Folkeskolen skaber mønsterbrydere
|
|
- Morten Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik mindst ved afgangsprøven, fik efterfølgende en uddannelse. I gennemsnit er det ellers kun lidt mere end hver anden ung med ufaglærte forældre, der får en ungdomsuddannelse. Samtidig er 1. klasse med til at forbedre chancerne for en ungdomsuddannelse markant for børn med lave karakterer og ufaglærte forældre. af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 3. november 1 Analysens hovedkonklusioner Lidt mere end hver anden 5-årig med ufaglærte forældre formår at bryde den sociale arv ved at få en uddannelse efter grundskolen. 7 procent af de ufaglærtes børn, der fik mindst ved afgangsprøven i 9. klasse, brød den sociale arv og fik en ungdomsuddannelse. Det er næsten dobbelt så mange som dem, der fik under, og næsten tre gange flere end blandt dem, der ikke gik op til afgangsprøverne. 1. klasse betyder mest for børn af ufaglærte. Unge, der havde ufaglærte forældre og fik lave karakterer ved afgangsprøverne i dansk og matematik, får forbedret chancerne for at få en ungdomsuddannelse gevaldigt ved at tage 1. klasse. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil 636 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal København V
2 Børn af ufaglærte har sværere ved at få en uddannelse efter folkeskolen. I figur 1 ses, at 6 procent af de 5-årige, der har ufaglærte forældre, selv ikke har anden uddannelse end grundskolen. Det er langt mere end for unge, der har forældre med enten en faglært eller videregående uddannelse. 5 procent af de unge med ufaglærte forældre formår at bryde den negative sociale arv i og med at de har fået en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Flest får en erhvervsuddannelse (8,9 pct.), mens nogenlunde lige mange (1-13 pct.) har fået en videregående uddannelse og en gymnasial uddannelse, når man måler på de unge som 5-årige. Figur 1. 5-årigeshøjeste gennemførte uddannelse fordelt efter forældres uddannelse Ufaglærte Gymnasiale Faglært Videregående 5-åriges uddannelsesniveau Ufaglærte Gymnasiale Faglært Videregående Anm: Figuren viser 5-åriges højeste fuldførte uddannelsesniveau 13 opdelt efter forældres uddannelsesbaggrund. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Flere ting kan have betydning for de unges chancer for at bryde den sociale arv. I denne undersøgelse har vi set nærmere på folkeskolens betydning. Figur A-B viser andelen af mønsterbrydere fordelt efter gennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse. I gennemsnit lykkedes det for lidt mere end hver anden af de unge med ufaglærte forældre at opnå mindst en ungdomsuddannelse, men for dem, der fik mindst ved afgangsprøverne i dansk eller matematik, bryder over 7 procent den sociale arv. Det er langt mere end blandt afgangselever med samme forældrebaggrund, der havde lavere karaktergennemsnit. Blandt dem, der fik under, er det blot procent, der opnår en ungdomsuddannelse, og for dem, der ikke har afgangsprøve i enten dansk, matematik eller begge fag er det under 3 procent, der bryder den sociale arv.
3 Tallene viser, at folkeskolen i høj grad er med til at skabe mønsterbrydere. De unge, der i folkeskolen klarer sig godt i dansk og matematik, har lettere ved at bryde den negative sociale arv. 1 Selvom mange forhold er med til at påvirke afgangskaraktererne, så viser denne analyse, at folkeskolen kan være med til at løfte de unge, der har dårligere odds end andre unge for at få en ungdomsuddannelse, fordi de har ufaglærte forældre. Folkeskolen er på den måde med til at udjævne skellene mellem unge, og skabe lige muligheder. Figur A. Afgangskarakter i dansk, 9. kl. Figur B. Afgangskarakter i matematik, 9. kl Ingen eksamen < Ingen eksamen < Ikke mønsterbryder Mønsterbryder Ikke mønsterbryder Mønsterbryder Anm.: FSA er folkeskolens afgangsprøve. Karakteren er omregnet fra 13-skalaen til 7- trins skalaen. Ikke mønsterbryder er defineret som de 5-årige, hvis forældre er ufaglærte, og som selv er ufaglærte. Mønsterbryder er defineret som de 5-årige, hvis forældre er ufaglærte, og som selv har fuldført en gymnasial, erhvervs- eller videregående uddannelse. I 13 var der årige, med ufaglærte forældre. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre. Anm.: FSA er folkeskolens afgangsprøve. Karakteren er omregnet fra 13-skalaen til 7- trins skalaen. Ikke mønsterbryder er defineret som de 5-årige, hvis forældre er ufaglærte, og som selv er ufaglærte. Mønsterbryder er defineret som de 5-årige, hvis forældre er ufaglærte, og som selv har fuldført en gymnasial, erhvervs- eller videregående uddannelse. I 13 var der årige, med ufaglærte forældre. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre. 1. klasse får flere ufaglærte børn til at bryde den sociale arv AE undersøgte i 1 gevinsterne af 1. klasserne. Pointen var at følge, hvordan elever, der tog 1. klasse, klarer sig i forhold til elever, der kun gik i 9. klasse, med hensyn til beskæftigelse, indkomst og uddannelse, når de var i midten af erne. Undersøgelserne viste, at det kun er elever med afgangskarakterer fra folkeskolen under middel, der får noget ud af at tage 1. klasse. I denne analyse undersøges, hvad 1. klasse betyder for unge med ufaglærte forældre i forhold til unge, der har forældre med en erhvervsfaglig eller akademisk uddannelsesbaggrund. Vi har undersøgt, hvordan det er gået de elever, der afsluttede 9. klasse i 5 fordelt på, om de gik i 1. klasse året efter. Dernæst er det undersøgt, hvorvidt de unge i 13, hvilket typisk vil sige i -års alderen, har fuldført en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelse betegner både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Undersøgelsen er anskueliggjort i boks Man skal være opmærksom på, at karaktererne også kan være en påvirket af uobserverbare forhold i familierne. Det er desværre ikke muligt endnu at undersøge effekterne af målretningen af 1. klasse, der blev indført fra skoleåret 7/8. 3 Der er ikke skelnet til om de unge gik i 1. klasse på en efterskole eller ej. 3
4 Boks 1. Undersøgelse af 1. klasse-effekt ifht. forældrenes uddannelse For at forsøge at tage højde for de unges baggrund, dvs. forskelle i personlige karakteristika, sammenlignes 1. klasseeleverne med 9. klasseeleverne ud fra deres karakterer i 9. klasse ved afgangsprøverne i dansk og matematik. Karaktererne bruges herved som en slags kontrollerende faktor, der forsøger at fange elevernes forskellighed, hvad angår social baggrund, evner, flid og boglige kundskaber. Alle forhold, der ville påvirke chancerne for at opnå en ungdomsuddannelse i almindelighed. Ved at kun at sammenligne elever med samme gennemsnit tages højde for en stor del af den unges baggrundskarakteristika. Således mindskes påvirkningen af udefrakommende forhold på chancerne for at opnå ungdomsuddannelse, sådan at man med større sikkerhed kan sige, om det at gå i 1. klasse, har en betydning. Det skal dog understreges, at der i disse beregninger ikke tages højde for andre baggrundsforhold end karakterer fra 9. klasse og forældrenes uddannelse. Netop disse forhold har dog i flere undersøgelser vist som værende nogle af de vigtigste determinanter for at få en ungdomsuddannelse. Figur 3. Effekt af 1. klasse målt på andelen af unge med ungdomsuddannelse 8 år efter 9. kl. -point -point 8 7, 8 6,3, 3,8 3,5,3, 1, ,5 -,1 -,8 -, Ingen eksamen el. < - <= -7 <= Ufaglærte forældre Faglærte forældre Forældre m. Videregående Uddannelse Anm: Figuren viser, merandelen af unge, der har fuldført en ungdomsuddannelse ved at sammenligne 1. klasse-elever med elever, der stoppede efter 9. klasse, når man sammenholder elever på baggrund af deres faglige udgangspunkt i 9. klasse ved afgangsprøverne. Karaktergennemsnittet fra 9. klasses ses således som en baggrundskontrollerende faktor for faglighed, evner og socioøkonomi. Merandelen, der får en ungdomsuddannelse efter 1. klasse, er fordelt på forældrenes højeste uddannelse og karaktergennemsnittet i 9. klasse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Se fx Rockwool-fondens Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne 1 og AE-analysen Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse 13.
5 I figur 3 ses, hvad 1. klasse betyder for chancerne for at opnå en ungdomsuddannelse fordelt efter elevers faglige udgangspunkt. Søjlerne viser, hvor mange flere af de elever, der gik i 1. klasse, der har opnået en ungdomsuddannelse set i forhold til 9. klasseeleverne med samme karaktergennemsnit. De unge, der fik mindst 7 ved afgangsprøverne i 9. klasse, har ingen positiv effekt af at gå i 1. klasse uanset forældrenes baggrund. Men ser man på unge, der fik under 7 i gennemsnit i dansk og matematik i 9. klasse, så er der flere grupper, der klarer sig bedre i forhold til at få en ungdomsuddannelse, når de har gået i 1. klasse: Børn af ufaglærte, der fik - i gennemsnit i dansk og matematik i 9. klasse, får forbedret deres chancer for at få en ungdomsuddannelse med 7 procentpoint, når de har gået i 1. klasse sammenholdt med dem, der kun gik i 9. klasse. Børn af ufaglærte, der ikke havde nogen eksamen eller fik under og går i 1. klasse, får forbedret deres chancer med procentpoint. Børn af ufaglært, der fik -7 i gennemsnit, har procentpoint bedre chancer for en ungdomsuddannelse. For børn af faglærte er der også flere, der får en ungdomsuddannelse efter 1. klasse, hvis gennemsnittet var under 7, men effekterne er noget mindre end for ufaglærte. Igen er det for børn af faglærte således som for ufaglært: Effekten af 1. klasse er størst hvis gennemsnittet i 9. klasse lå på -. For børn af forældre med videregående uddannelser er der relativt store effekter, hvis gennemsnittet i 9. klasse i dansk og matematik var på under, mens det faktisk går dårligere for børn af forældre med en videregående uddannelse, der gik i 1. klasse, hvis de fik over. Reform af folkeskolen kan skabe flere mønsterbrydere Analysen viser, at gode kundskaber i dansk og matematik fra folkeskolen, får flere unge til at bryde den negative sociale arv. Unge, der er vokset op med ufaglærte forældre, har næsten dobbelt så gode chancer for få en uddannelse, hvis de kan læse, skrive og regne. Folkeskolereformen sætter med flere timer i dansk og matematik, alternative læringsformer, lektiecafeer og længere skoledage ind på præcis de rigtige områder, nemlig at styrke de unges basale kompetencer i dansk og matematik. Børn, der er vokset op med ufaglærte forældre, har ikke på samme måde som andre børn mulighed for at få hjælp til stilen og regneopgaverne, og derfor er reformen et skridt i den rigtige retning. Folkeskolen kan altså i almindelighed være med til at løfte børn af ufaglærte til en uddannelse. 1. klasse kan også være med til at løfte. Denne analyse viser, at unge, der har et fagligt udgangspunkt under middel og kommer fra et ufaglært hjem kan have glæde af at blive i skolen et ekstra år. Generelt er der flere unge, der får en ungdomsuddannelse, hvis de har gået i 1. klasse og fik under middel i afgangsprøverne i 1 klasse, og blandt børn af ufaglærte er der flest, der løfter sig af 1. klasse. Det taler for i højere grad at målrette indsatsen i 1. klasse til unge, der har et fagligt behov. 5
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereMålretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereSkole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereBørn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager
Læs mereFattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer
Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereRegeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereTidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv
Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereLave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald
Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereHver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereFlere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse
Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs merebørn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereFå sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser
Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereSkolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereVirksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu
Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Selvom de nye praktikpladstal viser, at det er blevet en smule lettere at finde praktikplads, så bliver køen af unge, der står uden praktikplads
Læs mereFlere unge mønsterbrydere
For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet
Læs mereJobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser
Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser De nyeste tal for manglen på praktikpladser viser, at der i maj måned var ca..5 unge, der aktivt søger en praktikplads. Dertil kommer cirka. elever,
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mere