Forord 01 Ledelsesberetning 02 Resultatopgørelse 27 Balance 28 Egenkapitalopgørelse 29 Pengestrømsopgørelse 30 Noter 31 Påtegninger 64 Bestyrelse,

Transkript

1 Årsrapport 2005

2 Forord 01 Ledelsesberetning 02 Resultatopgørelse 27 Balance 28 Egenkapitalopgørelse 29 Pengestrømsopgørelse 30 Noter 31 Påtegninger 64 Bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere 65 Finansiel ordbog 66

3 01 Brobygning mellem transportformer Veje og jernbaner i det østlige og vestlige Danmark er som bekendt bundet sammen af bro og færgeruter. Omkring 95 pct. af trafikken mellem landsdelene foregår med bil eller tog på bro eller med færge, og den samlede transport mellem øst- og vestdanske områder er støt stigende, både når det gælder personer og gods. I dette vækstmarked har Sund & Bælt gennem de seneste syv otte år haft stor fokus på den serviceydelse, vi leverer til de mere end biler, der kører over Storebæltsbroen hver dag. Denne fokus vil vi fastholde fremover. Men vi er også i færd med at øge vores indsats på den øvrige trafikale infrastruktur mellem landsdelene i et styrket samarbejde med de forskellige operatører. Vi har så at sige bygget bro og skabt nye forbindelser til andre væsentlige aktører i markedet med det overordnede formål for øje, at det skal være lettere at være rejsende. Således har vi sammen med Øresundsbro Konsortiet og Københavns Lufthavn i Kastrup igangsat et projekt, hvor bilisterne via deres BroBizz kan betale parkeringsafgift på nogle af lufthavnsparkeringens P-pladser. Det enkle koncept vil spare meget besvær og tid for bilisterne og har derfor stort potentiale mange andre steder. På Storebæltsforbindelsen overtager Sund & Bælt i 2006 Banedanmarks ansvar for vedligehold og reinvesteringer i jernbaneforbindelsen. Dermed opnår vi fuld kontrol over anlæggets tilstand og fornyelse samtidig med, at vi fortsat har et tæt samarbejde med Banedanmark, der varetager den trafikale drift. Vi har stiftet Femern Bælt A/S, der for Transport- og Energiministeriet er i færd med at udarbejde beslutningsgrundlaget for en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland. En fast forbindelse over Femern Bælt vil især gavne de lange transportrejser på de europæiske vej- og jernbanestrækninger. Endvidere har vi på forretningsmæssigt grundlag købt Mols-Liniens havneanlæg i Odden og Ebeltoft samt overtaget havnene i Spodsbjerg og Tårs fra Vejdirektoratet. Endelig har vi gennemført en licitation for besejlingen af færgeruten Spodsbjerg-Tårs med Scandlines Sydfynske som vinder. Alle disse initiativer udspringer af en ny lov om Sund & Bælt Holding A/S, som Folketinget vedtog i juni Når det gælder trafikken mellem de danske landsdele, er det Sund & Bælts udfordring fortsat at skabe vækst på Storebælt og samtidig sikre optimale kommercielle vilkår for færgeruterne nord og syd for broen. På alle områder er det vores ambition at styrke forbindelserne mellem de mange operatører på transportmarkedet i et samarbejde, der bygger bro mellem samfundets ønsker og forretningsmæssige krav. Leo Larsen Administrerende direktør Sund & Bælt Holding A/S

4 02 LEDELSESBERETNING Service. Trafikassistenterne sørger for hurtig og smidig ekspedition i betalingsanlæggets manuelle baner. På travle sommerdage kan en trafikassistent i en manuel bane betjene omkring 240 bilister pr. time svarende til 4 biler pr. minut. Rekorden lyder på 290 bilister i en enkelt time. Året i hovedtræk Lavere priser og nye rabatter på Storebæltsbroen har i 2005 medvirket til en pæn trafikstigning, men har samtidig reduceret indtjeningen i A/S Storebælt. Endvidere er A/S Storebælts økonomiske resultat forringet som følge af, at selskabet har overtaget vedligehold og reinvesteringer for Storebælts jernbaneforbindelse. På Øresundsbron har den positive udvikling både i trafik og indtjening fortsat tendensen fra Koncernens ordinære resultat er i forhold til 2004 reduceret med 18 pct. og udgør nu et overskud på mio. kr. Samtidig er der for koncernen realiseret en finansieringsomkostning før indregning af finansielle værdireguleringer, der er på niveau med omkostningerne i Koncernresultatet før finansielle værdireguleringer og skat udgør på denne baggrund et underskud på 116 mio. kr. Resultatet er 376 mio. kr. lavere end resultatet i Resultatet efter skat udgør et overskud på 357 mio. kr. mod et underskud på mio. kr. i Resultatet er netto positivt påvirket af regnskabsmæssige reguleringer på i alt ca. 500 mio. kr., dels et urealiseret tab i form af dagsværdiregulering af koncernens finansielle aktiver og passiver på netto 520 mio. kr. efter skat, dels en regulering af selskabernes udskudte skat på mio. kr. I 2004 var resultatet negativt påvirket af regnskabsmæssige reguleringer på i alt mio. kr. Trafikken på Storebæltsbroen steg med 7,4 pct. i forhold til 2004 og udgjorde i alt 9,3 mio. køretøjer i Det svarer til, at køretøjer i gennemsnit dagligt kørte over Storebælt i Af den samlede trafikvækst for hele 2005 vurderes 3,5 pct. at hidrøre fra den generelle takstnedsættelse i juni og den efterfølgende introduktion af weekendbilletten. Storebælts markedsandele er svagt stigende i forhold til På Øresundsbron er den stærke vækst i trafikken fortsat. Trafikken er øget med ca. 15 pct. i forhold til Den samlede trafik udgjorde i alt 5,0 mio. køretøjer i 2005 svarende til en dagstrafik på køretøjer. Den markante vækst i trafikken stammer især fra pendler- og erhvervstrafik. For kategorierne personbiler og lastbiler har Øresundsbron i 2005 øget markedsandelene fra hhv. 65 til knap 70 pct. og fra 38 til 42 pct. For både A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet er gælden nedbragt i A/S Storebælt har nedbragt gælden med ca. 700 mio. kr., og ultimo 2005 udgør nettogæld opgjort til dagsværdi 36,1 mia. kr. Øresundsbro Konsortiet har nedbragt nettogælden med ca. 100 mio. kr., og gælden opgjort til dagsværdi udgør 20,8 mia. kr. I årets løb er koncernen blevet udvidet med et nyt 100 pct. ejet datterselskab, idet Femern Bælt A/S blev stiftet den 8. september Selskabet skal sammen med Transport- og Energiministeriet forestå den danske del af det forberedende arbejde med etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt. Hovedposter i koncernresultatet, fordelt på koncernens selskaber Sund & Bælt A/S A/S Øresund Sund & Bælt Femern Mio. kr. Holding A/S Storebælt (koncern) Partner A/S Bælt A/S I alt I alt Resultat af ordinær drift Finansieringsomkostninger ekskl. værdiregulering Resultat før værdiregulering Værdiregulering netto Resultat før skat Skat Årets resultat

5 03 Hovedtal for Sund & Bælt koncernen Mio. kr Nettoomsætning, vej Netoomsætning, bane Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af ordinær drift Finansielle poster før værdiregulering Resultat før værdiregulering Værdiregulering netto Årets resultat før skat Skat Resultat efter skat Anlægsinvestering Obligations- og banklån Nettogæld (dagsværdi) Egenkapital Balancesum Anm.: Hoved- og nøgletal for er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis. Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal Der henvises til definitioner og begreber i note 2 Anvendt regnskabspraksis. Nøgletal for Sund & Bælt koncernen Procent Overskudsgrad (ordinær drift) 62,3 64,9 66,4 67,9 56,2 Ordinær afkastningsgrad (ordinær drift) 2,6 3,2 3,4 3,6 3,1 Anlæggenes afkast (ordinær drift) 3,6 4,1 4,4 4,8 4,0 Anm.: Hoved- og nøgletal for er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis. Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal Der henvises til definitioner og begreber i note 2 Anvendt regnskabspraksis. Note 1) Resultat af ordinær drift er før udregningen af nøgletallene korrigeret med 140 mio. kr., der udgør en engangsindtægt ved salg af grundstykke i A/S Øresund. Det korrigerede resultat af ordinær drift udgør herefter mio. kr.

6 04 LEDELSESBERETNING Panel. Betjeningspanelet i Storebælts betalingsanlæg har fået nyt og mere brugervenligt design. Årets resultat i Sund & Bælt koncernen Resultat af ordinær drift viser for koncernen et overskud på mio. kr., hvilket er 421 mio. kr. lavere end i Ændringen kan primært henføres til øgede afskrivninger på 400 mio. kr. Resultatet af ordinær drift er 7,4 pct. højere end budgettet. Koncernomsætningen udgør mio. kr. og er faldet med 0,7 pct. fra 2004 til Indtægterne fra vejforbindelsen over Storebælt er faldet med ca. 3 pct. i forhold til For A/S Storebælt har de gennemførte takstnedsættelser fra medio 2005 medført tabt omsætning i størrelsesordenen 120 mio. kr. i forhold til en situation med uændrede takster. Omsætningstabet er realiseret trods en trafikvækst efter takstnedsættelserne på 9 pct. i forhold til På Øresundsbron er indtægterne steget med 9 pct. i forhold til I forhold til budgettet er der realiseret en højere omsætning fra vejforbindelsen over Øresund på ca. 10 mio. kr., hvilket primært kommer fra person- og varebiler. Indtægterne fra baneforbindelserne er i forhold til 2004 alene pristalsreguleret. Driftsomkostningerne er på niveau med 2004, mens afskrivningerne er ca. 400 mio. kr. højere. A/S Storebælt har i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S med virkning fra 1. marts 2006 overtaget ansvaret for vedligehold og reinvesteringer vedrørende jernbaneforbindelsen over Storebælt fra Banedanmark. Hidtil er det samlede jernbaneanlæg blevet afskrevet lineært over 100 år. I konsekvens af A/S Storebælts overtagelse af forpligtelsen til reinvesteringer er den forventede levetid for anlægget blevet revurderet. Ansvaret for vedligehold og reinvesteringer vedrørende A/S Øresunds jernbaneanlæg på Amager (Øresundsbanen) varetages fortsat af Banedanmark, hvorfor afskrivningerne er uændret for denne del. Finansieringsomkostningerne ekskl. finansielle værdireguleringer udgør mio. kr. mod budgetteret mio. kr. I 2004 udgjorde finansieringsomkostningen mio. kr. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat udgør herefter et underskud på 117 mio. kr. I 2004 udgjorde resultatet et overskud på 260 mio. kr. Finansielle værdireguleringer udgør en omkostning på 801 mio. kr. mod mio. kr. i Værdireguleringerne omfatter dels dagsværdireguleringer på 731 mio. kr., dels valutakursreguleringer på 70 mio. kr. Skat af årets resultat udgør en indtægt på 257 mio. kr., og hertil kommer en indtægt på mio. kr. vedrørende regulering af udskudt skat samt effekten af nedsættelsen af selskabsskatten fra 30 til 28 pct., som reducerer værdien af udskudt skat med 60 mio. kr.. Samlet udgør årets skat en indtægt på mio. kr. Reguleringen af udskudt skat er en konsekvens af ændringerne af selskabsskatteloven, som blev gennemført i foråret Lovændringen medfører, at en større andel af selskabets optjente skattemæssige underskud under de givne økonomiske forudsætninger vil kunne anvendes. Årets resultat for Sund & Bælt koncernen udgør herefter et samlet overskud på 357 mio. kr. Resultatet i 2004 udgjorde et underskud på mio. kr. For moderselskabet udgør årets resultat et overskud på 9,5 mio. kr. Resultatet før finansielle værdireguleringer er forbedret med ca. 50 mio. kr. i forhold til

7 05 det forventede resultat for året, oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september Resultatet efter skat er markant bedre end det forventede underskud på 400 mio. kr., også oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september Afvigelsen skyldes, at udgiften til dagsværdiregulering efter skat netto er 530 mio. kr. mindre end forventet, og at reguleringen (indtægt) af udskudt skat er ca. 230 mio. kr. større end forventet. Værdien af vej- og baneforbindelser er netto reduceret med mio. kr. Der er i perioden gennemført forbedringer af anlæggene for netto 33 mio. kr. og foretaget regnskabsmæssige afskrivninger på mio. kr. Egenkapitalen i koncernen er pr. 31. december 2005 negativ med 5.784,8 mio. kr. Moderselskabets egenkapital er positiv med 409,4 mio. kr. Koncernens negative egenkapital forventes øget i en længere årrække. De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Transport- og Energiministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anvendelsen af baneforbindelserne samt på grundlag af trafikprognoser for vejtrafikken for henholdsvis A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet. Sidstnævnte indregnes via A/S Øresund med 50 pct. Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S for datterselskaberne A/S Storebælt og A/S Øresund - mod en garantiprovision på 0,15 pct. - yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med selskabernes låneoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabernes øvrige økonomiske forpligtelser. Øresundsbro Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat. På baggrund af de estimerede driftsresultater for datterselskaberne forventes egenkapitalen i koncernen reetableret inden for en tidshorisont på ca. 18 år, regnet fra ultimo Hovedtal for Sund & Bælt Holding A/S (moderselskab) Mio. kr Andre driftsindtægter Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af ordinær drift Finansielle poster før værdiregulering Resultat før skat Resultat efter skat Anlægsinvestering Egenkapital Balancesum Anm.: Hovedtal for er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis.

8 06 LEDELSESBERETNING Årets resultat i A/S Storebælt Resultatet af ordinær drift udgør et overskud på mio. kr., hvilket er 455 mio. kr. lavere end i Ændringen kan primært henføres til øgede afskrivninger på ca. 400 mio. kr. Det opnåede resultat er 120 mio. kr. bedre end forventet og betragtes som tilfredsstillende. Omsætningen fra vejforbindelsen er fra 2004 til 2005 faldet med 65 mio. kr. svarende til 3 pct. Den faldende omsætning skyldes lavere priser gennemført hhv.14. juni (generel takstnedsættelse) og 1. september 2005 (nye rabatprodukter). Som tidligere anført udgør den samlede trafikvækst 7,4 pct., men denne har imidlertid ikke kompenseret for effekten af takstnedsættelsen, og det reelle tab i omsætningen siden takstnedsættelsen er i størrelsesordenen 120 mio. kr. På årsniveau udgør tabet ca. 300 mio. kr. Driftsomkostningerne er på niveau med omkostningerne i 2004 og udgør i alt 273 mio. kr. Afskrivningerne udgør 841 mio. kr. og er ca. 400 mio. kr. højere end i Baggrunden for stigningen i afskrivningerne er forklaret i afsnittet vedrørende koncernen. De samlede finansieringsomkostninger eksklusiv finansielle værdireguleringer udgør mio. kr. mod mio. kr. i Budgettet for 2005 viste en omkostning på mio. kr. Renteomkostningerne for 2005 kan eksklusive finansielle værdireguleringer opgøres til 3,7 pct. af selskabets nettogæld. Det må betragtes som tilfredsstillende. I forhold til den forventede, langsigtede realrente på 3,5 pct. p.a. er der tale om et væsentligt bedre resultat, idet realrenten for 2005 kan opgøres til 1,8 pct. p.a. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat udviser et overskud på 319 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 185 mio. kr. I 2004 udgjorde resultatet et overskud på 691 mio. kr. Finansielle værdireguleringer udgør en omkostning på 441 mio. kr., der omfatter dels dagsværdireguleringer på 374 mio. kr., dels valutakursreguleringer på 67 mio. kr. I 2004 udgjorde værdireguleringer 874 mio. kr. Årets resultat før skat udgør et underskud på 122 mio. kr. mod et underskud på 183 mio. kr. i Efter skat udviser årets resultat et overskud på 673 mio. kr. mod et underskud i 2004 på 706 mio. kr. Skat af årets resultat udgør en indtægt på 34 mio. kr., og hertil kommer en indtægt på 788 mio. kr. vedrørende regulering af udskudt skat samt effekten af nedsættelsen af selskabsskatten fra 30 til 28 pct., som reducerer værdien af udskudt skat med 27 mio. kr. Samlet udgør årets skat en indtægt på 795 mio. kr. Reguleringen af udskudt skat er en konsekvens af ændringerne af selskabsskatteloven, som blev gennemført i foråret Lovændringen medfører, at en større andel af selskabets optjente skattemæssige underskud under de givne økonomiske forudsætninger vil kunne anvendes. Resultatet før finansielle værdireguleringer er forbedret med 70 mio. kr. i forhold til det forventede resultat for året, oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september Resultatet efter skat er imidlertid markant bedre end det forventede overskud på 300 mio. kr., som ligeledes blev oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september Afvigelsen skyldes primært, at dagsværdireguleringen efter skat er ca. 320 mio. kr. lavere end budgetteret. Værdien af vej- og baneanlæg er netto reduceret med 800 mio. kr. Der er i perioden gennemført forbedringer af anlæggene for 29 mio. kr., og foretaget regnskabsmæssige afskrivninger på i alt 829 mio. kr. Selskabet har ultimo 2005 købt Mols-Linien A/S havneanlæg i Odden og Ebeltoft til en samlet pris på 226,5 mio. kr. Egenkapitalen i A/S Storebælt er pr. 31. december 2005 negativ med mio. kr. På baggrund af de fremtidige estimerede driftsresultater forventes egenkapitalen reetableret inden for en tidshorisont på 10 år, regnet fra ultimo Selskabets gæld er i 2005 nedbragt med 700 mio. kr. og udgør ultimo 2005 i alt 36,1 mia. kr. De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Transport- og Energiministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anvendelsen af baneforbindelsen samt på grundlag af trafikprognoser for vejtrafikken for A/S Storebælt. Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S - mod en garantiprovision på 0,15 pct. - yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets låneoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser.

9 07 Markering. Transport- og energiminister Flemming Hansen agerede billetsælger på Storebælt, da priserne 14. juni 2005 blev sat ned som følge af en politisk aftale. Hovedtal for A/S Storebælt Hovedtal. mio. kr Nettoomsætning, vej Nettoomsætning, bane Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af ordinær drift Finansielle poster før værdiregulering Resultat før værdiregulering Værdiregulering netto Resultat før skat Skat Årets resultat Anlægsinvestering Obligations- og banklån Nettogæld (dagsværdi) Egenkapital Balancesum Anm.: Hovedtal for er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis. Nøgletal for A/S Storebælt Procent Overskudsgrad (ordinær drift) 70,5 72,2 73,4 74,4 59,6 Afkastningsgrad (ordinær drift) 3,7 4,3 4,7 4,9 4,1 Anlæggenes afkast (ordinær drift) 5,0 5,5 5,9 6,3 5,1 Anm.: Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal Der henvises til definitioner og begreber i note 2 Anvendt regnskabspraksis.

10 08 LEDELSESBERETNING Årets resultat i A/S Øresund A/S Øresund ejer i fællesskab med Svensk- Danska Broförbindelsen SVEDAB AB Øresundsbro Konsortiet. I A/S Øresunds regnskab medregnes 50 pct. af resultatet i Øresundsbro Konsortiet. Resultat af ordinær drift udgør et overskud på 272 mio. kr., hvilket er 36 mio. kr. bedre end i Forbedringen af det ordinære resultat er opnået igennem en omsætningsforøgelse på 34 mio. kr. Heraf vedrører 30 mio. kr. vejindtægten, som i alt udgør 364 mio. kr. i Trafikvæksten på Øresundsbron har udgjort ca. 15 pct. i Indtægten fra vejtrafikken er 9,1 pct. højere end i Omsætningsstigningen er lavere end trafikstigningen, hvilket skyldes, at et stigende antal kunder kører til rabatterede priser, en effekt som har været særligt tydelig, hvad angår lastbiltrafikken. I omsætningen indgår fra Øresundsbro Konsortiet endvidere vederlag fra Banedanmark/Banverket med 206 mio. kr. samt andre indtægter med 7 mio. kr. Hertil kommer vederlag fra Banedanmark på 90 mio. kr. for anvendelsen af de danske landanlæg. Driftsomkostningerne inkl. afskrivninger er på niveau med Renteomkostningerne ekskl. finansielle værdireguleringer udgør en omkostning på 721 mio. kr. mod budgetteret ca. 700 mio. kr. Renteomkostningerne ekskl. finansielle værdireguleringer fordelt på danske landanlæg og Øresundsbro Konsortiet kan for 2005 opgøres til hhv 4,02 og 3,54 pct. af selskabets nettogæld, hvilket betragtes som tilfredsstillende. Realrenten for 2005 kan opgøres til hhv. 2,1 og 1,4 pct. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat udviser et underskud på 449 mio. kr. mod budgetteret 440 mio. kr. I 2004 udgjorde resultatet et underskud på 446 mio. kr. Finansielle værdireguleringer udgør en udgift på 360 mio. kr. mod 427 mio. kr. i Værdireguleringer omfatter dels dagsværdireguleringer på 356 mio. kr., dels valutakursreguleringer på 4 mio. kr. Årets resultat før skat udgør et underskud på 809 mio. kr. mod et underskud på 874 mio. kr. i Efter skat udviser årets resultat et underskud på 325 mio. kr. Skat af årets resultat udgør en indtægt på 226 mio. kr., hvortil kommer en indtægt på 291 mio. kr. vedrørende regulering af udskudt skat samt effekten af nedsættelsen af selskabsskatten fra 30 til 28 pct., som reducerer værdien af udskudt skat med 33 mio. kr. Samlet udgør årets skat en indtægt på 484 mio. kr. Reguleringen af udskudt skat er en konsekvens af ændringerne af selskabsskatteloven, som blev gennemført i foråret Lovændringen medfører, at en større andel af selskabets optjente skattemæssige underskud under de givne økonomiske forudsætninger vil kunne anvendes. Resultatet før finansielle værdireguleringer er på niveau med det forventede resultat for året, oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september Resultatet efter skat er 375 mio. kr. bedre end det forventede underskud på 700 mio. kr., som ligeledes blev oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september Afvigelsen skyldes, at udgiften til værdiregulering netto efter skat er ca. 210 mio. kr. lavere end forventet, og at den positive regulering af udskudt skat er ca. 165 mio. kr. større end forventet. Værdien af bro- og baneanlæg er netto reduceret med 231 mio. kr. Der er en nettoafgang på i alt 3 mio. kr., og der er foretaget regnskabsmæssige afskrivninger på 234 mio. kr. Egenkapitalen i A/S Øresund er pr. 31. december 2005 negativ med mio. kr. Den negative egenkapital forventes øget i en længere årrække. Danske landanlæg har i 2005 øget gælden med ca. 230 mio. kr., og nettogælden opgjort til dagsværdi udgør ultimo ,6 mia. kr. I Øresundsbro Konsortiet er gælden nedbragt med ca. 100 mio. kr., og nettogælden opgjort til dagsværdi udgør ultimo året 20,8 mia. kr. På baggrund af det estimerede driftsresultat for selskabet forventes egenkapitalen reetableret inden for en tidshorisont på ca. 41 år, regnet fra ultimo Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S mod en garantiprovision på 0,15 pct. yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med selskabernes låneoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabernes øvrige økonomiske forpligtelser. Øresundsbro Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat.

11 09 Hovedtal for A/S Øresund Hovedtal, mio. kr Nettoomsætning, vej Nettoomsætning, bane Andre indtægter Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat af ordinær drift Finansielle poster før værdiregulering Resultat før værdiregulering Værdiregulering netto Resultat før skat Skat Årets resultat Anlægsinvestering Obligations- og banklån Nettogæld (dagsværdi) Egenkapital Balancesum Anm.: Hovedtal for er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis. Nøgletal for A/S Øresund Procent Overskudsgrad (ordinær drift) 23,9 29,7 33,7 36,5 40,2 Afkastningsgrad (ordinær drift) 0,5 0,8 0,9 1,0 1,3 Anlæggenes afkast (ordinær drift) 0,8 1,0 1,2 1,5 1,7 Anm.: Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal Der henvises til definitioner og begreber i note 2 Anvendt regnskabspraksis. Note 1) Resultat af ordinær drift er før udregningen af nøgletallene korrigeret med 140 mio. kr., der udgør en engangsindtægt ved salg af grundstykke i A/S Øresund. Det korrigerede resultat af ordinær drift udgør herefter 125 mio. kr.

12 10 LEDELSESBERETNING Årets resultat i Sund & Bælt Partner A/S Sund & Bælt Partner A/S besidder en unik viden inden for bygherreledelse, styring, projektering, anlæg, drift og finansiering i relation til store infrastrukturprojekter. Alle medarbejdere i Sund & Bælt Partner har deltaget i bygherrens rolle på Storebæltsbroen eller Øresundsbron og har endvidere erfaring fra såvel entreprenørområdet som rådgiverbranchen. Sund & Bælt Partners ekspertise er bygherrerådgivning, herunder Ledelse og risikostyring Anlægsteknik, design og sikkerhedskoncepter Opbygning af og risikodeling i entreprenørkontrakter Myndighedsbehandling i relation til store infrastrukturprojekter, herunder koordination af myndigheder i grænseoverskridende projekter Finansiering, økonomisk styring og risikovurdering Drift og vedligehold af infrastrukturprojekter. ingeniørfirmaer, som også høstede erfaring ved etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Blandt opgaverne i 2005 har været en indledende undersøgelse af mulighederne for en tunnel i Københavns Havn. Undersøgelsen beskæftiger sig med muligheden for at kombinere en trafikal fredeliggørelse af Københavns Indre By med etablering af en overordnet vejforbindelse øst om København mellem Nordhavn og Amagermotorvejen. Sund & Bælt Partner har gennemført undersøgelsen for Fonden Realdania, Københavns Havn A/S og Københavns Kommune. Sund & Bælt Partner er endvidere engageret i den nye Citytunnel i Malmø, hvor anlægsarbejdet for alvor gik i gang i Projektet omhandler anlæg af en ca. 8 km lang dobbeltsporet jernbaneforbindelse mellem Øresundsbanen og Malmø Centralstation. I sommeren 2005 åbnede den nye Amager Strandpark, som Københavns Kommune, Københavns Amt og Frederiksberg Kommune i fællesskab har finansieret. Sund & Bælt Partner har i projekterings- og byggefasen bistået Amager Strandpark I/S med kontraktadministration og myndighedsbehandling. I slutningen af 2005 blev det entreprenørkonsortium, der skal forestå design, anlæg og drift af en 3,4 km. lang hængebro over Messina strædet mellem Sicilien og det italienske fastland udpeget efter en licitation. Sund & Bælt Partner er underleverandør til det vindende konsortium, specielt vedrørende drift og vedligehold af hængebroen. Årets resultat for 2005 udgør et overskud på 635 t.kr., hvilket er en forbedring af resultatet for 2004 med 95 t.kr., der udgjorde 540 t.kr. Budgettet for 2005 udviste et overskud på 612 t.kr. Sund & Bælt Partner anvender sin viden både nationalt og internationalt på baggrund af, at selskabet har et robust netværk og dermed et internationalt kundepotentiale. Selskabet gennemfører bl.a. sin rådgivning i tæt samarbejde med de danske rådgivende Endvidere har Sund & Bælt Partner sammen med andre danske og estiske rådgivende virksomheder gennemført en teknisk, finansiel og miljømæssig analyse af en broforbindelse i Estland. Broen skal i givet fald forbinde Estlands største ø, Saaremaa, med fastlandet. Egenkapitalen er positiv med 7,7 mio. kr. Aktivitetsniveauet har i 2005 været tilfredsstillende, og den samlede nettoomsætning udgør 8,1 mio. kr. Selskabet er ikke omfattet af statsgaranti. Hoved- og nøgletal for Sund & Bælt Partner A/S Hovedtal, t.kr Nettoomsætning Driftsomkostninger Resultat af ordinær drift Finansielle poster Skat Årets resultat Egenkapital Balancesum Nøgletal, pct.: Overskudsgrad (ordinær drift) 9,2 13,8 13,0 9,2 8,9 Afkastningsgrad (ordinær drift) 4,2 8,5 7,1 7,0 8,3 Anm.: Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal Der henvises til definitioner og begreber i note 2 Anvendt regnskabspraksis. Note 1) Selskabet er etableret 3. maj 2001.

13 Femern. Sund & Bælt har i 2005 udvidet sine aktiviteter med stiftelsen af Femern Bælt A/S. Det nye datterselskab har til opgave for Transport- og Energiministeriet at forestå den danske del af det forberedende arbejde med at etablere en fast forbindelse over Femern Bælt mellem Tyskland og Danmark. 11 Årets resultat i Femern Bælt A/S Femern Bælt A/S blev stiftet den 8. september Selskabet, der er et 100 pct. ejet datterselskab af Sund & Bælt Holding A/S, er stiftet med en aktiekapital på nominelt 10 mio. kr. med en tegningskurs på 500. Moderselskabet har ved stiftelsen kontant indbetalt 50 mio. kr. Som administrerende direktør er ansat Peter Lundhus, og til bestyrelsen er udpeget administrerende direktør Leo Larsen (formand), underdirektør Leif J. Vincentsen samt underdirektør Mogens Hansen alle Sund & Bælt Holding A/S. Sund & Bælt koncernen har en betydelig interesse i en fast forbindelse over Femern Bælt, bl.a. fordi denne forbindelse som en afledt effekt vil øge trafikken over Øresundsforbindelsen og dermed indtægterne i koncernen. Samtidig har Sund & Bælt via arbejdet med etablering og drift af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund oparbejdet en betydelig erfaring og ekspertise vedrørende tilrettelæggelse af faste forbindelser, herunder udbud og gennemførelse af anlægsarbejder. I de foregående år har Sund & Bælt endvidere bistået Transport- og Energiministeriet ved gennemførelsen af forundersøgelserne for en fast forbindelse over Femern Bælt. Hidtil har udgifterne hertil været afholdt af Transport- og Energiministeriet via særskilte finanslovsbevillinger. I tiden indtil et dansk-tysk selskab måtte få til opgave at forestå projektering, finansiering, bygning og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt, er det hensigten, at Femern Bælt A/S, efter aftale med Transport- og Energiministeriet, skal afholde den danske del af omkostningerne til de nødvendige forundersøgelser. Staten garanterer ikke for Femern Bælt A/S forpligtelser, idet det forudsættes, at Sund & Bælt Holding A/S tilvejebringer aktiekapital og øvrig finansiering. Femern Bælt projektet er et prioritetsprojekt inden for de transeuropæiske transportnetværk. Projektet kan derfor opnå EU-tilskud på 50 pct. af omkostningerne til gennemførelsen af forundersøgelserne. Forundersøgelserne, der tilrettelægges i samarbejde med Tyskland, vil være rettet mod at tilvejebringe grundlaget for at kunne indgå en bindende regeringsaftale mellem Tyskland og Danmark om at gennemføre projektet. Desuden vil forundersøgelserne omhandle de udestående spørgsmål vedrørende projektets finansiering, miljøspørgsmål og den endelige udformning af anlægget. I perioden 30. januar 13. marts 2006 er der således i både Danmark og Tyskland gennemført en uformel, indledende høring om miljøspørgsmålene. Høringen har været rettet mod interessegrupper, myndigheder og offentligheden i øvrigt. VVM-undersøgelser med tilhørende høringer, som er nødvendige i henhold til de nationale myndigheders godkendelsesprocedurer vil blive gennemført i det videre planlægningsforløb i overensstemmelse med lovgivningen i Danmark og Tyskland. Resultat før skat udgør et underskud på t.kr. Efter skat udgør resultatet et underskud på 722 t.kr. Egenkapitalen udgør ultimo september 49,3 mio. kr. Hoved- og nøgletal for Femern Bælt A/S Hovedtal, t.kr Nettoomsætning Driftsomkostninger Resultat af ordinær drift Finansielle poster 333 Skat 281 Årets resultat -722 Egenkapital Balancesum Nøgletal, pct.: Overskudsgrad (ordinær drift) -101,8 Afkastningsgrad (ordinær drift) -2,6 Anm.: Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal Der henvises til definitioner og begreber i note 2 Anvendt regnskabspraksis. Note 1) Selskabet er etableret 8. september 2005.

14 12 LEDELSESBERETNING Broløb. På en af årets varmeste dage svedte deltagere i broløb 2005, da de 28. maj løb halv-maraton fra Fyn til Sjælland. Løbet var arrangeret af lokale idrætsforeninger i samarbejde med Korsør kommune, Nyborg kommune, beredskaberne, politiet og A/S Storebælt. Pengestrømme Pengestrømme fra driften i koncernen udgør mio. kr., hvilket er ca. 65 mio. kr. bedre end i Pengestrømme til investeringsaktivitet udgør -303 mio. kr. som følge af anskaffelse af materielle anlægsaktiver. Det frie cashflow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægsinvesteringer og udtrykker koncernens evne til at generere likviditet til finansiering af rente og afdrag på koncernens gældsforpligtelser. Det er primært køb af havne samt investeringer i andre anlægsaktiver, der har medført, at det frie cashflow er reduceret med ca. 200 mio. kr. fra 2004 til Under finansieringsaktiviteter indgår renteudgifter, værdireguleringer, forskydninger i værdien af derivater og afdrag på gældsforpligtelsen, som i A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet samlet udgør hhv. ca. 4,6 mia. kr. og 1,0 mia. kr. (50 pct.). Renteudgifter vedrørende danske landanlæg i A/S Øresund er primært dækket ved optagelse af lån. Samlet er koncernens likvide midler reduceret med mio. kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2005 udgør mio. kr. Begivenheder efter statusdagen Den 1. marts 2006 er ansvaret for vedligehold og reinvesteringer vedrørende baneforbindelsen på Storebælt formelt overdraget fra Banedanmark til A/S Storebælt. Som et led i overdragelsen vil den årlige vederlagsbetaling fra Banedanmark blive øget med 58,8 mio. kr. Den 23. marts 2006 er der indgået aftale mellem Vejdirektoratet og A/S Storebælt om køb af færgehavnene i Spodsbjerg og Tårs. Købesummen udgør 22 mio. kr., og havnene overtages pr. 1. maj Herudover er der ikke efter årsafslutningen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for Forventninger til 2006 Koncernresultatet før finansielle værdireguleringer og skat forventes i 2006 at vise et underskud på ca. 350 mio. kr. mod et realiseret underskud på 117 mio. kr. i Omsætningen fra vej forventes at falde med 4 pct. fra 2005 til Heri indgår halvparten af vejindtægter fra Øresundsbron på 392 mio. kr. (en stigning på ca. 7 pct.) og vejindtægter fra Storebælt på mio. kr. (et fald på ca. 6 pct. som følge af takstnedsættelsen i juni 2005). Indtægterne fra banen vil i A/S Storebælt øges med 58,8 mio. kr., som udgør kompensation for overtagelsen af ansvaret for vedligehold af banedelen. Driftsomkostningerne vil stige med ca. 130 mio. kr. i forbindelse med, at selskabets aktiviteter udvides. Det drejer sig om overtagelsen af ansvaret for vedligehold af banedelen på Storebælt, om gennemførelse af forundersøgelser vedrørende Femern Bælt, vedligehold af nytilkøbte havne samt tilskud til færgeruten Spodsbjerg-Tårs. Driftsomkostninger knyttet til koncernens øvrige aktiviteter vil være på et uændret niveau. Afskrivninger vedrørende vej- og baneforbindelser vil være på et uændret niveau.

15 13 Renteomkostningerne ekskl. finansielle værdireguleringer er i 2006 budgetteret til at udgøre ca mio. kr. mod realiseret mio. kr. i Der forventes et svagt stigende renteniveau i det kommende år. Budgettet indeholder ikke reguleringer for valutakursudsving og dagsværdi. Dette gælder samtlige selskaber i koncernen. Resultatet efter skat forventes at udgøre et underskud på 250 mio. kr. A/S Storebælt Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat forventes i det kommende år at udgøre et overskud på ca. 100 mio. kr., hvilket er ca. 219 mio. kr. lavere end i Trafikindtægterne fra vejforbindelsen forventes at falde med ca. 6 pct. fra 2005 til 2006, som følge af takstnedsættelserne i I forventningerne til trafikindtægterne indgår en forventet vækst i trafikken på ca. 5 pct. Hertil kommer vederlag fra Banedanmark på 695 mio. kr., der er øget med 58,8 mio. kr., som følge af overtagelsen af vedligeholdelsesansvaret for banedelen. Driftsomkostningerne vil stige med ca. 100 mio. kr., primært som følge af overtagelsen af ansvaret for vedligehold af banedelen, vedligehold af nytilkøbte havne og tilskud til færgeruten Spodsbjerg-Tårs. Øvrige omkostninger, der knytter sig til selskabets hidtidige basisaktivitet vil være på et uændret niveau. Afskrivningerne vil være på niveau med Renteomkostningerne er ekskl. værdiregulering budgetteret til at udgøre ca mio. kr. i 2006 mod mio. kr. i Resultatet efter skat forventes at udgøre et overskud på ca. 75 mio. kr. A/S Øresund I det kommende år forventes årets resultat før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre et underskud på ca. 450 mio. kr. I det anførte underskud indgår en forventet underskudsandel fra Øresundsbro Konsortiet på 65 mio. kr. A/S Øresund har i 2006 indtægter fra baneforbindelsen på 91,4 mio. kr. I regnskabet indgår halvparten af indtægter fra Øresundsbron på 606 mio. kr., hvilket svarer til en forventet stigning på godt 5 pct. Omkostningerne inkl. afskrivninger forventes at være på niveau med realiserede omkostninger og afskrivninger i Renteomkostningerne ekskl. værdireguleringer er budgetteret til at udgøre ca. 750 mio. kr. mod realiseret 721 mio. kr. i Årets resultat efter skat forventes at udgøre et underskud på ca. 330 mio. kr. Sund & Bælt Partner A/S For det kommende år er der budgetteret med en samlet bruttoindtægt i størrelsesordenen 4,6 mio. kr. Årets resultat efter skat er budgetteret til at udgøre et overskud på 0,6 mio. kr. Den primære usikkerhed knytter sig til indgangen af nye ordrer. Femern Bælt A/S For det kommende år er der budgetteret med at afholde udgifter til forberedende arbejder i størrelsesordenen 46 mio. kr. Indtægterne vil udgøre ca. 32 mio. kr. og hidrøre dels fra EU i form af projektstøtte svarende til ca. 50 pct., dels indtægter fra den tyske regering som betaling for 25 pct. af afholdte udgifter. Resultatet efter skat forventes at udgøre et underskud på ca. 9 mio. kr.

16 14 LEDELSESBERETNING Trafik Storebælt 2005 var et år med betydelige ændringer i trafikbilledet på Storebælt. I forhold til 2004 krydsede flere biler hver dag broen, hvilket er den største tilvækst i biltrafikken på et enkelt år siden broens åbning. I alt passerede knap 9,3 mio. biler broen i 2005, hvilket svarer til en stigning i trafikken på 7,4 pct. i forhold til Til sammenligning udgjorde væksten i den nationale vejtrafik 1 pct. i samme periode (Kilde: Vejdirektoratet). Trafikvæksten på Storebælt er ekstraordinær stor for både personbiler og lastbiler. Den 14. juni 2005 nedsattes prisen for at passere Storebælt med 20 pct. for personbiler og med 5 pct. for lastbiler og busser som et led i en politisk aftale om Storebælt. Den generelle prisnedsættelse blev fra 1. september 2005 suppleret af en Weekendbillet med yderligere 12,5 pct. rabat til personbiler. Samtidig indførtes der rabat til handicappede, der passerer broen med en BroBizz. I de syv måneder af 2005, som prisnedsættelsen har været gældende, vurderes nedsættelsen i sig selv at have givet anledning til en trafikvækst for personbiler på 6 pct. i forhold til samme periode året før. Salget af Weekendbilletter har udgjort godt billetter pr. weekend og har givet anledning til en ekstraordinær høj trafikvækst. Færgerne nord og syd for Storebælt har mistet mindre trafik end ventet som følge af de lavere priser på broen. Det tyder på, at en stor del af væksten på Storebælt kan tilskrives ny trafik. Samtidig smitter den samlede vækst i markedet for trafik mellem det østlige og vestlige Danmark også af på færgerne. Personbiltrafikken er i 2005 steget med knap 8 pct. Trafikvæksten har ligget over forventningen, hvilket specielt skyldes at trafikanterne har taget hurtigere imod de lavere priser end forventet. Den højere trafik gav sig bl.a. udslag i, at der blev slået flere trafikrekorder i Søndag den 31. juli blev således den hidtil største rejsedag over Storebælt med biler. Lastbiltrafikkens vækst udgjorde i 2005 godt 6 pct., hvilket også var højere end forventningen. Stigningen er særlig bemærkelsesværdig, idet prisnedsættelsen for disse køretøjer kun udgjorde 5 pct. Der er tegn på, at den arbejdsdeling mellem virksomhederne i Øst- og Vestdanmark, som den faste forbindelse har givet mulighed for, fortsætter med uformindsket styrke. Det giver, sammen med en god økonomisk vækst i Danmark, anledning til øget godstrafik. Sund & Bælt forventer, at den pæne trafikudvikling kan fortsætte i Det skyldes bl.a., at prisnedsættelsen først slår fuldt igennem efter en tilvænningsperiode hos trafikanterne. Samlet set forventes en stigning på 5 pct. i 2006, hvilket er markant over udviklingen i den almindelige danske vejtrafik. 88 pct. af personbilerne og 84 pct. af lastbilerne mellem Øst- og Vestdanmark krydsede broen i Markedsandele for passagertrafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fly 4% Tog 27% Bro 59% Færger 10%

17 15 Knap 9,3 mio. biler kørte over Storebæltsbroen i Det svarer til et gennemsnit på køretøjer om dagen, hvilket er tre gange så mange som i færgernes tid. Årlig trafikvækst i pct. på Storebælt Prognose Personbiler 1 4,4 2,5 4,6 7,6 5,7 Lastbiler 3,9 1,4 5,3 6,3 0,0 Busser -4,8-4,0 2,1 0 7,1 I alt 4,3 2,3 4,6 7,4 5,0 Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler Trafik pr. døgn på Storebælt Prognose Personbiler Lastbiler Busser I alt Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler Storebælts markedsandel i pct. for vejtrafik mellem Øst- og Vestdanmark Personbiler Lastbiler Busser Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler

18 16 LEDELSESBERETNING Trafikstigning. På Øresundsmotorvejen vest for Englandsvej steg trafikken i 2005 med næsten 8 pct. Trafik Øresund Øresundsbron I 2005 passerede biler Øresundsbron i døgnet, hvilket svarer til en stigning på 15 pct. i forhold til året før. Årets vækst i trafikken er højere end både 2003 og 2004, som var på hhv. 10 pct. og 14 pct. Trafikvæksten skyldes primært udviklingen i den regionale trafik. Pendlingstrafikken er steget med 43 pct. og udgør nu hver fjerde personbil på broen, mens erhvervstrafikken er steget med 10 pct. Der er også kommet gang i den regionale fritidstrafik efter introduktionen af BroPas i begyndelsen af Øresundsbron har nu ca private aftalekunder, og denne gruppe kunder har i 2005 øget trafikken med 42 pct. Lastbiltrafikken på broen er steget med 17 pct. i 2005, og fra andet halvår er broen den største operatør på fragtmarkedet over Øresund. Bustrafikken er gået tilbage med 3 pct. i 2005 på Øresundsbron. 67 pct. af al trafik over Øresund benytter nu broen, og dermed har Øresundsbron cementeret sin position som den vigtigste trafikale forbindelse over Øresund. 70 pct. af personbilerne over sundet benyttede broen i 2005, hvilket er 4 pct. point højere end i 2004 og 11 pct. point højere end i På bus- og fragtmarkedet er Øresundsbrons andel også steget. Hovedparten af buslinjerne mellem Danmark og Sverige kører nu via Øresundsbron, blandt andet for også at få stop i Malmö. I 2005 kørte 67 pct. af alle busser fra Sverige til Sjælland via broen, mens 42 pct. af speditørerne og vognmændene benyttede broen. Øresundsmotorvejen På Øresundsmotorvejen har der i 2005 vest for Englandsvej i gennemsnit været en daglig trafik på køretøjer. Det er en stigning på 7,8 pct. i forhold til Den trafikale udvikling har nået et niveau, hvor der på hverdage fremover kun er plads til at gennemføre mindre drifts- og vedligeholdsopgaver i dagtimerne i de østgående spor mod lufthavnen. Større aktiviteter foretages derfor i aften- og nattetimer samt i weekender. Spidstimebelastningen på frakørselsramperne fra vest til Englandsvej og Amager Strandvej er tæt på kapacitetsgrænsen. Signalanlæggene anvendes her til minimering af risiko for kødannelse på motorvejen. Uheldsfrekvensen på Øresundsmotorvejen ligger på niveau med gennemsnitsfrekvensen for det danske motorvejsnet. I forbindelse med anlægsarbejdet for metroen til lufthavnen har Ørestadsselskabet i 2005 holdt rejsegilde for stationen, som etableres på broen over Øresundsbanens godsspor. Aktiviteterne er gennemført med tilfredsstillende resultater for så vidt angår fremkommelighed og trafiksikkerhed for motorvejens trafikanter. Trafiktal pr. døgn på Øresundsmotorvejen Vest for Englandsvej Øst for Englandsvej Daglig trafik over Øresundsbron Personbiler mm. Lastbiler Busser I alt Vækst i pct

19 17 Finansiering Finansforvaltningen i Sund & Bælt sker inden for rammer, fastsat af selskabets bestyrelse samt retningslinier fra Finansministeriet. Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy og dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låneoptagelse og sætter rammer for selskabets valuta- og renteeksponering. Målsætninger mv. er nærmere beskrevet i noterne. Låntagning Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af A/S Storebælt og A/S Øresund er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskaberne generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår, også selvom selskaberne ikke har en eksplicit rating fra de internationale kreditvurderingsbureauer. Herudover har selskaberne siden 2002 haft mulighed for at optage de såkaldte genudlån hos staten. Valutarisici Finansministeriet har fastsat, at selskaberne kun må have valutaeksponering i DKK og EUR. Selskabernes låneporteføljer er ved årets udgang nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to valutaer, jfr. grafikken. I 2005 blev godt 40 pct. af det relativt beskedne lånebehov på i alt DKK 3 mia. dækket via genudlån. Øvrige lånetransaktioner kom primært fra det svenske marked for realrenteobligationer (swappet til variabelt forrentede EUR) og NOK-markedet. Omfanget af selskabernes låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering). I 2006 forventes der optaget lån for ca. 5 mia. kr. i A/S Storebælt og knap 1 mia. kr i A/S Øresund. Hertil kommer finansiering af eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån. Valutarisici ultimo 2005 A/S Storebælt Valutarisici ultimo 2005 A/S Øresund

20 18 LEDELSESBERETNING O-rum. Fra O-rummet ved Storebælts betalingsanlæg overvåges trafikken på broen døgnet rundt. Renterisici Selskabernes renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter. En nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi findes i noterne. Selskaberne har over de sidste par år dels øget varigheden af porteføljen, dels opbygget en realrenteeksponering på 25 pct. af nettogælden i A/S Storebælt og ca. 33 pct. i A/S Øresund. Som følge heraf er følsomheden overfor fremtidige rentestigninger reduceret væsentligt. A/S Storebælt omlagde i 2005 en del af sin realrenteeksponering, der var indekseret til fransk inflation optaget i en periode, hvor det ikke var muligt at opnå realrenteeksponering i DKK til dansk inflation. Omlægningen betød endvidere en løbetidsforlængelse, hvor selskabet betaler en favorabel realrente på under 2 pct. Herefter er al realrenteeksponering i Sund & Bælt udelukkende relateret til dansk inflation. I forbindelse med udløb af eksisterende cap-afdækninger har selskaberne indgået nye afdækninger på væsentligt lavere renteniveauer, således at knap 15 pct. af den variabelt forrentede gæld nu er maksimeret til 3,25 pct. i de næste 5 år. Samlet er ca. 45 pct. af den variabelt forrentede gæld i A/S Storebælt for nærværende afdækket med caps. I A/S Øresund er knap 60 pct. af den variabelt forrentede gæld afdækket. Det er Sund & Bælts generelle forventning, at der i løbet af 2006 vil komme en vis stigning i det generelle renteniveau. Denne rentestigning vil til en vis grad påvirke selskabernes resultat før værdiregulering for A/S Storebælt renterisici ultimo 2005 A/S Øresund renterisici ultimo 2005 Renteudvikling i ,0 4,0 EUR 10 år 3,0 EUR 5 år 2,0 EUR 6 måneder 1,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec