Fredericia Kommune. Børneprofil klasse. December 2009

Transkript

1 1 Fredericia Kommune Børneprofil klasse December 2009

2 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel Relationen til forældrene Relationen til venner Ensomhed Trivsel i skolen Mobning Bekymringer og nogen at tale med Kapitel 3: Sundhed Selvvurderet sundhed Udseende og vægt Fysisk aktivitet, motivation og kondition Kost De tre hovedmåltider Spisevaner Slankekure og kropsopfattelse Huller i tænderne Smerter og medicinforbrug Søvn Rygning, alkohol og stoffer Kapitel 4: Fritidsliv Hvor meget børnene går til i fritiden Forskellige fritidsaktiviteter Tv/dvd og computerspil Lommepenge Tryghed i Fredericia Udsagn fra børnene: Hvad fylder mest lige nu Litteratur... 69

3 3 Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater Indledning Hvordan trives børn i klasse i Fredericia? Hvordan ser deres sundhedsvaner ud? Og hvad laver de i deres fritid? Dette er de overordnede spørgsmål, som denne rapport forsøger at besvare. Det sker med udgangspunkt i børnenes egne udsagn, idet rapporten baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse, som børnene selv har besvaret. Rapporten prøver således at fange børnenes egne oplevelser af, hvordan det er at være barn i Fredericia anno Dermed skal det også understreges, at det er børnenes oplevelser af deres verden - og ikke forældrenes, lærernes eller kommunens der kommer til udtryk. De resultater der fremkommer i denne rapport, vil på nogle områder kunne generaliseres til børn i andre dele af Danmark, som udtryk for nogle fælles træk ved det at leve i et globaliseret samfund, med de muligheder og udfordringer dette giver. Omvendt vil netop det at bo et bestemt sted - i dette tilfælde Fredericia - smitte af på børnenes liv og fortolkninger af verden. Baggrund Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2009 som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med 60 spørgsmål, dækkende en række emner vedrørende generel trivsel, forhold til forældre og venner, trivsel i skolen herunder mobning, sundhedsvaner i forbindelse med kost, motion, søvn, alkohol og rygning samt spørgsmål om fritidsaktiviteter, lommepenge og tryghed i byen. Desuden indgår spørgsmål om social baggrund. Samtlige folkeskoler og tre ud af fire privatskoler i Fredericia Kommune har deltaget og afsat en undervisningslektion til, at eleverne har kunnet besvare skemaet. Det betyder, at der er tale om et meget omfattende datamateriale med i alt 1620 besvarelser. 1 Ifølge Fredericia Kommunes opgørelser, over elevantal på kommunernes folkeskoler samt tilsvarende tal fra de tre privatskoler, svarer dette til en besvarelsesprocent på 91. Det er et flot resultat for denne type undersøgelser. Besvarelserne er stort set ligeligt fordelt på køn (49 % af pigerne og 51 % af drengene) og alder (4. klasse udgør 32 %, 5. klasse 33 % og 6. klasse 34 %). I modsætning til mange landsdækkende undersøgelser, har det været vigtigt, at også børn i specialklasser og specialskoler blev hørt. Derfor har der været mulighed for at besvare spørgeskemaet i papirform, hvilket bl.a. har muliggjort, at besvarelsen kunne brydes op. I alt har elever fra to specialskoler og elever i specialklasser på to skoler deltaget. Sammen med børn der får specialundervisning dækker dette 224 besvarelser. Inden undersøgelsen blev gennemført, er der blevet foretaget pilotundersøgelse, hvor spørgeskemaet er blevet afprøvet blandt en gruppe elever i 4. klasse. 1 Heri indgår ikke besvarelser fra specialskoler og specialklasser.

4 4 Sundhedssekretariatet, Fredericia Kommune, har været ansvarlig for koordineringen og gennemførelsen af undersøgelsen og har udarbejdet nærværende rapport i samarbejde med Skoleafdelingen og Familie- og Børnesundhed. Formålet med rapporten er, at undersøgelsen kan anvendes som et tværgående dokumentations- og prioriteringsredskab blandt kommunens fagafdelinger samt på skolerne; i skolernes sundhedsråd og (i dialog med børnene) i selve undervisningen. Udover denne undersøgelse i klasse blev der på samme tid gennemført en undersøgelse blandt unge i klasse og på ungdomsuddannelserne. Byens Ungdomsprofil 2009, som undersøgelsen kaldes, indeholder de samme spørgsmål som børneundersøgelsen samt en række yderligere spørgsmål. Samlet set giver de to undersøgelser et omfattende vidensgrundlag om børn og unge i Fredericia i alderen år. Udover de to overordnede rapporter for henholdsvis børn og unge er der udarbejdet mindre oversigtsrapporter med resultater for hver enkelt skole. I spørgeskemaet indgår forskellige spørgsmål, som omhandler børnenes sociale baggrund: om forældrene er i arbejde, om de bor sammen samt deres økonomiske situation. Da det er børnenes oplevelse heraf vi får belyst, frem for forældrenes reelle arbejdssituation eller fx bruttoindkomst, er det ikke nødvendigvis den faktuelle virkelighed, der afspejles. Andre baggrundsvariable som anvendes i rapporten er køn og alder, relationen til forældrene, om barnet får specialundervisning (heri indgår også børn fra specialskoler og specialklasser) samt deres etnicitet målt ved det talte sprog i hjemmet. For yderligere oplysninger om baggrundsoplysningernes anvendelse samt metode bag undersøgelsen kan Susanne Vangsgaard, Sundhedssekretariatet, kontaktes ( sosv@fredericiakom.dk, tlf: ). Rapportens opbygning Rapporten indeholder tre kapitler udover denne indledning. Kapitel 2 handler om børnenes generelle trivsel, deres relationer til forældre og venner samt trivsel i skolen, herunder mobning. Kapitel 3 undersøger børnenes sundhedsvaner: deres vægt, motion, kost, søvn, smerter og medicinforbrug, rygning og alkohol. Kapitlet sammenholdes med resultater fra kapitel 2 om børnenes trivsel. Kapitel 4 ser nærmere på børnenes fritidsliv. Hvor mange aktiviteter går de til, og hvilke aktivitetstilbud benytter de? Kapitlet handler ligeledes om børnenes forbrug af TV og computer, og ser nærmere på, hvor mange lommepenge børnene har til at bruge i deres fritid. Sidst i kapitlet inddrages børnenes svar på, hvor trygge de er, når de færdes i Fredericia i fritiden.

5 5 Hovedresultater Der er ofte tale om sammenhænge mellem det at trives (med venner og forældre), gode sundhedsvaner og et godt fritidsliv. Social baggrund har ofte afgørende betydning for, hvor godt børnene trives både i forhold til forældre og venner, hjemme og i skolen, ligesom der ofte er sammenhænge mellem social baggrund og sundhedsvaner. En anden faktor, som ser ud til at have meget stor betydning, og som ofte er sammenfaldende med social baggrund, er børnenes relation til forældrene. På flere områder ser det ud til, at vigtigheden af gode forældrerelationer forstærkes med alderen. Det kan konstateres, at pigerne rapporterer en ringere trivsel end drengene både generelt, i skolen og hvad angår deres fritidsliv. De er oftere kede af det, angiver oftere fysiske såvel som psykiske ubehag eller smerter og tager oftere smertestillende medicin. De vurderer deres sundhed som værende mindre god, dyrker mindre sport, men er samtidig dem, der spiser sundest og for hvem sundhed er vigtigst. De angiver oftere et dårligere forhold til forældrene, og, desto ældre de bliver, især i forhold til deres far. I det følgende beskrives rapportens hovedresultater under overskrifterne trivsel, sundhed, fritidsliv samt børn der får specialundervisning (herunder også børn i specialklasse eller specialskole). Trivsel Langt de fleste børn i klasse i Fredericia trives godt. Således svarer 90 %, at de enten har et godt eller meget godt liv lige nu. Nogle børn trives dog mindre godt, og meget tyder på, at børn der ikke trives på ét område, ofte heller ikke trives på en række andre områder. Der vil derfor, for nogle børn, være tale om en ophobning af problemer, som påvirker den generelle trivsel. Ofte ses desuden en sammenhæng med børnenes sociale baggrund. Rapporten finder, at: Andelen, der trives mindre godt, synes at stige med alderen. Især pigerne svarer, at de trives mindre godt, og det gælder både deres liv generelt, i skolen og i fritiden. De er oftere end drengene meget kede af det eller nervøse og oplever desuden oftere søvnproblemer og fysiske smerter eller ubehag. Relationen til forældrene Relationen til forældrene har afgørende betydning for, hvor godt børnene trives. Ca. 17 % kan karakteriseres som havende en mindre god forældrerelation end de øvrige børn. Blandt disse børn svarer blot 27 %, at deres liv er meget godt lige nu mod 70 % af børnene med en god forældrerelation. Børn, hvis forældre ikke bor sammen, trives ligeledes i mindre grad, end børn hvis forældre bor sammen. Der er en sammenhæng mellem mindre gode forældrerelationer og dårligere trivsel i skolen, et dårligere forhold til venner, at man er blevet udsat for mobning samt til en række andre faktorer. Der er ligeledes en sammenhæng mellem mindre gode forældrerelationer og socioøkonomisk baggrund, idet børn med mindre gode forældrerelationer oftere har forældre med en mindre god økonomi og forældre der ikke bor sammen. Flere børn i specialundervisning har dårligere forældrerelationer. Drenge har generelt et bedre forhold til både mor og far. Forholdet til forældrene bliver dårligere med alderen, og det gælder især forholdet til far. Særligt pigernes forhold til deres far forringes med

6 6 alderen, og pigerne har også i højere grad end drengene sværere ved at tale med deres far, hvis de har eller får problemer. Børn, der har svært ved at tale med forældre om eventuelle problemer, har også sværere ved at tale med andre voksne, skolelærere og venner om problemer. Venner og skoleliv De fleste børn (96 %) har mindst en bedste ven. Børn som ingen bedste ven har, trives dårligere både i og udenfor skolen, mobbes oftere og er syv gange så tilbøjelige til også at føle sig ensomme. 8 % (svarende til ca. 150 børn) er meget ofte eller ofte ensomme. Børn som får specialundervisning, som har forældre, der ikke bor sammen, som har forældre med en mindre god økonomi og børn, som har mindre gode forældrerelationer, er oftere ensomme, end børn hvor dette ikke er tilfældet. Mere end 80 % synes, at de har et godt eller meget godt liv i skolen. Det gælder lidt flere drenge end piger. Med alderen falder andelen, der mener, at de har et godt liv i skolen. Der er en sammenhæng mellem dårligere trivsel i skolen, og børn der får specialundervisning, børn hvor forældrene ikke bor sammen, børn hvor barnet oplever, at forældrene har en mindre god økonomi samt børn med en mindre god forældrerelation. De børn, som bor i et hjem, hvor der tales et andet sprog end dansk, trives i højere grad i skolen i 4. og 5. klasse, end børn hvor der mest tales dansk hjemme. Forskellen udviskes dog i 6. klasse. 15 % er blevet mobbet indenfor en to måneders periode (hvilket svarer overens med landsdækkende undersøgelser). Det er især pigerne og de yngste elever, der er blevet mobbet. Flere drenge end piger har ikke talt med nogen om, at de er blevet mobbet. Meget tyder på, at børn, der mobbes, oplever en ophobning af andre problemer, og at de ofte føler sig mindre trygge såvel hjemme som i skolen og i fritiden. Blandt børn, der mobbes, vil en femtedel gerne skifte skole. Det er drengene, der mobber mest, og andelen, der mobber, stiger med alderen. Børn der mobber andre er ofte selv blevet mobbet, og der ses generelt tegn på dårlige relationer til såvel forældre som venner, ligesom børn, der selv har mobbet, oftere er blevet presset til at mobbe, pjække, overfalde andre eller stjæle i butik, sammenlignet med børn der ikke mobber. Nogen at tale med Drenge svarer oftere end pigerne, at de har nemmere ved at tale med forældre, skolelærere eller andre voksne, hvis de har eller får problemer. Pigerne har derimod nemmere ved at tale med deres bedste ven. Børn, med mindre gode forældrerelationer og børn, der oplever en mindre god økonomi i hjemmet, trives oftere dårligere, mobbes oftere og oplever i det hele taget ofte en ophobning af problemer. Disse børn kan samtidig i mindre grad tale med nogen om deres problemer. Børn der får specialundervisning har dog nemmere ved at tale om problemer med deres skolelærere eller andre voksne, såsom klubmedarbejdere, end øvrige børn. Sundhed Børnenes egen vurdering af deres samlede sundhedstilstand kan dække over mange forskellige aspekter af deres sundhedsvaner. Samlet set mener 80 % af børnene, at de enten har en meget god eller god sundhed. Andelen falder dog med alderen. Pigerne vurderer i mindre grad, at deres sundhed er god sammenlignet med drengene, om end eller måske netop på grund af at pigerne i højere grad synes, at deres sundhed er vigtig.

7 7 Vægt og udseende Udseende er vigtigt for både drenge og for piger, men især pigerne oplever, at problemer med krop og udseende går dem på, og andelen stiger med alderen fra 14 % af pigerne i 4. klasse til 30 % af pigerne i 6. klasse. Vægt fylder meget i børnenes bevidsthed, uanset om de er overvægtige eller ej, og det især for pigerne. Hver tredje pige tænker altid eller tit på sin vægt, og hver tredje pige synes hun vejer for meget. I alt er 11 % af børnene overvægtige (svarende til ca. 175 børn). Dette adskiller sig ikke afgørende fra landsdækkende undersøgelser. De overvægtige tænker som regel meget på deres vægt, men går mindre op i deres generelle sundhed end øvrige børn. Børn, der får specialundervisning, som har forældre, der ikke bor sammen, og hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, er i lidt højere grad overvægtige. Børn der oplever, at forældrene har en mindre god økonomi og som har mindre gode forældrerelationer, er i markant højere grad overvægtige. De overvægtige børn trives i mindre grad. Problemer med forældre går dem ofte på, og de er mindre trygge og oplever flere fysiske smerter og ubehag. De dyrker i mindre grad sport/idræt, men spiser ikke i væsentlig grad mere usundt. Dog spiser de sjældnere de tre hovedmåltider og spiser sjældnere måltiderne sammen med en eller begge deres forældre. Forældrene prøver, ifølge de overvægtige børn, i mindre grad på at spise sundt. Kost og måltidsvaner Der er en klar sammenhæng mellem at spise morgenmad og frokost og trivsel i skolen, samt hvor godt man klarer sig i timerne. På hverdage spiser 81 % morgenmad og 70 % frokost. Langt de fleste børn (94 %) spiser aftensmad dagligt. For alle måltiderne gælder det, at andelen, der indtager dem, falder, desto ældre børnene bliver. Børn, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, spiser sjældnere morgenmad og frokost, og det samme gør sig gældende blandt børn, der oplever, at forældrene har en mindre god økonomi eller oplever en mindre god forældrerelation. Det er først og fremmest derhjemme, at børnene spiser usundt frem for i skolen eller i fritiden udenfor hjemmet. Det er de ældste, som spiser og drikker mest usundt, bortset fra indtagelse af fastfood, som de yngste spiser mest af. Pigerne spiser sundere end drengene. Forældrene er vigtige rollemodeller. Således har det betydning for, hvor sundt børnene spiser, om forældrene prøver at spise sundt, samt om børnene spiser måltiderne sammen med en eller begge forældre. Hvert fjerde barn har været på slankekur, og det gælder især pigerne. 4 % (75 børn) har tvunget sig selv til at kaste mad op, og 14 % har trøstespist. Fysisk aktivitet og motivation herfor 75 % af børnene går til sport/idræt mindst en gang om ugen. 41 % af børnene rører sig dagligt gennem uorganiseret motion såsom at cykle, danse og løbe. Hvert 12. barn er slet ikke fysisk aktive mindst en gang om ugen, og her er der lidt flere inaktive piger end drenge. De fleste børn kan godt lide at bevæge sig så meget, at de får varmen af det. Der sker dog en markant fald i andelen, der meget godt kan lide dette mellem 5. og 6. klasse, og det især blandt pigerne. Hver

8 8 fjerde overvægtige pige og hver sjette overvægtige dreng kan ikke lide at røre sig så meget, at de får varmen af det. Ubehag, smerter og medicinforbrug Der er en høj forekomst af børn, der har oplevet forskellige fysiske smerter såsom hovedpine (53 %) og mavepine (44 %) indenfor en to ugers periode. Dette gælder især pigerne. Stort set lige mange piger og drenge har haft ondt i skuldre/nakke (40 %) samt ondt i ryggen (35 %). Social baggrund har betydning for, hvor ofte man oplever smerter eller ubehag, ligesom relationen til forældrene spiller ind og ser ud til at få forstærket betydning med alderen. Lidt flere piger end drenge har taget smertestillende medicin indenfor en to ugers periode, og den samlede andel stiger fra 18 % i 4. klasse til 26 % i 5. og 6. klasse. For pigerne i 6. klasse er der tale om hele 30 %. Der er en tydelig sammenhæng til trivsel både hjemme og i skolen, ligesom social baggrund har betydning. Børn, der ofte tager smertestillende medicin, oplever i mindre grad, at de får sovet nok i hverdagene og har desuden mere fravær (udover sygedage, fridage og lægebesøg), end børn der ikke har taget smertestillende medicin. Søvnmønster Børn, der sjældent er udhvilede om morgenen, er over tre gange så tilbøjelige til at vurdere deres sundhed som værende mindre god. Børn som er overvægtige, som spiser mere usundt, dyrker mindre sport eller har haft hovedpine de sidste to uger er sjældnere udhvilede. Der er en klar sammenhæng mellem det at være udhvilet og at klare sig godt i timerne, ligesom der er tydelige sammenhænge mellem det at være udhvilet og den generelle trivsel, gode forældrerelationer og at forældrene har en god økonomi. Børn, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, er i mindre grad udhvilede om morgenen, end børn hvor der mest tales dansk hjemme. Mange børn er online efter sengetid dvs. har mobilen tændt og svarer på sms. Eller de har fjernsynet kørende. Disse børn er mindre udhvilede til hverdag. Desuden er børn, der selv bestemmer, hvornår de skal i seng, mindre udhvilede, end hvis forældrene bestemmer. Lidt færre piger er udhvilede, hvilket igen bør ses i sammenhæng med, at pigerne generelt rapporterer dårligere trivsel og ringere sundhed. Rygning, alkohol og stoffer 13 % har prøvet at ryge en hel cigaret en eller flere gange, heraf flest drenge. Dette tal er forholdsvist højt sammenlignet med landsdækkende undersøgelser. 1 % ryger dagligt (svarende til 12 børn). Der er en markant sammenhæng mellem at have prøvet at ryge og/eller have forældre eller venner, der ryger. Børn med mindre gode forældrerelationer er langt mere tilbøjelige til at ryge. Børn, der har prøvet at ryge, vurderer deres sundhed dårligere og oplever flere psykiske og fysiske ubehag eller smerter, end børn der ikke har prøvet at ryge. Hvert tredje barn i klasse har drukket en hel genstand alkohol. Andelen stiger fra 23 % i 4. klasse til 45 % i 6. klasse. 4 % drikker mindst en gang om måneden. Børn, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, er langt mindre tilbøjelige til at have drukket alkohol. Der er en klar sammenhæng mellem at have prøvet at ryge og prøvet at drikke. Børn, der har prøvet begge dele, er desuden 25 gange så tilbøjelige til at have prøvet at tage stoffer (hash, snifning af lim,

9 9 ecstasy mm.). 2 % (svarende til 36 børn) har prøvet at tage stoffer, mens 5 % er blevet tilbudt disse stoffer. Fritidsliv Rapporten ser både på andelen, der regelmæssigt går til fritidsaktiviteter, og på hvilke aktiviteter og tilbud børnene benytter. Der er en tydelig sammenhæng mellem at trives og at gå til fritidsaktiviteter i løbet af ugen. Fritidsaktiviteter Ca. halvdelen af børnene går til en eller to ting i fritiden om ugen, og lidt under en fjerdedel går til tre til fire ting om ugen. 11 % af børnene går til mere end fem ting om ugen, mens 15 % ikke regelmæssigt går til noget. Der er ikke forskel på drenge og piger. Dobbelt så mange børn, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, går ikke regelmæssigt til fritidsaktiviteter i løbet af ugen. Forældrenes holdning til, hvor vigtigt det er at gå til fritidsaktiviteter, har afgørende betydning for, om barnet går til noget, samt hvor meget barnet går til. Desuden trives børn, der går til fritidsaktiviteter hver uge, bedre, ligesom de har bedre forældrerelationer og oplever en bedre økonomi i hjemmet. (Ungdoms)klub er den fritidsaktivitet flest børn benytter hver uge, når man ser bort fra sports- og idrætsaktiviteter. Klubben ser ud til at tiltrække børn med mindre gode forældrerelationer, og børn hvis forældre ikke bor sammen, mens der ikke er forskel på forældres økonomi. Dog er der ikke ret mange piger, hvor der hjemme tales et andet sprog end dansk, der kommer i klub. Piger, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, kommer heller ikke så ofte i svømmehallen. Derimod benytter både piger og drenge, hvor der tales et andet sprog end dansk i hjemmet, i højere grad biblioteket, end børn hvor der mest tales dansk hjemme. De går i mindre grad til spejder, mens der ingen forskel er på andelen, der kommer i Den Kreative Skole. Forbrug af TV og spil på computer Over halvdelen af børnene ser TV eller DVD hver dag, og ca. 40 % spiller spil på computeren eller Playstation hver dag. Andelene stiger med alderen. Langt flere drenge spiller computer hver dag. Børn, der spiller spil hver dag, har samlet set gode vennerelationer og chatter ofte med deres venner dagligt. I 6. klasse, hvor der som sagt sker en stigning i andelen, der spiller hver dag, tyder meget på et skift, hvor vennerelationerne er mindre gode. Der er tydelige sammenhænge mellem dagligt spil på computer/playstation og mindre gode sundhedsvaner. Børn, der spiller hver dag, spiser og drikker mere usundt, konditionen er dårligere og færre kan lide at røre sig så meget, at de får varmen af det. Flere ser fjernsyn efter sengetid og flere klarer sig mindre godt i timerne. Lommepenge og tryghed Det mest almindelige, når man går i klasse, er at have kr. til sig selv om måneden (gælder 36 % af børnene). 20 % har svaret, at de ingen penge har til sig selv om måneden. Med alderen stiger beløbet. 19 % er i mindre grad eller slet ikke trygge, når de færdes i Fredericia by. 8 % er i mindre grad eller slet ikke trygge, når de færdes i området, hvor de bor, mens 6 % ikke er trygge, når de færdes til og

10 10 fra sport. Der ses sammenhænge i forhold til, hvor godt børnene trives generelt, men også i forhold til hvilke skoler børnene går på. Børn der får specialundervisning, går i specialklasse eller specialskole I rapporten er børn, der går i specialklasse og specialskole slået sammen med børn, der får specialundervisning (dækkende over 224 besvarelser). Der kan dog være meget stor forskel på disse børns behov for specialtilbud. Rapporten finder, at: Børn i specialundervisning rapporterer, at de trives mindre godt end øvrige børn, generelt og i skolen. De angiver dog ikke at være mere kede af det eller mere nervøse end øvrige børn. De har oftere en mindre god forældrerelation og føler sig oftere ensomme, men har ikke nødvendigvis en dårligere relation til deres nærmeste ven(ner). De bliver oftere mobbet og mobber ofte selv. De vurderer i mindre grad deres sundhed som værende god, dyrker i mindre grad sport og kan i mindre grad lide at bevæge sig så meget, at de får varmen af det. De spiser sjældnere morgenmad og spiser langt mere usundt såvel hjemme som i skolen og har lidt større tendens til overvægt. De har oftere prøvet at ryge. De oplever, at deres forældre synes, at det er mindre vigtigt, at de går til fritidsaktiviteter, spiser sundt og klarer sig godt i skolen. Ofte har de sværere ved at tale med forældre om problemer, men kan til gengæld i højere grad, end øvrige børn, tale med nærmeste skolelærere eller andre voksne, såsom klubmedarbejdere, herom.

11 11 Kapitel 2: Relationer og trivsel Dette kapitel handler om, hvordan børn i Fredericias klasser trives - generelt, derhjemme og i skolen. Hvordan er forholdet til forældre og venner? Kan børnene tale med nogen, hvis de oplever, at noget går dem på? Hvad betyder det at have nære venner, og hvordan er børnene i kontakt med hinanden? Kapitlet ser også nærmere på børnenes trivsel i skolen - ikke mindst i forhold til mobning. Hvem udsættes for mobning og hvem mobber? De forskellige tematikker holdes op imod børnenes sociale baggrund for at vurdere dennes betydning for børnenes trivsel og relationer. Generel trivsel Overordnet set tegner der sig et positivt billede af den generelle trivsel blandt børn i klasse i Fredericia. Hovedparten af børnene har det godt. Eksempelvis svarer 90 % af alle børnene i undersøgelsen, at de har et godt eller meget godt liv lige nu (heraf svarer 63 % at deres liv er meget godt og 27 % at deres liv er godt). Drengene vurderer i højere grad end pigerne at have et godt liv. 93 % af drengene og 87 % af pigerne svarer, at de har et meget godt eller godt liv lige nu. Ser man på klassetrin, mener 91 % af 4. klasse-, 89 % af 5. klasse- og 90 % af 6. klasseeleverne, at de har et meget godt eller godt liv. Andelen der vurderer at have et meget godt liv falder dog med alderen. Figur 1: Liv lige nu fordelt på køn og klassetrin 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 4. klasse5. klasse6. klasse4. klasse5. klasse6. klasse Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Pige Dreng Samlet set synes 2 % (svarende til ca. 25 børn), at de har et dårligt eller meget dårligt liv lige nu og 8 %, at de har et nogenlunde liv. Det er især i kategorien nogenlunde, at der er flere piger end drenge (hhv. 11 % og 6 %). Drengene vurderer ligeledes oftere deres liv i skolen, deres fritid samt deres liv med klassekammeraterne til at være bedre sammenlignet med pigerne. På de samme områder mener de yngste, det vil sige børn i 4. klasse i lidt højere grad, at deres liv er bedre, sammenlignet med børn i 5. klasse og 6. klasse. Social baggrund spiller ofte ind på trivslen. Således synes 69 % af børn, der ikke oplever, at forældrene har problemer med at få pengene til at slå til, at de har et meget godt liv lige nu, mod 41 % af børn, der oplever

12 12 at forældrene af og til har økonomiske problemer, og 39 % af børn der oplever, at forældrene altid har økonomiske problemer. 2 Ligeledes er der en sammenhæng mellem trivsel, og hvorvidt forældrene er i arbejde, om end denne er mindre tydelig. 84 % af børn, der får specialundervisning, går i specialklasse eller specialskole 3, svarer, at de har et godt eller meget godt liv lige nu mod 91 % af øvrige børn. Etnicitet, målt ved det talte sprog i hjemmet, har derimod ikke signifikant betydning for trivsel. Ser man på hvor mange, der har været meget kede af det, indenfor en to ugers periode forud for undersøgelsestidspunktet, svarer 71 % af børnene, at de ikke har været det. 18 % har været det en enkelt gang og 11 % har været det flere gange. En anelse færre har været meget nervøse i samme periode. Søvnproblemer kan have betydning for indlæring og håndtering af krav i hverdagen, men behøver ikke nødvendigvis være en indikator på, hvor godt man generelt trives. Ikke desto mindre har 18 % flere gange, indenfor den to ugers periode, haft problemer med at sove. Figur 2: Andele der har været meget kede af det, nervøse eller haft søvnproblemer de sidste to uger Været meget nervøs eller angst Været meget ked af det, trist eller ulykkelig Haft søvnproblemer 58% 74% 71% 18% 18% 8% 11% 24% 18% Nej Enkelt gang Flere gange 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er et tydeligt sammenfald mellem de tre symptomer, idet de børn, som en eller flere gange har været meget nervøse, meget ofte også har været meget kede af det og omvendt (58 %). 42 % af børn, som har haft problemer med at sove, har været meget nervøse, og 69 % af dem har været meget kede af det. I alt har 21 % af alle børn oplevet samtlige tre forhold en eller flere gange i perioden. Der er ingen aldersforskelle, men derimod markante kønsforskelle, idet pigerne er halvanden gang så tilbøjelige til at have været nervøse, knap dobbelt så tilbøjelige til at have haft problemer med at sove og to og en halv gang så tilbøjelige til at have været meget kede af det sammenlignet med drengene. Pigerne er overrepræsenterede både i kategorien en enkelt gang og i kategorien flere gange. Børn, der oplever, at forældrenes økonomi er mindre god, har i langt højere grad været meget kede af det, sammenlignet med børn som oplever, at forældrene har en god økonomi (hhv. 49 % og 25 %). Samme tendens gør sig gældende i forhold til børn, som har været meget nervøse, eller børn som har haft søvnproblemer. En mindre sammenhæng indikerer, at børn, hvis forældre ikke bor sammen, i lidt højere grad, end børn hvis forældre bor sammen, har været meget kede af det eller haft søvnproblemer. Der er her ingen forskel i forhold til at have været meget nervøs. 2 Herefter er kategorierne af og til problemer og altid problemer - med at få pengene til at slå til - slået sammen til "mindre god økonomi. Svarkategorien de klarer det meget godt betegnes herefter som god økonomi. 3 Herefter betegnes specialundervisning, specialklasse og specialskole blot som specialundervisning.

13 13 Der er ikke forskelle i forhold til etnicitet, målt som det talte sprog i hjemmet, når man ser på søvnproblemer og andelen, der har været meget kede af det. Dog er der, når vi ser på børn, der har været meget nervøse, flere børn, hvor der tales et andet sprog i hjemmet end børn hvor der tales dansk i hjemmet. Denne tendens stiger med alderen, således at andelen i 6. klasse, der har været meget nervøs, er 37 % blandt børn, hvor der tales et andet sprog hjemme, mod 25 % af børn hvor der mest tales dansk hjemme. I det følgende vil børnenes trivsel blive udfoldet og nuanceret ved at se nærmere på deres relationer til forældre og venner, deres liv i skolen, hvilke problemer de eventuelt oplever, og om de har nogen at tale med herom. Relationen til forældrene Det næste afsnit ser nærmere på børnenes trivsel derhjemme. Hvem bor de sammen med, og hvordan er forholdet til deres forældre? Familiestrukturen Før vi ser nærmere på, hvordan børnene har det med deres forældre, er det værd at vide lidt om, hvem de bor sammen med. Selvom der i Danmarks Statistik findes registreringer af børns familieforhold, viser erfaringer dog, at virkeligheden ofte er anderledes end det, som formelt er registreret i Folkeregisteret. Elevernes egne svar, på hvem de bor sammen med, muliggør dermed en større nuancering (Rasmussen og Due, 2007). Det mest almindelige blandt børn i klasse i Fredericia er at bo sammen med både sin mor og far, hvilket 70 % af børnene gør. Bor forældrene ikke sammen, bor barnet typisk hos moren eller skiftevis hos mor og far. Figur 3: Børnenes svar på hvem de bor sammen med med mor og far 70% skiftevis ved mor og far 8% kun med mor 9% kun med far 2% med mor og stedfar 9% med far og stedmor 1% plejefamilie eller lign. 1% 50 % af børn, hvis forældre ikke bor sammen, ser den forælder, de ikke bor (mest) sammen med, en gang om ugen eller oftere, mens 18 % svarer, at de aldrig ser vedkommende. Tilsvarende har 40 %, af de børn, hvis forældre ikke bor sammen, dagligt eller næsten dagligt kontakt via telefon, sms eller med den forældre de ikke bor (mest) sammen med, mens 19 % aldrig har kontakt via telefon, sms eller .

14 14 Trivsel hjemme og forholdet til forældrene Lang hovedparten af børnene i klasse har et godt forhold til deres forældre. Således svarer 96 %, at de altid eller for det meste har det godt med deres forældre. Figur 4 viser svarfordelingen ved spørgsmålet om, hvorvidt forældrene er opmærksomme på, hvordan børnene har det. Figur 4: Børnenes svar på om deres forældre er opmærksomme på, hvordan de har det Altid 66% For det meste 26% Engang imellem 7% Aldrig 0% Sjældent 1% 6 % af børnene foretager sig aldrig ting, de kan lide sammen med forældrene derhjemme, og 12 % foretager sig aldrig ting, de kan lide med deres forældre udenfor hjemmet. Der er her ikke kønsforskelle, mens alderen derimod har en betydning, idet andelen, som laver ting de kan lide med forældrene, falder, jo højere klassetrin barnet går på. Børn hvis forældre ikke bor sammen, foretager sig mindre hyppigt ting, de kan lide med deres forældre, end børn hvis forældre bor sammen. Eksempelvis laver 60 % af børn, hvis forældre bor sammen, altid eller for det meste ting de kan lide udenfor hjemmet, mod 51 % af dem hvis forældre ikke bor sammen. Indeks for forældrerelationer I alt er der stillet seks spørgsmål vedrørende relationen til forældrene: Hvordan man har det med forældrene, om forældrene er opmærksomme på hvordan man har det, om de er parate til at hjælpe, hvis man har et problem, om man foretager sig ting sammen med forældrene, dels derhjemme og dels udenfor hjemmet, samt om man ofte skændes med forældrene. På baggrund af disse spørgsmål er der udformet et indeks, som er et samlet mål for forældrerelationen, som herefter er blevet delt i to kategorier god forældrerelation og mindre god forældrerelation. 4 Dette samlede mål vil blive anvendt i resten af rapporten. Denne undersøgelse viser, at blot 27 % af børn med en mindre god relation til deres forældre, synes, deres liv lige nu er meget godt, mod 70 % af dem med en god forældrerelation. Hvorvidt forældrene bor sammen ser ligeledes ud til at have betydning for trivslen, idet 68 % med forældre, der bor sammen, svarer, at deres liv er meget godt lige nu mod 52 % af børn, hvor forældrene ikke bor sammen. Der er ofte tale om et sammenfald mellem forældrerelationer og social baggrund, idet børn med mindre gode relationer oftere har forældre, der ikke bor sammen, eller forældre som har (oplevet af børnene) økonomiske 4 Der er fastsat et cut-off punkt, hvor 83 % af børnene (som minimum har svaret for det meste ved de seks spørgsmål) indgår i kategorien god forældrerelation. De resterende 17 % indgår i kategorien mindre god forældrerelation.

15 15 problemer. Derimod betyder det knap så meget for relationen til forældrene om forældrene har et arbejde eller ej. Det talte sprog i hjemmet har ingen betydning for forældrerelationen, mens børn, der får specialundervisning, derimod oftere har en dårligere forældrerelation. Forholdet til mor og far Både drenge og piger har et bedre forhold til deres mor end til far. 84 % af drengene og 80 % af pigerne har således et meget godt forhold til deres mor, mens 79 % af drengene og 74 % af pigerne har et meget godt forhold til deres far. Forholdet til både mor og far vurderes generelt dårligere, når barnet ikke bor sammen med pågældende, og da flest af de børn, hvis forældre ikke bor sammen, bor sammen med moren, kan det muligvis have en indvirkning på, at flere vurderer forholdet til faren dårligere end til moren. Som det fremgår af ovenstående tal, vurderer drengene generelt at have et bedre forhold til både mor og til far end pigerne. Både forholdet til mor og far vurderes dårligere, desto ældre barnet er. Men hvor dette fald stort set er lige stort for drenge og piger i forhold til moren, er der langt flere piger end drenge, der får et dårligere forhold til deres far, desto ældre de bliver. Figur 5: Andel der svarer, at de har et meget godt forhold til mor og far fordelt på køn og klassetrin % 86% 85% 79% 83% 81% 78% 76% 81% 76% 76% 66% 4.klasse 5.klasse 6.klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse Dreng Pige Forhold til mor Forhold til far På spørgsmålet om hvor nemt det er at tale med henholdsvis mor og far, hvis man har eller får problemer, ses tilsvarende tendens, at det for pigerne især er svært i forhold til faren. I den nationale Skolebørnsundersøgelse, som er en del af det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in Schoolaged Children (HBSC), er der ligeledes spurgt ind til, hvor nemt det er at tale fortroligt med henholdsvis mor og far. Her ses det samme mønster; at begge køn har nemmere ved at tale med mor end far, og at især andelen, der har nemt ved at tale med far, falder med alderen, og det særligt for pigerne. Samtidig finder undersøgelsen, at der er sket et fald fra 1988 til 2006, både blandt piger og drenge, i andelen der har nemt ved at tale med far, mens udviklingen i forhold til mor, som fortrolig, er uændret (Rasmussen og Due 2007). På trods af (eller måske netop på grund af) at pigerne vurderer at have et dårligere forhold til mor og far, og generelt scorer lavere i forhold til forældrerelationsindekset, er det ikke desto mindre pigerne, som vurderer, at familien i meget høj grad er vigtig for dem lige nu (hhv. 86 % af pigerne og 81 % af drengene). Andelen der svarer, at familien er meget vigtig falder dog med alderen fra 87 % for børn i 4. klasse til 77 % for børn i 6. klasse.

16 16 Relationen til venner De fleste børn har gode relationer til deres nærmeste ven eller venner. 77 % svarer, at forholdet til deres nærmeste ven(ner) er meget godt og 17 %, at forholdet er godt. Ser man nærmere på, hvad børnene får mest ud af at være sammen med deres bedste ven, svarer de fleste nogen at have det sjovt sammen med. Figur 6: Børnenes svar på hvad de får mest ud af ved at være sammen med deres bedste ven(ner) Nogen at have det sjovt sammen med 61% Nogen at lave ting sammen med 7% Nogen at hygge sig sammen med 14% Nogen at snakke med (fx om hemmeligheder, noget der er svært) 18% Både piger og drenge vælger oftest svaret nogen at have det sjovt med, men mens 69 % af drengene synes dette er vigtigst, gælder dette for 54 % af pigerne. Der er ligeledes flere drenge end piger, der svarer nogen at lave ting sammen med (hhv. 10 % og 4 %). Til gengæld er der flere piger end drenge, der synes, at det vigtigste er nogen at snakke fortroligt med (hhv. 27 % og 9 %) og nogen at hygge sig med (hhv. 16 % og 12 %). Denne kønsforskel bliver endnu tydeligere med alderen, som det ses i figuren nedenfor. Selvom eksempelvis nogen at snakke fortroligt med bliver vigtigere med alderen både for drenge og piger, er tendensen langt stærkere for piger end for drenge. Hvor hele 31 % af pigerne i 6. klasse vælger denne som det vigtigste, gælder det tilsvarende for 11 % af drengene i 6. klasse. Figur 7: Det vigtigste ved at være sammen med bedste ven(ner) fordelt på køn og klassetrin

17 17 Betydningen af bedste venner I undersøgelsen har vi spurgt til antallet af bedste venner, som man jævnligt er sammen med. 12 % har svaret, at de har én bedste ven, 19 % har to bedste venner, 30 % har tre eller fire bedste venner og 35 % har fem bedste venner eller flere. 4 % har ingen bedste venner (hhv. 5 % af pigerne og 3 % af drengene). Figur 8 viser, at børn uden en bedste ven trives mindre godt både i og udenfor skolen og har et dårligere forhold til klassekammerater. Lidt over en tredjedel af dem er meget tit eller tit ensomme, og tilsvarende er lidt over en tredjedel af dem blevet mobbet indenfor de sidste to måneder. Figur 8: Betydningen af at have en bedste ven målt i forhold til spørgsmål om trivsel Liv lige nu meget godt eller godt 91% 73% Liv i fritiden meget godt eller godt Liv i skolen meget godt eller godt Forhold til klassekammerater meget godt eller godt Mobbet indenfor de sidste to mdr. 13% 35% 96% 78% 84% 58% 88% 57% En eller flere venner Ingen venner Meget tit eller tit ensom 7% 36% 25 % af børn uden en bedste ven har mindre gode forældrerelationer, hvilket gælder for 17 % af børn med mindst en ven. Derimod er der ikke den store forskel på, om forældrene bor sammen eller ej, om man får specialundervisning eller ej eller det talte sprog i hjemmet. Ensomhed Selvom man ikke har en bedste ven eller flere bedste venner, behøver man ikke nødvendigvis være ensom. Mere overfladiske venskaber samt andre relationer kan muligvis opveje det, at man ikke har en bedste ven. Børn, der ingen bedste ven(ner) har, er dog syv gange så tilbøjelige til at være ensomme, end de der har en bedste ven. I alt viser undersøgelsen, at 8 % af børn i klasse tit eller meget tit er ensomme. Figur 9: Børnenes svar på om det sker, at de føler sig ensomme Aldrig 26% Meget tit 3% Tit 5% Sjældent 46% Af og til 20%

18 18 Pigerne er næsten dobbelt så tilbøjelige til at svare, at de tit eller meget tit er ensomme. Med alderen falder andelen, som tit eller meget tit er ensomme (fra 10 % i 4. klasse til 9 % i 5. klasse og 6 % i 6. klasse). Blandt de ensomme børn er der en større andel af børn, der får specialundervisning, og hvis forældre ikke bor sammen. Desuden er der blandt børn med en mindre god forældrerelation 18 %, som meget tit eller tit er ensomme, mod 6 % af børn med en god forældrerelation. Samme tendens gør sig gældende i forhold til forældrenes økonomi. Det vil sige, at både børn med mindre gode forældrerelationer og børn, der oplever at forældrene har en mindre god økonomi, er tre gange så tilbøjelige til at være ensomme. 27 % af børn, der både har en mindre god forældrerelation og forældre med en mindre god økonomi, er meget tit eller tit ensomme mod 5 % af børn, med såvel en god forældrerelation som forældre med god økonomi. Desuden er der flere ensomme børn blandt de, der får specialundervisning (13 %) end blandt øvrige børn (8 %). Det talte sprog i hjemmet samt om forældrene er i arbejde har derimod ikke signifikant betydning. Hvordan og hvor tit har børnene kontakt med venner Nyere teknologi såsom mobiltelefoner og internettet muliggør, at vi kan have kontakt med hinanden på flere måder end for 30 år siden. Brugen af mobiltelefoner og internettet og de muligheder dette giver, udbredes blandt børn og unge og børn, der anvender disse medier bliver samtidig yngre. Ifølge en ny landsdækkende undersøgelse fra Medierådet for børn og unge har 81 % af de 9-10 årige og 98 % af de årige en mobiltelefon. 26 % af de 9-10 årige og 61 % af de årige har en profil på Internettet (Medierådet for børn og unge 2009). Børn bruger således, udover den fysiske kontakt, en lang række sociale medier til at være i kontakt med hinanden, og til at holde sig orienterede om hinanden. Dette har vi i undersøgelsen spurgt nærmere ind til. Figur 10: Kontaktformer til venner og hyppighed Skriver SMS til venner 65% 9% 16% Chatter med venner via internettet 30% 17% 21% Taler i (mobil) telefon med venner 27% 16% 34% Kigger på venners profiler på nettet 17% 14% 21% Skriver til venner 12% 10% 19% Er sammen med venner i fritiden 31% 22% 42% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Flere gange om dagen Ca. 1 gang om dagen En til flere gange om ugen Den fysiske kontakt til vennerne er stadig populær. Således har 48 % af pigerne og 56 % af drengene svaret, at de mindst en gang dagligt er sammen med venner i fritiden. Dette kan også inkludere det at følges med klassekammerater hjem fra skole og at være sammen til sport, i klub mm. 8 % af pigerne og 5 % af drengene er mindre end en gang om ugen sammen med venner i fritiden.

19 19 Hele 65 % skriver flere gange dagligt sms til deres venner. Andelen stiger med alderen, idet 66 % i 4. klasse mod 79 % i 6. klasse skriver sms til venner dagligt. Her er det på alle klassetrin pigerne, der sms er mest (81 % mod 68 % af drengene, i gennemsnit). Børn, der får specialundervisning eller hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, skriver i mindre grad sms til venner dagligt. Udover at sms e taler 40 % af pigerne og 45 % af drengene dagligt i mobiltelefon med venner. Muligheder for at kommunikere med hinanden via Internettet benyttes som sagt af flere og flere børn. I Fredericia chatter næsten halvdelen (47 %) af børnene i klasse dagligt med venner via Internettet og internetsider som fx Habbo og Arto. Dog chatter 29 % af drengene og 25 % af pigerne aldrig. Aldersmæssigt chatter 38 % af 4. klasseeleverne dagligt, mens det tilsvarende tal er 50 % for elever i både 5. og 6. klasse. Mens der er flere drenge end piger i 4. og 5. klasse, der chatter dagligt, ændrer dette sig til, at der i 6. klasse er lidt flere piger. Flere børn, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, chatter dagligt, ligesom flere børn, hvis forældre ikke bor sammen, eller hvor børnene har en mindre god forældrerelation, chatter dagligt. Der er en signifikant sammenhæng mellem at chatte dagligt og det at have en eller flere bedste venner: 47 % med mindst en bedste ven chatter dagligt. Dog chatter 29 % af børn uden en eller flere bedste venner dagligt, hvilket kan tyde på, at en del af disse børn søger sociale relationer via Internettet. Ca. 30 % af både pigerne og drengene kigger mindst en gang dagligt på venners profiler på Internettet. s er derimod ikke en typisk måde at holde sig i kontakt med venner på. 42 % af pigerne og 53 % af drengene skriver aldrig til venner. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen er børn i mindre grad fysisk sammen end tidligere. 5 Dette afsnit har vist, at børn i Fredericia, ved siden af det direkte samvær, benytter en række forskellige medier til at holde sig i kontakt med og orienterede om hinanden, uden nødvendigvis at være fysisk sammen. Det betyder ikke nødvendigvis, at de sociale relationer er blevet mindre vigtige. Men de har ændret form, og samtidig er tidsrummet for kontakten blevet mere flydende. Som vi i et senere afsnit om børns søvn skal se, er rigtig mange online en stor del af døgnet, ofte også efter sengetid. Trivsel i skolen Børn tilbringer mange timer i skolen hver dag, og deres trivsel her har betydning for deres generelle velvære, deres indlæring samt for deres sundhedsadfærd. Dårlig skoletrivsel hænger sammen med et lavt uddannelsesniveau eller fravalg af uddannelse senere i livet (Rasmussen og Due 2007). Blandt børn i Fredericias klasser synes 86 % af drengene og 80 % af pigerne, at de har et meget godt eller godt liv i skolen lige nu. Andelen falder en smule med alderen, således at der i 6. klasse er 84 % af drengene og 76 % af pigerne, der mener, at de har et meget godt eller godt liv i skolen. 5 Dette gælder for begge køn og for såvel de 11 årige, de 13 årige og de 15 årige. Eksempelvis var 52 % af de 13 årige i 1992 sammen med venner fire til fem eftermiddage om ugen, mens dette var gældende for blot 28 % i Tilsvarende ses det, at 23 % af de 13 årige i 1992 var sammen med venner mindst fem aftener om ugen, mens denne andel faldt til 13 % i 2006 (Rasmussen og Due 2007).

20 20 Elever, hvor der hjemme tales et andet sprog end dansk, trives i lidt højere grad i skolen end elever, hvor der kun tales dansk (hhv. 85 % og 82 %). Samme tendens ses også i undersøgelsen Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune fra 2007 (Ibsen og Støckel 2007). Inddrages klassetrin udviskes forskellen dog i nærværende undersøgelse i 6. klasse. Elever der får specialundervisning trives i mindre grad end de øvrige elever i skolen (hhv. 76 % og 84 % svarer godt eller meget godt). Det samme gælder for børn, hvis forældre ikke bor sammen, hvor en eller begge forældre ikke er i arbejde, eller hvor børnene oplever, at forældrene har økonomiske problemer. Ligeledes har relationen til forældrene igen stor betydning, og denne forstærkes med alderen, således at blot 60 % af børn i 6. klasse med mindre gode forældrerelationer har et godt eller meget godt liv i skolen. Ensomhed er ligeledes en afgørende faktor i forhold til dårlig trivsel i skolen, som det ses i figur 11. Figur 11: Andel der svarer, at de har et godt eller meget godt liv i skolen fordelt på forskellige baggrunds- og trivselsfaktorer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 85% 79% 87% 64% 86% 68% 84% 76% 82% 85% 86% 41% Ofte ensom Af og til/aldrig ensom Taler andet sprog end dansk hjemme Taler mest dansk hjemme Får specialundervisning Får ikke specialundervisning Forældres økonomi mindre god Forældres økonomi god Forælder relation mindre god Forælder relation god Forældre bor ikke sammen Forældre bor sammen Problemer i skolen 7 % af alle børn i klasse svarer, at problemer i skolen går dem på (8 % af pigerne og 6 % af drengene). Andelene ændrer sig stort set ikke i forhold til klassetrin. Børn, som oplever, at problemer i skolen går dem på, er tre gange så tilbøjelige til at have haft fravær indenfor den seneste måned end børn, der ikke oplever, at problemer i skolen går dem på. De oplever tre gange så ofte, at de klarer sig mindre godt i timerne, og tre gange så ofte, at de klarer sig mindre godt i forhold til at lave lektier. Undervisningen er samtidig mindre vigtig for dem, end blandt børn der ikke oplever, at problemer i skolen går dem på. Igen er der en sammenhæng med socioøkonomisk baggrund, idet børn som oplever, at deres forældre har en mindre god økonomi, dobbelt så ofte oplever, at problemer i skolen går dem på, end børn der oplever, at forældrene har en god økonomi. Børn, der oplever problemer i skolen, kan i mindre grad end de øvrige børn tale med deres far og mor om problemer. Derimod svarer de oftere end øvrige børn, at de kan tale med deres nærmeste skolelærere (se også senere afsnit i kapitlet, om det at kunne tale med nogen om problemer).

21 21 Forholdet til klassekammerater Forholdet til klassekammerater vurderer 89 % af drengene og 84 % af pigerne som værende meget godt eller godt lige nu, hvilket ikke ændrer sig nævneværdigt klassetrinene imellem. Igen er der en negativ sammenhæng, hvis relationen til forældrene er mindre god, hvis forældrene har en dårlig økonomi, hvis forældrene ikke bor sammen, eller hvis en eller begge forældre ikke er i arbejde. De børn, der svarer, at deres liv lige nu generelt er knap så godt, har tilsvarende også et knap så godt forhold til klassekammerater: 61 % svarer, at de har et meget godt eller godt forhold til klassekammerater, hvilket gælder for 87 % blandt børn, der synes de har et godt liv lige nu. Mobning Det er velkendt, at mobning kan have voldsomme konsekvenser for et barns udvikling og trivsel. Mobning er i denne undersøgelse, såvel som i Skolebørnsundersøgelsen (Rasmussen og Due 2007), defineret ved at man flere gange er blevet holdt udenfor, drillet, slået eller generet på en væmmelig måde. I alt har 35 % af børnene, i klasse i Fredericia, på et tidspunkt i deres liv oplevet, at de er blevet mobbet. Figur 12: Børnenes svar på om de er blevet mobbet 5% 2% Er ikke blevet mobbet 16% 8% 69% Er tidligere blevet mobbet Er blevet mobbet en til to gange de sidste par måneder Er blevet mobbet mellem en gang om ugen og tre gange om måneden de sidste par måneder Er blevet mobbet flere gange om ugen de sidste par måneder 15 % af børn i klasse er blevet mobbet i skolen eller af personer fra skolen indenfor de sidste par måneder, og det er disse børn, de følgende analyser ser nærmere på. 7 % er blevet mobbet mere end to gange i løbet af de sidste to måneder, hvilket ligger på niveau med landsgennemsnittet i Skolebørnsundersøgelsen. Generelt er der sket et fald i andelen, der er blevet mobbet siden 1990 erne, hvilket formentlig kan relateres til de seneste års indsats mod mobning i de danske skoler (Rasmussen og Due 2007) Undersøgelsen viser, at børn, der er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder, syv gange så ofte oplever, at problemer i skolen går dem på, sammenlignet med børn, der ikke mobbes. 46 % af børn, der er blevet mobbet, oplever også, at problemer med deres forældre går dem på, mod 26 % af børn der ikke er blevet mobbet. Som figur 13 viser, er flere piger end drenge i Fredericias klasse blevet mobbet, og særligt de yngste siger, at de er blevet mobbet i den pågældende periode. Samme alderstendens ses i Skolebørnsundersøgelsen, men her er der omvendt en anelse flere drenge, som er blevet mobbet (Rasmussen og Due 2007).