En sammenhængende skoledag

Transkript

1 En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da de voksne selv gik i skole. Vi vil prøve at give nogle svar på disse spørgsmål og håber, at de kan være med til at skabe billeder af det nye. En sammenhængende skoledag er endnu på nuværende tidspunkt en vision, en tænkning eller en retning, som kan udformes på mange måder. Derfor er der ikke kun ét svar på et klart formuleret spørgsmål, men måske flere - eller mange. En sammenhængende skoledag skal udformes, så skoledagen kommer til at passe til de behov og ønsker, man har lokalt. Børn, forældre, medarbejdere, politikere og gerne flere skal inddrages i drøftelser om, hvordan vi skaber den ønskede sammenhæng, så flere børn er en del af almenskolen, og alle børn lærer mere. 1

2 Børneperspektivet årgang Skal jeg så gå i skole hele dagen? Skoledagen vil blive længere, fordi du skal have tid til at lære mere - og lege/spille og bevæge dig. De voksne på din skole udformer den sammenhængende skoledag, så det kan være forskelligt, hvad der er planlagt af forløb for den enkelte dag eller uge. Ligesom strukturerne vil være forskellige fra skole til skole. Den længere tid på skolen giver dig mulighed for at lære på nye måder. Det betyder, at du ikke som tidligere vil opleve en skole, der er opdelt i lege- eller læremoduler (det vi kalder timer og frikvarterer), men i langt højere grad en skole, der blander legeprægede- og fysiske aktiviteter med læring. Aktiviteterne vil skifte, og du vil få mulighed for at fordybe dig. Du vil både sidde stille, bevæge dig, lytte, tale, skrive og læse arbejde alene og sammen med andre. Du vil komme ud af skolen i lokalområdet, hvor du også kan lære., Der skal skabes nye valgfag, som du kan vælge ud fra dine interesser. Der vil blive mere tid til at udforske og eksperimentere. F.eks. udforske tyngdekraften ved hop fra klatrestativ og kast med fjer. Du vil arbejde med fagene i nye spændende sammenhænge. Det er sjovt at arbejde med noget, man er optaget af. I løbet af eftermiddagen vil du blive tilbudt en bred vifte af aktiviteter, og der vil være plads til spontan leg. Her om eftermiddagen vil du i aktiviteterne f.eks. møde folk fra de lokale sportsforeninger og musikskolen, som vil lave idræt og spille musik sammen med dig og dine venner. Aktiviteterne vil nogle gange være en forlængelse af noget der foregik tidligere på dagen eller noget, der har med dagens emne at gøre på en eller anden måde. Er der lektier i denne skole? Lektier er ikke nødvendigvis en del af den skole, vi har i dag. Det er meget forskelligt, hvordan skolerne bruger lektier. Men lektierne skal jo altid bruges forskelligt i forhold til de forskellige elever og elevernes alder. Den længere tid i skolen vil give plads til, at du i gruppe eller for dig selv kan få støtte og vejledning til det, du er i gang med at lære. Nogle gange vil du have bedre tid til at lave mere på skolen og andre gange have bedre mulighed for at få hjælp på skolen af nogle voksne. Så kan du holde helt fri, når du kommer hjem. Det er op til den enkelte skole at beslutte, om og hvordan lektier skal være en del af skolegangen. Hvordan ser mit nye skoleskema ud? Du vil ikke få et skoleskema, der gælder for et halvt eller et helt år. Dit skoleskema vil se anderledes ud end i dag og kan være forskelligt fra uge til uge. Den sammenhængende skoledag gør det muligt, at du kan arbejde i dybden med et fagområde gennem længere tid. Du vil ikke blive afbrudt af en klokke, der ringer efter 45 minutter. F.eks. kan der i matematikundervisningen indgå mere bevægelse og flere praktiske eksperimenter. Der vil også blive mere tid til, at du kan opleve danske dyr i naturen og ikke kun i bogen. Du skal ikke kun høre og læse om sund mad og bevægelse - men du skal lave sund mad og bevæge dig mere. Alle fag og mål for fagene er der stadig, men der skal skabes en sammenhæng i dagen og ugen, der giver dig mulighed for at arbejde i længere tid med dine opgaver og projekter. Det bliver sjovere at gå i skole, når du kan fordybe dig i 2

3 fagene. Ligesom der vil blive mere tid til arbejdet med temaer og projekter på tværs af fagene, hvor du bruger din viden fra den mere fagopdelte undervisning. Der vil blive mere tid til, at du undersøger og eksperimenterer og dette virker motiverende. Det gør dig glad, og du lærer mere. Der er mange forskellige måder at lære på. Du og de fleste af dine venner ved, hvordan og hvornår I lærer mest. De voksne vil skabe ideelle læringsmiljøer og strukturer, hvor der er plads til at lære på mange måder og som giver optimal læring for alle Vil jeg stadig have min klasse i fremtiden? Du skal stadig gå i en klasse, men i den sammenhængende skoledag vil du også skulle være sammen med andre fra skolen på hold, hvor I opdeles på mange måder f.eks. efter interesser, køn, alder, kompetencer, niveau, motivation og måder at lære på. 3

4 Forældreperspektivet Er det lærere, der underviser mit barn? Ja, det er lærerne, der har ansvaret for undervisningen. I fremtiden vil medarbejdere med forskellig uddannelse være deltagere i barnets skoledag. Barnets læring vil suppleres med pædagogiske aktiviteter varetaget af skolepædagoger. Det professionelle tværfaglige samarbejde sikrer barnets faglige, fysiske, sociale og personlige udvikling. Endvidere arbejder skolerne også med frivillige voksne. F.eks.: Seniorer i skolen hvor den friske pensionist deltager som en ekstra hjælper i idræt og fysisk aktivitet, eller indgår i fremstillingen af sund mad. Der er også pensionister, der elsker at læse en historie for en gruppe yngre børn. Det kan også være medarbejderen fra den lokale bank, som i samarbejde med matematiklæreren underviser i privatøkonomi. Eller den engagerede foreningsinstruktør, som gerne tager med skolens fodboldhold til stævner. Der er også en far eller mor, som gerne vil hjælpe til, når der skal cykles til ZOO. Andre faggrupper kommer tættere på folkeskolen. Det er psykologer, tale-/hørelærere, sundhedsplejersker m.v. De skal hjælpe børnene på de måder, som de er ansat til, herved kan lærerne og pædagogerne i højere grad beskæftige sig med det, som de primært er ansat til. Alle samarbejder om mere trivsel og mere læring for børnene. Hvad sker der, før skolen går i gang og efter skoletid? Det vil stadig være muligt at aflevere dit barn på skolen om morgenen. I stedet for en SFO vil der være tale om forældrebetalt morgenmodul med pædagogiske aktiviteter fra klasse. Også om eftermiddagen vil det være muligt at betale for et modul med pædagogiske aktiviteter. Modulet vil ligesom SFO en i dag slutte sidst på eftermiddagen. I vil som forældre måske ikke opleve forskellen så stor, men det vil den være for jeres børn. For aktiviteterne om eftermiddagen vil nogle gange have en tydelig sammenhæng til noget, der foregik tidligere på dagen, og på den måde skabe mere helhed. Fortsætter mit barn i den samme klasse? De elever, der allerede går i skolen, vil forsat have sin hjemklasse, men hvor meget af tiden, eleven skal være i hjemklassen, afhænger af eleverne i klasserne og af lærerne og pædagogerne i de forskellige teams. Ja, og naturligvis af de emner, der arbejdes med. Når lærerteamet ser en faglig fordel i, at undervisningen foregår på andre hold, så kan de træffe beslutning om, at det skal være sådan. Det er vores erfaring, at eleverne sætter stor pris på den afveksling, og at de samlet lærer mere, når undervisningen tilrettelægges på den måde. Allerede i dag er klassebegrebet under forandring. På en skole går børnene i den samme klasse i ti år. På en anden skole dannes der nye klasser på 4. eller på 7. årgang. På en tredje skole kan en klasse være en gruppe aldersintegrerede elever årg. På en fjerde skole noget helt andet. Så svaret er ikke så entydigt. Det kan være, at nogle skoler vil vælge at ændre på de nuværende klasser for at skabe den bedste skoledag for eleverne. Men det vil være en beslutning, der skal tages på den enkelte skole. Beslutningen afhænger af, hvordan skolerne vælger at tilrettelægge den sammenhængende skoledag lokalt. 4

5 Skal mit barn fortsat lave lektier herhjemme? Den nye måde at gå i skole på giver mere tid til læring og fordybelse i skoletiden. Men det vil være op til den enkelte skole, om de vælger at integrere elevernes forberedelsesarbejde i skoledagen, eller om de vælger, at det skal ligge uden for skoledagen. 5

6 Hvorfor og hvordan giver en sammenhængende skoledag mere læring for mit barn? Alle børn vil få mere ud af en sammenhængende skoledag. En anderledes tilrettelagt skoledag med flere voksne giver mulighed for en større grad af eksempelvis holddeling, som tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og kompetencer. F.eks. har Anna på otte år læsning med en gruppe børn og matematik med en anden. Endvidere vil en mere sammenhængende struktur, hvor en klokke ikke afbryder elever, der er engagerede og fordybet i noget, optimere læreprocesser. Ofte er en mere sammenhængende og fleksibel skoledag blevet forbundet med mangel på strukturer, men strukturer er vigtige og væsentlige for børns trivsel og læring. Vi skal opbygge nye strukturer, der er i bedre overensstemmelse med det, vi ved om læreprocesser i dag. Erfaringer fra pilotprojekter i Odense Kommune viser, at et formaliseret samarbejde mellem lærere og pædagoger har givet nye fleksible muligheder for undervisningsindhold og organisering og mere tid til den enkelte elev. Faktisk viser resultater fra de skoler, der har afprøvet denne organisering, at det har stor effekt på elevernes læsefærdigheder. Hvordan kan mit barn med særlige behov trives i den nye skole? Den sammenhængende skoledag er et udtryk for, at vi investerer i almenskolen. Flere faggrupper som f.eks. lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, skolepsykologer og familievejledere vil få et tættere samarbejde med barnet i centrum. Eleverne skal lære at orientere sig i netværk og indgå i fællesskaber nøjagtigt som i livet uden for skolen. Og vi er meget opmærksomme på, at det falder nogle børn helt naturligt at indgå i mange forskellige fællesskaber, men at andre skal have hjælp til dette. Nyere intelligensforskning opererer med mange former for intelligenser, og vi skal i skolen basere vores læringsmiljøer på denne viden - og udvikle børnene i og gennem deres styrker. Der vil med de flere voksne i skolen være bedre muligheder for at etablere mindre hold, og vi vil kunne lykkes bedre med at undervisningsdifferentiere og skabe passende udfordringer for den enkelte elev. Også for elever der har særlige faglige og sociale udfordringer. Nogle børn har mere brug for tryghed og forudsigelighed. Vi får bedre muligheder for at tilgodese dem i en sammenhængende skoledag med flere voksne. 6

7 Medarbejderperspektivet Kan vi ikke komme til at tabe endnu flere børn med sådan en skoledag? Nej. Ambitionen og hensigten er, at pædagogikken tilrettelægges med afsæt i børn og unges forskellige behov og individuelle forudsætninger. Ikke mindst børn og unge i udsatte positioner skal inkluderes i et fællesskab. Når vi arbejder målrettet med at etablere fællesskaber er det centralt, at vi fokuserer på muligheder og potentialer i stedet for begrænsninger og forbehold. Det handler grundlæggende om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes dag, og at fagpersoner i gensidig respekt for hinandens forskellige fagligheder og kompetencer retter opmærksomheden mod den fælles opgave - og at alle forpligter sig på handling. Ofte har man forbundet en sådan mere varieret og fleksibel skoledag med mangel på struktur, men fleksibilitet og struktur er ikke hinandens modsætninger. Der skal fortsat være meget struktur i elevernes skoledag. Børn har behov for strukturer, men hvilke og hvordan skal udformes lokalt. Vil der ske afskedigelser? Den økonomiske virkelighed er alvorlig i Odense Kommune, og derfor er der fortsat risiko for afskedigelser. En sammenhængende skoledag er et forsøg på at gøre andet og mere med de midler, vi har og kan betyde omplacering af medarbejdere, men sparer i sig selv ikke midler. Reduktioner kommer uanset hvad og ikke på baggrund af ambitionen om en sammenhængende skoledag. Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, hvor mange afskedigelser der vil komme. Men naturlig afgang kan afbøde omfanget. Følger der ressourcer med børnene fra de tidligere specialtilbud? Ja, blandt andet med en omlægning af ressourcer fra specialsystem til normalsystem. Der ledes både økonomi og medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer over i almensystemet. Vi ser denne gradvise omlægning af resurser som en investering i almenskolen 7

8 Skal jeg som medarbejder være på skolen hele dagen? Ja - det vil typisk betyde mere tilstedeværelse på skolen i dagtimerne, da dette er en forudsætning for at kunne planlægge og samarbejde med det tværfaglige team og skabe den sammenhængende, varierende og aktive skole til gavn for børnene. Til gengæld vil dette reducere antallet af aftenmøder og aftenarbejdet og således imødekomme medarbejderes udfordringer med balancen mellem familie- og arbejdsliv. Der vil naturligvis også være tid til lærerne til individuel forberedelse. Det vil være uvant for en del lærere med mere tilstedeværelse på skolen, men det er i høj grad sådan stort set alle andre arbejdspladser drives. Faktisk har vi en positiv forventning om, at netop en sammenhængende skoledag også vil give mere sammenhæng for vores medarbejdere. Så ønsket er altså at vi kan gøre gode arbejdspladser bedre, f.eks. med mere trivsel og mindre sygefravær. Der er på ingen måde tale om, at man skal arbejde mere, men på en anden måde. Vil der være plads på skolen til, at jeg kan forberede mig? Ja, det skal der findes finde fornuftige løsninger på. I dag er der på mange skoler allerede velegnede forberedelsesfaciliteter. 8