Billedmateriale Det nære og det fjerne. Martinus Rørbye under nordlige og sydlige himmelstrøg DANSK klasse

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Billedmateriale Det nære og det fjerne. Martinus Rørbye under nordlige og sydlige himmelstrøg DANSK 7. 9. klasse"

Gabriel Fischer
8 år siden
Visninger:

1 Billedmateriale Det nære og det fjerne. Martinus Rørbye under nordlige og sydlige himmelstrøg DANSK klasse 1

2 Hansen, Constantin - Maleren Martinus Rørbye. Studie til Et selskab af danske kunstnere i Rom, person: genfortæller teksten forklarer gamle ord og udtryk beskriver Rørbye. Hvordan var han blandt kunstnere og i forhold til H.C. Andersen Rørbye var flere gange i Rom og boede der over længere tid. Der var mange danske kunstnere i Rom i de år og nogle af dem holdt meget sammen. Men tit ville Rørbye hellere ville ud og tegne på egen hånd. Ind imellem fik han og hans kone Rose besøg af H.C. Andersen, der også flere gange var i Italien: Om eftermiddagen kommer Andersen og drak kaffe med os. Han medbragte et brev som han havde fået fra Jette Wulff og som han læste for os. Et par timer gik således ret muntert hen. Thi skønt fyren vel er lidt underlig er han dog tillige morsom at tale med og hans godmodighed lader en glemme hans vel stærke forfængelighed. Constantin Hansen. Et selskab af danske kunstnere i Rom, 1837 Liggende på gulvet arkitekt Bindesbøll. Fa venstre til højre: Constantin Hansen, Rørbye, Marstrand, Küchler, Blunck og Jørgen Sonne. Martinus Rørbyes dagbog, februar 1841 i Rom Albert Küchler. H.C. Andersen 31. Januar 1834, Rom 2

Der var mange danske kunstnere i Rom i de år og nogle af dem holdt meget sammen. Men tit ville Rørbye hellere ville ud og tegne på egen hånd. Ind imellem fik han og hans kone Rose besøg af H.C.

3 En siddende nubier, Rom person: genfortæller teksten forklarer gamle ord og udtryk beskriver nubieren. Hvilket billede giver Rørbye af den siddende mand? Nubieren på billedet tilhører et afrikansk folk, og det var på Rørbys tid sjældent at se et maleri af en afrikaner. Da billedet bliver omtalt i pressen sammenligner anmelderen manden i billedet med en slave i et gammelt skuespil. Helten Fiesco bliver af en sort slave(en mohr*) reddet fra et mordforsøg. Slaven bliver herefter Fiescos hjælper i kampen for at befri byen Genua. Hvilken fuldendt karakteristik denne talentrige kunstner formår at lægge i en enkelt figur, har han vist i den med ægte humor [ ] fremstillede nubier med papirscigaretten. Der er en sådan fylde af liv og kraft, forslagenhed og lystig, djærv skalkagtighed i dette hoved at vi med et blik ser Schillers mohr *i Fiesco **så lyslevende og fuldstændig udført, som det næppe vil lykkes den genialeste skuespiller at vise os ham. Anmeldelse i avisen Dagen, 13. april 1842 *Mohr: I Tyskland har man brugt ordet mohr, som man brugte om folk med mørk hud. **Fiesco: hovedperson i skuespil i 5 akter af Schiller, der på dansk hedder: Fiesco (Originaltitel: Die Verschwörung des Fiesco zu Genua,m 1783) 3

Da billedet bliver omtalt i pressen sammenligner anmelderen manden i billedet med en slave i et gammelt skuespil. Helten Fiesco bliver af en sort slave(en mohr*) reddet fra et mordforsøg.

4 Scene af det offentlige liv i Orienten. Motiv ved karavanebroen i nærheden af Smyrna, 1838 Rørbye var næsten høj af alle de mange nye indtryk i Tyrkiet. Hans forventninger blev virkelig indfriet; her var mere eksotisk end han i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Rørbye fandt mange maleriske motiver fx Karavanebroen, hvor han drak kaffe med den tyrkiske vagt, men ikke fik tegnet så meget.... det var min hensigt at tegne lidt; men det er her endnu næsten alt for eventyrligt; man har næppe fattet sig efter at have set en snurrig figur eller ting, førend en anden endnu mere forunderlig fremstiller sig. Lange rækker af kameler [ ] overalt snurrige dragter og en meget smuk omegn. *Snurrig: morsom Rørbyes rejsedagbog 16. december

Rørbye fandt mange maleriske motiver fx Karavanebroen, hvor han drak kaffe med den tyrkiske vagt, men ikke fik tegnet så meget.

5 Udgravningen foran Propylæerne, person: genfortæller teksten forklarer gamle ord og udtryk beskriver tegningen i forhold til oliemaleri. Hvilke forskelle er der? Grækere levede gennem mange år under et tyrkisk overherredømme, men overvandt i 1829 tyrkerne. Herefter begyndte grækerne at grave de antikke ruiner fri for tyrkernes forsvarsanlæg. I disse dage har jeg været beskæftiget med en lille tegning, der forestiller udgravningen foran Propylæerne, som man ser til højre; ligefor har jeg den store piedestal*, hvorpå man ikke ved, hvad der har stået, den indtager rigtignok en stor plads på tegningen, men gør ingen ilde virkning, da man lige bag ved den ser ned i dalen og ud over bjergene. Figurerne kunne desværre kun blive små mod disse kæmpestørrelser af arkitektur. Brev til C.W. Eckersberg, Athen 1835 *Piedestal: søjle, sokkel, stativ Grækere arbejder i ruinerne ved Akropolis,

I disse dage har jeg været beskæftiget med en lille tegning, der forestiller udgravningen foran Propylæerne, som man ser til højre; ligefor har jeg den store piedestal*, hvorpå man ikke ved, hvad der

6 Udsigt fra Parthenon på Akropolis, Athen, 1844 Rørbye og hans rejsekammerat Bindesbøll rejste i 1835 fra Rom til Athen, og Rørbye beskriver det sidste stykke af rejsen, hvor de rider gennem byen Eleusis, sådan: Der er kun få spor af den engang så blomstrende by, overalt armod og svinerier, men højst maleriske dragter. Vi tog snart videre og kom med vore trætte heste om eftermiddagen til Athen. Kun en ringe sti danner vejen, og alt bærer spor af den skrækkeligste ødelæggelse, men Akropolis og Theseus Templet vidner om fortiden. Rørbye. Rejsedagbogen 29. oktober, person: genfortæller teksten forklarer gamle ord og udtryk beskriver billederne. Hvilken fortid vil Rørbye gerne vise. Hvordan er billederne forskellige? Udsigt fra Parthenon mellem søjlerne med rygende græker,

Vi tog snart videre og kom med vore trætte heste om eftermiddagen til Athen.

7 Orientalere ved et Parti Skak uden for et tyrkisk Kaffehus og Barberstue, person: genfortæller teksten forklarer gamle ord og udtryk Beskriver billedet Hvordan er stemningen? Hvordan indgår de små tegninger og skitser i billedet? Da Rørbye nåede frem til Istanbul (dengang Konstantinopel) i Tyrkiet var det vinter; tit var det for koldt til at sidde udenfor og tegne. Derfor tog han på café eller kaffehus, hvor han hyggede sig ved at tale med de lokale tyrkere: Da vejret i dag igen var hæsligt, tog jeg min tilflugt til en tyrkisk café, hvor jeg tegnede til folkenes store fornøjelse. En gammel tyrk Ali Baba var imidlertid ikke så vel tilfreds med at blive aftegnet, de andre gjorde nar af ham derfor. Man bød mig tobak og vilde afkøbe mig tegningerne Rørbye. Rejsedagbogen 7. januar 1836 Café Nicolao Buiuca, Athen, 17. nov Caféinteriør med piberygende og brætspillende mænd, 1836 Indgangen til præstegården ved Hillested,

Derfor tog han på café eller kaffehus, hvor han hyggede sig ved at tale med de lokale tyrkere: Da vejret i dag igen var hæsligt, tog jeg min tilflugt til en tyrkisk café, hvor jeg tegnede til

8 Sultan Ahmet III s brønd ved Serailets port i Konstantinopel, 1840 Nogle år efter at Rørbye havde været i Konstantinopel, sad han i Rom og lavede en tegning til den danske konge, Christian d. 8. Da Rørbye senere malede et billede med samme motiv, købte kongen maleriet til sin egen kunstsamling (Den Kongelige Malerisamling). Jeg sendte i dag min tegning til kongen, jeg tror, den ikke er bleven så helt gal, omend den vel ikke har de skønheder som akvarelmalere véd at lægge i deres sager, min tegning er mere at betragte som en koloreret skitse til et maleri, hvor effekten ville blive mere iøjnefaldende fremhævet. Jeg håber imidlertid at jeg ikke vil få utak derfor af* høje vedkommende. Rørbye. Rejsedagbogen person: genfortæller teksten forklarer gamle ord og udtryk Brønden på pladsen, St. Sophie ved Serailets port i Constantinopel, 1846 Beskriver billederne. Hvad føjer Rørbye til? *Høje vedkommende: kongen: Hans Kongelige Højhed 8

Jeg sendte i dag min tegning til kongen, jeg tror, den ikke er bleven så helt gal, omend den vel ikke har de skønheder som akvarelmalere véd at lægge i deres sager, min tegning er mere at betragte

Relaterede dokumenter

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det