ener iforum Fremtidens energi udfordringer og muligheder Nr. 1 / Januar 2015 Nr. 4 / April 2009

Transkript

1 Nr. 1 / Januar 2015 Nr. 4 / April 2009 Energiforum Danmark ønsker aktivt at medvirke til at nedbringe energiforbruget til gavn for samfund og miljø. g ener iforum d a n m Fremtidens energi udfordringer og muligheder a r k

2 Nyhed: Line 5000 varmepumpe tørretumbler NU KAN DET HALVE VÆRE NOK 9040 En stor, lille nyhed fra Electrolux Professional Varmepumpe tørretumbleren T5190LE slår alle rekorder på hele tre områder: ½ ENERGIFORBRUG Varmepumpe tumbleren T5190LE genvinder tumblervarmen. Sammenlignet med almindelige tørretumblere, som bare er 8 år gamle, sparer du derfor helt op til 70% på el-regningen! ½ STØRRELSE T5190LE tørrer 8-10 kg tøj af gangen og fylder ikke mere på gulvet end en almindelig tumbler. Beregn selv, hvor meget I kan skåne miljøet og spare på el-regningen ved at skifte til nye varmepumpe tumblere. Skan koden eller lav beregningen på e-vaskebjørnen.dk. ½ PRIS PR. TØRRING Det koster under det halve at tørre en bunke tøj i den nye varmepumpe tumbler. Ring til Electrolux Professional på tlf og hør mere. Electrolux Professional A/S Vaskeriløsninger Hammerholmen DK-2650 Hvidovre

3 Af Mads Bo Bojesen, formand for Energiforum Danmark LEDER Energiforum 2015 velkommen til årets bedste mulighed for at gøre dit energinetværk bedre NÅR ENERGIFORUM DANMARK den 3. og 4. marts åbner dørene for Energiforum 2015, byder vi indenfor til to dage sprængfyldt med energi: Spændende indlæg, udstilling, debatter, netværksboder og erfaringsudveksling alt sammen med energi og energioptimering som omdrejningspunkt. Og når du forlader konferencen, er du selv fyldt med energi efter to dage sammen med knap 250 ildsjæle, der arbejder professionelt med energi og energibesparelser. Årets tema er Fremtidens energi - udfordringer og muligheder. Vi stiller derfor skarpt på de mange udfordringer, vi som samfund har givet os selv, når vi ønsker et fossiltfrit samfund i Hvad betyder det for forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen? Kan vi opretholde vores høje levestandard og blive ved at opleve vækst? Har vi reelt noget alternativ? Vi kigger selvfølgelig også på de muligheder, der følger i kølvandet på ambitionerne, som for eksempel nye intelligente målere, nye forretningsmodeller og nye koncepter for belysning og isolering. Der er tale om omstilling for milliarder af kroner, og det kan blive en god forretning for din virksomhed og for samfundet. Konferencen byder både på indlæg, der ser på fremtidens energi fra helikopterperspektiv, og masser af bud på, hvordan vi allerede i morgen kommer i gang med at høste de lavthængende frugter. Det betyder, at du både kan møde et internationalt fremtidspanel, der onsdag fortæller om trends inden for isolering, belysning og vinduer, og blive Årets tema er Fremtidens energi udfordringer og muligheder. Vi stiller derfor skarpt på de mange udfordringer, vi som samfund har givet os selv, når vi ønsker et fossiltfrit samfund i klogere på, hvordan vi tackler de udfordringer, der følger med nye koncepter og teknologier. Sidst men ikke mindst har vi i samarbejde med Bygherreforeningen lavet en hel session om, hvordan vi får det rigtige beslutningsgrundlag, når vi skal skabe og drive energieffektive bygninger. Her vil bygherrer, rådgivere og entreprenører give deres bud på, hvordan vi får de bedste forudsætninger for faktisk at opnå de resultater, vi havde drømt om. Igen i år sætter vi en time af til netværk tirsdag formiddag. Under hele konferencen er der masser af muligheder for gode diskussioner kollegaer og konkurrenter imellem, men i netværkstimen sætter vi debatten og erfaringsudvekslingen i system. Det bliver 60 spændende minutter med 6-8 netværksboder, hvor du på uformel vis kan debattere og udveksle erfaringer om forskellige emner læs mere på side 24. Er en time ikke nok til debatten, vil Energiforum Danmark gerne arrangere temaeftermiddage om emnerne i løbet af foråret. Så vi håber, at I udnytter muligheden for at præge Energiforum Danmark også når konferencen er slut. Energiforum 2015 er årets begivenhed for alle med interesse for ansvarlig energianvendelse, og jeg håber, at du - ligesom jeg - vil benytte lejligheden til at få ny viden, nye kontakter i netværket og nye ideer til fremtidige energiprojekter. Med andre ord: Jeg håber, at vi ses den 3. og 4. marts i Nyborg. n Energiforum Danmark januar 2015 / 3

4 INDHOLD 6 Leder: Energiforum 2015 velkommen til årets bedste mulighed for at gøre dit energinetværk bedre... Side 3 Rækkehuse bliver forenet til Gladsaxes første klimakvarter... Side 6 To rækkehuskvarterer er netop nu i gang med at blive forvandlet til Gladsaxes første klimakvarterer. Målet er, at rækkehusenes beboere slår sig sammen, når de energirenoverer. Man kan ikke lige se det, hvis man ikke lige ved det... Side 8 Energiforum Danmark sætter i 2015 fokus på inspirerende byggeri. Vi begynder serien i Roskilde, hvor en villa er blevet renoveret. Ejeren kalder det et økologisk hus. 8 Slagelse inspirerer europæiske kommuner til at spare energi... Side 10 EU-projektet RENERGY er nu afsluttet. Slagelse Kommune deltog som eneste danske kommune. Det har givet inspiration både i Slagelse og i udlandet. Konferenceprogram Energiforum 2015: Fremtidens energi udfordringer og muligheder... Side 12 Oversigt over konferencen... Side 13 Program for tirsdag 3. marts... Side 14 Program for onsdag 4. marts... Side 16 Konferenceudstilling... Side 18 Netværkstimen... Side 22 Tilmelding og praktiske informationer... Side 23 Tre stærke kandidater til Energi- og miljøprisen Side 24 Energiforum Danmark indkalder til generalforsamling Side Må man lukke for det varme vand?... Side 26 Hvilke regler gælder på arbejdspladsen og hvad med legionellafaren? Vi ser på forslaget om at lukke for det varme vand i kontorområder. Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej Glostrup Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Telefon: / Fax: Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 16, fredag kl info@energiforumdanmark.dk Website: Redaktion Mads Bo Bojesen (formand, ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen (sekretariatsleder) Karen Marie Pagh Nielsen (næstformand) Susanne Kuehn (næstformand) Niels Boel (lokalformand) Malene Dissing (redaktør) Dorte E. Larnæs (redaktionssekretær) Karin Winther (layout) Annoncer Dorte Nørregaard Larsen info@energiforumdanmark.dk Telefon: Abonnement Dorte Nørregaard Larsen info@energiforumdanmark.dk Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms Tryk Scanprint A/S ISSN: / ISSN: (online version) Trykoplag: eksemplarer Distribueret oplag: eksemplarer NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag Bladet Energiforum Danmark formidler viden og holdninger på energiområdet. Artiklernes indhold leveres af eksterne skribenter. Foreningen Energiforum Danmark deler ikke nødvendigvis de fremsatte holdninger, ligesom foreningen ikke har ressourcer til at faktatjekke alle fremsatte påstande. 4 / Energiforum Danmark januar 2015

5 Skru op for besparelserne Vand er en både dyr og knap ressource. Men med en mindre investering og lidt omtanke i hverdagen kan du spare både vand og penge. Brunatas data viser, at når vandforbruget synliggøres ved installation af målere, kan forbruget reduceres med %. Det kan ses på vandregningen, samtidig med at I giver en håndsrækning til miljøet. Kom på forkant med ny lovgivning, der træder i kraft i 2017 Kontakt os for spørgsmål eller book et møde allerede i dag og hør mere om vores løsninger indenfor vandmåling og visualisering. Ring på eller skriv til salg@brunata.dk Brunata a/s Vesterlundvej Herlev Tlf _Brunata_Ann_210x147.indd 1 15/12/ KNX STYRER ENERGIEN KNX regulerer energiforbruget efter dit behov og brugsmønster. Læs mere på Denmark

6 Fotos: Frederik Bo Knudsen Der ser roligt ud i rækkehuskvartererne i Gladsaxe, men bag facaderne vokser interessen for energirenovering og klimasikring. Af Frederik Bo Knudsen, journalist og studentermedhjælp, Gladsaxe Kommune bliver forenet til Gladsaxes første klimakvarterer PÅ OVERFLADEN ligner rækkehuskvartererne omkring Bondehavevej og Porsevænget nogle almindelige, pæne og måske en anelse søvndyssende forstadsområder i Gladsaxe. Men det, som man endnu ikke kan se, er, at disse to veje er på vej til at blive Gladsaxes første helhedsorienterede klimakvarterer med klimaløsninger, regnvandshåndtering og efterfølgende effektmålinger. Martin Rasmussen, projektleder for klimakvartererne i Gladsaxe Kommune, siger: Vi vil gerne vise, at det kan betale sig at renovere i fællesskab. Fordelen for rækkehusejerne er, at de kan gå sammen om at indhente tilbud på isolering, vinduer eller nyt tag, og dermed får de det meget billigere. Udfordringen er, at de skal blive enige om at få renoveret samtidigt. Første skridt i klimakvarter-modellen er, at rækkehusejerne bliver tilbudt et gratis klimatjek med fokus på både energirenovering og regnvandshåndtering. Derefter indhenter kli- 6 / Energiforum Danmark januar 2015

7 De to klimakvarterer Grundejerforeningerne Bondehavevej og Porsevænget består af i alt 110 rækkehuse, der blev bygget i 1940 erne og 1950 erne. I gennemsnit kan rækkehusene i disse to grundejerforeninger spare omkring 5000 kr. årligt, hvis de investerer cirka kr. i klimarenoveringer i huset. De indledende samtaler med grundejerforeningerne begyndte i foråret 2014, og der er lavet 40 energitjek i områderne, siden de blev involveret i efteråret. To rækkehuskvarterer i Gladsaxe er netop nu i gang med at blive forvandlet til Gladsaxes første klimakvarterer. Målet er, at rækkehusenes beboere slår sig sammen, når de energirenoverer, hvilket giver et langt større potentiale for besparelser end renoveringer hver for sig marådgiverne tilbud fra de lokale håndværkere og gartnere på fx hulmursisolering, vinduer, skift af tag eller regnbede. Til sidst forsøger man at få rækkehusejerne til i fællesskab at gennemføre projekterne. Foreløbig er projektet halvvejs, og man har foretaget alle de indledende energitjek. Vi er netop nu ved at danne os et overblik over, hvad folk ønsker at få lavet. Så kan vi sige til rækkehusejerne, om det kan betale sig at gå sammen og indhente tilbud, eller om de bare kan gå videre enkeltvis, forklarer Martin Rasmussen. Nu fik vi taget os sammen til at få gjort noget! Preben Frederiksen bor i området omkring Bondehavevej og havde for nogle uger siden besøg af en klimarådgiver. Der fik han at vide, at han ved en isolering af sine varmerør og en isolering af gulvet ned til kælderen kunne opnå en samlet årlig besparelse på cirka kr. Preben Frederiksen har allerede fået isoleret varmerørene, og han vil også have både hulmurs-isolering og en isolering af gulvet ned til kælderen. Energitjekket gav lige det ekstra skub, mener han. Det var nogle tanker, som vi allerede havde gjort os, men som vi ikke havde fået konkretiseret endnu. Så fik vi foretaget en beregning på det, og det gjorde, at vi nu får taget os sammen til at få gjort noget ved det, siger Preben Frederiksen. At lokalsamfundet tager positivt imod initiativet er meget vigtigt, for at det bliver en succes. Preben Frederiksens rækkehus hænger sammen med syv andre rækkehuse, hvoraf størstedelen har fået foretaget energitjek. De har også snakket sammen om regnvandsløsninger og vil nu hver for sig lave nedsivning i haverne. Vi har snakket med nogle af vores naboer om regnvandsopsamling fra tagene, og der var blandt andet et par med, da vi snakkede med en entreprenør om faskiner og afledning til haverne, fortæller han. Demonstrationsprojekt for lignende områder I Gladsaxe Kommune er der et stort potentiale for besparelser på rækkehuses energiforbrug. Der findes mange ældre boliger i Gladsaxe, og da rækkehusområderne blev udbygget i 1940 erne og 1950 erne, stod klima ikke højest på dagsordenen. Det forsøger man at tage højde for ved netop denne type af projekter, der kunne blive en inspiration for både resten af Gladsaxe og mange andre forstadskommuner, mener Martin Rasmussen. Vi vil rigtig gerne bruge projekterne som model for, hvordan andre rækkehusbebyggelser kan gribe det her an. Det er sådan en slags demonstrationsprojekter, siger han. I området omkring Bondehavevej har Den Friske Anlægsgartner gennemgået 10 huse for regnvandsløsninger, og fire huse har fået tilladelse til at begynde projekterne. Grundejere i Gladsaxe Kommune kan få tilslutningsbidraget tilbagebetalt, hvis man afkobler regnvandet fra kloak. I 2014 udgjorde det kr. Over 4000 rækkehuse er bygget før 1960 i Gladsaxe Kommune. Derfor vil kommunen i forbindelse med projektet også indhente data om renoveringernes indflydelse på indeklimaet ved hjælp af målere, der registrerer temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau. Dette kan vise sig at være værdifulde informationer, når der skal laves lignende projekter i andre rækkehusområder. Hvad nu? Det vigtigste for projektet er ifølge Martin Rasmussen ikke de konkrete CO2-besparelser, men mere at få afprøvet modellen. Vi har en hel masse huse, der på overfladen er ens, og så kan man lige pludselig se, hvorfor nogle bruger mere end andre. Var folk kun motiveret af penge, så havde alle jo gjort det samme, siger Martin Rasmussen og uddyber: Vi kan blandt andet se en meget stor forskel på, hvad der motiverer folk alt efter alder. Yngre par med små børn er fx ofte optagede af indeklima, mens folk, der har nået pensionsalderen, måske har lidt mere overskud til at sætte større projekter i gang. Når de fleste af renoveringerne er ved at være færdige omkring sommeren 2015, vil registreringen af indeklimadata begynde, og derfor har projektet endnu ingen slutdato. n Energiforum Danmark januar 2015 / 7

8 Det inspirerende byggeri Uanset om vi taler om hjemmets fire vægge eller de fysiske rammer for vores arbejdsliv, så gør bygninger en forskel. De bedste har et sundt indeklima og bruger ikke mere energi end nødvendigt. I 2015 sætter Energiforum Danmark fokus på det inspirerende byggeri uanset om det er privat eller offentligt, nybyg eller ombyg. Man kan ikke lige se det, hvis man ikke lige ved det... Et økologisk hus lyder næsten lige så eventyrligt som pandekagehuset i fortællingen om Hans og Grete, men ikke desto mindre er Det Økologiske Hus i Roskilde en realitet. Her har en familie gjort drøm til virkelighed og renoveret et hus, udelukkende ved brug af økologiske materialer 8 / Energiforum Danmark januar 2015

9 Nomineret til Renoverprisen 2014 Det Økologiske Hus på Bøgevej var af Realdania og GI indstillet til Renoverprisen Prisen gives for at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Læs mere om Det Økologiske Hus og de øvrige nominerede projekter på renover.dk PÅ EN HELT ALMINDELIG VILLAVEJ i Roskilde ligger en stor villa. Ved første øjekast ligner huset de fleste andre huse i nabolaget, men der er noget særligt ved dette hus. Husets ejer, Ole Winter Olsen, kalder nemlig huset for et økologisk hus, og her bor han sammen med sin kone i den ene af de to lejligheder, som huset rummer. I den anden og øverste lejlighed bor Oles datter sammen med sin mand og deres søn. Huset, der har tre etager, er oprindeligt fra 1938 og har et grundareal på 120 m². I dag har boligen 320 boligkvadratmeter fordelt på to lejligheder. Da familien købte huset i efteråret 2012, havde det været udlejet som klubværelser og var i så dårlig stand, at naboerne omkring tilskyndede en renovering ingen var dog synderligt misundelige på det store projekt, der ventede familien Winter Olsen. Da Ole første gang fremlagde sine idéer for en nabo, fik han kommentaren Helt fint - rather you than me! Kompromisløst byggeri Idéen om et økologisk hus var ikke fremmed for Ole Winther Olsen, der tidligere havde boet i det økologiske bofællesskab Munksøgård, så da han sammen med familien fandt huset i Roskilde, blev det starten på en lang rejse. Ole indledte et samarbejde med Lars Jørgensen fra firmaet Egen Vinding & Datter, som blev projektets entreprenør. I samarbejde med arkitekt Søren Olsen fra House Arkitekter fik de skabt rammerne og idéerne bag det, som skulle ende med at blive et Huset på Bøgevej i Roskilde var nomineret til RENOVER prisen 2014, fordi det "fra et økologisk bæredygtigt synspunkt er et overbevisende eksempel". smukt eksempel på en energi- og miljømæssigt optimeret bolig. Målet var at skabe en bolig, der opfyldte fremtidens krav, som de er defineret i BR2020. Da byggetilladelsen var på plads, kunne renoveringen begynde, og det har været vigtigt for både Ole Winther Olsen og Lars Jørgensen, at de på intet tidspunkt er gået på kompromis med de økologiske tiltag. De har blandt andet renset og genbrugt de gamle tegl og alle døre. Arkitekten havde et ønske om at bevare husets gamle udtryk og ville i den forbindelse have trelags glasvinduer med rammer lavet af kernetræ også for at opnå den bedst mulige isoleringsevne. Det har ligeledes været vigtigt for Ole og Lars, at benytte sig af ugiftige materialer, der kræver minimalt vedligehold, f.eks. mørtel og fæhår frem for kemiske fugematerialer. Lars Jørgensen pudsede huset med kalkmørtel, fordi det er diffusionsåbent og fleksibelt. Isolering giver ro og varme Taget på den gamle bolig er isoleret med 50 cm papirisolering uden på den gamle konstruktion, og ydervæggene på huset er isoleret med 21 cm papiruld og 40 mm træfiberplade. Her er der brugt harpiks til at binde fibrene sammen i stedet for lim. Fotos: Renover.dk Selvom Ole og hans kone nyder at bo i samme villa som datteren og hendes familie, sætter de stor pris på, at de ved renoveringen også fik forbedret lydisoleringen imellem de to etager. Huset er i dag så godt isoleret, at den øverste lejlighed kun har behov for en radiator og en konvektor for at varme de unges lejlighed op. Hele familien bliver forsynet med el fra det store solcelleanlæg, der er installeret på taget af den gamle villa. Solcelleanlægget producerer mere el, end familien kan nå at bruge, og varmeforbruget er lavt. Det kan i høj grad mærkes på pengepungen for den store familie. De tidligere ejere af huset brugte omtrent kr. om året på el og varme, men i det første år efter renoveringen - havde familien et varmeforbrug på 0,06 MWh pr. m2. Det er under halvdelen af det gennemsnitlige forbrug fra Roskilde Forsyning for parcelhuse. Men det er først efter 2014, at Ole præcis ved, hvad husets normalforbrug vil være. Han forventer at komme ned på ca. 20 MWh, hvilket svarer til ca kr. om året, men mere vil have mere, og Ole Winther Olsen har ambitioner om på sigt at få energiforbruget ned under kr. årligt. Det er ikke kun økonomisk, at familien har oplevet forbedringer. Før den store renovering led Oles svigersøn af allergiproblemer, men efter at familien flyttede tilbage efter renoveringen, har han ikke haft de problemer. En sådan renovering har selvfølgelig ikke været en billig fornøjelse det koster, når man ikke ønsker at gå på kompromis, men det har været hver en krone værd, siger han. Han håber, at projektet kan være med til at inspirere andre til lignende tiltag, så villaen på Bøgevej ikke skal være det eneste økologiske hus. n Af Maria Rask Hetoft Poulsen, studentermedhjælper, Energiforum Danmark Energiforum Danmark januar 2015 / 9

10 Foto: Slagelse Kommune Slagelse I 2013 besøgte de øvrige deltagerlande i RENERGY-projektet Slagelse kommune. Her så de blandt andet, hvordan børnehaven i Flakkebjerg arbejder med klimaleg og -læring. inspirerer europæiske kommunertil at spare energi Slagelse Kommune har arbejdet med energi på tværs af landegrænser i EU-projektet RENERGY Af Lotte Juul Martini, Kommunikationskonsulent, Klima og Bæredygtighed, Slagelse Kommune I DEN NORDENGELSKE KOMMUNE Durham kører for tiden et projekt, hvor kommunen hjælper lokale håndværkere til skabe netværk på tværs af faggrænser, så de sammen kan udføre energirenoveringer i private boliger. Ideen kommer fra Slagelse Kommune, hvor lokale håndværkere er gået sammen i Energinetværk Slagelse. Det er netop den slags idéudveksling, der er formålet med EU-projektet RENERGY, som Slagelse Kommune de seneste to år har deltaget i. 10 europæiske kommuner og tre universiteter udveksler erfaring, inspirerer hinanden til at søsætte energibesparende projekter lokalt og arbejder for, at bæredygtig energipolitik bliver en del af de politiske strategier i kommunerne. Slagelse er den eneste danske kommune, der har deltaget i projektet. Behovet for at energieffektivisere og bruge vores ressourcer så fornuftigt som muligt er jo en fælles udfordring, og derfor er det spændende, at vi har haft mulighed for at deltage i et projekt, hvor vi kan se, hvordan andre europæiske kommuner har grebet udfordringerne an. Samtidig er jeg stolt af, at de projekter, som Slagelse Kommune har sat i gang, er inspirationskilde til energibesparende tiltag i blandt andet England og Litauen, siger formand for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, Villum Christensen. Andre øjne på projekterne RENERGY-projektet er nu færdigt, og i oktober mødtes deltagerne i Bruxelles til et afsluttende møde. For sidste gang blev håndgribelige og afprøvede ideer om tænd-/slukure på skolerne, om energinetværk og om energitjek i private hjem delt blandt deltagerne, inden samarbejdet 10 / Energiforum Danmark januar 2015

11 Landene i RENERGYprojektet Danmark Litauen England Tyskland Østrig Ungarn Rumænien Portugal Italien Slagelse kommunes hold i Bruxelles til den afsluttende konference. Fra venstre Sabrina Spangsdorf, Byrådspolitiker Ali Yavuz (A), Marianne Have og Kamille Brix. på tværs af landene skal leve videre i kommunerne. De fleste lande har vidt forskellige udfordringer i forhold til det politiske system, lovgivning og tekniske energisystemer. Alligevel har vi lært rigtig meget af hinanden både i forhold til hvilke tiltag der virker, men også hvordan man kan optimere eksisterende projekter. I det hele taget kan det være rigtig sundt at få hjælp til at se på sine egne projekter med andre øjne, siger Kamille Brix, der er Slagelse Kommunes projektleder på RENERGY-projektet. Fra talerstolen i en af Europa-Parlamentets store sale opsummerede Kamille Brix over for godt 60 europæiske projektmedarbejdere og politikere, hvordan Slagelse Kommune arbejder med at skrue ned for energiregningen og op for lokal udvikling. Energibesparelser og CO2- reduktion rimer nemlig også på nye jobs og aktive borgere. Især Slagelse Kommunes måde at styre energiforbruget i offentlige bygninger og temauger om energi i børnehaver og skoler har inspireret de øvrige europæiske kommuner. Og så selvfølgelig Energinetværk Slagelse, der er blevet kopieret i England, Portugal og Litauen. Kolde stenhuse I løbet af projektperioden har kommunerne været på besøg hos hinanden for at se de forskellige projekter med egne øjne. Hvis vi ikke havde set Slagelses projekt, så havde vi aldrig fået det her sat i gang, fortæller projektmedarbejder Calum Baker fra Durham i England. Han forklarer, at kommunen havde mere end almindeligt svært ved at engagere de lokale håndværkere i projekter om at spare på energien. Der er ellers et stort potentiale i at energirenovere de mange gamle og kolde stenhuse, der er i den engelske landkommune. Men håndværkerne mente ikke, at de havde tid, og de ønskede ikke mere papirarbejde end absolut nødvendigt. Med hjælp fra Slagelse fik vi drejet projektet, så det nu handler om at gøre for eksempel tømrere, murere og elektrikere bedre til at se en fordel i at samarbejde om energirenoveringer. Det virker, og derfor peger alt i retning af, at de gør projektet til deres eget. Så det ikke længere blot er kommunen, der kommer og siger, at det her er en god vej at gå, men at håndværkerne rent faktisk selv tager ansvaret, fortæller Calum Baker. Slagelse Kommunes medarbejdere har været med fra sidelinjen i Durham, så erfaringerne fra energinetværket kan komme englænderne til gode. Det er dejligt, at vores måde at arbejde på i Slagelse Kommune kan løse nogle udfordringer og skære ned på energiforbruget i andre europæiske kommuner, siger Kamille Brix. Tyske ideer i Slagelse Men det er ikke kun sjællandske ideer, der er plantet rundt omkring i Europa. Gode ideer har også fundet vej fra blandt andet Sydtyskland til Slagelse og har inspireret til, at Energitjek Slagelse tilbyder gratis energigennemgang af private boliger i kommunen. Initiativet er søsat sammen med SK Forsyning, og formålet er at hjælpe borgerne til at få energioptimeret deres bolig. Det er godt både for boligejernes økonomi, for miljøet og for kommunens håndværksvirksomheder. Projektets slutprodukt er et katalog, hvor alle metoder, erfaringer og gode eksempler er stillet op som i en slags kogebog for europæiske kommuner, der har brug for ideer til en effektiv energiindsats. Kataloget er bygget sådan op, at læseren skridt for skridt bliver ført igennem de forskellige faser, så et energibesparende projekt i en italiensk eller ungarsk kommune kan konverteres til en anden kommunes lokale kontekst og implementeres dér. På den måde skulle erfaringerne fra RENERGY-projektet meget gerne føre til lavere energiregninger, grøn energipolitik og mindre CO2-udledning i mange europæiske kommuner. n Hvis du er interesseret i at se kataloget, kan du kontakte teknik@slagelse.dk Se også Energiforum Danmark januar 2015 / 11

12 Foto: Colourbox Fremtidens energi udfordringer og muligheder Energiforum 2015 er årets begivenhed for alle med interesse for ansvarlig energianvendelse. Det er alle tiders chance for at blive opdateret på tidens vigtigste trends inden for energi og for at netværke med super skarpe kollegaer på tværs af brancher og geografi. Årets tema er Fremtidens energi udfordringer og muligheder, og vi stiller skarpt på de mange udfordringer, vi som samfund har givet os selv, når vi ønsker et fossilfrit samfund i Hvad betyder det for forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen? Vi kigger selvfølgelig også på de mange spændende muligheder, der følger i kølvandet på ambitionerne, som f.eks. intelligente målere og nye koncepter for belysning og udnyttelse af bygningens termiske masse. Hør blandt andet: n Richard Schalburg fra Dansk Energi fortælle om fremtidens energisystem n Jørgen Mads Clausen fra Danfoss om potentialer i det fossilfri samfund n Hvordan du får det rigtige beslutningsgrundlag for din energieffektive bygning n Om international fremtidspanel n Om trends inden for belysning, vinduer og bygningskroppen n Om ny teknologi med nye udfordringer n Om ti nemme tiltag, der sparer allerede i morgen 12 / Energiforum Danmark januar 2015

13 KONFERENCEPROGRAM Oversigt over konferencen Tirsdag den 3. marts Kl Registrering og morgenkaffe Kl Velkomst Onsdag den 4. marts Kl Morgenmad Kl Programmet begynder Session 1 Kig i krystalkuglen Sådan klarer vi klima- og energiudfordringerne Sustainias bud på løsninger Fremtidens energisystem Energiindustrien griber mulighederne Energi- og miljøprisen 2015 Netværkstimen med faglig debat og erfaringsudveksling Frokostbuffet i udstillingen Session 4 Nemme energibesparelser 10 ting du kan gøre i morgen Resultater fra gennemgang af 13 bygninger Uddannelse af driftsfolk Optimering af ventilationsanlæg Dynamisk belysning med DALI 2.0 Frokostbuffet i udstillingen Session 5 Det rigtige beslutningsgrundlag når du energioptimerer din bygning Måleprogrammer og baseline Du får de beregninger, du betaler for Evaluering og måling efter aflevering Planlagt i samarbejde med Bygherreforeningen Session 2 Fremtidens varmemåling Er det nok kun at måle kalorier? Kan vi få en bedre varmemåling, der også inddrager indeklima? Indlæg, panel og debat Session 3 Nye løsninger og nye udfordringer Fjernaflæste målere og datahub hvad kan det bruges til? Solceller og vindmøller udfordrer vores installationer hvordan tackler vi nulstrøm? Hvad kan vi opnå med integration af tekniske installationer? Session 6 Hot om 5 år Fremtidspanel bestående af n Alfred Heller, DTU Byg n Peter Grønlund, Dovista n International ekspert fra Philips fortæller om de nyeste trends inden for vinduer, belysning og udnyttelse af bygningskroppen Energiforum Danmark januar 2015 / 13

14 KONFERENCEPROGRAM Foto: Colourbox Tirsdag den 3. marts Kl Velkomst ved formand for Energiforum Danmark Mads Bo Bojesen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Session 1 Kig i krystalkuglen Ordstyrer: Mads Bo Bojesen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og formand for Energiforum Danmark Energisystemer i hele verden står over for en grundlæggende omlægning. Klimaforandringer, befolkningstilvækst og en voksende global middelklasse kalder på nye løsninger til energiproduktion og energiforbrug. Hvad betyder det, at 6-9 milliarder mennesker vil have en bedre levestandard? Hvad betyder det i Danmark, at vi skal være fossilfri i 2050? Vi skal tænke nyt, både når vi tænker teknologi og forretningskoncepter Sådan klarer vi klima- og energiudfordringerne Gennem de sidste tre år har Sustainia identificeret konkrete svar på verdens store bæredygtighedsudfordringer. Den årlige publikation Sustainia100 samler disse løsninger, og redaktør, Esben Alslund-Lanthén, vil præsentere et udvalg af eksisterende innovative løsninger og globale trends. v/ Esben Alslund-Lanthén, Sustainia Fremtidens energisystem Om udfordringer og muligheder i 2050, når forsyningen er fossilfri, og 50 % af elektriciteten kommer fra vind. v/ Richard Schalburg, Dansk Energi Grib mulighederne v/ Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand Danfoss og formand for DIenergiindustrien Energi- og miljøprisen Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand Danfoss, uddeler prisen, og vinderen fortæller om sit inspirerende arbejde Netværkstimen (se særomtale side 22) Frokostbuffet i udstillingslokalet 14 / Energiforum Danmark januar 2015

15 KONFERENCEPROGRAM Tirsdag den 3. marts Session 2 Fremtidens varmemåling Session 3 Nye løsninger og nye udfordringer Ordstyrer: Susanne Kuehn, Rockwool og næstformand i Energiforum Danmark Hvordan får man en varmemåling, der tilgodeser indeklima og energiforbrug? Hvordan får man en varmemåling, beboeren/brugeren forstår? Og kan det gøres fair og måleteknisk forsvarligt? Session 2 sætter varmemåling til debat. Ordstyrer: Jacob Harbo, Frederiksberg Forsyning og Energiforum Danmarks bestyrelse Det er smart, grønt, energibesparende og tidsbesparende, men Træerne vokser sjældent ind i himlen, og den teknologi, der løser ét problem, fører ofte andre problemer med sig. Session 3 stiller skarpt på, hvordan man undgår de grimme overraskelser, der kan være forbundet med nye teknologiske muligheder Varmemåling det siger reglerne v/ Hans Finne, ISTA Varmemåling et andet koncept? v/ Göran Wilke, IC-meter Pause brug den aktivt i udstillingslokalet Udfordringer med varmemåling set fra et boligselskab v/ Jesper Telcs, Boligkontoret Danmark Kommentarer fra måler-panelet v/ Carsten Hammerhøj (Minol) og Keld Forchhammer (Brunata) Debat Afrunding og lounge Generalforsamling Festmiddag efterfulgt af bar i separate lokaler Fjernaflæste målere sådan fungerer datahubben fakta om datahubbens muligheder og begrænsninger v/ Mette Nymark, Energinet.dk Sådan bruger Næstved Kommune data fra hubben v/ Ian Gerlach (Næstved Kommune) og Hanne Rasmussen (EMT Nordic) Pause brug den aktivt i udstillingslokalet Solceller og vindmøller udfordrer vores installationer Sådan håndterer du udfordringer med nulstrøm v/ Johnny Nielsen, Fournais Ingeniører Muligheder og udfordringer ved ny teknologi i sundhedsvæsnet Besparelser og optimering ved integration af de tekniske installationer v/ Kent E. Johansen, Schneider Electric Afrunding og lounge Generalforsamling Festmiddag efterfulgt af bar i separate lokaler Energiforum Danmark januar 2015 / 15