Mål for udvikling. Befolkning og service

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål for udvikling. Befolkning og service"

Transkript

1 for udvikling Her finder du Byrådets mål for udviklingen af Odder Kommune de næste 12 år. Det gælder Byrådets mål for befolkningsudviklingen, kommunal service (skoler, børnehaver, ældre m.v.), planlægning for og administration af det åbne land (arealanvendelsen), ønsker til udviklingen af byer og meget andet. Du kan vælge de enkelte emner på menuen til venstre eller via rullegardinerne under de enkelte menupunkter i toppen af siden. Befolkning og service Her finder du Byrådets mål for befolkningsudviklingen, børn og unge, ældre og handicappede, fritid og kultur, turisme, samt sundhed. Du kan vælge de enkelte emner på menuen til venstre eller via rullegardinerne under de enkelte menupunkter i toppen af siden. Befolkningsudvikling Vil arbejde for at fremme lige muligheder for alle borgere på tværs af alder, handicap, køn, etnicitet og race, religion og tro, seksuel orientering m.v. Vil tiltrække borgere gennem gode bomuligheder og et stort udbud af fritidsaktiviteter, unik natur og lokale kulturtilbud. Vil arbejde for, at befolkningsudviklingen sker med fokus på kommunens politik om bosætning.

2 Redegørelse Den seneste befolkningsprognose for Odder Kommune er udarbejdet i samarbejde med Kommunedata (KMD) i marts For detaljer om prognosens forudsætninger, baggrund og resultater henvises til selve prognosen. Prognosen er baseret på et bolig og byggeprogram for Odder Kommune fra 2011, der afspejler de arealudlæg, der er foretaget i Kommuneplan I bolig og byggeprogrammet forudsættes, at der er etableret i alt 1566 nye boliger 1. januar Herudover bygger prognosen på de historiske tal for Odder Kommune vedr. befolkningsudvikling, flyttemønster, husstandsstørrelser m.v. I den forbindelse bemærkes, at husstandsstørrelserne generelt har været faldende gennem en lang årrække. Det indebærer omvendt, at boligforbruget pr. indbygger har været og fortsat forventes at være stigende. Husstandsstørrelsen i 2009 var 2,15 mod 2,48 i Prognosen viser, at der samlet set kan forventes et stigende befolkningstal gennem hele perioden. Fra indbyggere 1. januar 2009 til indbyggere 1. januar Det vil sige en stigning på i alt personer eller 6 %. Sammenlignes prognosens tal med den reelle udvikling siden prognosens udarbejdelse, må det imidlertid erkendes, at den indtil videre har vist sig for optimistisk. Ifølge KMD's prognose skulle befolkningstallet pr. 1. januar 2012 således have været indbyggere. Ifølge Danmarks Statistik var det faktiske tal indbyggere. Tilsvarende peger en fremskrivning af befolkningsudviklingen fra Danmarks statistik fra juni 2012 generelt på en noget lavere udvikling. Således forventes det ifølge den, at udviklingen øges fra indbyggere pr. 1. januar 2012 til indbyggere 1. januar En sammenligning af de to prognoser fremgår af tabellen nedenfor. Årstal KMD DS KMD-DS I den forbindelse bemærkes, at det senste befolkningstal for Odder Kommune pr ifølge Danmarks Statistik er Altså højere end prognosen fra Danmarks Statisk, hvilket viser hvor usikre prognoserne reelt er. I 2013 udarbejdes en ny befolkningsprognose for Odder Kommune i samarbejde med KMD. I lyset af den relativ store forskel mellem prognosen fra 2011 og den faktiske udvikling, vil den nye prognose tage udgangspunkt i et nedjusteret bolig og byggeprogram. Ifølge bolig og byggeprogram 2013 forventes således, at der er etableret 671 nye boliger i kommunen i 2021 mod 1566 i den gamle prognoses og 1023 i Uanset den divergens, der er mellem prognoserne, så viser de nogle generelle udviklingstræk, som det er vigtigt at være opmærksom på. Det gælder bl.a. spørgsmålet om, hvordan befolkningssammensætningen fremadrettet må forventes at blive. Figur fra KMD's befolkningsprognose: Befolkningssammensætning i år 2011 og 2023 i 5 års aldersklasser (0 4, 5 9, osv.). Som det fremgår af tabellen ovenfor forventes, at andelen af aldersgruppen falder, mens antallet af personer over 65 år stiger. Faldet i aldersgruppen er relativ større end på landsplan. Det kan betyde, at kommunen fremadrettet kan få sværere ved at få skatteindtægterne til at dække serviceniveauet. Desuden forventes antallet af 0 årige at stige forholdsvist mere i Odder Kommune end på landsplan. Det skyldes, at fødselshyppigheden i Odder Kommune ligger væsentlig over landsgennemsnittet. Odder Kommunes samlede aldersfordelte fødselshyppighed var 2,3 i perioden , hvorimod kvotienten for det øvrige arbejdskraftopland var 1,6. Med henblik på at få sat øget fokus på bosætning, besluttede Byrådet den 19. december 2012 at igangsætte arbejdet med formulering af en egentlig bosætningsstrategi for Odder Kommune. sætningen i bosætningsstrategien bliver bl.a.: at indfri forventningerne til befolkningsprognosen fra 2011 om indbyggere i 2023, at sikre grundlaget for en sund økonomi som en forudsætning for fremtidig udvikling og velfærd i Odder Kommune, 2 / 27

3 at bevare en homogen befolkningssammensætning, som afspejler, at Odder Kommune er en attraktiv bosætningskommune for alle aldersgrupper. Børn og unge Vil arbejde for at skabe og øge kvaliteten i børnelivet i kommunen. Vil arbejde med en strategi for udviklingen af Fremtidens Dagtilbud. Vil følge udviklingen i børnetal med henblik på at tilpasse udbuddet af pladser i daginstitutionerne, samtidig med at pasningsgarantien opretholdes i kommunen. Redegørelse I 2009 har Byrådet vedtaget en "Politik for Børn og unge", som fastsætter værdier, mål og indsatser for indholdet af kommunale tilbud til børn og unge i alderen 0 18 år. Skolestruktur Odder Kommune har en skolestruktur med fire kommunale skoler i oplandet og tre kommunale skoler i Odder by. Skolerne rummede børn fra børnehaveklasse (0. klasse) til og med 10. klasse i skoleåret 2011/12. I oplandet er der skole i hvert af lokalcentrene Saksild, Hov, Gylling og Hundslund. Oplandsskolerne rummer elever fra 0. til og med 6. klasse og har som hovedregel et spor pr. klassetrin. Vestermarkskolen, som blev bygget i 2001, er beliggende i den vestlige del af Odder by og modtager elever fra 0. til og med 6. klasse. Skolen er udvidet, således at den fremover kan rumme tre spor på 0. til 6. klassetrin. Kommunen har to skoler med overbygning: Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole. De ligger begge i Odder by. Eleverne fra oplandsskolerne og Vestermarkskolen flytter hertil, når de skal modtage undervisning på 7. til 9. klassetrin. Disse to skoler har hver to spor fra 0. til 6. klasse, samt ca. fem spor fra 7. til 9. klasse. Ungdomsskolen rummer kommunens 10. klassecenter, som blev oprettet fra og med skoleåret 2005/06. Tunø Skole blev fra og med skoleåret 2007/08 lagt ind under ledelsen for Hov Skole, hvorefter der er fælles skoledistrikt og skolebestyrelse, men Tunø Skole benyttes fortsat som undervisningssted, når der er behov for det. Alle skoler har en skolefritidsordning, hvor der modtages børn fra 0. til 3. klasse. Desuden har tre af oplandsskolerne en juniorklub, hvor elever fra 4. klasse kan komme om eftermiddagen. I Odder by er der et klubtilbud på Egholmgård. Ud over de kommunale skoletilbud findes desuden 4 private skoler i Odder By: Odder Lille Friskole ( klasse), Rathlouskolen ( klasse), Magrethelyst friskole (0.-6. klasse) og Randlevskolen. Der er mulighed for at tage en gymnasial eller videregående uddannelse på henholdsvis Odder Gymnasium og Handelsfagskolen i Odder by. Daginstitutioner Kommunen har 12 daginstitutioner. Heraf er to aldersintegrerede eller har vuggestueafdeling, således at de også kan modtage børn i alderen 0 3 år. Dertil kommer dagplejen med ca. 82 dagplejere. Kapaciteten i de eksisterende daginstitutioner og dagplejen er løbende blevet indskrænket, som følge af faldende børnetal. Dette er senest sket med opsigelsen af driftsoverenskomsten med den selvejende institution Parkvejens Børnehave. De resterende selvejende daginstitutioner er overgået til kommunale institutioner. Gylling Børnehus er gået sammen med Gylling Skole i en landsbyordning. 3 / 27

4 Ældre og handicappede Vil støtte op om borgernes mulighed for at leve et værdigt liv. Vil sikre, at borgerne har mulighed for at indgå i fællesskabet. Vil skabe attraktive rammer for kommunens voksne med særlige behov. Redegørelse Som et led i formuleringen af en politik for voksne med særlige behov, har Byrådet vedtaget den overordnede vision, samt en række pejlemærker for det fremadrettede arbejde. Visionen handler bl.a. om at skabe attraktive rammer for kommunens ældre og handicappede. F.eks. at kommunen kan tilbyde det nødvendige antal tidssvarende ældre og plejeboliger. Byrådet vedtog i henholdsvis 2004 og 2009 plejeboligplaner, der netop havde til hensigt at sikre det nødvendige udbud af attraktive boliger til ældre og handicappede. Det kan nu konstateres, at de fleste af plejeboligplanernes projekter er gennemført. Blandt andet kan nævnes: En lang række funktioner er blevet samlet på Ålykkecentret, hvor der desuden er blevet lavet om og tilbygninger. 15 utidssvarende ældreboliger ved Ålykkecentret er blevet til 10 moderne boliger. De fraflyttede plejecentre i oplandsbyerne er blevet solgt. Hertil kommer, at der i 2012 er afsat kr. til en foranalyse, der skal klarlægge mulighederne for en udvidelse af Stenslundcentret med op til 24 nye plejeboliger. En eventuel udbygning kan åbne muligheder for at kombinere sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer i støtten og plejen til eksempelvis ældre udviklingshæmmede. Endelig er det forventningen, at kommunens aftaler med de almene boligselskaber angående ældre og familieboliger revideres i løbet af Efterspørgslen på de ældre og familieboliger, som kommunen på nuværende tidspunkt kan tilbyde, er minimal. Dette skyldes, at boligerne generelt er små og utidssvarende. Boligaftalerne stammer med visse undtagelser fra Lovgivningen er løbende blevet ændret og boligaftalerne skal derfor revideres i forhold til den nye lovgivning, samt i forhold til at sikre bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Fritid og kultur Vil skabe og støtte et bredt og varieret fritids og kulturtilbud, som ikke blot bidrager til den enkeltes trivsel, men tillige markerer, at kommunen er et godt alternativ til andre kommuner, når der skal vælges bosted eller hjemsted for erhvervsvirksomheder eller mål for turisterne. Open Street Map KMS Skærmkort Ortofoto 4 / 27

5 Redegørelse Byrådet vedtog i 2009 en "Fritids og kulturpolitik". I 2011 blev politikken evalueret i forbindelse med den årlige fritids og kulturkonference, hvor et bredt udsnit af forenings- og kulturliv deltog. Fritids- og kulturlivet er stort set organiseret gennem private organisationer og foreninger. Den kommunale inddragelse sker i det væsentligste ved direkte økonomisk støtte og ved at stille kommunale lokaliteter og anlæg til rådighed. Folkeoplysningsområdet administreres af Odder Bibliotek, der beregner og fordeler midler til kommunens foreninger samt administrerer de mellemkommunale betalinger i forbindelse med aftenskoledeltagelse i andre kommuner. Tilbuddene er først og fremmest for kommunens borgere, men en del fritidstilbud har også turist og beskæftigelsesmæssig effekt. Et af omdrejningspunkterne for fritids og kulturindsatsen er "Folkeoplysningsudvalget" (FOU), der blev nedsat i foråret Udvalget er sammensat af 2 politikere samt 2 medlemmer fra de fire råd: Kulturråd, Idrætsråd, Aftenskoleråd og Råd for de Uniformerede Korps. Odder Bibliotek er sekretariat for udvalget. FOU fordeler midler til kulturelle aktiviteter. FOU er desuden høringsberettiget i alle spørgsmål vedr. økonomi, principper for tildeling af midler, Odderordningen samt Folkeoplysningsstrategien. 5 / 27

6 Ud over ovenstående er mulighederne for at dyrke sprog, kultur, musik og bevægelse på alle niveauer mange. Odder Kommune har et rigt foreningsliv. Der er sportshaller i Odder, Hov, Hundslund og Ørting. Der findes ca. 40 sportsforeninger, der dækker alle gængse sportsgrene, hvoraf mange udnytter kommunens placering med 42 km kystlinje. F.eks. bådelaug, kajakklub, jolleklub, roklub og dykkerklub. Der findes spejderorganisationer i Odder, Ørting og Hundslund, ligesom det frivillige foreningsliv rummer en bred vifte af andre aktiviteter fra brevdueforeninger til amatørteater. I forhold til voksenundervisningen er alle de landsdækkende forbund repræsenteret (AOF, FOF, LOF). Der findes et bredt udvalg af kor, orkestre og handicapidræt. Kommunen har også en aktiv musikskole, som er placeret i Spektrum Odder. Placeringen af sport og musikskole samme sted har givet positive resultater i form af en gensidig nysgerrighed. Odder Teater arrangerer hvert år min. 3 professionelle teaterforestillinger i Spektrum. Disse opføres af landskendte skuespillere. Forestillingerne opføres på en mobil scene, og der er gode forhold for publikum. Biffen i Odder drives af ca. 120 frivillige. I 2010 blev den digital. Der spilles premierefilm pr. år. Odder Bibliotek stiller såvel fysiske som digitale materialer til rådighed for kommunens borgere. Mange borgere fra omegnskommunerne benytter ligeledes bibliotekets tilbud. Der arrangeres aktiviteter for både børn og voksne: teaterforestillinger, forfatteraftener, intro til nye bøger. Biblioteket arrangerer desuden intro til de digitale medier, borger.dk, internet mv. Der samarbejdes bredt med institutioner, gymnasium og de øvrige 5 kommuner i Kulturring Østjylland. Det nye VitaPark Odder skal også rumme et bredt udbud af kulturtilbud. Byrådet lægger således vægt på at anvende VitaPark Odder til en række kulturelle formål og derved skabe rum og rammer for kulturel udfoldelse for alle. Endelig er kommunen beriget med en afdeling af Moesgård Museum. Odder Museum, blev i 2011 fusioneret med Moesgård Museum. Museet i Odder er et lokalt kulturhistorisk museum for Odder området. Her kan opleves permanente udstillinger om mølleri, trædrejeri, kulturhistorie og jagt. Desuden er der jævnligt særudstillinger, ligesom der udbydes diverse naturvejledningsture. Turisme Vil skabe en turistmæssig udvikling med en effekt, der såvel direkte som indirekte er medvirkende til at øge beskæftigelsen med respekt for kultur, natur og miljømæssige værdier. Vil sammen med UdviklingOdder markedsføre og produktudvikle kommunen, som en attraktiv turist og bosætningskommune, herunder gennem brug af ny teknologi til digital og decentral turistformidling. Vil i samarbejde med andre kommuner og relevante statslige myndigheder markedsføre projekter og temaer af fælles interesse. Vil fastholde og udbygge et net af cykel og vandreruter til glæde for lokalbefolkningen og turisterne. Vil sikre, at etablering af anlæg i det åbne land til ferie og fritidsformål sker under hensyn til natur, landskab og nabobebyggelser. Vil arbejde for, at kommunale strandområder og øvrige lokaliteter lever op til kravene om blå flag. Redegørelse Kommunens ferieområder defineret som eksisterende og planlagte sommerhusområder, campingpladser, lystbådehavne og golfbaner fremgår af kortet. Open Street Map KMS Skærmkort Ortofoto 6 / 27

7 Byrådet tillægger turismen erhvervs og beskæftigelsesmæssig betydning. Desuden bidrager turister til at fremme den mellemfolkelige forståelse. I 2009 blev vedtaget en ny turismestrategi. Strategien er et resultat af et samarbejde mellem den daværende turistforening, Odder Erhvervs og Udviklingsråd (nu fusioneret i UdviklingOdder), Midtjysk Turisme og Byrådet. Formålet med turismestrategien er: At mindske sæsonafhængighed. At forbedre udnyttelsen af den eksisterende kapacitet. At øge samarbejdet om oplevelser og kvalitet. At øge mængden af tilbud/oplevelser og dermed synligheden. At tage udgangspunkt i mødet mellem turisternes præferencer og kommunens unikke styrker. Anbefalingerne i Turismestrategien sigter mod at tage fat i allerede eksisterende kvaliteter og styrker og i overvejende grad udvikle aktiviteter, oplevelser og kvalitet langs kysten. I efteråret 2011 besluttede den daværende turistforening at nedlægge sig selv. Turistbureauet blev lukket og feriehusudlejningen blev solgt fra. De øvrige informations og udviklingsaktiviteter blev fusioneret med Odder Erhvervs & Udviklingsråd til UdviklingOdder. Fra sæsonen 2012 har UdviklingOdder leveret digital og decentral turistinformation. Odderområdet har i kraft af sin geografiske placering og sine natur og kulturmæssige værdier gode muligheder for at øge turismen, men samtidig har Byrådet også pligt til at beskytte natur og landskab. Derfor er det vigtigt, at etableringen af nye ferie og fritidsanlæg sker gennem en afvejning af beskyttelsesinteresser i forhold til udviklingsinteresser. I mange tilfælde vil disse interesser være sammenfaldende, da ferie og fritidsanlæg typisk nyder godt af landskab og natur. Således er adgangen og anvendelsen af det åbne land en forudsætning for friluftslivet og dele af turisterhvervet. Sommerhusområder I henhold til kystcirkulæret kan udvidelse af eksisterende sommerhusområder og ændring af områdernes afgrænsning ikke finde sted inden for kystnærhedszonen. Ved Saksild er der rummelighed for op til 100 nye sommerhuse i kystnærhedszonen. Herudover er der rummelighed for nye sommerhuse i kystnærhedszonen i det eksisterende sommerhusområde på Amstruphalvøen. Området er beliggende i tilknytning til de rekreative arealer omkring Sondrup og Uldrup bakker. Området øst og vest for Alrøvej kan anvendes til sommerhusbebyggelse. Øvrige sommerhusområder er udnyttede, og der ændres ikke i disses afgrænsning. Campingpladser 7 / 27

8 De eksisterende campingpladser ved Kysing, Saksild og på Tunø opretholdes med deres eksisterende afgrænsning, som dog ikke skal være til hinder for mindre udvidelser af og forbedringer på pladserne. Campingpladserne ved Hov og Hølken kan udvides. Lystbådehavne Lystbådehavnene ved Norsminde, i Hov og på Tunø opretholdes med de eksisterende afgrænsninger. Havnene er udbygget m.h.t. bådepladser. I planperioden kan der blive behov for konkret at tage stilling til områderne omkring havnene. Cykel- og vandreruter Cykel og vandreruter udgør et væsentligt element både for lokalbefolkningen og turisterne. De kan også ses som et væsentligt element til forbedring af folkesundheden, hvor de kan tænkes ind i bevægelse og motion. Byrådet ønsker til stadighed at forbedre og udbygge de eksisterende cykel- og vandreruter. Det skal ske i tæt samarbejde og gennem frivillige aftaler med lodsejerne samt friluftsorganisationer. Sundhed Vil have fokus på borgernes helbred og forebygge at sygdom opstår eller forværres. Vil have fokus på livskvalitet og fremme initiativer, der understøtter borgernes evne til at mestre hverdagslivet. Vil gøre det sunde valg til det lette valg. Vil minimere den sociale ulighed i sundhed. Redegørelse Byrådet har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunen vil forebygge, at sygdom opstår og at eksisterende sygdom forværres ved at minimere de risikofaktorer, der kan medvirke til at øge risikoen for sygdom. Det drejer sig f. eks. om at minimere forbruget af tobak og alkohol og fremme børn og voksnes lyst til at bevæge sig og spise sund kost. Samtidig satser Byrådet på sundhedsfremme. Sundhedsfremme handler om livskvalitet og den enkeltes evne til at mestre hverdagslivet. Sygdom Byrådets fokus er rettet både mod borgere den brede befolkning og patienter der lever med en eller flere sygdomme. Det gælder f. eks. borgere med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme eller lidelser som kræft, depression, stress og rygproblemer. et med indsatsen er at give borgeren værktøjer, der gør det muligt at klare hverdagens gøremål og få den bedst mulige livskvalitet på trods af sygdommen. 8 / 27

9 Det sunde valg Byrådet satser på brede, tværgående tiltag for både unge og gamle. et er at gøre det sunde valg til det lette valg. Et eksempel herpå er indførelsen af en mad og måltidspolitik, der gælder i dagplejen, daginstitutioner, skoler, SFO'er, klubber og 10. klasse. Politikken indeholder blandt andet en nul sukkerpolitik, der betyder, at der ikke serveres kage, is, slik, sodavand og saftevand for fællesskabet hverken til "klassens time" eller fødselsdage. Kun ved helt særlige mærkedage gør den enkelte institution undtagelse fra nulsukkerpolitikken. Politikken har haft en markant effekt, idet andelen af skolebørn, der ugentligt spiser slik eller kage sammen med fællesskabet er faldet med 80 %. Hjælp til selvhjælp Byrådet satser på hjælp til selvhjælp. et er, at den enkelte skal kunne mestre sit liv og forblive uafhængig af offentlig hjælp så vidt muligt. For at muliggøre dette starter borgere, der søger om hjælp til personlig pleje, praktisk bistand eller sygepleje med et træningsforløb. Borgeren er med til at sætte mål for indsatsen, og sammen med en tværfaglig gruppe af "hjemmetrænere" får borgeren hjælp til at træne dagligdagens gøremål. Det kan f. eks. være at få støttestrømper af og på, selv at kunne gå i bad eller selv at kunne dryppe øjne. Erfaringen viser, at det giver stor tilfredsstillelse for den enkelte, jo flere gøremål han eller hun helt eller delvist kan klare selv. Kommunen tilbyder hjælp og støtte til borgere, der ønsker at omlægge deres livsstil. Det gælder f. eks. borgere, der ønsker at kvitte tobakken eller borgere, der gerne vil have hjælp og værktøjer til at nedsætte eller behandle et alkohol eller stofmisbrug. Kommunale udfordringer Kommunen står med en række udfordringer. For det første indebærer den demografiske udvikling, at der bliver flere ældre. I Odder Kommune vil andelen af borgere på år vokse med 49 % i løbet af de næste 10 år. Samtidig bliver indlæggelsestiden kortere og kortere, mens flere behandlingsformer gøres ambulante. Det giver et pres på det kommunale system, der i stigende grad skal kunne tilbyde løsninger i borgerens hjem, både af permanent og akut karakter. For det andet er der borgernes sundhedsvaner. I Odder Kommune er 53 % af de voksne overvægtige eller svært overvægtige. Blandt børn i kommunen vokser andelen af overvægtige børn fra 15 % i 0. klasse til 29 % i 8. klasse. Med andre ord er op mod hvert tredje af de unge overvægtige, inden de forlader folkeskolen. Overvægt øger risikoen for at udvikle diabetes. Blandt voksne havde 700 borgere i 2010 fået konstateret diabetes. Diabetes er kun en blandt flere kroniske sygdomme, der fylder blandt borgere i Odder. Andre sygdomme er stress og depression. Disse sygdomme er en stor belastning for den enkelte. Samtidig er det sygdomme, der medfører et pres på den kommunale økonomi, både i form af medfinansiering af sundhedsydelser som besøg hos egen læge eller hospital, men også i form af udgifter til sygedagpenge og pension. Uudnyttet potentiale Ser man på kommunens muligheder for at påvirke borgernes sundhedsvaner er der fortsat et uudnyttet potentiale. Det gælder f. eks. inden 9 / 27

10 for tobaksforebyggelse. I Odder Kommune er 23 % af de voksne dagligrygere. Rygning er uden sammenligning den risikofaktor, der er årsag til flest dødsfald. Samtidig har rygere et langt højere træk på sundhedsvæsenet end ikke rygere, og dermed belaster rygningen den kommunale økonomi. Med etablering af VitaPark Odder satser kommunen på at skabe attraktive rammer for private og offentlige sundhedsaktører og private iværksættere, samt offentlige instanser som visitation på ældre og handicapområdet og jobcenteret. Samtidig åbner VitaPark Odder mulighed for etablering af et kulturelt sted med fokus på kultur og bevægelse og rekreative tilbud, som direkte eller indirekte kan være med til at påvirke borgernes sundhed. Byområder Her finder du dels Byrådets mål for byernes udvikling, dels Byrådets ønsker for erhvervslivet og detailhandlen. Du finder også Byrådets mål for bosætningen i det åbne land og holdning til såvel privatbilismen som den kollektive trafik. Endelig finder du Byrådets bud på at forebygge miljøkonflikter. Du kan vælge de enkelte emner på menuen til venstre eller via rullegardinerne under de enkelte menupunkter i toppen af siden. Byudvikling Vil understøtte en udvikling med Odder by som kommunecenter og fem lokalcentre: Hov, Saksild, Gylling, Ørting og Hundslund. Vil skabe velafgrænsede bysamfund i forhold til det omgivende landskab og miljø. Vil forskønne og forbedre ankomsten til byer og bydele ved bl.a. plantning af vejtræer og andre grønne elementer langs vejene. Vil udvikle nye bydele, udstykninger og boligområder i respekt for landskabet med fokus på kvalitet, grønne kiler, vand og liv. Vil kunne tilbyde byggemuligheder med et varieret boligudbud i Odder by og de fem lokalcentre. Vil sikre oplandsbyernes særlige kvaliteter. Vil klimasikre nye udstykninger ved at lede regnvandet bort dels ved nedsivning, dels til våde regnvandsbassiner, samt arbejde for at minimere det befæstede areal i lokalplaner. Open Street Map KMS Skærmkort Ortofoto 10 / 27

11 Redegørelse Byvækstområderne er områder, der planlægges overført til byzone ved lokalplanlægning inden for kommuneplanperioden 12 år. Bymønster Odder Kommune har sin styrke i sit bymønster. Det består af et kommunecenter og fem velfungerende lokalcentre med decentrale servicetilbud i form af skoler og institutioner. Den decentrale struktur skaber attraktive bosætningssteder, der understøtter den lokale service. Odder by har ca indbyggere og er kommunecenter med både handel, service, uddannelse og arbejdspladser. De fem lokalcentre er Hov, Saksild, Gylling, Ørting og Hundslund. De har tilsammen godt indbyggere. En udpegning af en by som lokalcenter er baseret på omfanget af den lokale service. Kvalitet i byudviklingen "Vækst med kvalitet" har været Byrådets fokusområde, siden indsatsområdet blev vedtaget på et visionsseminar i Som opfølgning på visionsseminaret har Byrådet vedtaget "Arkitekturstrategi 2011". Det er strategiens visioner, der ligger til grund ved lokalplanlægning og planlægning af større områder (strukturplaner). Både den hidtidige og kommende udbygning af Odder Vest er konkrete eksempler på realiseringen af Byrådets vision. Kvalitet i byudviklingen er bl.a.: At kunne tilbyde en variation af boligmuligheder. At regulere på udseende og de fysiske rammer for at give områderne et karakteristisk udtryk. At sikre naturkvaliteterne i de udbyggede områder. At indpasse boligerne med respekt for og adgang til de eksisterende naturkvaliteter ved udbygning af nye områder. Generelt at tage hensyn til natur, miljø og kulturinteresserne samt landbrugsdriften i forbindelse med byudviklingen. Et varieret boligudbud omfatter etagebyggeri, tæt lave boliger og åben lave boliger, ligesom det at kunne tilbyde såvel bynære boliger som boliger med rekreative kvaliteter er et udtryk for at råde over et varieret boligudbud. Hensynet til grundvandet er et væsentligt miljøhensyn i byplanlægningen. Ved udlæg af arealer til byformål i områder med særlige drikkevandsinteresser skal det derfor sikres, at det ikke fører til forurening af grundvandet. I nitratfølsomme områder skal nyt byggeri undgås. I perioden udlægges ikke nye byudviklingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller i nitratfølsomme områder. Ud over ovenstående vil Byrådet, når der sælges kommunal jord til private til boligformål, lade tinglyse deklarationer om sprøjteforbud på jorden. 11 / 27

12 Odder by - kommunecenter I Odder by er der forudsat et relativt stort boligbyggeri i planperioden knap 60 boliger i gennemsnit pr. år idet boligtilvæksten ligger højest i slutningen af perioden. Byrådet har i løbet af 2012 vurderet og sammenlignet forskellige muligheder for byvækst i Odder by og har på den baggrund vedtaget, at der skal satses på en fortsat byudvikling mod vest og nordvest. Samlet åbner kommuneplanen for etablering af godt 741 nye boliger i Odder by i planperioden. I den forgangne planperiode er der sket en større planlægning og udbygning af Odder Vest i områderne syd for Stampmølle Bæk rammeområde 1.B.38. Hele området er lokalplanlagt bortset fra et mindre område på ca. 4 ha. ved Snærildgård. Den fremtidige udbygning vil ske nord for Stampmølle Bæk i de 3 endnu uplanlagte rammeområder, som er udvidet med et tidligere perspektivområde. Områderne udgør tilsammen ca. 108 ha. Før boligområderne kan lokalplanlægges har Byrådet vedtaget, at der snarest og senest i forbindelse med den første lokalplan inden for et rammeområde skal udarbejdes en samlet strukturplan for det pågældende rammeområde. På den baggrund er der allerede udarbejdet strukturplan for rammeområdet nord for Stampmølle Bæk. I den strukturplan er åbnet planlægningsmulighed for bebyggelse i op til 4 etager. et er at udnytte og understrege områdets bakkede terræn. I den nordøstlige del af byudviklingsområdet ved Nygård Tværvej og Bondesvadvej er der ligeledes åbnet mulighed for at planlægge for bebyggelse indpasset i landskabet med op til 4 etager. Det skal sikres, at udenomsarealerne i tilknytning til evt. etagebebyggelser lukkes op for offentligheden som rekreative, parklignende udsigtsområder. Ud over ovenstående er der i den forgangne planperiode lokalplanlagt et område på ca. 12 ha mellem Houvej og Randlevvej sydøst for Odder by. Planlægningen er p.t. ikke realiseret. I Kommuneplan tilkendegav Byrådet, at ville arbejde for at ændre den del af rammeområde 1.E.1, der er afgrænset af Ballevej, Stampmøllevej og Rønhøjvej, til boligområde. et er ikke, at en ændring skal begrænse fremtidsmulighederne for de eksisterende virksomheder i området. Byrådet har derfor indtil videre kun udlagt den sydøstligste del af området til et blandet bolig og erhvervsområde. Desuden vil den byomdannelse, der i den forgangne planperiode er blevet mulighed for i VitaPark Odder, blive realiseret. Saksild - lokalcenter Byudviklingen i Saksild er planlagt til at foregå på arealerne øst for Rudevej mellem den sydlige og den nordlige del af byen. et er på sigt at "binde byen sammen". Udbygningen skal foregå i et tempo, der sikrer både den sociale sammenhæng i byen og et godt befolkningsgrundlag for skolen. Derfor er der i rammerne for byvækstområderne fastlagt en rækkefølge for udbygningen. I Kommuneplan blev udlagt et byvækstområde øst for Rudevej på 10 ha. og et perspektivareal på 13 ha. Byvækstområdet kan rumme ca. 100 nye boliger, hvoraf der er lokalplanlagt for 17 åben lave boliger i den forgangne planperiode. Saksild by er beliggende i kystnærhedszonen ca. 1 km vest for havet. Det er derfor ikke muligt at udbygge byen uden for kystnærhedszonen. Rammeområderne og perspektivarealet er placeret bag en eksisterende campingplads og sommerhusområder. Ved den videre planlægning af områderne lægges vægt på at fastholde en grøn bufferzone mellem byen og sommerhusområdet. En byudvikling af Saksild understøtter de allerede foretagne investeringer i infrastrukturen og grundlaget for skolen. Der udlægges ikke nye arealer til boliger i Saksild i planperioden. Hov - lokalcenter Byrådet har i udarbejdet et plangrundlag for en byomdannelse på Hov Havn. Byrådet har hermed tilkendegivet, at en stor del af de kommende års byvækst i Hov skal ske på og ved havnen. Den 1. etape af planlægningen er tilvejebragt og giver mulighed for at opføre 12 boliger nord for færgehavnen. Udbygning af Hov kan herudover på sigt kun ske vest og nordvest for varmeværket ved indkørslen til Hov på grund af dels byens kystnære beliggenhed, dels fredningen og kulturmiljøet omkring Gersdorffslund Hovedgård. Der udlægges ikke nye arealer til boliger i Hov by i planperioden, da der allerede er tilvejebragt plangrundlag for etablering af ca. 100 nye boliger i byen. Øvrige lokalcentre Ørting, Hundslund og Gylling I Ørting, Gylling og Hundslund er hverken udlagt nye rammeområder eller perspektivarealer, da Byrådet vurderer, at der p.t. er tilstrækkelige muligheder for at etablere nye boliger i byerne. Øvrig boligudvikling 12 / 27

13 Følgende 11 byer er afgrænset: Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby, Falling, Fensten, Nølev, Neder Randlev, Over Randlev, Oldrup og Torrild. Med afgrænsningen af byerne har Byrådet tilkendegivet, om og hvor meget byerne evt. kan vokse. Indenfor afgrænsningerne af Bovlstrup, Falling, Neder Randlev og Torrild er næste områder rammebelagt. Byomdannelse Vil gennem fortætning og byomdannelse skabe mulighed for yderligere byggeri i Odder by i tråd med midtbyplanen. Det skal sikres, at kvaliteten i det offentlige byrum belægninger, beplantning og byinventar opretholdes og udbygges. Vil arbejde for, at VitaPark Odder bliver et center for kultur, bevægelse og rekreative tilbud. Vil arbejde for en omdannelse af erhvervsområdet afgrænset af Ballevej, Stampmøllevej og Rønhøjvej til blandet bolig og erhvervsområde. Vil arbejde for at give de overordnede indfaldsveje til centerområderne i Odder og Hov byer et grønt præg i form af beplantning allétræer og lignende. Vil arbejde for at realisere byomdannelsen af Hov Havn herunder skabe sammenhæng mellem byen og havnen. Redegørelse Midtbyplanen har været og skal fortsat fungere som grundlag for udviklingen af de centrale dele af Odder by. Planen tager udgangspunkt i tre parallelle linjer, der kendetegner Odder midtby: Det blå og grønne strøg bestående af Odder å, torve og pladser, det grønne område ved Skovbakken og parken ved Odder rådhus. Handelsstrøget i form af gågaden. Kirkestien, der er en lokalhistorisk sti, som løber gennem hele midtbyen. Open Street Map KMS Skærmkort Ortofoto I april 2012 vedtog Byrådet en lokalplan for Tinghuset og Polititorvet. Planen er en opfølgning af midtbyplanen og sikrer, at Polititorvet sammen med Tinghuset bliver et attraktivt byrum med kontakt til åen. Samtidig indebærer realiseringen af planen, at rådhusets hovedindgang og park forbindes med midtbyen. 13 / 27

14 Byomdannelsesområder VitaPark Odder, som er centralt beliggende såvel i forhold til bycenteret som den kollektive trafik, skal de kommende år byfortættes. Det skal omdannes til et aktivt center med blandet bolig og erhverv, åben lav boligbebyggelse, etageboliger (op til 3 etager), sundhedscenter, kulturinstitutioner, erhvervshus (innovation og iværksætteri), bypark m.m. Som et led i at binde VitaPark Odder sammen med Odder midtby skal der arbejdes med passagemuligheder over banearealet for gående og cyklister dels til letbanen, dels til bycenteret. I Kommuneplan tilkendegav Byrådet, at ville arbejde for at ændre den del af rammeområde 1.E.1, der er afgrænset af Ballevej, Stampmøllevej og Rønhøjvej, til et boligområde. et er ikke, at begrænse fremtidsmulighederne for de eksisterende virksomheder i området. Byrådet har derfor indtil videre kun udlagt den sydøstligste del af området til et blandet bolig og erhvervsområde. Byrådet vil i den kommende planperiode arbejde videre med byomdannelsen på Hov Havn fra havnerelateret erhverv til bolig og erhvervsformål. Den overordnede vision er, at Hov skal udvikles til en maritim by med et attraktive byrum og rekreative faciliteter, boliger, butikker og mindre erhverv, der forbinder byen med havet og som giver liv til byen hele året. Den kommende byomdannelse skal også have øje for de kvaliteter og potentialer, som kulturmiljøet omkring Strandgade, det gamle værft og den ældste del af havnen udgør. Indtil videre er der foretaget planlægning for byomdannelse på arealet nord for færgehavnen, hvor bl.a. det gamle renseanlæg og p pladsen for Tunøfærgen lå. Byrådet har således i 2012 vedtaget en lokalplan for 12 sokkelgrunde til eksklusiv boligbebyggelse. Grønne indfaldsveje til Odder Byrådet ønsker at gøre indfaldsvejen til Odder (Århusvej/Rådhusgade) mere grøn ved at plante vejtræer. Det gælder også den centrale del af vejen gennem Odder midtby, i det omfang det kan lade sige gøre. Derfor stiller Byrådet krav om etablering af træer langs vejen i forbindelse med gennemførelsen af diverse lokalplaner for såvel virksomheder som boliger, der støder op til Århusvej og Rådhusgade. Samme strategi gælder for de øvrige indfaldsveje til Odder: Houvej, Kongshusvej og Ballevej. Ved Houvej er der allerede i dag beplantning langs cykelstien på den gamle banestrækning Odder Hov. Ligesom der er vejtræer i form af den fredede allé langs Kongshusvej. Erhvervsudvikling Vil støtte udviklingen af eksisterende virksomheder gennem gode rammebetingelser, kommunal service, erhvervsservice, netværk og udviklingsaktiviteter. Vil støtte etableringen af nye virksomheder ved fortsat udvikling af iværksættermiljøet. Vil tiltrække virksomheder, der er uafhængige af nærhed til motorvejen. Vil fastholde og udbygge den brede erhvervsstruktur og samtidig arbejde med udviklingen af en ny erhvervsstruktur, hvor mindre service og handelsvirksomheder spiller en stadig større rolle. Vil understøtte og udbygge dialogen, det gode samarbejde og netværkdannelser om fælles projekter, markedsføring m.v. mellem kommunen, erhvervslivet og de erhvervsrelaterede organisationer. Vil sikre udlæg af erhvervsarealer, der til stadighed kan imødekomme efterspørgslen. Vil styrke den arkitektoniske kvalitet i såvel eksisterende som nye erhvervsområder. Vil skabe større helhed i eksisterende og nye erhvervsområder ved beplantning og koordineret skiltning. Vil sikre god tilgængelighed til erhvervsarealerne for kollektiv trafik, bløde trafikanter og bilister. 14 / 27

15 Redegørelse Der har gennem de sidste 30 år været en generel tendens til, at industriarbejdspladser er forsvundet fra kommunen. Dels som følge af den almindelige udvikling i erhvervsstrukturen, dels fordi udviklingen i industrien søger mere motorvejsnære placeringer. Antallet af industriarbejdspladser er således halveret siden starten af 90'erne. Til gengæld har der været store stigninger i antallet af arbejdspladser inden for handel (både detail og engros), service, bygge/anlæg og undervisning. Det samlede antal af lokale arbejdspladser har således været nogenlunde konstant frem til finanskrisen i Herefter har der været et markant fald i antal arbejdspladser, så vi i dag er tilbage på niveauet fra 2005, hvor lukningen af Odder Sygehus tydeligt kunne aflæses i beskæftigelsesstatistikkerne. Der ligger derfor en udfordring i at fastholde udviklingen i erhvervslivet herunder fortsætte de seneste års udvikling i erhvervsstrukturen. Kommunen har imidlertid fortsat en bred erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder af forskellig karakter, heriblandt underleverandører, specialvirksomheder, liberal erhverv, offentlige servicevirksomheder og uddannelsesinstitutioner. Desuden har udviklingen i erhvervsstrukturen betydet, at der er kommet mange små virksomheder til som følge dels af tilflytning, dels af øget fokus på iværksætteri. Der er gode muligheder for yderligere udvikling ved fortsat at fokusere på udviklingen i de eksisterende handels og servicevirksomheder og andre innovative virksomheder samt ikke mindst ved at hjælpe iværksættere i gang. Det vil formentlig også fortsat være muligt at tiltrække mindre service og videnvirksomheder fra nabokommunerne som følge af kommunens bosætningspolitik og ved at kunne tilbyde attraktive og innovative miljøer for mindre virksomheder. I den forgangne planperiode er der ikke solgt erhvervsarealer eller opført nyt erhvervsbyggeri. Beskæftigelse I 2011 var der ifølge Danmarks Statistik pendlere til og pendlere fra Odder Kommune. De fleste pendler fra eller til nabokommunerne Århus, Horsens og Skanderborg. Generelt er ledigheden i Odder Kommune lav. Som det fremgår af tabellen nedenfor var kommunens erhvervs og beskæftigelsesprocenten i 2011 højere end i både Århus og Horsens Kommuner, men dog en smule lavere end i Skanderborg Kommune. Kommune Erhvervsprocent Beskæftigelsesprocent Odder 76,8 74,6 Skanderborg 78,7 77,2 Horsen 73,5 70,7 Aarhus 69,6 67,8 Kilde: dst.dk I 2012 var der arbejdspladser (kommunens nøgletal 2012) og beskæftigede (kommunens nøgletal 2012) i Odder Kommune. Det vil sige ca. 0,7 lokale arbejdspladser pr. beskæftigede. Det er samme andel som i 2007 og færre end i 1993, hvor der var lokale arbejdspladser og beskæftigede med bopæl i kommunen, svarende til 0,81 lokal arbejdsplads pr. beskæftigede. Erhvervsarealer Der udlægges ikke nye erhvervsarealer i kommunen i den kommende planperiode. Som udgangspunkt skal nye virksomheder placeres samlet i erhvervsområdet ved Rude Havvej i Odder by, dog skal det være muligt at udvide de eksisterende virksomheder uden for Odder by især i lokalcentrene i form af nye, mindre og lokalt forankrede virksomheder som tømrerværksteder o. lign. I Odder by blev der i sidste planperiode udlagt 12 ha nyt erhvervsareal nord for Rude Havvej, som fortsat er uudnyttet. Hertil kommer det 8 ha store perspektivareal nord for dette. I Kommuneplan tilkendegav Byrådet, at ville arbejde for at ændre den del af rammeområde 1.E.1, der er afgrænset af Ballevej, Stampmøllevej og Rønhøjvej, til blandet bolig og erhvervsområde. et er ikke, at en ændring skal begrænse fremtidsmulighederne for de eksisterende virksomheder i området. Byrådet har derfor indtil videre kun udlagt den sydøstligste del af området til et blandet bolig og erhvervsområde. Detailhandelsudvikling 15 / 27

16 Vil i samarbejde med Køb Odder, UdviklingOdder og andre interessenter arbejde for at fremme omsætning og beskæftigelse i detailhandlen i Odder Kommune gennem rammebetingelser, fælles udviklingsaktiviteter, markedsføring og lignende. Vil fremme et varieret butiksudbud i Odder by. Vil arbejde på at fastholde og udvikle detailhandlen i de fem lokalcenterbyer i det omfang, det er muligt. Vil arbejde for, at centerområdet i Odder og Hov byer kan rumme et varieret bymiljø med en blanding af boliger, butikker og service. Vil arbejde for, at Odder bys rolle som dynamisk handelsby udbygges bl.a. ved at give mulighed for at etablere én udvalgsvarebutik på op til 3000 m². Vil arbejde for at binde stationsområdet i Odder by bedre sammen med midtbyen. Vil fortsætte dialogen med bygnings og butiksejere om facadeudformning og skiltning. Vil stille høje krav til indpasning af nybyggeri i centerområderne i Odder og Hov byer og sikre, at butikker og andre publikumsorienterede virksomheder og funktioner placeres i stueplan. Vil anvende beplantning, blå og grønne elementer til at styrke den visuelle identitet og helhed i centerområderne i Odder og Hov byer. Redegørelse Odder Kommune har sin styrke i et godt handelsliv med varierede tilbud og kvalitet i bylivet. Man behøver ikke tage til Århus, Horsens eller Skanderborg for at handle. Byrådet vil fortsat arbejde for at udbygge de gode rammer og udviklingsmuligheder for kommunens detailhandel. Det er Byrådets ønske, at Odder by skal styrkes som handelsby for at modvirke, at daglig- og udvalgsvarehandelen flyttes til nabobyerne Horsens, Skanderborg og Århus. Derfor skal kommunen også være på forkant med udviklingen og kunne tilbyde lokaliseringsmuligheder for én ny udvalgsvarebutik på maks m² i Odder by. Renoveringen af Polititorvet forventes færdiggjort sommeren I forlængelse heraf vil Byrådet arbejde videre med midtbyplanens realisering til fordel for handel og byliv. Derudover vil Byrådet arbejde for at synliggøre midtbyen ved at etablere en sammenhæng mellem stationsområdet og midtbyen. Det er også Byrådets ønske, at kommunens borgere skal kunne foretage daglige indkøb så tæt på boligen som muligt. Således er der i forbindelse med boligudbygningen i den vestlige del af Odder by givet mulighed for at etablere mindre, lokale detailhandelsforretninger. For at give cyklister og fodgængere bedre muligheder for at komme til og fra bycentrene og butikker til lokal forsyning vil de lokale stier løbende blive udbygget. I de afgrænsede byer i landzone og sommerhusområder vil der fortsat være mulighed for at etablere enkeltstående butikker til lokal forsyning. Det kan være gårdbutikker og specialbutikker, der kan være med til at sikre liv og udvikling på landet. De fem lokalcentre Byrådet arbejder for at støtte detailhandlen i de fem lokalcentre ved fortsat at sikre, at der er udlagt arealer til nye boligområder. Landdistriktsudvikling Vil fastholde og fremme levende landdistrikter. Vil arbejde for at skabe klare og harmoniske overgange mellem byerne og det åbne land. Vil arbejde for at værne om smukke bymiljøer ved at indpasse nyt byggeri under hensyntagen til byernes proportioner og karakter så landsbyers samlede helhed bevares. Vil arbejde for at styrke oplevelsen af visuelt sammenhængende vejforløb gennem de mindre byer. 16 / 27

17 Vil understøtte mulighederne for at bo i kommunens mindre byer og landdistrikter ved at sikre bomuligheder og plads til lokalt forankrede mindre erhverv i de fem lokalcentre. Vil sikre at byggeri og anlæg i landzone som udgangspunkt etableres i tilknytning til eksisterende byer, medmindre der er tale om byggeri og anlæg til jordbrug. Redegørelse Et væsentligt karaktertræk ved Odder Kommune er landområderne med de mange små landsbyer beliggende tæt i landskabet. Ud af de omtrent indbyggere, der er i kommunen, bor ca på landet og i de mindre byer Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby, Falling, Fensten, Nølev, Neder Randlev, Over Randlev, Oldrup og Torrild. De nævnte 11 byer ligger i landzone og er afgrænset. Dermed har Byrådet tilkendegivet, om og hvor meget de evt. kan vokse. Inden for afgrænsningerne af Bovlstrup, Falling, Neder Randlev og Torrild er nogle områder endvidere rammebelagt. I 2010 blev den Lokale AktionsGruppe LAG Odder dannet. LAG Odder har til formål, at forbedre levevilkår og skabe arbejdspladser på landet med udgangspunkt i de nationale landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammer. Det kan ske ved, at gruppen indstiller projekter til tilskud, iværksætter projekter eller andre aktiviteter med henblik på at skabe udvikling i lokalområdet. Et byrådsmedlem repræsenterer Byrådet i gruppen. Landområderne herunder landsbyerne repræsenterer landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier, der er med til at gøre kommunen til et attraktivt sted at bo. Derfor er det vigtigt, at bosætningen på landet sker i respekt for stedets kulturmiljøer samt de landskabelige og naturmæssige værdier. Det indebærer, at nye boliger så vidt muligt skal opføres inden for de planlagte områder eller afgrænsede byer i landzone. Derved sikres en klar overgang mellem land og by opretholdt. Desuden er det vigtigt, at nye huse, til- eller ombygninger sker med en placering og udformning, som passer ind i det eksisterende miljø og dermed understøtter landsbyernes oprindelige struktur. I forhold til udbygningsmulighederne på landet skal det bemærkes, at det over hele landet generelt ikke længere er muligt at planlægge for jordbrugsparceller. Muligheden bortfaldt ved ikrafttræden af Fødevareministeriets cirkulære nr af 19. april 2010 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser i kommune og lokalplanlægningen. Trafik Vil arbejde for, at den trafikale infrastruktur sikrer hurtige og effektive forbindelser både internt og eksternt i forhold til Odder Kommune. Vil arbejde for, at nye vejforløb placeres og udformes, så de understreger landskabet og bidrager til nye grønne miljøer. Vil arbejde for, at øge trafiksikkerheden på eksisterende veje og stier, samt tænke trafiksikkerhed ind ved planlægning af nyanlæg. Vil arbejde for at styrke den kollektive trafik ved at fortsætte arbejdet med realisering af letbanen til aflastning af Århusvej. Vil arbejde for at bedre tilgængeligheden til den kollektive trafik for gangbesværede, folk med barnevogn m.fl. Redegørelse Infrastrukturen har stor betydning for udviklingen i kommunen. Det gælder virksomhedernes konkurrenceevne, befolkningens adgang til arbejdspladserne og den offentlige og private service. Det er derfor vigtigt, at der skabes og fastholdes gode og effektive vej-, tog-, bus- og færgeforbindelser. Veje Det er vigtigt, at det samlede vejnet understøtter by og erhvervsudviklingen. Det sker ved at skabe gode vejforbindelser såvel internt i kommunen som til de omkringliggende byer, hvor en stor del af kommunens borgere arbejder. 17 / 27

18 Tilsvarende er det vigtigt ikke mindst af hensyn til erhvervslivet, at det er relativt let at komme til motorvejsnettet. Der skal derfor arbejdes på at skaffe bedre forbindelser til E45, trafikken på Kongshusvej (gennem Alléen) skal aflastes og adgangen til og fra de nye byudviklingsområder i Odder Vest skal forbedres. Endvidere vil Byrådet aktivt arbejde for at påvirke de statslige infrastrukturinvesteringer, således at adgangen til omverdenen forbedres ikke mindst gennem etablering af en forbindelse over Kattegat. Endelig skal der arbejdes med at forbedre trafikafviklingen i Odder midtby. Trafiksikkerhed Trafiksikkerheden skal forbedres på de eksisterende veje og stier. Det skal være sikkert at færdes i trafikken for alle ikke mindst børnene. Byrådet har derfor udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for at nedbringe antallet af uheld samt øge trygheden for alle de bløde trafikanter (cyklister, gående m.fl.). I trafiksikkerhedsplanen har Byrådet fokus på flere indsatsområder, men i første omgang er fokus rettet mod initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden på alle kommunens skoleveje. Initiativerne vil omfatte fysiske forbedringer på vejene, kampagner, færdselsundervisning og kontrol, herunder hastighedskontrol. Kollektiv trafik Hyppige og hurtige forbindelser med den kollektive trafik til de større byer har stor betydning for bosætningen for en kommune som Odder. Det er således vigtigt, at kommunens borgere kan gøre brug af de kollektive trafiktilbud af hensyn til dels arbejdskraftens mobilitet, dels borgernes behov for at komme til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Der skal derfor arbejdes for gode og direkte kollektive trafikforbindelser både regionalt og lokalt. Der skal arbejdes for at sikre en koordinering af ruter og køreplaner for Aarhus nærbane, regionale busruter, lokale busruter, bybus og færger. et er at gøre den kollektive trafik til et godt alternativ til privatbilismen og derved få flere til at benytte den, så trafikbelastningen på vejene mindskes og de heraf afledte miljøeffekter CO 2 -udledningen. Den kollektive trafik i Odder Kommune omfatter: Regionale busruter mellem Odder og Århus Horsens Skanderborg. 7 lokalruter der betjener folkeskolerne. 3 bybusruter, der kører på alle hverdage i Odder by. En teletaxa-ordning mellem Gylling og Odder. Odder Kommune vil sammen med Midttrafik søge at skabe god sammenhæng mellem de lokale kollektive trafikforbindelser og de regionale ruter, så behovet for forbindelser såvel internt i kommunen som ud af kommunen tilgodeses. Der skal i den forbindelse tages højde for, at kommunens tyndt befolkede områder og små byer er rimeligt dækket. Ændringer i ruter og kørselsomfang besluttes løbende i forbindelse med køreplanlægningen. I 2012 er Grenå og Odderbanen blevet koblet sammen og banen er samtidig omdøbt til Aarhus nærbane. I 2016 forventes Aarhus nærbane fuldt udbygget til 1. etape af letbane for Aarhusområdet. Letbanen vil give borgerne i Odder direkte forbindelse dels til Aarhus centrum, dels til store arbejdspladser og undervisningsinstitutioner. F.eks. Aarhus Universitetshospital i Skejby og erhvervsområderne i Lisbjerg. Letbanen vil få endestation i Odder midtby og dermed tæt på boliger og erhverv, samt med direkte adgang til diverse busser. Det er et mål for Byrådet at få flyttet så meget trafik som muligt fra Århusvej over på letbanen. En forudsætning herfor er, at der er let og direkte adgang fra boliger og erhverv til letbanen, samt at der er gode p forhold for cykler og biler. Det gælder både i centrum af Odder by og fra de øvrige standsningssteder for letbanen ud af Odder by: Parkvej, Rude Havvej og Assedrup. På sigt skal letbanen udbygges til omegnskommunerne. Miljøkonflikter 18 / 27

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Mål for udvikling. Befolkning og service. Befolkningsudvikling. Mål

Mål for udvikling. Befolkning og service. Befolkningsudvikling. Mål for udvikling Her finder du Byrådets mål for udviklingen af Odder Kommune de næste 12 år. Det gælder Byrådets mål for befolkningsudviklingen, kommunal service (skoler, børnehaver, ældre m.v.), planlægning

Læs mere

Det åbne land. Mål. Redegørelse. Interesserne i det åbne land. Flersidig og bæredygtig anvendelse

Det åbne land. Mål. Redegørelse. Interesserne i det åbne land. Flersidig og bæredygtig anvendelse Det åbne land Mål Status og proces Forslag til kommunepla 2009 2021 er under udarbejdelse Byrådet: Vil foretage en hensigtsmæssig afvejning af benyttelse og beskyttelse af det åbne land Vil arbejde for,

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune

Arkitekturstrategi for Odder Kommune Arkitekturstrategi for Odder Kommune DDER OMMUNE -det er da ret OK Arkitekturstrategi for Odder Kommune 1 Detalje fra loft i Centralhotellet Udarbejdet af Teknik & Miljø, Team Plan Juli 2016 - revideret

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune

Arkitekturstrategi for Odder Kommune Arkitekturstrategi for Odder Kommune DDER OMMUNE -det er da ret OK Arkitekturstrategi for Odder Kommune 1 Detalje fra loft i Centralhotellet Indhold Vision 5 Arkitektur 7 Byernes huse og rum 9 Nybyggeri

Læs mere

Borgeren i centrum. Grøn udvikling

Borgeren i centrum. Grøn udvikling Plan og Agenda 21 strategi - September 2011 Borgeren i centrum Erhvervsudvikling Byudvikling Grøn udvikling Her kan du læse mere: Plan og Agenda 21 strategien får du ved at henvende dig i Borgerbutikken

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan - hvorfor?

Kommuneplan - hvorfor? Kommuneplan - hvorfor? Hvorfor skal vi have en kommuneplan? Det skal vi, for at vi som kommune kan styre udviklingen. Planen indeholder kort sagt Byrådets langsigtede planer for kommunens udvikling i de

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Vi vil en kommuneplan - vil du?

Vi vil en kommuneplan - vil du? Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 15. Nørre Nebel 15.01 Nørre Nebel By 15.10 Åbent land Nørre Nebel Bevaringsværdige bygninger Rammer 15.01 Nørre Nebel By Status Nørre Nebel er en områdeby med udviklingspotentialer inden for bosætning,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240 7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR BILLUM

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR BILLUM KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR BILLUM Kommune 1 04. Billum 04.01 Billum By 04.10 Billum, Åbent land Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR LUNDE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR LUNDE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR LUNDE Kommune 1 11. Lunde 11.01 Lunde By 11.02 Kvong 11.03 Lydum 11.10 Åbent land Lunde Bevaringsværdige bygninger Rammer 1/12 Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21. Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17 BOLIGOMRÅDE VED RISHØJGÅRD, HOLBÆK vækst og bæredygtighed plan og strategisk forsyning BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR.

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 09. Horne 09.0 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx

Læs mere

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere