende hyppige tidsintervaller). På den måde giver fjernaflæsning mulighed for at sammenligne det aktuelle energiforbrug med tidligere forbrug i ejendommen, samt hvor meget energi, der bruges i bygningen i forhold til andre bygninger. Energiforbruget vil blive aflæst på timebasis (eller tilsvarende hyppige tidsintervaller), fordi sammenligninger af forbruget på timebasis over døgnet er et væsentligt redskab til, at ejer og lejer kan identificere besparelsesmuligheder eksempelvis ved et meget højt natforbrug. Med fjernaflæsning kan Slots og Ejendomsstyrelsen fremover mere aktivt og med større detaljeringsgrad rådgive de statslige institutioner om besparelser og lejer får selv et bedre grundlag for at styre sit energiforbrug. Timebaseret fjernaflæsning giver også både Slots- og Ejendomsstyrelsen og lejer mulighed for umiddelbart at aflæse effekten af iværksatte energisparetiltag på energiforbruget. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

14 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Endelig kan lejer få en administrativ lettelse ved elektronisk aflæsning. For det første ved at den aktuelle acontobetaling erstattes af direkte forbrugsafregning per måned eller per kvartal. For det andet kan de statslige institutioners indrapportering af energiforbruget til forsyningsselskaber og Energistyrelsens databaser fremover foregå elektronisk. De statslige institutioner skal ved indrapportering af deres energiforbrug på Energistyrelsens databaser dokumentere, at ministerierne efterlever reduktionskravet på 10 pct. I øjeblikket sker indrapportering af energiforbruget typisk ved manuel forbrugsaflæsning. Ved fjernaflæsning af forbrugsoplysninger får staten derfor samlet set et bedre overblik over el-, varme og vandforbrug og mere valide data. Boks 2.3 Status for etablering af fjernaflæsning Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemfører i januar 2010 et udbud om etablering af fjernaflæsning på ejendomme over m 2. Det forventes, at de første bygninger får etableret fjernaflæsning medio 2010 og at fjernaflæsning er endelig implementeret ultimo Parallelt med dette arbejde indgår Slots- og Ejendomsstyrelsen - så vidt det er muligt - aftaler med de forsyningsselskaber, som allerede kan tilbyde fjernaflæsning om at modtage forbrugsdata for el, vand og varme. Der følger en selvstændig proces for etablering af fjernaflæsning hos statslige institutioner, som er lokaliseret i privatejede kontorejendomme med forventet start i For at adskille de energitiltag, det er lejers ansvar at gennemføre, og de energitiltag, det er ejers ansvar at gennemføre, vil Slots- og Ejendomsstyrelsen gerne adskille måling af lejers elforbrug og bygningens elforbrug. Det er muligt at adskille bygningens og brugerens elforbrug i forbindelse med nybyggeri og OPP-byggeri, samt ved gennemgribende ombygninger. Det foregår ved, at der oprettes én forbrugsmåler for selve ejendommens elektriske installationer (fx pumper, ventilation og grundbelysning), og en anden, som måler brugerens elforbrug (fx computere, lamper og serverrum). En sådan opdeling af forbruget giver mulighed for at afklare, om det er lejer eller ejer, der har ansvaret for at gennemføre energitiltag. I praksis er det kun muligt at opdele elforbruget, når der skal bygges nyt eller laves så store ombygninger i en ejendom, at elinstallationer nyetableres. Det skyldes, at en opdeling kræver, at elkablerne i hele ejendommen konsekvent adskiller bygningens og brugerens (lejerens) elforbrug. En sådan omlægning er så omfattende, at det normalt ikke er rentabelt at udføre i eksisterende bygninger. På længere sigt kan det vise sig muligt at opsplitte bygningens og brugerens elforbrug ved mobile målere, som kan opgøre forbruget hver for sig Rentabilitet For at afklare hvad der forstås ved rentable energitiltag, har Slots- og Ejendomsstyrelsen aftalt en beregningsmetode med Finansministeriet. 14 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

15 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Metoden bygger på de samme principper, som anvendes ved beregning af rentable investeringer generelt i omkostningsreformen - eksempelvis for nye it-anlæg. Helt konkret sker beregningen ud fra investeringskalkyler fra Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV). Ved denne type beregninger anvendes en diskonteringsfaktor, som er et udtryk for den værdi, en betaling har i dag i forhold til i fremtiden. Finansministeriet har fastsat diskonteringsfaktoren til 5 pct. Desuden tages der højde for, at energipriserne forventes at stige hurtigere end forbrugerpriserne (inflationen) i beregningsformlen. Slots- og Ejendomsstyrelsen har udviklet en rentabilitetsberegner, som ud fra disse forudsætninger kan beregne rentabiliteten af alle energitiltag. De eneste oplysninger, som er nødvendige, er: Levetid (eksempelvis for hulmursisolering) Årlig besparelse i kroner på investeringen (eksempelvis ved hulmursisolering af en ejendom) Initial investering (eksempelvis udgifterne til at gennemføre hulmursisolering) Rentabilitetsberegneren findes på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside: Figur 2.1 Slots- og Ejendomsstyrelsens rentabilitetsberegner Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

16 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer 2.3. Systematisk identifikation af rentable energiinvesteringer Det er ejers ansvar at udføre de bygningsmæssige energitiltag - det vil sige energibesparelser i varme- og ventilationssystem mv. og tag og facade. En af de store udfordringer er at identificere de rentable investeringer. For at kunne prioritere de mest rentable energitiltag anvender Slots- og Ejendomsstyrelsen systematisk energimærkerapporter og værktøjer, der giver overblik over de mulige energitiltag for konkrete ejendomme. Slots- og Ejendomsstyrelsen har fået udarbejdet energimærker for alle kontorejendomme under huslejeordningen og får udarbejdet energimærker for slotte og kulturejendomme, også selvom det ikke er et lovkrav. Endvidere indsamles energimærker 16 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

17 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer for de private kontorejendomme, som Slots- og Ejendomsstyrelsen lejer på vegne af andre statslige institutioner. Af energimærkerne fremgår typisk anbefalinger om energibesparelser på varme- og ventilationssystem eller andre tekniske anlæg med en tilbagebetalingstid på omkring 5 år eller mindre. Disse tiltag er generelt rentable efter formlen ovenfor. Effekten af anbefalingerne i energimærkerne er imidlertid ofte begrænset. Erfaringen er, at energimærkeanbefalingerne hæver energimærket med ét trin i to tredjedele af ejendommene. På den resterende tredjedel ændres energimærket ikke. Hvis Slots- og Ejendomsstyrelsen skal gennemføre mere ambitiøse energirenoveringer, som flytter ejendommen yderligere trin op på energimærkeskalaen, kræver det derfor en anden tilgang end energimærkerne. For at få et bedre grundlag for at vurdere, hvad der skal til, har Slots- og Ejendomsstyrelsen fået udarbejdet en række forslag til energirenoveringer af konkrete ejendomme. Her beregnes energibesparelserne ved at gennemføre anbefalingerne i energimærkerne, og derefter beregnes hvilke energitiltag, der skal til for, at energimærket flyttes flere trin 1. Figur 2.2 Beregnede energibesparelser på udvalgte ejendomme E kwh/m G G 250 F D E D D D 100 B B B C CC 50 A 0 Hestemøllestræde 4, Kbh (1859) Hestemøllestræde 6, Kbh (1902) Jomfruvejen 1 (1903) Østbanegade 83. Kbh (1930) Otto Mønsteds Gade 2 (1924) Marselis Boulevard 1, Århus (1943) Bygningens energimærke E E E E D C C C B C B B A A A Artillerivej 51, Kbh (1943) Strandgade 29, Kbh (1963) Lerchesgade 35, Odense (1977) Fremtidsvej 1, Søborg (1976) Banegårdspladsen 2, Brøndersl. (1976) Adgangsvejen 3, Esbjerg, (1984) Haderslevvej 45, Åbenrå (1933/1974) Nuværende energiforbrug Efter optimering af varme- og ventilationssystemer mv. Efter optimering af varme- og ventilationssystemer mv. samt energirenoveringer E CC D E E D B C C A B Skivevej 2, Holstebro, (1992) Blandt andet på grundlag af disse vurderinger af konkrete ejendomme har Slots- og Ejendomsstyrelsen fået udviklet en inspirationsliste til energirenovering, som anviser teknisk relevante energitiltag og beregner rentabilitet for de enkelte tiltag efter formlen i figur 2.1. Selvom inspirationslisten er udarbejdet på grundlag af data for kontorejendomme, kan den anvendes bredt under hensyntagen til bygningstekniske forhold, arkitektur og fredningsmæssige bestemmelser. Inspirationslisten er beskrevet i boksen nedenfor og findes desuden på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside: 1 Ejendommene er ikke repræsentative for de ejendomme, som Slots- og Ejendomsstyrelsen administrerer. Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

18 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Boks 2.4 Nyt værktøj: Inspirationsliste til energirenovering af eksisterende bygninger Inspirationslisten giver overblik over typiske energitekniske tiltag i bygninger. Den ejendom, som ønskes energioptimeret, kategoriseres ud fra fire parametre: Opførelsesår indenfor en byggeperiode, bygningstype (kompakt, spredt), vinduesareal (større eller mindre end 15 pct. af arealet) og ventilation (mekanisk eller naturlig). På grundlag af disse parametre fremkommer en række konkrete forslag til energitiltag, der giver energibesparelser. For hvert forslag til energitiltag giver værktøjet investeringsudgift, energibesparelse, levetid og rentabilitet. Rentabiliteten er beregnet ud fra rentabilitetsformlen anført i figur 2.1. For at gøre værktøjet lettere at bruge, er de rentable tiltag markeret med grøn. Gul baggrundsfarve indikerer, at tiltaget måske er rentabelt. Hvis rentabiliteten ikke er markeret (og tallet er negativt), skyldes det, at tiltaget ikke er rentabelt. Nedenfor vises det billede, som fremkommer, når man bruger beregningsværktøjet på parametrene som er vist ovenfor. Når parametrene er valgt fremkommer de energirenoveringsmuligheder, som er relevante for den pågældende bygningstype. Note: For teknisk isolering og cirkulationspumper er der tale om en stykpris for hele bygningen og ikke en kvadratmeterpris. Slots og Ejendomsstyrelsen anvender værktøjet til at udpege relevante energitiltag, der kan tilføjes til en planlagt byggesag og til dialogen med arkitekt og rådgiver, om hvordan bygningens energiforbrug kan nedbringes. Inspirationslisten giver et hurtigt overblik over hvilke energitiltag, der er rentable for en konkret ejendom og hjælper især til en hurtigere dialog med rådgivere og arkitekter om, hvilke energitiltag, der kan være relevante at bringe i spil i projekteringen af en vedligeholdelsessag. 18 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

19 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Slots- og Ejendomsstyrelsen ser stadig et udviklingspotentiale i bedre planlægningsværktøjer for energirenovering. Slots- og Ejendomsstyrelsen er derfor i samarbejde med Albertslund Kommune og Datea A/S og med økonomisk støtte fra Realdania ved at udvikle et andet it-værktøj, der på grundlag af detaljerede oplysninger om bygningens konstruktionsforhold kan give en mere sikker viden om mulige energirenoveringstiltag i en konkret kontorejendom. Værktøjet vil fx kunne give forslag til energitiltag, der vil kunne bringe en bygning fra en energimærkekarakter til en bedre. Værktøjet forventes færdigt i løbet af foråret 2010 og offentliggøres på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside Energiinvesteringer integreres i vedligeholdelsesarbejderne Der er meget få energirenoveringer af tage og facader, der er rentable, hvis de ikke gennemføres samtidig med andre vedligeholdelsesarbejder. Dette belyses med konkrete eksempler i boks 2.5. Boks 2.5 Beregning af rentabilitet ud fra merpris og totaludgift Rentabiliteten afhænger af, om et energitiltag gennemføres sammen med andre vedligeholdelsesarbejder. Ved hjælp af inspirationslisten kan to eksempler på energirenovering belyses. I den første situation skal der foretages en udskiftning af vindue eller belysningssystem eller lignende som led i det planlagte vedligehold. Udgiften til energitiltaget beregnes som merprisen ved valg af en energioptimeret løsning, frem for at erstatte det eksisterende vindue med et vindue i samme kvalitet, samt arbejdsløn og forlængelse af byggeperioden og de omkostninger, der følger heraf. I den anden situation er der ikke en vedligeholdelsesmæssig grund til at udskifte eksempelvis vinduer eller belysningssystemet. Her er udgiften derfor beregnet som totaludgiften til både indkøb af vindue i samme kvalitet, merudgiften ved en energioptimeret løsning og følgeomkostninger (som er udgifter til arkitekt, rådgiver, stillads, byggeplads mv.). Forskellen på rentabiliteten i de to situationer belyses i nedenstående tabel 2.1. Grøn farve viser, at investeringen er rentabel og rød farve (og et negativt tal), at investeringen ikke er rentabel. Gul baggrundsfarve indikerer, at tiltaget måske er rentabelt. (fortsættes på næste side) Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar

20 Kapitel 2. Nye rammer for energiinvesteringer og nye værktøjer Tabel 2.1 Investering, besparelse og levetid på typiske energitiltag, teknisk beregning Hvis der alligevel skal skiftes Hvis der ikke er planlagt arbejder, så er udgiften til energitil- vinduer, pumper mv., så er udgiften til et energitiltag lig taget lig med totaludgiften med merprisen ved en energioptimeret løsning: ter, energiudgift, følgeomkost- (som er vedligeholdelsesudgifninger) ved en energioptimeret løsning: Investering Besparelse Rentabilitet Investering Besparelse Rentabilitet kr./m 2 kr./m 2 kr. kr./m 2 kr./m 2 kr. Energioptimering af tag og facade Hulmursisolering ( mm isolering) Isolering af brystninger (hulrum under vinduer mv.) Skrå tage, efterisolering (250 mm isolering) Udvendig efterisolering/flade tage ( mm efterisolering) Nye vinduer med energiruder Nye energiruder, 2-lags Energioptimering af varme- og ventilationssystemer mv. Cirkulationspumpe udskiftes til A-mærket pumpe Etablering af energieffektivt belysningssystem Teknisk isolering (50 mm rørisolering, 100 mm isolering af varmtvandsbeholder) Eksemplerne er beregnet på grundlag af data for kontorejendomme, men samme forhold gælder også for slotte og andre kulturejendomme. Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemfører løbende bygningssyn, hvor behovet for udskiftning af tag og andre bygningselementer og behovet for maling, reparationer mv. vurderes. På grundlag af bygningssynene planlægges det løbende vedligehold. Her er det oplagt samtidig at integrere efterisolering af tag og facade, energioptimering af vinduer mv. i vedligeholdelsesarbejderne, hvor det er foreneligt med bygningskonstruktion og arkitektur. Det giver flest energibesparelser for pengene. Rådgivere og arkitekter, der projekterer vedligeholdelsesarbejderne, vurderer den konkrete energibesparelse på de enkelte arbejder og udgifterne til energitiltagene inden for det konkrete projekt. Viden om det teknisk beregnede besparelsespotentiale (besparelsen i kwh og investeringen i energioptimering) er afgørende for, at Slots- og Ejendomsstyrelsen kan præsentere konsekvenserne af energiinvesteringerne for lejerne og for at vurdere tiltagenes rentabilitet. Rådgiverne og arkitekterne indarbejder energitiltagene i byggesagen og udarbejder et budget for energibesparelser og gerne en konsekvensvurdering af energimærket for bygningen. På grundlag af de identificerede besparelser og investeringer kan Slots- og Ejendomsstyrelsen indenfor huslejeordningen præsentere lejer for en beregnet energibe- 20 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Kristian Lyk-Jensen Udviklingschef Kort om SES SES forvalter: ca. 1,1 mio. m2 statsejede kontorejendomme, der udlejes til statsinstitutioner ca.

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Fødevareministeriets energiforbrug

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner CIR nr 27 af 19/04/2005 (Gældende) LOV Nr. 450 af 31/05/2000 LOV Nr. 585 af 24/06/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (til samtlige statslige

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013

Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Handlingsplan for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes energieffektivisering 2012 2013 Dato: 2012-2013. Myndighed: Departementet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Adresse: Staldmestergården.

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gydeagervej 11 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-013668 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gråbrødre Kirke Str. 3 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-036259 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Formål. Anvendelsesområde

Formål. Anvendelsesområde Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I medfør af 13, stk. 2 og 3, 14, stk. 3, og 19, stk. 1, i lov nr. 450 af 31. maj

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Lorentzgade 5 8900 Randers 730-014462-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsens ydelser til kunder i private kontorlejemål

Slots- og Ejendomsstyrelsens ydelser til kunder i private kontorlejemål Slots- og Ejendomsstyrelsens ydelser til kunder i private kontorlejemål November 2009 Når staten bor til leje hos private ejere Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) indgår på statens vegne lejekontrakter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sennelsgade 6 8900 Randers 730-017226-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 16 8900 Randers 730-019448-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jyllandsvej 10 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-065620 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 12 8900 Randers 730-019446-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nordostvej 10 8900 Randers 730-015556-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

254.611 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

254.611 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Ved Amagerport 14 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongensgade 1 Postnr./by: 6070 Christiansfeld BBR-nr.: 621-259743 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havnevej 53 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020803 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej 102 Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-869177 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 29 8900 Randers 730-012357-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Kontorejendom springer 6 energimærker op med rentabel energirenovering

Kontorejendom springer 6 energimærker op med rentabel energirenovering Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonbygning fra 1938, Vester Voldgade, København UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke F til A1 Kontorejendom springer 6 energimærker op med rentabel energirenovering

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Egilsgade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-112497 Energikonsulent: Mads Lange Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Toldbodgade 5 6000 Kolding 621-142844-005 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Indholdsfortegnelse: Status...3 Kurveknækkeraftale med Elsparefonden...4 Målsætning for udvikling af energiforbruget i perioden 2008-2011...4

Læs mere

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Juni 2014 Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Baggrund Der er ofte store økonomiske besparelser at hente ved energioptimering af erhvervsbygninger. Ved at foretage en engangsinvestering,

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Danmarksgade 17 8900 Randers 730-009848-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjolderupvej 32A Postnr./by: 6392 Bolderslev BBR-nr.: 580-012115 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejmdalsvej 45 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-033765 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af kælderydervægge. 1.8 MWh Fjernvarme 1100 kr. 30000 kr. 27.3 år

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af kælderydervægge. 1.8 MWh Fjernvarme 1100 kr. 30000 kr. 27.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bellisvej 36 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-005608 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger

Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger Gældende fra 1. januar 2007 HANDEL, SERVICE, ADMINISTRATION SAMT OFFENTLIGE BYGNINGER Nye energiregler for erhvervsbygninger og offentlige

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere