EVALUERING AF AC'S OG FTF'S TRAINEE- INDSATS FOR DIMIT- TENDER

Transkript

1 Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Dokumenttype Evaluering Dato August, 2014 EVALUERING AF AC'S OG FTF'S TRAINEE- INDSATS FOR DIMIT- TENDER

2 EVALUERING AF AC'S OG FTF'S TRAINEE-INDSATS FOR DIMITTENDER Dato August 2014 Udarbejdet af Lars Høeberg, Line Vester, Louis Havn og Christina Bach Harboe Beskrivelse Evaluering af AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender INDHOLD 1. Indledning Om evalueringen Læsevejledning 1 2. Konklusioner og anbefalinger Evalueringens konklusioner Anbefalinger til justering af indsatsen 5 3. Metode og datagrundlag Kvalitativt datagrundlag Kvantitativt datagrundlag 7 4. Om trainee-indsatsen Baggrund Indsatsens rammer Organisering Registrering Nøgletal for trainee-indsatsen Deltagerne i trainee-indsatsen Forløb Afgang til beskæftigelse Virkningsanalyse Styring af trainee-indsatsen Arbejdsdeling blandt aktørerne i indsatsen Samarbejdet mellem indsatsens aktører Gennemførelsen af trainee-indsatsen Fokus i indsatsen Identifikation af virksomheder Etablering af match, opfølgning og afslutning Udbyttet af trainee-forløb 43 BILAG Bilag 1 Oversigt over interviews samt kvantitativt datagrundlag Bilag 2 Tabeller fra spørgeskemaundersøgelse

4 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 1 1. INDLEDNING I denne rapport præsenteres evalueringen af AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender, der er udarbejdet af Rambøll Management Consulting (Rambøll) på opdrag af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). 1.1 Om evalueringen Det overordnede formål med opgaven er at skabe solid viden om, hvordan AC og FTF har udmøntet trainee-indsatsen, og i forlængelse heraf vurdere indsatsens resultater. Endvidere er det en del af evalueringen at vurdere, hvilke elementer af trainee-indsatsen der synes at have skabt væsentlige resultater for dimittenderne med henblik på skabe et fundament for at kunne prioritere indholdet i forhold til den fremtidige trainee-indsats. Evalueringen består for det første af en kortlægning af indholdet i og organiseringen af AC's og FTF's trainee-indsats. Kortlægningen skaber viden om, hvordan indsatsen har været tilrettelagt og udført, ligesom den skal give et klart billede af, hvilke ledige der har været en del af indsatsen. Med andre ord skabes viden om indsatsernes udformning og implementering. For det andet består evalueringen af en analyse og vurdering af resultatopnåelsen af indsatsen hos AC og FTF, herunder viden om, hvorvidt man har realiseret de opstillede resultatmål for indsatsen, samt hvor mange af de ledige, der har deltaget i trainee-forløb, der efterfølgende er kommet i ordinær beskæftigelse. AC og FTF har overordnet valgt at udvikle og implementere to ret forskellige former for traineeindsatser. Denne evaluering behandler derfor hovedsageligt de to indsatser separat, idet der oftest er tale om et begrænset overlap. 1.2 Læsevejledning Rapporten er organiseret i fem hovedkapitler: I kapitel 2 er evalueringens hovedkonklusioner opsummeret. Herudover opstilles der i dette kapitel anbefalinger til den fremtidige trainee-indsats på baggrund af evalueringens resultater. I kapitel 3 beskrives evalueringens metode og datagrundlag. I kapitel 4 beskrives trainee-indsatsen samt baggrunden herfor kort. Herudover redegøres der for de overordnede rammer for organiseringen af trainee-indsatsen hos henholdsvis AC og FTF I kapitel 5 præsenteres nøgletal for trainee-indsatsen, herunder deltagernes karakteristika samt trainee-forløbenes sammensætning. Kapitlet består ligeledes af en afgangsanalyse, hvor deltagernes afgang til beskæftigelse og uddannelse præsenteres på baggrund af en analyse af DREAM-data. I kapitel 6 præsenteres evalueringens resultater vedrørende styringen af trainee-indsatsen. Herunder behandles arbejdsdelingen og samarbejdet mellem indsatsens aktører for henholdsvis AC og FTF. Herudover behandles ligeledes praksis for registrering af trainee-forløb. Endelig fokuseres der i kapitel 7 på indholdet i AC s og FTF s indsats, herunder de centrale dele af processerne for identifikation af virksomheder samt matchning af virksomhed og dimittend. Kapitlet adresserer også udbyttet af trainee-indsatsen både for dimittender, virksomheder og øvrige aktører. I bilag findes oversigt over interviews og kvantitative datakilder samt supplerende tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen.

5 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 2 2. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I dette kapitel præsenteres evalueringens hovedkonklusioner samt anbefalinger til justering af indsatsen og det organisatoriske setup fremadrettet. Helt overordnet vurderer Rambøll, at trainee-indsatsen har været en succes, da de tilgængelige data indikerer, at man har nået målsætningen om forløb hos både AC og FTF. Hertil kommer, at der er en betydelig tilfredshed blandt deltagerne med indsatsen, ligesom deltagernes vurdering af opnået udbytte i høj grad svarer til intentionerne med indsatsen. Resultaterne skal dog ses i lyset af de metodiske forbehold, som fremgår af afsnit 4. Samtidig vurderer Rambøll, at det er muligt at justere indsatsen fremadrettet med henblik på at opnå endnu bedre resultater. AC og FTF har anlagt forskellige tilgange, som grundlæggende afspejler relevante strategiske valg i forhold til organisatorisk kapacitet, målgruppens behov og indsatsens sigte. Det er dog Rambølls vurdering, at tilrettelæggelsen og gennemførelsen kan styrkes, så der sikres et endnu større dimittendfokus (primært AC) og en bedre geografisk dækning, så flere dimittender kan få gavn af indsatsen (primært FTF). Hertil kommer, at der fremadrettet bør sættes fokus på at sikre en bedre og mere ensartet registreringspraksis, ligesom det bør overvejes, hvornår man skal registrere en indsats som et trainee-forløb. 2.1 Evalueringens konklusioner Vi har nedenfor struktureret konklusionerne i forhold til målopfyldelse, organisering, fokus, tilfredshed og beskæftigelse. Målopfyldelse Trainee-indsatsen har været kendetegnet ved betydelige registreringsudfordringer. Det gør det vanskeligt at drage sikre konklusioner med hensyn til antal og sammensætning af forløb. På det foreliggende grundlag vurderer Rambøll dog, at både AC og FTF har nået målsætningen om trainee-forløb. Selv om data indikerer, at AC har nået målsætningen om traineeforløb, vurderer Rambøll dog, at et stærkere dimittendfokus vil kunne resultere i betydeligt flere dimittendforløb for de samme midler. AC s trainee-indsats har primært haft karakter af virksomhedsrettede tilbud. På trods af at der har været afholdt nogle kurser i forretningsforståelse, har man ikke helt realiseret intentionerne om opkvalificering kombineret med virksomhedsrettede forløb. Hos FTF har indsatsen derimod i høj grad bestået af forløb, der kombinerer opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud. Ud over antallet af trainee-forløb hører det med, at indsatsen hos såvel FTF som AC har bidraget til en række andre supplerende resultater. Dette omfatter dimittender, der er kommet direkte i ordinært job, virksomhedsrettede forløb for ikke-dimittender og styrkede samarbejdsrelationer på tværs af aktører på området. FTF opgør selv antallet af direkte ordinære ansættelser til 80. Organisering AC og FTF har valgt forskellige tilgange til og en forskellig organisering af indsatsen. Hvor AC har organiseret sig med et centralt kampagnesekretariat, som omdrejningspunkt for en netværksbaseret organisering, er FTF s organisering langt mere decentral med de faglige organisationer som omdrejningspunkt. Overordnet er det Rambølls vurdering, at tilrettelæggelsen af de to trainee-indsatser i høj grad afspejler organisationernes grundlæggende forudsætninger og forskelligheden i deres fokus. Helt grundlæggende er det Rambølls vurdering, at AC og FTF har tilrettelagt og styret traineeindsatsen på fornuftig vis. For AC s vedkommende har man haft et godt samarbejde med de jobcentre, beskæftigelsesregioner og øvrige aktører, der har forestået størstedelen af den faktiske

6 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 3 indsats. Tilsvarende har der mellem FTF, underorganisationerne og a-kasserne været et velfungerende samarbejde. Både AC og FTF har undervejs i projektperioden stået over for udfordringer med hensyn til implementering og styring af indsatsen. Herunder har FTF haft vanskeligt ved at brede indsatsen ud til hele landet, idet implementeringen har været afhængig af, at de faglige organisationer lokalt bakker op om indsatsen og har den nødvendige kapacitet. AC har ligeledes været afhængig af lokal opbakning fra jobcentrene, men her vurderer Rambøll, at der har været relativt mindre forskel på kapaciteten, ligesom beskæftigelsesregionerne har bidraget til at sikre opbakning. Det er dog særligt de jobcentre med mange ledige akademikere, der har deltaget, hvorfor der også her er en betydelig geografisk variation. For FTF s vedkommende har samarbejdet med jobcentrene været begrænset til, at jobcentrene skulle forestå registrering af forløb og sikre lovmæssigheden. Det er Rambølls vurdering, at jobcentrene med fordel kunne inddrages yderligere, så der sikres en større sammenhæng med normalindsatsen. Jobcentrenes begrænsede rolle har endvidere været medvirkende til visse af de registreringsproblemer, man har oplevet, om end manglende brug af jobplansskabeloner og utilstrækkelig information også spiller ind. Rambøll vurderer derfor, at en øget kommunikation med jobcentrene fremadrettet vil kunne bidrage til at opnå et mere gnidningsfrit samspil, uanset den rolle som jobcentrene måtte få. AC har selv fremhævet samarbejdet med forskellige aktører som en styrke ved tilgangen, men det kan konstateres, at a-kasserne har fyldt forholdsvis lidt i AC's trainee-indsats sammenlignet med FTF's. Dette skyldes til dels a-kasserne selv, men det kan overvejes, om a-kasserne med fordel kan tiltænkes en større rolle i AC's trainee-indsats, end det har været tilfældet. Beskæftigelsesregionerne har haft til opgave at understøtte trainee-indsatsen, hvor Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har haft en koordinerende rolle i forhold til de andre beskæftigelsesregioner. Evalueringen viser, at understøttelsen grundlæggende har fungeret godt, selvom der også har været udfordringer undervejs. I forhold til AC s indsats har beskæftigelsesregionerne været centrale i forhold til at sikre samarbejdet med jobcentrene. I forhold til FTF s indsats har beskæftigelsesregionerne særligt haft en informationsopgave i forhold til jobcentrene. Jobcentrene har generelt efterspurgt mere information om FTF s indsat og vi vurderer, at beskæftigelsesregionernes indsats kunne have været styrket af en mere aktiv rolle fra FTF s side. Fokus Hos AC er trainee-indsatsen blevet koblet på den daværende Akademikerkampagne, hvor fokus er på at skabe nye jobåbninger i SMV ere og dermed udvide arbejdsmarkedet for akademikere. Dette synes velbegrundet, men det er samtidig Rambølls vurdering, at det stærke fokus på virksomhedernes behov har været med til at flytte fokus fra dimittender til ledige akademikere generelt, da virksomhederne ofte efterspørger ansatte med erfaring. På den baggrund har traineeforløb langtfra været de eneste udfald af indsatsen hos AC. Derudover har også ordinær ansættelse, videnpilotordningen og jobrotation været et resultat af matchningen. Særligt har videnpilotordningen fyldt en del, da AC undervejs i projektperioden har aftalt med Styrelsen for Forskning og Innovation, at kampagnesekretariatet ville hjælpe med at markedsføre ordningen. Endelig er det Rambølls vurdering, at fokusset på virksomhedernes behov medfører en risiko for, at indsatsen i nogen grad gavner de stærkeste ledige frem for dem med størst behov. Som nævnt indikerer data, at AC har nået målsætningen om antal trainee-forløb for dimittender, men Rambøll vurderer, at man med et klarere fokus kunne have opnået endnu bedre resultater for målgruppen. FTF s indsats har haft et klart professionsfokus, hvor målsætningen har været at forbedre dimittendernes muligheder for at komme ind på de eksisterende arbejdsmarkeder for de forskellige FTF-grupper. Antagelsen har været, at de relevante stillinger findes, og at det dermed handler om at give dimittenderne bedre muligheder for at komme i betragtning til disse stillinger. På den

7 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 4 baggrund vurderer Rambøll, at kombinationen af opkvalificering og virksomhedsrettede indsatser, der kendetegner FTF s indsats, er fordelagtig, hvis man etablerer opkvalificeringsforløb, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, og samtidig får dette koblet med indholdet i de virksomhedsrettede forløb. Det er Rambølls vurdering, at FTF i trainee-indsatsen har haft succes med denne kombination. Hos FTF er kontakten til virksomhederne primært blevet foretaget af de faglige organisationer. Det har i høj grad været op til den enkelte lokale afdeling, hvordan man tilrettelægger indsatsen. Rambøll vurderer på den baggrund, at det opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne fremadrettet med fordel kan systematiseres således, at der opnås en højere effektivitet i virksomhedskontakten. Tilfredshed Dimittenderne, der har deltaget i trainee-forløb hos såvel AC som FTF, har i vid udstrækning været tilfredse med indsatsen og peger bl.a. på styrket erhvervserfaring, styrkede personlige kompetencer og indsigt i virksomhederne som relevant udbytte. Samtidig er der en positiv vurdering af trainee-forløbets betydning for ansættelse eller mulighederne for ansættelse. Det er i den forbindelse relevant at notere, at hovedparten af deltagerne, der ikke er kommet i job i forlængelse af indsatsen, peger på, at trainee-forløbet har medført, at de har ændret jobsøgningsstrategi efterfølgende. Det omfatter særligt, at man har præsenteret sig anderledes i CV og jobansøgninger, hvilket kan være udtryk for øgede erfaringer eller kompetencer. For AC er der samtidig mellem en fjerde- og en tredjedel, der har udvidet virksomheds- og branchefokus. Dette er i overensstemmelse med målsætningen for AC s indsats. Rambøll vurderer, at de positive resultater bl.a. er udtryk for, at indsatsen har været målrettet de behov, som dimittenderne har oplevet, ligesom matchet mellem dimittender og virksomheder som oftest har været godt. Tilfredsheden er til gengæld lav med hensyn til opfølgningen på trainee-forløb. Henholdsvis 37 og 46 pct. af dimittenderne hos AC og FTF svarer i dimittendsurveyen, at der har været for lidt eller alt for lidt opfølgning på indsatsen. Der er ikke eksplicit blevet stillet krav om opfølgning på indsatsen som del af rammerne for trainee-indsatsen, men Rambøll anbefaler, at det overvejes, hvordan man kan sikre dette fremadrettet og herunder sikre en overlevering, i de tilfælde hvor trainee-forløbene ikke munder ud i en ansættelse. Øget opfølgning er samtidig en forudsætning, hvis de involverede aktører i højere grad skal have mulighed for at lære af og om nødvendigt justere indsatsen undervejs. Beskæftigelse Afgangen til beskæftigelse ligner i ret høj grad hinanden for henholdsvis AC- og FTF-deltagerne. Deltagerne fra FTF kunne se ud til samlet set at opnå lidt lavere beskæftigelsesomfang, men det er vigtigt at understrege, at dette formentlig skyldes områdespecifikke forskelle i de to gruppers beskæftigelsessituation og dermed ikke nødvendigvis indsatsen som sådan. Et år efter indtrædelse i trainee-indsatsen er ca. 6 ud 10 AC-deltagere således i beskæftigelse, mens dette gælder for ca. 5 ud af 10 FTF-deltagere. Registerdata viser også, at såvel AC- som FTF-deltagerne i høj grad ser ud til at fastholde beskæftigelsen, om end AC s fastholdelsesgrad er lidt højere end FTF s. Trainee-indsatsens bidrag Samlet set vurderer Rambøll, at trainee-indsatsen er en relevant indsats i forhold til at styrke dimittenders muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Sammenlignes indsatsen med normalindsatsen, er der særligt tre områder, hvor der er forskel. For det første har man med trainee-indsatsen fået en intensivering af virksomhedskontakten (særligt AC) og virksomhedsrettede forløb (både AC og FTF). AC s trainee-indsats har indebåret en omfattende opsøgende kontakt rettet mod SMV ere, hvor fokus har været på at oplyse

8 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 5 om og bane vej for ansættelse af akademikere. Hos både AC og FTF har indsatsen indebåret en målrettet satsning på virksomhedsrettede forløb, som blandt andet har givet de deltagende dimittender konkrete erhvervserfaringer. For det andet er der på indholdssiden forskelle i forhold til muligheden for anvendelse af 8 ugers praktik samt for særligt FTF s vedkommende en målrettet opkvalificering, der har været koblet med de virksomhedsrettede forløb. Det er dog interessant, at muligheden for en længere virksomhedspraktik kun fremhæves af ca. hver femte dimittend hos både AC og FTF som en bevæggrund for at deltage i trainee-indsatsen. Endelig for det tredje er indsatsen kendetegnet ved, at man har anlagt et endnu stærkere fokus på matchet mellem ledige og virksomheder i de virksomhedsrettede forløb, end det ofte ses på jobcentrene. Hos AC kommer dette til udtryk i et stærkt fokus på at matche jobåbninger i SMV ere med ledige akademikere, som kan bidrage til vækst og udvikling i virksomheder, der ikke traditionelt har ansat højtuddannede. Hos FTF er matchet sket med udgangspunkt i et professionsfokus, hvor dimittenderne har gennemført forløb i virksomheder, der vil være umiddelbart relevante som ansættelsessted (FTF). På den baggrund vurderer Rambøll, at trainee-indsatsen er mere målrettet end normalindsatsen. 2.2 Anbefalinger til justering af indsatsen På baggrund af trainee-indsatsen er det muligt at pege på en række områder, hvor Rambøll vurderer, at man med fordel kan justere trainee-indsatsen med henblik på at opnå bedre resultater fremadrettet. For FTF s vedkommende vurderer Rambøll, at der særligt er tre områder, hvor man kan styrke indsatsen. Alle tre områder er relateret til behovet for øget styring og koordination af indsatsen: Det bør overvejes, hvordan man med forbehold for den geografiske fordeling af dimittenderne kan sikre en mere jævn geografisk spredning, så dimittender over hele landet i de forskellige a-kasser og forbund under FTF i højere grad får gavn af forløbene. En mulighed kan være, at FTF indgår mere forpligtigende aftaler med medlemsorganisationerne og a-kasserne med henblik på at sikre denne spredning. Det bør endvidere overvejes, hvordan man kan sikre en mere systematisk tilgang til virksomhederne, som inddrager organisationernes virksomhedskendskab. Alle forbund behøver ikke nødvendigvis anvende samme tilgang eller fokusere på de samme typer af indsatser, men Rambøll vurderer, at det vil styrke virksomhedskontakten og gøre den mere målrettet, hvis den baseres på en klarere strategi for kontakt og dialog med virksomhederne. Endelig bør det overvejes, om samarbejdet med jobcentrene kan styrkes. Dels vurderer vi, at der er behov for en tydeligere kommunikation fra aktørerne i FTF s indsats til jobcentrene om indsatsen, og dels vurderer vi, at det vil styrke sammenhængen til den almindelige beskæftigelsesindsats, hvis der sker en større grad af koordination med jobcentrene, herunder også en mere systematisk opfølgning og overlevering, i de tilfælde hvor trainee-forløbet ikke munder ud i en ordinær ansættelse. For AC s vedkommende vurderer vi, at indsatsen især kan styrkes på tre områder: Det bør overvejes at sikre et større og mere præcist fokus på dimittender i indsatsen, herunder at trainee-indsatsen får en selvstændig profil, så dimittend-budskabet ikke drukner i den overordnede Akademikerkampagne.

9 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 6 Fremadrettet vil man hos AC med fordel kunne arbejde med at styrke kompetencerne til succesfuld matchning såvel som at sikre en fleksibel, men grundig opfølgning på de jobåbninger, som ikke umiddelbart kan besættes. Herunder anbefales, at man i højere grad deler åbninger om virksomhedsrettede forløb, såfremt man ikke selv har mulighed for at besætte forløbet med en dimittend. Da der er tale om, at virksomhedsbesøg varetages af jobcentre og øvrige aktører på frivillig basis, vil et styrket dimittendfokus og en mere ensartet tilgang til match formentlig forudsætte, at AC i sin kommunikation om trainee-indsatsen har et mere entydigt fokus på dimittender. Det bør overvejes i højere grad at målrettet trainee-indsatsen mod de dimittender, som har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og som dermed er i risiko for langtidsledighed. Det er Rambølls vurdering, at AC s fokus på virksomhedernes behov kan have medført, at ressourcer er blevet brugt på de stærkeste dimittender, der ville have fundet arbejde på egen hånd. På den baggrund foreslås det, at indsatsen målrettes dimittender med risiko for længere ledighed eller evt. forbeholdes dimittender, der har haft en ledighedslængde på minimum tre måneder. I forhold til rammerne for trainee-indsatsen foreslår Rambøll følgende justeringer: Der bør sikres en mere entydig registrering af trainee-forløb, hvor registrering kun foretages et sted. Rambøll vurderer, at registreringen mest hensigtsmæssigt placeres hos jobcentrene, som tilfældet har været hidtil. Såfremt man skal kunne bruge registreringerne i analysesammenhæng er det afgørende, at der registreres på cpr-niveau, og at der for hver deltager anføres nøjagtige start- og slutdatoer. Hertil kommer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der også registreres indsatstyper (eks. 4 eller 8 ugers praktik, løntilskud, opkvalificeringsforløb m.m.), da man ellers ikke vil kunne identificere eks. 8 ugers praktik eller opkvalificeringsforløb med stor sikkerhed. I forhold til mål for indsatsen kan det overvejes, om man fremover skal kunne registrere forløb som trainee-forløb, hvis der er tale om selvhenvendere. Problematikken om selvhenvendere opstår, når trainee-indsatsen udelukkende består af det virksomhedsrettede forløb, som selvhenvenderen selv har etableret. I de tilfælde er forløbene ikke primært et resultat af trainee-indsatsen, men derimod en følge af dimittendens egen indsats. Når dimittenden har deltaget i et opkvalificerende kursus og efterfølgende selv etablerer et virksomhedsrettet forløb, vurderes forløbet i højere grad at være resultat af trainee-indsatsen. Det kan overvejes at opstille et separat mål for ordinære ansættelser af dimittender, som supplerer måltallet for antal trainee-forløb. Ordinære ansættelser kan ligeledes være direkte afledt af den virksomhedskontakt, der udføres som led i trainee-indsatsen. Et sådant mål vil overvejende være relevant i det omfang, at indsatserne fokuserer på opsøgende kontakt rettet mod private virksomheder, som det har været tilfældet i AC s trainee-indsats. Hos både AC og FTF efterspørges det, at ordinær ansættelse registreres som resultat af indsatsen.

10 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 7 3. METODE OG DATAGRUNDLAG Evalueringsdesignet kombinerer kvalitative analyser med deskriptive statistiske analyser af survey- og registerdata samt en regressionsbaseret virkningsanalyse, der kobler survey og registerdata. De kvalitative og kvantitative datakilder bidrager hver især til evalueringens samlede konklusioner og er med til at sikre nuancer og dybde i evalueringens resultater og konklusioner. Det skal dog påpeges, at der i forbindelse med indsatsens gennemførelse har været visse registreringsproblemer, herunder et vist omfang af manglende angivelser af start- og slutdatoer på traineeforløb, manglende registreringer af forløb, forløb for ikke-dimittender, der er registreret som trainee-forløb m.m. Disse udfordringer er beskrevet yderligere i kapitel 6. Det betyder, at datagrundlaget for såvel registeranalyser som survey indeholder visse svagheder, hvilket svækker sikkerheden af visse konklusioner. 3.1 Kvalitativt datagrundlag Evalueringens kvalitative datamateriale stammer fra følgende kilder: Desk research samt indledende eksplorative interviews om trainee-indsatsen med FTF, AC og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Interviews med 5 repræsentanter for de fire beskæftigelsesregioner Interviews med 11 repræsentanter for AC og øvrige centrale aktører i AC's trainee-indsats Interviews med 15 repræsentanter for FTF og FTF's medlemsorganisationer Interviews med 11 jobcentre Interviews med 19 virksomheder Fokusgruppeinterviews med 17 dimittender. Evalueringen inddrager dermed de væsentligste aktører i forhold til AC's og FTF's trainee-indsats. Evalueringen bygger således på data fra 1) de aktører, der har været ansvarlige for og været med til at udvikle trainee-indsatsen, 2) de aktører, der har udført og stået for trainee-indsatsen i praksis, og 3) de virksomheder og dimittender, der har valgt at deltage i trainee-indsatsen. I bilag 1 findes en detaljeret oversigt over, hvilke organisationer, jobcentre m.fl. der er interviewet som en del af evalueringen. 3.2 Kvantitativt datagrundlag Det kvantitative datagrundlag for evalueringen stammer fra følgende fire datakilder: 1. Registerdata fra Beskæftigelsesministeriets centrale forløbsdatabase DREAM, der indeholder ugevise oplysninger om beskæftigelsesstatus, som er knyttet til hver deltager vha. cprnummer 2. Spørgeskemaundersøgelse udsendt til deltagere i indsatsen og besvaret af 447 deltagere 3. Registreringer af FTF-deltagernes trainee-forløb udført af de respektive fagforbund under FTF 4. Registreringer af AC-deltagernes trainee-forløb udført af de respektive jobcentre. Datakilderne og de udfordringer, der er forbundet hermed, er beskrevet i de følgende afsnit. Registerdata De anvendte registerdata er præget af visse usikkerheder. For det første er det for et mindre antal af FTF-deltagerne i trainee-indsatsen ikke registreret, hvornår de påbegyndte, og/eller hvornår de afsluttede indsatsen. Det betyder, at disse deltagere desværre ikke kan indgå i den kvantitative del af evalueringen, da det ikke er muligt for Rambøll at opgøre, eksempelvis hvilke forløb disse personer har deltaget i under deres trainee-indsats, eller i hvilket omfang de har

11 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 8 været i beskæftigelse efter de gennemførte trainee-indsatsen. Ud af de trainee-deltagere, som Rambøll har modtaget registerdata på, har vi således været nødsaget til at ekskludere 82 deltagere fra FTF. Et andet vigtigt forhold vedrørende de anvendte registerdata er, at Rambøll via data om dagpenge-status 1 for deltagerne har afdækket, at en mindre del af deltagerne i trainee-indsatsen ikke var dimittender, da de indtrådte i indsatsen. Dette gjaldt for 137 AC-deltagere og 15 FTFdeltagere. I samråd med STAR er det blevet besluttet at udelade disse personer fra de kvantitative opgørelser 2. Formålet er at sikre, at kun personer i indsatsens egentlige målgruppe indgår i de evalueringens opgørelser. Når disse deltagere såvel som de 82 FTF-deltagere nævnt ovenfor fratrækkes deltagergruppen, ender den samlede analysegruppe på personer, heraf ACdeltagere og 857 FTF-deltagere. Et tredje forhold er, at der i forbindelse med FTF s registreringer først efterfølgende er koblet cprnumre på den enkelte deltager. Det vil blive beskrevet nærmere nedenfor. Der er for AC s vedkommende foretaget parallelle registreringer i Defgo.net af de gennemførte virksomhedsbesøg og udbyttet heraf. Der er indberettet resultater fra i alt virksomhedsbesøg i Defgo.net, hvilket ifølge AC svarer til ca. 44 pct. af de bookede virksomhedsbesøg. Resultaterne af disse virksomhedsbesøg fordeler sig ifølge AC på 966 match 3, virksomheder, der udviser interesse 4 samt 1129 virksomheder, der ikke er interesserede i at ansætte akademikere 5. AC anvender disse tal i sin interne evaluering af indsatsen og kommer på baggrund af en ekstrapolering af tallene frem til nogle lidt andre resultater end i nærværende evaluering. Det er imidlertid Rambølls vurdering, at registreringerne i Defco.net er forbundet med betydelige usikkerheder, hvilket begrænser deres anvendelse og gør, at man ikke umiddelbart kan ekstrapolere fra registreringerne i Defgo.net. De primære usikkerheder vedrører: Usikkerhed om repræsentativiteten af de 44 pct. af virksomhedsbesøgene, der er registreret i Defgo.net Det er på baggrund af interviews med besøgskonsulenter såvel som Defgo.netregistreringerne klart, at det er forekommet, at bookede virksomhedsbesøg ikke er blevet gennemført. Det kan eksempelvis skyldes, at virksomheden reelt ikke var interesseret i besøg. Der er i et uvist omfang forekommet fejlbookinger, eksempelvis hvor de kontaktede virksomheder ikke har været SMV ere. Der skelnes i Defgo.net ikke mellem dimittender og ikke-dimittender. Spørgeskemadata Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført via et web-baseret spørgeskema, som blev udsendt til alle de deltagere, som var dimittender, da de indtrådte i indsatsen (jf. ovenfor), og hvor det var muligt at fremskaffe en gyldig mailadresse. 447 besvarede skemaet, hvilket svarer til en samlet nettosvarprocent på 30,0 pct. Svarprocenten var 28,5 pct. for AC-deltagere og 34,4 pct. 1 Der er tale om registerdata fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som viser, i hvilken periode hver person har været registreret som modtager af dagpenge på dimittendsats. 2 For cirka 38 pct. af deltagerne var det ikke muligt at indhente valide data om deres dagpengestatus, og det har således ikke været muligt for Rambøll entydigt at afklare, hvor mange af disse som faktisk var dimittender, da de indtrådte i indsatsen. Disse deltagere er inkluderet i de kvantitative opgørelser, da Rambøll vurderer, at det vil være for metodisk restriktivt og samtidig udgøre en urimeligt stor forringelse af evaluerings datagrundlag at ekskludere alle disse deltagere, når de anvendte data om dagpengestatus viser, at langt de fleste af deltagerne (henholdsvis 89,4 pct. for AC og 96,5 pct. for FTF) faktisk var dimittender, da de indtrådte i indsatsen. 3 Match defineres i AC s evaluering som ansættelser, virksomhedspraktikker, igangværende matchningsprocesser, processer igangsat om studiesamarbejder med universiteterne og processer igangsat om andre erhvervsstøtteordninger. Det bør bemærkes, at definitionen af match har en betydelig bredde, herunder igangværende matchningsprocesser. 4 Både de virksomheder, der har indgået en konkret aftale om, at virksomhedskonsulenten følger op, og de virksomheder, der selv vender tilbage. 5 Inkluderer de virksomheder, der mistede interessen efter første møde.

12 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 9 for FTF-deltagere. Dette er en hæderlig svarprocent for en spørgeskemaundersøgelse, som udelukkende er web-baseret. Det bør bemærkes, at nogle af deltagerne i trainee-indsatsen afsluttede deres forløb tilbage i 2012 og 2013, og for disse personer er der således gået et stykke tid, fra de afsluttede deres forløb, til de modtog og besvarede spørgeskemaundersøgelsen. Dette kan i nogen grad have gjort det svært for dem at svare præcist på visse af spørgsmålene, når deres forløb ligger så langt tilbage i tiden. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der kan være systematiske skævheder i, hvilke af deltagerne som har besvaret spørgeskemaet. For at undersøge dette er der udført en bortfaldsanalyse, hvor Rambøll på en række centrale baggrundskarakteristika har sammenlignet gruppen af trainee-deltagere, som har besvaret spørgeskemaet, med gruppen, som ikke har besvaret det. Denne bortfaldsanalyse viser, at der er en statistisk signifikant overrepræsentation af kvinder blandt de deltagere, som har besvaret spørgeskemaet, sammenlignet med den gruppe, som ikke har. Desuden er der en statistisk signifikant skævhed i gruppen, der har besvaret spørgeskemaet, mht. hvilken region deltagerne var bosat i, da de indtrådte i indsatsen 6. Derimod viser analysen, at gruppen, der har besvaret spørgeskemaet, og gruppen, der ikke har, er statistisk ens, hvad angår ledighedsanciennitet i året op til, at deltagerne indtrådte i indsatsen; alder ved indtrædelse i indsatsen; om de hører under AC eller FTF; hvilket år de indtrådte i indsatsen; samt hvilken beskæftigelsesgrad de opnåede i de første 52 uger efter, at de indtrådte i indsatsen. Ud fra denne bortfaldsanalyse vurderer Rambøll, at gruppen, der har besvaret spørgeskemaet, og gruppen, der ikke har, ligner hinanden i tilstrækkelig grad til, at spørgeskemaundersøgelsen kan tolkes som et udtryk for hele gruppen af trainee-deltagere, om end man bør have in mente, at der er en vis skævhed mht. køn og region. 6 I gruppen som besvarede spørgeskemaet er der en underrepræsentation af deltagere fra Midtjylland og en overrepræsentation af personer bosat i Syddanmark.

13 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender OM TRAINEE-INDSATSEN 4.1 Baggrund I 2012 fik såvel FTF som AC tildelt 10 mio. kr. på finansloven til at gennemføre en trainee-indsats i 2012 og 2013 med henblik på at styrke deres målgruppers erhvervsrettede kompetencer gennem opkvalificering samt at styrke deres kontakt til arbejdsmarkedet via fagrelevante, virksomhedsrettede forløb. Formålet var at bidrage til at nedbringe dimittendarbejdsløsheden, som aktuelt er en del af dagsordenen om arbejdsløshed blandt unge og højtuddannede samt at fokusere på manglende match mellem dimittenders kvalifikationer og aftagernes behov. Samtidig med bevillingen til AC og FTF fik beskæftigelsesregionerne en bevilling på 10 mio. kr. til brug for information og koordination i forbindelse med trainee-indsatsen. En dagsorden, som i et større perspektiv blandt andet handler om, hvordan man undgår langtidsledighed samt kompetencetab. Dette bidrager samtidig til at minimere et eventuelt tab på de massive investeringer, der er gjort i de unges uddannelse. Trainee-indsatsen skal ses i forlængelse af en række initiativer herunder ungepakkerne i perioden og akademikerkampagnen der er en reaktion på, at bruttoarbejdsløsheden for unge under 30 år er mere end fordoblet fra godt fuldtidspersoner i juni 2008 til knap i december 2013, hvilket svarer til en stigning fra 4,2 pct. til 12,4 pct. Dermed er unge under 30 år den aldersgruppe, der er ramt relativt hårdest af krisen. Samtidig er der tale om en reaktion på, at unge med en lang videregående uddannelse har haft den største stigning i arbejdsløsheden. I perioden er ledigheden steget med ca. 14 pct.-point for unge med en lang videregående uddannelse. Blandt unge med en mellemlang videregående uddannelse har stigningen i samme periode været på ca. 11 pct.-point. Der står altså meget på spil i forhold til højtuddannede unges entré på arbejdsmarkedet. For at kunne optimere indsatserne for dimittender fremadrettet og for at kunne udnytte de afsatte midler så effektivt som muligt er der derfor behov for at skabe så solid viden som muligt om resultaterne af indsatserne og deres implementering. Det er baggrunden for nærværende evaluering af AC s og FTF's trainee-indsats. 4.2 Indsatsens rammer Målgruppen for trainee-indsatsen er ledige dimittender. I praksis forstået som ledige på dimittendsats. Der gælder ingen begrænsning i forhold til varighed af ledighed eller alder. Et trainee-forløb supplerer jobcenterets ordinære indsats for dimittender. Definitionen af det konkrete indhold af et trainee-forløb varierer hos AC og FTF og fremgår af Figur 1 nedenfor. Figur 1: Definition af trainee-forløb for henholdsvis AC og FTF

14 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 11 Som led i indsatsen er der, som et toårigt forsøg, samtidig givet mulighed for, at dimittender med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser kan komme i virksomhedspraktik i op til otte uger i stedet for de fire uger, som ellers er den maksimale varighed for virksomhedspraktik for forsikrede ledige. Der er fastsat et måltal for indsatsen, som betyder, at AC og FTF hver især skal opnå trainee-forløb for deres respektive målgrupper. For både FTF og AC gælder det, at selvhenvendere tæller med som trainee-forløb. Herved forstås, at der eksempelvis kan registreres et AC-traineeforløb i jobcenteret, når en ledig akademiker selv finder en relevant virksomhedspraktik uden hjælp fra trainee-indsatsen. Herudover bør det nævnes, at man har været bekendt med, at trainee-indsatsen sandsynligvis ville resultere i en del ordinære ansættelser, som ikke tæller med i forhold til målopfyldelsen, men som naturligvis må betragtes som et væsentligt og positivt udbytte af indsatsen. Der er etableret trainee-forløb i perioden 1. april 2012 til og med 31. marts Beskæftigelsesregionerne har haft til opgave at understøtte trainee-indsatsen. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har i den forbindelse haft den koordinerende rolle i forhold til de andre beskæftigelsesregioner. De fire beskæftigelsesregioner, AC og FTF har sammen udgjort en landsdækkende styregruppe for trainee-indsatsen, som ligeledes er koordineret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. I denne styregruppe er overordnede og landsdækkende problemstillinger blevet drøftet og løst. Beskæftigelsesregionerne har primært sørget for koordinationen af opgaverne i forhold til jobcentrene, understøttelse af uddannelsesaktiviteter for jobcentre og andre aktører i matchning af dimittender med virksomheder samt stået for/medvirket i landsdækkende og regionale styregruppe mv. 4.3 Organisering AC og FTF har organiseret indsatsen meget forskellig, hvilket samtidig afspejler forskelligheden i fokus i de to indsatser. AC's organisering Organiseringen hos AC tager udgangspunkt i organiseringen af AC s tidligere akademikerkampagner 7. Trainee-indsatsen er koblet på den allerede eksisterende kampagne, der har fokus på at skabe jobåbninger for akademikere i små og mellemstore virksomheder (SMV). På den baggrund har indsatsen været centreret om en opsøgende phonerkampagne rettet mod SMV ere med det formål at få virksomhedsbesøg i stand. Virksomhedsbesøgene er blevet gennemført af en lang række forskellige aktører med jobcentrene som de primære. Herudover har anden aktør, AC, ACorganisationer, a-kasser, væksthuse m.m. været involveret. Det er et kendetegn ved AC s organisering, at den bringer mange forskellige aktører sammen, herunder flere der ikke har tradition for samarbejde. På den baggrund kan AC s organisering beskrives som netværksbaseret. Trainee-indsatsen har hos AC været forankret i et centralt kampagnesekretariat bestående af en sekretariatsleder og to projektledere. Kampagnesekretariatet har fungeret som knudepunkt og har arbejdet med at sikre koordination, opfølgning og styring af indsatsen. Styregruppen for AC s trainee-indsats har været en videreførelse af styregruppen for den foregående akademikerkampagne, dog med en tilføjelse af repræsentanter for jobcentrene. Således har styregruppen bestået af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, beskæftigelsesregionerne, jobcentre (København, Aarhus, Odense, Aalborg), Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet, Jobrådgivernes Brancheforening, Djøf, IDA, Danske Magistre, Arkitektforbundet, Danske Universiteter, Danske Regioner og KL. 7 AC har med statslige puljemidler gennemført akademikerkampagner i , 2010, 2011 (med fokus på yderområder) samt i , hvoraf sidstnævnte er genstand for nærværende evaluering.

15 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 12 Beskæftigelsesregionerne har været centrale i organiseringen af AC s trainee-indsats, særligt i forhold til inddragelsen af jobcentrene. I hver af de fire beskæftigelsesregioner har der været et kontaktforum bestående af AC, beskæftigelsesregionen, jobcentre, erhvervsservicecentre, universiteter, a-kasser, erhvervsorganisationer etc., hvor der løbende har været dialog og videndeling vedrørende indsatsen. Phonerkampagnen har ligeledes været tilrettelagt regionalt, idet de to telemarketingfirmaer hver har booket virksomhedsbesøg i to beskæftigelsesregioner 8. Indsatsen har derved ligeledes et betydeligt regionalt præg. FTF's organisering FTF har i modsætning til AC ikke haft en eksisterende organisering at tage udgangspunkt i. FTF har derfor i samarbejde med de faglige organisationer og deres a-kasser etableret en organiseringsform, der passer til de enkelte organisationer, deres medlemmer og projektet som helhed. Man har valgt en meget decentral model, hvor FTF er politisk og økonomisk ansvarlig for projektets gennemførelse overfor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Selve varetagelsen af trainee-indsatsen har været udlagt til de faglige organisationer og deres a-kasser. FTF har haft to tovholdere på projektet. Der har deltaget 10 faglige organisationer og tilhørende a-kasser (se boks til højre). Det har været op til de enkelte faglige organisationer og tilhørende a-kasser inden for projektets rammer at etablere og igangsætte de trainee-forløb, der passer bedst til netop deres medlemmer. Det har været de faglige organisationers ansvar at kontakte deres relevante a-kasser med henblik på at etablere og nærmere aftale en opgavefordeling og opgavesnitfalde mellem dem. Projektet har været koordineret gennem en intern styregruppe bestående af de to tovholdere fra FTF og de involverede organisationers samt a-kassers ansvarspersoner. Styregruppen har holdt møde månedligt. På styregruppemøderne er de enkelte organisationers projekter blevet fulgt rimelig tæt, og der er taget spørgsmål og opståede udfordringer op til drøftelse og afklaring. Faglige organisationer og a-kasser PROSA Danmarks Lærerforening BUPL Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd Ergoterapeutforeningen Danske Fysioterapeuter Konstruktørforeningen Finansforbundet Kost- og Ernæringsforbundet MIN A-kasse Lærernes A-kasse BUPL A FTF-A Danske Sundheds-organisationers A- kasse Derudover har der været nedsat en landsdækkende styregruppe bestående af de fire beskæftigelsesregioner og FTF. FTF har allokeret midlerne til de deltagende medlemsorganisationer efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle afhængig af det forventede antal deltagere og en nærmere fastsat pris per deltager. Hver enkelt medlemsorganisation har haft et måltal for, hvor mange trainee-forløb de skulle etablere, så man samlet set ville nå det overordnede måltal på forløb. Medlemsorganisationernes måltal er dog løbende justeret, da nogle medlemsorganisationer har måttet konstatere, at de ikke har kunnet etablere så mange forløb som forventet, mens andre har været i stand til at etablere flere end forventet. Status på måltallene har været drøftet ved alle FTF s interne styregruppemøder. 4.4 Registrering For at kunne belyse hvorvidt måltallet på trainee-forløb i projektperioden for hver af de to hovedorganisationer er opnået, har indsatsen været organiseret således, at trainee-forløbene 8 Valeur har booket virksomhedsbesøg i Beskæftigelsesregion Midtjylland og Beskæftigelsesregion Sjælland & Hovedstaden, mens Markman har booket i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Syddanmark.

16 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 13 skulle registreres med en særlig markering i de kommunale sagsbehandlingssystemer (Opera/Workbase). Både hos AC og FTF har der været betydelige udfordringer med registreringen af trainee-forløb. Disse udfordringer har betydning for sikkerheden i evalueringens konklusioner og gennemgås derfor nedenfor. Registreringer FTF Den oprindelige registreringspraksis for FTF's trainee-indsats var, at jobcentrene på baggrund af godkendte jobplaner og kursusaktiviteter registrerede trainee-forløbene ved at sætte en traineemarkering i det kommunale sagsbehandlingssystem. Imidlertid medførte en stor diskrepans mellem FTF's egne registreringer af trainee-forløb og jobcentrenes, at STAR besluttede udelukkende at basere registreringerne på de faglige organisationers og a-kassers egne opgørelser, idet det blev slået fast, at FTF s registreringer skulle kunne revisorgodkendes. På den baggrund stoppede jobcentrene med at registrere FTF s trainee-forløb fra 1. januar FTF's egen registrering er gennemført i et Excel-ark, indledningsvis ud fra dimittendernes navne, hvorefter der blev koblet cpr-numre til registreringerne. Det er FTF s opfattelse, at registreringerne overgik til de faglige organisationers og a-kassernes registreringer på baggrund af, at jobcentrenes registrering var mangelfuld. Hos Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland er det opfattelsen, at diskrepansen i registreringerne skyldes, at jobcentrene har modtaget meget få jobplanforslag fra FTF-organisationerne. Der er således forskellige forklaringer på registreringsproblemerne, afhængigt af hvilke aktører man spørger. Det er således ikke muligt at identificere én enkelt årsag. Rambøll vurderer, at forskellen mellem jobcentrenes og FTF's registreringer samt de generelle registreringsudfordringer - skyldes en kombination af følgende forklaringer: Manglende kendskab til og viden om trainee-indsatsen i jobcentrene I forhold til registreringer er det Rambølls vurdering, at jobcentrenes manglende kendskab til og viden om trainee-indsatsen har udgjort en udfordring. A-kasserne har oplevet stor usikkerhed og uvidenhed blandt kontaktpersonerne i jobcentrene i relation til, hvad det indebærer at registrere et trainee-forløb herunder hvordan og hvor. Samtidig er det oplevelsen blandt jobcentrene, at FTF's trainee-indsats har fyldt meget lidt, ligesom flere jobcentre kun har modtaget meget få jobplaner. Det bemærkes, at jobcentrene løbende har modtaget information om trainee-indsatsen fra regionerne, fx gennem informationsmøder, mails og hjemmesider. At skelne trainee-forløb fra normalindsats Blandt jobcentrene er det påpeget, at det kan være en udfordring at skelne mellem traineeforløb og øvrig indsats, når aktiviteterne i et trainee-forløb overordnet set lige så vel kan etableres og iværksættes som en normalindsats. Til at understøtte samarbejdet med jobcentrene om indgåelse af jobplaner blev der udarbejdet en skabelon, som de faglige organisationer og a-kasserne skulle bruge ved henvendelse til jobcentrene. Hos FTF er det opfattelsen, at skabelonerne er blevet anvendt som intenderet i kontakten med jobcentrene, mens Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland ikke oplever, at skabelonen er blevet anvendt. I det omfang, at skabelonen ikke er blevet anvendt, kan det være ekstra vanskeligt for jobcentrene at skelne mellem trainee-forløb og normalindsats. Herudover har det som oftest været forbundet med udfordringer, hvis dimittender eller arbejdsgivere har indsendt blanketter, ansøgninger eller lignende dokumenter til jobcentrene udenom a-kassen. Herved er dokumenterne ikke kommet frem til de rigtige kontaktpersoner i jobcentrene, hvilket har skabt forvirring. Kommunikationen med jobcentrene Det er Rambølls vurdering, at kommunikationen til jobcentrene undervejs i forløbet gennemgående har været utilstrækkelig. Der er en grundlæggende uenighed om, hvem der har ansvaret for dette. Det er opfattelsen hos FTF, at beskæftigelsesregionerne ikke i tilstrækkelig

17 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 14 grad har løftet deres ansvar for kommunikationsopgaven i forhold til jobcentrene, herunder set i forhold til de midler beskæftigelsesregionerne fik til dette formål. På den anden side har beskæftigelsesregionerne efterspurgt øget kommunikation fra FTF s side, da det er oplevet, at det er svært at lykkes med samarbejdet uden en højere grad af interaktion undervejs. Manglende enighed om definitionen af et trainee-forløb Ifølge rammerne for trainee-indsatsen skulle trainee-forløb registreres, når det indgik i en jobplan. Imidlertid er det hændt, at forløb registreres hos en faglig organisation, når dimittenden har sagt ja til at deltage i indsatsen mens jobcentrene først har registreret, når trainee-forløbet er etableret. Således er der opstået situationer, hvor trainee-forløb, der er registreret hos eksempelvis PROSA, reelt aldrig er blevet etableret, fordi dimittenden er kommet i ordinær beskæftigelse inden opstart. Kobling af registreringer til cpr-numre Indledningsvis blev FTF's egne registreringer udelukkende koblet til dimittendernes navne og altså ikke cpr-numre. Dette er først sket efterfølgende, hvilket har medført en risiko for fejlregistreringer, da der kan være flere dimittender med samme navn. Endelig har der fra FTF's side været stor utilfredshed med, at man ikke har kunnet registrere et trainee-forløb, når en dimittend i forlængelse af den vejledningsindsats, der ligger forud for et konkret trainee-forløb, opnår ordinær beskæftigelse. Man har eksempelvis oplevet på it-området, at flere virksomheder har ønsket at ansatte ordinært frem for etablering af trainee-forløb. Registreringer AC I AC s trainee-indsats har jobcentrene registreret trainee-forløb i deres sagsbehandlingssystem. Det sker på baggrund af jobplaner med kurser, virksomhedspraktik, løntilskud eller kombinationer heraf. Dette gælder både de trainee-forløb, som er indgået via jobcenterets egne virksomhedskonsulenter, og de trainee-forløb, der er etableret via kampagnesekretariatet, a-kasserne eller øvrige involverede aktører. Jobcenteret skal også sætte en trainee-markering for dimittender, der selv har henvendt sig til en virksomhed og har fået en aftale om trainee-forløb i stand (selvhenvendelser), hvis dette er sket i forlængelse af trainee-indsatsen (og altså ikke via jobcentrenes normalindsats). Visse anden aktør har haft udlagt myndighed og har derfor selv kunnet sætte trainee-markeringen, mens eksempelvis a-kasser har skullet kontakte jobcenteret, som skal godkende en jobplan og på den baggrund sætte en markering i jobcenterets sagsbehandlingssystem. Beskæftigelsesregionerne og AC har løbende mindet jobcentrene om vigtigheden af registrering i de kommunale sagsbehandlingssystemer, ligesom AC har brugt nyhedsbreve og foldere etc. til at sætte fokus på registreringen i deres eget Defgo.net-system. AC beskriver selv registreringen som den største udfordring i forbindelse med trainee-indsatsen. Rambøll vurderer, at registeringen i jobcentrenes systemer har været præget af en række udfordringer og kilder til usikkerhed, herunder: Der har i de første måneder af indsatsens første bølge (april-maj 2012) været usikkerhed om, hvor der skulle sættes en markering i Workbase og Opera. Aktiviteterne, der indgår i trainee-forløb, er langt overvejende de samme aktiviteter, som udgør jobcentrenes normalindsats. Det kan derfor udgøre en udfordring for den enkelte jobcentermedarbejder at gennemskue, hvornår aktiviteten i jobplanen er en del af et traineeforløb, og hvornår den er en del af jobcenterets normalindsats. Registreringerne i jobcentrene er ofte blevet foretaget af en anden medarbejder, end den konsulent der har gennemført besøget. Det gælder både internt i jobcenteret, og særligt hvor besøgene er gennemført af konsulenter uden for jobcenteret.

18 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 15 Der er i et uvist omfang foretaget efterregistreringer af trainee-forløb. Dette underbygges både af jobcenterkonsulenter og af flere beskæftigelsesregioner. Dette må anses som en betydelig kilde til usikkerhed i registreringerne af trainee-forløb. Hos AC har man sideløbende med jobcentrenes registreringer af trainee-forløb ligeledes henstillet til, at trainee-forløbene ligeledes blev registreret i AC s eget system, Defgo.net. Det har været frivilligt at benytte Defgo.net, men Rambøll vurderer dog, at den mulighed for dobbeltregistrering der har eksisteret, har bidraget til usikkerhed og generelt har svækket kvaliteten af registreringerne.

19 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender NØGLETAL FOR TRAINEE-INDSATSEN I dette kapitel ser vi på de centrale nøgletal vedr. deltagerne og de forløb, de har været i, samt afgangen til beskæftigelse. Tallene i kapitlet stammer fra hhv. forløbsdatabasen DREAM, fra den survey, som er udsendt til deltagerne i trainee-indsatsen, samt fra de registreringer, som hhv. AC og FTF har foretaget. Ved hver tabel eller figur er det angivet, hvilken datakilde der er tale om. 5.1 Deltagerne i trainee-indsatsen Måltallet for indsatsen var forløb for henholdsvis AC og FTF. Baseret på de registeroplysninger, som Rambøll har modtaget fra STAR, har Rambøll opgjort, at personer har deltaget i et trainee-forløb hos AC og 961 personer for FTF. Ud fra FTF s egne opgørelser er der etableret forløb, men når der renses for fejlregistreringer, fås forløb fordelt på 922 personer. Fordelingen af disse i forhold til de forskellige organisationer i FTF er vist nedenfor. Det fremgår heraf, at det særligt er BUPL, Danmarks Lærerforening og PROSA (og tilhørende a-kasser), der har etableret trainee-forløb. Tabel 1: Fordeling af trainee-forløb hos FTF Antal forløb Antal personer Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Konstruktørforeningen Danmarks Lærerforening PROSA Dansk Socialrådgiverforening Finansforbundet 4 4 Kost og Ernæringsforbundet BUPL Antal i alt Kilde: Rambølls optælling af antal forløb og personer baseret på opgørelser fra de deltagende forbund under FTF organisationer. I de følgende ses på deltagernes karakteristika. Disse er baseret på forløbsdatabasen DREAM samt for en enkelt tabels vedkommende på spørgeskemadata. Som beskrevet tidligere i afsnit 3.2, har der være visse vanskeligheder med datagrundlaget. Det skal derfor bemærkes, at ikke alle deltagerne i trainee-indsatsen har kunnet indgå i opgørelserne, og derfor er tabellerne ikke dækkende for alle deltagere i trainee-indsatsen. Den typiske AC-deltager i et trainee-forløb er en kvinde i slutningen af tyverne, der bor i beskæftigelsesregion Midtjylland eller i Hovedstaden, er uddannet inden for humaniora eller evt. samfundsvidenskab og har været ledig i mere end et halvt år i løbet af det år, der gik forud for deltagelsen i trainee-indsatsen. Den typiske FTF-deltager i et trainee-forløb er en kvinde i slutningen af tyverne, der bor i beskæftigelsesregion Midtjylland eller i Syddanmark, hører til gruppen af pædagoger eller lærere og har været ledig i under 14 uger i løbet af det år, der gik forud for deltagelsen i trainee-indsatsen.

20 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 17 I det følgende gennemgås det kort, hvordan gruppen af trainee-deltagere fra henholdsvis AC og FTF fordeler sig på en række centrale baggrundsvariable. For enkelte personer mangler der registerdata for visse forhold, hvorfor "antal i alt" ikke er helt identisk på tværs af tabellerne. Tabel 2: Køn AC FTF Kvinde 68 % 75 % Mand 33 % 25 % Total 100 % 100 % Antal i alt Kilde: Forløbsdatabasen DREAM Klart flest kvinder har deltaget i trainee-indsatsen både for AC og FTF. For FTF-deltagerne svarer kønsfordelingen ret godt til fordelingen blandt alle ledige FTF'ere, mens kvinder er klart overrepræsenteret blandt AC-deltagerne ift. alle ledige AC'ere 9. Tabel 3: Alder ved indtrædelse i indsatsen AC FTF år 9 % 26 % år 58 % 32 % år 25 % 19 % Over 35 år 8 % 23 % Total Antal i alt Kilde: Forløbsdatabasen DREAM De fleste deltagere er i slutningen af tyverne, hvor FTF-deltagerne har tendens til at være lidt yngre. Samtidig er der 8 pct. AC'ere over 35 år og hele 23 pct. FTF'ere i denne aldersgruppe. Tabel 4: Antal ugers ledighed i løbet af de 52 uger før indtrædelse i trainee-forløb AC FTF Op til 13 uger 16 % 40 % 14 til 26 uger 30 % 22 % 27 til 39 uger 24 % 11 % 40 til 52 uger 29 % 27 % Total Antal i alt Kilde: Forløbsdatabasen DREAM Det ses ud af Tabel 4, at AC-deltagerne har haft flere ugers ledighed end FTF-deltagerne i løbet af de 52 uger, inden de indtrådte i indsatsen. Således har 53 pct. af AC-deltagerne haft mere end et halvt års (26 uger) ledighed i løbet af året op til deres indtrædelse i indsatsen, mens dette kun 9 Kønsfordelingen blandt hhv. alle ledige AC'ere og FTF'ere er baseret på tal, som Rambøll er blevet henvist til fra AC og FTF. Der er tale om hhv. AC's egen ledighedsstatistik og et udtræk fra statistikbanken.dk. Blandt alle ledige FTF'ere er der omkring 73 pct. kvinder og 27 pct. mænd. Blandt alle ledige AC'ere er kønsfordelingen stort set ligelig.

21 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 18 gælder for 38 pct. af FTF-deltagerne. Hele 40 pct. af FTF-deltagerne har kun været ledige i op til 13 uger i året op til at de indtrådte i trainee-indsatsen. Tabel 5: Bopælsregion ved opstart i trainee-forløb AC FTF Hovedstaden 34 % 20 % Midtjylland 43 % 34 % Nordjylland 15 % 8 % Sjælland 1 % 15 % Syddanmark 7 % 23 % Total Antal i alt Kilde: Forløbsdatabasen DREAM For AC'erne fylder Midtjylland klart mest efterfulgt af Hovedstaden. Hos FTF'erne er det også Midtjylland, der tegner sig for flest trainee-deltagere, mens Syddanmark følger efter som nummer to og Hovedstaden som nummer tre. Det skal understreges, at ikke alle trainee-deltagerne indgår i tabellen, da der som nævnt tidligere har været visse problemer med deltagerregistreringerne. Samtidig er det ikke umiddelbart muligt at afgøre, om der har været en geografisk systematik i disse registreringsproblemer, som kan påvirke fordelingen i tabellen. Tabel 6: Uddannelsesmæssig baggrund (AC) AC Samfundsvidenskab (statuskundskab, økonomi, jura mv.) 28 % Tekniske videnskaber (ingeniør mv.) 8 % Naturvidenskab 7 % Sundhedsvidenskab (medicin, folkesundhedsvidenskab mv.) 4 % Humaniora (dansk, teologi, kommunikation mv.) 41 % Æstetiske videnskaber (arkitektur, design mv.) 8 % Ved ikke 4 % Total 100 % Antal i alt 304 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i trainee-indsatsen. Humaniora efterfulgt af samfundsvidenskab tegner sig for langt hovedparten af AC'erne. Dette stemmer fint overens med, at der er tale om to store uddannelsesområder, som samtidig er kendetegnet ved relativt høj ledighed for nyuddannede. For den uddannelsesmæssige baggrund for FTF henvises til Tabel 1 vedr. fordeling af forløb. 5.2 Forløb I dette afsnit opgøres omfang og varighed af de forskellige forløb, som deltagerne har været i som en del af deres trainee-forløb. Det skal understreges, at opgørelsen af længden af de forskellige forløb vedrører den faktiske tid, som personen har været i et givent forløb, og ikke hvor lang tid forløbet var planlagt til at vare. Det bør også bemærkes, at disse opgørelser af forløbslængde kan være usikre, bl.a. fordi der som nævnt kan være tale om påbegyndte forløb, som ikke er færdiggjort, samt fordi registrerin-

22 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 19 gen i jobcentrene af forløbenes start- og sluttidspunkt ikke altid sker fuldstændig systematisk. Endelig skal det bemærkes, at tabellerne for at sikre metodemæssig stringens kun indeholder de forløb, som er registreret i forløbsdatabasen DREAM. Visse forløbstyper 10 opgøres ikke systematisk i DREAM, hvorfor de ikke er medtaget i tabellerne. Tabel 7 viser en opgørelse af, hvilke forløb deltagerne fra henholdsvis AC og FTF har deltaget i 11. Tabel 7: Forløbsopgørelse særskilt for AC 12 og FTF AC FTF Antal deltagere i alt Løntilskud Procentdel deltagere i forløb 16 % 27 % Gennemsnitlig længde af forløb 14,8 uger 11,1 uger Virksomhedspraktik (1-4 uger) Procentdel deltagere i forløb 16 % 26 % Gennemsnitlig længde af forløb 3,2 uger 3,0 uger Virksomhedspraktik (5-8 uger) Jobrotation Procentdel deltagere i forløb 38 % 11 % Gennemsnitlig længde af forløb 7,2 uger 6,6 uger Procentdel deltagere i forløb 0 13 % 19 % Gennemsnitlig længde af forløb 18,5 uger 13,0 uger 6 ugers selvvalgt uddannelse Procentdel deltagere i forløb 2 % 8 % Gennemsnitlig længde af forløb 3,8 uger 3,7 uger Kilde: Rambølls opgørelse pba. forløbsdatabasen DREAM af antal person der har deltaget i hver type forløb samt længde af disse forløb. Blandt AC'erne dominerer virksomhedspraktik, hvor omtrent en sjettedel har været i et forløb på 1-4 uger, mens 38 pct. har været i forløb på mellem 5 og 8 uger. Det må formodes, at en del af disse er 8 ugers praktikforløb, der blot ikke er blevet færdiggjort, herunder som følge af overgang til ordinær beskæftigelse. Desuden har omkring en sjettedel været i løntilskud, og de har i snit haft en varighed på knap 15 uger. Hos FTF-deltagerne er det godt en fjerdedel der har været i løntilskud, mens fire ud af ti har været i virksomhedspraktik. Her er det dog primært de kortere virksomhedspraktikker, der har været benyttet. Desuden har cirka hver femte været i jobrotation, og disse forløb har i snit varet knap 12 uger. Hos FTF har 8 pct. været i 6 ugers selvvalgt uddannelse, hvilket gælder for 2 pct. af AC'erne. 10 Fx visse kurser, coachingforløb mv. 11 Kurser, opkvalificeringsforløb (ud over 6 ugers selvvalgt uddannelse), coachingforløb og lignende registreres ikke i DREAM, hvorfor de ikke fremgår af ovenstående opgørelse. 12 Tabellens opgørelse af deltagelse i de forskellige forløb inkluderer de forløbstyper, som er registreret i forløbsdatabasen DREAM. Forskellige former for kurser, coachingforløb samt anden individuel vejledning opgøres ikke tilstrækkeligt præcist i DREAM, til at de kan indgå i tabellens opgørelse. Dette betyder, at nogle deltagernes forløb ikke er opgjort i tabellen, hvorfor procenttallene fx for AC samlet set ikke summerer til 100 pct. 13 Der er gennemført 4 jobrotationsforløb blandt AC-deltagerne.

23 PROSA Dansk Socialrådgiverforening BUPL Sygeplejesker, Fysioterapeuter, Ergoterapeuter Lærerne Kost og Ernæringsforbundet Konstruktørforeningen AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 20 I følgende tabel er vist, hvilke forløb deltagerne fra de enkelte FTF-forbund 14 deltog i: Tabel 8: Forløbsopgørelse særskilt for forbundene under FTF 15 Antal deltagere i alt Løntilskud Procentdel deltagere i forløb 6 % 9 % 66 % 29 % 9 % 0 % 16 % Gennemsnitlig længde af forløb 2,5 uger Virksomhedspraktik (1-4 uger) 16,0 uger 11,3 uger 10,2 uger 9,5 uger - 13,7 uger Procentdel deltagere i forløb 19 % 12 % 4 % 28 % 49 % 78 % 24 % Gennemsnitlig længde af forløb 2,6 uger 3,7 uger 2,9 uger 3,2 uger 2,8 uger 3,6 uger 3,6 uger Virksomhedspraktik (5-8 uger) Procentdel deltagere i forløb 53 % 42 % 1 % 26 % 4 % 7 % 15 % Gennemsnitlig længde af forløb 6,9 uger 7,1 uger 6,0 uger 7,1 uger 5,1 uger 5,0 uger 6,2 uger Jobrotation Procentdel deltagere i forløb 0 % 0 % 47 % 4 % 16 % 52 % 3 % Gennemsnitlig længde af forløb ,1 uger 5,4 uger 16,4 uger 3,9 uger 6,0 uger 6 ugers selvvalgt uddannelse Procentdel deltagere i forløb 0 % 0 % 0 % 1 % 15 % 0 % 18 % Gennemsnitlig længde af forløb ,0 uger 3,1 uger - 5,3 uger Kilde: Rambølls opgørelse pba. forløbsdatabasen DREAM af antal person, der har deltaget i hver type forløb samt længde af disse forløb. 14 Rambøll har kun fået anvendelige registreringer på 4 deltagere fra Finansforbundet, og for at sikre et solidt opgørelsesgrundlag i tabellen er det valgt ikke at inkludere disse i opgørelsen. 15 Tabellens opgørelse af deltagelse i de forskellige forløb inkluderer de forløbstyper, som er registreret i forløbsdatabasen DREAM. Forskellige former for kurser, coachingforløb samt anden individuel vejledning opgøres ikke tilstrækkeligt præcist i DREAM, til at de kan indgå i tabellens opgørelse. Dette betyder, at nogle deltagernes forløb ikke er opgjort i tabellen, hvorfor procenttallene for flere af FTF-forbundene hver især ikke summerer til 100 pct.

24 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 21 Ser man særskilt på deltagerne fra de forskellige FTF-forbund står det klart, at forbundene har anvendt ret forskellige forløb. Løntilskud anvendes i høj grad blandt lærerne (66 pct., i snit ca. 11 uger) og Sygeplejersker, Fysioterapeuter, Ergoterapeuter (29 pct., i snit ca. 10 uger), men kun i noget mindre omfang i de øvrige forbund og slet ikke i Dansk Socialrådgiverforening. Disse øvrige forbund anvender til gengæld virksomhedspraktik i klart større omfang, særligt de lidt kortere forløb på 1-4 uger, hvilket hele 78 pct. af deltagerne fra Dansk Socialrådgiverforening har deltaget i. Især Konstruktørforeningen og Kost og Ernæringsforbundet har anvendt de længere virksomhedspraktikker. Jobrotation er blevet anvendt i ret stort omfang af Lærerne (47 pct.) og Dansk Socialrådgiverforening (52 pct.). Kun BUPL (15 pct.) og PROSA (18 pct.) har for alvor anvendt 6 ugers selvvalgt uddannelse. I forhold til anvendelsen af 8 ugers virksomhedspraktik har forsøgsbekendtgørelsen givet anledning til visse udfordringer. Dette skyldes, at forsøgsbekendtgørelsen var formuleret, så visse dimittender var udelukket fra at komme i 8 ugers virksomhedspraktik (dem der tidligere har haft beskæftigelse). Dette kan have haft betydning for anvendelsen af de 8 ugers virksomhedspraktik, men vi vurderer dog, at de enkelte organisationers holdning til 8 ugers praktik har haft større betydning. Som det fremgår ovenfor, er det forskelligt, i hvilket omfang de faglige organisationer hos FTF har valgt at gøre brug af muligheden for 8 ugers virksomhedspraktik. Danske Fysioterapeuter, Konstruktørforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, PROSA samt Finansforbundet har gjort brug af muligheden for 8 ugers virksomhedspraktik. På nær PROSA har de alle haft oplevelsen af, at det har været en fordel med muligheden for 8 ugers virksomhedspraktik, da 4 uger generelt opleves som værende for kort tid særligt når det drejer sig om dimittender med ingen eller meget begrænset arbejdserfaring. PROSA har derimod ikke haft oplevelsen af, at det har været af afgørende betydning. Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Lærernes A-kasse og BUPL-A har derimod valgt ikke at gøre brug af muligheden. Begrundelsen herfor har blandt andet været, at 4 ugers virksomhedspraktik er en lang nok periode til at afkode, hvorvidt der er match mellem dimittend og arbejdsgiver, eller at der har været manglende tradition for brug af virksomhedspraktik på området. Hos AC er tilbagemeldingerne om muligheden for 8 ugers virksomhedspraktik overvejende positive, selv om AC fra starten var skeptisk overfor muligheden. Flere jobcentre beretter, at muligheden har været vigtig for virksomhederne, da 4 uger er kort tid til at nå at skabe resultater i praksis. Ligeledes fortæller de virksomheder, som er blevet interviewet, at de har haft dimittender i 8 ugers praktik, og at det har været vigtigt for dem for at kunne blive klogere på, hvad en akademiker kan bidrage med. Af de øvrige samarbejdspartnere er hovedparten også positive. Flere peger dog på, at det er vigtigt at balancere i forhold til, at dimittenderne ikke skal arbejde gratis i for stort et omfang 5.3 Afgang til beskæftigelse Analysens opbygning og anvendelighed På grund af den måde, som trainee-indsatsen har været organiseret på, er det ikke tilfældigt, hvilke ledige der har deltaget. Der vil således være store selektionsproblemer ved at udføre en decideret effektanalyse, hvorfor det i evalueringen af trainee-indsatsen i stedet er valgt at gennemføre en beskrivende analyse af deltagernes afgang til beskæftigelse hos henholdsvis AC og FTF. Analysen er gennemført som en registeropgørelse af deltagernes afgang til beskæftigelse 16. Analysen er baseret på udtræk fra Beskæftigelsesministeriets centrale forløbsdatabase DREAM, hvor 16 Der er anvendt en beskæftigelsesdefinition, hvor en uge først tæller som en uge i beskæftigelse, hvis personen står registreret med en indkomst i eindkomst-registret for den måned, som den pågældende uge hører under, og hvis ugen samtidig er en del af en sammenhængende periode på mindst 4 uger, hvor der ikke er udbetaling af offentlige ydelser, fx dagpenge eller kontanthjælp. Det er

25 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 22 der for den enkelte borger er registreret ugevise oplysninger om beskæftigelsesstatus, som er knyttet til borgeren vha. cpr-nummer. De deltagende jobcentre (for AC's vedkommende) og a- kasser/forbund (for FTS's vedkommende) har indberettet cpr-numre for de ledige i traineeindsatsen samt deres start- og slutdatoer for indtræden i indsatsen. De ugevise oplysninger om beskæftigelsesstatus fra DREAM-databasen gør det muligt at give et samlet billede af, fx hvor hurtigt gruppen af trainee-deltagere afgår til beskæftigelse og evt. falder tilbage i ledighed. Deltagernes løbende afgang til beskæftigelse og evt. tilbagefald til ledighed analyseres ved at se på deltagernes beskæftigelsesstatus 1, 2, 3 og op til 52 uger efter deres indtræden i indsatsen. Man tæller så sammen, hvor stor en andel ud af den samlede deltagergruppe som fx i uge 12 efter deres indtrædelse har været selvforsørgende. Denne metode betyder, at det er muligt at sammenholde deltagernes afgang til beskæftigelse både inden for og på tværs af henholdsvis AC og FTF, selv om deltagerne er indtrådt i indsatsen på forskellige tidspunkter. En konsekvens af denne opgørelsesmetode er, at uge 1 i figuren for én deltager kalendermæssigt kan være en anden end uge 1 for en anden deltager, fordi deltagerne som nævnt er indtrådt i indsatsen på forskellige tidspunkter. I nærværende evaluering er det ikke muligt at isolere den faktiske effekt af trainee-indsatsen hos henholdsvis AC og FTF på deltagernes afgang til beskæftigelse, fordi det som nævnt ikke har været muligt at gennemføre en egentlig effektanalyse med en kontrolgruppe. Dette betyder, at vi ikke med sikkerhed kan sige, om deltagerne ville have klaret sig dårligere eller bedre, hvis de ikke havde deltaget i trainee-indsatsen. Der kan derfor ikke skabes en klar årsag-virkningssammenhæng fra trainee-indsatsen til den opnåede afgang til beskæftigelse hos deltagerne. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at når man ser på deltagernes afgang til beskæftigelse relativt længe efter deres deltagelse i indsatsen, kan der være mange andre faktorer end selve indsatsen, som har haft betydning for, om de er afgået til beskæftigelse eller ej, fx jobcenterets efterfølgende opfølgning samt senere aktivering af de ledige. således ikke tilstrækkeligt, at personen i en uge ikke har modtaget nogen offentlig ydelse, hvis der ikke samtidig står registreret en indkomst i eindkomst-registeret for den måned, som den pågældende uge hører under. Anvendelsen af denne definition sikrer, at hvad der i DREAM fremstår som helt korte beskæftigelsesforløb på under 4 uger der i praksis ofte er forårsaget af udfald i ydelsesudbetalinger og ikke er udtryk for reel beskæftigelse ikke tælles med som beskæftigelse, hvorfor man får et mere validt beskæftigelsesmål.

26 Beskæftigelsesgrad AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 23 Afgang til beskæftigelse særskilt for AC og FTF I Figur 2 nedenfor ses den ugevise beskæftigelsesgrad for trainee-deltagerne fra henholdsvis AC og FTF, dvs. hvor stor en andel af deltagerne der er i beskæftigelse ud af det samlede antal deltagere hos henholdsvis AC og FTF. Uge 0 længst til venstre på grafen er den uge, hvor deltagerne indtrådte i trainee-indsatsen, og længst til højre på grafen ses den 52. uge efter deltagernes indtrædelse i indsatsen. Når kurverne stiger, er det et udtryk for, at en større andel af deltagerne i den pågældende gruppe (enten AC eller FTF) er kommet i beskæftigelse. Hver person kan i løbet af de 52 uger skifte frem og tilbage mellem ledighed og beskæftigelse, hvilket afspejles i, at kurverne både stiger og falder undervejs. Figur 2: Afgang til beskæftigelse særskilt for AC og FTF 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal uger efter indtrædelse i indsatsen AC FTF Kilde: Forløbsdatabasen DREAM samt Rambølls opgørelser af beskæftigelsesgraden for hhv. AC- og FTF-deltagere et givent antal uge efter, at deltagerne indtrådte i trainee-indsatsen. Bemærkning: Antal af deltagere, som kurverne er baseret på, falder gennem analyseperioden. Årsagen er, at nogle deltagere er indtrådt senere end andre i trainee-indsatsen, hvorfor DREAM kun indeholder data for nogle af deltagerne i hele perioden. AC starter på deltagere i uge 0 og slutter på 410 i uge 52. FTF starter på 833 deltagere i uge 0 og slutter på 247 i uge 52. Afgangen til beskæftigelse ligner i ret høj grad hinanden for henholdsvis AC- og FTF-deltagerne. FTF'erne kunne se ud til samlet set at ligge lidt lavere, men det er vigtigt at understrege, at det ikke har været muligt at korrigere for områdespecifikke forskelle i de to gruppers beskæftigelse. Kurven for AC-deltagerne starter lidt højere 17 (en beskæftigelsesgrad på knap 10 pct.) end kurven for FTF-deltagerne og falder omkring uge 5 til et niveau lige omkring FTF-kurven (ca. 10 pct.), hvorefter de to følges ad til ca. 40 pct. i uge 28. Herefter ser FTF-kurven ud til at stagnere ca. 10 pct.point under AC-kurven i resten af forløbet. Efter 52 uger ligger AC-kurven på ca. 60 pct., mens FTF-kurven er på ca. 50 pct. Dette betyder, at et år efter indtrædelse i trainee-indsatsen er ca. 6 ud 10 AC-deltagere i beskæftigelse, mens dette gælder for ca. 5 ud af 10 FTF-deltagere. 17 At kurven for AC-deltagerne ikke starter lige omkring nul og stiger jævnt, ligesom kurven for FTF-deltagerne, skyldes, at 8-9 pct. af AC-deltagerne i DREAM-forløbsdatabasen fremstår som have værende i beskæftigelse i den uge, hvor de indtrådte i indsatsen samt de første 1-4 uger efter. En mulig forklaring på dette er, at de pågældende personer har oppebåret en indkomst fx fra studiejob i den måned, hvor de færdiggjorde deres studier og meldte sig ledige, og hvor de indenfor samme måned kan tænkes at have indtrådt i trainee-indsatsen. Pga. karensperioden har disse personer ikke fået udbetalt dagpenge i denne første måned som ledige, hvorfor de ifølge DREAM-forløbsdatabasen fremstår som værende i beskæftigelse i denne måned.

27 Beskæftigelsesgrad AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 24 Afgang fra beskæftigelse til ledighed særskilt for AC og FTF Figur 3 nedenfor viser afgangen fra beskæftigelse til ledighed for deltagerne i op til 52 uger efter, at de første gang er i beskæftigelse efter de indtrådte i indsatsen. Grafen er udelukkende baseret på de deltagere fra henholdsvis AC og FTF, som på et tidspunkt efter deres indtræden i indsatsen har opnået mindst fire ugers beskæftigelse i træk 18. Ligesom i Figur 2 ovenfor er det muligt for deltagerne at blive ledige og evt. komme i beskæftigelse igen, hvorfor kurverne både stiger og falder i løbet af de 52 uger efter deltagernes indtrædelse i indsatsen, som figuren viser. Figur 3: Afgang fra beskæftigelse til ledighed særskilt for AC og FTF 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal uger efter indtrædelse i indsatsen AC FTF Kilde: Forløbsdatabasen DREAM samt Rambølls opgørelser af beskæftigelsesgraden for hhv. AC- og FTF-deltagere et givent antal uge efter, at deltagerne indtrådte i trainee-indsatsen. Bemærkning: Antal af deltagere, som kurverne er baseret på falder gennem analyseperioden. Årsagen er, at nogle deltagere bl.a. pga. senere indtrædelse i indsatsen har deres første uge i beskæftigelse noget senere end andre, hvorfor DREAM kun indeholder data for nogle af deltagerne i hele perioden. AC starter på 553 deltagere i uge 0 og slutter på 95 i uge 52. FTF starter på 372 deltagere i uge 0 og slutter på 108 i uge 52. Afgangen fra beskæftigelse til ledighed ser ud til at være mindre for AC-deltagerne end for FTFdeltagerne, hvilket kan være et udtryk for, at AC-deltagerne i højere grad fastholder beskæftigelsen, når de først er kommet i job. Igen er det dog vigtigt at understrege, at det ikke har været muligt at korrigere for områdespecifikke forskelle i de to gruppers beskæftigelse. Efter 20 uger ligger AC's gennemsnitlige beskæftigelsesgrad således på ca. 86, mens den for FTF ligger på ca. 78 pct. Ser man 40 uger efter opnået beskæftigelse ligger AC's beskæftigelsesgrad fortsat på lige knap 90 pct., mens den for FTF er faldet til ca. 70 pct., hvor den stagnerer i resten af forløbet. Ser man på AC-kurven over hele forløbet, fremgår det, at blandt dem, der på et tidspunkt efter deres indtrædelse i indsatsen kom i job, er cirka 85 pct. i job et år efter deres indtrædelse. Dette vidner om en ret høj fastholdelsesgrad, men det er vigtigt at bemærke, at grafen kun indeholder de AC'ere, som opnåede mindst fire ugers sammenhængende beskæftigelse. For FTF's vedkommende er det omkring 70 pct., der fastholder beskæftigelsen hen over de første 52 uger. Dette er ligeledes en ganske pæn fastholdelsesgrad, men også for FTF gælder det, at grafen ikke dækker de deltagere, som ikke opnåede fire ugers sammenhængende beskæftigelse i de første 52 uger efter deres indtræden i indsatsen. 18 Grafen starter for hver person i den uge, hvor de første gang har mindst fire ugers sammenhængende beskæftigelse, hvilket er årsagen til, at den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for både AC og FTF ligger på 100 pct. i uge 0 og løbende falder, efterhånden som en del af deltagerne i hver gruppe falder tilbage i ledighed. Hvis en deltager afgik fra beskæftigelse til ledighed, men senere inden for de første 52 uger kom i beskæftigelse igen, er deltageren igen talt med i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad, hvilket forklarer, hvorfor kurverne ikke er monotont faldende.

28 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender Virkningsanalyse For at belyse ikke bare trainee-deltagernes afgang til beskæftigelse, men også hvilke faktorer der ser ud til at have betydning for denne afgang, har Rambøll gennemført en virkningsanalyse. Denne er udført som en lineær regressionsanalyse, hvor man estimerer deltagernes beskæftigelsesgrad som funktion af en række mulige forklarende variable fra både surveyen blandt deltagerne og fra forløbsdatabasen DREAM. Samtidig kontrolleres der for en række kontrolvariable 19, så betydningen af de mulige forklarende variable så at sige bliver "renset" for betydningen af disse kontrolvariable. Eksempelvis er deltagernes køn og alder inddraget i modellen som kontrolvariable, således at en eventuel betydning af mulige forklarende variable, som fx "i hvilken grad trainee-forløbet har fulgt en samlet plan", er renset for betydningen af køn og alder (samt de øvrige kontrolvariable). Beskæftigelsesgrad er opgjort som den procentdel af de første 52 uger efter indtrædelse i trainee-indsatsen 20, hvor hver deltager var i beskæftigelse. Analysen er udført særskilt for deltagerne fra AC og FTF. Resultaterne for AC er afrapporteret i følgende tabel: Tabel 9: Virkningsanalyse (AC) Variabel At bo i beskæftigelsesregion Midtjylland (a) At bo i beskæftigelsesregion Nordjylland (a) At bo i beskæftigelsesregion Syddanmark (a) I høj grad at have haft indflydelse på indholdet i ens trainee-forløb (fx valg af evt. kurser, om der skulle være virksomhedspraktik, jobrotation mv.) (b) Variablens betydning Lavere beskæftigelsesgrad end hvis man bor i beskæftigelsesregion Hovedstaden (som er reference-kategori) Lavere beskæftigelsesgrad end hvis man bor i beskæftigelsesregion Hovedstaden (som er reference-kategori) Lavere beskæftigelsesgrad end hvis man bor i beskæftigelsesregion Hovedstaden (som er reference-kategori) Højere beskæftigelsesgrad end hvis man kun i mindre grad har haft indflydelse på indholdet i ens trainee-forløb (fx valg af evt. kurser, om der skulle være virksomhedspraktik, jobrotation mv.) (som er reference-kategori) Statistisk signifikansniveau Signifikant på et 1- procentsniveau Signifikant på et 1- procentsniveau Signifikant på et 5- procentsniveau Signifikant på et 10-procentsniveau Kilde: Rambølls lineære regressionsanalyse af data fra (a) forløbsdatabasen DREAM samt (b) spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i trainee-indsatsen. 272 AC-deltagere indgik i analysen 21. En række mulige forklarende variable 22 er blevet testet i modellen, men de viste sig ikke at have en statistisk signifikant forklaringskraft. Desværre er datagrundlaget forholdsvis lille, hvilket gør det vanskeligt at sige noget med stor sikkerhed om sammenhængene mellem beskæftigelsesgrad og de øvrige variable. Alligevel giver 19 De kontrolvariable, som indgår i alle modelkørsler, er: Køn (a); alder ved indtræden i trainee-indsatsen (a); hvilken beskæftigelsesregion man har bopæl i (a); ledighedslængde før indtrædelse i trainee-forløb (a); uddannelsesretning (b). 20 Nogle deltagere er først indtrådt så sent i trainee-forløbet, at der kun foreligger beskæftigelsesoplysninger om dem i DREAM i et lavere antal uger end 52 uger. 21 De deltagere, hvor der ikke foreligger data for bare én af de anvendte variable (kontrol- såvel som mulige forklarende variable), er ekskluderet, da modellen kun kan estimeres korrekt, hvis der for alle de anvendte variable foreligger data for alle de personer, som den er baseret på. 22 I hvilken grad trainee-forløbet har fulgt en samlet plan (a); hvilke forløb man har deltaget i som del af trainee-forløbet (a); tilfredshed med graden af opfølgning på forløbet (a); egen vurdering af, hvor vigtig de forskellige former for udbytte, man opnåede igennem trainee-forløbet, har været for, at man kom i job/ens muligheder for at komme i job (a); sammenholdning af på den ene side hvilke former for udbytte man opnåede igennem trainee-forløbet, og på den anden side hvilke mangler man vurderede at have ift. at komme i job, inden man startede i trainee-forløbet (a); tilfredshed med de enkelte forløb man har deltaget i som del af trainee-forløbet (a); i hvilken grad man vil anbefale et trainee-forløb til en ven, hvis vedkommende blev ledig (a).

29 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 26 modellen nogle indikationer af, at deltagerne i Hovedstaden har haft en større afgang til beskæftigelse end deltagerne fra Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark. Endelig er det måske ikke overraskende, men stadig interessant, at deltagerne ser ud til 23 at opnå en højere afgang til beskæftigelse, hvis de i højere grad har haft indflydelse på deres trainee-forløb. Dette kan skyldes, at forløbet bliver mere relevant og anvendeligt, når deltageren får indflydelse på dets sammensætning, men årsagen kan også være, at deltagere, som søgte og fik indflydelse på sammensætningen af deres forløb, har et stærkere drive, hvilket kan have øget deres chancer for at komme i beskæftigelse. En oplagt hypotese er, at trainee-deltagere med høj ledighedsanciennitet i tiden op til indtrædelse i trainee-forløbet ville have en lavere beskæftigelsesgrad, men som det fremgår af tabellen ovenfor, kan denne hypotese for AC-deltagerne ikke bekræftes af analysen, hvor der som beskrevet også kontrolleres for en række andre forhold. Resultaterne af virkningsanalysen for FTF-deltagerne er vist i følgende tabel: Tabel 10: Virkningsanalyse (FTF) Variabel At bo i beskæftigelsesregion Midtjylland (a) At bo i beskæftigelsesregion Nordjylland (a) Deltagere fra BUPL (c) Deltagere fra Kost- og Ernæringsforbundet (c) Deltagere fra Lærerne (c) Deltagere fra PROSA (c) Variablens betydning Lavere beskæftigelsesgrad end hvis man bor i beskæftigelsesregion Hovedstaden (som er reference-kategori) Lavere beskæftigelsesgrad end hvis man bor i beskæftigelsesregion Hovedstaden (som er reference-kategori) Lavere beskæftigelsesgrad end deltagere fra Sygeplejesker, Fysioterapeuter, Ergoterapeuter (som er reference-kategori) Lavere beskæftigelsesgrad end deltagere fra Sygeplejesker, Fysioterapeuter, Ergoterapeuter (som er reference-kategori) Lavere beskæftigelsesgrad end deltagere fra Sygeplejesker, Fysioterapeuter, Ergoterapeuter (som er reference-kategori) Lavere beskæftigelsesgrad end deltagere fra Sygeplejesker, Fysioterapeuter, Ergoterapeuter (som er reference-kategori) Statistisk signifikansniveau Signifikant på et 10-procentsniveau Signifikant på et 10-procentsniveau Signifikant på et 1- procentsniveau Signifikant på et 1- procentsniveau Signifikant på et 1- procentsniveau Signifikant på et 1- procentsniveau Kilde: Rambølls lineære regressionsanalyse af data fra (a) forløbsdatabasen DREAM, (b) spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i traineeindsatsen samt AC og FTF's egne registreringer (c). 243 FTF-deltagere indgik i analysen 24. Forklaringskraften af en række øvrige mulige forklarende variable 25 er også blevet testet, men de viste sig ikke at have en statistisk signifikant forklaringskraft. 23 Det skal bemærkes, at denne variabel kun er signifikant på et 10-procentsniveau. 24 De deltagere, hvor der ikke foreligger data for bare én af de anvendte variable (kontrol- såvel som mulige forklarende variable), er ekskluderet, da modellen kun kan estimeres korrekt, hvis der for alle de anvendte variable foreligger data for alle de personer, som den er baseret på. 25 I hvilken grad trainee-forløbet har fulgt en samlet plan (a); hvilke forløb man har deltaget i som del af trainee-forløbet (a); tilfredshed med graden af opfølgning på forløbet (a); egen vurdering af, hvor vigtig de forskellige former for udbytte, man opnåede igennem trainee-forløbet, har været for, at man kom i job/ens muligheder for at komme i job (a); sammenholdning af på den ene side hvilke former for udbytte man opnåede igennem trainee-forløbet, og på den anden side hvilke mangler man vurderede at have ift. at komme i job, inden man startede i trainee-forløbet (a); tilfredshed med de enkelte forløb, man har deltaget i som del af trainee-forløbet (a); i hvilken grad man vil anbefale et trainee-forløb til en ven, hvis vedkommende blev ledig (a); i hvilken grad man har haft indflydelse på indholdet i trainee-forløbet (a).

30 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 27 Ligesom med AC er datagrundlaget her desværre forholdsvis lille, hvorfor det er vanskeligt at sige noget med sikkerhed om sammenhængene mellem beskæftigelsesgrad og de øvrige variable. Igen ses det, at deltagerne fra Hovedstaden har større afgang til beskæftigelse end deltagerne fra Midtjylland 26 og Nordjylland 27, hvilket nok må tilskrives, at beskæftigelsessituationen for Hovedstaden generelt er mere gunstig end i resten af landet, specielt de mindre tæt bebyggede regioner. Deltagerne fra hhv. BUPL, Kost og Ernæringsforbundet, Lærerne samt PROSA ser ud til at have en lavere afgang til beskæftigelse end deltagerne fra Sygeplejesker, Fysioterapeuter og Ergoterapeuter, men denne sammenhæng kan tænkes at skyldes særlige forhold ved disse gruppers arbejdsmarked og i mindre grad forskelle i udbytte af trainee-indsatsen hos deltagerne fra de forskellige forbund. Som for AC har den forudgående ledighedsanciennitet ikke betydning for den opnåede beskæftigelsesgrad. 26 Det skal bemærkes, at denne variabel kun er signifikant på et 10-procentsniveau. 27 Det skal bemærkes, at denne variabel kun er signifikant på et 10-procentsniveau.

31 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender STYRING AF TRAINEE-INDSATSEN Som beskrevet i afsnit 4.3 har AC og FTF valgt at organisere trainee-indsatsen meget forskelligt, hvilket ligeledes påvirker arbejdsdelingen og samarbejdet mellem de involverede aktører såvel som mulighederne for styring af indsatsen. Overordnet er det Rambølls vurdering, at de to trainee-indsatser har været tilrettelagt og styret på fornuftig vis med udgangspunkt i de forskellige forudsætninger, som de to organisationer har haft. Den valgte organisering og konkrete gennemførelse har dog samtidig indebåret en række styringsudfordringer. AC s og FTF s forskellige styringsmuligheder og -udfordringer er opsummeret nedenfor og gennemgås nærmere i de efterfølgende afsnit. Figur 4: Styringsmuligheder og -udfordringer AC s centrale kampagnesekretariat har muliggjort en høj grad af koordination, styring og opfølgning på centrale dele af indsatsen. AC har dog haft styringsvanskeligheder knyttet til brugen af frivillige samarbejdspartnere til at gennemføre virksomhedsbesøg. På den ene side har det muliggjort et betydeligt volumen i antal virksomhedsbesøg, men det har samtidig betydet en vis variation i tilgangen til virksomhederne og formentligt mindsket fokus på dimittender. Samtidig har brugen af frivillige konsulenter betydet, at AC ikke har haft mulighed for at pålægge aktørerne at registrere i AC s eget system, men udelukkende henstille til det. I forlængelse heraf vurderer Rambøll, at det næppe er hensigtsmæssigt at operere med to sideløbende registreringssystemer, idet det let vil gå ud over kvaliteten i selve registreringen. FTF har som nævnt valgt en mere decentral organiseringsform end AC. FTF's decentrale organisering har ført til en høj grad af inddragelse af de faglige organisationer og de tilhørende a- kasser, hvilket videre har skabt det nødvendige engagement for trainee-indsatsen. FTF's decentrale organisering har været forsøgt styret gennem etablering af en tværgående styregruppe. Der har været gode erfaringer med arbejdet i styregruppen med en fælles forståelse af projektet og dets målsætninger. FTF's decentrale organiseringsform har dog medført et behov for tæt opfølgning og koordination. Et behov, som det kan være svært for FTF at opfylde, idet de, som FTF selv udtrykker det, er organisationernes organisation. Hertil kommer, at organiseringsformen har medført en sårbarhed i forhold til, om de faglige organisationer lokalt bakker op om traineeindsatsen og har den nødvendige kapacitet og de nødvendige ressourcer til at implementere indsatsen. Dette betyder, at den geografiske dækning for de enkelte faglige organisationer har været noget ujævnt fordelt; mest tydeligt i Nordjylland, da flere faglige organisationer ikke har lokale afdelinger her. Men den geografiske udfordring er også set andre steder.

32 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 29 Det er Rambølls vurdering, at jobcentrenes perifere rolle i FTF s indsats har bidraget til nogle implementeringsmæssige udfordringer særligt i forhold til godkendelsen af jobplaner og registreringen af trainee-forløb. I de følgende afsnit vil arbejdsdelingen blandt aktørerne i indsatsen, samarbejdet mellem indsatsens aktører og registreringen af trainee-forløbene blive analyseret nærmere. De tre afsnit vil uddybe og understøtte ovenstående konklusioner om henholdsvis AC's og FTF's styring af trainee-indsatsen. 6.1 Arbejdsdeling blandt aktørerne i indsatsen Arbejdsdelingen blandt aktørerne i trainee-indsatsen har været meget forskellig AC og FTF imellem, hvilket afspejler den forskellige organisering af indsatsen, som er beskrevet i afsnit 4.3. Hos AC har jobcentrene været afgørende for at opnå det ønskede antal virksomhedsbesøg, mens jobcentrene hos FTF har haft en perifer rolle. Hos FTF har a-kasserne derimod spillet en helt central rolle i opgaveløsningen, hvilket ikke har været tilfældet hos AC. Arbejdsdeling blandt aktørerne i AC s trainee-indsats AC s trainee-indsats involverer ud over hovedorganisationen en række AC-organisationer, a- kasser, beskæftigelsesregioner, erhvervsorganisationer, jobcentre, anden aktør, erhvervsfremmende aktører, karrierecentre på universiteter m.fl. Arbejdsdelingen mellem aktørerne er illustreret i nedenstående figur. Figur 5: Arbejdsdeling blandt aktørerne i AC s trainee-indsats Kampagnesekretariatet hos AC har haft en koordinerende rolle og har været centralt i forhold til styringen af indsatsen. De to projektledere har været faste kontaktpersoner, som jobcentre og øvrige samarbejdspartnere har kunnet kontakte ved tvivlsspørgsmål etc. Projektlederne har derudover udarbejdet informationsmateriale og cases, holdt oplæg om Akademikerkampagnen, gennemført uddannelsesdage og øvrige arrangementer, såvel som givet assistance i forbindelse med matchning. Sekretariatslederen og de to projektledere har desuden hver haft ansvaret for kon-

33 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 30 takten til 1-2 beskæftigelsesregioner. Endelig har kampagnesekretariatet fungeret som tovholder for phonerkampagnen. Således har kampagnesekretariatet fungeret som den daglige ledelse af kampagnen, mens styregruppen i højere grad har været inde over de store linjer, herunder strategi og brancheudvikling. Phonerfirmaerne har været ansvarlige for at booke og koordinere virksomhedsbesøg. Virksomhedsbesøgene er blevet fordelt på baggrund af en fordelingsnøgle, hvorefter jobcentrene har forestået ca. 80 pct. af virksomhedsbesøgene, mens AC og øvrige samarbejdspartnere har gennemført de resterende 20 pct. af besøgene. De 80 pct. har yderligere været fordelt mellem jobcentrene i de fire beskæftigelsesregioner med 52 pct. til Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, 22 pct. til Beskæftigelsesregion Midtjylland, 16 pct. til Beskæftigelsesregion Syddanmark og 10 pct. til Beskæftigelsesregion Nordjylland. Det er Rambølls vurdering, at volumen i virksomhedsbesøgene ikke kunne være opnået uden at involvere jobcentrene. Beskæftigelsesregionerne har haft den primære kontakt til jobcentrene, mens AC har haft kontakten til øvrige samarbejdspartnere. Fælles for alle samarbejdspartnere, der har foretaget virksomhedsbesøg, er, at de frivilligt foretager besøgene. Jobcentrene har været ansvarlige for registreringen af trainee-forløb. Beskæftigelsesregionerne har været centrale i forhold til at inddrage jobcentrene i indsatsen gennem information og generel understøttelse af processen. Beskæftigelsesregionerne har også i mindre omfang været i kontakt med phonervirksomhederne, i tilfælde hvor der er sket fejlbookinger, eller hvor jobcentre har undret sig over manglende bookinger. Endelig har beskæftigelsesregionerne i varierende grad været aktive i forhold til at involvere øvrige aktører i indsatsen. Eksempelvis har Beskæftigelsesregion Nordjylland inddraget Aalborg Universitets karrierecenter og det lokale væksthus. Rekrutteringen af dimittender er hos AC foregået ved, at jobcentre, a-kasser, universiteter, anden aktør m.fl. har inddraget deres medlemmer/ledige i indsatsen. Ligeledes er AC s Akademikerbase ligeledes blevet anvendt af en bred vifte af de involverede aktører. AC og samarbejdspartnere har løbende promoveret databasen overfor ledige akademikere. Arbejdsdeling blandt aktørerne i FTF s trainee-indsats FTF's trainee-indsats involverer FTF, beskæftigelsesregionerne, de faglige organisationer, a- kasserne, jobcentrene og styregruppen som aktører. Nedenfor i Figur 6 er arbejdsdelingen blandt aktørerne illustreret:

34 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 31 Figur 6: Arbejdsdeling blandt aktørerne i FTF's trainee-indsats FTF har haft to tovholdere, der har stået for koordineringen i forhold til beskæftigelsesregionerne samt koordineringen og den løbende opfølgning i forhold til den etablerede styregruppe bestående af de deltagende faglige organisationers og a-kassers ansvarspersoner. Tilrettelæggelsen samt etableringen af trainee-forløb har været udlagt til de enkelte faglige organisationer og deres a-kasser. Det har som tidligere nævnt været op til de faglige organisationer og deres a-kasser nærmere at aftale rammerne for samarbejdet samt afklare procedurer og arbejdsgange for indsatsen. Men overordnet set har arbejdsdelingen mellem de faglige organisationer og a-kasserne været som følger: De faglige organisationer har som udgangspunkt stået for kontakten til virksomheder/arbejdspladser med henblik på at indgå aftaler om konkrete trainee-forløb 28. Herudover har de faglige organisationer stået for at aftale og medvirke til etablering af konkrete og fagrelevante opkvalificerende kurser/uddannelsestilbud til de ledige og indarbejde dem i de virksomhedsrettede forløb. A-kasserne har stået for at udsøge relevante dimittender og rekruttere dem til projektet. Herudover har a-kasserne været ansvarlige for kontakten til jobcentrene, herunder at udarbejde jobplaner og få dem godkendt i jobcentret. Arbejdsdelingen har dog ikke altid været så entydig. Udsøgningen og rekrutteringen af dimittender er eksempelvis flere steder sket i et samarbejde mellem de faglige organisationer og a- kasserne. I forhold til Finansforbundet, BUPL og Danmarks Lærerforening har a-kassen spillet en større rolle end hos de øvrige faglige organisationer. Her har a-kassen været inde over det meste af arbejdet med trainee-forløbene eksempelvis kontakten til virksomheder/arbejdspladser. Jobcentrene har haft en begrænset rolle i FTF's trainee-indsats sammenlignet med AC's traineeindsats. Udgangspunktet for jobcentrenes rolle i projektet har været, at de har modtaget jobpla- 28 BUPL-A, Lærernes A-kasse og FTF-A har som a-kasser enten varetaget eller været en del af denne opgaveløsning.

35 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 32 ner fra a-kasserne. De har godkendt jobplanernes indhold, når lovgivningen i øvrigt har været opfyldt, ellers er jobplanen sendt tilbage til a-kassen med begrundelse for afvisningen. Det har ikke været jobcentrets rolle at sagsbehandle og særskilt tage stilling til de enkelte jobplaner, men derimod udelukkende at sikre lovmæssigheden og iværksætte dem. Der har ikke været gjort brug af anden aktør i FTF's trainee-indsats. Beskæftigelsesregionernes rolle har været at informere om trainee-ordningen og sikre, at alle jobcentre har udpeget kontaktpersoner med telefonnumre og adresser. Herudover har det været beskæftigelsesregionernes opgave at geare jobcentrene til at indgå smidigt i arbejdet med jobplanerne, så der ikke er opstået flaskehalse og unødige uoverensstemmelser. Dette er bl.a. sket ved at udvikle en skabelon til at understøtte kommunikationen mellem jobcentre og FTF ved udarbejdelsen af jobplaner. 6.2 Samarbejdet mellem indsatsens aktører I det følgende ses der på samarbejdet særskilt i forhold til AC s og derefter FTF s indsats. Samarbejdet i AC s trainee-indsats Det er Rambølls vurdering, at samarbejdet mellem de mange aktører i AC s trainee-indsats har været velfungerende. Indsatsen har også bidraget til et øget samarbejde mellem aktører, der ikke nødvendigvis er vant til at arbejde sammen. Samarbejdet med de koordinerende aktører i trainee-indsatsen vurderes overordnet positivt af samarbejdspartnerne. Mange virksomhedskonsulenter fra jobcentrene beskriver, at kampagnesekretariatet har været meget tilgængeligt for dem, og at de har kunnet trække på de to projektledere, hvis de havde brug for sparring eller hjælp med en given udfordring. På tværs af jobcentre m.fl. fremstår der ligeledes tilfredshed med beskæftigelsesregionernes koordinerende rolle. Det er Rambølls vurdering, at samarbejdet med beskæftigelsesregionerne overordnet er forløbet godt, og at beskæftigelsesregionerne har været centrale i forhold til at få jobcentrene med til at gennemføre virksomhedsbesøg. Dog har AC og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland undervejs i forløbet haft modsatrettede synspunkter vedrørende Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands rolle som koordinator og ansvarlig i forhold til STAR. Dette har medført et behov for ekstra møder, på baggrund af hvilke man har fået samarbejdet til at fungere. AC har oplevet samarbejdet med konsulenterne, der har foretaget virksomhedsbesøg, som godt, om end muligheden for at byde ind med ressourcer til besøg har været meget varierende. Herunder har a-kasserne i den sidste del af projektperioden gennemført besøg i et mindre omfang end forventet fra AC s side, hvilket ifølge AC skyldes interne prioriteringer snarere end problemer med samarbejdet. Det er til gengæld både hos AC og beskæftigelsesregionerne indtrykket, at jobcentrene i høj grad har prioriteret virksomhedsbesøgene, og at de har været centrale for indsatsen. Det er ligeledes Rambølls vurdering, at samarbejdet med jobcentrene har været velfungerende. Samarbejdet med phonerfirmaerne om bookingen af virksomhedsbesøg har i overvejende grad været velfungerende. De forskellige parter fremhæver, at det har været en god model med direkte bookinger i konsulenternes kalendere, og at det har været en fordel, at der har været direkte kontakt mellem phonerfirmaerne og de enkelte konsulenter. Dog har der i et vist omfang været udfordringer i forhold til, at nogle samarbejdspartnere har fået færre besøg end ventet, og at der i visse tilfælde er gået lang tid, før der blev booket besøg hos nogle samarbejdspartnere. Samarbejdet i FTF s trainee-indsats Rambøll vurderer, at samarbejdet mellem de faglige organisationer og a-kasserne har været velfungerende. Udgangspunktet har været, at de faglige organisationer ved meget om de enkelte professioners uddannelser og arbejdsmarkeder, mens a-kasserne har viden om dimittenderne. Et

36 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 33 samarbejde, hvor disse perspektiver kombineres, vil derfor potentielt kunne styrke matchet mellem ledige og virksomheder. Samarbejdet i styregruppen betegnes af flere deltagere som værende givtigt og lærerigt på grund af mulighederne for at erfaringsudveksle på tværs af organisationerne. Særligt da organisationerne har valgt at løse opgaverne meget forskelligt. Erfaringsudvekslingen har ligeledes ført til, at de deltagende faglige organisationer og a-kasser har fået øget indsigt i hinandens roller, verdener og vilkår. Herudover har det været et godt forum, hvor man har taget et fælles ansvar for at nå de forløb. Samarbejdet mellem a-kasserne og jobcentrene har i mange tilfælde fungeret godt. Jobcentrene er oplevet som værende positive og hjælpesomme, samtidig med at de har udvist stor velvillighed overfor opgaven. Overordnet set har der ikke været udfordringer forbundet med koordineringen af ret og pligt-aktivering og trainee-forløb. I de tilfælde, hvor et trainee-forløb har kunnet støde sammen med ret og pligt-aktivering, er situationen blevet løst ved, at a-kassen er gået i dialog med jobcentret. Udfaldet har i langt de fleste tilfælde været, at jobcentret har annulleret ret og pligt-aktiveringen til fordel for trainee-forløbet. På trods af et generelt velfungerende samarbejde har der dog været udfordringer: Manglende kendskab til FTF's trainee-indsats som helhed i jobcentrene A-kasserne har flere gange oplevet, at der har manglet et grundlæggende kendskab til trainee-indsatsen, når de har været i dialog med jobcentrene. Det er en udfordring, der er blevet drøftet på styregruppens møder, men det er ikke lykkedes at identificere en løsning. FTF påpeger selv, at det er en stor udfordring at sikre det nødvendige kendskab grundet stor udskiftning blandt de ansatte i jobcentrene. Det manglende kendskab kan ligeledes skyldes jobcentrenes begrænsede rolle i trainee-indsatsen. Jobcentrene giver således udtryk for, at FTF's trainee-indsats har fyldt meget lidt hos dem. Grundlæggende fordi jobcentret kun er blevet inddraget i selve godkendelserne og papirarbejdet. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland påpeger, at det har været vanskeligt for dem at agere proaktivt og på den måde varsle og informere jobcentrene, da de kun i meget begrænset omfang har modtaget planer for projektet fra FTF. Kontakten mellem jobcentrene og a-kasserne Det har været oplevelsen, at den etablerede liste over kontaktpersoner i jobcentrene ikke har været tilstrækkeligt opdateret. A-kasserne har derfor brugt ressourcer på at identificere den rigtige kontaktperson i jobcentret, førend samarbejdet reelt kunne indledes. Det har dog været vanskeligt for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland at agere på disse problemer, da de kun i begrænset omfang er blevet orienteret om disse problemer af FTF og FTF s underorganisationer. Kontakt til jobcentre udenom a-kasserne Det har været forbundet med udfordringer for samarbejdet mellem a-kasserne og jobcentrene, når dimittender eller arbejdsgivere er gået direkte til jobcentrene udenom a-kassen med aftaler om eksempelvis virksomhedspraktik. Udfordringen består i, at aftalerne i disse tilfælde ikke kommer frem til de sagsbehandlere, der er kontaktpersoner for traineeindsatsen og dermed har det nødvendige kendskab hertil. I disse situationer har a-kasserne oftest været nødsaget til at tage kontakt til jobcentret og lokalisere de dokumenter, det drejer sig om, så forløbene kan godkendes, registreres osv. Det har derfor været vigtigt for et gnidningsfrit samarbejde mellem jobcentrene og a-kassen, at det har været a-kassen, der har formidlet planer og andre dokumenter videre til jobcentrene og ikke dimittenderne selv eller arbejdsgiverne.

37 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 34 Det har i de fleste tilfælde været muligt at løse ovenstående udfordringer med en øget dialog og Rambøll vurderer, at en øget kommunikation med jobcentrene fremadrettet vil kunne bidrage til at opnå et mere gnidningsfrit samarbejde. Beskæftigelsesregionerne har spillet en mindre rolle i FTF's trainee-indsats end i AC's indsats. De faglige organisationer og a-kasserne har således kun et svagt indtryk af beskæftigelsesregionernes rolle i projektet, da det hovedsageligt har været FTF, der har samarbejdet med beskæftigelsesregionerne. Fra FTF's side har man overordnet set været godt tilfreds med samarbejdet med beskæftigelsesregionerne. Mens beskæftigelsesregionerne gerne så, at der havde været mere information fra FTF til regionerne undervejs i trainee-forløbet til brug for understøtningen og styringen af indsatsen.

38 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender GENNEMFØRELSEN AF TRAINEE-INDSATSEN 7.1 Fokus i indsatsen Der er betydelig forskel på det overordnede fokus i trainee-indsatsen hos henholdsvis AC og FTF, men Rambøll vurderer, at begge indsatser afspejler hensigtsmæssige strategiske valg. Hos AC er trainee-indsatsen blevet koblet på den eksisterende Akademikerkampagne, hvor fokus er på at skabe nye jobåbninger i SMV ere med ansatte. Der har således været et stærkt virksomhedsrettet fokus i AC's trainee-indsats, hvilket er meningsfuldt i forhold til at åbne et nyt arbejdsmarked for akademikere. Det er imidlertid Rambølls vurdering, at det stærke fokus på virksomhedernes behov til dels har været med til at flytte fokus fra dimittender til ledige akademikere generelt, da virksomhederne ofte har efterspurgt ansatte med erfaring. FTF s indsats har kombineret fagrelevant opkvalificering med en virksomhedsrettet indsats. Udgangspunktet har været et ønske om at forbedre dimittendernes muligheder for at komme ind på et eksisterende arbejdsmarked, hvorved udgangspunktet for FTF s indsats adskiller sig tydeligt fra AC s. FTF valgte at kombinere opkvalificering og virksomhedsrettet indsats, da dimittenderne herved gives mulighed for at opnå praksiserfaring gennem den virksomhedsrettede indsats, samtidig med at opkvalificeringen kan udstyre dimittenderne med konkrete værktøjer, som der er aktuel efterspørgsel efter. Man har fokuseret på, at de opkvalificerende kurser skulle tilbydes på et videregående niveau og ikke et professionsuddannelsesniveau. Der er eksempelvis taget udgangspunkt i uddannelsesmaterialer fra diplomuddannelser for at opnå en reel opkvalificering af dimittender og ikke blot en repetition af grunduddannelsen. Enkelte organisationer har fravalgt at gøre de opkvalificerende kurser til en grundbestanddel af trainee-indsatsen. Man har derimod valgt kun at tilbyde dimittenderne opkvalificering, når virksomhederne direkte har påpeget et specifikt opkvalificeringsbehov. Det er Rambølls vurdering, at det her er centralt, at der etableres opkvalificeringsforløb, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, og samtidig får det koblet med indholdet i de virksomhedsrettede forløb. Men samtidig er det vores vurdering, at der er mange eksempler fra traineeindsatsen, der indikerer, at FTF netop har haft succes med denne kombination. Mens AC s forløb typisk har været et enkelt virksomhedsrettet forløb, har der hos FTF været fokus på, at trainee-forløbene blev etableret som sammensatte forløb bestående af flere elementer. Forskellige anvendte kombinationer af trainee-forløb hos FTF fremgår af nedenstående figur. Figur 7: Forskellige kombinationer af trainee-forløb

39 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 36 Den gennemførte survey blandt deltagerne i de to trainee-indsatser viser, at dimittenderne i FTF's trainee-indsats i højere grad end dimittenderne i AC's trainee-indsats har oplevet, at der har været en plan for trainee-forløbene (se Tabel 17 i Bilag). Rambøll vurderer, at FTF's fokus på forløb har bidraget hertil. Forskellene i AC's og FTF's fokus i trainee-indsatsen vurderes ligeledes at kunne aflæses af nedenstående tabel. Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i de to traineeindsatser viser, at dimittenderne fra FTF trainee-indsats i højere grad end dimittenderne fra AC s trainee-indsats har været vidende om, at de har været en del af en trainee-indsats. Rambøll vurderer at forskellen dels afspejler AC s virksomheds kontra FTF s dimittend fokus og dels afspejler arbejdsdelingen i indsatserne. Tabel 11: Dimittendernes kendskab til, at de har været en del af trainee-indsatsen Er du klar over, at du har været del af et trainee-forløb? AC FTF Nej 37 % 11 % Ja 63 % 89 % Total 100 % 100 % Antal i alt Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender. 7.2 Identifikation af virksomheder AC har som nævnt haft fokus på SMV ere, mens FTF har haft fokus på de virksomheder, der traditionelt aftager personer med de uddannelsesbaggrunde, som FTF repræsenterer. I de efterfølgende afsnit ser vi nærmere på de to tilgange til virksomhederne. Identifikation af virksomheder i AC s trainee-indsats AC har med udgangspunkt i sin virksomhedsstrategi gennemført en phonerkampagne for at opnå kontakt til SMV ere vedrørende potentialet ved at ansætte akademikere. Phonerkampagnen har taget udgangspunkt i virksomhedslister, som er fremkommet på baggrund af virksomhedsudsøgninger hos både AC og telemarketingfirmaerne. Listerne er sammenkørt, hvorefter dubletter og offentlige virksomheder er sorteret fra 29. Der er undervejs blevet foretaget en række justeringer i phonerkampagnens branchefokus. Disse justeringer er foretaget på baggrund af diskussioner og beslutning i den landsdækkende styregruppe samt dialog med besøgskonsulenterne og konkrete erfaringer fra kampagnen. Blandt andet blev en række brancher fra start sorteret fra på baggrund af en vurdering af mindre potentiale for ansættelse af akademikere, herunder detailbranchen, landbrug samt hotel- og restaurationsbranchen. Disse er dog senere tilføjet virksomhedslisten. I forlængelse heraf fremhæver flere aktører, at hotel- og restaurationsbranchen har overrasket positivt. På baggrund af disse lister er der foretaget opkald til virksomheder i fire bølger (halvårligt i 2012 og 2013). Hver bølge er startet med opstartsmøder med telemarketingfirmaet og de konsulenter, der skulle foretage virksomhedsbesøg. Telemarketingfirmaerne har haft direkte kontakt til konsulenterne, der skulle foretage virksomhedsbesøgene. Hos både AC og telemarketingfirmaerne er der en forståelse af, at det har været en styrke, at AC ikke har været inde over kontakten mellem telemarketingfirmaet og den enkelte konsulent. Ifølge AC s egne opgørelser har telemarketingkampagnen forsøgt at kontakte virksomheder og har haft dialoger med virksomheder. Disse dialoger har fokuseret på fordelene ved 29 Det fremgår dog af dimittendsurveyen, at en betydelig andel af dimittenderne i AC s indsats har været i løntilskud eller virksomhedspraktik inden for branchen offentlig administration, undervisning og sundhed. Dette kunne indikere, at offentlige virksomheder alligevel har indgået i indsatsen. Se evt. Tabel 31 og Tabel 32 i bilag 2.

40 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 37 at ansætte akademikere, herunder hvordan de kan bidrage til at skabe vækst i SMV ere. Telemarketingfirmaerne har blandt andet anvendt cases fra AC om akademikere ansat i SMV ere, eksempelvis til at illustrere hvordan en cand.merc. konkret kan skabe værdi i en lille virksomhed. Virksomhederne er ligeledes blevet orienteret om støtteordninger, som kan være medvirkende til at fjerne barrierer for at ansætte akademikere. Det har dog været AC s ønske, at støtteordningerne skulle fylde relativt mindre i samtalerne end fordelene ved at ansætte akademikere. Ifølge AC s egne opgørelser ledte af de virksomhedsdialoger til et virksomhedsbesøg. I de tilfælde, hvor den kontaktede virksomhed har været interesseret i at høre nærmere om muligheden for at ansætte en akademiker, har telemarketingfirmaet lavet en aftale om et virksomhedsbesøg og har booket denne aftale direkte i kalenderen hos en konsulent fra enten et jobcenter, anden aktør, a-kasse etc. De ikke-interesserede virksomheder, som Rambøll har interviewet, peger overvejende på, at afslaget på at få et virksomhedsbesøg skyldes, at de ikke har haft et konkret behov for at ansætte en akademiker, at der ikke er arbejde nok til en fuldtidsstilling, eller at akademikerlønninger er for høje. For de virksomheder, der var interesserede i besøg, var fordelingen af besøgene baseret på en overordnet fordelingsnøgle, hvorefter jobcentrene skulle gennemføre 80 pct. af virksomhedsbesøgene, mens 20 pct. skulle gennemføres af AC, a-kasser eller andre samarbejdspartnere. Ifølge AC s egne opgørelser har der i alt været 250 aktive besøgskonsulenter i løbet af de fire bølger i phonerkampagnen. Der er betydelige lokale forskelle i antallet af aktive konsulenter i forskellige dele af landet. Eksempelvis har der i hovedstadsområdet i nogle bølger været omkring 100 konsulenter fra over 30 organisationer, der skulle bookes til virksomhedsbesøg. Telemarketingfirmaerne har i et vist omfang forsøgt at tage hensyn til, hvis der er konsulenter, der er særligt specialiserede inden for et bestemt fagområde. Besøgskonsulenterne modtog sammen med bookingen information om den samtale, som telemarketingvirksomheden har haft med virksomheden, således at besøgskonsulenten havde et godt udgangspunkt for besøget. Der er dog en vis variation i, hvilken information jobcenterkonsulenterne beskriver at have modtaget. Nogle beskriver informationen som sparsom, mens andre fortæller om både at have modtaget information om, hvad telemarketingkonsulenten og virksomheden har talt om, hvad konsulenten skulle være særligt opmærksom på samt oplysninger om virksomheden. Efter at bookingen af besøget er lagt ind i konsulentens kalender, er det den enkelte konsulents ansvar at sende virksomheden en bekræftelse på besøget såvel som at gennemføre det. Holdningerne til kvaliteten af bookingerne af virksomhedsbesøg er præget af en betydelig spredning. Af positive erfaringer beretter virksomhedskonsulenter om at føle sig godt klædt på til besøgene, samt at det gør en stor forskel, at døren til virksomheden er åbnet og besøget blot skal gennemføres. På den anden side er der også en del virksomhedskonsulenter, som fortæller om fejlbookinger (besøg i enkeltmandsvirksomheder og offentlige virksomheder) såvel som oversolgte besøg. I visse områder er der derudover opstået en udfordring i forhold til, at virksomhedslisterne hurtigt er blevet ringet igennem. AC fortæller, at det i disse områder har ført til udfordringer i forhold til at opnå det ønskede antal besøg. I forlængelse heraf er det indtrykket fra flere sider, at kvaliteten af bookingerne var bedst i starten, da man her kontaktede de mest oplagte virksomheder. I de senere bølger var det dermed de mindst relevante virksomheder, der var tilbage på listerne. Det er langt overvejende indtrykket, at virksomhedsbesøgene har fokuseret på at afdække virksomhedernes behov for specifikke kompetencer såvel som åbne deres øjne for potentialerne i at ansætte en akademiker. Jobcenterkonsulenterne har i høj grad startet deres besøg med at spørge ind til, hvordan det går i virksomheden, hvorefter man han diskuteret virksomhedens kompetencebehov, tidshorisonten for kompetencebehovet såvel som eventuelle fordomme om akade-

41 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 38 mikere. I nedenstående boks illustreres indholdet i et typisk virksomhedsbesøg hos en virksomhedskonsulent fra et jobcenter i trekantsområdet. Boks 1: Virksomhedskonsulent fra et jobcenter i trekantsområdet Han møder op på virksomheden med materiale om Akademikerkampagnen. Det danner udgangspunkt for en snak med virksomheden om ansættelse af akademikere, og hvordan akademikere kan være med til at skabe vækst i SMV ere. Han forsøger at afkode, om virksomheden har fordomme om akademikere, såsom at de er for dyre, for kloge eller mangler jordforbindelse. Det er hans oplevelse, at mange virksomheder løsner op, når han herefter fortæller om muligheden for et trainee-forløb og de forskellige tilskudsordninger, såsom virksomhedspraktik og løntilskud. Efter virksomhedsbesøget har virksomheden ofte brug for at overveje mulighederne. Det er hans oplevelse, at det er de færreste virksomhedsbesøg, hvor der ligger en jobprofil klar efter besøget. I stedet får han den ofte senere tilsendt over mail eller ved et genbesøg. Når der ligger en jobprofil klar, går han i gang med rekrutteringen til stillingen. Han har mest anvendt Akademikerbasen til at udsøge kandidater. Han sender oftest et par CV er til den pågældende virksomhed, som herefter kigger på dem. Herefter indkalder virksomheden enten til en samtale, eller han sender dem nye CV er, hvis der ikke var interesse i de profiler, der tidligere var fremsendt. Når virksomheden har besluttet sig, melder den tilbage, hvilken ordning den er interesseret i eller om det kan blive en ordinær ansættelse. Når der er foretaget et match, tager den ledige kontakt til sin sagsbehandler for at ordne de nødvendige registreringer. Efter en måned tager han telefonisk kontakt til virksomheden for at høre, om alt går godt, samt om der er andet, jobcenteret kan hjælpe med. De virksomheder, som Rambøll har interviewet vedrørende deres oplevelser med virksomhedsbesøg og trainee-forløb, har haft meget blandede erfaringer. Dette illustreres i nedenstående boks. Boks 2: Virksomheders erfaringer med virksomhedsbesøg og trainee-forløb Direktøren i en rådgivningsvirksomhed, der har haft en ingeniør og en cand.merc.er i virksomhedspraktik (i henholdsvis fire og otte uger), har gode erfaringer med trainee-ordningen. Den ene dimittend henvendte sig selv til virksomheden, mens han i det andet tilfælde selv henvendte sig til kampagnesekretariatet og på den baggrund fik tilsendt CV er på mulige profiler. Begge er i dag ansat i virksomheden i ordinær ansættelse. Administrationschefen i en fremstillingsvirksomhed, der har haft en dimittend i fire ugers virksomhedspraktik, fortæller, at matchningen gik galt. Dimittenden havde ikke de rette kompetencer. Hun synes ellers grundlæggende, at traineeforløb er en rigtig god idé. Direktøren i en fremstillingsvirksomhed fortæller, at han har haft en civilingeniør i både otte ugers praktik og efterfølgende løntilskud. De arbejder på en fastansættelse, når virksomhedspraktikken udløber. Dimittenden kontaktede selv virksomheden. Direktøren fortæller, at der er kommet konkrete resultater ud af ansættelsen. Direktøren i en enmandsvirksomhed, der har haft en dimittend i otte ugers virksomhedspraktik, fortæller, at dimittenden ikke var selvstændig nok og ikke have gåpåmod. Virksomhedspraktikken førte derfor ikke til noget. Virksomhedsbesøgene er blevet gennemført af konsulenter med en række forskellige baggrunde, og det er Rambølls vurdering, at dette har medført forskellige tilgange til mødet med virksomhederne. For at sikre et fælles udgangspunkt har kampagnesekretariatet gennemført take-off dage og uddannelsesdage i hver region i forbindelse med de tre første bølger i phonerkampagnen. Det skyldes blandt andet, at AC var bekymret for kvaliteten i forhold til særligt jobcenterkonsulenter, der ikke havde erfaring med akademikere eller virksomhedskontakt. Jobcenterkonsulenterne beskriver overordnet uddannelsesdagene som givende, og de har sat pris på muligheden for at

42 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 39 kunne spare med kollegaer. AC såvel som beskæftigelsesregioner påpeger desuden, at udskiftningen af besøgskonsulenter har været en udfordring. Identifikation af virksomheder i FTF s trainee-indsats Som udgangspunkt har det været de faglige organisationers opgave at identificere relevante virksomheder. Nogle faglige organisationer har valgt at udlægge denne opgave til eller få hjælp til opgaven fra organisationens lokale kredse/afdelinger eller regioner. Herved har man ønsket at gøre brug af de lokale netværk, der er helt tæt på de enkelte virksomheder og dermed tage hensyn til lokale forskelle. Der er overordnet etableret kontakt til virksomheder, der allerede var i de faglige organisationers etablerede netværk. Trainee-indsatsen har således ikke ført til, at de faglige organisationer har udvidet deres virksomhedsnetværk. Hos Finansforbundet har man dog oplevet at få øjnene op for virksomheder, der ellers befinder sig i yderkanten af organisationens arbejdsfelt, da de traditionelle arbejdsgivere (banker m.fl.) ikke udviste nogen interesse for trainee-forløbene. Der er etableret kontakt til relevante virksomheder/arbejdsgivere ad fire veje: De faglige organisationer har taget kontakt til virksomheden. De faglige organisationer har udsendt informationsmateriale (annoncer, nyhedsbreve o. lign), hvorefter interesserede virksomheder har taget kontakt til den faglige organisation. I enkelte tilfælde har virksomhederne selv taget kontakt til de faglige organisationer, fordi de har stået med et specifikt behov, hvorudfra de faglige organisationer har kunnet informere om trainee-indsatsen. Dimittenderne har selv taget kontakt til relevante virksomheder. PROSA har som den eneste af de faglige organisationer valgt at gøre brug en ekstern part (Itucation) med særligt stor viden inden for it-specialistområdet til bl.a. at kontakte virksomheder. PROSA har oplevet, at de herigennem er nået bredere ud til virksomhederne, end det ellers ville have været muligt. Herudover har Kost- og Ernæringsforbundet valgt at gøre brug af en phoner, der har ringet rundt til kommunernes sundhedscentre for at afdække muligheden for virksomhedspraktik. Rambøll vurderer, at FTF s trainee-indsats vil kunne gøres mere effektiv ved at systematisere den opsøgende indsats overfor virksomheder. Det betyder imidlertid ikke, at alle de faglige organisationer nødvendigvis skal have samme tilgang til virksomhederne, men blot at man med fordel kan blive mere bevidst om denne del af indsatsen: Hvem man kontakter, hvordan man kontakter dem, hvad de centrale budskaber er, hvordan man afklarer behov og afsætter dimittender m.m. Et par organisationer påpeger i denne sammenhæng selv, at de fremadrettet ser et behov for at gøre mere ud af kontakten til virksomhederne og derfor også sætte flere ressourcer af til det opsøgende arbejde. Der er stor forskel på, hvor velvillige virksomhederne har været til at indgå i trainee-indsatsen. Hos Danske Fysioterapeuter har man eksempelvis oplevet en stor opbakning til projektet. Her har man desværre været nødsaget til at skuffe nogle virksomheder særligt i udkantsområder såsom Læsø da det ikke har været muligt at finde dimittender i de pågældende områder. I modsætning hertil har man eksempelvis hos Finansforbundet oplevet en helt anden træghed i kontakten til virksomhederne. Finansforbundet har oplevet, at virksomhederne har været velmenende, men ikke synderligt interesserede i trainee-indsatsen, hvorfor det har været en udfordring at få virksomhederne til at blive en del af trainee-indsatsen. Hos Konstruktørforeningen oplevede man ligeledes, at det indledningsvis var vanskeligt at få engageret virksomhederne. Men efterfølgende er flere af de virksomheder, hvor det lykkedes at få etableret et trainee-forløb, kommet tilbage og har efterspurgt flere trainee-forløb. Hos Lærernes A-kasse har man erfaret, at det tager tid at udbrede det nødvendige kendskab til trainee-indsatsen blandt virksomhederne. Man har derfor oplevet, at projektperioden har været for kort til at nå at udbrede det nødvendige kendskab og samtidig høste frugterne af det virksomhedsrettede og opsøgende arbejde. Det skyldes særligt,

43 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 40 at man langt overvejende har fokuseret på jobrotationsforløb, som er organiseret med basis i skoleåret. 7.3 Etablering af match, opfølgning og afslutning Hos både AC og FTF har matchningen mellem dimittend og virksomhed varieret. AC s tilgang til match Matchningen i AC s indsats har taget udgangspunkt i den enkelte virksomheds konkrete behov og ønsker og den enkelte konsulents tilgang. Nogle virksomheder har ønsket at modtage et par CV er på mulige kandidater, andre ville gerne have anbefalet en kandidat, mens endnu andre gerne ville have hjælp til at udarbejde et stillingsopslag. Konsulenterne har samtidig udsøgt kandidater til jobåbninger på mange forskellige måder. AC fortæller, at man med brugen af frivillige konsulenter kun har kunnet henstille til, hvordan matchningen kunne foregå. I boksen til højre fremgår forskellige kilder til udsøgning af ledige, som er blevet anvendt i trainee-indsatsen. Kilder til udsøgning af ledige: Akademikerbasen Jobnet Egne beholdninger af kandidater, fx hos anden aktør, a- kasser, karrierecentre Jobcenterdatabaser LinkedIn Generelt netværk De gennemførte interviews indikerer, at match-tilgangen har varieret afhængig af den enkelte konsulents baggrund. Det er eksempelvis AC s opfattelse, at erfarne konsulenter med kendskab til akademikere har opnået de bedste resultater med hensyn til matchningen uden at det dog kan dokumenteres yderligere. Ud over konkrete trainee-forløb har tilgangen med fokus på virksomhedernes behov resulteret i en række andre resultater, herunder ordinær ansættelse, videnpilotordningen og jobrotation. Særligt forekommer det på baggrund af interviews, at videnpilotordningen har fyldt en del, da AC undervejs i projektperioden har aftalt med Styrelsen for Forskning og Innovation, at kampagnesekretariatet ville hjælpe med at markedsføre ordningen 30. Et centralt element i matchningen er fokusset på dimittender versus arbejdsløse akademikere generelt. Det fremgår af AC s projektbeskrivelse, at besøgskonsulenter ved virksomhedsbesøg, der er booket via phonerkampagnen, altid skal forsøge at få besøget til at resultere i en plads til en dimittend, inden der drøftes andre samarbejdsmuligheder med virksomheden 31. Imidlertid er det Rambølls vurdering, at det stærke fokus på virksomhedernes behov har været med til at flytte fokus fra dimittender til ledige akademikere generelt, da virksomhederne ofte efterspørger medarbejdere med erfaring. AC tilkendegiver da også direkte, at der ikke kun har været fokus på dimittender, men på ledige akademikere i bredere forstand. Hos AC er overbevisningen, at en langsigtet åbning af nye arbejdsmarkeder for akademikere netop kræver et fokus på at opnå det bedste match for virksomheden, da det er afgørende for at åbne døren for flere ansættelser af akademikere på længere sigt. Samtidig påpeger AC, at virksomhedernes ønske om at få den billigste medarbejder kan udgøre en fordel for dimittenderne i forhold til mere erfarne medarbejdere. Det er dog samtidig Rambølls vurdering, at AC s tilgang til match medfører en risiko for, at trainee-indsatsen i for høj grad gavner de stærkeste dimittender, idet tilgangen med udgangspunkt i virksomhedernes behov kan betyde, at de stærkeste ledige med de bedste kompetencer vælges til trainee-forløb, da de vil være mest attraktive for virksomhederne. 30 Det præcise omfang er ikke muligt at klarlægge, da dimittender under videnpilotordningen netop ikke er registreret som værende i trainee-forløb, da ordningen ikke indgår i definitionen heraf. I AC s egen opgørelse fra Defgo.net er registreret 90 videnpiloter på baggrund af registrerede virksomhedsbesøg. Dette tal bør ses i relation til de personer, der har deltaget i et trainee-forløb hos AC. Således svarer antallet af registrerede videnpiloter til knap 7 pct. af det samlede antal trainee-forløb hos AC. 31 Se eventuelt: Trainee-forløb for dimittender (t-forløb). Samspil mellem AC og jobcentre (herunder andre aktører) om virksomhedsbesøg og jobplaner. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, 3. august 2013.

44 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 41 Det er det overvejende indtryk blandt samarbejdspartnerne, at det er lykkedes at foretage match mellem ledige og de jobåbninger, som er etableret på baggrund af virksomhedsbesøgene. Som beskrevet nedenfor er det ikke muligt at belyse virksomhedernes syn på matchningen i bred forstand, men de fire eksempler i Boks 2 illustrerer, at matchningen i nogle tilfælde ikke har været succesfuld. Blandt jobcenterkonsulenterne ses en stor spredning i vurderingen af, hvor stor en andel af jobåbninger, det er lykkedes at finde match til. Eksempelvis vurderer en jobcenterkonsulent, at det er lykkedes i 75 pct. af tilfældene, mens en anden vurderer, at det kun er lykkedes 25 pct. af tilfældene. Hvis det ikke er lykkedes at finde den rette til en given jobåbning, beskriver mange aktører, herunder både jobcentre og anden aktør, at de har sørget for at sende dem videre i eget netværk lokalt eller til kampagnesekretariatet, der også har foretaget en række matchninger. Der er stor variation i forhold til, om den enkelte jobcenterkonsulent har samarbejdet med andre jobcentre. Det er AC s oplevelse, at parterne i løbet af projektperioden er blevet bedre til at dele jobåbninger imellem sig. AC s Akademikerbase, som er en database med ca CV er på landsplan på akademikere, er ligeledes blevet anvendt af en bred vifte af de involverede aktører, og AC og samarbejdspartnere har løbende promoveret databasen overfor ledige akademikere. AC har leveret retningslinjer for udsøgningen af kandidater, ligesom matchning har været et tilbagevendende emne på uddannelsesdagene for besøgskonsulenterne. Det hører med, at en del af de registrerede trainee-forløb hos AC er selvhenvendere, hvor dimittenderne selv har indgået aftale med virksomheder om praktik, som efterfølgende er registreret som trainee-forløb. Det er imidlertid ikke muligt at fastslå omfanget af selvhenvendere. FTF s tilgang til match Hos FTF har det hovedsageligt været a-kassernes opgave at udsøge dimittender til indsatsen, men der er også eksempler på, at opgaven er løst i samarbejde med de faglige organisationer. Følgende metoder samt kombinationer heraf er anvendt til at udsøge dimittender til indsatsen: Dimittender på dimittendsats er udsøgt til projektet, hvorefter der er udsendt mail eller brev om projektet. Dimittender har selv henvendt sig ud fra information på hjemmesider mv. Dimittender er blevet gjort opmærksomme på projektet i forbindelse med samtaler i a- kassen eller hos jobcenteret. Efter dimittenderne er udsøgt, har de faglige organisationer og a-kasserne oftest valgt at samarbejde om afholdelse af informationsmøder, hvor dimittenderne er blevet informeret om traineeindsatsen. Deltagelsen ved disse informationsmøder har oftest været frivillig. Enkelte organisationer har dog valgt enten at gøre fremmødet obligatorisk eller lade fremmødet tælle som et møde med a-kassen. For samtlige organisationer har selve deltagelsen i trainee-indsatsen dog været frivillig. I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i trainee-indsatsen er deltagerne blevet spurgt om, hvordan de er blevet opmærksomme på trainee-indsatsen. Undersøgelsen viser (se evt. Tabel 18 i Bilag), at knap en tredjedel af dimittenderne selv har henvendt sig med henblik på deltagelse i indsatsen, mens den samme andel af dimittenderne er blevet kontaktet af enten de faglige organisationer eller a-kasserne. Endelig er ca. en femtedel af dimittenderne blevet gjort opmærksomme på indsatsen af deres jobcenter. I forhold til etableringen af selve matchet mellem dimittend og virksomhed er der forskel på, hvor stor en rolle dimittenden selv har spillet. Der er således nogle faglige organisationer og a- kasser, der i høj grad har valget at ansvarliggøre dimittenderne i forhold til kontakten med virk-

45 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 42 somhederne, mens andre har valgt at gøre mere af benarbejdet for dimittenderne. Der er identificeret følgende tre måder at etablere match på mellem dimittender og virksomheder: De faglige organisationer 32 har matchet dimittender og virksomheder eksempelvis med udgangspunkt i geografi og dimittendernes samt virksomhedernes ønsker. Her har de faglige organisationer udvalgt én eller flere dimittender, som kunne matche en bestemt virksomhed. Herefter er der sendt et eller flere CV'er til virksomheden, der efterfølgende har indkaldt relevante dimittender til samtaler. De faglige organisationer har udvalgt en række virksomheder, som dimittenderne herefter har kunnet tage kontakt til. En anden mulighed er, at de faglige organisationer har slået trainee-stillinger op på deres hjemmeside, som interesserede dimittender så kunne søge hos den enkelte virksomhed. Herved har dimittenderne forud for kontakten til virksomhederne vidst, at virksomhederne har udvist interessere for at etablere et trainee-forløb. Også her har virksomhederne stået for afholdelsen af samtaler med relevante dimittender. Dimittenderne har helt på egen hånd taget kontakt til interessante virksomheder. Her har det været op til dimittenderne selv at sælge muligheden for et trainee-forløb til virksomhederne. I disse tilfælde har de faglige organisationer sørget for, at dimittenderne har haft relevant materiale med, som de kunne støtte sig til og give til virksomhederne. De faglige organisationer, a-kasserne og virksomhederne er af den opfattelse, at det er lykkedes at etablere gode match mellem dimittender og virksomheder, der lever op til såvel dimittendernes som virksomhedernes behov. Dette afspejles også i den generelt høje tilfredshed med forløbene, om end der også er eksempler på mindre god sammenhæng mellem dimittend og virksomhed. For AC s vedkommende henstillede man til, at samarbejdspartnerne fulgte op på match efter tre måneder, og det har reelt været op til den enkelte konsulent at følge op på de virksomhedsbesøg, som vedkommende har gennemført. Det er Rambølls vurdering, at der har været en betydelig spredning i den reelle opfølgning. Nogle aktører har været grundige i forhold til at følge op, eksempelvis efter tre uger til en måned, mens andre beskriver, at de blot har fulgt op i det omfang, der var tid til det. Dette illustreres ligeledes af spørgeskemaundersøgelsen blandt dimittender (se tabel nedenfor), der viser, at 37 pct. af AC-dimittenderne vurderer, at der har været for lidt eller alt for lidt opfølgning. Tabel 12: Dimittendernes vurdering af opfølgning Hvordan vurderer du graden af opfølgning på dit forløb? FTF AC Der var alt for lidt 21 % 18 % Der var for lidt 25 % 19 % Der var en tilpas mængde 41 % 47 % Der var for meget 0 % 2 % Der var alt for meget 0 % 1 % Ved ikke 12 % 12 % Total 100 % 100 % Antal i alt Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender. 32 I PROSAs tilfælde har det ikke været den faglige organisation, der har matchet dimittender og virksomheder, men derimod firmaet ITucation, som man har valgt at ansætte til bl.a. at løse denne opgave i forbindelse med trainee-indsatsen.

46 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 43 For FTF s vedkommende er det 46 pct. af dimittenderne, der vurderer, at der har været for lidt eller alt for lidt opfølgning, og dette understøtter billedet af en begrænset opfølgning. Der er enkelte eksempler på, at der er gennemført opfølgning undervejs i forbindelse med de opkvalificerende kurser. Herudover er der ligeledes et par eksempler på, at dimittenderne efter endt forløb er blevet bedt om at melde tilbage til den faglige organisation, hvorvidt de som følge af traineeforløbet har opnået beskæftigelse eller har behov for yderligere rådgivning. Men der er ikke tale om nogen systematisk opfølgning, som i givet fald ville kunne bruges til løbende justering af indsatsen. 7.4 Udbyttet af trainee-forløb Det er Rambølls vurdering, at trainee-indsatsen har haft et positivt udbytte for dimittender såvel som virksomheder i både AC s og FTF s indsats. Ligeledes er det muligt at pege på yderligere områder, hvor trainee-indsatsen har medført et positivt udbytte i form af bl.a. et styrket samarbejde mellem indsatsens aktører. I de følgende afsnit ser vi nærmere herpå. Det skal bemærkes, at deltagernes udbytte i form af afgang til beskæftigelse behandles i afsnit 5.3. Deltagernes udbytte af trainee-forløbene Dimittendernes bevæggrunde for at deltage i et trainee-forløb er relativt enslydende på tværs af AC og FTF, hvilket fremgår af Tabel 13. Hos begge organisationers dimittender er muligheden for at få konkrete arbejdserfaringer den primære bevæggrund for at deltage i et trainee-forløb. Det er interessant, at muligheden for en længere virksomhedspraktik (otte ugers virksomhedspraktik) kun fremhæves af ca. hver femte dimittend hos både AC og FTF, da dette ellers adskiller sig fra normalindsatsen. Herudover har FTF erne i højere grad end AC erne deltaget i trainee-forløb ud fra et ønske om at få mulighed for at deltage i ekstra kurser, mens AC erne i højere grad end FTF erne vægter at få mulighed for at tage del i et målrettet eller individuelt tilrettelagt forløb i en virksomhed. Således peger dimittendsurveyen på, at der er en god overensstemmelse mellem det fokus, som henholdsvis AC og FTF har anlagt i deres indsatser og de bevæggrunde deres respektive dimittender har for at deltage i et trainee-forløb. Det peger på, at AC s og FTF s respektive målsætninger med indsatsen rammer, hvad deres dimittender efterspørger.

47 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 44 Tabel 13: Årsager til at deltage i trainee-forløb Hvad var årsagen/årsagerne til, at du valgte at deltage i et trainee-forløb? AC FTF Mulighed for at få ekstra kurser 19 % 37 % Mulighed for længere virksomhedspraktik 21 % 13 % Mulighed for et mere målrettet/individuelt tilrettelagt forløb i en virksomhed 17 % 11 % Mulighed for at få konkrete arbejdserfaringer 69 % 61 % Mulighed for at få mere individuel rådgivning/coaching i forhold til at komme i job 10 % 20 % Jeg blev bedt om/opfordret til at deltage i trainee 17 % 27 % Jeg havde fået anbefalet trainee 4 % 4 % Andet % 12 % Ingen af de ovenstående 1 % 1 % Ved ikke 0 % 0 % Antal i alt Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender. *Der er tale om et multipelt spørgsmål, hvor respondenterne kan afgive flere svarmuligheder. Derfor kan den totale mængde af svar også overgå 100 procent. Dimittenderne beskriver i overvejende grad, at de har haft indflydelse på indholdet i deres trainee-forløb. Omtrent to tredjedele af AC erne og halvdelen af FTF erne beskriver, at de i høj eller i meget høj grad har haft indflydelse på indholdet i deres forløb (se Tabel 19 i bilag 2). At det kun er omtrent halvdelen af FTF erne, der har oplevet i høj eller i meget høj grad at have haft indflydelse på indholdet i deres forløb, skal formentlig ses i lyset af, at FTF i højere grad har benyttet sig af sammensatte og i flere tilfælde prædefinerede forløb, oftest bestående af både opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud, end det er tilfældet hos AC. Målsætningen med trainee-forløbene er at bane vejen for dimittender i forhold til at træde ind på arbejdsmarkedet. En betydelig andel af dimittenderne har efter afsluttet trainee-forløb været i ordinær beskæftigelse, hvilket fremgår af Tabel 14. Herunder har 55 pct. af dimittenderne hos AC og 65 pct. af dimittenderne hos FTF efter afslutning af deres trainee-forløb haft job på ordinære vilkår inden for deres faglighed. Hos både AC og FTF er der samtidig ca. 15 pct. af dimittenderne, der har haft job på ordinære vilkår, men uden for deres faglighed, efter afslutningen af traineeforløbet. Det er vigtigt at understrege, at deltagerne har kunnet svare "ja" på begge spørgsmål, så man kan ikke eksempelvis summere "ja"-svarene på tværs af de to spørgsmål, da de samme personer kan indgå i begge grupper af personer, som svarer "ja". 33 Af andre årsager nævnes typisk, at trainee-forløbet blev valgt som en måde at få en fod inden for hos en virksomhed og/eller at få nogle konkrete arbejdserfaringer samt udvide netværk på arbejdsmarkedet. Flere nævner også, at de havde hørt om trainee-forløbet, at mange kom i job efterfølgende. Visse deltagere udtrykker her også en vis forvirring om deres trainee-forløb, fx med følgende kommentar: "Er stadig lidt i tvivl om, hvad I mener med trainee forløb. Ja, jeg har været i praktik og løntilskud, men at der var tale om et forløb, er jeg ikke blevet oplyst om."

48 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 45 Tabel 14: Job på ordinære vilkår Efter du afsluttede dit trainee-forløb, har du da haft et job på ordinære vilkår, som lå inden for/ikke inden for din faglighed? Inden for faglighed Ikke inden for faglighed AC FTF AC FTF Nej 31 % 36 % 71 % 81% Ja 55 % 56 % 14 % 11% Er stadig i trainee-forløb 12 % 6 % 13 % 6% Ved ikke 3 % 2 % 3 % 1% Total 100 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender. Både blandt FTF erne og AC erne vurderer flertallet, at særligt konkrete erhvervserfaringer opnået gennem trainee-forløbet har haft stor eller meget stor betydning for, at de efterfølgende har opnået beskæftigelse (se evt. Tabel 20 og Tabel 21 i bilag 2). Hos FTF erne vurderer over halvdelen af dimittenderne endvidere, at styrkede personlige kompetencer og større faglig specialisering opnået gennem trainee-forløbet har haft stor eller meget stor betydning for, at de efterfølgende er kommet i arbejde. Blandt AC erne er det vurderingen, at særligt styrkede faglige kompetencer opnået via trainee-forløbet har haft stor eller meget stor betydning for, at de efterfølgende er kommet i beskæftigelse. Blandt de AC'ere og FTF'ere, der ikke har opnået beskæftigelse efter endt trainee-forløb, peges der ligeledes på, at det er opnåelsen af konkrete erhvervserfaringer, der har haft stor eller meget stor betydning i forhold til at styrke deres muligheder for at komme i beskæftigelse (se evt. Tabel 22 og Tabel 23 i bilag 2). FTF erne peger derudover på, at både styrkede personlige kompetencer og styrkede faglige kompetencer har stor eller meget stor betydning i forhold til at øge deres muligheder for at komme i beskæftigelse. AC erne fremhæver på den anden side styrket netværk blandt andre med samme faglighed og styrkede faglige kompetencer som faktorer, der har haft stor eller meget stor betydning for at styrke deres muligheder for at komme i beskæftigelse. Således er der et betydeligt sammenfald mellem de kompetencer, som vurderes at være de vigtigste for enten at være kommet i arbejde eller for at have styrket mulighederne for at komme i arbejde. Det er ligeledes centralt, i hvilket omfang de dimittender, der har fået styrket deres kompetencer inden for specifikke områder via trainee-indsatsen, er de samme dimittender, der har efterspurgt at få styrket de selvsamme kompetencer. Dette er belyst ved at sammenholde udbyttet for den enkelte dimittend med de områder, hvor vedkommende før indsatsen vurderede, at han/hun manglede kompetencer (se Tabel 24 og Tabel 25 i bilag 2). Denne sammenligning viser, at flertallet af dimittenderne hos både AC og FTF har fået udbedret eller mere end udbedret de kompetencemæssige mangler, som de selv vurderede, at de havde inden trainee-forløbet. Hos AC'erne er det særligt i forhold til personlige kompetencer og forretningsforståelse, at dimittenderne har fået styrket deres kompetencer i samme grad eller i højere grad, end de vurderede at mangle disse kompetencer. Hos FTF er det særligt i forhold til styrkede personlige kompetencer, at dimittenderne har fået udbedret eller mere end udbedret deres behov for yderligere kompetencer. I forlængelse af dimittendernes styrkede kompetencer er det ligeledes interessant, at traineeindsatsen har givet anledning til, at ca. to tredjedele af AC- og FTF-dimittenderne har ændret deres jobsøgningsstrategi, hvilket fremgår af Tabel 15. Indsatsen har særligt betydet, at både AC ere og FTF ere præsenterer sig anderledes i deres CV er og jobansøgninger. Derudover har henholdsvis en tredjedel og en fjerdedel af AC-dimittenderne udvidet deres jobsøgning til andre typer virksomheder og andre brancher, hvilket netop er en af målsætningerne med AC s trai-

49 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 46 nee-indsats. Det må betragtes som positivt, at en så betydelig andel af dimittenderne har ændret deres jobsøgningsadfærd. Tabel 15: Ændret jobsøgningsadfærd Fik dit trainee-forløb dig til at ændre din jobsøgning? AC FTF Søge jobs i andre brancher 24 % 11 % Søge jobs i andre typer virksomheder/organisationer 33 % 15 % Søge jobs i andre dele af landet 11 % 6 % Præsentere mig selv anderledes i CV, jobansøgning og lignende 45 % 54 % Andet, skriv venligst: 9 % 6 % Ingen af ovenstående 29 % 30 % Ved ikke 4 % 6 % Antal i alt Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender. *Der er tale om et multipelt spørgsmål, hvor respondenterne kan afgive flere svarmuligheder. Derfor kan den totale mængde af svar også overgå 100 procent. Det er således Rambølls vurdering, at dimittenderne har opnået et positivt udbytte af traineeforløbene. Både blandt FTF'erne og AC'erne er tilfredsheden med de forskellige typer forløb gennemgående høj. FTF erne er særligt tilfredse med kurser og 6 ugers selvvalgt uddannelse, mens AC erne særligt har været tilfredse med løntilskudsjob (se eventuelt Tabel 26 og Tabel 27 i bilag 2). Dimittendernes generelle tilfredshed med udbyttet af trainee-forløb afspejles ligeledes i Tabel 16, hvor det ses, at otte ud af 10 af såvel AC ere som FTF ere i høj eller nogen grad ville anbefale en ven at deltage i et trainee-forløb. Tabel 16: Anbefaling af trainee-forløb Ville du anbefale et trainee-forløb til en ven, hvis vedkommende blev ledig? AC FTF Slet ikke 3 % 5 % I mindre grad 6 % 5 % Hverken eller 4 % 5 % I nogen grad 31 % 30 % I høj grad 51 % 51 % Ved ikke 6 % 3 % Total 100 % 100 % Antal i alt Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender. Endelig understøttes det positive udbytte af, at dimittenderne i fokusgruppeinterviewene gennemgående er positive i forhold til deres udbytte af trainee-forløbene. De fremhæver, at traineeforløbet har hjulpet dem, da det har givet dem konkrete erfaringer fra arbejdsmarkedet, at de har kunnet sætte nye ting på CV et såvel som givet dem en bedre forståelse af, hvordan de kan skabe værdi på en arbejdsplads. Ligeledes er holdningen blandt de involverede parter i AC s indsats overvejende, at dimittenderne har fået god værdi ud af trainee-indsatsen, idet de er kommet tættere på arbejdsmarkedet, har fået konkrete erfaringer fra SMV ere, lige såvel som en del er kommet i ordinær ansættelse. Tilsvarende vurderer aktørerne i FTF's trainee-indsats, at dimittenderne har fået muligheden for at få praktiske erfaringer fra arbejdsmarkedet, afprøve deres faglige kompetencer samt opbygge et netværk. Herudover har dimittenderne fået styrket deres faglige identitet og troen på deres faglige evner, hvilket der er kommet mere selvsikre dimittender ud af. Det har ligeledes været afgørende, at dimittenderne har oplevet at blive taget alvorligt

50 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 47 og blive mødt af en forståelse af, at det kan være svært at være dimittend på nutidens arbejdsmarked. Det er således Rambølls vurdering, at AC s og FTF s trainee-forløb langt overvejende har givet de deltagende dimittender et positivt udbytte, og at dimittenderne oplever, at trainee-forløbet har hjulpet dem på vej mod beskæftigelse. Som nævnt i forbindelse med analysen af match ovenfor vurderer vi imidlertid, at der særligt for AC s vedkommende er en risiko for, at tilgangen til match med udgangspunkt i virksomhedernes behov i nogen grad gavner de stærkeste dimittender på bekostning af de svagere med størst behov Virksomhedernes udbytte af trainee-forløb I indeværende afsnit præsenteres udbyttet for de virksomheder, der har taget del i traineeindsatsen hos henholdsvis AC og FTF. Vurderingen af udbyttet er baseret på interviews med virksomheder såvel som perspektiver fra de øvrige aktører i de to trainee-indsatser. På tværs af både AC s og FTF s trainee-indsatser er der generelt velvillighed blandt virksomhederne til at hjælpe dimittenderne til at få erfaringer på arbejdsmarkedet. Baseret på surveyen blandt dimittender har FTF ernes virksomhedspraktikker særligt været inden for sundhedsvæsenet, løntilskud har primært været inden for sundhedsvæsenet eller undervisning, mens jobrotation i overvejende grad er blevet anvendt inden for undervisningsområdet (se Tabel 28, Tabel 29, Tabel 30 i bilag 2). AC erne har hovedsageligt været i virksomhedspraktik i den private sektor med informations-/kommunikationsbranchen som største aftager (22 pct.). En betydelig del af virksomhedspraktikkerne har derudover været inden for området offentlig administration, uddannelse og sundhed (17 pct.), ligesom løntilskud langt overvejende har været inden for offentlig administration, uddannelse og sundhed (ca. 40 pct.) (se Tabel 31 og Tabel 32 i bilag 2). Det har været en erklæret målsætning med AC s trainee-indsats at skabe jobåbninger for dimittender ved at skabe kontakt til SMV ere. Ifølge AC s egen evaluering har virksomheder tilkendegivet, at de gerne ville have besøg vedrørende muligheden for at ansætte akademikere. Der er registreret virksomhedsbesøg i AC s egen database 34. På tværs af aktørerne i AC s trainee-indsats bliver det fremhævet, at det er afgørende for udbyttet af indsatsen, at virksomhedernes behov er blevet sat i centrum. Der er generelt en forståelse af, at denne tilgang adskiller sig fra jobcentrenes sædvanlige tilgang, og at det har været afgørende netop at tage udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed. De interviewede virksomheder, der har haft AC-dimittender i trainee-forløb, har haft meget varierende udbytte heraf. Nogle virksomheder har fået tilført nye kompetencer og fagligheder, eksempelvis inden for salg, innovation og dokumentation. Disse virksomheder har gennem traineeforløbene konkret fået illustreret, hvordan akademikere kan bidrage til at skabe værdi og konkrete resultater i deres virksomhed, og flere af disse virksomheder fortæller på den baggrund, at trainee-forløb har ført til ordinær ansættelse. På den anden side har andre virksomheder haft meget begrænset eller intet udbytte af trainee-forløb. I disse tilfælde har matchet mellem virksomhedens forventninger til dimittendens kompetencer og dennes faktiske kompetencer stemt dårligt overens. Eksempelvis er der tale om situationer, hvor dimittenden i virksomhedens øjne ikke har kunnet arbejde selvstændigt eller ikke har haft de konkrete faglige kompetencer til at løse de opgaver, som virksomheden søgte løst. Det er på baggrund af det givne datagrundlag ikke muligt for Rambøll at belyse præcist, hvor stor en andel af virksomhederne der har haft et positivt udbytte af trainee-indsatsen. Det er dog på baggrund af virksomhedsinterviews Rambøll vurdering, at der fremadrettet med fordel kan sættes mere fokus på kvaliteten af de foretagne match mellem virksomheder og dimittender for at øge udbyttet af indsatsen. 34 Rambøll vurderer, at det er nødvendigt med et stærkere datagrundlag end det givne for at kunne foretage en ekstrapolering.

51 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 48 Virksomhederne, der har været involveret i AC s trainee-indsats, er generelt meget positive over for trainee-konceptet og positive over for at ansætte dimittender. Dog peger flere virksomheder på, at rekruttering og støtteordninger er meget ressourcekrævende. Samtidig understreger flere virksomheder også, at det er afgørende, at dimittenderne er modne og i stand til at arbejde selvstændigt. Dette understreger ligeledes behovet for, at de foretagne match er af den fornødne kvalitet, således at virksomhedernes tidsmæssige investering i at indgå i et trainee-forløb får et positivt udbytte via et passende match med en dimittend. AC s trainee-indsats har fokuseret på SMV-segmentet generelt, men har samtidig som beskrevet andetsteds løbende finjusteret sit branchefokus. Flere aktører i indsatsen fremhæver, at særligt hotel- og restaurationsbranchen har overrasket positivt i forhold til at mulighederne for at skabe jobåbninger gennem trainee-forløb for akademikere. Det er således Rambølls vurdering, at en fremtidig indsats med fordel kan sætte fokus på specifikke brancher og deres udvikling i forhold til at øge udbyttet for dimittender såvel som virksomheder. Det overordnede billede fra virksomhederne i FTF's trainee-indsats er, at det koster nogle ressourcer og administrativ tid at have trainee-forløb i virksomheden. Men samtidig giver virksomhederne udtryk for, at trainee-forløbene har været alle ressourcerne og det administrative arbejde værd. Virksomhederne har således en opfattelse af, at de investerer noget, når de er en del af indsatsen men at de så afgjort også får noget igen. Dimittenderne kan blandt andet bidrage med den nyeste viden på området og dermed også nogle andre synspunkter. Således kan dimittenderne berige virksomhederne med deres viden og sætte spørgsmålstegn ved de arbejdsgange, der ellers er blevet selvfølgelige i virksomheden. Herudover har virksomhederne gennem trainee-forløbene oplevet at opnå et øget kendskab til de nyuddannede som målgruppe, samtidig med at de har haft muligheden for at se potentielle medarbejdere an. Endelig oplever virksomhederne, at kombinationen af teori og praksis gør, at dimittenderne er bedre rustet og mere kvalificerede i forhold til at kunne træde ind på arbejdsmarkedet. I forbindelse med de etablerede jobrotationsforløb i FTF's trainee-indsats har der været gode erfaringer med at etablere virksomhedspraktik på den samme arbejdsplads og i den konkrete stilling, som dimittenden ansættes i efterfølgende som jobrotationsvikar. Der er ligeledes gode erfaringer med, at dimittenderne deltager i opkvalificerende kurser, der er tilsvarende den efteruddannelse, som de ordinært ansatte på arbejdspladsen modtager. Herved er der samlet opnået en meningsfuld sammenhæng i forløbet for dimittenden, samtidig med at virksomhederne har oplevet, at de har kunnet regne med vikarernes faglighed og har kunnet sikre en stabilitet på virksomhederne, mens virksomhedernes fastansatte er blevet efteruddannet. De interviewede virksomheder giver udtryk for, at de er åbne overfor at etablere flere traineeforløb i fremtiden, og at de vil anbefale det til andre virksomheder. Det kan således konkluderes, at virksomhederne har været overordentligt tilfredse med udbyttet af FTF's trainee-indsats Øvrigt udbytte af trainee-indsatsen Det er Rambølls vurdering, at AC s trainee-indsats har været med til at skabe nye netværk blandt aktører, som ikke nødvendigvis er vant til at samarbejde. Det gælder både i forhold til den bredt sammensatte styregruppe og på lokalt plan. På lokalt plan lader det på baggrund af interviews til, at jobcenterkonsulenternes netværk er blevet øget, både i forhold til eksempelvis erhvervsråd og erhvervsservice, og som et større netværk til virksomheder i lokalområdet. Netop netværket til virksomhederne beskriver jobcentrene som noget, der også er værdifuldt efter projektperiodens udløb. Det er ligeledes Rambølls vurdering, at FTF's trainee-indsats har ført til, at man gennem kombinationen af uddannelse og praktik har kunnet tilbyde dimittenderne en mere målrettet og professionsfokuseret indsats. Herudover har de faglige organisationer og a-kasserne opnået et øget kendskab til målgruppen, hvorved indsatser overfor målgruppen i endnu højere grad kan målret-

52 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 49 tes fremadrettet. Hertil kommer, at de faglige organisationer og a-kasserne har haft mulighed for at vise, at de er der for deres medlemmer og herved profilere sig på positiv vis overfor målgruppen. De faglige organisationer og a-kasserne er alle meget enige om, at trainee-indsatsen har været yderst tilfredsstillende og har ført til øget samarbejde mellem de to parter. Men indsatsen har samtidig været meget tids- og ressourcekrævende for et par organisationer, der derfor påpeger, at de fremadrettet er nødsaget til at se processer og arbejdsgange igennem samt vurdere, hvorvidt ressourceforbruget reelt står mål med indsatsens resultater.

53 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 1 BILAG 1 OVERSIGT OVER INTERVIEWS SAMT KVANTITATIVT DATAGRUNDLAG Beskæftigelsesregioner AC's trainee-indsats FTF's trainee-indsats Jobcentre Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland Beskæftigelsesregion Syddanmark AAK Aalborg Universitet, Karrierecentret AC Alecto Dansk Industri DJØF Valeur Marketing Viden Metro BUPL-A Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Danske Sundhedsorganisationers A-kasse Ergoterapeutforeningen Finansforbundet FTF FTF-A Konstruktørforeningen Kost- og Ernæringsforbundet Lærernes A-kasse PROSA Jobcenter Guldborgsund Jobcenter Helsingør Jobcenter Holstebro Jobcenter Kolding Jobcenter København Jobcenter Køge Jobcenter Slagelse Jobcenter Sønderborg Jobcenter Viborg Jobcenter Aalborg Jobcenter Aarhus

54 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 2 Virksomheder Admind Aps Børnehaven Blomstergården Danakom Elektronik Lavpris EME Hydraulic Filadelfia G9 Landskab GLT GUG Anlæg Hans Jørgen Kobbelgård Hansen Horsens Sygehus Kavli Nyborg Kommune Odense Kommune, Institutionsafdelingen Region Midtjylland Region Syddanmark, Psykiatrien Regionshospital Horsens T.M. Byggeentreprise AS Ølgod flytte- og minitransport

55 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 3 BILAG 2 TABELLER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Tabel 17: Dimittendernes oplevelse af trainee-forløbet som en samlet plan I hvilken grad har dit trainee-forløb fulgt en samlet plan? AC FTF Der har været en samlet plan, som i høj grad blev fulgt 22 % 32 % Der har været en plan, som dog blevet lavet noget om undervejs i trainee-forløbet 16 % 26 % Ingen plan. Trainee-forløbet blev sammensat hen ad vejen 34 % 17 % Ingen af ovenstående 17 % 15 % Ved ikke 10 % 10 % Total 100 % 100 % Antal i alt Tabel 18: Dimittendernes indgang til trainee-indsatsen Hvordan blev du opmærksom på muligheden for at deltage i et trainee-forløb? AC FTF Henvendelse fra fagforbund eller a-kasse 17 % 53 % Henvendelse fra jobcentret 25 % 19 % Henvendelse fra anden aktør (privat jobformidler) 13 % 1 % Henvendelse fra en virksomhed 8 % 3 % Har selv henvendt mig og bedt om at deltage 43 % 20 % Andet 12 % 10 % Ved ikke 10 % 3 % Antal i alt Tabel 19: Indflydelse på indhold i trainee-forløb I hvilken grad har du haft indflydelse på indholdet i dit trainee-forløb, fx valg af evt. kurser, om der skulle være virksomhedspraktik, jobrotation mv.? AC FTF Slet ikke 6 % 19 % I mindre grad 6 % 15 % I nogen grad 14 % 19 % I høj grad 25 % 21 % I meget høj grad 42 % 19 % Ved ikke 7 % 7 % Total 100 % 100 % Antal i alt

56 Ingen betydning Mindre betydning Nogen betydning Stor betydning Meget stor betydning Ved ikke Total Antal i alt Ingen betydning Mindre betydning Nogen betydning Stor betydning Meget stor betydning Ved ikke Total Antal i alt AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 4 Tabel 20: Betydende faktorer for at komme i job (FTF) Hvilken betydning har det haft for, at du kom i job, at du igennem dit trainee-forløb opnåede følgende: FTF Konkrete erhvervserfaringer 4 % 6 % 24 % 30 % 32 % 4 % 100 % 100 Større indsigt virksomheder/organisationer, hvor min faglighed kan anvendes 6 % 15 % 31 % 33 % 6 % 9 % 100 % 70 Styrket netværk blandt andre med samme faglighed som mig Styrkede faglige kompetencer, fx nye teknikker, systemer og metoder 9 % 14 % 26 % 24 % 23 % 5 % 100 % 6 % 12 % 31 % 25 % 22 % 5 % 100 % Styrkede personlige kompetencer 4 % 13 % 18 % 27 % 31 % 6 % 100 % Styrkede kompetencer inden for ledelse og projektstyring 15 % 15 % 30 % 15 % 15 % 11 % Større faglig specialisering 5 % 5 % 29 % 26 % 29 % 6 % 100 % Andet 0 % 0 % 25 % 25 % 25 % 25 % 100 % 100 % Tabel 21: Betydende faktorer for at komme i job (AC) Hvilken betydning har det haft for, at du kom i job, at du igennem dit trainee-forløb opnåede følgende: AC Konkrete erhvervserfaringer 9 % 7 % 23 % 23 % 33 % 5 % 100 % 166 Større indsigt virksomheder/organisationer, hvor min faglighed kan anvendes Styrket netværk blandt andre med samme faglighed som mig Større kendskab til mulighederne for at få job med min faglighed uden for mit geografiske nærområde 12 % 19 % 26 % 22 % 15 % 5 % 100 % % 19 % 17 % 24 % 18 % 6 % 100 % % 23 % 23 % 19 % 7 % 9 % 100 % 69 Styrkede faglige kompetencer 10 % 8 % 33 % 25 % 20 % 4 % 100 % 142 Styrkede personlige kompetencer 6 % 14 % 39 % 21 % 16 % 5 % 100 % 140 Styrkede kompetencer inden for ledelse og projektstyring 10 % 12 % 33 % 22 % 17 % 6 % 100 % 105 Større forretningsforståelse 8 % 14 % 37 % 20 % 16 % 6 % 100 % 123 Andet 11 % 0 % 11 % 33 % 44 % 0 % 100 % 9

57 Ingen betydning Mindre betydning Nogen betydning Stor betydning Meget stor betydning Ved ikke Total Antal i alt Ingen betydning Mindre betydning Nogen betydning Stor betydning Meget stor betydning Ved ikke Total Antal i alt AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 5 Tabel 22: Elementer, der har styrket muligheder for at komme i job (FTF) I hvilken grad har det styrket dine muligheder for at komme i job, at du igennem dit trainee-forløb opnåede... FTF Konkrete erhvervserfaringer 0 % 8 % 24 % 36 % 28 % 4 % 100 % 50 Større indsigt virksomheder/organisationer, hvor min faglighed kan anvendes Styrket netværk blandt andre med samme faglighed som mig Styrkede faglige kompetencer, fx nye teknikker, systemer og metoder 4 % 8 % 56 % 20 % 8 % 4 % 100 % 42 5 % 16 % 47 % 21 % 5 % 5 % 100 % 43 0 % 8 % 40 % 32 % 12 % 8 % 100 % 51 Styrkede personlige kompetencer 4 % 8 % 23 % 42 % 19 % 4 % 100 % 53 Styrkede kompetencer inden for ledelse og projektstyring 0 % 7 % 64 % 7 % 21 % 0 % 100 % 24 Større faglig specialisering 4 % 9 % 39 % 35 % 4 % 9 % 100 % 48 Andet 0 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 100 % 2 Tabel 23: Elementer, der har styrket muligheder for at komme i job (AC) I hvilken grad har det styrket dine muligheder for at komme i job, at du igennem dit trainee-forløb opnåede... AC Konkrete erhvervserfaringer 0 % 4 % 27 % 29 % 23 % 17 % 100 % 52 Større indsigt virksomheder/organisationer, hvor min faglighed kan anvendes Styrket netværk blandt andre med samme faglighed som mig Større kendskab til mulighederne for at få job med min faglighed uden for mit geografiske nærområde 5 % 12 % 20 % 29 % 12 % 22 % 100 % 41 3 % 11 % 24 % 30 % 19 % 14 % 100 % % 8 % 40 % 8 % 12 % 16 % 100 % 25 Styrkede faglige kompetencer 5 % 9 % 27 % 32 % 11 % 16 % 100 % 56 Styrkede personlige kompetencer 4 % 8 % 35 % 23 % 13 % 17 % 100 % 52 Styrkede kompetencer inden for ledelse og projektstyring 3 % 16 % 24 % 24 % 11 % 22 % 100 % 37 Større forretningsforståelse 4 % 21 % 30 % 19 % 6 % 19 % 100 % 47 Andet 0 % 0 % 0 % 33 % 67 % 0 % 100 % 3

58 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 6 Tabel 24: Differensindeks 35 for AC Udbytte af indsatsen koblet med mangler før indsatsen AC Mindre udbytte end mangel Samme udbytte som mangel Større udbytte end mangel Total Antal i alt Konkrete erhvervserfaringer 28 % 38 % 35 % 100 % 267 Styrket netværk blandt andre med samme faglighed som mig Større indsigt virksomheder/organisationer, hvor min faglighed kan anvendes Større kendskab til mulighederne for at få job med min faglighed uden for mit geografiske nærområde 38 % 33 % 29 % 100 % % 34 % 32 % 100 % % 44 % 20 % 100 % 250 Styrkede faglige kompetencer 23 % 28 % 49 % 100 % 282 Styrkede personlige kompetencer 18 % 34 % 48 % 100 % 282 Styrkede kompetencer inden for ledelse og projektstyring 34 % 40 % 26 % 100 % 274 Større forretningsforståelse 24 % 41 % 35 % 100 % 274 Tabel 25: Differenceindeks 36 for FTF Udbytte af indsatsen koblet med mangler før indsatsen FTF Mindre udbytte end mangel Samme udbytte som mangel Større udbytte end mangel Total Antal i alt Konkrete erhvervserfaringer 33 % 35 % 32 % 100 % 198 Større indsigt virksomheder/organisationer, hvor min faglighed kan anvendes Styrket netværk blandt andre med samme faglighed som mig 33 % 33 % 34 % 100 % % 39 % 27 % 100 % 223 Styrkede faglige kompetencer 29 % 41 % 30 % 100 % 221 Styrkede personlige kompetencer 17 % 42 % 41 % 100 % 225 Styrkede kompetencer inden for ledelse og projektstyring 35 % 44 % 20 % 100 % 201 Større faglig specialisering 33 % 35 % 32 % 100 % Disse tal er beregnet ved, man for hver deltager tager tallet for, hvor højt de har vurderet deres udbytte på et givent område, fx "Konkrete erhvervserfaringer" og fratrækker tallet for, i hvor høj grad de selv vurderede, at de manglede noget på samme område for at kunne komme i job, før de indtrådte i trainee-indsatsen. "Mindre udbytte end mangel" er derfor et udtryk for, at personen i højere grad svarede, at de manglede noget på et givent område, end de vurderer deres udbytte af trainee-indsatsen på samme område. Enkelt udtrykt kan man sige, at det er et udtryk for en større relevans af indsatsen, jo flere personer der havner i "Samme udbytte som mangel" eller "Større udbytte end mangel". 36 Disse tal er beregnet ved, man for hver deltager tager tallet for, hvor højt de har vurderet deres udbytte på et givent område, fx "Konkrete erhvervserfaringer" og fratrækker tallet for, i hvor høj grad de selv vurderede, at de manglede noget på samme område for at kunne komme i job, før de indtrådte i trainee-indsatsen. "Mindre udbytte end mangel" er derfor et udtryk for, at personen i højere grad svarede, at de manglede noget på et givent område, end de vurderer deres udbytte af trainee-indsatsen på samme område. Enkelt udtrykt kan man sige, at det er et udtryk for en større relevans af indsatsen, jo flere personer der havner i "Samme udbytte som mangel" eller "Større udbytte end mangel".

59 Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Total Antal i alt Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Total Antal i alt AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 7 Tabel 26: Tilfredshed med forskellige elementer i trainee-forløb (FTF) Hvor tilfreds er du samlet set med dit udbytte af at deltage i nedenstående, med henblik på at komme i job? FTF Virksomhedspraktik 6 % 5 % 22 % 31 % 36 % 0 % 100 % 137 Løntilskudsjob 9 % 10 % 23 % 24 % 34 % 0 % 100 % 70 Jobrotationsjob 3 % 4 % 19 % 25 % 48 % 0 % 100 % 67 Kursus (fx "opkvalificeringskursus") 2 % 4 % 20 % 33 % 41 % 0 % 100 % 81 Op til 6 ugers selvvalgt uddannelse 5 % 11 % 30 % 38 % 16 % 0 % 100 % 37 Coachingforløb og anden individuel vejledning 14 % 0 % 14 % 41 % 32 % 0 % 100 % 22 Andet 0 % 7 % 21 % 14 % 50 % 7 % 100 % 14 Tabel 27: Tilfredshed med forskellige elementer i trainee-forløb (AC) Hvor tilfreds er du samlet set med dit udbytte af at deltage i nedenstående, med henblik på at komme i job? AC Virksomhedspraktik 2 % 4 % 20 % 38 % 35 % 1 % 100 % 230 Løntilskudsjob 5 % 2 % 11 % 41 % 39 % 2 % 100 % 165 Kursus (fx "opkvalificeringskursus") 3 % 16 % 23 % 32 % 23 % 3 % 100 % 31 Op til 6 ugers selvvalgt uddannelse 1 % 6 % 25 % 33 % 35 % 0 % 100 % 103 Coachingforløb og anden individuel vejledning 3 % 12 % 24 % 47 % 15 % 0 % 100 % 34 Andet (deres eget fremhævede kursus) 7 % 27 % 13 % 27 % 13 % 13 % 100 % 15 Tabel 28: Branche for virksomhedspraktik, FTF Hvilken branche tilhørte den virksomhed, hvor du var i virksomhedspraktik? - FTF Sundhedsvæsen 63,5 % 47 Undervisning 14,9 % 11 Finanssektor 4,1 % 3 Socialvæsen 4,1 % 3 Kultur 2,7 % 2 Ved ikke 10,8 % 8 Total 100 % 74

60 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 8 Tabel 29: Branche for løntilskud, FTF Hvilken branche tilhørte den virksomhed, hvor du var i løntilskudsjob? - FTF Sundhedsvæsen 39,7 % 23 Undervisning 48,3 % 28 Finanssektor 1,7 % 1 Socialvæsen 1,7 % 1 Administration 1,7 % 1 Transport mv. 1,7 % 1 Kultur 1,7 % 1 Ved ikke 3,4 % 2 Total 100 % 58 Tabel 30: Branche for jobrotationsjob, FTF Hvilken branche tilhørte den virksomhed, hvor du var i jobrotationsjob? - FTF Sundhedsvæsen 17,9 % 5 Undervisning 82,1 % 23 Total 100 % 28 Tabel 31: Branche for virksomhedspraktik, AC Hvilken branche tilhørte den virksomhed, hvor du var i virksomhedspraktik? - AC Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,6 % 6 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 8,3 % 19 Bygge og anlæg 8,7 % 20 Handel og transport mv. 7 % 16 Information og kommunikation 22,2 % 51 Finansiering og forsikring 2,2 % 5 Ejendomshandel og udlejning 0,4 % 1 Erhvervsservice 6,5 % 15 Offentlig administration, undervisning og sundhed 17 % 39 Kultur, fritid og anden service 12,6 % 29 Ved ikke 12,6 % 29 Total 100 % 230 Tabel 32: Branche for løntilskud, AC Hvilken branche tilhørte den virksomhed, hvor du var i løntilskudsjob? - AC Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,2 % 2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 5,5 % 9 Bygge og anlæg 8,5 % 14 Handel og transport mv. 4,8 % 8 Information og kommunikation 11,5 % 19 Finansiering og forsikring 0,6 % 1 Ejendomshandel og udlejning 0,6 % 1 Erhvervsservice 3 % 5 Offentlig administration, undervisning og sundhed 39,4 % 65 Kultur, fritid og anden service 15,8 % 26 Ved ikke 9,1 % 15 Total 100 % 165

61 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 9