KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

Transkript

1 KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL - vi vil være verdens bedste skole - for børn

2 Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens aflange folder kan du orientere dig om skolens værdigrundlag, struktur, økonomi, m.m. Hvis du vil vide endnu mere om skolen, er du nok nødt til og meget velkommen til at aflægge os et besøg. Vi er en skole, der tilstræber udvikling og forandring. Denne pjece er skrevet i juni 2005, og flere ting kan derfor være ændret siden. Vi er også en skole med traditioner, og det er traditionerne, der binder os alle sammen. 7 dage om året er vi sammen hele skolen til motionsdage, fester og højtider. Side 2 INDSKOLING

3 På N. Kochs Skole står fællesskabet i centrum Sådan indledes vores værdigrundlag, og derfor er skolen bygget op som den er. Fællesskab skal læres med jævnaldrende og med yngre og ældre kammerater. Sådan er RØD og GUL etage bygget op Skolens indskolingsafdelinger ligger derfor både i stuen (RØD) og på 1. sal (GUL), og her går børnene fra 0. klasse (børnehaveklasse) til og med 5. klasse. På hver etage er der en klasse på hvert klassetrin. Børnene går 3 år på LILLE og bor alle årene i det samme klasselokale og flytter så lokale og går 3 år på STORE fra 3. til og med 5. klasse. På LILLE og på STORE er der op til 24 børn i klassen, og der er nogenlunde lige mange drenge og piger i klassen. Hvad er LILLE og hvad er STOR? Hvert barn i 0. klasse får tilknyttet en ven fra en af etagens større klasser (på GUL fra 3. klasse og på RØD fra 4. klasse) det giver en større tryghed og et bredere fællesskab. Hver klasse har sit eget lokale på ca. 50 m², mens gangen og det store fællesrum benyttes af alle. Fællesrummet bruges til fællessamlinger, leg og undervisning, og det er også her, de voksne holder til i pauser. Vi har ikke noget lærerværelse, men de voksne har et stort bord midt i fællesrummet. Fællesrummet er selvfølgelig også helt centralt i fritidsordningen. På fællesarealerne forsøger vi at anbringe materialer og værktøj, så det er tilgængeligt og overskueligt for alle. INDSKOLING side 3

4 Sådan er vores dagligdag Skole og fritidsordning Skole og fritidsordning hænger hos os uløseligt sammen. Vores fritidsordning er blot et navn for, at aktiviteterne skifter karakter. Vi er i de samme lokaler, og det er de samme børn og de samme voksne, der er til stede. Vi åbner kl om morgenen, og så kalder vi det fritidsordning. En af de voksne møder op, og det samme gør enkelte børn. Lidt senere dukker der andre voksne op og en masse børn. Stille og rolig indledning af dagen Vi har valgt en sen og fælles start på dagen, fordi det giver de enkelte familier den bedste mulighed for at kunne starte dagen i det tempo, der passer dem bedst. Morgenen er en stille og rolig indledning til dagen, hvor de voksne gør etagen klar med praktiske opgaver, hygger sig lidt med de første børn der kommer, snakker med forældre, der kommer for at aflevere deres børn, osv. Børnene går som regel i gang med at lege. Enten i deres klasse eller i fællesrummet. Nogle børn har brug for at starte på en stille måde, mens andre gerne vil ud og have gang i dagens første fodboldkamp. Der skal byttes glansbilleder, snakkes med de nye og gamle dukker, ordnes Magic kort og meget andet. Undervisningen går i gang kl. 9.00, og senest på det tidspunkt og meget gerne noget før skal alle børn være kommet. Side 4 INDSKOLING

5 Skolens undervisning er planlagt ud fra et modulsystem. Et modul svarer til en ½ time, og undervisningen er tilrettelagt så man enten har 2 eller 3 moduler i sammenhæng. Vores grundskema ser derfor altid sådan ud: mandag tirsdag onsdag torsdag fredag fritidsordning fritidsordning fritidsordning fritidsordning fritidsordning Grundskema for RØD og GUL: undervisning undervisning undervisning undervisning undervisning spisning spisning spisning spisning spisning pause pause pause pause pause undervisning undervisning undervisning undervisning undervisning pause pause pause pause pause undervisning undervisning undervisning undervisning undervisning fritidsordning fritidsordning fritidsordning fritidsordning fritidsordning Vi bruger en ½ time på at spise i klasserne, så der er god tid til at skabe en hyggelig stund, hvor læreren kan læse højt, eller hvor man bare har mulighed for at snakke lidt om løst og fast mens man spiser. Børnene på RØD og GUL har fælles frikvarter, og frikvartererne er tidsmæssigt forskudt fra resten af skolen, så der er god plads til at lege i både den lille og den store skolegård. INDSKOLING side 5

6 Fritidsordningen Fritidsordning fra kl Efter kl hedder det igen fritidsordning. Nogle af børnene og nogle af de voksne går hjem, mens resten bliver. Vi betragter vores fritidsordning som børnenes tid. Den starter efter en lang skoledag, hvor det er de voksne, der sætter dagsordenen, og hvor der er mange ting, man SKAL. Derfor mener vi, at det er nødvendigt, at det er børnene, der sætter dagsordenen for fritiden. Vi er derfor ikke et sted, hvor man skal forvente, at de voksne kl står parate med alle mulige forskellige voksenstyrede aktivitetstilbud. Vi er derimod et sted, hvor vi prøver at lave nogle rammer for at børnene kan komme til at lege med hinanden. Skolen er et vigtigt sted for leg, for vores børn bor mange forskellige steder i byen, og de kan derfor ikke bare lige gå ud på vejen for at møde deres klassekammerater. Børnene leger ude, eller de leger primært i deres klasselokaler, der derfor også skal være indrettede, så de appellerer både til undervisning og til leg. Det er med til at børnene opfatter deres klasselokaler som deres egne. Etagen bliver et hjem Bibliotek og internet Somme tider ser vi etagen som et hjem, hvor klasselokalerne svarer til hjemmets børneværelserne, og hvor fællesrummet svarer til køkkenalrummet, hvor man altid kan finde en voksen og hvor maden og drikkevarerne findes. Børnene har også mulighed for at bruge skolens bibliotek, der er åbent til kl Her kan man finde en sofa i en stille krog og sidde og læse. Man kan også spille spil med nogle kammerater, eller man kan bruge en af de mange computere, der også står her med fri adgang til internettet. De voksnes rolle er primært at hjælpe de børn, der har brug for det. Det kan være med praktiske ting, men det kan også være at hjælpe med at løse sociale konflikter mellem børnene. Der er også sommetider børn om eftermiddagen, der har brug for lidt ekstra omsorg eller skal hjælpes på vej til at lege med nogle af kammeraterne. Side 6 INDSKOLING

7 Hvad vil vi med undervisningen Det er på GUL og RØD etage, at børnene lærer, hvad det vil sige at gå i skole. Det er vores overbevisning, at glade og engagerede børn lærer mest og bedst, og derfor lægger vi fra starten vægt på, at børnene skal kunne lide at være på skolen. Kun når barnet selv er aktivt lærer det noget. Lærerens vigtigste opgave er derfor at hjælpe børnene på vej til læreprocessen, så børnene selv ved, hvad de er i gang med at lære, og hvordan de gør det. Glade og engagerede børn lærer mest Det er læreren der ved, hvad børnene skal lære, men børnenes ideer og overvejelser kan og skal have plads i undervisningen, for kun på den måde kan vi bevare og udvikle børnenes lyst og evner til at lære. Vi lægger vægt på, at børnene udvikler selvstændighed og handlekraft og bliver gode til at drage omsorg for og fordel af fællesskabets mange muligheder. Både i emneugerne og i de almindelige klasseuger er det vigtigt, at børnene får rigelig mulighed for at udfolde sig både fysisk, musisk og praktisk. Derfor fylder idræt, musik og p-fag (formning, håndarbejde, sløjd) en del på skemaet, ligesom vi har svømning fra 2. til og med 6. klasse. At have godt styr på sin krop og være i god fysisk træning er et vigtigt mål i sig selv, men derudover er det også et godt udgangspunkt for at udvikle de mere intellektuelle sider. Børn skal udfolde sig både fysisk, musisk og praktisk INDSKOLING side 7

8 Hvad laver vi på lille RØD og lille GUL Emnearbejde Når børnene starter i skolen, er der mange nye ting at lære: at finde rundt på skolen, at holde pauser, at komme ind til timen når klokken ringer, at finde sine ting og sin plads og så videre. De skal også lære at kunne høre efter, hvad de selv og lærerne har at sige og selv at blande sig i debatten. Det går den første tid med, for børnene skal stadig have meget tid til at lege, og først og fremmest tid til at lære alle de andre børn godt at kende. På LILLE laver børnene en del fælles projekter om året. Cirka 10 uger har vi fælles emnearbejder hvor 0., 1. og 2. klasse arbejder sammen - i nogle af ugerne kan det endda være at 3., 4. og 5. klasse deltager i et fælles projekt. Disse fællesuger kan være forskelligt organiserede, men ideen med dem er at blande børnene på forskellige klassetrin. En af grundene hertil er, at de lærer meget af hinanden på denne måde. De små kan lure de store kunsten af, og de store bliver sikrere i deres kunnen, når de skal vise det for de små. En anden grund til disse fællesprojekter er, at børnene jo langt fra har samme udvikling indenfor den enkelte klasse eller inden for forskellige områder. Det kan derfor være meget dejligt for en tidlig læser i 0. klasse at arbejde sammen med børn fra 1. eller 2. klasse., og det kan være ligeså godt for et barn, der ikke læser så godt, at være sammen med nogle mindre børn, hvor han/hun så alligevel oplever at kunne hjælpe og lære fra sig. På tværs af klassetrin Desuden lægger vi stor vægt på, at alle børnene lærer hinanden godt at kende på tværs af klassetrin. Det giver en rarere stemning i frikvarterer og i fritidsordningen, hvor de jo er sammen. Og det er vigtigt at kende og arbejde sammen med børn på andre alderstrin end ens eget. Emnerne for disse fællesuger kan være meget forskelligartede. Nogle uger bruger vi til at lære nye teknikker og værktøj at kende. Det kan være formningsaktiviteter, fx at male med pensel, at få lerfigurer til at binde ordentligt sammen, at træde en nål, osv. Men emnerne kan også have biologisk, naturvidenskabelig eller geografisk karakter. Her prøver vi at give børnene en basal viden indenfor disse områder, i vid udstrækning baseret på praktisk arbejde. Emneugerne kan også knytte an til matematik og dansk. Så kan der være praktisk arbejde i forhold til disse fag, fx små matematiske værksteder eller at fremstille en lille bog om et relevant emne. Side 8 INDSKOLING

9 Klassearbejde Det er primært i klasserne, at indlæringen af dansk og matematik ligger. Det kan være en teknisk indlæring, men oftest knyttes der an til et emne eller til nogle fælles oplevelser. Vi har ikke nogen fastlagt metode eller noget bestemt bogsystem til denne undervisning, da det er afhængigt af de enkelte lærere, hvilke metoder de foretrækker at bruge. Indlæringen af dansk og matematik I dansk forventer vi, at de fleste børn er i stand til at læse lette tekster i slutningen af anden klasse. I matematik forventer vi, at børnene er nogenlunde sikre i tallene op til hundrede og kan lægge sammen og trække fra. Børnenes skema er ikke særlig fagopdelt, der står ofte blot, hvilken lærer de skal have. Til hver klasse på LILLE er tilknyttet 2 voksne. Den ene er normalt en pædagoguddannet og den anden en læreruddannet. På den måde prøver vi at sikre børnenes alsidige udvikling. Pædagogerne er nemlig gode til at se børnene i de sociale sammenhænge, og lærerne er gode til at undervise. Lærere og pædagoger prøver så at lære hinanden det bedste fra hver deres fagområder. Børnene kan godt have andre lærere, fx til musik, men stort set alle timer læses af klassens 2 faste voksne. INDSKOLING side 9

10 Det laver vi på store GUL og store RØD Når børnene kommer ind på STORE, er der mange ting, der er blevet selvfølgeligheder for dem. Etagen, lærerne, kammeraterne, ja, hele skolens rytme kender de nu og er en vigtig del af. De ved, at man både skal kunne arbejde selv og kunne arbejde sammen. Men dagligdagen bliver alligevel ændret noget. På STORE bliver skemaet mere fagopdelt. Vi har det samme antal klasseuger (cirka 30) som på LILLE, men selve undervisningen foregår noget mere fagopdelt. Der står dansk, matematik, orientering, osv på skemaet, og vi bruger meget tid på at arbejde med de enkelte fag. Faglige tekster samt skriveprocessen I dansk fortsætter vi arbejdet med læsning, og vi forventer af børnene, at de kan læse bøger og faglige tekster uden det store besvær, når de forlader 5. klasse. Derudover bruger vi meget tid på skriveprocessen, hvor det er lysten til at udtrykke sig skriftligt frem for den grammatiske korrekthed, der står i centrum. Mindst en gang om året laver vi deciderede læsekurser, hvor børnene arbejder intensivt med læsning, skrivning og stavning. Regningsarter og begreber Engelsk i 3. klasse I matematik følger vi ofte et lærebogssystem for at give børnene færdigheder inden for de forskellige regningsarter og matematiske begreber. Der findes dog ikke et system, som vi synes, er det eneste rigtige, og derfor låner vi yderligere materiale fra andre lærebøger. Derudover supplerer vi med matematiske emner af mere konkret art hentet fra virkelighedens verden. I 3. klasse begynder børnene på engelsk. Undervisningen foregår i begyndelsen udelukkende i en mundtlig form med snak, lege, sange, skuespil og andre spil, hvor hovedsigtet er at gøre børnene trygge i at forsøge at sige noget, selvom ordforrådet er lille. I 4. klasse får børnene håndarbejde, og i 5. klasse har de sløjd. Musik, formning, svømning og idræt optræder på skemaet i alle årene. Vi bruger deletimer i engelsk, dansk, musik og p-fag i 4. og 5. klasse for at kunne arbejde i mindre hold. Side 10 INDSKOLING

11 Men selv om skemaet på STORE er mere fagopdelt, så er virkeligheden jo stadig tværfaglig. Derfor arbejder vi ofte med emner og projekter, hvor elementer fra dansk, matematik, orientering, musik og andre fag indgår. 10 uger om året arbejder vi således sammen, nøjagtig ligesom vi gjorde på LILLE med grupper af børn blandet fra de forskellige klasser. Også i klasserne foregår der meget emnearbejde i både dansk, matematik og orientering. Vi prioriterer højt, at klassernes timer læses af så få lærere som muligt, men med øgede faglige krav øges også kravene til lærernes kvalifikationer. Alle timer læses dog af lærere fra etagen og allerhelst fra samme del af etagen. Det giver børn og voksne et godt kendskab til hinanden og sikrer også den fleksibilitet, der skal til, når man ønsker et tæt samarbejde mellem klasserne. Få lærere Efter 6 år på RØD eller GUL skal børnene op på GRØN etage. Vi holder en afslutningsceremoni for at markere, at en periode i børnenes liv nu er slut. På GRØN etage venter nye lærere og nye kammerater, for nu starter en skolegang, hvor klassen bliver slået sammen med sin parallelklasse til en ny 6. årgang. Det kan I læse mere om i vores pjece Om GRØN og BLÅ etage. Hvad er GRØN etage? INDSKOLING side 11

12 Hvad er RØD og hvad er GUL - hvad er LILLE og hvad er STOR For 0. klasse giver en større god ven tryghed og et bredere fællesskab N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C tlf.: , fax: , kochs@kochs.dk