VISIONSPLAN FOR DEN FYSISKE UDBYGNING I ÅRHUS

Transkript

1 VISIONSPLAN FOR DEN FYSISKE UDBYGNING I ÅRHUS

2 INDHOLD strategier 4 Aarhus Universitet 10 Eksisterende forhold 16 Fremtidige forhold 22 Udbygningsmuligheder 28 Den kommunale planlægning 36

3 3 FORORD Aarhus Universitet er, efter fusionen med Handels- og Ingeniørskolen i Herning, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøunder søgelser, Handelshøjskolen i Århus og Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks eneste geografisk landsdækkende universitet. Med udarbejdelse af denne visionsplan ønsker Aarhus Universitet at sikre de nødvendige fysiske rammer til den forventede vækst inden for undervisning og forskning samt udvikling af studiemiljøer og medarbejderfaciliteter. Visionsplanen koncentrerer sig om universitetets aktiviteter i Århus, og gør rede for de eksisterende forhold i store træk og fremskriver arealbehovet inden for en tidshorisont på 20 år på grundlag af den forventede tilgang af økonomiske ressourcer. Ændringer i behovet for bygningsarealer vedrører ikke kun aktiviteterne i Århus, selvom det er her, de største ændringer ventes at ske. Forskydninger i placering af studier og forskning mellem fusionsparterne betyder også bygningsmæssige tilpasninger for aktiviteterne uden for Århus. Det påregnes, at aktiviteterne uden for Århus behandles efterfølgende med henblik på en fastlæggelse af deres udviklingsbehov. Med udgangspunkt i ønsket om at fastholde universitetet i Århus som et campus universitet undersøges mulighederne for at overtage arealer og bygninger i nærheden af universitetets kerneområde samt mulighederne for at bygge inden for de eksisterende arealer. Hovedkonklusionen er, at hvis samtlige påviste udbygningsmuligheder i Århus kan realiseres, vil der knap nok være plads til den forventede vækst frem til Der er derfor behov for at undersøge mulighederne for at finde yderligere udbygnings muligheder inden for nærområdet. Visionsplanen er udarbejdet af rektoratet ved Aarhus Universitet i samarbejde med Århus Kommune og Universitets- og Bygningsstyrelsen og godkendt af Aarhus Universitets bestyrelse i april 2008.

4 4 XXXXXXXX

5 strategier 5

6 6 strategier Aarhus Universitet I STRATEGI Kvalitet og mangfoldighed (oktober 2007) beskrives universitetets mission, vision og værdier således: n Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at udvikle viden, velfærd og kultur. n Aarhus Universitets vision er at tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd. n Aarhus Universitets værdigrundlag er baseret på de etiske idealer om frihed og uafhængighed, som er beskrevet i de europæiske universiteters Magna Charta. Aarhus Universitets medarbejdere og studerende arbejder søgende og kritisk i et åbent og dynamisk samspil med omverdenen. Strategien beskriver universitetets kerneaktiviteter, som Aarhus Universitets mission og vision skal udfoldes gennem, samt den interne støtte og universitetets prioriteringer i strategiperioden. KERNEAKTIVITETER Fremragende forskning Fokuseret talentudvikling Inspirerende rådgivning og videnudveksling Uddannelser og formidling i verdensklasse INTERN STØTTE Professionel og sammenhængende ledelse Effektiv støtte og service Fysiske faciliteter og infrastruktur af høj kvalitet Gennemgående kvalitetssikring PRIORITERINGER Forskningsmiljø Studiemiljø Internationalisering Kompetenceudvikling Profilering

7 7 Aarhus Universitet har betydelige ambitioner med forskning, myndighedsrådgivning og uddannelse på et højt, internationalt niveau, der til stadighed udvikles. Som en særlig aktivitet påtager universitetet sig et ansvar for talentudvikling af unge forskere. For at universitetet kan gennemføre sine kerneaktiviteter, skal en række interne støttefunktioner udvikles og udbygges. De fysiske faciliteter er en central del heraf, og specielt hvad angår faciliteterne i Århus, ønsker universitetet at bevare det nuværende kompakte campus-miljø. Århus Kommune Pl anstrategi I Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-Redegørelse, der har været fremlagt til offentlig debat i efteråret 2007, beskrives ambitioner og visioner for de kommende års udvikling. Med relevans for universitetet hedder det bl.a. (citat i uddrag): Ambitionen er at fastholde og videreudvikle Århus som Vestdanmarks hovedby ved bl.a. at give de rigtige rammer for et dynamisk, stærkt og forandringsvilligt erhvervs-, kultur- og uddannelsesliv med gode og sunde vækstbetingelser.

8 8 strategier Som konkrete eksempler på den vedvarende og fælles indsats for at videreudvikle Århus som hovedby kan nævnes planerne om udvidelse af Aarhus Universitet og udbygningen af Århus Universitetshospital i Skejby. Der skal generelt arbejdes på at fremme innovative vidensmiljøer, hvor nærhed og koncentration skaber tætte koblinger mellem forskningsmiljøerne og erhvervslivet eller innovationsmiljøer inden for det store spektrum af brancher, der knytter sig til videns- og oplevelsesøkonomien. Byudviklingsstrategien vil derfor lægge op til at fortsætte i det hidtidige spor om at forstærke den tætte beliggenhed mellem de fleste af byens undervisnings- og forskningsinstitutioner i den nordlige og centrale del af byen. Byudviklingsstrategien understøtter f.eks. hele tankegangen om Campus Aarhus og muligheden for en sammenhængende vidensakse fra city via universitetet til Skejby bundet sammen af en planlagt letbane.

9 9 Århus Kommune Uddannelsesstrategi I Uddannelsesstrategi for Århus Kommune beskrives en række indsatsområder, hvor de mest relevante er følgende (citat i uddrag): Campus Aarhus er visionen om et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Århus både på det faglige og fysiske niveau. Der er ikke tale om en fuldstændig udviskning af faglige og institutionelle grænser, snarere et intensiveret samarbejde, som vil kunne gøre en spændende studieby endnu mere attraktiv. ( ) Århus har unikke forudsætninger for at skabe et enestående Campusmiljø i byen, da uddannelsesinstitutionerne er placeret i relativ kort afstand fra hinanden. ( ) Det skal understreges, at Campus Aarhus er en politisk og en faglig vision, som Århus Kommune kan påvirke gennem gode rammebetingelser og facilitering af samarbejde, mens uddannelsesinstitutionerne udfylder det konkrete faglige indhold i visionen. En styrket indsats for bedre boliger til byens studerende og undervisere/forskere udgør det mest massive ønske blandt interessenterne og vil derfor være en særdeles højt prioriteret opgave i den kommende gyldighedsperiode for uddannelsesstrategien. Bedre boliger skal her forstås både kvantitativt, så der opnås et bedre match mellem udbud og efterspørgsel dog uden at føre til en permanent overkapacitet, og kvalitativt gennem renovering af eksisterende ungdomsboliger og kollegier. Denne målsætning bør generelt nås gennem et øget samarbejde mellem Århus Kommune, uddannelsesinstitutionerne, de studerende, boligorganisationerne (herunder Kollegiekontoret) samt private boligudbydere. ( ) Mulighederne for en genindførelse af boliggarantien skal undersøges med henblik på at sikre nye studerende tag over hovedet ved studiestart. I forhold til den tidligere boliggaranti søges den nye garanti udvidet til at gælde både udenbys og århusianske studiestartere. Indsatsen for en god infrastruktur prioriteres som følge af interessenternes ønsker højt i den kommende uddannelsesstrategi, så den dels kan binde byen sammen, dels gøre byen mere tilgængelig udefra. Indsatsen bygger på tre konkrete tiltag: Cykelstier (opgradering af byens cykelstier, så byens studerende billigt og bekvemt kan transportere sig rundt i byen. Tiltaget vil ligeledes kunne anvendes til branding af Århus som en cykelby). ( ) Hensigtsmæssige stoppesteder og/eller Campus Aarhus busrute (Århus uddannelsesinstitutioner, kollegier, Studenterhus Århus og andre uddannelsesrelevante enheder skal transportmæssigt bindes bedre sammen for at skabe en yderligere fysisk nærhed i byen. En egentlig Campus Aarhus busrute med tilhørende visuel markering vil samtidig kunne udgøre en god brandingmulighed for Århus). ( ) Opprioritering af transporten til og fra byen (transportmulighederne til og fra Århus skal opprioriteres. Der skal derfor ske en løbende påvirkning af relevante centrale beslutningstagere med henblik på at forbedre tilgængeligheden til og fra Århus, f.eks. gennem Kattegatbro og gode transportmuligheder til Trekantområdet).

10 10 XXXXXXXX

11 aarhus universitet 11

12 12 aarhus universitet Fusionsparter Betegnelsen Aarhus Universitet dækker den samlede enhed, der er opstået ved en fusion mellem nedennævnte parter: n Aarhus Universitet i Århus (8000C) 1 n Handelshøjskolen i Århus (ASB) n Handels- og IngeniørHøjskolen i Herning (HIH) n Danmarks JordbrugsForskning (DJF) n Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) n Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Hertil knytter sig en række institutter, centre og afdelinger, museer og skoler samt feltstationer. Som det fremgår af kortet, er Aarhus Universitets aktiviteter spredt over det meste af Danmark. Klim Aalborg Mindre koncentration eller feltstation Større koncentrationer Rønbjerg Mønsted Herning Foulum Silkeborg Århus Kalø København Roskilde 1 For at kunne skelne mellem den samlede enhed Aarhus Universitet og universitetsaktiviteterne i Århus (dvs. de fem oprindelige fakulteter) benyttes denne betegnelse eller i kort form: 8000C for aktiviteterne i Århus. Askov Jels Jyndevad Sandbjerg Årslev Flakkebjerg Illustration 2.1: Aarhus Universitets hovedlokaliteter.

13 13

14 14 aarhus universitet Undervisning og forskning Aarhus Universitets enheder dækker tilsammen en bred vifte af undervisning og forskning: 8000C: Hovedsæde for Aarhus Universitet samt uddannelse og forskning inden for Humaniora, Sundhedsvidenskab, Samfundsvidenskab, Teologi, Naturvidenskab. Tilknyttede institutioner: Statsbiblioteket, Aarhus Universitetsforlag, Folkeuniversitetet i Århus, Alexandra Instituttet A/S, Incuba Science Park og Østjysk Innovation, museerne Antikmuseet, Steno Museet, Væksthusene (Århus), Moesgård og Århus Universitetshospital. Desuden er der samarbejder med Ingeniørhøjskolen i Århus og Danmarks Journalisthøjskole om fælles kandidatuddannelser. ASB: Uddannelse og forskning inden for erhvervsøkonomi, erhvervssprog, erhvervsjura og erhvervskommunikation (Århus). HIH: Uddannelse og forskning inden for erhvervsøkonomi, erhvervssprog, international kommunikation, ingeniørvidenskab og ledelse (Herning). DJF: Forskning inden for husdyrbrug og planter samt tværgående forskning i økologi, husdyrproduktion m.v. (Foulum), fra desuden undervisning. Forskning inden for jordbrugsteknik samt økologisk forsøgsstation Rugballegård (er under udflytning fra Bygholm), forsøgsstation vedr. husdyrgødning og slam fra renseanlæg (Askov), forsøgsstation vedr. vanding (Jyndevad), forskning inden for blomsterdyrkning, væksthusteknik, forædling af frugt og grønt m.v. (Årslev), forskning inden for plantebeskyttelse, bestøvning, sygdomme hos bier samt plantebiologisk forskning (Flakkebjerg), forskning vedr. skadedyr (Lyngby), forskning inden for cellevævsbiologi og molekylær virologi (Frederiksberg). DMU: Forskning og myndighedsopgaver inden for systemanalyse, atmosfærisk miljø, marin økologi, miljøkemi, mikrobiologi og arktisk miljø (Roskilde), ferskvandsøkologi, terrestrisk økologi (Silkeborg), vildtbiologi, biodiversitet (Kalø). DPU: Kandidat- og masteruddannelser og forskning inden for pædagogik og læring (København og Århus).

15 15 Samlede nøgletal Aarhus Universitet havde i 2007 i alt studerende; heraf var fuldtidsstuderende og deltidsstuderende. Der var desuden indskrevet knap ph.d.-studerende. STÅ-produktionen, der er udtryk for antal beståede eksamener målt i årsværk, var ca Den samlede medarbejderstab var i 2007 på ca personer omregnet til fuldtidsstillinger. Universitetets omsætning i 2007 udgjorde ca. 4,3 milliarder kr. Universitetets bygningsmasse udgør knap m² brutto inkl. kælderarealer. Udbygning af Aarhus Universitet Som et led i fusionen vil der ske en vis omfordeling af funktioner. Bacheloruddannelser samles i Århus, mens kandidatuddannelser og forskeruddannelser forankres de steder, hvor det fagligt er mest hensigtsmæssigt. Aarhus Universitet forventer at få en betragtelig del af de kommende års øgede forskningsbevillinger. Ud fra erfaringstal er det muligt at omsætte øgede indtægter til et øget arealbehov. Den ændrede fordeling af aktiviteter og den forventede øgede aktivitet stiller krav om et øget bygningsareal, ikke mindst i Århus, hvor der skal sikres arealreserver til løbende at kunne modtage de kommende 20 års vækst. Visionsrapporten er koncentreret om at belyse størrelsesordenen for arealbehovet i Århus og hvilke lokaletyper, der er behov for. Udbygningsbehovet for de øvrige enheder påregnes behandlet efterfølgende. Enhedernes størrelse Oplysningerne giver kun et omtrentligt øjebliksbillede, fordi tallene løbende ændres. Opdelt på 8000C og de øvrige hovedområder ser tallene for 2007 således ud: Tabel 2.2: Oversigt over medarbejdere og studerende C ASB DPU DJF DMU AU I ALT Medarbejdere (årsværk) Ordinære studerende Ph.d.-studerende (indskrevne) STÅ-produktion Bruttoareal inkl. kælder Bruttoomsætning (mio. kr.)

16 16 XXXXXXXX

17 Eksisterende forhold 17

18 18 eksisterende forhold 8000C og ASB Bruttoarealer Arealerne i Århus til 8000C og ASB fordeler sig på en lang række bygninger, hvoraf hovedparten er placeret i Universitetsparken og tilstødende områder. Hertil kommer bygningskomplekser, der ligger tæt ved (Trøjborgkomplekset, Botanisk Have og Handelshøjskolen). Endelig har universitetet lokaler på Frederiksbjerg (Idræt), på Moesgaard samt forsøgsgården Påskehøjgaard i Trige. For ASB gælder, at der ud over de på illustration 3.1 viste områder også indgår to lejemål (Haslegården og Prismet), der ikke er markeret på illustrationen. På oversigtskortet er de enkelte områder markeret med et tal, som refererer til arealskemaet, tabel A 10 Illustration 3.1: Oversigt over områder med 8000C- og ASB-aktiviteter (område 7A angiver et område, der påregnes inddraget på længere sigt).

19 19

20 20 eksisterende forhold 8000C og ASB Tabel 3.2: Oversigt over nuværende bruttoarealer i og ved Århus samt uden for Århus (ultimo 2007) m² brutto m² brutto m² brutto Områder over terræn i kælder i alt 1 - Universitetsparken syd Universitetsparken nord Nobelparken Langelandsgade vest Vennelystparken Katrinebjerg Kommunehospitalet (skøn) Lille Barnow Trøjborgkomplekset Botanisk Have Handelshøjskolen (ASB)* Frederiksbjerg Skejby Højbjerg Moesgård Arealer i eller ved Århus Slet Trige København Feltstationer Arealer uden for Århus Total *Inkl. lejemål (Haslegården og Prismet) Tabel 3.2 indeholder desuden oplysninger om 8000C s områder i eller ved Århus samt mere fjerntliggende øvrige områder, der er en del af 8000C. Arealerne er opgjort som bruttoarealer med oplysning om fordelingen af arealer over terræn og kælderarealer. Tallene angiver en størrelsesorden et øjebliksbillede, da der hele tiden sker forskydninger i bygningsmassens omfang på grund af den løbende justering af bygningsarealer. Det samlede bruttoareal udgør ca m², hvoraf ca m² er placeret i eller tæt ved Århus og ca m² uden for Århus- området. Det samlede bruttoareal i eller ved Århus på ca m² fordeler sig med ca m² over terræn og ca m² i kælder.

21 21 Parkeringsforhold Flere steder er parkeringssituationen kritisk, idet antallet af parkeringspladser ikke kan dække behovet. Dette gør sig især gældende i delområderne 1, 5, 7 og 11 samt i nogen grad i delområde 12. Problemerne er lokalt søgt mindsket ved forskellige former for parkeringsrestriktioner. I længden vil den eneste holdbare løsning være omkostningskrævende byggerier af parkeringskældre, som det f.eks. sker i forbindelse med kommende nybyggeri i delområde 11. Eventuelle ændringer i parkeringsbehovet vil kunne opstå i forbindelse med udflytningen af Kommunehospitalet (delområde 7) til Skejby Sygehus om nogle år. I delområde 6 indebærer Århus Kommunes normkrav for antallet af parkeringspladser, at det er vanskeligt at udnytte byggeretten på grundene optimalt. Også her indgår parkeringskældre som et element ved planlægning af større nybyggerier. Økonomi Den samlede omsætning for 8000C og ASB udgør i 2007 ca mio. kr., fordelt med mio. kr. til 8000C og 395 mio. kr. til ASB.

22 22 XXXXXXXX

23 fremtidige forhold 23

24 24 fremtidige forhold 8000C og ASB Prognose for økonomi Sammenfaldende erfaringer fra universiteter og lignende institutioner viser, at man i grove træk kan regne med et arealbehov på 1 bruttokvadratmeter for hver ca kr. i totalomsætning. Tabel 4.1 viser den forventede fremtidige omsætning og tabel 4.2 det forventede behov for bruttoarealer over og under terræn (der regnes med, at 15 % af bruttoarealet ligger under terræn). Behovene skyldes primært udviklingen for 8000C og ASB, men der regnes også med, at 20 % af de samlede DPU-, DMUog DJF-midler forventes omsat i Århus fra og med Den økonomiske vækst frem til 2011 er i overensstemmelse med universitetets budgetoverslag. Budgetoverslaget er udtryk for en konservativ vurdering af universitetets andel af globaliseringsmidlerne frem mod Barcelonamålsætningen om offentlig finansieret forskning, svarende til 1 % af bruttonationalproduktet. Fra 2011 er der lagt en årlig økonomisk realvækst på 3 % til grund for fremskrivningen af uddannelsesmidlerne, og 2 % for de øvrige midler. Forskellen reflekterer målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse på længere sigt.

25 25 I tabel 4.1 dækker kolonnen Ufordelt over det skøn, at en andel på 20 % af de samlede DPU-, DMU- og DJF-midler forventes omsat i Århus. TABEL 4.1: Oversigt over forventet fremtidig omsætning Basis- Ekstern Uddannelse Andet Ufordelt I alt Beløb i MIO. KR. forskning forskning 8000C ASB I alt I alt I alt I alt I alt Omsat til arealbehov giver dette følgende algoritmen er den simplest mulige: De forventede fremtidige bruttoomsætninger for de dele af AU, der befinder sig i Århus, er divideret med TABEL 4.2: Forventet bruttoarealbehov i eller ved ÅrhuS Omsætning m² brutto m² brutto m² brutto Tilvækst i i mio. kr. i kælder over arealbehov (skøn = 15 %) terræn (over terræn) i.f.t Status Prognose Prognose Prognose Prognose

26 26 fremtidige forhold 8000C og ASB Som det fremgår, forventes der i 2028 at være behov for et samlet bruttoareal i Århus på ca m 2, svarende til et areal over terræn på ca m 2. Sammenlignet med det nuværende areal på ca m² er der behov for en forøgelse af arealet over terræn på ca m². Der er altså i alt tale om næsten en fordobling af det samlede areal, hvor den største tilvækst på ca m² forventes at skulle ske allerede i perioden frem til Disse tal repræsenterer imidlertid kun universitetets eget behov, men der er også behov for plads til de innovationsmiljøer, forskerparker, projekthoteller m.v., som skal være placeret i umiddelbar nærhed af universitetet. Det skønnes, at dette arealbehov i dag udgør omkring 5 % af det nuværende areal til 8000C og ASB, og at arealbehovet til disse funktioner i perioden frem til 2028 vil vokse til mindst 10 % af det fremtidige arealbehov. Fordeling af arealbehov Fremskrivningerne af økonomi og arealbehov tager udgangspunkt i de store tals lov. Der kan ikke på nuværende tidspunkt tages stilling til behovene fordelt på fakulteter eller til behovene for forskellige typer af lokaler, f.eks. laboratorier, biblioteker, auditorier, undervisningslokaler i øvrigt eller kontorer. Med et højhus på Lille Barnow og overtagelsen af Kommunehospitalet vil der være mange muligheder for indretning af nye faciliteter, og den fremtidige situation på det fysiske område må anses for at være robust i forhold til de fremtidige behov. Behov for boliger I dag findes ca. 450 (små) kollegieboliger i forbindelse med universitetet. Væksten i antal studerende, herunder et øget antal udvekslingsstuderende, stiller krav om et øget antal ungdomsboliger, helst placeret tæt ved universitetets øvrige aktiviteter. Opgaven skal løses af Århus Kommune, men i samarbejde med universitetet. Hverken staten eller universitetet har mulighed for/hjemmel til direkte at indgå i etablering af boliger. F.eks. kunne det overvejes, at der i forbindelse med opførelse af nyt boligbyggeri sikres en passende andel ungdomsboliger, og at en del af disse forbeholdes udvekslingsstuderende. Herudover er der behov for boliger til gæsteforskere. I kommunens uddannelsesstrategi (omtalt foran side 9) er der sat fokus på boliger til studerende. Århus Kommune har meddelt, at der kan etableres boliger for studerende og gæstelærere inden for samtlige områder udlagt til offentlige formål i kommuneplanens rammebestemmelser selv om dette ikke er udtrykkeligt nævnt.

27 27 Parkeringsforhold Ved opførelse af nyt universitetsbyggeri skal der regnes med følgende antal parkeringspladser: n 1 plads pr. 100 m 2 nyt bruttoareal inden for Ringgaden n 1 plads pr. 50 m 2 nyt bruttoareal uden for Ringgaden (for ASB dog 1 plads pr. 60 m 2 ) Ved overtagelse af eksisterende bygninger påregnes den hidtidige dækning med parkeringspladser at kunne fortsætte uændret.

28 28 XXXXXXXX

29 udbygningsmuligheder 29

30 30 udbygningsmuligheder 8000C og ASB Rummelighed i nærområdet Den samlede rummelighed kan opgøres til ca m² brutto inkl. kælder, fordelt med ca m² til 8000C og ca m² til ASB. Ekskl. kælder er de tilsvarende tal ca m² med ca m² til 8000C og ca m² til ASB A 10 Illustration 5.1: Oversigt over nuværende og evt. fremtidige AU- og ASB-områder i og ved Århus. Ved opgørelsen er der dels foretaget en række skøn over det mulige etageareal, og dels er der medtaget bygninger og arealer, som det kunne være ønskeligt for universitetet at overtage. For Kommunehospitalet skal bygningernes anvendelighed til universitetsformål vurderes nøjere, og der skal tages stilling til anvendeligheden af de store kælderarealer, før den endelige rummelighed kan fastlægges. Der er tale om en maksimumliste, hvor det ikke kan forventes, at alle muligheder kan realiseres. Hvilke muligheder, der kan realiseres, afhænger af en afvejning mellem de konkrete arealbehov og mulighederne på det givne tidspunkt. Illustration 5.1 giver et overblik over udbygningsmulighederne i og ved Århus fordelt på de enkelte områder. Sammenlignes den forventede vækst i arealbehovet frem til 2028 på ca m² med skemaets opgørelse af de forventede arealer til rådighed på m², er der altså en manko på ca m² (alle arealer er ekskl. kælder). Eller sagt på en anden måde: De m² rækker måske kun frem til En del af mankoen kan evt. dækkes af arealer i Skejby eller ved anvendelse af en del af kælderarealerne på Kommunehospitalet.

31 31 Set i lyset af den oven for beskrevne manko og den usikkerhed, der er med hensyn til, i hvilket omfang alle arealmuligheder kan realiseres, betyder det, at universitetet fortsat må være på udkig efter yderligere nye arealmuligheder inden for nærområdet for at sikre tilstrækkelig robusthed og valgmuligheder i den fremtidige arealplanlægning. Ikke mindst er der behov for at fastlægge udbygningsmulighederne i de nærmeste år, set i forhold til den forventede store vækst i arealbehovet frem til Ovenstående handler om universitetets egne arealbehov, men hertil kommer, som tidligere beskrevet, behovet for areal til samarbejdspartnere (innovationsmiljøer, forskerparker m.v.), som skal være placeret i umiddelbar nærhed af universitetets aktiviteter. Det er derfor i universitetets interesse at medvirke til at sikre yderligere arealer til placering af samarbejdspartnere. tabel 5.2: Oversigt over mulige arealudvidelser i og ved Århus 8000C og ASB Arealer opgjort som m² brutto Afrundede tal Overtagelse Nybyggeri Nybyggeri Rummelighed af eksist. igangværende yderligere i alt Delområder byggeri projekter muligheder 1 - Universitetsparken syd Universitetsparken nord Nobelparken Langelandsgade vest Vennelystparken Katrinebjerg (skøn) Kommunehospitalet (skøn) A - Nørre Boulevard Lille Barnow (skøn) Trøjborgkomplekset Botanisk Have Handelshøjskolen (ASB) Frederiksbjerg (skøn) Skejby (skøn)* Højbjerg (skøn) Moesgård (skøn) I alt ekskl. kælder Kælder, Kommunehospitalet Kælder, ASB Kælder, øvrige delområder (skøn = ca. 15 % af etageareal) I alt inkl. kælder * Evt. byggemuligheder i Skejby er ikke afklaret.

32 32 udbygningsmuligheder 8000C og ASB Beskrivelse af de enkelte delområder Delområde 1 Universitetsparken syd: I lokalplan nr. 376 er der udpeget en række byggemuligheder med fastholdelse af bebyggelsens enestående karakter. I den af C.F. Møllers Tegnestue udarbejdede plan fra 2000 (sommerfugleplanen) er der peget på ni steder, hvor der kan opføres supplerende byggeri. Det maksimale bruttoetageareal ekskl. kælder for dette nybyggeri udgør ifølge lokalplanen m² ekskl. kælder. Kommunen anser det for relevant, at universitetet beregner omfanget af nybyggeri og erstatningsbyggeri siden lokalplanens ikrafttræden, således at de ajourførte tal evt. kan indarbejdes i kommuneplanen som fremtidigt administrationsgrundlag. Inden for delområde 1 findes udover universitetets bygninger ca m² byggeri til relaterede funktioner: Statsbiblioteket, Naturhistorisk Museum og studenterkollegier. I forbindelse med etablering af letbanen i Nørrebrogade sker der en omprofilering af gaden, som betyder, at et mindre areal på universitetssiden inddrages. Forbindelse på tværs af Nørrebrogade sker ved en række fodgængerovergange, der også giver adgang til letbanens stoppesteder. I dag findes der en tunnelforbindelse under Nørrebrogade til Kommunehospitalet i delområdets sydlige del ved Wilhelm Meyers Allé. Denne tunnelforbindelse overvejes ombygget/udvidet for at sikre det forventede, øgede interne transportbehov mellem Universitetsparken og Kommunehospitalet. Delområde 2 Universitetsparken nord: Delområdet er fuldt udbygget, men nord for ligger et kolonihaveområde, som kunne være interessant for universitetet som et udvidelsesområde på langt sigt. En inddragelse af kolonihaveområdet forudsætter dog, at der først tilvejebringes et nyt kolonihaveområde som erstatning for det område, der nedlægges. Delområde 3 Nobelparken: Delområdet er fuldt udbygget, men hvis de bygninger, der i dag anvendes af private firmaer, fraflyttes, er der en udvidelsesmulighed for universitetet på ca m² ekskl. kælder. Delområde 4 Langelandsgade vest: Inden for delområdet er inano-bygningen med i alt ca m² ekskl. kælder under opførelse, og 1. etape forventes klar til ibrugtagning efter sommerferien Inden for delområdet er der herudover en skønnet restrummelighed på ca m². Herudover findes der i Forskerparken yderligere byggemuligheder ved at erstatte pavillonbyggeri med permanent byggeri.

33 33 Delområde 5 Vennelystparken: Delområdet er fuldt udbygget, men det påregnes, at de bygninger, der i dag anvendes af JCVU og Pressens Uddannelsescenter, kan overtages inden for den nærmeste fremtid. Den samlede restrummelighed udgør ca m² ekskl. kælder. Delområde 6 Katrinebjerg: Der er tale om et delområde med blandet bolig-, erhvervs- og universitetsbyggeri. Det skønnes, at det som minimum vil være muligt at øge universitetets areal med ca m² ekskl. kælder, dels ved overtagelse af eksisterende bygninger og dels ved opførelse af nybyggeri. Ifølge kommunen er det muligt at bygge relativt tæt og højt i området, så afhængigt af omfanget af nybyggeri og den konkrete udformning heraf vil restrummeligheden formentlig kunne øges yderligere. I et notat fra Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (januar 2008) beskrives arealbehov og udbygningsmuligheder for IT-byen Katrinebjerg. Udviklingen af området er godt i gang, og det anbefales, at plangrundlaget evalueres og evt. justeres for at sikre it-vækstcenterets fortsatte udvikling. Aktuelt planlægges en udbygning på Katrinebjerg, der kan rumme udflytningen af Ingeniørhøjskolens elektronik- og it-uddannelser i en samlokalisering med universitetets forsknings- og uddannelsesmiljø og med samarbejdet omkring de teknisk orienterede uddannelser, herunder civilingeniøruddannelsen, som omdrejningspunkt. I notatet skønnes det, at der inden for det gældende plangrundlag realistisk vurderet er en restrummelighed på ca m², og at der ved en omfattende, langsigtet omstilling af den eksisterende bebyggelse til it-formål i alt vil kunne skaffes op til m² etageareal. Ved en forøgelse af bebyggelsesprocenten på den del af området, der ligger længst væk fra boligbebyggelsen, skønner notatet, at restrummeligheden yderligere vil kunne øges med ca m² etageareal.

34 34 udbygningsmuligheder 8000C og ASB Delområde 7 Kommunehospitalet: Kommunehospitalet forventes afviklet som hospital i forbindelse med udflytning af hospitalsfunktionerne til Skejby, hvor nybyggeriet forventes påbegyndt i 2009/ 2010 og afsluttet i Region Midtjylland påregner at kunne påbegynde afviklingen af hospitalet og at sælge bygningerne successivt fra 2014 til Størstedelen af bygningerne anses for velegnede til universitetsformål (de sundhedsviden skabelige uddannelser). På området findes en del sygeplejerskeboliger, som evt. kan omdannes/renoveres og anvendes som kollegieboliger og gæsteboliger. For at give Nørrebrogade et mere bymæssigt præg bør mulighederne for at opføre supplerende byggeri langs gadens østside undersøges i forbindelse med etablering af letbanen og den deraf følgende ændring af gadens profil. Den samlede restrummelighed inkl. et nybyggeri langs Nørrebrogade med et skønnet bruttoareal på ca m² udgør skønsmæssigt i alt ca m² ekskl. kælder. Til præcisering af rummeligheden bør der gennemføres en nærmere analyse af bygningernes anvendelighed til universitetsformål og deres ombygningsmuligheder. Der bør udarbejdes en masterplan for området som grundlag for alternative kommuneplanrammer som et supplement til de nugældende rammer, der fastholdes, så længe hospitalet bliver. Delområde 7A Nørre Boulevard: Arealet syd for Kommunehospitalet rummer i dag et kursuscenter og en parkeringsplads. Tilsammen er grundarealet m². Hvis den eksisterende bebyggelse kan overtages, drejer det sig om ca m² brutto. Herudover kan der opføres ca m² brutto i nybyggeri inden for de gældende kommuneplanrammer.

35 35 Delområde 8 Lille Barnow: Det vurderes, at der på hjørnet af Nørrebrogade og Nordre Ringgade (nuværende parkeringsplads) kan etableres et højhus i op til 20 etager med et samlet etageareal på ca m² og et kælderareal på ca m² til den nødvendige parkering. Bygningen påregnes anvendt til Samfundsvidenskab, Humaniora og Pædagogik samt universitetets administration. Stedet er i Højhuspolitik for Århus Kommune (Tillæg nr. 84 til kommuneplan 2001) udpeget som Vejkryds, der kan være relevant for markante projekter. Kommunen afventer et konkret projekt til et højhus, før man kan tage stilling. Det forventes ikke, at kommunen deltager i processen vedrørende udformning af et højhus, bortset fra deltagelse i fastlæggelse af kriterierne i et konkurrenceprogram for et højhus. For at forbedre trafikafviklingen påtænkes Trøjborgvej lukket ud mod Nørrebrogade, idet der skabes en ny forbindelse ved at forlænge Peter Sabroes Gade frem til Nordre Ringgade. Delområde 9 Trøjborgkomplekset: Delområdet rummer en byggemulighed på ca m². På den nordvestlige del af grunden ud mod Aldersrovej kører der en byggesag vedr. opførelse af et internationalt kollegium. Delområde 10 Botanisk Have: Der er igangsat planlægning af et nyt tropehus med et bruttoareal på ca m². Delområde 11 Handelshøjskolen: Efter overtagelse af Det Jyske Musikkonservatoriums tidligere bygninger pr. 1. juli 2007 udgør det samlede bruttoareal inkl. kælder m². På campus (Fuglesangs Allé 4 og 20) er der en restbyggemulighed på 599 m², og på den nyerhvervede grund i forbindelse hermed er der en byggemulighed på m² over terræn samt m² som parkeringskælder. Den samlede restbyggemulighed ekskl. kælder udgør altså ca m² brutto. Projektering af dette byggeri er igangsat. ASB ønsker at samle alle aktiviteter i eller nær delområde 11. Det indebærer, at ASB ønsker at fraflytte lejemålene i Prismet og på Haslegården. Samlet drejer det sig om et behov på ca m². Såfremt der i kommuneplanens delområde 15OF (jf. side 24) opstår nye byggemuligheder (bygge i højden eller bygge på et parkeringsareal), eller såfremt nogle af de i området beliggende institutioner (Møllevangsskolen, Børnehaven, Fritidshjemmet) sættes til salg eller leje, er ASB interesseret i at anvende disse. Århus Kommune har oplyst, at Fuglebakkens Fritidshjem lukker. Bygningen, der er på ca. 600 m² inkl. kælder, forventes sat til salg, og ASB overvejer, om bygningen skal erhverves og anvendes af Handelshøjskolen.

36 36 XXXXXXXX

37 den kommunale planlægning 37

38 38 den kommunale planlægning Nugældende kommuneplan Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning beskriver en række generelle bestemmelser (f.eks. bestemmelser om bevaringsværdige bygninger, friarealer, parkeringsforhold) samt de konkrete bestemmelser for de enkelte delområders anvendelse, bebyggelsens omfang m.v. De generelle bestemmelser er ikke gengivet, da de ikke har betydning for universitetets udbygningsmuligheder. Bortset fra Botanisk Have, der er udlagt til rekreative formål, er universitetets øvrige områder udlagt til offentlige formål. Ud over de konkrete bestemmelser, der fremgår af beskrivelsen herunder, har kommunen oplyst, at der inden for samtlige områder til offentlige formål er mulighed for at placere boliger til studerende og gæstelærere. I det følgende gengives de konkrete bestemmelser vedrørende de for universitetet relevante områder samt kortudsnit med afgrænsning af de enkelte delområder Amstssygehuskvarteret Paludan-Müllers Paludan-Müllers Paludan-Müllers Paludan-Müllers Paludan-Müllers Paludan-Müllers Paludan-Müllers Paludan-Müllers Paludan-Müllers Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Område Amtssygehuskvarteret Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Munkega Munkega Munkega Munkegade Munkega Munkegade Munkega de de de de de de de Vestre Ringgade Viborgvej 01BO 06RE Langelandsgade 02BO 07OF Vestre Ringgade 03BO 05OF 09BO 04BO 10ER 08BO Silkeborgvej Bestemmelser for delområde 06RE (Botanisk Have): Anvendelsen er fastlagt til offentlige, rekreative formål i form af Botanisk Have og skal friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for at drive området som park og forskningsområde (driftsbygninger, væksthuse m.v.). På baggrund af en lokalplan kan væksthuset suppleres med bygninger til universitetsformål med nær tilknytning til Botanisk Have. F rede rede rede rede rede rede rede riks riks Allé Allé

39 Katrinebjergvej Vestervang Område Vestervang 01B0 Vestre Ringgade 10B0 080F Paludan Müllers Vej 07B0 05B0 04B0 03B0 11OF 02B0 Ny Munkegade 06B0 09RE Langelandsgade Bestemmelser for delområde 08OF (Langelandsgade Vest): Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål, primært til universitets-, forsknings- og kulturfaciliteter og andre funktioner, som kan forenes hermed. Maks. antal etager: 4. Maks. bebyggelsesprocent: 60 for delområdet under ét. Eksisterende planer: Lokalplan 515.

40 40 den kommunale planlægning Trøjborg ANVENDELSE OG SPECIELLE BESTEMMELSER Randersvej ETAGE ANTAL BEBYGGELSENS OMFANG SUPPLERENDE BESTEMMELSER EKSIST. PLANER Område Trøjborg Bethesdavej 02BO O 09OF 08 08BO BO 15CE E Nordre Ringgade O 14CE E 07BO 01BO O 110F 06BO O 12 12CE 04BO O 03BO O 05BO O Dronning Margrethes Vej 10OF 13CE E Bestemmelser for delområde 11OF (Trøjborgkomplekset): Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål i form af undervisning, administration m.v. Maks. antal etager: 3. Maks. bebyggelsesprocent: 140 for delområdet under ét. Nørrebrogade Ny Munkegade Sverigesgade ÅRHUS KOMMUNE KOMMUNEPLAN RAMMER 04

41 04.04 Nørre Stenbro Dronning Margrethes V 41 Område Nørre Stenbro 02OF 04BL 05BO Sverigesgade Nørrebrogade 01BO Nørre Alle 03OF Skovvejen Universitetsparken Brendstrupvej Bestemmelser for delområde 02OF (Nørre Boulevard): Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål i form af undervisning, institutioner m.v. Maks. antal etager: 4. Maks. bebyggelsesprocent: 50 for delområdet under ét. Eksisterende planer: Lokalplan 471. Område Universitetsparken K ystvejen Nordre Ringgade EKSIST. PLANER 01OF 01OF 05RE 05R E 02OF 02OF 04OF ÅRHUS KOMMUNE KOMMUNEPLAN RAMMER 04 04RE Nørrebrogade Paludan-Müllers Vej 06RE 06R E 03OF 03RE Ny Munkegade Langelandsgade Nørre Alle Skovvejen

42 42 den kommunale planlægning Bestemmelser for delområde 01OF (Lille Barnow): Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål i form af universitet, seminarium, institutioner m.v. Øverste etage må være en fuld etage. Maks. antal etager: 4. Maks. bebyggelsesprocent: 90 for delområdet under ét. Eksisterende planer: Lokalplan 561. Bestemmelser for delområde 02OF (Kommunehospitalet): Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål i form af sygehus m.v. Maks. antal etager: 7. Maks. bebyggelsesprocent: 120 for delområdet under ét. Eksisterende planer: Lokalplan 471. Bestemmelser for delområde 03OF (Vennelystparken): Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål i form af universitet, museum, institutioner m.v. Maks. antal etager: 4. Maks. bebyggelsesprocent: 110 for delområdet under ét. Eksisterende planer: Lokalplan 376, (471). Bestemmelser for delområde 04OF (Universitetsparken syd): Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål i form af universitet. Udbygningsmuligheder er fastlagt i bevarende lokalplan 376. Eksisterende planer: Lokalplan 376, (471). Bestemmelser for delområde 05RE (Universitetsparken syd): Anvendelsen er fastlagt til offentlige rekreative formål i form af park og skal friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for at drive området som park. Eksisterende planer: Lokalplan 376. Bestemmelser for delområde 06RE (Vennelystparken): Anvendelsen er fastlagt til offentlige rekreative formål i form af park og skal friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for at drive området som park. Eksisterende planer: Lokalplan 376, (471).

43 Viborgvej Område Frydenlund Frydenlund Herredsvej 06B0 Katrinebjergvej Hasle Ringvej 05RE 07RE 270F 08B0 11OF 10BO 09BO 16BO 14BO 02CE Viborgvej 18BO 17BO Vestre Ringgade 13BO 26CE 120F 19BO 150F Bestemmelser for delområde 15OF (Handelshøjskolen): Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål (kirke, undervisningsformål, institutioner og lignende). Der er dog mulighed for, at f.eks. eksisterende institutioner kan overgå til andre beslægtede formål. Maks. antal etager: 4½. Maks. bebyggelsesprocent: 60 for delområdet under ét. Eksisterende planer: Lokalplan (361), (699) ÅRHUS KOMMUNE KOMMUNEPLAN RAMMER 13

44 44 den kommunale planlægning Katrinebjerg EKSIST. PLANER Område Katrinebjerg Hasle Ringvej Randersvej 23ER 07BO Brendstrupvej 08BO 09OF Katrinebjergvej 10OF 12BO 13CE 06BO 25BO 01ER 24BO 03BO 11BO 16RE 05RE 04OF 02CE 15CE Vestre Ringgade Paludan Müllers Vej Bestemmelser for delområde 01ER (Katrinebjerg): Bebyggelsen skal disponeres med en mere koncentreret bebyggelse langs Helsingforsgade end i delområdet i øvrigt. Bebyggelsesprocenten kan således overstige 100 for ejendomme i delområdets centrale dele. I området kan der opføres boliger i form af ungdomsboliger, gæsteboliger og boliger med tilknytning til områdets virksomheder. Det grønne element skal styrkes. Der kan etableres en bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Maks. antal etager: 4. Maks. bygningshøjde: 16,5 m. Maks. bebyggelsesprocent: 100 for delområdet under ét. Eksisterende planer: Lokalplan ÅRHUS KOMMUNE KOMMUNEPLAN RAMMER 14

45 45 Bestemmelser for delområde 04OF (Universitetsparken nord): Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål i form af institutioner o.lign. samt offentlig og privat servicevirksomhed. Maks. antal etager: 4. Maks. bebyggelsesprocent: 70 for delområdet under ét. Eksisterende planer: Lokalplan (376), (471). Bestemmelser for delområde 05RE (Universitetsparken nord): Anvendelsen er fastlagt til rekreative formål i form af kolonihaver. Størrelsen af den enkelte havelod må ikke overstige 400 m². Bebyggelsen på den enkelte havelod må ikke overstige 40 m². Maks. bygningshøjde: 4 m. Bestemmelser for delområde 15 CE (Katrinebjerg): Anvendelse: Større bydelscenter. Maks. antal etager: 3. Maks. bygningshøjde: 12 m. Maks. bebyggelsesprocent: 80. Eksisterende planer: Lokalplan 333.

46 46 den kommunale planlægning Område Skovvangen Skovvangen EKSIST. PLANER Vejlby Ringvej 21BO O 22OF 18BO O G re nå ve j Randersvej 16BO O 17BO O Bethesdavej 07CE E 14BO O 13RE E 15BL L O 11BO Brendstrupvej 04BO O 03BO O 12OF 06C E 06CE 02BO O 05OF Nordre Ringgade L 01BL Bestemmelser for delområde 01BL (Nobelparken): En støjbeskyttet bebyggelse bag randbebyggelsen kan opføres i 6 etager. I den sydlige del af bebyggelsen langs Randersvej kan tillades i alt opført 6 etager, heraf en parterreetage. Maks. bygningshøjde: 23 m. Maks. bebyggelsesprocent: 120 for området under ét ÅRHUS KOMMUNE KOMMUNEPLAN RAMMER 14

47 47

48 48 den kommunale planlægning Ny kommuneplan Processen med udarbejdelse af en ny kommuneplan er igangsat med en række forundersøgelser og udarbejdelse af et oplæg: Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-Redegørelse til offentlig debat, der er gennemført i efteråret Planstrategien skal bl.a. indeholde Byrådets vurdering af den hidtil gennemførte planlægning og en strategi for de kommende års udvikling, mens Agenda 21-redegørelsen skal beskrive indsatsen vedr. mindskelse af miljøbelastning, fremme af bæredygtig byudvikling m.v. Med planstrategi 2008 lægger Byrådet op til en stillingtagen til, hvad der skal være de store linjer for Århus udvikling i de næste år. Efter debatperioden udarbejdes planstrategien i endelig udgave på grundlag af de indkomne forslag og bemærkninger, og i begyndelsen af 2008 påregnes Byrådet at vedtage den endelige planstrategi som grundlag for udarbejdelse af en ny kommuneplan. En ny kommuneplan forventes vedtaget i I det følgende gennemgås de vigtigste træk i planstrategien med vægten lagt på de forhold, som har betydning for udviklingen af Aarhus Universitet. Planstrategiens hovedtræk Ambitionen er at fastholde og videreudvikle Århus som Vestdanmarks hovedby ved bl.a. at give de rigtige rammer for et dynamisk, stærkt og forandringsvilligt erhvervs-, kultur- og uddannelsesliv med gode og sunde vækstbetingelser. Som konkrete eksempler på den vedvarende og fælles indsats for at videreudvikle Århus som hovedby kan nævnes planerne om udvidelse af Aarhus Universitet og udbygningen af Århus Universitetshospital i Skejby. Etableringen af IT-byen Katrinebjerg, ARoS, Bruuns Galleri, Atletion og Bazar Vest er ligeledes storbytilbud, som rækker langt ud i regionen og landsdelen. Planstrategi 2008 er det første skridt mod en opdateret, overordnet byudviklingsstrategi, der skal sikre, at Århus er parat til at tage imod fremtidens vækst, samtidig med at Århus fortsat opfattes som en velfungerende og attraktiv by. Byrådet har valgt en ambitiøs målestok for udviklingen i Århus Kommune. Byudviklingsstrategien skal være indrettet på, at Århus kan tage imod i størrelsesordenen ekstra arbejdspladser, godt nye studiepladser og boliger, svarende til ca indbyggere allerede i Byudviklingsstrategien hviler samlet set på Århus Kommunes overordnede vision om, at Århus skal være en by i bevægelse, og Århus skal være en god by for alle, herunder at Århus skal være en socialt bæredygtig by samt en miljø-/energirigtig og sund by. Byudviklingsstrategien indebærer, at der skal skabes tilstrækkeligt store og attraktive udviklingsmuligheder for byens videncentre og videnvirksomheder. Der skal generelt arbejdes på at fremme innovative videnmiljøer, hvor nærhed og koncentration skaber tætte koblinger mellem forskningsmiljøerne og erhvervslivet eller innovationsmiljøer inden for det store spektrum af brancher, der knytter sig til viden- og oplevelsesøkonomien.

49 49 Byudviklingsstrategien vil derfor lægge op til at fortsætte i det hidtidige spor om at forstærke den tætte beliggenhed mellem de fleste af byens undervisnings- og forskningsinstitutioner i den nordlige og centrale del af byen. Byudviklingsstrategien understøtter f.eks. hele tankegangen om Campus Aarhus og muligheden for en sammenhængende videnakse fra city via universitetet til Skejby bundet sammen af en planlagt letbane. Århus Universitetshospital i Skejby skal i de kommende år udvides med op til ca m² etageareal, og visionen for det nye hospital på i alt ca m² er, at det skal være blandt de førende universitetshospitaler i Europa. Det kommende storsygehus forventes at beskæftige ca medarbejdere. Også Aarhus Universitet ekspanderer. Over de næste år vil universitetet bringe sig i stand til at kunne modtage betydeligt flere studerende end i dag i størrelsesordenen op mod studerende mere. Det udløser et behov for, at der i byudviklingssammenhæng tages højde for den forventede ekspansion, som skal forberedes i god tid. I takt med at funktionerne på Århus Sygehus, Nørrebrogade (Kommunehospitalet) flyttes til Århus Universitetshospital i Skejby, kan sygehusområdet være en oplagt udvidelsesmulighed for universitetet. En udvidelsesmulighed, der vil fastholde universitetsområdet som et sammenhængende campusområde. I den anden ende af aksen er de bynære havneområder bl.a. planlagt som et attraktivt etableringssted for viden- og oplevelsesorienterede centre og virksomheder som f.eks. det allerede besluttede Multimediehus på den sydlige bastion og det skitserede uddannelses-, forsknings- og erhvervshus på den nordlige bastion. Trafikstruktur letbane Byrådet ser det som afgørende for konkurrencedygtigheden i Århus og hele vækstområdet omkring Århus, at infrastrukturen opgraderes og fornys til dels at klare den fremtidige vækst i trafikken, dels at lægge trafikken om til mere miljøvenlige og fremtidssikre løsninger. Det indebærer bl.a. udvikling af et letbanenet, som bliver et nyt bærende element i bytrafikken i Århus (herunder strækningen fra havnen via universitetet til Skejby), koordineret med en letbanebetjening til store dele af regionen som et nyt bæredygtigt transportsystem. Århus Kommune og Århus Amt udsendte i 2005 i fællesskab Vision om letbaner i Århus-området. Den langsigtede vision er, at skinnebåren trafik skal være rygraden i den kollektive trafik i Århus-området. Letbanevisionen er en fortsættelse

50 50 den kommunale planlægning af Byrådets principbeslutning fra 2002 om, at der på sigt skal etableres sporvogne i Århus. Letbanevisionen udpeger et letbanenet, som bygger på det sporvognsnet, der er udpeget tidligere. En første etape af visionen omfatter en ny 12 km lang letbanestrækning fra city ad Nørrebrogade og Randersvej via Århus Universitetshospital i Skejby og frem til Lisbjerg. Her forbindes letbanen til Grenåbanen via en forbindelse til Lystrup. I city forbindes letbanen til Grenåbanen, og via Århus H får den forbindelse til Odderbanen. Efterfølgende etaper vil bl.a. kunne omfatte linjer mod Hinnerup og Hadsten samt mod Braband og eventuelt videre vestpå mod Harlev, Galten og Skovby. I 2006 er udredningsarbejdet resulteret i en nærmere undersøgelse af passagergrundlaget for en første etape samt opgørelse af anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser. I 2002 gennemførte Århus Kommune under sloganet Tænk sporvogn kør bus et udredningsarbejde om, hvordan fremkommeligheden for den kollektive trafik kunne forbedres via busprioritering. På baggrund af dette og som forberedelse for letbanevisionens første etape har Århus Kommune igangsat et projekt for etablering af sammenhængende busbaner på Nørrebrogade-Randersvej, på strækningen fra Nørregade til Nehrus Allé. Projektet forventes færdigt i Grøn struktur Byrådet lægger fortsat vægt på, at det grønne er en integreret del af bysamfundet. I byen er det intentionen at etablere flere trafiksikre forbindelser for lette trafikanter fra boligområder til de grønne områder og bynære landskaber via et sammenhængende net af grønne korridorer. Realisering af de grønne korridorer sker gradvist, i takt med at mulighederne opstår, f.eks. i forbindelse med omdannelse af byområder. Byens parker og grønne områder skal bevares som rekreative områder og skal sammen med de grønne korridorer udgøre et grønt netværk i byen. Højhuspolitik Byrådet vedtog i 2006 en højhuspolitik, der er udformet som et kommuneplan tillæg og indeholder et konkret planlægningsgrundlag, som dels udpeger de områder i Århus Kommune, hvor høje huse udelukkes, dels kan anvendes i forbindelse med en fremtidig stillingtagen til konkrete projekter i de områder, hvor høje huse muligvis kan opføres. Konkrete forslag om et højhusprojekt (bygninger over 6 etager) skal underkastes en konsekvensvurdering af, om projektet arkitektonisk og byplanmæssigt kan indpasses det pågældende sted. Dette sker bl.a. på grundlag af 3D-visualisering og en række oplysninger om, hvordan projektet påvirker byarkitekturen, de trafikale forhold, byrum ved foden af det høje hus og det lokale klima omkring det høje hus.