Bilag til møde i KD-Net, den 25. maj 2018

Transkript

1 Bilag til møde i KD-Net, den 25. maj 2018 Bilagsliste Dagsordenspunkt Bilag 2 Referatet fra møde i KD-Net den 2. marts Kommunernes samarbejde om sundhed. 5 Udkast Rammeaftale Justeret model for afregning af fælleskommunal visitatorfunktion 11 KKRs opgaver i forbindelse med specialuddannelsen i borgernær sygepleje 12 KKR juni møder, SOSU dimensioneringen. 13 Indbydelse til deltagelse i Følgegruppe i forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan Budget - Fælleskommunale aktiviteter 17 Foreløbige punkter til dagsordenen til møde i KKR Midtjylland den 14. juni 2018

2 Referat af møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region den 2. marts 2018 Deltagere: Afbud: Kommunaldirektørerne i den midtjyske region eller deres suppleanter, regionsdirektøren, KKR sekretariatet samt sekretariatet for netværket. Jesper Kaas Schmidt, Randers Kommune Jens Peter Hegelund Jensen, Ringkøbing-Skjern Kommune Eva Glæsner, KKR konsulent Mads Gammelmark, Struer Kommune Henning Haar, Odder Kommune Temamøde: Fra klokken deltager Kristian Wendelboe, administrerende direktør KL. AFLYST 1. Godkendelse af dagsorden Referat: Mødet med Kristian Wendelboe klokken er aflyst grundet overenskomstforhandlingerne. Der aftales nyt møde med administrerende direktør KL Kristian Wendelboe. Nærmere information følger. Der er afbud fra: Jesper Kaas Schmidt, Jens Peter Hegelund Jensen, Eva Glæsner, Mads Gammelmark og Henning Haar. Eva Glæsner har valgt at stoppe som chefkonsulent i KKR. KD-Net takker Eva Glæsner for den store indsats, som hun har ydet i forhold til sekretariatsbetjening af KKR og i forhold til samarbejdet med KD-Net. KD-Net respekterer naturligvis Eva s beslutning, og ønsker hende alt muligt held og lykke fremover. Det fremgår af referat af møde i KD-Net den 2. februar, at der på mødet i KD-Net den 2. marts kommer et oplæg vedrørende sundhed til drøftelse. Punktet er udskudt, da det nye formandskab har bedt om udsættelse. Dagsordenen blev godkendt. 1

3 2. Godkendelse af referatet fra mødet den 2. februar 2018./. Referatet fra KD-Net mødet 2. februar blev udsendt 20. februar og er vedlagt som bilag. Referatet godkendt. 3. Regional vækst- og udviklingsstrategi (REVUS) v. Henning Haar (Afbud), Odder Kommune og Jacob Stengaard Madsen, Region Midtjylland. Referat: Lone Lyrskov delte i indledningen til punktet sin forundring over, at det i udkast til milepælsplanen for REVUS fremstår uklart, hvornår og hvordan KKR og KD-Net involveres i processen. Lone Lyrskov udtrykte videre håb om, at der kommer en mere detaljeret milepælsplan til mødet i KKR den 20. marts. Jacob Stengaard Madsen gennemgik indhold og milepælsplan for den nye REVUS og fortalte, at begge dele drøftes i Vækstforums administrative styregruppe på mødet den 7. marts Jacob Stengaard Madsen redegjorde videre for, at der i den nye REVUS fortsat holdes fokus, på de indsatsområder som kendes og at der suppleres med FN s verdensmål. Der var efterfølgende drøftelse i KD-Net, hvor følgende argumentationer blev fremsat: Udfordringer med hensyn til at indarbejde alle verdensmålene i vækststrategien. Der mangler noget sortering i forhold til, hvad der skal fokuseres på, samt overvejelser i forhold til hvordan der skabes kommunalt ejerskab. Overvejelser i forhold til barriere for vækst. F.eks. på hvordan der skaffes hænder og energi nok til at fortsætte arbejdet. Der savnes en platform for effektiviserings og mobilitetsindsats, og for hvad der kan gøres her og nu for ikke at løbe ind i en vækstfælde. Jacob Stengaard Madsen fortalte, at Regionen har været forsigtig med at pege på konkret verdensmål. Men at det nok skal afgrænses lidt. Hvis der fokuseres på enkelte mål, er det vigtigt, at det gøres, så det giver mening, at der peges på netop disse mål. Jacob Stengaard Madsen kvitterede for, at KD-Net naturligvis skal inddrages i udviklingen af REVUS og understregede, at der i den forbindelse udarbejdes en justeret milepælsplan som i højere grad inddrager KD-Net og KKR. Herefter var der drøftelser vedrørende Teknologipagten. KD-Net påpegede, at: Det fremstår uklart hvilke råd der nedlægges. Det fremstår uklart hvilke opgaver og funktioner det nye råd får. Det fremstår uklart hvilken kompetence det nye råd får. Desuden ser ud som om, det er Regionen, som har styringen på de næste skridt, hvilket bidrager til forvirringen om det nye råds kompetencer. Kommunerne tildeles kun 3 pladser af 21 i det nye råd. KD-Net er ikke tilfreds med fordelingen af pladser i det nye råd. Det er uklart, hvem der udpeger til rådet. 2

4 Jacob Stengaard Madsen forklarede, at udpegningerne til rådet er på direktørniveau og understregede vigtigheden af, at KD-Net føler sig involveret i nedlæggelse/oprettelse af råd. Og er derfor klar til at gøre det om. Jacob Stengaard Madsen tager input fra KD-Net med til mødet i Vækstforums administrative styregruppe den 7. marts. KD-Nets opsamling på punktet: Det besluttes, at Jacob Stengaard Madsen, Jesper Kaas Schmidt og Lone Lyrskov mødes inden mødet i KKR den 20. marts. Regionen udarbejder en tilrettet milepælsplan, hvoraf det fremgår hvordan KD-Net og KKR inddrages i processen. Vedrørende teknologipagten kommer der et nyt udspil fra Regionen. KD-Net står gerne for udpegninger til det nye råd. Sagsfremstilling Regionsrådet udarbejder en regional udviklingsstrategi i hver valgperiode, hvor der sættes rammer og principper for udmøntning af regionale udviklingsmidler. KKR Midtjylland drøfter dette den 20. marts 2018, og her tages der bl.a. tages udgangspunkt i anbefalingerne fra KKR i sidste periode om at holde fokus på kommunernes fælles interesser i, at regionale udviklingstiltag, herunder den regionale vækst- og udviklingsstrategi: bidrager til vækst og udvikling i Danmark og i hele regionen med fokus på erhvervsudvikling og jobvækst, velkvalificeret arbejdskraft, sundhed og levevilkår, uddannelse og infrastruktur planlægges og igangsættes med blik for kommunale forskelle har fokus på såvel eksisterende som nye muligheder sikrer kommunerne frivillig og fleksibel adgang til deltagelse i programmer og aktiviteter tilrettelægges indenfor og understøtter det enstrengede sammenhængende erhvervsfremmesystem med Væksthuset som knudepunkt planlægges og igangsættes, således at kommunerne har mulighed for at drøfte og præge projekter fra grunden. Regionen har valgt, at FNs verdensmål danner ramme for den nye regionale udviklingsstrategi. Der har den 5. februar 2018 været afholdt et startmøde for kommunerne om dette, og Vækstforum, der skal udarbejde et forslag til REVUS til Regionsrådet, drøfter sagen den 19. marts Indstilling: Til drøftelse. 3

5 ./. Den gældende regionale vækst- og udviklingsstrategi../. Den midtjyske region vil vende verdensmål til vækst../. Dagsordenspunkt til Vækstforum den 19. marts. EFTERSENDES 4. Pejlemærker og proces for rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde v. Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune Referat: Jesper Thyrring gennemgik de tre faglige pejlemærker, som er gengivet i dagsordenspunktet om: Den nære psykiatri; Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme; effekt og progression som det fælles bærende princip. KD-Net støtter op om de tre faglige pejlemærker. Herefter fremlagde Jesper Thyrring sonderinger i DASSOS vedrørende takstudvikling: De midtjyske kommuner og region har været underlagt en aftale om takstreduktion på min. 3 % i rammeaftaleperioden Alle kommuner og regionen har efterlevet takstaftalen, og der er opnået en samlet takstreduktion på 3,62 % for driftsherrerne under ét. Det fortsatte fokus på effekt og progression forventes at bidrage til, at den enkelte borgeres behov for støtte mindskes over tid, hvorved der vil ske en løbende reduktion i borgerens ydelser. Dette fokus muliggør en takstaftale for de kommende 2 år, hvor taksterne holdes neutrale (0 vækst). Ved et udefrakommende udgiftspres (fx i form af reduktion af servicerammen i de årlige økonomiaftaler) aftales samtidig, at man kan kigge på en ændret takstaftale, der muliggør, at det sociale område på lige fod med andre områder kan bringes i spil i forhold til økonomiske tilpasninger. Skulle et sådant udgiftspres blive aktuelt, vil KKR Midtjylland drøfte en evt. revision af rammeaftalen. I de efterfølgende drøftelser fremkom følgende argumentationer: I nogle kommuner forventes det vanskeligt at komme igennem med en reduktion i takstudviklingen på f.eks. 3%. Det er aktuelt at få set på gennemsigtighed sammenhæng mellem ydelse og pris. Der er fortsat brug for at få styr på økonomien men ved at se nærmere på gennemsigtighed. Gennemsigtighed er et væsentligt element på linje med effekt og progression. Der er fortsat effektiviseringsbehov. Det er vigtigt at kende målet, og derfor fornuftigt at videreføre 3% reduktionen. Fra regionens side opleves der politisk modstand mod reduktion, men regionen følger kommunerne 3% reduktion er dog nok i overkanten. Samtidig er der fortsat behov for udvikling af nye tilbud særligt på autismeområdet. Hvis det skal være muligt, skal der selvfølgelig holdes en stram budgetstyring for at få plads til udvikling. I de almindelige effektiviseringsaftaler og moderniseringsaftaler ligger der hvert år et effektiviseringskrav på ½%. 4

6 Der er stadig behov for et effektiviseringskrav på samme niveau som på andre områder i kommunerne. Fokus på effekt betyder, at borgernes behov for støtte mindstes over tid, hvilket muliggør en takstudvikling på nul-procent. Lisbeth Binderup redegjorde for, at Sølund føler sig presset på tre områder: revisitation, takster, det sociale tilsyn. Der er et stærkt pres, og byrådet i Skanderborg synes, det skal forsvare borgerne på Sølund. KD-Nets opsamling på punktet: KD-Net støtter op om de tre faglige pejlemærker. Gennemsigtighed er væsentligt på linje med progression og effekt. Vi skriver ud til alle kommuner i forhold til en pejling. Sagsfremstilling: Der skal fremover udarbejdes toårige rammeaftaler for styring og udvikling af kommunernes og regionens tilbud og indsats på det specialiserede social- og undervisningsområde. Det skal ske første gang for perioden hvor aftalen skal være godkendt senest den 15. oktober DASSOS har drøftet sagen på møde den 7. februar, og har, bl.a. med baggrund i kommunernes vurdering af sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på hhv. voksen-, børne- og specialundervisningsområdet (bilag 1), opstillet forslag til pejlemærker for den kommende aftale. DASSOS anbefaler således, at der i Rammeaftale indarbejdes følgende pejlemærker: Den nære psykiatri Stadig flere borgere rammes af psykiske lidelser. Den nære psykiatri forstået som indsatser rettet mod den enkeltes hverdagsliv spiller en afgørende rolle. Både når psykisk sygdom skal forebygges, men også når man skal komme sig og leve et godt liv med en psykisk sygdom. KKR Midtjylland har igangsat en proces, som skal føre til et fælles udspil for udviklingen af den nære psykiatri mellem kommuner, region, almen praksis og civilsamfund. Udspillet om den nære psykiatri forventes at blive indarbejdet som et fælles udviklingsområde i Rammeaftale og den næste Sundhedsaftale. Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme Kommunerne oplever en tilgang af børn og unge, der diagnosticeres med en autismespektrumforstyrrelse ofte kombineret med andre former for funktionsnedsættelser. 5

7 Det kan være vanskeligt at få disse børn og unge til at trives i almene skolemiljøer. Derfor foreslås det, at kommuner og region igangsætter fælles udviklingstiltag med fokus på, hvordan samspillet mellem det almene og specialiserede område kan understøtte den enkeltes progression, samt metoder til at forebygge og afhjælpe skolevægring og angst blandt børn og unge med autisme. Udviklingstiltag vil også omhandle, hvordan der kan arbejdes med gode overgange fra skole til ungdomsuddannelse, og videre til uddannelse og beskæftigelse i voksenlivet. Effekt og progression som det fælles bærende princip Fokus på effekt og progression fortsættes som et overordnet fælles udviklingsområde og tilgang, der skal understøtte, at borgerne opnår størst mulig livskvalitet og mestring. Fokus på effekten af sociale indsatser og progression i borgerens udvikling gør sig gældende for alle borgere, der modtager ydelser inden for det specialiserede socialområde. Kommunerne og regionen forpligter sig på at arbejde med evidensbaserede metoder og videndeling om, hvad der virker, med henblik på at øge den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for selv at mestre så stor en del af sit liv, som muligt. Evt. aftale om takstudvikling De midtjyske kommuner og region har været underlagt en aftale om takstreduktion på min. 3 % i rammeaftaleperioden Alle kommuner og regionen har efterlevet takstaftalen, og der er opnået en samlet takstreduktion på 3,62 % for driftsherrerne under ét (se oversigt i bilag 2). På KD-Net mødet den 2. februar 2018 blev det aftalt, at der skulle laves sonderinger blandt kommunerne omkring takstudviklingen i denne valgperiode, og at der lægges ud i DASSOS den 7. februar På KD-net mødet den 2. marts redegøres der for disse sonderinger. Rammeaftale processen Den videre proces frem mod vedtagelse af Rammeaftale ser herefter således ud: 20. marts KKR Midtjylland drøfter forslag til pejlemærker for Rammeaftalen 22. marts KKR Midtjyllands forslag til pejlemærker sendes til politisk kommentering i kommunerne og Regionen frem til den 1. maj 8. maj DASSOS drøfter forslag til Rammeaftale 25. maj KD-net drøfter forslag til Rammeaftale 14. juni KKR Midt drøfter forslag til Rammeaftale 18. juni Forslaget sendes til politisk godkendelse i kommunerne og Regionen 15. oktober Rammeaftalen er godkendt Indstilling: KD-Net drøfter oplægget. 6

8 ./. Opsamling på kommunale indberetninger tendenser og vurdering af tilbudsviften./. Oversigt over udmøntning af takstaftale 5. Dimensionering af pædagoguddannelsen v. Lars Møller, Holstebro Kommune Referat: Lars Mølle gennemgik hovedpunkterne i COWI s rapport. Det er en fin analyse, som lever op til det aftalte. Baggrunden for analysen var en forventet stigning i børnetallet, som også fremgår af rapporten. Det vigtigste element i analysen er, vurderingen af hvilken betydning tilbagetrækningsreformen får på udbuddet af pædagoger. COWI har indskrevet to scenarier. Et scenarie hvor effekten af tilbagetrækningsreformen sættes til 0%, og ét scenarie hvor effekten af tilbagetrækningsreformen sættes til100%. Det er konklusionen, at der ikke er mangel på pædagoger. VIA har i en mail redegjort for deres synspunkt. Til at underbygge pointen har VIA vedhæftet en rapport som AE-rådet har udarbejdet for BUPL. Ifølge rapporten mangler der i 2030 ca pædagoger under rapportens forudsætning, herunder at normeringen hæves 1% pr. år frem til VIA taler på den baggrund for en øget dimensionering på i alt 33 studerende i den østlige del af regionen. VIAs argumentationer for at hæve dimensioneringen er: Det stigende børnetal, særligt i den østlige del af regionen. Arbejdsløshedsprocenten i den østlige del af regionen er lavere end i den vestlige del af regionen. Det er VIAs vurdering, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder har flyttet sig, men slet ikke i et omfang, så der er tale om fuld gennemførelse af tilbagetrækningsreformen. Reformen kan derfor ikke forventes at tilvejebringe den nødvendige stigning i antallet af pædagoger, der kan dække et stigende børnetal. På den baggrund foreslår VIA pædagogdimensioneringen øget med 33 studerende fordelt således: Pædagoguddannelsen i Horsens foreslås opdimensioneret fra 128 studerende til 145 studerende Pædagoguddannelsen i Randers foreslås opdimensioneret fra 108 studerende til 120 studerende Pædagoguddannelsen i Grenaa foreslås opdimensioneret fra 30 studerende til 34 studerende. Bemærk at dimensioneringstallet for Grenaa er indeholdt i dimensioneringen for Pædagoguddannelsen i Aarhus, der således forslås forøget fra 466 til 470 studerende På baggrund af COWI analysen ønsker VIA ingen opdimensionering af pædagoguddannelsen i den vestlige del af regionen. 7

9 Lars Møller anerkender VIA s synspunkt vedrørende dimensionering af pædagoguddannelsen, men fastholder uddannelsesstyregruppens indstilling om at fastholde den nuværende dimensionering på studerende. Uddannelsesstyregruppen hæfter sig særligt ved: Effekten af tilbagetrækningsreformen som forventes at få positiv indflydelse på udbuddet af pædagoger i de kommende år. At arbejdsløsheden er på ca. 5,3% i hele regionen i 2016 (ca. 5,0% i den østlige del af regionen og ca. 5,8% i den vestlige del af regionen i 2016). Der er således en arbejdskraftreserve. Momentum har udarbejdet en rapport om brancheskift, som viser, at pædagoger er meget lidt tilbøjelige til at skifte branche selv efter videre-/efteruddannelse. Desuden gør Lars Møller opmærksom på, at den endelige vurdering af pædagogdimensioneringen skal kædes sammen med analysen af behovet for de øvrige velfærdsuddannelser, som forventes færdig i starten af næste år. KD-Net støtter uddannelsesstyregruppens indstilling om at fastholde dimensioneringen på pædagogstuderende. I den efterfølgende drøftelse fremkom følgende opmærksomhedspunkter: Der peges på mulige fremtidige udfordringer i forhold til borgernes krav om længere åbningstider i institutionerne. Et krav som kan få betydning for efterspørgslen efter pædagoger. Ikke mindst i kommuner med mange pendlere. Der peges på, at der ikke skal uddannes folk, som der ikke er brug for. KD-Nets opsamling på punktet: KD-Net støtter uddannelsesstyregruppens indstilling på at fastholde pædagogdimensioneringen på studerende. Det er vigtigt, at KD-Net fastholder arbejdsgiverrollen. De lokalpolitiske hensyn skal ikke spille ind her. Den politiske proces går i gang nu, ved at indstillingen sættes i høring i uddannelsesudvalget fra den 5. marts til den 9. marts. Sagsfremstilling: KKR Midtjylland skal på mødet den 20. marts 2018 beslutte dimensioneringen af optaget på pædagoguddannelsen for det kommende efterårs- og forårsoptag. Før denne valgperiode udarbejdede "Praktikpladsforum" (bestod af 5 kommunale politikere, en regional politiker og tilforordnede fra VIA og fra fagorganisationer) et forslag til KKR om den kommende dimensionering. Denne opgave ligger nu hos "Uddannelsesudvalget". Uddannelsesstyregruppen har sammen med VIA fået udarbejdet en analyse af behovet for pædagoguddannede af COWI. Resultaterne af analysen og styregruppens forslag til dimensionering fremlægges og drøftes på mødet. 8

10 Desuden foreslår Uddannelsesstyregruppen, at optaget på pædagoguddannelsens tre specialer fastholdes med en fordeling i optaget på 43% på dagtilbud, 34% på social- og specialpædagogik og 23% på skole og fritidspædagogik. Uddannelsesstyregruppens forslag til en indstilling til KKR Midtjylland, sendes i skriftlig høring i Uddannelsesudvalget i perioden 5. marts til 9. marts Det indstilles, at KD-Net drøfter uddannelsesstyregruppens indstillingen om dimensionering af pædagoguddannelsen 2018/2019../. COWIs analyse og uddannelsesstyregruppens indstilling til dimensionering. EFTERSENDES 6. Forberedende grunduddannelse (FGU) v. Lone Lyrskov Referat: Der er kommet yderligere materiale fra undervisningsministeriet vedrørende processen på FGU. Processen er blevet forkortet. Det betyder, at skabelonen for tilbagemelding vedrørende den lokale proces skal returneres senest den 1. juni. Derfor indkaldes der til et ekstraordinært KKR-møde i maj måned og et tilsvarende ekstraordinært KD-Net møde. I starten af uge 10 udmeldes en plan for indmelding på de lokale processer til KD-Net formandskabet. Der udsendes en mail til KD-Net med: Skabelon for tilbagemelding om den lokale proces for etablering af dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer Værktøj til brug for transportafstande samt de nødvendige koder i forbindelse med anvendelse af værktøjet. Plan for indmelding på de lokale processer til KD-Net formandskabet. Sagsfremstilling: Som bekendt fra de forudgående møder i KD-net skal KKR Midtjylland senest den 29. juni 2018 afgive indstilling til Undervisningsministeren om placering af nye institutioner og skoler der skal udbyde den nye forberedende grunde uddannelse for unge. Kommunerne er i gang med at drøfte dette i forskellige lokale processer, og KKR skal drøfte sagen den 20. marts 2018 Grundlaget for placeringerne er dels materiale om elevgrundlag, institutionsoversigt og adresselister over produktionsskoler og VUC-institutioner samt et notat om transportafstandens betydning for placering af FGU-skoler udsendt af Undervisningsministeriet. Materialet omfatter bl.a. UVM's estimat af elevgrundlaget for FGU på i alt årselever, heraf i de 19 midtjyske kommuner. Ministeriet har oplyst, at en FGU-institution i gennemsnit derfor forventes at have ca. 470 årselever. Vi afventer fortsat et materiale til vurdering af transportafstande samt en skabelon for tilbagemelding på den lokale proces. 9

11 Lovgrundlaget forventes desuden først fremsat i marts måned. Der har dog være fremsendt et lovudkast i høring til KL, hvor KL i høringssvaret bl.a. havde fokus på samarbejdet med de nye FGU institutioner Materiale udsendt af Undervisningsministeriet kan læses her: Lovudkast vedr. nye institutioner kan læses her: KD-Net aftale på mødet den 2. februar 2018 at formandskabet løbende orienteres om udviklingen i de lokale overvejelser om placeringer. Skabelon for beskrivelse sendes ud, når vi modtager den. Indstilling: KD-net drøfter status for institutionsdannelse../. Foreløbig sagsfremstilling til KKRs møde den 20. marts 2018: "FGU og lokal proces for institutionsdannelse" 7. Kommende KL-udspil på integrationsområdet v/ Lone Lyrskov Referat: Drøftet. Sagsfremstilling: Bestyrelsen i KL har besluttet, at KL udarbejder et integrationsudspil med forventet lancering medio 2018 og fremsender et debatoplæg til KKRs møde i marts måned mhp. at få KKR's input til, hvad der er kommunernes væsentligste integrationsudfordringer både hvad angår lovgivning og kommunens egne rammer samt hvor der er succesfulde lokale initiativer, som bidrager til at løse udfordringerne. KKRs drøftelser og indspil vil indgå i udformningen af det kommende udspil, som skal behandles i foråret i KL's nye bestyrelse og relevante fagudvalg. Baggrunden for ønsket om et udspil er, at kommunerne, trods faldende antal asylansøgere, aldrig har haft flere borgere i integrationsprogrammer. Kommunerne er lykkedes med at få knap en tredjedel nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job. Der er dog stadig et stykke vej til regeringens målsætning om 50 pct. i job, og den tilbageværende gruppe er ofte ressourcekrævende. 10

12 Endvidere er der en række problemstillinger knyttet til den store gruppe af personer, som har været i landet i en længere periode, eller endda i flere generationer. På den baggrund udarbejder KL et integrationsudspil med et todelt sigte, nemlig at: Adressere en række udfordringer i kommunernes rammebetingelser over for regeringen/folketinget. Understøtte kommunerne i integrationsindsatsen på baggrund af vidensdeling og best practices, dér hvor der er behov. Følgende er eksempler på problemstillinger, som forventes adresseret i udspillet: Udfordringer med at sikre det rette match og det gode samarbejde med virksomhederne i lyset af kravet om, at flygtninge skal i virksomhedstilbud allerede inden for den første måned efter kommunen overtager ansvaret Nye regler om danskuddannelse, og i hvor høj grad intentionen i lovgivningen om beskæftigelsesrettet fokus samt samarbejde med virksomhederne er opnået Langsigtede beskæftigelseskonsekvenser af kravet om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats for unge på bekostning af et uddannelsesfokus Fremtidige rammer for Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Helhedsorienteret tilgang i indsatsen med øje for langsigtet arbejdsmarkedstilknytning og familiens trivsel samtidig med, at fokus på den beskæftigelsesrettede indsats bibeholdes Særlig indsats for kvinder, hvor der er udfordringer med fx manglende motivation og arbejdsidentitet samt traditionelle kønsroller og kulturelle forskelle Øget inddragelse af civilsamfund og samarbejde med den boligsociale sektor. Det indstilles, at KD-net drøfter sagen med henblik på evt. bemærkninger til KKRs drøftelse den 20. marts Foreløbig punkter til KKR-mødet den 20. marts 2018 Referat: Udpegningerne er faldet på plads. Den endelige udpegningsliste sendes ud sammen med referatet af dette møde. Vedhæftet er den foreløbige dagsorden til mødet i KKR den 20. marts Til orientering../. Punkter til dagsordenen til møde i KKR Midtjylland den 20. marts

13 9. Kommende møder Referat: Jan Kallestrup kommer med et udspil til datoer for næste seminar. KD-Net bakker op om, at seminaret afholdes i løbet af foråret/sommer KD-Net er med på noget utraditionelt. Der aftales nyt møde med administrerende direktør KL Kristian Wendelboe. Nærmere information følger. Der planlægges et ekstraordinært KKR-møde i maj vedrørende FGU. I den forbindelse planlægges ligeledes et ekstraordinært KD-Net møde. Nærmere information følger. Mødekalender for KKR 2018: 20. marts Ekstraordinært KKR-møde i maj 14. juni 12. september 16. november Mødekalender for KD-Net 2018: OBS: Ekstraordinært møde i KD-Net vedr. FGU. Nærmere information følger. 25. maj 24. august 2. november Dato for seminar for kommunaldirektører afventes. KKR psykiatri konference den 7. marts 2018 Præsentationskonference af Sundhedsprofilen 14. marts 2018 Kontaktudvalget har møde den 13. april 2018 og den 31. august i Eventuelt Referat: Den foreløbige deltagerliste til Bornholm den 14. og 15 juni 2018 sendes ud sammen med referatet. Senere udsendes mere detaljeret information om mødet på Bornholm. KD-Net bemærker, at Regionsrådet behandler besparelse på 40% på den offentlige trafik. KD- Net var af den opfattelse, at Regionens spareplan på den offentlige transport skulle behandles på KD-Net/KKR igen, før den skulle behandles af Regionen. Jakob Steengaard Madsen svarede, at kommunerne nok skal overveje, om de skal gå ind i driften af nogle ruter. 12

14 Kommunerne gerne vil kunne tilrette de kommunale køreplaner, men der er noget indkøringstid i kommunerne. Jakob Steengaard Madsen tager bemærkningerne fra KD-Net med til regionen. 13

15 5. februar 2018 Kommunernes samarbejde om sundhed De 19 midtjyske kommuner har tradition for et tæt og stærkt samarbejde på sundhedsområdet. Det gør vi for at fremme sundhed og trivsel for alle borgere. Samtidig betyder det kommunale samarbejde, at vi som kommuner står som en samlet og troværdig samarbejdspart i forhold til region, praktiserende læger og andre parter på sundhedsområdet. Kommunerne har sammen med Region Midtjylland og almen praksis et ansvar for at skabe rammer for og udvikle et velfungerende og sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for de borgere, der har behov for forebyggelse, udredning, behandling og rehabilitering. Den formelle ramme for dette arbejde på tværs af de 19 kommuner og Region Midtjylland er sundhedsaftalen. Med den nuværende sundhedsaftale har fokus de seneste år været på at fremme et værdibaseret samarbejde, hvor visionen er at få mere sundhed i det nære på borgerens præmisser og mindre ulighed i sundhed. Samarbejdet har resulteret i en række fælles aftaler og programmer, som bidrager til mere sundhed og bedre borgerforløb. Fx får flere borgere nu genoptræning og rehabilitering efter en hjertesygdom, og det foregår tættere på borgerens bopæl og hverdag. Svage, ældre borgere mødes af en kommunal sygepleje, der har redskaber til hurtigt at kunne reagere på tegn på sygdom og forværring i borgerens tilstand (fx TOBS, der er et redskab til tidlig opsporing af begyndende sygdom). Og borgere, der har kontakt til de kommunale akutfunktioner, får en pleje og behandling, der skal opfylde en række kvalitetskrav. En ny byrådsperiode skal nu i gang, og der skal udarbejdes en ny sundhedsaftale. For fortsat at udvikle og styrke det kommunale sundhedsområde er der i den forbindelse behov for at drøfte fokus og principper for det tværkommunale samarbejde om sundhed. I det følgende beskrives derfor forslag til fælles fokus og principper for kommunernes samarbejde på sundhedsområdet. Sundhed på tværs af kommunegrænser Som kommuner er vi 19 selvstændige enheder. Det er byrådene, der sætter retning og træffer beslutninger for den enkelte kommune. Samtidig er den enkelte kommune en del af et samlet sundhedsvæsen, der i disse år udvikler sig med hastige skridt. Borgerne forventer et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Der bliver flere ældre borgere og flere borgere lever med kroniske sygdomme. Det presser det samlede sundhedsvæsen og er fælles udfordringer, som vi i kommunerne står midt i. 1

16 En vigtig del af svaret på disse udfordringer er fortsat udvikling af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Styrken ved det nære sundhedsvæsen er først og fremmest, at vi kan skabe sammenhæng til borgernes hverdagsliv og sætte hele mennesket i centrum. Her spiller ikke mindst indsatserne i kommunerne og almen praksis en central rolle. Fra Regeringens side har man givet et klart politisk signal om, at man ønsker flere og bedre sundhedstilbud nær den enkelte borgere. Blandt andet ønsker Regeringen, at kvaliteten af de nære sundhedstilbud styrkes, og at der skal være en ensartet kvalitet over hele landet, så alle borgere får den bedst mulige behandling. 5. februar 2018 Udviklingen i sundhedsvæsenet er karakteriseret ved en øget specialisering på hospitalerne. Konkret betyder det også, at mange borgere gør brug af flere forskellige hospitaler - alt efter hvad de skal udredes og behandles for. Borgernes forløb stopper ikke ved kommunegrænsen. Det giver derfor god mening, at kommunerne på en række områder sætter en fælles retning for udviklingen på sundhedsområdet. Kommunerne vil fortsat gå efter at kunne sætte tiltag i gang og indgå aftaler, der omfatter alle de 19 midtjyske kommuner. Kommunerne sigter efter enighed og går efter løsninger, der kan komme alle borgere i det midtjyske til gode. Men der kan være situationer, hvor der pga. lokale prioriteringer og hensyn ikke kan opnås enighed. I disse tilfælde kan aftaler i stedet søges indgået i de enkelte kommuneklynger omkring de fem akuthospitaler eller bilateralt mellem enkelte kommuner og Region Midtjylland. Det fælleskommunale fokus Kommunerne ønsker en fortsat udvikling af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, der giver merværdi for borgeren, velfærdsøkonomien og kvalitet i opgaveløsningen: For borgeren og velfærdsøkonomien den dobbelte dagsorden De midtjyske kommuner vil arbejde for løsninger, der skaber merværdi for borgerne, og som forbedrer velfærdsøkonomien. Fx har kommunerne gennem en årrække styrket indsatsen i forhold til genoptræning, rehabilitering og sygepleje, så flere borgere hurtigere kan vende tilbage til et hverdagsliv efter sygdom. Det er værdifuldt for den enkelte og bidrager positivt til at forebygge yderligere funktionstab og sygdom, der kan betyde øget plejebehov, og/eller at tilknytningen til arbejdsmarkedet ikke kan fastholdes. Forebyggelse, rehabilitering og lighed i sundhed er centrale elementer i arbejdet med at skabe merværdi for borgeren og forbedre velfærdsøkonomien. Ligestilling af den nære psykiatri og det nære sundhedsvæsen Det bliver allerede gjort meget for at støtte og behandle borgere, der rammes af psykiske lidelser og sygdom. Men vi kan gøre det bedre. Det er derfor afgørende, at kommunerne sammen prioriterer og sætter retning for udviklingen af området. Det forudsætter, at kommuner, region, almen praksis og civilsamfundet skaber fælles billeder af og mål for udviklingen af den nære psykiatri. 2

17 Kvalitet fra kyst til kyst De midtjyske kommuner vil arbejde for løbende at sikre kvaliteten af borgernes forløb. Et redskab kan være fælles faglige standarder. En faglig standard betyder ikke, at serviceniveauet skal være ens i alle kommuner, men angiver en række faglige retningslinjer og anbefalinger på et givent område. Fx er det en lokal politisk beslutning i hvilket omfang, der skal investeres i kommunale akutfunktioner (akutteams og pladser). Men de akutfunktioner, der etableres, skal opfylde den fælles faglige standard. 5. februar 2018 Kommunernes primære fokus skal være på nationale standarder og Sundhedsstyrelsesanbefalinger for de kommunale indsatser. Kommunerne skal forpligte sig til at implementere nationale standarder og anbefalinger. Kommunerne kan understøtte hinanden i implementeringen af standarder og anbefalinger gennem fx videndeling, fælles kompetenceudvikling og ved, at flere kommunerne går sammen om at løfte udvalgte opgaver. Det kan ske på tværs af alle kommuner eller som en del af klyngesamarbejdet omkring de fem akuthospitaler. Der kan være enkelte områder, hvor de midtjyske kommuner udover de nationale standarder beslutter, at der skal udarbejdes en standard særligt for den midtjyske region. Principper for det tværkommunale samarbejde Når de midtjyske kommuner samarbejder og repræsenterer hinanden på sundhedsområdet, sker det med afsæt i disse fælles principper: Politisk forankring De endelige beslutninger og prioriteringer sker i byrådene. Der er behov for at styrke den politiske forankring af de udviklingstiltag og aftaler, der indgås i forbindelse med sundhedsaftalen og i det tværkommunale samarbejde. Kommunerne ønsker at sikre rettidig politisk involvering og skabe rum for politiske prioriteringer i forhold til nye initiativer. Fra kommunal side skal der arbejdes for, at der sker en indledende politisk behandling af en sag før sagen udfoldes fuldt ud. Den indledende behandling kan fx være en principiel vurdering af muligt udviklingsområde, hvorefter det kan afgøres, om der er grundlag for at arbejde videre med området. Både de kommunale fagudvalg og/eller byrådene samt fælles politiske udvalg som Sundhedskoordinationsudvalget skal tænkes ind i de politiske beslutningsprocesser. En central opgave i denne byrådsperiode bliver at udvikle og afprøve modeller for beslutningsprocesser på tværs af kommunerne og på tværs af region, kommuner og almen praksis. En styrket politisk forankring vil også fordre et øget forpligtende samarbejde på det strategiske niveau (direktørniveauet) i alle 19 kommuner. 3

18 Tydeligt beslutningsgrundlag Alle 19 kommuner kan ikke altid sidde med ved bordet, når forslag til fælles beslutninger forberedes og konkrete aftaler forhandles. Derfor bliver det særligt vigtigt at sikre gennemsigtighed i forhold til processer og indhold i de konkrete sager. 5. februar 2018 Beslutninger skal tages på et oplyst grundlag. Især er det vigtigt at få belyst omkostninger og gevinster ved nye initiativer. Samtidig bevæger vi os med udviklingen af det nære sundhedsvæsen i et felt, der er under forandring, og hvor behov og effekter ikke er kendte. Det udfordrer graden af forudsigelighed og gennemsigtighed. Kommunerne ønsker - i et samarbejde med Region Midtjylland og almen praksis - at udarbejde en fælles model for, hvad et beslutningsgrundlag skal indeholde i de situationer, hvor vi skal træffe fælles beslutninger. Vi lægger vægt på, at et fælles beslutningsgrundlag forholder sig til værdien for borgeren, økonomiske konsekvenser (herunder den samlede velfærdsøkonomi), sundhedsmål, evaluering og om beslutningen er realiserbar i hele regionen (geografisk lighed i sundhed). Der vil fortsat være behov for at kunne udvikle indsatser gennem prøvehandlinger, hvor kun et mindre antal kommuner deltager. Det giver mulighed for at afprøve nye ideer og indsatser i mindre skala, inden resultaterne eventuel udbredes til flere eller alle kommuner. En egentlig implementering på tværs af kommunerne forudsætter en formel beslutning om, at en indsats er klar til at blive implementeret i stor skala. Økonomi ved opgaveoverdragelse og opgaveinnovation Udviklingen på sundhedsområdet betyder, at opgaver, der tidligere blev løst på fx hospitalerne, nu kan løftes tæt på borgerne, som en del af blandt andet indsatserne i kommunerne og den praktiserende læge. Udvikling af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen handler dog ikke kun om hvilken sektor, der skal løse hvilke opgaver. Det handler i lige så høj grad om, at sundhedsudfordringer skal løses på nye måder. Opgaveløsningen skal gentænkes, så den adresserer netop de udfordringer, som karakteriserer sundhedsområdet lige nu og fremadrettet. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen indebærer således både, at opgaver overdrages (fra en sektor til en anden), og at opgaver innoveres og ændrer karakter. For at det kan ske, skal der tilvejebringes de rette rammer både kompetencemæssigt, organisatorisk og økonomisk. Kommunernes fokus skal i særlig grad være på de opgaver og områder, der er fælles for kommuner, region og/eller almen praksis, og hvor vi sammen kan skabe forbedringer gennem udvikling og innovation. 4

19 Væsentlige ændringer i opgavevaretagelsen skal være belyste og politisk besluttet (jf. principperne om politisk forankring og tydeligt beslutningsgrundlag). Særlig vigtigt er det, at der er tydelighed omkring en opgaves indhold og de økonomiske konsekvenser. Der vil i den forbindelse være behov for at kunne fastlægge beregningsmodeller, som der er enighed om på tværs af kommuner, region og almen praksis. 5. februar 2018 At økonomien er belyst, er et centralt element i et fælles beslutningsgrundlag, men angiver ikke i sig selv, hvordan der bør handles i en konkret sag. Der kan være forskellige måder at håndtere økonomien ved en ny indsats. Eksempler på forskellige veje at gå er o o o At der tilvejebringes nye/eksterne midler nationalt eller regionalt At en indsats kan ses som en investering, der på kortere eller længere sigt forventes at bidrage positivt til den samlede velfærdsøkonomi. At indsatsen prioriteres politisk, hvorefter der findes ressourcer internt i den enkelte kommune Der er behov for, at kommunerne løbende diskuterer med hinanden, hvordan kommunerne ønsker, at de forskellige økonomiske aspekter i udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan håndteres. Det handler også om, at kommunerne bliver tydelige på, hvilken rolle man ønsker at spille i forhold til udviklingen af sundhedsområdet. Er der fx områder, som kommunerne ønsker at prioritere i den fortsatte udvikling af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen? Og hvad skal der til for at kunne påvirke og sætte retning for udviklingen på området? 5

20 Udkast til Rammeaftale Tilrettet efter DASSOS møde Rammeaftale Politisk aftale om udvikling, koordinering og styring på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

21 Forord Forord ved KKR formanden indsættes! Med rammeaftalen sætter de midtjyske kommuner og Region Midtjylland retningen for de kommende års samarbejde om udvikling af faglige indsatser og koordinering af kapacitet og styring på det specialiserede social- og specialundervisnings-område i Midtjylland. Retningen er politisk sat med indspil fra kommunerne og regionen, og med udgangspunkt i en fælles vision om, at borgeren er i centrum, og at det er borgerens samlede tilværelse og livskvalitet, det handler om. Aftalen er for første gang toårig, hvilket giver mulighed for at folde fælles udviklingsområder og initiativer ud i større omfang, end tidligere, hvor der blev udarbejdet etårige rammeaftaler. ( ) Indhold Udkast til Rammeaftale Forord 2 Resumé 3 Udviklingsområder: 1. Den nære psykiatri 4 2. Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme 5 3. Effekt, kvalitet og progression som det bærende princip 6 Styring og økonomi: Nyt i styringsaftale Principper for takstsamarbejde 8 Øvrige fælles udviklingstiltag 9 Tværregional koordination 10 Bilag til Rammeaftale

22 Udkast til Rammeaftale Resumé Rammeaftalens fælles mål og vision for borgerne Samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland kendetegnes ved, at det gør en forskel for borgerne. Vi arbejder sammen på tværs af de midtjyske kommuner og region for: At borgeren har mest muligt ansvar og indflydelse på eget liv med fokus på livskvalitet At indsatser hænger sammen og skabes sammen med borgeren, hele vejen rundt At borgerens ressourcer kommer i spil og skaber værdi i en tidlig og fokuseret indsats At alle er en del af et fællesskab Samarbejdet skal sikre høj kvalitet i tilbuddet til alle målgrupper. Både for borgere med potentiale for rehabilitering og øget mestring og borgere med varigt støttebehov. Udvikling og koordinering Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede social- og specialundervisningsområde i samarbejde med regionen. Denne koordination foregår via rammeaftalen, som indeholder aftaler om fælles udviklingstiltag, kapacitet og styring på det sociale område. De midtjyske kommuner oplever generelt sammenhæng mellem deres behov og det samlede udbud af tilbud på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Flere kommuner oplever dog, at der er behov for faglig udvikling af tilbuddene til borgere med psykiske problemstillinger samt til børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse. I Rammeaftale sætter de midtjyske kommuner og region særligt fokus på 3 fælles udviklingsområder: 1. Den nære psykiatri et fælles udviklingsområde mellem den midtjyske Sundhedsaftale og Rammeaftale 2. Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme 3. Effekt, kvalitet og progression i tilbud og takster Videndeling om faglige metoder og tilgange er et væsentligt element i samarbejdet om de 3 udviklingsområder. De fælles udviklingsområder er beskrevet på de efterfølgende sider, og sætter retningen for de kommende års samarbejde på det sociale område i Midtjylland. Styring og økonomi Rammeaftalen omfatter de kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. I Midtjylland er ca dag- og døgnpladser omfattet af Rammeaftalen. Rammeaftalen sætter rammerne for styring af økonomiog kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Dette sker gennem styringsaftalen, hvis primære formål er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og aftaler om køb og salg af pladser for kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region. Der udarbejdes årligt ledelsesinformation på baggrund af indberetninger fra kommuner og region med henblik på løbende at følge udviklingen på området. Udviklingen følges bl.a. via takstudvikling, belægning og kapacitet på de omfattede tilbud. Styringsaftalen er et bilag til Rammeaftale

23 Udkast til Rammeaftale Udviklingsområde 1 Den nære psykiatri Vision Forslag til vision er under udarbejdelse i samarbejdet om den nære psykiatri Initiativer Vi udvikler konkrete initiativer, som understøtter en forstærket psykiatri på tværs af sektorer Vi iværksætter fælles løsninger, der giver bedre forløb og sammenhæng for borgerne Den nære psykiatri er et fælles udviklingsområde i Rammeaftale og den kommende Sundhedsaftale. Den nære psykiatri indgår som et fælles udviklingsområde i Rammeaftalen og Sundhedsaftalen for de kommende år. Vi skal prioritere den nære psykiatri. Det skal vi fordi stadig flere borgere både børn, unge og voksne - rammes af psykiske lidelser. Indsatser, der retter sig mod den enkeltes hverdagsliv, spiller en afgørende rolle, både når man skal komme sig og leve et godt liv med en psykisk lidelse, og når psykiske lidelser skal forebygges. Borgere med psykiske lidelser har en større dødelighed end befolkningen generelt og har sværere ved at bevare tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked end mennesker med somatiske lidelser. Mange borgere med psykiske lidelser har således komplekse problemer og brug for flere tilbud ofte på tværs af de kommunale forvaltningsområder, den regionale behandlingspsykiatri, almen praksis og civilsamfundet. En fælles retning for udviklingen af den nære psykiatri på tværs af kommuner, region, almen praksis og civilsamfund er derfor helt afgørende. Derfor er der dannet en fælles alliance om den nære psykiatri mellem de 19 kommuner, Region Midtjylland, PLO Midtjylland og bruger- og pårørende organisationer, om at forbedre og udvikle den nære psykiatri i Midtjylland. 4

24 Udkast til Rammeaftale Udviklingsområde 2 Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme Vision Vi vil sikre en sammenhængende indsats mellem almen og specialområdet, så børn og unge med autisme får de bedste vilkår til at leve et godt liv og til at være en aktiv del af samfundet. Initiativer Vi skaber viden om tidlige tegn på skolevægring, så vi kan handle forgribende og hurtigt give barnet eller den unge den nødvendige støtte Vi udvikler metoder og modeller for lokalt forankrede indsatser i tilknytning til skoler og uddannelsesinstitutioner i de unges nærmiljø Vi finder gode løsninger sammen med forældrene Vi skaber gode overgange fra skole til ungdomsuddannelse og videre til beskæftigelse for unge med autisme En procent af danske børn og unge har en diagnose inden for autismespektret. Disse børn og unge har ofte vanskeligt ved at trives i almene skole- og ungdomsmiljøer. De midtjyske kommuner peger på, at der er et stort potentiale i at samarbejde på tværs om at finde nye metoder og veje til at forebygge skolevægring blandt børn og unge med autisme. Der er flere problematiske aspekter af skolevægring. Forskningen peger på en række følgevirkninger som social tilbagetrækning, faglige udfordringer, arbejdsløshed og øget risiko for psykiske problemstillinger. Der er således et stort menneskeligt og økonomisk potentiale i at udvikle foregribende og afhjælpende løsninger. Det er afgørende at forældrene aktiveres i dette arbejde, så der findes gode løsninger, der passer til familien. Skolevægring er særligt problematisk i forhold til børn og unge med autisme. Forskning viser, at når et barn eller en ung med autisme oplever at være isoleret og ekskluderet, er der risiko for at det medfører varig nedsat livskvalitet og manglende deltagelse i samfundet. Det første skridt er at skabe viden om tegn på skolevægring, så der kan reageres tidligt og hurtigt. Både hos forældrene, på skolen, hos de praktiserende læger og i kommunerne. Der er behov for nye indsatser, så forældre og medarbejdere rustes til at tage hånd om problematikken. Bl.a. med fokus på udvikling af lokalt forankrede tilbud i tilknytning til skoler og uddannelser i nærmiljøet. For unge med autisme er der særlig behov for at sætte fokus på de overgange de møder fra skole til ungdomsuddannelse og videre til beskæftigelse. Det er en særlig sårbar periode for unge med autisme, fordi der stilles nye krav i form af eksempelvis job, videreuddannelse eller til at flytte hjemmefra. Samtidigt oplever de fleste at støtteniveauet ændrer sig, når de bliver 18 år. Derfor er det vigtigt at rette fokus mod, hvilke tiltag der kan gøres for at overgangen bliver så god som mulig. 5

25 Udviklingsområde 3 Effekt, kvalitet og progression som det bærende princip Udkast til Rammeaftale Vision Vi vil bidrage til at borgerne opnår størst mulig livskvalitet og mestring ved at sætte effekt, kvalitet og progression som det overordnede bærende princip i arbejdet med borgeren. Vi vil sætte fokus på effekten af sociale indsatser og progression i borgerens udvikling ved at skabe gennemsigtighed i sammenhængen mellem borgerens målsætning og den indsats, borgeren modtager. Initiativer Vi deler viden om faglige metoder, der skaber effekt og progression. På den måde kan vi øge den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for selv at mestre så stor en del af sit liv, som muligt. Vi bruger en fælles ramme for faglige begreber i dialogen med borgeren og hinanden om målsætninger, indsatser og opfølgning. Vi sikrer gennemsigthed i samhandlen, så borgerens progression afspejler sig i udgifterne for den ydelse, borgeren modtager. Vi udvikler nye økonomiske og effektbaserede styringsmodeller på socialområdet For at vi kan udvikle tilbuddene på det specialiserede socialområde er det væsentligt at vi har et fælles fokus på effekt, progression og kvalitet. Det er gennem øget kvalitet i opgaveløsningen og brugeroplevet kvalitet, at vi kan skabe effekt og progression hos borgeren. Vi skal derfor dele viden om og gøre brug af de faglige indsatser, vi ved virker. Et centralt redskab for det rehabiliterende arbejde er mål og opfølgning. Således er kommunerne i dag enige om generelt at sætte mål for indsatsen i samarbejde med den enkelte borger. Mål og opfølgning er samtidig et bærende element i kommunikationen mellem myndighed og udfører om indsats og om borgerens udvikling. Med det afsæt udvikles en fælles ramme for faglige begreber, der skal styrke dialogen mellem borger, myndighed og udfører om målsætning for progression og effekten af indsatsen. Det skal være med til at skabe gennemsigtighed i sammenhængen mellem målsætning for borgeren og den indsats der iværksættes. Kernen i den rehabiliterende indsats er, at styrke borgens egenmestring. Der er derfor et potentiale i at styrke den økonomiske opfølgning på borgernes udvikling, så de formodede effekter af den rehabiliterende indsats i højere grad afspejles i omfanget af indsatser. Hensigten er at tydeliggøre sammenhængen mellem borgerens trivsel og udgifterne til borgens tilbud. I den sammenhæng er det relevant at gøre op med den traditionelle økonomiske styring og udvikle nye tilgange til styring på socialområdet. 6

26 Udkast til Rammeaftale Styring og økonomi Nyt i styringsaftale Styringsaftale Rammeaftalen omfatter kommunale og regionale tilbud i den midtjyske region, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. I Midtjylland er ca pladser inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde omfattet af Rammeaftalen. Rammeaftalen sætter rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Forsorgstilbud og kvindekrisecentre Forsorgshjem og kvindekrisecentre er boformer, der skal kunne modtage brugerne akut, og i taksten er derfor indregnet en finansiering af visse ledige perioder (tomgang). Udskrivningen kan ske med dags varsel og en borger kan have en udskrivningsdato på et tilbud samme dag som indskrivningen finder sted på et andet tilbud. Kommunerne er forpligtede til at betale for begge tilbud jf. Ankestyrelsen. Ledelsesinformation Ledelsesinformationen udarbejdes årligt på baggrund af indberetninger fra kommunerne og Region Midtjylland og er sammensat af takstudvikling på regnskabstal, takstudvikling baseret på budgettal, opgørelse af over- / underskud, belægningsoversigt samt pladsoversigt. Formålet med ledelsesinformationen er at kunne udpege relevante opmærksomhedspunkter over for driftsherrerne og tydeliggøre udviklingen på området. Dette sker gennem Styringsaftalen, hvis primære formål er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller i den midtjyske region. Styringsaftalen fastlægger med andre ord spillereglerne for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftale er et bilag 1 til Rammeaftalen og kan tilgås via dette link 7