2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

Transkript

1 Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2 Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet i DK Vi har færre der mobber andre. Vi har færre der modtager grimme beskeder på sociale medier. 3% af de unge er blevet slået af forældrene (sidst 4,6%) 4% føler sig tit ensomme. (sidst 10%) Lidt flere unge i Skanderborg har ikke nogle voksne at tale med 13% har selvskade, 3,8% mere end 5 gange. Store lokale forskelle op til 21% på en årgang på en skole. 35% synes de har for meget at se til. Ungdomsuddannelserne: De unge trives som gennemsnittet på ungdomsuddannelser i DK. Dog med forskelle, og specifikke problemstillinger på enkelte uddannelser.

3 Opmærksomhedspunkter Undersøgelsen viser at der er enkelte årgange og klasser som har problemer med særlige områder inden for temaet trivsel. Det drejer sig i særlig grad om selvskade, som undersøgelsen indikerer ligger på et højt niveau og på enkelte skoler ligger på over 20% af en årgang der har haft selvskade. Undersøgelsen viser at trivslen i enkelte klasser er en udfordring

4 Sundhed Udskoling: Fald i kl. siden sidst der føler sig i form, 80% drikker aldrig energidrikke 35% har brugt smertestillende piller inden for sidste 2 uger forbruget stiger med alderen. Unge i Skanderborg sover lidt mere end gennemsnittet. Flere spiser morgenmad end gennemsnit Samlet set har vi færre der siger de er i rigtig god form særligt i 8.kl. er der flere der føler sig i dårlig form, men de bevæger sig samtidigt oftere end sidst og synes de er tyndere. Flere 7.kl elever har oftere hovedpine. 23% er i dårligt humør ugentligt Ungdomsuddannelserne: Generelt som gennemsnittet på uddannelserne. Markant mange som har problemer med hovedpine

5 Opmærksomhedspunkter Omfanget af forbruget af smertestillende piller er højt. På enkelte skoler og ungdomsuddannelser er omfanget af hovedpine, mavepine o.lign. meget højt.

6 Skolen Udskoling: 88% oplever at være med i fællesskabet i klassen. Unge pjækker som gennemsnittet. Tiltager med alderen. Fx 24% har pjækket i 9.kl. inden for den sidste måned Unge er generelt glade for at gå i skole. 75% er for det meste glade for at gå i skole. 92% synes der er et godt sammenhold i klassen. 88% synes man er gode ved hinanden i klassen 82% oplever at konflikter ender på en god måde Der er store forskelle på om man er glade for at gå i skole fra klasse til klasse, 8% er ikke glade for at gå i skole Ungdomsuddannelserne: På de fleste ungdomsuddannelser i Skanderborg kommune er der færre elever der føler, at de er med i fællesskabet.

7 Opmærksomhedspunkter Omfanget af pjæk på enkelte årgange på enkelte skoler er højere end forventeligt

8 Seksualitet og sociale medier Udskolingen 8% har sendt/posted et billede af sig selv nøgen eller i undertøj. 6% har sendt nøgenbilleder af andre For 8.kl. er det kun 1,8%, mod 4,1% på landsplan. 4% er blevet opfordret til at yde seksuelle ydelser mod gaver Lidt færre i Skanderborg end gennemsnittet har haft seksuel debut i 9.kl. Næsten ingen yder seksuelle ydelser mod gaver og goder

9 Opmærksomhedspunkter Unges brug af sociale medier skifter hurtigt, og det kan være en udfordring at følge med i nye trends og muligheder. Det fordrer løbende uddannelse af personer til at varetage undervisning og formidling til elever, forældre og pædagogisk personale. Der bør være fokus på at den forebyggende undervisning i relation til sociale medier hele tiden er tilpasset brugernes alder og udvikling, også når debutalderen falder.

10 Rygning Udskolingen: Stort fald siden sidst. Færre i Skanderborg har prøvet at ryge, og færre ryger end i gennemsnit. 0,3 daglige rygere i 7. og 8. kl. 2,6% daglige rygere i 9.kl. (4% sidst) Ungdomsuddannelserne De fleste ungdomsuddannelser ligger bedre end gennemsnit. Der er store forskelle uddannelserne imellem. Mellem 23 og 58% af rygerne ønsker at stoppe.

11 Opmærksomhedspunkter Omfanget af rygning på en del ungdomsuddannelser er højt. En målrettet indsats med brug af social pejling kan anbefales sammen med tilbud om rygestopkursus, da motivationen for at stoppe blandt rygerne på ungdomsuddannelser er ret højt.

12 Fritid Ungdomsklub en gang om ugen eller oftere: 34% af 7. kl. (en del flere end sidst) 18% af 8. kl. (lidt færre end sidst) 17% af 9. kl. (lidt flere end sidst) meget store lokale forskelle i brug af klubberne Dyrker sport /fitness/ går til en aktivitet i en forening en gang om ugen: 84% af 7. kl. 82% af 8. kl. 82% af 9. kl. Fritidsjob: Lidt flere har fritidsjob, særligt i 8.kl. 1/3 del af 9.kl. arbejder mere end 2 dage om ugen dog lokalt et lille fald antallet af unge der har fritidsjob siden sidste ungeprofilundersøgelse

13 Opmærksomhedspunkter Der er mulighed for en nærmere analyse med data fra Ungeprofilen på, hvilke unge der kommer i klubberne.

14 Alkohol Udskolingen: Markant flere der ikke drikker alkohol end gennemsnit Stort fald siden sidst. Færre der har været fulde. 7. kl. 2,9% (sidst 9%) 8,kl. 11% (sidst 25%) 9. kl. 45% (49% sidst) Andelen af unge der har været fulde inden for de sidste 30 dage er næsten halveret på alle årgange. Tydeligere forældreholdning end gennemsnit. Flere end gennemsnit synes ikke det er i orden at man drikker alkohol i deres alder Ungdomsuddannelserne På en del af ungdomsuddannelserne drikker de unge mere end gennemsnittet på tilsvarende uddannelser på landsplan. På en del af ungdomsuddannelserne har flere unge været fulde, og drikker oftere end gennemsnittet på tilsvarende uddannelser på landsplan

15 Opmærksomhedspunkter Den store udvikling fra udskoling til første år på ungdomsuddannelserne er til en vis grad naturlig, men forbruget og alkoholkulturen på en del ungdomsuddannelser er en udfordring.

16 Hash og andre stoffer Udskolingen: 7,kl. 0,7% har prøvet at ryge hash (1% sidst) 8.kl. 2,1% har prøvet at ryge hash (5% sidst) 9.kl. 8,9% har prøvet at ryge hash (13% sidst) Ca. 3% af 9.kl. Har røget hash inden for den seneste måned. Halvdelen af de unge der har røget hash gør det mere end 2 gange. 20% af 9.kl. synes det er OK at ryge hash. Der er store lokale forskelle på hashforbrug fra ingen 9.kl. elever på en skole til 21% på en anden skole. Narkotiske stoffer bruges af under 1 % - som sidst Ungdomsuddannelserne: På en del ungdomsuddannelser ryger unge i Skanderborg mere hash end på tilsvarende uddannelser på landsplan. Der er stor forskel mellem uddannelserne. For lidt flere end halvdelen af uddannelserne ligger forbruget over gennemsnittet. Der sker en 3-4 dobling af antallet af unge der har røget hash mellem dec. 9.kl. og dec. første halvår af ungdomsuddannelserne Antallet af behandlingskrævende unge mangedobles i løbet af første år på ungdomsuddannelserne Flere unge på ungdomsuddannelser synes det er i orden at ryge hash end gennemsnit Meget stor del (variationen mellem ungdomsuddannelserne ligger fra 2,4% til 21%) har prøvet andre stoffer end hash. For ingen af uddannelserne er der tale om et fald siden sidst. For de fleste uddannelser er der tale om en stigning siden sidst.

17 Opmærksomhedspunkter Halvdelen af de unge der har røget hash gør det mere end 2 gange, hvilket indikerer at de fortsætter ud over det eksperimentelle forbrug. Holdningen til legaliteten i hash er høj allerede i udskolingen. Der er store lokale forskelle Et højt forbrug af hash på ungdomsuddannelserne sammenholdt med at flere synes det er i orden at ryge hash, er en udfordring. Forholdsvis mange unge har et hashforbrug der indikerer et behov for behandling. Det er en udfordring at motivere dem til dette. Forbruget af andre stoffer end hash er en meget bekymrende udvikling, der går i negativ retning

18 Kriminalitet Udskolingen: Vold og trusler begås af færre end landsgennemsnittet (5%) Færre har stjålet cykler (3%), biler og scootere (under 0,5%) Berigelseskriminalitet er faldet Tyveri fra butik (4%) Garderober (2%) Indbrud(1,6%) Røveri (under 1%) Hæleri (under 3%) 4% har været i konflikt med politiet i forbindelse med straffelovsovertrædelser 5% har lavet hærværk. Ungdomsuddannelserne: På de fleste ungdomsuddannelser er omfanget af kriminalitet på niveau eller højere end på tilsvarende uddannelser på landsplan. Specifikt er der meget høje tal på enkelte typer kriminalitet på enkelte uddannelser

19 Opmærksomhedspunkter Kriminaliteten på udskolingen er faldet men vi ligger ikke bedre end landsgennemsnittet. Kriminalitetsomfanget på flere ungdomsuddannelserne er på et højt niveau Specifikke kriminalitetstyper ligger højt på enkelte uddannelser

20 Generel tendens for risikoadfærd NU 2010 Landsplan 7.kl. 8.kl 9.kl UU 1. år UU 2. år UU 3. år Det er en positiv udvikling på risikoadfærden i Skanderborg Kommune så længe vi taler om udskolingen. Men når vi rammer ungdomsuddannelsesalderen er Skanderborg Kommune ikke bedre end andre kommuner tværtimod ser det ud til, at vi udfordres. For år tilbage begyndte risikoadfærden tidligere, hvilket medførte et højere niveau af risikoadfærd også på ungdomsuddannelserne. Så selv om risikoadfærden er faldet også på ungdomsuddannelserne, så ser det ud til at det forspring Skanderborg Kommune har opnået ved et godt forebyggende arbejde på folkeskoleområdet, ikke fastholdes ved overgangen til ungdomsuddannelserne.