FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
|
|
|
- Jeppe Jensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014
2 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis.
3 Klare indsatsområder for folkeskolen 1. Faglig løft og en længere og mere varieret skoledag for eleverne 2. Kompetenceløft til lærere, pædagoger og skoleledere
4 Hovedindhold for folkeskolen kl.: 30 timer / 4.-6 kl.: 33 timer / kl.: 35 timer (gennemsnit over en uge over et skoleår). 2. Flere fagopdelte timer bl.a. mere dansk og matematik. 3. Indførelse af engelsk fra 1. klasse, 2. fremmedsprog i 5. klasse, obligatorisk valgfag fra 7. klasse
5 Hovedindholdet for folkeskolen 4. Forhøjelse af timetallet i de praktisk-musiske fag og natur/teknik. 5. Understøttende undervisning med lærere og pædagoger (bevægelse, læsebånd, lektiehjælp/studietid). 6. Alle skal bevæge sig dagligt 45 min. pr. dag. 7. Mere IT 8. Øget fokus på trivsel
6 Hovedindholdet for folkeskolen 9. Øget fokus på forældreinddragelse (forældre er en ressource og har ansvar opbakning og inddragelse). 10. I udskolingen skal der være fokus på overgang til ungdomsuddannelse. 11. Skolen skal være inkluderende.
7 Opfattelse af skoledagen Hele skoledagen består af læring Fagopdelt undervisning Understøttende undervisning Inddragelse af det omgivende samfund Etablering af partnerskaber Undervisningspligten kan opfyldes af foreninger, musikskole og ungdomsskole Elev- og uddannelsesplan integreres Uddannelsesparathedsvurdering fra 8. klasse
8 Vor vision for indskolingen: - Målet for eleverne er læring og dannelse. - Vi vil gøre en god indskoling bedre. - Fællesskab, forskellighed, faglighed og forandring implementeres i dagligdagen.
9 Vor vision for indskolingen: - Udvikle fra viden og forskning. - Inklusion søges hvor det giver mening. - Fokus på vor drengegruppe.
10 Givne vilkår: - Børnene skal i skole hver dag fra Engelsk fra 1. klasse. - Mere tid til musik, idræt og NT.
11 Givne vilkår: - Længden af lektionen bliver en time som det bærende element. Frikvarter mellem hver lektion. - Klassen er grundstammen, men årgangssamarbejdet opprioriteres.
12 Skema for klasse xx: 60 min lektioner Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag (12+18) Morgensang Trivselsbånd Morgensang Trivselsbånd Morgensang Trivselsbånd Morgensang Trivselsbånd Morgensang Trivselsbånd Dansk Dansk Dansk Matematik Billedkunst Frikvarter Frikvarter Frikvarter Frikvarter Frikvarter Engelsk Dansk Matematik Dansk Dansk efterår Billedkunst forår Frikvarter Frikvarter Frikvarter Frikvarter Frikvarter Matematik Musik NT efterår Engelsk forår NT Dansk Frikvarter Frikvarter Frikvarter Frikvarter Frikvarter Understøttende undervisning Understøttende undervisning Understøttende undervisning Idræt Matematik Kristendom Understøttende undervisning Understøttende undervisning Understøttende undervisning Historie
13 Vi vil: - opprioritere samarbejdet mellem lærere og pædagoger. - parallellægge timer i dansk og matematik og derigennem udnytte holddeling som et pædagogisk redskab. - lave en tidlig og forebyggende indsats.
14 Vi vil: - Lave to understøttende bånd. 1 om morgenen og et efter kl Om morgenen: Morgensang, kultur, dannelse, fortælling, trivsel o.l. - Efter kl : Understøttende undervisning
15 Vi vil: - lave en fagdag hver måned som udgangspunkt. - teste og evaluere, således der hele tiden sker en faglig udvikling. - udvikle vore skolehjem samtaler og årsplaner.
16 Mellemtrinnets vision i forhold til skolereformen: Holddannelse på tværs af årgangen. Det giver bl.a. mulighed for: Undervisning/læring på forskellige niveauer. Anvendelse af forskellige læringsstile. Undervisning /læring på store og små hold. Målsætning: Alle elever bliver udfordret, så de bliver så dygtige, de kan.
17 Forudsætning for holddannelse på tværs af årgangen: Parallellægning på årgangen, så alle elever så vidt muligt har samme fag samtidig. Udfordringer: Mellemtrinnet er kendetegnet ved mange praktisk/musiske fag og brug af faglokaler. Idræt, svømning, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab. Det betyder: På alle 3 årgange etableres en P-fags ordning, der indeholder en del af de praktisk/musiske fag.
18 Overordnede rammer: Alle elever har udgangspunkt i en fast klasse. I store periode undervises i hold på tværs af årgangen. Alle klasser vil få et fast grundskema. Grundskemaet har udgangspunkt i moduler af 2 x 45 min. I et antal uger vil grundskemaet være afløst af studieuger. Skoledagens længde: (3 dage) (2 dage)
19 4. årgang 4.årg. 30 lekt.: Da 7 Eng 2 His 2 Kri 1 Mat 5 n/t 3 idr 3 mus 2 bil 2 hån/slø/hje 3 Fagopdelt 30 lekt. Understøttende undervisning: Studietid Pauser Bevægelse 5 x 45 min (- 3 x idr) Læsebånd I alt = 22,50 klokketime = 3,00 klokketime = 4,17 klokketime = 1,66 klokketime = 1,66 klokketime = 33,00 klokketime P-fag = (hånd, slø, hjem, + evt. et 4. fag ) 4 hold 4 lærere. 4 perioder, hvor eleverne skifter hold. I læsebånd kan der udover læsning/faglig læsning indgå elementer fra UEA-orientering, sundheds- og seksualorientering, færselslære samt læringsaktiviteter der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
20 Skema for 4. årgang Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag eng mus/bil/idr a b c eng mus/bil/idr a b c Bevægelse 20 Bevægelse 20 mat n/t da mat n/t da Bevægelse 20 Bevægelse 20 Bevægelse 20 mat P-fag his da svøm/kri ab c P-fag his da svøm/kri n/t c ab Pause 30 Pause 30 Pause 30 Pause 30 Pause P-fag da mus/bil/idr b c a da da mus/bil/idr b c a Læsebånd 20 Læsebånd 20 Læsebånd Studietid Studietid Studietid mat mat Læsebånd 20 mus/bil/idr c a b mus/bil/idr c a b Læsebånd 20 P-fag = (hånd, slø, hjem, + evt. et 4. fag )
21 5. årgang 5.årg. 31 lekt.: Da 7 Eng 3 His 2 Kri 1 Mat 5 n/t 2 idr 3 mus 2 bil 1 hån/slø/hje 4 Tys 1 Fagopdelt 31 lekt. Understøttende undervisning: Studietid Pauser Bevægelse 5 x 45 min (- 3 x idr) Læsebånd I alt = 23,25 klokketime = 3,00 klokketime = 4,17 klokketime = 1,66 klokketime = 0,92 klokketime = 33,00 klokketime P-fag = Hån/slø/hje/mus/bil 7 lektioner (2+2+3) 5 hold - 5 lærere 5 perioder, hvor eleverne skifter hold. I læsebånd/studietid kan der udover læsning/faglig læsning indgå elementer fra UEA-orientering, sundheds- og seksualorientering, færselslære samt læringsaktiviteter der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
22 Skema for 5. årgang Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag da mat p-fag mat da da mat p-fag mat eng Bevægelse 20 Bevægelse 20 Bevægelse 20 Bevægelse eng da p-fag svøm/kri 5.ab/5.cd eng da tys svøm/kri 5.cd/5.ab Bevægelse Pause 30 Pause 30 Pause 30 Pause 30 Pause p-fag p-fag idr da his p-fag p-fag idr da his n/t n/t Læsebånd 11 studietid 9 Læsebånd 11 studietid 9 Læsebånd 11 studietid mat Studietid Studietid Læsebånd 11 studietid 9 Læsebånd 11 studietid 9 P-fag = Hån/slø/hje/mus/bil
23 6. årgang 6.årg. 31 lektioner: Da 7 Eng 3 His 2 Kri 2 Mat 5 n/t 2 idr 3 mus 1 hån/slø/hje 4 Tys 2 Fagopdelt 31 lekt. Understøttende undervisning: Lektiehjælp Pauser Bevægelse 5 x 45 min (- 3 x idr) Læsebånd I alt = 23,25 klokketime = 3,00 klokketime = 4,17 klokketime = 1,66 klokketime = 0,92 klokketime = 33,00 klokketime P-fag = Hån/slø/hje/mus/idr 6 lektioner (2+2+2) 5 hold - 5 lærere 5 perioder, hvor eleverne skifter hold. I læsebånd/studietid kan der udover læsning/faglig læsning indgå elementer fra UEA-orientering, sundheds- og seksualorientering, færselslære samt læringsaktiviteter der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
24 Skema for 6. årgang Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Da mat p-fag kri da Bevægelse 20 Da mat p-fag kri eng Bevægelse 20 Bevægelse 20 Bevægelse Eng da idr mat n/t Eng da idr mat n/t Bevægelse Pause 30 Pause 30 Pause 30 Pause 30 Pause p-fag p-fag tys da his p-fag p-fag tys da his Læsebånd 11 studietid 9 Læsebånd 11 studietid 9 Læsebånd 11 studietid mat Studietid Studietid Læsebånd 11 studietid 9 Læsebånd 11 studietid 9 P-fag = Hån/slø/hje/mus/idr
25 Overbygning og skolereform
26 Folkeskolereform Trives bedre lære mere 35 timer om ugen hver dag 32 fagopdelte lektioner om ugen Mindst 3 timer bevægelse om ugen 2 timer lektielæsning om ugen Understøttende undervisning
27 Kommunale mål Mere holddannelse Mere elevmedindflydelse Bedre forberedelse til ungdomsuddannelserne
28 Hvad vil vi? Anerkende de unge Give udfordringer Skabe fællesskaber Se fremtidsmuligheder
29 Årgangen fællesskab og faglighed Årgangen hører sammen i et fællesskab. Faglig læring sker på årgangen. Skiftende hold i løbet af året.
30 Primærgruppe Primærgruppe med elever fra 7., 8. og 9. årgang elever Primærlæreren har ansvaret for den unges trivsel og udvikling
31 Årets gang Skemauger i hold på årgangen Alternative uger med årgangen Primærdage - med primærgruppen
32 Skolehjem-samarbejde Forældremøder årgangsvis i september Skolehjemsamtaler med primærlærer: o Anerkende de unge o Give udfordringer o Skabe fællesskaber o Se fremtidsmuligheder
33 Folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler Lærerens ændrede arbejdsregler fra 1. august 2014 Skolepædagogernes ændrede arbejdstidsaftale fra 1. august 2014
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:
Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
SKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup I august 2016 træder de nye skoledistrikter i Brønderslev Kommune officielt
SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Program 19.05.14. 1. Afdeling:
Program 19.05.14 1. Afdeling: Velkomst + aftenens program i oversigtsform - CB Generel information om skolereformen - MB Kort orientering om vores proces og læringsforståelse - AU Hvordan udmøntes reformen
Skraldindsamling 2014
Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet
