JULEMANDEN. DØVES KIRKE Julenovelle OPGAVER. Døvelærerens julesnaps. Julefest. taler tegnsprog. På besøg i. De skal også mærke, det er jul

Transkript

1 JULEMANDEN taler tegnsprog På besøg i DØVES KIRKE Julenovelle De skal også mærke, det er jul OPGAVER send ind og vind! Døvelærerens julesnaps sådan laver du den Julefest i Bedsteforældreforeningen 48 sider julehygge Kr. 30,-

2 Indhold Kære læser Leder af formanden for Danske Landsforbund Døve kan da også være butiksejere Juledekorationer og adventskranse i butik Nice Day Josef, Maria og de tre vise mænd på tegnsprog Til julegudstjeneste i Kirke Tolkning af film til døve børn Om tegnsprogstolkning i biografen Julestue på Kertegaarden Vi besøger engle, gnomer og nissebørn på Fyn Et hus du ikke glemmer På besøg i Kirke Døvelærerens julesnaps Hør om Sanne Loessls hjemmelavede snapse Dansk tegnsprog Lær nogle af de vigtigste jule-gloser Følg hjertet støt DDL s arbejde Fire sider om arbejdet i Danske Landsforbund Sols julekort Solvej Sonne Hornshøj har lavet smukke julekort Til julefest i Bedsteforældreforeningen Døve børn og bedsteforældre hygger sig op mod jul Novelle: De skal også mærke, det er jul Julenovelle af Helle Rasmussen Gode tips til julen Små gode råd om andesteg og rødvinspletter Klip fra året der gik Små historier fra døve-verdenen i Julemanden taler tegnsprog En snak med Klaus Abildgaard, familiefar og døv julemand Juleopgaver til både store og små Send ind og vind! God fornøjelse

3 Redaktion: Freelance Journalist Merete Rømer Engel (Ansvarshavende) Konsulent Dorte Møller, DDL Journalist Louise Theil Frederiksen, DDL (Redaktør side 23-26) Kære Læser Udgiver: Danske Landsforbund Snaregade 12, København K Kontortid mandag-fredag kl DDL lokal Teksttelefon: Alm. telefon: Fax: ddl@deaf.dk Website: Korrektur: Lene Hempel Lise Holm Mikkelsen Layout: clips.dk grafisk service aps Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Novelleskribent: Journalist Helle Rasmussen Illustratorer: Hanna Orlof samtlige opgaveillustrationer samt illustration til novelle Evan Kallermann små nisser fordelt rundt i bladet Fotos: Christian Grønne, clips.dk Dorte Møller, DDL Merete Rømer Engel POLFOTO Ty Stange, fotograf Tomas Kold Erlandsen Karen Ellevang Forsidefoto: Christian Grønne, clips.dk Følg hjertet... Brug postkortet i midten af bladet og bliv medlem af Danske Landsforbund. Som medlem giver du økonomisk og ikke mindst holdningsmæssig støtte til døvesagen. TAK fordi du har købt Jul. Du er på denne måde med til at støtte Danske Landsforbunds arbejde for de ca døve tegnsprogsbrugere i Danmark. Danske Landsforbund arbejder for, at døve skal opnå ligestilling i det danske samfund. Desværre er der stadig mange områder, hvor døve stilles dårligere end hørende medborgere. Blandt de vigtigste områder er: Vi er udelukket fra at følge med i nyhedsudsendelser og valgprogrammer på TV, idet disse ikke tolkes til tegnsprog, som man gør i mange andre lande. Vi vil gerne have tegnsprogstolkning på public service kanalerne DR1 og TV2 af nyhederne og valgprogrammer. Døve børn er ikke sikret et skoletilbud, hvor undervisningen foregår på tegnsprog. Vi vil gerne give døve børn en god start i livet. Derfor kæmper vi for et specialundervisningstilbud, hvor undervisningen foregår på tegnsprog. Døve er ikke sikret ret til tolk ved lægebesøg. Vi har iværksat Det Sociale Tolkeprojekt til 13 mio. kr, bevilliget af Socialministeriet. Projektet tilbyder alle døve, døvblinde og hørehæmmede gratis tolk i alle situationer. Det er tolkebrugerne, der definerer behovet for tolk og den ret skal vi bevare! Derfor vil gerne gøre Det Sociale Tolkeprojekt til et permanent tilbud. Over halvdelen af alle ældre døve er ensomme og isolerede og kan ikke gøre brug af de tilbud vores samfund stiller til rådighed for ældre hørende medborgere. Vi har oprettet en landsdækkende ældrevejlederordning, der sikrer alle ældre døve over 60 år besøg af en tegnsproget ældrevejleder. Det øger de ældres livskvalitet betydeligt. Og sådan skal det blive ved med at være! Derfor kæmper vi for at kommunerne vil overtage finansieringen af ældrevejlederordningen på permanent basis. Døve borgere bliver ikke alarmeret i tilfælde af katastrofer. Vi ønsker at alle døve i Danmark bliver advaret på lige fod med andre. Det kunne gøres via SMS på mobiltelefonen. Døve kan stadig ikke komme i kontakt med vagtcentralen (112). Det er for dårligt! I andre lande benytter man SMS via mobiltelefonen til nødopkald 112, det skal også kunne lade sig gøre her i Danmark! Der er altså stadig en mængde områder, hvor døve stilles ringere i det danske samfund end andre borgere. Rettigheder og muligheder som for alle andre borgere er en selvfølge har døve stadig ikke opnået. Vi håber, at læsningen af bladet her vil give dig lyst til at vide endnu mere om os og vores arbejde. I så fald er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har brug for al den støtte vi kan få, hvis vi skal forbedre døves vilkår. Du kan støtte vores arbejde endnu mere ved at melde dig ind i vores landsforbund. Ring eller brug postkortet i midten af bladet og bliv medlem af Danske Landsforbund. Send det til os allerede i dag, så modtager du hurtigst muligt en velkomstpakke med diverse oplysninger om vores arbejde og om det at være døv i dagens Danmark. Din hjælp nytter. På forhånd tak. Med venlig hilsen Asger Bergmann formand for Danske Landsforbund

4 Tekst: Redaktør Merete Rømer Engel Fotos: Christian Grønne, clips.dk Døve kan da også være butiksejere De smukke og enkle adventskranse går som varmt brød i november og december måned. Lena bruger voksalterlys. De er håndstøbte og brænder længe og smukt. Små røde juletulipaner, gran, hyacinter og smukke adventskranse. Julen nærmer sig, og der dufter vidunderligt i Lena Lorentzens butik. Her er masser af inspiration at hente til dekorationer, værtindegaver og julegaver ja, man får straks lyst til at tage en favnfuld tulipaner i alle farver med sig hjem og stille dem i en zinkspand, som Lena gør det. Lena og kunderne Hun kan det der med at arrangere ting, så de tager sig godt ud, men hun er også uddannet blomsterbinder og har stået i blomsterforretning i mange år, før hun fik sit eget sted. Men er det ikke meget besværligt, at være døv butiksindehaver? - Næh, langt de fleste ting er ikke mere besværlige for mig, end for en hørende butiksejer. Der er måske lige det med at lave PR. Jeg kan jo ikke ringe rundt til virksomheder og tilbyde dem min service, smiler Lena. Hun får betalt tolkehjælp i 20 timer om ugen af det offentlige. Fem af timerne sparer hun op, så der altid er tolketimer til overs, hvis hun skal til møde i banken, til messe eller ud og tale med en ny virksomhedskunde. De resterende 15 For et år siden tog blomsterbinder Lena Lorentzen springet og åbnede egen butik. Vi har besøgt Nice Day på Østerbro i København, hvor der jules og hygges om kunderne her i den mørke tid. tolketimer om ugen bruges så i forretningen, hvor tolken blandt andet hjælper til med kommunikationen med kunderne. - Jeg er meget glad for de seks tolke, som skiftes til at komme her. De er en uvurderlig hjælp. Samtidig har vi fået et rigtig fint forhold til hinanden, for de følger jo også med i butikkens liv. Når de ikke er her, kommunikerer jeg selv med kunderne. Vi skriver små sedler og peger, det går fint, fortæller Lena. Døve har også drømme Butikkens liv og Lenas liv er tæt forbundne. Hun bor stort set lige rundt om hjørnet som alenemor med sin teenagedatter Sara. Hun kan selvfølgelig også tegnsprog, men er ikke døv, og ligesom andre teenagere vil Sara hellere høre musik end at hjælpe sin mor i butikken. - Måske får hun lyst, når hun bliver lidt ældre. Det er helt ok. Butikken er jo MIN livsdrøm, der er gået i opfyldelse ikke Saras, siger Lena. Og det med drømme at leve sine drømme ud er et vigtigt tema for Lena. - Døve har nemlig også drømme. Og det er vigtigt for mig at vise, at døve kan andet end at gøre rent eller blive forsørget, siger Lena. Hun har nogle døve ven- inder, der også går med planer om at springe ud som forretningsindehavere eller kunstnere, og hun vil meget gerne støtte dem i det. - Man må turde kaste sig ud i det. Prøve lidt småt i starten, se om det kan bære og så først derefter investere flere penge i det. Det værste, der kan ske, er jo, at det ikke går, men så er det prøvet. Det er vigtigt at leve sine drømme ud, siger Lena. Butikken fik navnet Nice Day fordi den skulle være et rart sted at komme. Hvad enten det regner eller sner udenfor, skal der altid være lunt og rart i Lenas butik. Fra sin butik Nice Day sælger Lena både blomster, dekorationer og brugskunst. Op til jul har hun også små poser med farvet glaspynt og andet, så man kan skabe sin egen dekoration. Drømmer om ansatte Syv dage om ugen står hun i butikken blandt smukke blomster og spændende kunsthåndværk i Århusgade 83 i København. Når der altså ikke lige er hængt et skilt på døren med ferie eller ombygning. - Det med at arbejde meget generer mig ikke, det er jeg vant til. Men jeg drømmer da om en dag at få en eller to ansatte. Både for at dele arbejdet, så det ikke altid er mig, der skal stå i butikken om søndagen og tage på grønttorvet i Valby klokken 5-6 mandag morgen, men også for at vi kunne inspirere hinanden med indretning af butikken, siger Lena. Men foreløbig er der ikke råd til ansatte og heller ikke til den lille bil, der står på butiksejerens ønskeseddel. - I sommer byggede jeg lidt om, så jeg fik et større butikslokale. Derefter var kassen tom. Sådan er det. Men jeg håber, det udvikler sig, så jeg både får flere kunder i butikken og flere erhvervskunder, slutter Lena Lorentzen.

5 Tekst: Redaktør Merete Rømer Engel Fotos: POLFOTO og Tomas Kold Erlandsen Josef, Maria og de tre vise mænd Når konfirmanderne den første søndag i advent med tegnsprog agerer Maria og Josef, hyrder, får og engle, så er julemåneden skudt i gang i Kirke i København. - De år, hvor der ikke er så mange døve konfirmander, må vi nøjes med et enkelt får og en enkelt engel, men tre vise mænd er det da altid blevet til, ler døvepræst Marianne Bønløkke. Hun er en af de to præster i Kirke og har som sin kollega taget et års uddannelse i dansk tegnsprog efter sin teologiske uddannelse og embeder i andre danske kirker. - Vi er jo kommet udefra og ind i døves verden, fordi vi er hørende og har dansk tegnsprog som vores andetsprog. Den dag vi får den første døve præst, der har tegnsprog som sit modersmål det bliver en stor dag, siger Marianne Bønløkke Børn og engle Kirke er gennem de senere år også blevet et socialt samlingssted for døve. Netop fordi det er et af de få steder, hvor dansk tegnsprog er førstesproget. Og især i julemåneden er her masser af sociale arrangementer. - Vi får besøg af mange skoleklasser fra døveskolerne og døve børn fra børnehaverne. I år vil jeg fortælle dem om juleevangeliet med afsæt i engle. Bagefter spiser vi madpakker, og de får selvfølgelig lidt julegodter, fortæller præsten og ser ud som om hun Da en døv for første gang læste juleevangeliet op på tegnsprog, gøs det i hele menigheden og præsten med. Det rørte ved en masse følelser, at døve nu kunne få juleevangeliet på deres eget modersmål nemlig tegnsprog. Tag med til julehygge i Kirke. allerede glæder sig til mylderet af børn i kirken. Banko og æbleskiver Der er selvfølgelig også masser af hygge for voksne døve i løbet af december måned. Første søndag i advent har der f.eks. tidligere også været en døv gæsteprædikant til gudstjenesten, ligesom det de senere år altid er døve fra menigheden, der læser dagens tekst om Jesu indtog i Jerusalem. Bagefter er der traditionen tro adventshygge med æbleskiver i menighedslokalerne. Den første onsdag i december er også reserveret til adventsgudstjeneste efterfulgt af banko og hygge. Juleaften Selve juleaften er Kirke på Ågade i København fyldt til gudstjenesten kl. 15, og her deltager begge de to kvindelige døvepræster. Der er juletræer med lysranker og den store adventskrans udsmykker døbefonten. - For fire år siden udkom julens bibeltekster på dansk tegnsprog. For første gang læste en døv juleevangeliet op på sit eget modersmål, dansk tegnsprog. Indtil da var juleevangeliet blevet læst op på tegnet dansk af en hørende, men nu var bibelteksten om Jesu fødsel blevet oversat fra grundsproget græsk til dansk tegnsprog, som har sin helt egen grammatik, der er forskellig fra dansk talesprog. Det var en meget stor dag i Kirkes historie. Det var så smukt, og jeg tror det gøs i os alle, fordi juleevangeliet nu for første gang blev fremført på det sprog, som er døves modersmål og hjertesprog, siger præsten. Det kan for hørende måske umiddelbart være svært at forstå den store betydning, det har for døve at have f.eks. bibelteksterne på dansk tegnsprog. - Man kunne måske sam- på tegnsprog menligne det med, hvis vi hørende danskere hørte juleevangeliet på engelsk eller tysk. Vi ville måske nok forstå det overordnede, men ordene ville ikke på samme måde gå til hjertet, fordi vi ikke kunne få alle stemningerne og følelserne med i det fremmede sprog. Juleaften i kirken vil vi selvfølgelig gerne høre juleevangeliet blive læst op vores eget sprog det rører ved noget i os. Sådan er det for os hørende, og sådan er det for døve, siger Marianne Bønløkke. Julesalmerne Men hvad med julesalmerne. Synger man også på tegnsprog? - Ja det gør man, men salmerne fylder ikke helt så meget i en døvegudstjeneste, som i en gudstjeneste for hørende. Præsten tegner simpelthen salmerne med tegnsprog og opfordrer menigheden til at tegne med. - Vi synger Glade jul, Julen har bragt velsignet bud og Det kimer nu til julefest. Alle de dejlige julesalmer, vi alle sammen kender. kirkes elektroniske orgel er forbundet med to store højtalere under de første kirkebænke, og døve kan på de første rækker mærke melodien gennem orglets vibrationer som forplanter sig gennem trægulvet. Nytårsaften Der er selvfølgelig også gudstjeneste juledag kl Den er lidt mere stilfærdig, og der er ikke så fyldt i kirken. Men nytårsaften kl. 15, da er kirken fuld igen. Her er det en fast tradition, at man holder nytårsgudstjeneste og bagefter går ind i menighedshuset og ønsker hinanden godt nytår med et glas vin og et stykke kransekage. Men hvad med døve uden for København? Ialt seks døvepræster tager rundt til forskellige kirker og afholder gudstjenester på tegnsprog. Kirke på Ågade i København er dog den eneste kirke, der decideret er bygget til døve og på døves præmisser. (Læs mere om det på side 16). Vi gør en synlig forskel n Det er gratis at skifte til os n Vi giver dig mest mulig udbytte af din økonomi n Vi har fokus på dine ønsker n Opmærksom betjening n Du får hurtigt svar n Døgnåben Netbank Kontakt os på direkte@spks.dk og lær os nærmere at kende. Klovnen Palle med kæmpeballon på hovedet - mere liv i din økonomi

6 Tekst: Redaktør Merete Rømer Engel Fotos: Tomas Kold Erlandsen og Merete Rømer Engel I biografens mørke Tolkning af film til døve børn Der er kø ved det lille billet- og slikudsalg i Gladsaxe Bio denne søndag formiddag. Guldkarameller står højt på listen hos børnene og cappucinoen hos forældrene. Stemningen er i top på programmet står animationsfilmen Valiant (af folkene bag Shrek). Den er lige kommet op i de danske biografer, og i dag vises den med tegnsprogstolkning for døve børn og deres familie. Det er en festdag, som det er for alle børn, når de skal i biografen. At tolke film simultant Børnene kender tydeligvis de to tegnsprogstolke. De har tolket børnefilm mange bliver nemmere for børnene at følge med både på det store lærred, hvor filmen kører og på det lille lærred med tegnsprogstolkningen nedenunder, forklarer tolken Jørgen Sandholt. Og ja, det er tydeligvis en svær opgave, de to tolke er kommet på. Da dørene til biografsalen åbnes og de forventningsfulde unger strømmer ind, sidder tolkene allerede for længst klar helt oppe bagved i biografen med et videokamera foran sig. De tegnsprogstolker alt både reklamer og selve filmen, og de skal kunne fange stemning og replikker på et snapsekund og videregive dem til videokameraet, som så sender tolkningen ned på en stor fjernsynsskærm lige under filmlærredet. Skæv humor og satire Der grines og gyses og børnenes øjne er rettet mod det store filmlærred og den lille skærm nedenunder, hvor de to tolke med arme, hænder, mimik og krops- tungen lige i munden for at følge med på to billedflader under hinanden samtidig. - Det har stor betydning for vores børn, at de på lige fod med andre har mulighed for at se de nye film. De ældste kunne måske godt følge med, hvis filmen var tekstet, men det kan være svært for døve børn at læse dansk så hurtigt, så det er mere afslappende for dem med tegnsprogstolkning. Dansk tegnsprog er jo deres Indem selve forestillingen får børnene forklaret lidt om filmens handling modersmål, siger Kristine Henriksen. Hun er mor til en dreng på 13 år og med i bestyrelsen for forældreforeningen Bonaventura, som står for arrangementet. - Vi prøver at have så mange film som muligt 1-2 om måneden, men det afhænger jo også af udbudet, slutter Kristine Henriksen. Så er salen ved at være klar... Lige under det store lærred står skærmen med tolkene Det er vigtigt, at døve børn har lige så god adgang til aktuelle kulturtilbud som hørende. Ellers bliver døve allerede som børn sat uden for samfundet, og det er absolut ikke meningen. Døve vil tage del i demokratiet og samfundslivet på lige fod med alle andre. Tolkene sidder klar foran videokameraet bagerst i salen gange før og kan lide det. - Det er fantastisk spændende og sjovt, men også svært. Vi har mange diskussioner om, hvordan vi kan udvikle tolkningen, så det sprog tolker dialoger og baggrundslyde (f.eks. en klokke, der ringer). Filmen Valiant indeholder masser af skæv humor, satire og effekter. Man skal holde 10 11

7 Tekst og fotos: Dorte Møller, DDL Julestue på Kertegaarden Smukke engle, krybbespil og søde nissebørn dukker op overalt når man går rundt på Kertegaarden. Julepynt er med til at give julen sin helt egen stemning. Her midt i årets mørke tid, forvandles de almindelige stuer nemt til nisseværksteder og boliger for overnaturlige væsener. Savner man inspiration til årets julepynt er der hjælp at hente i de mange julestuer, der åbner dørene i løbet af november. Vi besøger her en af de allerstørste: Kertegaarden i Langtved på Fyn. Anni startede sin julestue på Kertegaarden for et par år siden. Gården ligger midt i ingenting i en lille landsby de gamle lader og staldbygninger er de ideelle boliger til gnomer, trolde, engle og nisser. Sammen med datteren og svigersønnen driver Anni virksomheden, der både importerer egne varer og er forhandlere for andre grossister: - Her er ingen problemer med at komme i julestemning. Det er vi hele året, fortæller Anni over den kop kaffe, alle besøgende bliver budt. Kertegården forhandler gaveartikler, juleting og figurer fra hele verden. Designerne kommer fra USA, Canada, Tyskland og Holland. Varerne bliver valgt på messer i Hong Kong. Anni elsker at finde sjove varer, som ingen andre har: -Vores niche er at finde noget unikt, fortæller Anni, som altid går efter at blive eneforhandler enten i Europa, Skandinavien eller bare i Danmark. Anni og datteren startede for år tilbage med en gaveforretning i Holbæk. Hurtigt blev de enige om, at de lige så godt kunne importere varerne selv. Familien har altid arbejdet sammen senere er svigersønnen også kommet til og nu bor alle på Kertegaarden. Det er meget lettere og sparer transport. Se alt det unikke julepynt på de næste par sider. I det gamle vandtrug i gården sidder en hollandsk gnom. Han er én af en række klassiske figurer, der også optræder i bøger: Nisser i hverdag og fest småfolkets gøremål Hver gnom har sin egen historie, navn og nummer. Danmarks største udvalg af dagligvarer til discountpriser - discount uden alt det sure 12 13

8 Tekst og fotos: Dorte Møller, DDL Julestue på Kertegaarden... Christmas Krinkles bliver årets trend inden for juleting. Det er en serie fra USA lavet af den fatasifulde designer Patience Brewster. Illum har valgt serien til årets juleudstilling. Krinkles er finurlige figurer med lange tynde ben, sjove fødder og underlige detaljer. Pigen her hedder Susanne. Hun er den svenske akvarelmaler Carl Larssons egen datter. 100 år efter Carl Larssons død ophørte familiens rettigheder til hans kunst, og norske Ole Jensen har lavet en række figurer efter hans billeder. Kertegården har rettighederne til at sælge Disneys kendte figurer. Mickey Mouse her spiller I wish you a merry Christmas. Staldlygter i banket messing og smukt dekorerede tyske spilledåser. Julegrise i hampereb... Denne kande fra serien Christmas Krinkles var del af præmien i et af efterårets Hammerslag-programmer. Anni er slet ikke i tvivl om, at Krinkles bliver årets store succes både som pynt og gaver. og endnu en gnom titter frem

9 Tekst: Redaktør Merete Rømer Engel Fotos: Dorte Møller, Tomas Kold Erlandsen og Christian Grønne På besøg i Kirke Et hus du ikke glemmer Kirke i København er et dybt fascinerende hus. Kirkebænkene vibrerer, gulvet skråner og dansk tegnsprog er naturligvis førstesproget. Vi slår dørene op til kirken i Ågade. Der er mange døre i Kirke. Døren til selve kirkerummet, døren til menighedshuset, havedøren og bagdøren, og det er vigtigt, at mindst en af dem altid står åben, mener de to kvindelige præster. Som hørende kan man derfor også kigge forbi eller tage til gudstjeneste en søndag i Kirkeklokken hænger indnfor synlig for menigheden Kirke. Man vil ikke forstå særligt meget af selve gudstjenesten, der jo selvfølgelig foregår på dansk tegnsprog, men man vil opleve et forunderligt rum og en verden, hvor mennesker bruger et helt andet og langt mere visuelt og kropsligt sprog, end det talte danske sprog. Og har man døve kolleger eller familiemedlemmer er det en oplagt chance for et kig ind i deres verden ind i døvekulturen og samværet. Som en teatersal Første gang jeg selv som hørende journalist trådte ind i Kirke, blev jeg helt bjergtaget. Gulvet skråner ned imod alteret. Det føltes lidt som min barndoms små teatersale i Østjylland, og ligesom det skrånende gulv i teatersalene giver et bedre udsyn til scenen for publikum, så giver det skrånende gulv i Kirke et bedre udsyn til præsten. For her skal præsten jo først og fremmest ses og ikke høres modsat i andre kirker. Af samme grund er prædikestolen ikke placeret i siden, som i de fleste kirker. Prædikestolen er af hvidmalet træ og let at flytte hen foran alteret, når præsten skal prædike på tegnsprog. Jeg så mig omkring for at finde andre spændende indretningsmæssige finesser. Oppe ved siden af alteret fik jeg øje på en stor klokke, og forstod ikke straks meningen med at placere den der, frem for i et kirketårn, som det jo er sædvanen. Men selvfølgelig døve kan ikke høre, at der ringes med klokken. Men de kan se det, når klokken står i selve kirkerummet og kordegnen står og ringer på gammeldags maner. Tænk at jeg ikke havde regnet det ud, inden jeg overhovedet lukkede døren op til kirkerummet. Det havde jeg altså ikke, jeg havde vist egentlig forestillet mig en kirke indrettet ligesom alle andre, uden overhovedet at overveje, hvordan menigheden så skulle følge med i de kirkelige handlinger. Orgelbrus i bænkene Mens jeg gik rundt og nød det hyggelige godt 100 år gamle kirkerum med den smukke altertavle malet efter skitse af den berømte danske kirkemaler Joakim Skovgaard, dukkede organisten op for at øve sig. Det lød dejligt, men nu var jeg jo sporet ind på, at alt skulle være visuelt, og jeg undrede mig over, at organisten sad helt oppe bag i kirken, hvor ingen kunne se ham. Til glæde for hvem spillede han Kirkebænke med vibratorer, så man kan føle orglets musik så egentlig? Prøv at sæt dig på en af kirkebænkene, sagde en af præsterne Lise Lotte Kjær. Det gjorde jeg og mærkede orglets brusen som vibrationer i bænken. Ja selvfølgelig ud over at bruge deres visuelle sanser i meget høj udstrækning udnytter døve også følesanserne. Og selve orglets placering oppe bag i kirken var der også en forklaring på. Indtil i år stod orglet faktisk nede i kirken, men da kirken fik en powerpointskærm, hvor præsten f.eks. kan vise billeder fra prædikens tema og som bruges i konfirmandundervisningen vurderede man, at orglet kunne flyttes op og give plads til den store skærm. Orglet bagerst i kirken, øverst oppe Øget bevidsthed hos menigheden Alle disse finesser med klokke, orgel og guld opleves som fascinerende og efter kort tid helt selvfølgelige, når man står i Kirke og ser dem i dag, men faktisk har de fleste af dem kun eksisteret i ganske få år. Undtagelsen er det skrånende gulv. Det er med på de oprindelige meget fine tegninger af kirken. Men klokken fik først sin plads ved siden af alteret i 1990 og vibrationerne i kirkebænkene kom til i Denne udvikling hænger ud over tekniske landvindinger sammen med udviklingen af hele døvekulturen og dennes stigende selvbevidsthed op igennem især slutningen af 1900-tallet, hvor tegnsproget efterhånden blev mere og mere anerkendt. Ikke bare anerkendt som et hjælpesprog men som det hele sprog det er, med sin egen grammatik og et gloseforråd i stadig udvikling præcis som i det talte danske sprog. Den første døvepræst Da kirken blev indviet ved en højtidelighed den 18. december 1904 udnyttedes det skrånende gulv til at give menigheden et bedre udsyn til præsten, så man enten kunne forsøge at mundaflæse ham eller gå til en af de andre gudstjenester, hvor han brugte tegn og mimik. Det var nemlig et krav fra den kommission bestående af skolefolk og Kirkeministeriet, som havde opsyn med døvepræstens virke, at der skulle holdes to slags gudstjenester. Nogle med tydelig tale og andre med tegn og mimik. Og bare det overhovedet at have en fast døvepræst Den nye storskærm, hvor præsten f.eks kan vise billeder fra prædikens tema. i Danmark var ved indvielsen af kirken noget meget nyt og et stort fremskridt. Præsten Johannes Jørgensen var kun fire år tidligere nemlig i år 1900 blevet ansat som den første døvepræst i et embede. De Døvstummes Menighed, som man kaldte det dengang, var blevet oprettet og døvepræsten rejste rundt i hele Danmark og afholdt gudstjenester, konfirmationer og andre kirkelige handlinger. Relieffet med Jesus hænder i træ er udført af den forhenværende norske døvepræst George Abelsnes. Hænder har desuden en særlig betydning i Kirke, da det er hænderne som formidler Guds ord

10 Sommerminder ved juletid: Døvelærerens Sanne Loessl underviser til daglig på døveskolen i Nyborg. Men Jul møder hende i hendes hjem i Frørup, hvor hun deler ud af sin erfaring og sine opskrifter på julesnaps Julesnaps Tekst og fotos: Dorte Møller, DDL Sanne er ikke i tvivl om, hvad der er hendes favoritsnaps til jul. Perikonsnapsen er førstevalget, når man trænger til en lille én i juledagene. Det er en flot rød snaps, der både smager af sommer og af julestemning. Sanne serverer gerne sin perikonsnaps uden noget til, men den går også fint med brunkager eller til kaffen. Perikon kvikker og varmer godt, sådan en snaps kan mærkes helt ned i fingerspidserne. Perikon er også kendt som lægeurt, som man kunne finde i bondehaver og klostrenes urtehaver. Den er virksom mod mave-tarmbesvær og mod vinterens depressioner. Porsesnapsen er en anden favorit til juledagene. Den har en lidt mere skarp smag, der passer fint til julefrokosten. Sanne laver tre forskellige porsesnapse: Snaps på frisk porse giver Sannes Perikonsnaps: 1 dl. Perikonknopper 2 stænger kanel i småstykker 1 tsk. hele nelliker 2 stk. hel koriander 1 2 tsk. honning Nogle laver snaps på hele perikonblomsten, men Sanne foretrækker smagen af knopperne fra den prikbladede perikon. Alle ingredienserne lægges i et syltetøjsglas og dækkes af Hvid Brøndum eller vodka. Det trækker i 3-5 dage. Derefter sies koncentratet, før det blandes yderligere op i forholdet 1:8. Sannes specielle juleperikonsnaps trækker derefter til jul. Kryddersnaps skal trække fra en måned til et år, afhængig af hvor blød snapsen skal være. Hvis snapsen trækker længe, bliver smagen kraftigere, men samtidig også mere blød og rund. på sine lange vandreture med Gipsy, hendes islandske fårehund: -Jeg har altid været fascineret af kryddersnaps. Den måde sommerens duft kommer én i møde, når man skruer proppen af og så de flotte farver! Tænk at den lille undseelige gule perikonblomst kan give sådan en flot rød snaps. Hvem skulle have troet det? siger Sanne med et smil, mens hun skænker en lille én op til mig. Perikon er en gammel brugs- og lægeplante. Den vokser langs markskel og veje. Perikon skal plukkes i højsommeren juli og august. Perikon bliver også kaldt mandsblod, fordi den farver snapsen helt blodrød. Perikon er kendt for at ilte blodet godt. Her er også kanel, hele nelliker og hel koriander. Man skal huske sin kurv, når man plukker krydderurter. Urterne er organisk materiale og mister smag, hvis de kommer i berøring med plastik. En snaps om dagen er godt for hjertet og dit velbefindende. Men det er med snaps som med alt godt: Nyd det med måde. Sanne foretrækker en porsesnaps til julefrokosten. Den går godt med julens fede spiser. Porsen vokser i småmoser og på let fugtige hedestrækninger, hvor planten krydrer sommerluften med sin harpikslignende duft. Porsesnapsen har en flot gylden farve og en sommerduft fra de lyngklædte bakker. en lidt grønlig snaps med en frisk smag. Snaps på tørrede porseblade giver en mere pikant smag. Og endelig laver Sanne en porsesnaps på plantens hanrakler. Det er de små kogler, der bliver til blomster. Dem plukker Sanne omkring påske. Året igennem samler Sanne på små sjove flasker til sine kryddersnapse. Der er jo ikke noget som en hjemmelavet kryddersnaps med sin flotte farve, når der skal laves julegaver! Hvem vil ikke blive glad for en lille hjertestyrker? Sanne samler krydderurter gennem hele sommeren Kryddersnaps skal trække på Hvid Brøndum eller ren vodka. Begge dele er ren spiritus uden smagsstoffer, der kan overdøve krydderurternes egen smag og duft. Når man kommer hjem efter en frisk gåtur i juledagene, gør en perikonsnaps godt. Den flotte røde farve og sommerduften krydret med julestemning fra nelliker, koriander og kanel er helt fantastisk

11 Glædelig jul: Tekst og fotos: Dorte Møller, DDL Dansk tegnsprog Nisse: og naturligvis Risengrød: Janne Boye Nimelä viser her nogle af de vigtigste gloser i juletiden Lys: Ved tegnet glædelig spiller man med fingrene. Ansigtsudtrykket eller mimikken er en del af tegnet. Man smiler, når man siger glædelig med mindre man er sur på personen og ønsker vedkommende en dårlig jul! Janne Boye Nimelä er døv, uddannet lingvist, 33 år og mor til to døve piger. Til daglig arbejder Janne på Østerbro i København, hvor hun sammen med tre andre lingvister er i gang med at lave en ordbog over dansk tegnsprog. Det bliver ikke en almindelig ordbog, som vi kender den fra andre ordbøger. Ordbogen over dansk tegnsprog skal være elektronisk, så den kan vise tegnene i levende billeder. Det er nødvendigt, for tegnene laves i bevægelse. Janne håber, at ordbogen er på gaden i De tegn, som Janne viser her i Jul er altså kun en del af tegnsproget de enkelte tegn. Og selv et enkelt tegn kan det være svært at vise på et foto! Et af de spørgsmål, man altid hører er: Er tegnsprog internationalt?. - Tegnsprog er ikke internationalt. Tegnsprog er udviklet af døve gennem mange år helt af sig selv ligesom talesprog er udviklet af hørende. Så hvert land har sit eget tegnsprog, men der findes tegn, der ligner hinanden i mange lande. F.eks. tegnet at drikke, det laver man på samme måde over hele jorden. Når jeg møder døve fra andre lande kan vi nemt kommunikere om simple emner, men vi forstår ikke hinanden godt nok til at diskutere ting i dybden, forklarer Janne. Men hvorfor bruger døve tegnsprog, er det ikke meget lettere at mundaflæse? - Det kan ikke lade sig gøre at følge en samtale med mundaflæsning. Der er en masse lyde, som man laver inde i munden. Dem kan man ikke se, siger Janne på sit smukke danske tegnsprog. Godt nytår: Godt... I tegnet for nisse, viser man en nissehue. Tegnet starter ved hovedet og ender i kvasten. Ris vises med krydsede fingre som spisepinde tegnet grød viser grødens overflade, der blævrer lidt. Gave: (lille og stor) Tegnet jul er et juletræ. Man starter for oven. På de to tegn for gave viser Janne tydeligt, at gaver kan have forskellig størrelse. I tegnet for nytår viser pegefingrene, hvordan raketterne flyver til vejrs

12 Redaktør: Louise Theil Frederiksen, DDL Foto: POLFOTO GØR EN GOD HANDEL PÅ FYRINGSOLIE RING GRATIS DØGNET RUNDT - ÅRET RUNDT ELLER BESTIL DIREKTE PÅ 22 Rejsevækkeur med vibrator SHAKE AWAKE er et praktisk rejsevækkeur, som via vibrationer sørger for at vække dig til tiden. Uret er lille og robust og har store tydelige tal og lys i displayet. Med clipsen på siden af uret fastgøres vækkeuret nemt under hovedpuden. Ring og bestil i dag! Kr. 442,- Tlf.: info@phonicear.dk Web: Ældre døve har brug for hjælp Ældrevejlederen ændrede mit liv - Jeg var ensom og kendte ikke til mine rettigheder. Da jeg blev alvorligt syg mistede jeg stort set al kontakt med verdenen uden for min hoveddør, fortæller 79-årige Jytte Boesen, der er døv. I årevis sad hun isoleret i sit eget hjem. Først da hun fik tilknyttet en ældrevejleder, der selv er døv og bruger tegnsprog, blev isolationen brudt. Jytte Boesens netværk består kun af to voksne børn, hvoraf den ene bor flere hundrede kilometer væk, så det bliver ikke til mange besøg. De senere år har hun tilmed været alvorligt syg og fik indopereret en pacemaker for få år siden. Sygdomsforløbet afskar hende fra næsten al kontakt med omverdenen. Din hjælp gavner. Meld dig ind i DDL eller giv os en gave. Ring på tlf og hør nærmere. Tak for din støtte! Følg hjertet... Min ældrevejleder har ændret mit liv! Som så mange andre ældre døve har Jytte Boesen svært ved at læse og skrive dansk. Tegnsprog er hendes modersmål og hun har derfor svært ved at forstå breve fra det offentlige. Hendes kommunikationshandicap gør, at hun ikke lige kan slå en sludder af med naboen, hjemmehjælpen, købmanden eller postbudet. Derfor var håndsrækningen fra Danske Landsforbunds tilbud om en tegnsproget ældrevejleder også mere end tiltrængt: - Min ældrevejleder Anne Margrethe har ændret mit liv. Hun hjælper mig med at finde tegnsprogstolk, når det behøves. Hun er der også, når jeg skal bestille tid hos øjenlægen eller ikke forstår offentlige breve. Det er en stor hjælp og tryghed for både mig og mine børn. Med Anne Margrethes hjælp har vi fået integriteten tilbage i vores forhold. Før var det min datter, der tog med mig til lægen, nu er det Anne Margrethe. Og det er bedst sådan for alle parter. Som mor og datter skal man ikke vide alt om hinanden, fortæller Jytte Boesen. Et liv med andre ældre døve Jytte Boesens historie er langt fra enestående. En undersøgelse Danske Landsforbund har lavet viser, at 50 procent af alle ældre døve har alvorligt brug for hjælp. Derfor har Danske Landsforbund iværksat og gennemført et landsdækkende projekt, der tilbyder alle ældre døve over 60 år besøg af en tegnsproget ældrevejleder. Ældrevejlederprojektet har nu kørt i 5 år og det virker! Tilbagemeldingen fra de ældre er ovenud positiv mange får brudt isolationen og genoptager et liv med andre ældre døve enten via besøgsvenner eller ved at genoptage kontakten med deres døveforening. Danske Landsforbund har siden projektets start kæmpet for at få kommunerne til at fortsætte finansieringen på permanent basis. Det er lykkedes i flere kommuner; København, Frederiksberg, Gladsaxe, Ballerup og Albertslund. Men der er desværre stadig lang vej, før alle kommuner i hele landet bakker op om at sikre ældre døve en bedre tilværelse. Du kan hjælpe Du kan hjælpe os og være med til at sikre, at ældre døve i Danmark får øget livskvalitet og et værdigt liv. Meld dig ind send postkortet på side Din stemme og opbakning er afgørende for, at vi kan blive hørt, når vi skal have politikerne til at træffe de rigtige afgørelser for at døve i Danmark opnår lige rettigheder. 23

13 Redaktør: Louise Theil Frederiksen, DDL Foto: fotograf Ty Stange Redaktør: Louise Theil Frederiksen, DDL Fotos: Christian Grønne, clips.dk Fik ikke tegnsprogstolk, da han blev indlagt på hospitalet: Jeg var angst og magtesløs Jan Holm Rasmussen blev indlagt og behandlet for akut nyresten. Han havde kraftige smerter og besvimede ved ankomsten til hospitalet. Jan Holm Rasmussen er døv og bad flere gange om en tegnsprogstolk. Det fik han ikke, så det var umuligt for ham at kommunikere med læger og sygeplejersker. Et ellers banalt sygdomsforløb endte med at blive et mareridt for Jan Holm Rasmussen. Jan Holm Rasmussen er 44 år og født døv. Han har tegnsprog som sit modersmål og skal koncentrere sig meget for at formulere sig på skriftlig dansk. En eftermiddag rammes Jan Holm Følg hjertet... Rasmussen af pludselige smerter i maven. Han bliver kørt med ambulance til hospitalet og beder om at få tegnsprogstolk stillet til rådighed. Det fik han ikke: - Det var forfærdeligt. Jeg havde ondt og var bange for, hvad jeg fejlede. Men jeg kunne ikke fortælle om mine symptomer på mit eget sprog tegnsprog. Spændt fast og behandlet uden tegnsprogstolk Senere bliver Jan Holm Rasmussen overflyttet til et andet hospital. Han skal transporteres liggende fikseret med et bælte henover maven. Det var umuligt at forklare, at det netop var i maven han havde ondt. Da han ankommer til det nye hospital, er der fortsat ingen tegnsprogstolk til rådighed: - Jeg ligger spændt fast og bliver mere og mere desperat. Jeg får til sidst så mange smerter, at jeg flere gange kaster voldsomt op og besvimer. Da jeg kommer til mig selv, er jeg flyttet til en ny afdeling. Her ligger jeg og venter, i hvad der føles som flere timer. Brug postkortet her på siden og bliv medlem af Danske Landsforbund. Som medlem giver du økonomisk og ikke mindst holdningsmæssig støtte til døvesagen. Langsomt begynder Jan Holm Rasmussens smerter at forsvinde. Han har fået laserbehandling for akut nyresten. Men det ved Jan Holm Rasmussen ikke. Ikke på noget tidspunkt får han forklaret på tegnsprog, hvad han fejler og hvilken behandling han får. - Det var et mareridt. Jeg har aldrig nogensinde følt mig så hjælpeløs, fastslår Jan Holm Rasmussen. Ikke den eneste Jans historie er desværre ikke enestående. Hvert år modtager Danske Landsforbund henvendelser fra medlemmer, der personligt har følt sig fuldstændig magtesløse ved indlæggelse på hospitaler. De har ikke forstået, hvad lægerne har sagt til dem, hvilken eller hvor meget medicin de skulle tage og har ikke kunnet kommunikere om deres symptomer. Vi skal være flere! Danske Landsforbund har i årevis arbejdet på at få en lovgivning, der sikrer døve patienter og pårørende gratis og problemfri adgang til tegnsprogstolk på alle hospitaler. Desværre er det som om politikerne overhører os, måske fordi vi ikke har medlemmer nok. Vi har brug for din hjælp! Meld dig ind i Danske Landsforbund. Brug postkortet her på siden. Jo flere vi er, des bedre kan vi blive hørt! Døve har ret til tegnsprogstolk Døve patienter på landets hospitaler risikerer i langt højere grad end andre at blive fejlbehandlet. Årsagen er, at døve har svært ved at kommunikere med hospitalspersonalet. Mange døve læser og skriver dansk dårligt, og risikoen for misforståelser, når der kommunikeres via pen og papir, er derfor stor. Hospitalerne har pligt til at stille en tolk til rådighed men mange siger blankt nej. De har ingen penge og skal spare. Situationen er fuldkommen uacceptabel. Det ville svare til at hørende blev indlagt på et hospital, hvor der kun blev talt kinesisk. Derfor arbejder Danske Landsforbund på at få en lovgivning, der sikrer døve patienter og pårørende gratis og problemfri adgang til tolk på alle hospitaler, ved lægebesøg, besøg hos tandlægen, speciallæger m.fl. Gratis tolk til alle døve i alle situationer Siden 1999 har Danske Landsforbund været en aktiv del af Det Sociale Tolkeprojekt, som yder gratis tolkning på alle områder, der ikke er betalt af det offentlige. At der stadig er Danske Landsforbund, i daglig tale DDL, er en privat interesseorganisation, der arbejder til gavn for de ca danske døve, der kommunikerer via dansk tegnsprog. Vores mærkesager tager alle udgangspunkt i ønsket om ligestilling hverken mere eller mindre! Døve udgør en kulturel og sproglig minoritetsgruppe i det danske samfund, der har ligeså meget ret til et værdigt liv og til at være en del af vores samfund som alle andre. Det vil vi gerne holde politikerne fast på! Læs mere om os, døve og tegnsprog på vores hjemmeside Døve har krav på at vide hvad de fejler! Vi kan ikke være bekendt at lade døve patienter i stikken. Vi har brug for din hjælp til at sikre døve patienter og døve pårørende ret til tegnsprogstolk ved læge og hospitalsbesøg! Du kan være med til at gøre en forskel: Brug postkortet og send os din indmeldelse allerede i dag eller ring til os på tlf Følg hjertet... mange, som ikke får tolk skyldes dels manglende information på hospitalerne, dels at projektet fastholder, at det som udgangspunkt er hospitalernes ansvar at bestille og betale for tolken. Fakta om medlemskab Et medlemskab af Danske Landsforbund koster kun 200 kr. for første års medlemmer. Herefter koster det kun 300 kr. om året. Som medlem får du: Døvebladet et blad med noget på hjerte. Det handler om tegnsprog, identitet, kultur og meget mere. For døve og hørende med tilknytning til og interesse for døveverdenen. Vores årsberetning et flot blad der levende beskriver de milepæle vi sætter i årets løb og de udfordringer, vi går i møde de kommende år. Mulighed for at deltage i Danske Landsforbunds arrangementer og festivaler. Mulighed for at besøge en døveforening nær din bopæl hvis du har lyst! Ring til Danske Landsforbund tlf og se mere på vores hjemmeside

14 Redaktør: Louise Theil Frederiksen, DDL Foto: Christian Grønne, clips.dk Døve svigtes i nødsituationer: Blev påkørt af bil, men kunne ikke tilkalde hjælp! Døve i nød kan ikke kontakte politi, brandvæsen eller ambulance. Det skaber ikke bare utryghed hos døve det kan i værste tilfælde komme til at koste livsvigtige minutter. Danske Landsforbund har i årevis kæmpet for, at døve får mulighed for at kontakte 112 via SMS på mobiltelefonen. Men det lader sig ikke gøre, siger Rigspolitiet selvom det er teknisk muligt i andre lande. Skal der lig på bordet? Bo Meier, 29 år og døv har på egen krop og sjæl oplevet utrygheden og frustrationen over ikke at kunne tilkalde politiet. På en køretur for få år siden blev han påkørt af en anden bil, hvorefter den anden bilist stak af! Heldigvis får Bo Meier ingen fysiske skader, men bilen bliver skadet for godt kr. Bo Meier henvender sig til en mand på en bænk og beder om hjælp til at tilkalde politiet, men bliver afvist. I stedet får Bo Meier kontakt til en flok drenge, der spiller fodbold i nærheden. De ringer, men politiet tror, drengene laver fis og vil ikke komme. Først efter andet opkald ankommer politiet og det lykkedes dem at fange flugtbilisten. - Heldigvis var der kun tale om skader på bilen. Jeg tænker med frygt på, hvad der kunne have været sket, hvis jeg var kommet alvorligt til skade? Kunne det så have kostet mig livet, fordi jeg ikke selv kan komme i kontakt med politiet?, spørger Bo Meier. Teksttelefon til 112 ubrugelig! eneste mulighed for selv at komme i kontakt med 112 er fra deres teksttelefon via en formidlingscentral, der oversætter den skriftlige besked til tale for modtageren. Teksttelefonen kan kun benyttes fra eget hjem og opkald til 112 via formidlingscentralen er både langsom og omstændelig eller direkte ubrugelig, når der typisk er brug for nødhjælp uden for hjemmet. Det er muligt at benytte SMS til 112 i både Sverige, Island, England og Tyskland. Vi kæmper for ligestilling Vi i Danske Landsforbund (DDL) har i årevis kæmpet for ligestilling for døve på dette og mange andre områder. Indtil nu uden held. - Det er vi godt trætte af, men vi opgiver ikke kampen! Det er vores ansvar, at være vagthund overfor den teknologiske udvikling: hvis der findes en teknisk løsning, der kan gavne døve, skal vi sørge for at udnytte den! Hvis den ikke findes, må vi presse på for at få den opfundet! siger formanden for DDL, Asger Bergmann. Men vi skal være nogle flere medlemmer i DDL. Jo flere vi er des større pres kan lægge på myndighederne. Meld dig ind. Send postkortet på side til os. Det handler om lige rettigheder for alle også for mennesker med et kommunikationshandicap. Det er vores mål og du kan hjælpe os med at nå det. Bliv medlem af Danske Landsforbund. Send postkortet i dag og meld dig ind. Eller ring og hør mere om, hvordan du kan støtte os på tlf Se også vores hjemmeside på Tak fordi du støtter os! Følg hjertet... Ny! Trådløs frihed. Verdensnyhed. Digitalt trådløs CROS/ BICROS. Som ITE til ITE eller som mikro BTE til mikro BTE

15 Tekst: Dorte Møller, DDL Sols julekort Det er den døve kunstner Solveig Sonne Hornshøj, også kaldet Sol, der har lavet årets julekort. Sol er 65 år ung. Hun startede for over 35 år siden med at bruge stoffer i sin kunst. Sol startede egentlig med at ville sy tøj, men det gik helt galt. Det meste af det, sad så dårligt, at det endte bagerst i skabet! Så kom ideen med at lave små kort, sommerhatte og tasker som gaver. Det endte med, at Sol fik mod på at lave de stofbilleder, hun senere er blevet så kendt for. Sådan laver du dine egne julekort: Du skal bruge noget smukt stof. Det kan være stof med motiver eller du kan sammensætte stoffer med forskellig farve og struktur. Du skal stryge vlisofix på vrangen af stoffet der er lim på den ene side af vlisofixen, så det klæber sig fast af sig selv. Så tegner du figuren på stoffet. Derefter klippes den ud med vlisofix på bagsiden med en skarp saks. Nu fjerner du papiret, og stryger dit motiv fast på kortet men husk at lægge et stykke bagepapir imellem strygejern og kort, det beskytter dit motiv. En streg kan fremhæve motivet. Garn og tråd kan limes på med limstift. Men pas på med at komme for meget lim på, det kan være svært at fjerne pletter. Du kan også strege op med en tynd tusch

16 Julefest Tekst: Redaktør Merete Rømer Engel Fotos: Karen Ellevang i Bedsteforældreforeningen Bedsteforældre til døve og hørehæmmede børn har deres egen forening. De juler, bowler, tager på fisketur og meget andet sammen med børnebørnene. Det er ren hygge, og så skaber det værdifulde netværk både mellem børnene og mellem bedsteforældrene. Der dufter af æbleskiver, lyder høje grin og snak, og kroppe, hænder og mimik bruges flittigt, når 58 døve og hørende børnebørn og bedsteforældre kommunikerer på kryds og tværs. Nogle af børnene fik lige et glimt af klovnen Palle, som er ved gøre klar til sin forestilling. De fniser og forventningerne er tydeligvis høje. Der står en ethjulet cykel ude bagved, og de har hørt noget om en kæmpeballon. - Vi har gerne en klovn til at optræde ved julefesten. Klovne er jo meget visuelle. De bruger deres mimik og krop og ikke mange ord, så de er fantastiske til døve børn. Vi bedsteforældre morer os kosteligt over at se, hvor meget børnene går op i det, fortæller formanden for Bedsteforældreforeningen Karen Ellevang. Hun har selv et barnebarn på 10 år, der er født døv, og oplever det derfor som noget helt naturligt at engagere sig i Bedsteforældreforeningen. 30 Der hører naturligvis æbleskiver til en rigtig julefest. Klovnen Palle får al den opmærksomhed, han overhovedet kunne drømme om under forestillingen og et kæmpe bifald. Bagefter går alle i gang med at kreere juledekorationer med kalenderlys, som de skal have med hjem. Traditionen tro afholdes julefesten i Bedsteforældreforeningen altid den sidste søndag i november, så det er et oplagt tidspunkt for julestads. Og julemanden lægger selvfølgelig også vejen forbi Sengeløsehallen, hvor festen foregår. Nogle af bedsteforældrene kommunikerer på tegnsprog andre bruger tale og lidt tegn. Mange søskende til de døve børn er også med og skifter tilsyneladende temmelig upåvirket mellem dansk tegnsprog og talt dansk. - Det er søskendebørnene jo vant til, forklarer Karen Ellevang. Hun vil gerne understrege, at det absolut ikke er noget krav for at komme til arrangementerne i Bedsteforældreforeningen, at man skal kunne tegnsprog. - Vi vil også meget gerne have døve bedsteforældre med hørende eller døve børnebørn som medlemmer. Vi kan alle sammen bruge hinanden, og vi har ikke en masse firkantede regler i foreningen. Vi er her jo for at hjælpe hinanden, siger Karen Ellevang. Bedsteforældreforeningen opstod for bare otte år siden. Den var dengang og er stadig, mener folk i døvemiljøet, den eneste af sin art i verden. Idéen til Bedsteforældreforeningen kom, efter at Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation (KC) på Østerbro i København havde startet det første kursus i dansk tegnsprog for bedsteforældre. På kurset blev der som en del af undervisningen arrangeret en hyttetur med børnebørnene, så bedsteforældrene kunne bruge de tegn, de lige havde lært. Turen blev en mægtig succes og blev fulgt op af udflugter arrangeret af bedsteforældregruppen. Derefter besluttede nogle af bedsteforældrene sig for at stifte en bedsteforældreforening. - I løbet af de otte år foreningen har eksisteret, har vi haft utrolig meget sjov og glæde af hinanden. Børnene går på forskellige skoler og har stor gavn af at Farfar holder øje med at grankvistene sidder ordentligt fast Vi er her jo for at hjælpe hinanden, siger formanden for Bedsteforældreforeningen Karen Ellevang Foto: Merete Rømer Engel Så skal der laves julepynt styrke deres netværk med andre døve eller hørehæmmede børn, ligesom vi bedsteforældre kan udveksle erfaringer og så det allervæsentligste det er jo at få nogle gode oplevelser sammen med sit barnebarn, siger Karen Ellevang. Det er langtfra kun juletræsfesten, som Bedsteforældreforeningen står for. Foreningen har både været på udflugter til bondegårde Kender du bedsteforældre med døve eller hørehæmmede børnebørn, der kunne have glæde af samværet i Bedsteforældreforeningen, så oplys dem endelig om Bedsteforældreforeningens eksistens. For yderligere oplysninger om foreningen kan du enten kontakte formanden Karen Ellevang på tlf: eller mail: karen.ellevang@mail.dk eller du kan kontakte forældreforeningen Bonaventura, som Bedsteforældreforeningen hører ind under, på: Hvad mon julemanden har med til mig? og veteranjernbaner, på fisketure og ude at bowle. Og ikke at forglemme har de hvert år en teatertur. Ramløse Dilettantforenings børneafdeling optræder for børnene, og seks tolkestuderende kommer og tolker ganske gratis som en del af deres praktik. - Det er en fantastisk oplevelse at se, hvordan tre til fire tegnsprogstolke ad gangen bevæger sig rundt oppe på scenen og tolker. Hvis der bare stod en enkelt tegnsprogstolk ude i siden og tolkede handlingen, så kunne børnene jo ikke følge med i det, der foregår på scenen samtidig. Men her får de det hele med. Det er meget populært, fortæller formanden for Bedsteforældreforeningen Karen Ellevang. 31

17 Julenovelle Julenovelle De skal også mærke, det er jul... Hun havde så ofte købt ind i dyre domme, og alligevel kunne hun se på børnebørnenes ansigter, at det ikke bragte dem lykke. Hun ville sådan ønske, at hun kunne give dem noget, der gjorde en forskel. Anne stod på Kongens Nytorv og ventede på bussen. Blæsten var kraftig og rev i de mange plastikstjerner, hjerter og granguirlander, som var hængt op i byen. Da bussen endelig kom og hun fik kæmpet sig ind på et sæde, mærkede hun hvordan trætheden satte sig i lænden og fik hendes fødder til at hæve. - Hvem der bare kunne skubbe skoene af nu, tænkte hun. Men hun turde ikke. Hun vidste at det ville være næsten umuligt at få fødderne mast ned i skoene igen, når hun skulle af. 32 Julemusikken fra stormagasinerne gav stadig genlyd i hendes ører klimprende, perlende, muntre lyde. Men Anne var for en gangs skyld ikke i julehumør. Det var som om forventningen og glæden ikke kunne nå hende i år hun, der ellers altid havde elsket julen. Havde elsket at finde de gamle engleuroer fra sin Julenovelle af: Helle Rasmussen Illustration: Hanna Orlof egen barndom frem, og de mange småduge, som hun havde broderet i de år, hvor hendes børn var små. Det var så længe siden og selv om hun hverken følte sig gammel eller grå, så gav det et stik i hjertet på hende, når hun tænkte på den tid, som nu for altid var forbi. stedet havde hun fået I børnebørn tre dejlige unger. Hun skulle holde jul med dem alle tre og med sine to døtre. - Så skulle man da være et skarn ikke at glæde sig til julen, tænkte hun. En ung mand satte sig ved siden af Anne og kom til at skubbe til hendes taske. Det mindede hende om, at den stadig var halvtom. Egentlig havde hun sat dagen i dag af til at købe julegaver, men det var ikke blevet til så meget. Hun havde haft børnenes lange ønskesedler med, men noget i hende havde strittet imod, da hun gik og kiggede på de dyre spil til PC, gameboy og playstation. Hun havde så ofte købt ind i dyre domme, og alligevel kunne hun se på børnenes ansigter, at det ikke bragte dem lykke. Selvfølgelig kunne man heller ikke købe lykke, men Anne tænkte på sine egne pigers glædesstrålende ansigter, når de havde åbnet pakkerne juleaften og fundet en fin hjemmesyet dåbskjole til yndlingsdukken eller en strikket poncho. Hun ville sådan ønske, at hun kunne gøre det samme for sine børnebørn give dem noget, der gjorde en forskel. Men det var ikke let og denne jul blev sværere end ellers. Hendes yngste datter Gitta var for kun en måned siden blevet forladt af sin mand. - Og så lige op til jul, tænkte Anne vredt. Gitta var så ulykkelig og formåede næsten ikke at være noget for sine to børn Line på 10 og Nana på 7. Anne trådte selvfølgelig gerne til, men det var svært, fordi hun også selv følte denne lammende sorg og uretfærdighed. Børnene havde grædt men derudover legede de som de plejede og heldigvis for det. De havde jo deres faste rammer i form af skole, fritidshjem og kammerater. Annes ældste datter, Bibi, var også en god støtte for sin søster, selv om hun altid havde travlt med sit arbejde. Bibi var leder af en stor udviklingsafdeling i et medicinalfirma og arbejdede både tidligt og sent ligesom sin mand, der var ingeniør. Det var vel også derfor, at de kun havde fået det ene barn, Alexander som var 11 år og lidt gammelklog. På Alexanders ønskeseddel havde der i flere år øverst stået: En lillebror. Anne vidste ikke, om ønsket stadig var så stort hun havde på fornemmelsen at det mest var blevet en vane for ham at skrive ønsket på, og måske brugte han det også lidt til at presse sine forældre. Men i hvert fald havde han stor glæde af sine to mindre kusiner. Anne smilede: Selv om det var meget trist, at deres far var flyttet, så havde hun nydt at have dem på besøg så tit. Ofte var Alexander der også selv om han var stor nok til selv at låse sig ind derhjemme, kom han tit forbi sin mormor, når hans forældre ikke var hjemme. En aften, da hun havde set børne-tv med alle tre børn, tonede et billede frem på skærmen. - Vent, havde Line råbt, da Anne ville slukke. Det var et billede af en pige på omkring 5 år. Hun havde store, mørke øjne og et kraftigt sort hår. I hånden havde hun en beskidt kludedukke. - Hvad betyder fare for epidemier, spurgte hun Alexander, da hun havde lyttet lidt. - Det betyder, at deres drikkevand er forurenet beskidt så der er bakterier og sygdomme i det. Og når folk som bor dernede drikker af vandet, bliver de syge allesammen og det kalder man en epidemi, svarede Alexander. De slukkede for fjernsynet og ved aftensmaden talte de om, hvor synd det var for pigen med de store, mørke øjne. Anne kiggede ud af bussen det var ved at blive mørkt og snefnuggene fløj rundt i blæsten. På søndag skulle hun passe alle tre børn, mens Gitta og Bibi skulle på juleindkøb. Måske kunne hun foreslå, at de meldte sig som indsamlere ved den store landsindsamling? Da hun var hjemme igen, smed Anne sin taske og jakke på en stol og gik straks ind og ringede til Alexander. - Kan du huske den lille pige som vi så på fjernsynet hende der boede i en egn hvor de manglede rent drikkevand? spurgte hun. - Ja, svarede han, - det var rigtigt synd for hende. - Ved du hvad Alexander, fortsatte hun. - På søndag er der indsamling man samler penge ind for at give dem rent vand og skoleundervisning, men der mangler indsamlere og jeg tænkte, at vi alle fire kunne gå ud og samle penge ind et par timer for at hjælpe dem? - Ja, momse, sagde han, - det synes jeg vi skal. Måske kan de så også få nogle julegaver. - Ja, måske, svarede Anne. Line og Nana var også straks med på ideen. De så meget op til Alexander som altid kunne fortælle så mange spændende ting. De skiftedes til at ringe på døren, mens Alexander fortalte, hvad de samlede ind til. Anne nød at se folks glæde over børnenes iver, og kun få steder var døren blevet smækket i. De havde talt lidt om, at det nok ikke var alle, som syntes, at de havde noget at give af. Og hun havde forklaret dem, at hvis man selv havde det meget svært, kunne man ikke altid tænke på andre også. Hun havde lavet aftensmad til dem alle og de 33

18 Tekst: Redaktør Merete Rømer Engel Illustrationer: Hanna Orlof, Evan Kallermann og Erik Sauffaus, clips.dk havde spist, da børnenes mødre var kommet trætte hjem. De havde været effektive i deres juleindkøb og satte et væld af poser ind i Annes soveværelse, hvorefter døren blev låst. Da hun om aftenen fik sat sig med benene oppe, begyndte julegaveideen at tage form. Hun havde set hvordan børnenes øjne havde strålet, da de afleverede indsamlingsbøtten og fik at vide, at de havde samlet kroner ind. Hun tændte sin computer og efter lidt søgen rundt på internettet, fandt hun en beskrivelse af, hvordan man kunne blive sponsor for et barn i Vestafrika. Man kunne endda med det samme få navn og billede af sit barn. Hun skrev sit navn og adresse og satte sig med billedet af en dreng, Alou, på syv år. Børnene ville nok i første omgang blive skuffede, når de juleaften fandt ud af, at der ingen julegaver var fra mormor i år. I stedet besluttede hun sig for forinden at aftale med dem, at de skulle give deres julegavepenge til et godt formål. Efter indsamlingsturen troede hun faktisk, at de ville gå med på det. De fik jo så mange andre gaver. Overraskelsen juleaften skulle være, at pengene gik til en helt bestemt dreng. Fremover ville de få breve fra ham, og hun ville pakke både billedet af ham, den lille fortælling om hans hverdag og nogle små afrikanske ting ind til dem. Hun kunne hverken give Alexander en lillebror eller skaffe Line og Nanas far tilbage. Men hun kunne give dem glæden ved at opgive en lille smule af deres eget og dermed hjælpe andre. Og hun vidste, at når man gav noget til andre også selv om det bare var lidt så voksede man lidt i sine egne øjne. Og den følelse ville måske sætte sig spor, der holdt lidt længere end det sidste nye computerspil. Et synligt plus... Et plus for nytænkning Et plus for de klassiske revisionsdyder Et plus for økonomisk og skattemæssig rådgivning Svend Therchilsen Statsautoriseret revisor Kalvebod Brygge København V Tlf.: Fax: Mail: copenhagen@rsmplus.dk Henning Ravn Larsen Statsautoriseret revisor Kokholm 3, 1. sal 6000 Kolding Skrv. tlf.: Tlf.: Fax: Mail: kolding@rsmplus.dk RSM plus er et selvstændigt medlem af RSM International, en uafhængig kæde af selvstændige revisions- og konsulentfirmaer med kontorer i mere end 70 lande. Gode tips til julen: Tænker du med gru på alle de frokoster du skal igennem i juledagene, så overvej følgende: Udsæt den store julefrokost til 2. juledag og brug 1. juledag til at slappe af i og nyde gaverne. Er du vært juleaften, så bed gæsterne tage en ting med hver til julebordet. Én kan komme med småkager, én med konfekt, én med nødder og én med risalamande. Gæsterne vil glæde sig over at bidrage med en af deres specialiteter og det bliver mere overskueligt for dig. Hvis du gerne vil i kirke juleaften, men har ansvaret for andestegen derhjemme, kan du evt. langtidsstege den ved mindre varme eller du kan stege den om formiddagen og så lige lune den efter kirketid den bliver lige så dejlig og sprød. Rødvin på juledugen kan fjernes ved med det samme at drysse salt på. Har man danskvand i huset er det også glimrende til formålet. Hvis du synes at risalamanden bliver lidt for tung, så prøv at lave den med løse ris i stedet for grødris. At blive modtaget med levende lys ude i vintermørket er meget stemningsfuldt. Sæt fyrfadslys i små lampetter langs havegangen eller på trappen, når gæsterne ankommer til julemiddagen. Så har du budt velkommen med manér. Spar ikke på maden i julen. Du bliver ikke tyk af det du spiser mellem jul og nytår, men af det du spiser mellem nytår og jul. Fisk lugter dårligt på tredjedagen og det gør liggende gæster også siger et gammelt mundheld. Det er dejligt at have overnattenende gæster, men også skønt at få sit privatliv tilbage. Så et godt råd lyder: Lav klare aftaler, om hvor længe gæsterne bliver

19 Klippet fra Døvebladet af: Dorte Møller, DDL Ridelejr i Mols Bakker Danske Ungdomsforbund arrangerede for første gang ridelejr. Syv piger i alderen elleve til femten fra hele landet deltog i årets ridelejr i Mols Bakker. En af dagene var gruppen på langfart, turen indeholdt også et bad med hestene. De mange timer på hesteryg gav en del ømme muskler. Et hundeliv Klip fra året der gik En kold dag i februar blev Danske Landsforbund ringet op af en hundeejer fra Sønderjylland. Han havde et kuld Parson Jack Russel hvalpe. Der var otte hvalpe, men den ene var døv. Når ejeren klappede i hænderne eller lavede andre lyde, så reagerede de syv hvalpe. Men nummer otte hørte ingenting! Hundeejeren nænnede ikke at aflive hvalpen, for det var en sød lille fyr. Men hvad skulle han så gøre? Beholde den kunne der ikke være tale om, for han kunne jo ikke tegnsprog. Sælge den sammen med resten af hvalpene, kunne han heller ikke. Så hvis Danske Landsforbund ikke kunne finde et hjem, måtte den aflives. Heldigvis ender historien lykkeligt. Det lykkedes at finde et godt hjem til Balder hos Janne, som selv er døv. 36 Har du talt med din kollega i dag?»tegnsprog til kolleger«er et nyt projekt, som tilbyder virksomheder med døve ansatte kurser i tegnsprog. Kurserne er gratis og bliver skræddersyet til den enkelte virksomhed.»godmorgen, har du haft en god weekend?«,»der er sørme travlt i dagjeg smutter, vi ses«. Der ryger mange små og store bemærkning rundt i luften mellem kolleger på en arbejdsplads hver dag. Og her er døve medarbejdere tit hægtet af. Men på arbejdspladser, hvor kollegerne har fået tegnsprogsundervisning, går det meget bedre. Projektet er gået i luften i begyndelsen af. Og med en bevilling på 1 mio. kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen kan der gennemføres i alt 40 kurser á 30 lektioner. Fredericiaskolen 125 år kolen i Fredericia blev 125 år i marts. For 125 år siden blev det bestemt, at der skulle være en skole for døve og hørehæmmede børn i Fredericia. Skolen kom til at hedde Fredericiaskolen. Jubilæumsfestlighederne blev skudt i gang før påskeferien med flaghejsning, trompetspil, opsendelse af 125 balloner og tale foran skolen desværre i regnvejr. Den 11. juni løb den store jubilæumsfest af stablen med reception, markedsplads og gallafest. Deaflympics i Melbourne I januar blev der afholdt de 20. olympiske lege for døve i Melbourne, Australien idrætsudøvere og ledere fra 78 lande var samlet. Danmark deltog med 39 idrætsudøvere og 16 ledere. Desværre blev det ikke til danske medaljer i år. Danske Landsforbund får ny formand Landsmødet på Klarskovgård den 22. og 23. april afsluttede Knud Søndergaards formandstid. Knud Søndergård (tv) afleverer en sund organisation med orden i regnskabet og med stigende økonomi trods faldende medlemstal. En organisation, der stadig er i udvikling og tilpasser sig de nye tider. Asger Bergmann er klar til at lede DDL ind i Det nye Danmark. Han vil være med til at sikre, at døvesamfundet udvikler sig i den rigtige retning baseret på dansk tegnsprog som fælles sprog og med døves rige kulturhistorie. Surfcamp på tegnsprog Karsten Kristiansen fik opfyldt sin drøm om at lave en slags surfcamp. Han havde meget lyst til at undervise andre døve i windsurfing og var blevet spurgt af et par stykker. For selv om der allerede findes mange surfskoler, så foregår undervisningen ikke på tegnsprog. Hvorfor ikke prøve? Karsten fandt frem til fire døve, der kunne tænke sig at prøve surfing. Det viste sig hurtigt, at Ringkøbing Fjord var et perfekt sted til en camp. Der var både en campingplads og lavt vand på godt en meter, som er godt for nybegyndere. Frontrunners I september startede et internationalt kursus for unge døve på Castberggaard, Højskole. Det skal give unge døve verden over de rette værktøjer til at gå ud og forbedre døves vilkår. Vivien Batory er ansat på Castberggard og vild med idéen om et globalt leadership kursus for unge døve mellem 18 og 30 år. - Det er ikke ledere i traditionel forstand vi skal uddanne. Vi skal give unge døve en baggrundsviden om døvekultur og døvehistorie, diskutere døves ret til uddannelse og information gennem massemedierne, forklarer Vivien. Åh Abe koncert for øjnene Åh Abe koncerterne blev igen i år tegnsprogstolket. Det gav døve børn en uforglemmelig oplevelse. Tolkene fortæller, at koncerterne er en stor oplevelse for alle: - Bare at se døve børn og unge, hvis øjne lyser, fordi de kan deltage som tilhørere til en koncert som alle andre børn, er en oplevelse, som vi under andre at få. 37

20 Tekst: Redaktør Merete Rømer Engel Fotos: Christian Grønne, clips.dk Ho-ho-ho siger julemanden, og det gør han også på tegnsprog. Klaus Abildgaard er 36 år, familiefar og døv julemand. Julemand på tegnsprog Det er den 1. september, solen stråler og Klaus er lige blevet fotograferet som julemand til forsiden af Jul. Nu kan han endelig smide det hvide skæg og det varme kostume og få sine rigtige briller på, så han igen kan se. Vi er hjemme i parcelhuset i Herlev. Klaus kone, som også er døv, er ved at læse lektier med deres ældste søn på 10 år, og datteren på 7 år slapper af inde i skyggen med en film. Begge børn er hørende, men kommunikerer selvfølgelig med deres forældre på tegnsprog. Kun lidt pinligt Hvordan er det at have en far, der hvert år trækker i julemandstøjet og optræder i Døveforeningen? - Det er helt ok, er børnene enige om. Nej, ikke sådan rigtig pinligt. Selv kan Klaus godt føle sig lidt genert, når december måned nærmer sig. - Jeg tænker altid: Skal jeg nu i år? Men når jeg så først står der og ser hvor glade børnene er, så er det jo fantastisk sjovt, siger Klaus. Han viser os, at der er to forskellige tegn for ho-hoho. I det ene viser hænderne den grinende mund, i det andet den hoppende mave. - Døve børn ser jo også en masse tegnefilm. Her ser de, at julemanden holder sig på maven og siger ho-ho-ho. På den måde er tegnet gledet over i dansk tegnsprog, forklarer Klaus. Mangler I noget? Julefesten i døveforeningen holdes altid den 2. eller 3. søndag i december. Fra ved 15-tiden strømmer børn og forældre ind, mens Klaus gemmer sig. - I de første par timer er jeg gemt af vejen. Der bliver fortalt historier og danset om juletræet, indtil en voksen traditionen tro spørger børnene: Mangler I ikke noget? Så råber de på julemanden og banker i gulvet, og så kommer jeg med min sæk med godter, siger julemanden. Og der bliver faktisk råbt en hel del døve børn kan nemlig sagtens larme, for de kan have svært ved at styre deres stemmer. Desuden kommer der også hørende børn, som følges med deres døve forældre til julefesten. Ønskesedlen Julemanden skal selvfølgelig også altid høre, hvad børnene ønsker sig til jul. På dette punkt adskiller døve børn sig ikke spor fra hørende børn, ifølge Klaus Abildgaard dog med en undtagelse. - Døve børn ønsker sig ikke danske film, fordi de jo ikke kan forstå dem. Men udenlandske film, der er tekstede. De er meget populære, slutter julemanden fra Herlev