Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Transkript

1 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser for sig den velmenende og alvorlige onkel som rejser sig og holder tale og fortæller konfirmanden hvad han eller hun har foran sig og kan sig glæde til og endelig skal holde sig fra. Nej I træder selvfølgelig ikke ind i en helt ny tilstand eller verden fordi I bliver konfirmeret i dag. I afslutter ikke jeres skolegang, og I bliver ikke som i gamle dage, for 100 år siden, sendt hjemmefra i næste uge fordi I skal ud og tjene. I bliver boende hjemme lang tid endnu. I Italien har jeg lige set, flytter de unge mænd først hjemmefra når de er omkring de 30. Tendensen kan også ses herhjemme. Det er dejligt at maden står parat, og tøjet bliver vasket, og at blive nurset lidt af mor. Men I er selvfølgelig på vej. Konfirmationen er ikke mere et skillepunkt eller en farvelfest, men en højtidelig og dejlig fest på den lange vej fra barndom over ungdom til det selvstændige voksne menneske I er færd med at blive til. Alligevel siger jeg: I træder i dag ind i de voksnes rækker selv om det lyder fuldstændig kikset at sige sådan. Jo, for I betragtes nu her i kirken som selvstændige, myndige, voksne mennesker som har sagt ja til at tage den kristne tro med jer ud i livet. I dåben har I fået et løfte om at Gud vil være med jer alle jeres dage. Men hvordan Gud er der, og hvad det betyder for jeres liv, det skal I nu erfare og overveje på ny og på ny. Tro er jo ikke bare noget fastlagt og givet vi engang imellem kan hente ned. En levende tro skal grundfæstes i hjertets erfaringer. Tro er noget som gerne skal udvikle sig livet igennem. Men det er ikke altid det sker. Da jeg var barn tegnede jeg rigtig meget. Men så på et tidspunkt jeg tror jeg har været en 8-9 år gammel holdt jeg op med at tegne. Jeg syntes ikke mere stregerne kom til at se ud som jeg tænkte de skulle. Og siden har jeg så at sige ikke udført en eneste tegning andet end med passer og lineal i matematiktimerne.

2 2 Hvorfor? Fordi det stadig ser lige så ubehjælpsomt ud som da jeg 9 år gammel. Jeg tror at en del voksne mennesker har det på samme måde med religion. Det gik i stå for dem da de var 9 eller 10 eller hvornår det nu var. Det var dengang hvor de, hvis de skulle tegne Gud, ville vise ham som den gamle mand med det hvide skæg der som anden hyggelig bedstefar sad på en sky et sted deroppe. Og nu kommer de så som voksne og siger mig: Det tror jeg altså ikke på? At der er en der sidder deroppe. Og jeg siger enten: Det gør jeg heller ikke. Eller også præciserer jeg: Det er jo kun et billede et af de mange billeder vi har haft og har af Gud. Et meget begrænset billede endda som man ikke kan bruge til så meget. Højst er den gamle mand et udtryk for at det vi kalder Gud, har været der længe før enhver af os og derfor besidder en visdom og en dybde vi slet ikke kan måle os med. Og at Gud er placeret i himlen, ligesom når vi beder: Fader vor, du som er i himlene, det betyder jo ikke at man så konkret kan finde Gud deroppe. Men det betyder at Gud er over alt som himlen er det. Himlen er på én gang fjern og helt nær. Himlen er uendelig. Sådan er Gud der i vores liv, usynlig men nær, og samtidig som noget svimlende, uendeligt, vi slet ikke kan se til bunds i og forstå. En levende tro, en tænksom og voksen tro, ved at vi kun kan udtrykke hvad Gud er igennem billeder. Mange forskellige billeder som hver for sig viser hvad Gud er og kan være for os. Vi har i konfirmandundervisningen, netop for at gøre jeres tro levende og tænksom, beskæftiget os en del med gudsbilleder. I en af de sidste timer gav jeg jer et spil kort med 55 forskellige billeder af Gud. I skulle hver især vælge eet som I efterfølgende skulle udlægge for en kammerat. Derefter fik I kammeratens kort for at udlægge det for en ny. Osv. 7-8 gudsbilleder skulle I sætte ord på. Hvilke billeder foretrak I? De kunne næsten alle relateres til Bibelen. Gud som vinden f.eks. Vinden som i sig selv er usynlig, men vi aner dens susen, og den bevæger og bringer liv i træernes blade. Ligesom den usynlige Gud jo gør noget ved os, bevæger os, forfrisker vores sind og gør os mere levende end vi var.

3 3 Eller Gud som den åbne dør. Gud er den der hver morgen inviterer os ud i livet, døren står åben, træd nu ud! Og synes vi at vores liv er endt i en blindgyde, og vi kan ikke se nogen muligheder mere. Så er Gud den der alligevel åbner en dør på klem og viser vej og giver os håb og mulighed hvor vi ingen ser. Gud er at der mulighed, siger Søren Kierkegaard hvis 200års fødselsdag vi fejrede forleden. Og det jeg ønsker mig, skriver han, er ikke rigdom og magt, men at have øjne som overalt, evigt unge, evigt brændende, ser muligheden. Gud er døren, disciplene så hvordan Jesus åbnede døre ud til livet og ind til andre mennesker. Jeg vil håbe for jer at I altid må have sans livets og fællesskabets muligheder, for de små åbninger og døre som fører til liv for jer og andre. Der var andre billeder, andre kort: Gud som kilden der slukker vores tørst, som lyset i mørket, som elskeren, befrieren, lægen, der helbreder os, gør os mere hele, eller Gud som vores forsvarer, når nogen anklager os og nogen det er jo meget ofte os selv eller Gud - det hører selvfølgelig med - som vores himmelske far eller mor vi som barnet altid kan komme til. En havde fået overdraget et billede af Gud som konge. Kongen er vel et af de ældste gudsbilleder vi kender. Gud som den der troner og råder og regerer fra det høje. Men, sagde konfirmanden til mig, egentlig synes jeg ikke det er sådan den kristne Gud er. For han er jo helt nær ved os - som Gud var i Jesus. Og han udtrykker ikke magt men kærlighed. Det var da også hjerterkonge kortet viste. Men sådan hører det med til at blive et modent, troende menneske at overveje hvordan Gud er der i vores liv. Og så er der måske gudsbilleder vi lægger fra os. For at tage andre til os som er tættere på de erfaringer vi gør. Jeg bad konfirmanderne om inden deres konfirmation at skrive ned hvad de som det allervigtigste ville bede Gud om i deres liv.

4 4 Og samtidig skrive hvordan de forestillede sig Gud kunne være der for dem. Vi skal høre nogle af konfirmandernes bønner og overvejelser om lidt. Og det er altså virkelig tænksomme og kloge overvejelser I kommer med. Gud vær min indre GPS, så jeg kan finde hjem, hvis skulle fare vild, skriver en af jer. Man kan jo fare vild på så mange måde. Man kan fare vild i altid at skulle være den seje og den der har styr på det. Man kan være alt for optaget af sig selv og fare vild i misbrug og dumme løgne. Men Gud er der som en irriterende indre GPS som bliver ved med at fortælle at man skal ind på et helt andet spor for at finde hjem til sig selv. I skriver både om Gud som den der tager os ind under sine vinger, og den der giver os frihed til at leve vores liv. Og så er det jo slet ikke sådan en nursende wellness-gud I skriver om. Sådan én der altid giver os det vi lige kunne tænke os nu. Men én af jer skriver: lær mig at acceptere det jeg ikke kan ændre. Og en anden: Lad mig ikke altid vælge den nemme løsning. For Gud er den der tilskynder os til sandhed og kærlighed, og det er ikke altid den letteste vej at gå. Ja Gud er der, og det går igen i det I skriver, som den lyttende og inspirerende ven der lever med i jeres liv og følger jer igennem alt. Et gammelt billede for det er Gud som hyrden. Den gode hyrde lader aldrig sine får i stikken, siger Jesus. Men han kender sine får og giver sit liv for hver eneste af dem. Og i Davidssalmen som I læste, hører vi hvordan hyrden leder os til de grønne enge og det friske vand. Han giver os kræfter til at leve og får os til at åbne øjnene så vi ser alt smukke vi ellers ville gå forbi. Men også når vi må vandre i mørkets eller dødsskyggens dal og det undgår de færreste af os kan vi regne med at Gud er hos os og støtter os og leder os, også selv om vi måske ikke ved af det, når vi er nede i mørket og ikke kan finde ud af noget som helst. Og så igen, til sidst i salmen: Gud er der som den der hver dag øser op for os og giver os en overflod af liv. Så levende og mangefacetterede billeder giver Bibelen os af Gud. Det er billeder som gerne må leve i os, og de giver os ikke bare tillid, men - det er jeg sikker på - en rigere og dybere forståelse af vores liv.

5 5 Altså: I træder nu ind i de voksnes rækker. I skal nu leve som tænksomme, modige og fantasifulde kristne mennesker. Men I skal blive voksne på den rigtige måde. Der er mange der tænker at det at blive voksen betyder at nu skal jeg selv klare det hele selv. Jeg skal klare godt mig i skolen og i den uddannelse jeg tager, jeg skal se godt ud og have mange venner, jeg skal i hvert fald ikke falde igennem. Men det er en overbelastning, og det er i virkeligheden anstrengende at være sammen med mennesker der altid vil være perfekte og klare alting. At blive voksen på den rigtige måde, det er også at kunne vise sin usikkerhed og vide at man ikke er perfekt. Ja det er at turde være barn være afhængig og vise sin sårbarhed, sin glæde og bekymring det er at turde være sig. At være voksen på den der jeg klarer det hele måde er snarere barnagtigt. På samme måde er det i forhold til Gud. Gud giver jer som unge myndige mennesker masser ansvar. Ansvar for hinanden. Ansvar for ikke at forspilde jeres liv. Ja Gud virker igennem jer. Livets Gud har dine hænder, synger vi om lidt. Men samtidig er vi også så skrøbelige og sårbare som vi er, i Guds hånd. Gud bærer os og løfter os op uden at vi ved hvordan. Ja selv i døden forestiller vi os at Gud rejser os op, og vi er i hans hånd. Og han fører os til liv og lys, ja, som I næsten ser det på billedet, til de grønne enge og det friske vand. Et evighedsbillede at være menneske i Guds hånd. Begge dele hører med til det gode voksne liv. At bære for andre og lade sig bære. At være myndig og afhængig. Være modig og sårbar. Tænksom og forventningsfuld. Så træd nu ind i voksenlivet på den gode måde. Vær ikke noget andet jer selv. Hav mod til også at være børn, til glæde, leg og fantasi. Samtidig med at I som Guds børn sættes til det allerstørste til at være der for hinanden og tage vare på jeres liv. Til lykke med jeres konfirmation med jeres ja til at styrkes og vokse i den kristne tro. Amen. Salmer: // v v.3-5

6 6 Arne Haugen Sørensen. Opstandelse. I Guds hånd. Konfirmandernes bøn: 1. Gud - giv mig modet til at finde mig selv og til at leve livet fuldt ud uden at være bange for, hvad andre vil tænke. 2. Gud lad mig altid vide at du er i nærheden til at guide mig og være der for mig, når alt virker uoverskueligt. Jeg glæder mig til at komme ud i livet. 3. Gud være min indre GPS, så jeg kan finde hjem, hvis jeg skulle fare vild. 4. Gud tænk på min familie. Lad der altid være nogen som holder af mig.

7 7 5. Gud hjælp mig med at blive ved med at være den jeg er nu. Meget kan forandre sig, men lad mig holde fast i mine venner og sørg for at jeg altid har mig selv med. Ellers kan det hele let gå galt. 6. Gud lad mig elske og selv blive elsket. For hvad er et liv uden kærlighed? Jeg mener, at det ville være meget trist. 7. Gud lov mig at du vil tage mig ind under dine vinger og tilgive mig hvis jeg laver fejl. Og lær mig selv at tilgive andre. 8. Gud giv mig frihed og lær mig at håndtere mine egne situationer, men du må meget gerne hjælpe mig hvis det er noget jeg ikke kan. 9. Gud lær mig at acceptere det jeg ikke kan ændre. Men vær også den der viser muligheder og giver mig håb. 10. Gud lad mig ikke altid vælge den nemme løsning. Lær mig at træffe beslutninger både med hjernen og med hjertet. 11. Gud hjælp mig til at hjælpe andre. At give andre det de har brug for og skabe glæde, giver mig en følelse af at lykkes som menneske. 12. Gud vær der ikke som en person, men som luften omkring mig, som vinden i træernes blade. 13. Gud det vigtige er at du bare er der og lytter til mig uden at dømme mig. 14. Gud vær der for mig som en usynlig ven, man kan sige alting til. Man skal kunne græde, grine og bare være der for hinanden i medgang og modgang. 15. Gud vær der både som samvittigheden inde i mig og som kærligheden imellem mennesker