Pensionsbogen 9. udgave, januar 2011

Transkript

1 Pensionsbogen

2

3 Pensionsbogen 9. udgave, januar 2011 Redaktion: Lokale Pengeinstitutter cand.jur. Niels Lautrup-Nielsen Toldbodgade København K telefon [email protected] Design og tryk: Mediegruppen ISBN Teksten er udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter, foreningen af lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

4 Pensionsbogen

5

6 Indholdsfortegnelse Forord 7 Hvorfor en pensionsordning? 9 Hvilke ønsker har du? 10 Spar i skat 10 Offentlig pension rækker ikke langt 12 Pensionsopsparing er nødvendig hvilke muligheder er der? 12 Hvornår bør opsparing begynde, og hvor meget skal man spare op? 13 Planlægning af pensionsopsparing 15 Økonomisk sikring ved tab af arbejdsevne 15 Offentlig hjælp ved tab af arbejdsevne 16 Økonomisk sikring af familien ved død 18 Deling af pensionsordninger ved skilsmisse 20 Hvor mange penge er der behov for? 21 Få overblik over din pensionsordning Pensionsinfo 23 Pensionsopsparing og forsikringer 24 Pensionsopsparing 24 Forsikringer 32 Forskelle på ordninger i pengeinstitutter og forsikringsselskaber 37 Investering af pensionsopsparingen 40 Muligheder i et pengeinstitut 40 Muligheder i et forsikringsselskab 47 Skatter og afgifter 50 Kapitalpension og kapitalforsikring 50 Ratepension og rateforsikring 53 Livrenter 57 Valg af pensionsopsparingsform 58 Arbejdsmarkedsbidrag 60 Beskatning af afkast på pensionsordninger 60 Boafgift ( arveafgift ) 61 Tag en pensionsrådgiver med på råd 62 FAKTA-sider offentlige ydelser 63

7 Bilag 69 Bilag 1: Ønsker til pensionsordningen de vigtigste spørgsmål 70 Bilag 2: Overblik over nuværende pensionsordning 72 Bilag 3 og 4: Modregning i efterløn 74 Bilag 5: Hvor meget skal der spares op? 78 Bilag 6: Efterløns- og pensionsalder fra 1. januar Stikord 82

8 FORORD Ratepension. Kapitalpension. Ophørspension. Livrente. Begreberne er mange, når man taler om opsparing til livet som pensionist. Det kan derfor være svært at finde rundt i junglen af muligheder, når man skal vælge pensionsopsparing. Det er vores håb, at denne bog kan bruges som et kompas til at navigere igennem pensionsjunglen. Helt grundlæggende er pensionsopsparing en tryghedspakke med forsikring og opsparing. Formålet med en pensionsordning er at sikre, at fremtiden bliver økonomisk tryg og sikker også hvis det uforudsete skulle ske. Pensionistlivet opfattes af mange mennesker som frihed til at gøre, hvad de har lyst til. Man hører ofte kommende pensionister udtale: Når jeg nu snart går på pension, vil jeg rejse noget mere, købe et lille hus på landet, gå i teatret og så videre. De fleste ønsker at kunne opretholde en nogenlunde uændret levestandard. For at kunne det er det nødvendigt aktivt at planlægge pensionistøkonomien i de unge år. Folkepensionen fra det offentlige rækker nemlig ikke langt. Ofte viser det sig, at pensionsordninger via arbejdspladsen heller ikke strækker til at bevare levestandarden. Det er derfor nødvendigt selv at spare op til pension, og det skal ske i den erhvervsaktive alder. Alle oplysninger i bogen svarer til den lovgivning, der gælder ved udgivelsen. Bogen kan både læses sammenhængende og bruges som et opslagsværk. Men i begge tilfælde er den tænkt som et supplement til den personlige rådgivning, som det lokale pengeinstitut tilbyder. København, januar

9 En pensionsordning giver økonomisk frihed og tryghed for dig og din familie ved pensionering, tab af arbejdsevne eller død. Hvor andet ikke er nævnt, er alle beløbsgrænser i bogen angivet, som de gælder i Disse grænser reguleres løbende.

10 Hvorfor en pensionsordning? HVORFOR EN PENSIONSORDNING? Formålet med en pensionsordning er at give økonomisk frihed og tryghed for dig selv og familien ved pensionering, tab af arbejdsevne eller død. En god pensionsordning skal derfor indeholde: - Opsparing til en økonomisk tryg tilværelse som pensionist - Økonomisk sikring ved tab af arbejdsevne eller sygdom - Økonomisk sikring af familien ved død Og sammensætningen af opsparing og forsikring skal være den rigtige i forhold til jeres situation. Opsparing til en økonomisk tryg pensionisttilværelse - Blandt de årige har 60 procent helt eller delvist trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. - Cirka 88 ud af 100 danskere oplever at blive 60 år. - Gennemsnitslevealderen for mænd er ca. 77 år og for kvinder ca. 81 år. En meget stor del af befolkningen bliver således pensionister og får mulighed for en lang arbejdsfri periode med tid til at dyrke deres interesser. Der er derfor god grund til at spørge sig selv, hvilken levestandard man gerne vil have, og hvilke ønsker der skal opfyldes i det arbejdsfrie liv. Ofte vil der være brug for en større opsparing for at få opfyldt ønskerne, og jo før du begynder, jo mindre skal du spare op hvert år. Hvis man for eksempel har behov for kr. årligt i pensionsudbetalinger fra det 65. år, skal en 25-årig spare kr. op hver måned frem til 65 år, hvorimod en 45-årig skal indbetale kr. månedligt. Det betyder, at den 25-årige i alt kan nøjes med at indbetale kr., mens den 45-årige skal indbetale kr. i alt. 9

11 Hvilke ønsker har du? Ud over at pensionsopsparingen skal afpasses efter de ønsker, du har som pensionist, skal den afpasses efter de økonomiske muligheder, du har for at spare op. En fornuftig første opgave er imidlertid at overveje, hvilke forventninger du har til dit liv som pensionist. - Hvilken levestandard forventer du? - Vil du blive boende i huset/lejligheden? - Har du nogle særlige drømme, der skal realiseres, når du får mere fritid? - Hvornår ønsker du at gå på pension? - Hvor mange år skal pensionen række? Der er mange spørgsmål, og ønsker og behov ændrer sig igennem livet. Det, vi forestiller os, når vi er 25 år, er sandsynligvis ikke det samme, som når vi er 50 år. Men forsøg at svare ud fra din nuværende situation. Ændrer ønskerne sig, kan du ændre opsparingen hen ad vejen. Tag eventuelt bilag 1 bag i bogen til hjælp. Her er de vigtigste spørgsmål samlet. Du kan selvfølgelig også vælge en løsning, hvor du ser, hvor meget du får sparet op, og så ser, hvilke økonomiske muligheder du har, når du skal på pension. De personer, der vælger denne løsning, oplever dog ofte et stort fald i rådighedsbeløbet ved pensionering. Årsagen er gerne, at pensionsopsparingen altid var det sidste, der blev råd til. Spar i skat Men hvorfor egentlig spare op til pension gennem en pensionsordning? Hvorfor ikke som almindelig opsparing? Svaret er blandt andet, at opsparing via en pensionsordning giver skattemæssige fordele først og fremmest i form af en lav beskatning af afkastet på kun 15 procent, men også i form af fradrag for indbetalingerne. Med andre ord yder staten tilskud til pensionsopsparing. Se mere om skat og pensionsordninger fra side

12 Hvorfor en pensionsordning? Alder: år over 65 år enlig over 65 år gift/samlevende Offentlig pension i alt: kr kr kr kr kr kr kr. ATP kr kr kr. ATP kr kr. Folkepension tillæg enlig kr. Folkepension tillæg gift kr kr kr kr. Efterløn kr. Folkepension grundbeløb kr. Folkepension grundbeløb kr. Skemaet viser størrelsen af de maksimale offentlige pensionsydelser i 2011 for personer, der er født den 1. juli 1939 eller senere. Der vises efterløn fra 62 år og folkepension og ATP fra 65 år. Ydelserne er skattepligtige. Folketinget har vedtaget, at folkepensionsalderen skal stige gradvist til 67 år og aldersgrænsen for det fulde efterlønsbeløb til 64 år. 11

13 Offentlig pension rækker ikke langt Uanset ønskerne til pensionisttilværelsen er det helt sikkert, at alle kommende pensionister vil opdage, at folkepensionen kun rækker til en forholdsvis beskeden levefod. Offentlig pension medfører indtægtsnedgang Da de samlede offentlige ydelser inklusive ATP til en folkepensionist på 65 år maksimalt udgør kr. for gifte/samlevende og kr. for enlige, vil der være en betydelig indtægtsnedgang for mange, hvis der ikke er andre indtægter end folkepensionen. For langt de fleste vil det derfor være nødvendigt at supplere med en pensionsopsparing. Læs mere om de offentlige ydelser blandt andet folkepension, efterløn og ATP på FAKTA-siderne bag i bogen. Pensionsopsparing er nødvendig hvilke muligheder er der? Arbejdsmarkeds- og firmapensionsordninger Mange indbetaler automatisk en del af deres løn til en pensionsordning via deres arbejdsgiver. På de fleste af disse pensionsordninger er indbetalingerne imidlertid for små til at dække ønsket om en rimelig levestandard som pensionist, også selvom indbetalingerne typisk er steget de senere år. Det samme gælder dækningen ved død og tab af arbejdsevne. Der er derfor ofte behov for at supplere både opsparingen og dækningen ved død og tab af arbejdsevne. Pensionsopsparing i pengeinstitutter og forsikringsselskaber De almindeligste former for pensionsopsparing er kapitalpension og ratepension i pengeinstitutter. De tilsvarende ordninger i forsikringsselskaber kaldes kapitalforsikring og rateforsikring. Opsparingsordningerne beskrives nærmere fra side

14 Hvorfor en pensionsordning? Hvornår bør opsparingen begynde, og hvor meget skal man spare op? Begynd opsparingen tidligt Afgørende for slutresultatet af pensionsopsparingen er: - hvor tidligt i livet opsparingen begyndes - hvor meget der spares op pr. år - hvordan midlerne løbende bliver forrentet - hvor gammel du er, når du går på pension Effekten af et langt opsparingsforløb er stor. I tabellen her er vist, hvor stor en del af din slutløn, du kan forvente at få udbetalt i pension. Der er regnet med et pensionsbidrag på 10 procent af lønnen, en udbetalingsperiode på 15 år, et årligt afkast på 4,5 procent, en inflation på 2 procent om året og en reallønsvækst på 1 procent om året. Der er ikke indregnet offentlige pensioner. Alder ved start af opsparingen 25 år 35 år 45 år Udbetaling fra 60. år 38 % 25 % 14 % Udbetaling fra 65. år 49 % 34 % 21 % Udbetaling fra 67. år 55 % 39 % 24 % Som du kan se, bliver pensionen mere end dobbelt så stor, hvis du starter, når du er 25 år i forhold til, hvis du starter, når du er 45 år. På samme måde kan du se, at du kan afhjælpe dette ved at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, hvis du er kommet for sent i gang med at spare op. 13

15 Eksempler Pensionen skal være på 50 procent af lønnen udbetalt i 15 år. 25-årig, som vil pensioneres som 65-årig Lønindkomst: kr. årlig Pensionsopsparing (10,2 procent): kr. årlig eller kr. pr. md. 45-årig, som vil pensioneres som 65-årig Lønindkomst: kr. årlig Pensionsopsparing (23,8 procent): kr. årlig eller kr. pr. md. I begge eksempler er forudsætningerne de samme som ovenfor nævnt. Du kan også få en idé om, hvor meget du bør spare op til pensionen ved at benytte én af de såkaldte pensions-målere, som i dag findes på mange pensionsselskabers hjemmesider. Du skal dog huske, at der kan være store forskelle på, hvordan de forskellige selskaber laver deres beregninger, og de kan derfor nå til meget forskellige resultater, selv om udgangspunktet er det samme. Du bør derfor kun betragte pensionsmålerne som vejledende. For at vurdere netop dit behov, bør du tage din pensionsrådgiver i det lokale pengeinstitut med på råd. Opsparing bør løbende tilpasses Som ung og med en lav indtægt er mulighederne for at spare op ofte små. Men selv en mindre opsparing vil give gode resultater senere hen. Når lønnen stiger, kan du så også lade opsparingen stige. For mange gælder det, at når de stifter familie og anskaffer sig en bolig, opstår der store økonomiske forpligtelser, der automatisk lægger en dæmper på opsparingen til pension. Til gengæld sparer mange op ved at betale af på gælden i boligen i denne periode. Senere lønstigninger kan så igen bevirke højere pensionsopsparing. Og når børnene flytter hjemmefra, vil der ofte også være mulighed for, at opsparingen forøges væsentligt. Det er som nævnt vigtigt at starte tidligt med at spare op. Men forudsætningen for et godt resultat er samtidig at huske at ændre indbetalingen, når der er plads til det i økonomien. Det er også en god idé med mellemrum at gennemgå pensionsordningen med en pensionsrådgiver for at se, om opsparing og forsikringer stadig passer til dig. 14

16 Hvorfor en pensionsordning? Planlægning af pensionsopsparing 1. Hvilke ønsker og forventninger har du til pensionisttilværelsen? Brug Døde eventuelt bilag 1 bag i bogen. ca. 12 % 2. Lav et budget over din pensionistøkonomi. Tag udgangspunkt i budgettet i dag. Hvilke Invalide ca. poster 15 % kan slettes? 3. Få et overblik over dine nuværende pensionsordninger, både opsparing og forsikringer. Aktive 4. Planlæg herefter den fremtidige ca. opsparing 73 % sammen med pensionsrådgiveren. 5. I hele opsparingsperioden bør du sammen med pensionsrådgiveren justere opsparingen. Det er en god idé at gennemgå dine pensioner hvert 5. år. Økonomisk sikring ved tab af arbejdsevne Du skal huske, at der er en risiko for, at du mister din arbejdsevne, inden du bliver pensioneret. Statistikker taler her et tydeligt sprog. Risikoen fra 25 til 62 år Figuren viser, at kun cirka 73 ud af årige er aktive på arbejdsmarkedet, når de fylder 62 år. Ud af de resterende er cirka 15 personer blevet invalide og cirka 12 personer er døde. At miste en arbejdsindtægt vil for mange familier betyde store økonomiske problemer. Familien kan risikere at måtte flytte fra sin bolig, sælge sin bil og så videre. Du bør derfor overveje, hvad det vil betyde for familiens økonomi, hvis du mister din arbejdsindtægt. Har du ikke sikret dig i tide, må situationen klares med den offentlige hjælp i form af sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. 15

17 Offentlig hjælp ved tab af arbejdsevne Sygedagpenge ved uarbejdsdygtighed hovedregler Som lønmodtager kan man få udbetalt sygedagpenge fra det offentlige under sygdom, eller hvis man er kommet til skade, når man ikke får løn fra arbejdsgiveren eller er arbejdsløs. Selvstændige kan også få dagpenge fra det offentlige. Dagpengenes størrelse m.m. Dagpengenes størrelse er afhængig af tidligere indtægt og udgør - maksimalt kr. pr. uge i 2011, eller kr. årlig. Læs mere om sygedagpenge på faktasiderne bag i bogen. Førtidspension hovedregler Du kan blive tilkendt førtidspension, hvis din arbejdsevne er nedsat i en sådan grad, at det ikke er muligt at have tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår eller i et fleksjob. Inden du får tilkendt førtidspension, skal kommunen vurdere alle dine ressourcer grundigt, for at finde ud af, om du stadig har mulighed for at passe et arbejde helt eller delvist. Da det er målet, at alle i videst muligt omfang skal bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, vil der ofte gå en lang periode, før du kan tilkendes førtidspension. Førtidspension er fuldt skattepligtig, og den er årligt på: kr. for enlige kr. for gifte/samlevende Læs mere om førtidspension på faktasiderne bag i bogen. Kun få mister arbejdsevnen ved en ulykke Statistikkerne fortæller os også om årsagerne til, at nogle mister arbejdsevnen. I kun cirka 3 ud af 100 tilfælde skyldes det en ulykke. I resten af tilfældene skyldes det sygdom. Den kendsgerning er en overraskelse for mange. Sammenlignes der med hvor mange mennesker, der har tegnet ulykkesforsikringer, viser det sig, at langt de fleste familier har en sådan forsikring. Ulykkesforsikrin- 16

18 Hvorfor en pensionsordning? gen dækker som navnet siger kun ved ulykkestilfælde. Derimod er der mange, der ikke har en forsikring, der dækker, når tab af arbejdsevnen skyldes sygdom. Og det er overraskende, når mistet arbejdsevne i cirka 97 ud af 100 tilfælde skyldes sygdom. Forsikring for tab af arbejdsevne Som det fremgår, er hjælpen fra det offentlige dels for lille for de fleste, dels kan der gå lang tid, før der tilkendes førtidspension. Det er derfor nødvendigt at tegne forsikring mod tab af arbejdsevne, hvis levestandarden skal bevares i en sådan situation. En forsikring mod tab af arbejdsevne dækker både ved ulykke og sygdom. Den sikrer typisk en løbende indkomst både ved midlertidigt og varigt tab af den generelle arbejdsevne frem til et aftalt tidspunkt, almindeligvis 60-65/67 år. Du kan desuden tegne en forsikring, der sikrer udbetaling af en engangssum eller udbetaling af rater i 10 år, når arbejdsevnen er varigt nedsat med mindst 2/3. Disse udbetalinger kaldes ofte henholdsvis invalidesum og invaliderater. Læs mere om forsikringerne fra side 32. Forsikringsdækningen skal passe til situationen Hvor stort et beløb, forsikringen skal lyde på, bør fastsættes ud fra din indkomst og din families samlede økonomiske situation. Udgangspunktet bør være, at familiens levestandard kan fortsætte på et rimeligt niveau. Det er vigtigt at huske at justere forsikringen, når din økonomi ændres. Forsikringen skal med andre ord passe til familiens økonomi både nu og senere. Kun ved at tilpasse forsikringen hen ad vejen kan det undgås, at man forsikrer sig for meget eller for lidt. Tegn forsikring i tide Det vigtigste er at sikre sig mod tab af arbejdsevne, før uheldet pludselig sker, eller før sygdom opstår. Men vær opmærksom på, at det er dyrere at tegne forsikring, jo ældre man er, og i nogle tilfælde umuligt, hvis der ikke kan gives tilfredsstillende helbredsoplysninger. 17

19 Økonomisk sikring af familien ved død Statistikkerne viser, at ud af 100 raske 25-årige vil personer være døde, inden de når at fylde 62 år. Det er ikke rart at tænke på. Det vil derfor være betryggende i hverdagen at vide, at familien vil kunne klare sig, hvis du dør. Hvem skal have pensionsordningen ved død? Du kan sikre din familie, hvis du dør, ved at spare op på en pensionsordning og ved at tegne livsforsikringer. I begge tilfælde kan du bestemme, hvem der skal have udbetalt opsparingen/forsikringen hvis du dør. Det hedder i fagsproget at indsætte en begunstiget. Der er faste regler for, hvem der kan indsættes i ordninger, hvor der er fradragsret for indbetalingerne. Hvis der derimod tegnes livsforsikringer uden fradragsret, kan hvem som helst indsættes, for eksempel en god ven, en fætter eller en velgørende forening. Hvem kan indsættes i ordninger med fradragsret? Der kan indsættes: - begrebet Nærmeste pårørende - en ægtefælle - en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaver (samlever) - en fraskilt ægtefælle - børn og deres livsarvinger - stedbørn og deres livsarvinger. - samlevers børn og deres livsarvinger Du kan også bestemme, at flere af de nævnte personer skal dele pensionsopsparingen, og hvordan delingen skal ske. Ingen begunstiget Det er også muligt at beslutte, at der ikke skal være nogen begunstiget. Det vil medføre, at pengene fra pensionsopsparinger og livsforsikringer indgår i dødsboet. Du skal så være opmærksom på, at eventuelle kreditorer har ret til dødsboets midler før arvingerne. Nærmeste pårørende Hvis du indsætter Nærmeste pårørende som begunstiget vil de penge, der bliver udbetalt ved din død, som udgangspunkt blive udbetalt til din 18

20 Hvorfor en pensionsordning? ægtefælle. Hvis du ikke har en ægtefælle, vil pengene blive udbetalt til din samlever, og hvis du heller ikke har en samlever, vil pengene blive udbetalt til dine børn/livsarvinger. Hvis du heller ikke har børn eller andre livsarvinger, vil pengene blive udbetalt til dine arvinger efter et eventuelt testamente og ellers efter arveloven. Nærmeste pårørende er automatisk indsat som begunstiget i pensionsordninger og livsforsikringer. Du skal derfor ændre begunstigelsen, hvis du ønsker, at en bestemt person skal begunstiges, eller hvis du ikke vil have nogen begunstiget. Begrebet Nærmeste pårørende er defineret i lovgivningen. Det er derfor ikke kontohaver selv, der bestemmer, hvem der er vedkommendes Nærmeste pårørende. Hvis du har indsat Nærmeste pårørende inden den 1. januar 2008, vil din samlever ikke være begunstiget. Hvis du ønsker, at din samlever skal være dette, skal du ændre din begunstigelse. Du kan eventuelt gøre det ved at indsætte Nærmeste pårørende en gang til, da din begunstigelse så vil være omfattet af de regler for nærmeste pårørende, der lige er beskrevet. Det kan virke lidt pudsigt, at begunstigelsen får et andet indhold, selvom den er det samme, men sådan er loven nu engang lavet. Fordele ved at indsætte begunstigede Fordelene ved at indsætte begunstigede er, at kontohaver selv kan bestemme, hvem der skal have pengene, og at eventuelle kreditorer ikke vil få del i dem. Du kan ændre begunstigelsen Du kan ændre begunstigelsen i hele pensionsordningens løbetid. Hvis begunstigelsen af en bestemt person er gjort uigenkaldelig, kan du dog kun ændre på denne begunstigelse, hvis den begunstigede giver dig lov til det. Du skal derfor altid overveje det nøje, inden du gør en begunstigelse uigenkaldelig. Særligt om samlevende Du kan også vælge at begunstige en navngiven person, som du har fælles bopæl med ved begunstigelsen, altså en samlever. En samlever kan foruden en, som du lever i et ægteskabslignende parforhold med, være søskende, eller andre personer, som du bor sammen med. Du kan dog kun indsætte én samlever og kun en samlever, som du har fælles bopæl med ved begunstigelsen. Ved fælles bopæl forstås fælles folkeregisteradresse. Hvis kravet om fælles bopæl ikke er opfyldt, når du foretager begunstigelsen, er der ikke skattefradrag for indbetalingerne, 19

21 og den del af indbetalingerne, der er foretaget efter begunstigelsen, skal udbetales efter fradrag af 60 procent i afgift til staten. Indsigelser mod begunstigelsen Når pengene skal udbetales efter din død, kan en efterlevende ægtefælle og efterlevende børn kræve at få en del af pengene udbetalt, hvis de er stillet urimeligt. De kan dog aldrig kræve mere, end de skulle have haft i tvangsarv af hele udbetalingen. Tvangsarven er på 1/4, og da andre arveregler også kan spille ind, vil det ofte være en endnu mindre del, de kan kræve at få udbetalt. Hvis begunstigelsen er fra før den 1. januar 2008, og den er gjort uigenkaldelig, kan en efterlevende ægtefælle og efterlevende børn ikke kræve at få nogen af pengene udbetalt. Pensionsopsparing og forsikringer der udbetales ved død Alle pensionsopsparinger, undtagen visse typer livrente (se side 28), udbetales ved død. Afhængig af hvilken pensionsopsparing der er tale om, udbetales der en sum penge en gang for alle, eller opsparingen udbetales som løbende rater/ydelser. Herudover kan der tegnes livsforsikring og livrente, der sikrer, at de efterladte dels får en sum penge udbetalt straks ved dødsfaldet dels får faste, månedlige udbetalinger i en periode fremover. Se mere under forsikringer fra side 32. Deling af pensionsordninger ved skilsmisse Ved en eventuel skilsmisse skal der tages stilling til, om ægtefællernes pensionsordninger skal indgå i bodelingen og i givet fald, hvordan de så skal behandles. At ordningerne indgår i bodelingen betyder, at værdien af ordningen indgår i opgørelsen af bodelen for den ægtefælle, der ejer ordningen. Udgangspunktet er, at hver ægtefælle beholder sine egne rimelige pensionsordninger, uden at de skal deles med den anden ægtefælle. De pensionsordninger, man har via sit arbejde, er som udgangspunkt rimelige. Der er dog også regler om, at ekstra opsparing skal deles ved skilsmisse, og at der i visse undtagelsestilfælde kan blive tale om kompensation til den ægtefælle, der har de mindste pensionsordninger. Udgangspunktet er altså, at hver ægtefælle skal regne med at kunne udtage den pension, som svarer til ægtefællens egen uddannelsesmæs- 20

22 Hvorfor en pensionsordning? sige og arbejdsmæssige situation. I praksis betyder det, at der kan være store forskelle på størrelsen af ægtefællernes pensionsordninger, og alligevel kan begge være rimelige i lovgivningens forstand. Afgørende er, at indbetalingerne til hver ordning på indbetalingstidspunktet har været sædvanlige for den pågældende ægtefælle, når denne sammenlignes med andre inden for samme faggruppe. Reglerne betyder samtidig, at pensionsopsparing, der overstiger det rimelige og således har karakter af ekstraopsparing, skal deles ved skifte af fællesboet, hvis opsparingen er foretaget af fællesejemidler. Det gælder dog ikke, hvis ekstraopsparingen foretages af den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle for at supplere op i forhold til den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle. I visse særlige tilfælde kan det også komme på tale, at der skal betales kompensation til en ægtefælle, som måtte være stillet urimeligt ringe pensionsmæssigt, eller som har en væsentlig mindre pensionsordning end sin ægtefælle, fordi vedkommende for eksempel i en årrække har været fraværende fra arbejdsmarkedet på grund af børnepasning eller lignede. Der er tale om skønsprægede regler, hvor ægtefællernes konkrete økonomiske og pensionsmæssige situation har betydning ved delingen. Også ægteskabets varighed har betydning, da ægtefæller udtager alle pensionsordninger forlods, hvis ægteskabet har varet mindre end fem år. Ægtepagter om pensionsordninger som særeje eller fælleseje Ægtefæller kan i en tinglyst ægtepagt aftale, at deres pensionsordninger skal være særeje, og de kan aftale, at også de fremtidige indbetalinger på en pensionsordning skal være særeje. En ægtepagt om særeje kan omfatte samtlige ægtefællernes pensionsordinger, eller begrænses til en eller flere pensionsordninger. Hvis ægtefællerne aftaler, at deres pensionsordninger skal være særeje, betyder det i forhold til de nye regler, at ekstraopsparing ikke skal deles, og at kompensationsreglerne ikke finder anvendelse. Ønsker ægtefællerne det modsatte, kan det ved en tinglyst ægtepagt aftales, at rate- og kapitalpensioner skal indgå i fællesbodelingen. Men muligheden for at aftale fælleseje gælder ikke for livrenter med videre. Hvor mange penge er der behov for? Hvor mange penge, din familie har brug for, hvis du dør, afhænger først og fremmest af familiens økonomi, om man er gift, bor sammen og har børn. Er der for eksempel gæld i hus, bil eller andet, kan det være en god idé, at 21

23 der ved død udbetales en sum penge til indfrielse af gælden. Eller måske har familien brug for et månedligt beløb, så levestandarden bevares. Der skal også tages hensyn til arvelovgivningen Der skal desuden tages højde for arvelovgivningen. For eksempel overrasker det mange, at børn efter de nugældende regler arver en væsentlig del af, hvad en forælder efterlader sig, også selv om forældrene er gift, og den anden forælder stadig lever. Hvis man er gift og har børn, arver afdødes børn halvdelen af, hvad afdøde efterlader sig, og ægtefællen arver kun den anden halvdel. Hvis man er ugift samlevende med børn, og der ikke er oprettet testamente, arver børnene det hele. Hvis børnene er under 18 år, skal arven indsættes i en forvaltningsafdeling, hvor kun afkastet kan udbetales til værgen til børnenes underhold. Der er derfor ofte behov for både at oprette livsforsikringer, testamente og eventuelt særeje, for at de personer, man ønsker at tilgodese, også får det man efterlader sig. For eksempel så den voksne, som er længstlevende, kan klare sig økonomisk og blive boende med børnene. Mange tror, at hvis man er gift, er arvereglerne ikke noget problem. Man kan jo bare vælge at sidde i uskiftet bo! Men uskiftet bo bør kun vælges som en nødløsning, for eksempel hvis der ikke er penge til at udbetale børnenes arv. Årsagen er blandt andet, at de fleste pensionsopsparinger og udbetalinger fra livsforsikringer, som udbetales til en ægtefælle ved den anden ægtefælles død, indgår i det uskiftede bo. Hvorimod de holdes uden for bodelingen, hvis der skiftes med det samme. Samtidig stiger et hus jo ofte i værdi i løbet af årene. Det vil derfor være langt dyrere at skifte med børnene på et senere tidspunkt, hvilket man kan blive tvunget til, hvis man for eksempel ønsker at gifte sig igen. Ved vurderingen af hvor mange penge der er behov for ved død, bør det derfor indgå i beregningen, at der skal være penge nok også til at skifte med børnene. Behovet ændrer sig Generelt er det sådan, at behovet for penge til de efterladte ændrer sig gennem livet. En ung nyetableret familie med børn har brug for et langt større beløb ved død end et par, der nærmer sig pensionsalderen. For det første har det unge par kun en lille pensionsopsparing, og for det andet har de typisk en større gæld. Derfor bør det unge par med børn have en stor forsikringsdækning, mens det er omvendt for det ældre par. Tilpas 22

24 Hvorfor en pensionsordning? derfor forsikringsdækningen med mellemrum. Forsikringsdækningen skal med andre ord afpasses efter behovet og sideløbende opsparing. Få overblik over din pensionsordning Pensionsinfo Det er vigtigt at du skaffer dig et samlet overblik over forskellige opsparings- og forsikringsordninger, når du skal vurdere, om din pensionsordning svarer til dine ønsker og behov. Her skal du være opmærksom på, at mange pensionsselskaber er gået væk fra at sende oversigter ud på papir. De giver i stedet for den enkelte kunde adgang til sine opdaterede pensionsoplysninger på en hjemmeside. Den letteste måde at få det fulde overblik over sine pensionsforhold er på hjemmesiden Her kan du finde alle dine ordninger, både i pensionsselskaber og pengeinstitutter. På hjemmesiden kan du også bede PensionsInfo sende en rapport over alle dine forsikringer og pensionsordninger til dig selv eller til din rådgiver i dit pengeinstitut. Der er dog enkelte udbydere af pensionsprodukter, der endnu ikke leverer oplysninger til Pensionsinfo. 23

25 PENSIONSOPSPARINGER OG FORSIKRINGER Pensionsopsparing De fleste har i dag en arbejdsmarkeds- eller firmapensionsordning. Arbejdsmarkeds- og firmapensionsordninger er tidligere kort omtalt på side 12. Herudover er det mest almindeligt at spare op på kapital- og ratepensioner. Den væsentligste forskel på disse to former for pensionsopsparing er, hvordan pengene til sin tid bliver udbetalt. En kapitalpension bliver udbetalt som et engangsbeløb, mens en ratepension bliver udbetalt i rater over mindst 10 år. Ofte viser det sig, at der både er behov for en kapitalpension og en ratepension. I det efterfølgende gennemgås de vigtigste regler for de forskellige former for pensionsopsparing. Fradragsreglerne for kapital- og ratepension fremgår af skatteafsnittet fra side 50. Fælles for pensionsprodukter er, at de som hovedregel tidligst kan komme til udbetaling fra det tidspunkt, hvor pensionsopspareren når efterlønsalderen, hvilket igen afhænger af, hvornår man er født. I bilag 7 bagerst i bogen kan du læse nærmere om, hvilken efterlønsalder der gælder for den enkelte. Kapitalpension Du kan oprette en kapitalpension i et pengeinstitut. Det kan ske indtil 15 år efter, at du har nået din efterlønsalder. Opsparingen, som ikke må overstige om året, indsættes på en konto, som anbringes kontant eller i værdipapirer efter dit eget valg. Forrentningen er afhængig af, hvordan opsparingen investeres. Indbetalingerne må ikke overstige kontohavers personlige indkomst, og der er fradrag for indbetalingerne dog ikke i topskatten. En kapitalpension kan være attraktiv, fordi opsparingen som udgangspunkt udbetales som et engangsbeløb efter fradrag af 40 procent i afgift til staten. Det betyder, at man får mulighed for at disponere over et stort beløb på en gang, og det giver frihed. Det er dog også muligt at få udbetalt en kapitalpension over flere omgange. I så fald kan der ikke indbetales yderligere på pensionsordningen efter det kalenderår, hvor man har fået den første udbetaling. 24

26 Pensionsopsparing og forsikringer Du kan tegne forsikringsdækninger som supplement til kapitalpensionen. Pengeinstituttet formidler de ønskede forsikringer tegnet i et forsikringsselskab. Se mere om de forskellige typer forsikringer nedenfor. Fakta om kapitalpension - Det opsparede beløb kan udbetales som en samlet sum eller i flere portioner fra efterlønsalderen og senest 15 år derefter. Opsparingen udbetales desuden, hvis kontohaveren dør og kan, hvis det ønskes, udbetales ved varigt nedsat arbejdsevne, der berettiger til førtidspension, samt ved livstruende sygdom og i visse tilfælde ved en af Skatterådet godkendt tidligere pensionsalder. - Kontohaveren kan som beskrevet på side 18 inden for visse grænser selv bestemme, hvem der skal have udbetalt opsparingen, hvis han eller hun dør. Opsparingen kan derved også være med til at sikre de efterladte. - Ved udbetaling fra efterlønsalderen, ved varigt nedsat arbejdsevne, livstruende sygdom, en godkendt tidligere pensionsalder eller dødsfald betales en afgift til staten på 40 procent. Der betales en lavere afgift for opsparing indbetalt før 1. januar I forbindelse med udbetaling ved død betales en afgift på 40 procent til staten. Der skal desuden betales boafgift til staten, se side Ved udbetalinger i utide, det vil sige ved andre udbetalinger før efterlønsalderen end de nævnte, betales en afgift på 60 procent af det hævede beløb. - Opsparingen er beskyttet mod eventuelle kreditorer, så længe den ikke er udbetalt. - Indskud på kapitalpensioner i danske pengeinstitutter er sikret af Indskydergarantifonden i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller betalingsstandsning. Kapitalforsikring (Kapitalpension i et forsikringsselskab) En kapitalforsikring er en kapitalpension, der er oprettet i et livsforsikringsselskab. Reglerne for en kapitalforsikring svarer til reglerne for en kapitalpension i et pengeinstitut bortset fra, at ordningen er en forsikring. I mange forsikringsselskaber kaldes en kapitalforsikring også for en kapitalpension. At der er tale om en forsikringsordning betyder, at der altid er indbygget en eller flere forsikringsdækninger i pensionsordningen. Typisk 25

27 aldersdækning, dødsfaldsdækning og præmiefritagelse. Der kan desuden tilkobles invalidedækning, herunder invaliderente. Den enkelte kan selv bestemme/sammensætte forsikringsdækningernes størrelse. Jo større forsikringsdækning, des mere koster kapitalforsikringen. Aldersdækningen medfører, at en aftalt forsikringssum udbetales, hvis den forsikrede opnår den aftalte alder, tidligst ved opnåelse af efterlønsalderen og senest 15 år derefter. Dødsfaldsdækning betyder, at de efterladte får udbetalt en sum penge, der er afhængig af den valgte forsikringssum, hvis den forsikrede dør. Dødsfaldsdækningen kan være en såkaldt depotsikring. Det betyder, at den forsikredes efterladte får udbetalt et beløb, der svarer til den opsparing, der er på pensionen. Præmiefritagelse eller opsparingsgaranti, som nogle forsikringsselskaber kalder det, får som hovedregel virkning, hvis den forsikrede mister mindst 2/3 af arbejdsevnen. Det indebærer, at den forsikrede bliver stillet, som om indbetalingerne var fortsat indtil pensionsalderen, selv om indbetalingerne ophører. I et forsikringsselskab kan kunderne ofte vælge mellem en såkaldt Unit-Link ordning, hvor man selv har indflydelse på sammensætningen af investeringerne, se side 49, eller en mere traditionel pensionsordning, hvor forsikringsselskabet forrenter det indbetalte beløb med en garanteret minimumsrente set over hele opsparingsperioden. Dertil kommer eventuel bonus, se side 48. Ratepension Du kan oprette en ratepension i et pengeinstitut indtil 15 år efter, at du har nået din efterlønsalder. Opsparingen indsættes på en konto, som du kan vælge at anbringe kontant eller i værdipapirer. Forrentningen afhænger af, hvordan opsparingen investeres. En Ratepension bliver udbetalt i rater over mindst 10 år. Du kan tidligst få første rate udbetalt, når du når din efterlønsalder, og den sidste rate skal udbetales senest i kalenderåret 25 år efter, at du når din efterlønsalder. Du kan tegne forsikringsdækning via pengeinstituttet som supplement til en ratepension. Pengeinstituttet formidler de ønskede forsikringer tegnet i et forsikringsselskab. Se mere om de forskellige typer forsikringer nedenfor. Du kan få fradrag for indbetalinger på højst kr. om året. Du kan læse mere om skattereglerne for indbetalinger på ratepensioner på side

28 Pensionsopsparing og forsikringer Fakta om ratepension - Udbetalingen kan begynde, når du har nået din efterlønsalder. - Udbetalingen kan tidligst begynde i det kalenderår, der følger efter sidste indbetaling. Udbetalingen kan også starte ved varigt nedsat arbejdsevne, der berettiger til førtidspension, og i visse tilfælde ved en af Skatterådet godkendt tidligere pensionsalder. - Kontohaveren kan som beskrevet på side 18 inden for visse grænser selv bestemme, hvem der skal have udbetalt opsparingen, hvis han eller hun dør. Opsparingen kan derved også være med til at sikre de efterladte. - Ved udbetaling ved pensionering, varigt nedsat arbejdsevne eller en godkendt tidligere pensionsalder beskattes raterne som personlig indkomst hos modtageren. Ved udbetaling i forbindelse med død udbetales ratepensionen som hovedregel som et engangsbeløb, der beskattes med en afgift på 40 procent til staten. I visse tilfælde kan opsparingen dog udbetales i rater. Afhængigt af udbetalingsformen kan der skulle betales boafgift til staten, se side Hæves ratepensionen eller en del af denne i utide, skal der betales en afgift på 60 procent af det hævede beløb. - Opsparingen er beskyttet mod eventuelle kreditorer, så længe den ikke er udbetalt. - Indskud på ratepension i danske pengeinstitutter er sikret af Indskydergarantifonden i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller betalingsstandsning. Rateforsikring (Ratepension i et forsikringsselskab) Du kan oprette en rateforsikring i et livsforsikringsselskab. De grundlæggende regler svarer med små forskelle til ratepension i et pengeinstitut, bortset fra, at opsparingen er en forsikring. Se hvad det indebærer ovenfor under Kapitalforsikring. Selvpension Du kan ikke længere oprette en selvpensionskonto, da lovreglerne er ændret. Fradragsretten for indskud blev desuden ophævet i Fordelen ved at beholde selvpensionskonti, der allerede er oprettet, er, at afkastet kun bliver beskattet med 15 procent, ligesom det gælder for andre pensionskonti. 27

29 Har du en selvpensionskonto, kan du vælge at få den udbetalt, når du ønsker det, også før du har nået din efterlønsalder. Udbetalingen sker uden nogen form for beskatning. Ved død udbetales opsparingen til boet. Indekskonto Du kan ikke længere oprette indekskontrakter, da lovgivningen er ændret. Indekskontrakter, der allerede er oprettet, betragtes imidlertid som fordelagtige, da staten betaler en særlig overrente, et indekstillæg, som sikrer, at opsparingen bevarer købekraften. Hvis du har indekskontrakter, bør du derfor ikke ophæve dem i utide, men bør fortsætte med de årlige fradragsberettigede indbetalinger og afvente udbetalingen til 67 års-alderen. Udbetalingerne er i månedlige rater og beskattes som almindelig indkomst. Hvis du er født den 1. juli 1939 eller senere, kan du selv vælge, hvornår du vil starte udbetalingen, fra du fylder 65 år til du fylder 67 år. Livrente En livrente er en pensionsordning, du kan oprette i et forsikringsselskab eventuelt via et pengeinstitut. Indbetalingen kan foretages løbende eller som engangsindskud. Du kan indgå aftale om flere former for livrenter. De kan være livsvarige, så de udbetales til du dør, men de kan også være begrænsede, så de udbetales i den periode, som du aftaler med forsikringsselskabet. Aftalen skal som udgangspunkt være på mindst 10 år. Du skal også aftale, ved hvilken alder udbetalingen af livrenten skal begynde. Det kan tidligst være fra din efterlønsalder. Når du dør, stopper udbetalingen fra livrenten. Du kan dog ofte aftale, at der fortsat skal komme udbetaling fra livrenten i en vis periode, efter at du er død. På denne måde kan du sikre dine efterladte. Du har mulighed for at supplere livrente med forskellige forsikringer, der kan udbetales til dine efterladte, for eksempel ægtefællepensioner, samleverpensioner og børnerenter. 28

30 Pensionsopsparing og forsikringer Fakta om livrente - En livrente kan oprettes af alle uanset alder. - Indbetalingerne foretages som engangsindskud eller aftales som en fast, årlig præmie. - Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst. - Livrente kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor du når din efterlønsalder. - Udbetalingerne sker i form af løbende ydelser, så længe man er i live, eller i en bestemt årrække. Som hovedregel dog ikke under 10 år. Ophørspension for selvstændige erhvervsdrivende ( 15 A) En ophørspension er en særlig type pensionsordning, som kun kan oprettes af personer, der har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændige vælger ofte at lade overskud i deres virksomhed indgå i driften i stedet for at spare op på en pensionsordning. Når pensionstidspunktet melder sig, har de derfor ofte ikke så gode pensionsordninger som mange lønmodtagere. Det kan man rette op på med en ophørspension. Det særlige ved denne pensionsordning er, at kontohaver kan indskyde et stort beløb, der stammer fra avancen ved salg af virksomheden, og få skattemæssigt fradrag for indskuddet med det samme. 29

31 Fakta om ophørspension - En ophørspension kan oprettes af personer over 55 år, der afhænder en selvstændig virksomhed efter at have drevet selvstændig virksomhed sammenlagt i mindst ti år inden for de seneste 15 år forud for oprettelsen af pensionsordningen. Virksomheden skal være reel, den må for eksempel ikke have bestået i spekulation. - En ophørspension kan oprettes som en ratepension i et pengeinstitut eller som en rateforsikring eller livrente i et forsikringsselskab. Der er ingen øvre aldersgrænse for, hvornår ordningen kan oprettes. - Der kan indbetales op til kr. på en gang eller over en periode på op til 10 år. Indbetalingen må dog ikke overstige den skattepligtige fortjeneste, som ejeren opnår ved at sælge sin virksomhed. Ophørspensioner er ikke omfattet af fradragsloftet for ratepensioner med videre. - Pensionsordningen skal oprettes som en privat pensionsordning. Der er fuldt fradrag for hele indbetalingen i virksomhedens ophørsår, hvis indbetalingen foretages senest 1. juli i det efterfølgende indkomstår. - Hvis ordningen oprettes som en ratepension/rateforsikring kan man tidligst starte udbetaling, fem år efter den er oprettet. Udbetalingerne skal løbe over mindst ti år. Der er ikke krav om, at ordningen senest skal starte udbetaling på et bestemt tidspunkt. - Hvis en ophørspension er oprettet som ratepension, rateforsikring med depotsikring eller livrente med garanti, kan kontohaveren som beskrevet på side 18 inden for visse grænser selv bestemme, hvem der skal have udbetalt opsparingen, hvis han eller hun dør. Opsparingen kan derved også være med til at sikre de efterladte. Hvis ophørspensionen oprettes som en livrente uden garanti, er der ingen udbetaling ved død. - Der gælder de samme regler for beskatning af udbetaling ved pensionering, varig nedsættelse af arbejdsevnen og død, samt hvis pensionsordningen hæves i utide, som gælder for almindelige ratepensioner/livrenter. - Opsparingen er beskyttet mod eventuelle kreditorer, så længe den ikke er udbetalt. - Indskud på ophørspensioner i danske pengeinstitutter er sikret af Indskydergarantifonden i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller betalingsstandsning. 30

32 Pensionsopsparing og forsikringer Pensionsordning til sportsudøvere ( 15 B) Hvis du er aktiv sportsudøver, kan du oprette en sportspension. Du må kun indbetale indkomst, der stammer fra sportsudøvelsen. Til gengæld er du ikke begrænset af det almindelige loft for fradrag for indbetalinger til ratepensioner med videre på kr. om året. Du skal begynde at få sportspensionen udbetalt, inden udgangen af det kalenderår, hvor du fylder 40 år. Hvis ikke udbetaling er begyndt inden da, skal raterne udbetales efter de normale udbetalingsregler for ratepension det vil sige som hovedregel først, når du har nået din efterlønsalder. En sports-pension skal udbetales i rater over højst 10 år. Fakta om sportspension - En sportspension kan oprettes af aktive sportsudøvere som en ratepension i et pengeinstitut eller en rateforsikring i et forsikringsselskab. Der kan kun oprettes én sportspension per sportsudøver. - På ordningen kan der i alt maksimalt indbetales et beløb på kr. Hvert år må der maksimalt indbetales et beløb, der svarer til sportsudøverens indkomst i forbindelse med sportsudøvelse det pågældende år. - Indbetalingerne er fuldt fradragsberettigede i det indkomstår, hvor de indbetales. - Kontohaveren kan som beskrevet på side 18 inden for visse grænser selv bestemme, hvem der skal have udbetalt opsparingen, hvis han eller hun dør. - Pensionsordningen skal udbetales som rater over højst 10 år, og den årlige rateudbetaling kan højst udgøre Udbetalingen skal begynde, inden sportsudøveren fylder 40 år. Sker det ikke, bliver sportspensionen lavet om til en almindelig pensionsordning, der kan udbetales fra efterlønsalderen. - Rateudbetalingerne beskattes som personlig indkomst for sportsudøveren. Ved udbetaling i forbindelse med død udbetales ratepensionen som hovedregel som et engangsbeløb, der beskattes med en afgift på 40 procent til staten. Afhængigt af udbetalingsformen kan der skulle betales boafgift til staten, se side Opsparingen er beskyttet mod eventuelle kreditorer, så længe den ikke er udbetalt. - Indskud på sportspensioner i danske pengeinstitutter er sikret af Indskydergarantifonden i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller betalingsstandsning. 31

33 Forsikringer Til en god pensionsordning hører som tidligere nævnt både sikring ved tab af arbejdsevne og sikring af familien ved død. Du kan oprette forsikringerne hver for sig, eller du kan kombinere dem, så de dækker flere situationer. Du kan oprette dem direkte i et forsikringsselskab eller gennem et pengeinstitut, og du kan oprette dem i tilknytning til en pensionsopsparing eller ved siden af. Du kan kun tegne forsikringerne, hvis du kan give tilfredsstillende helbredsoplysninger, og i nogle tilfælde kræver forsikringsselskabet en helbredsundersøgelse hos lægen. Helbredsoplysningerne skal gives, for at forsikringsselskabet kan vurdere, hvilken risiko det løber ved at forsikre dig. Et forsikringsselskab kan også afvise at forsikre dig, hvis selskabet anser dit helbred for at være for dårligt, eller det kan forlange en forhøjet præmie. Det er derfor vigtigt at tegne forsikringerne, mens dit helbred er godt. I det følgende gennemgås hovedreglerne for de forskellige forsikringsdækninger. Livsforsikring En livsforsikring sikrer dine efterladte økonomisk, hvis du dør inden en bestemt aftalt alder. Eksempel Jens tegner en livsforsikring på sit eget liv. Hans ægtefælle er indsat som begunstiget. Det betyder, at forsikringssummen vil blive udbetalt til ægtefællen, hvis Jens dør. Særligt for samlevende Samlevende, der ønsker at sikre hinanden, kan også gøre det ved at tegne livsforsikringer. Sådanne livsforsikringer oprettes som regel ikke på ens eget liv, men på samleverens liv. Derfor kaldes forsikringerne krydslivsforsikringer. En af årsagerne til, at det gøres på denne måde, er, at der så ikke skal betales boafgift ved udbetalingen (se mere om boafgift på side 61). Desuden vil forsikringssummen ikke skulle deles med eventuelle børn til den af samleverne, der dør. Til gengæld kan præmien på krydslivsforsikringer ikke trækkes fra i skat, men omvendt skal der heller ikke betales afgift eller skat til staten ved udbetaling af forsikringssummen. 32

34 Pensionsopsparing og forsikringer Eksempel på krydslivsforsikring Anders og Bente tegner begge en krydslivsforsikring. Det betyder, at Anders får udbetalt en sum penge fra den forsikring, han selv har tegnet og betalt, hvis Bente dør. Og omvendt, at Bente får penge fra sin forsikring, hvis Anders dør. Fakta om livsforsikring - Den sum penge, man er blevet enige om, udbetales i tilfælde af, at den, der er forsikret, dør. - Udbetalingen kan ske som et engangsbeløb, i rater eller som en løbende udbetaling, der fortsætter, så længe den efterladte lever. - Forsikringen kan oprettes med eller uden fradragsret. Der er dog ikke fradragsret i topskatten, hvis udbetalingen skal ske som et engangsbeløb. - Hvis livsforsikringen oprettes med ret til udbetaling i rater eller løbende udbetalinger ved død, kan præmien også trækkes fra i topskatten. Selv om forsikringen tegnes med ret til udbetaling i rater, for eksempel for at få fradrag i topskatten, vil forsikringssummen kunne udbetales som et engangsbeløb ved død. - Aftales det, at livsforsikringen er med fradragsret, skal der, hvis forsikringen kommer til udbetaling som et engangsbeløb ved død, betales en afgift på 40 procent. Udbetales forsikringen i rater eller som løbende udbetalinger, beskattes disse som personlig indkomst hos modtageren. - Hvis livsforsikringen tegnes uden fradragsret for præmien, er udbetalingen afgiftsfri for modtageren, og hele forsikringssummen udbetales, dog minus eventuel boafgift. - Der skal desuden betales boafgift til staten af den udbetalte sum penge, uanset om forsikringen har været med eller uden fradragsret. Der betales ikke boafgift ved udbetaling fra krydslivsforsikringer (se mere om boafgift på side 61). 33

35 Tab af erhvervsevne/arbejdsevne med løbende ydelser Du kan oprette en forsikring mod tab af erhvervsevne/arbejdsevne. Det sikrer en løbende indkomst ved tab af erhvervsevnen/arbejdsevnen som følge af sygdom eller ulykke. Det er det enkelte forsikringsselskab, der i forsikringsbetingelserne bestemmer, hvad begrebet erhvervsevne eller arbejdsevne betyder i forhold til den forsikring, som de sælger. Ofte vil det også fremgå af forsikringsbetingelserne, at det er forsikringsselskabet, der selv skønner, om arbejdsevnen/erhvervsevnen er nedsat. Det er derfor ikke sikkert, at du vil få penge fra dit forsikringsselskab, selv om du får tilkendt førtidspension fra det offentlige. Forsikringen kommer som udgangspunkt til udbetaling, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindst 2/3. Nogle forsikringer udbetaler halv forsikringsdækning, hvis arbejdsevnen er nedsat med mellem 1/2 og 2/3, og andre yder endda fuld dækning, selv om arbejdsevnen kun er nedsat med halvdelen. Visse forsikringer kommer også til udbetaling under revalidering eller omskoling. Pengene fra din forsikring må højst dække en bestemt procentdel af din indkomst på oprettelsestidspunktet, typisk procent. Senere ændringer i indkomsten ændrer normalt ikke på eventuelle forsikringsudbetalinger. Hvis forsikringsselskabet afgør, at erhvervsevnen er nedsat så meget, at du kan få penge fra forsikringen, vil der sædvanligvis gå en vis periode fra din erhvervsevne er nedsat, til du begynder at få penge fra forsikringen ofte 3 til 6 måneder. Denne periode kaldes ofte karensperioden. De fleste forsikringer fortsætter udbetalingen, til du bliver 62 eller 65 år. Forsikringspræmierne er fuldt fradragsberettigede. Eventuelle udbetalinger beskattes til gengæld som personlig indkomst. Tab af erhvervsevne invalidesum eller invaliderater Du kan også oprette en forsikring, der sikrer udbetaling af en engangssum eller udbetaling af rater i 10 år, når erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst 2/3. Tegnes en sådan forsikring som en gruppeforsikring, er det vigtigt at være opmærksom på, at forsikringsselskabet typisk først udbetaler dækningen, når det over for forsikringsselskabet dokumenteres, at den forsikrede tilkendes offentlig førtidspension. I praksis medfører det, at der i værste fald kan gå flere år, før invalidesummen udbetales, alt afhængig af hvornår det offentlige tilkender førtidspension. Ved individuelle forsikringer udbetales forsikringsdækningen, når forsikringsselskabet vurderer, at den generelle arbejdsevne er nedsat med 34

36 Pensionsopsparing og forsikringer 2/3 eller mere, og når tilstanden er stationær, dog tidligst et år efter tabet af arbejdsevne. Udbetaling af en invalidesum eller invaliderater er særligt velegnet til dækning af de større udgifter, som varig invaliditet for det meste fører med sig. For eksempel udgifter til nødvendige ændringer i hjemmet eller indfrielse af større gældsposter. Men når der kan gå et eller flere år, før beløbet udbetales, er det af stor betydning for at bevare familiens levestandard, at der ud over invalidedækningen tegnes en forsikring mod tab af erhvervsevne med løbende ydelser, se ovenfor. Invalidesum kan tegnes med eller uden fradragsret for præmien. Præmien kan dog ikke fratrækkes ved beregning af eventuel topskat. Hvis forsikringen har været tegnet uden fradragsret, er udbetalingen afgiftsfri. Vælges invaliderater, er præmierne fuldt fradragsberettigede, også ved beregning af eventuel topskat, mens eventuelle udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Præmiefritagelse Som tidligere nævnt er der i forsikringsselskabernes kapitalforsikringer og rateforsikringer ofte (men langt fra altid) indbygget præmiefritagelse ved tab af mindst 2/3 af erhvervsevnen. Det betyder, at den fremtidige opsparing betales af forsikringsselskabet. Denne præmiefritagelse koster selvfølgelig også noget og er indregnet i pensionsordningens (forsikringens) samlede pris. I et pengeinstitut kan man også gennem tegning af en forsikring sikre de fremtidige indbetalinger i tilfælde af tab af erhvervsevne. Det gøres ved at tegne en tab-af-erhvervsevne-forsikring og forhøje dækningen med det beløb, der er behov for til indbetaling på pensionsopsparingen. Udbetaling fra en sådan forsikring er ikke øremærket til fortsat pensionsopsparing. Det betyder, at man selv kan vælge, om man vil bruge pengene til pensionsopsparing eller til noget helt andet, hvis uheldet er ude. Kritisk sygdom Forsikring mod kritisk sygdom er blevet meget populær og med god grund. De fleste af os kender nogen, der er blevet så syge, at det er livstruende, og derfor kan vi godt forestille os, hvor rart det vil være at have en ekstra sum penge i en sådan situation. Penge, der for eksempel kan bruges til at betale for en sygeorlov for den raske ægtefælle, til forskellige hjælpemidler, til at forsøde tilværelsen for den syge, eller til en sidste rejse for familien sammen med den kritisk syge. Forsikringen udbetales som en kontant sum, hvis den forsikrede får konstateret en livstruende sygdom, som er omfattet af forsikringsbetingelserne. Pengene kan bruges helt efter eget ønske. 35

37 Ulykkesforsikring En ulykkesforsikring dækker, hvis man får varige mén efter et ulykkestilfælde. Med ulykkestilfælde forstås, at der skal være tale om skader, som sker pludseligt, som kommer udefra og som påviseligt skader legemet. I visse tilfælde kan der oprettes en udvidet forsikring, der dækker uanset, om årsagen kommer udefra eller ej. Helbredssikring/Hospitalsbehandling Denne type forsikring dækker udgifter til behandling af sygdomme på private hospitaler og klinikker under forudsætning af, at forsikrede forventes at blive helbredt eller få det væsentlig bedre. Mange af disse forsikringer indeholder også mulighed for at få behandling i form af fysioterapi og zoneterapi. Plejesikring Plejesikring består af to elementer: Plejeydelse og plejeservice. Plejeydelsen bliver udbetalt, hvis den forsikrede får et behov for pleje til for eksempel bad, påklædning, madlavning, transport, rengøring eller tøjvask på grund af en ulykke, sygdom eller alder. Udbetalingens størrelse afhænger af, hvor meget af den samlede funktionsevne der er mistet. Der udbetales et månedligt beløb, som kan bruges efter eget ønske. Plejeservice sikrer adgang til rådgivning om, hvordan man sikrer sig den nødvendige hjælp. Gruppeforsikringer eller individuelle forsikringer Gruppeforsikringer For at forenkle og billiggøre forsikringer har de fleste pengeinstitutter og forsikringsselskaber indgået aftaler om at lave gruppeforsikringer for deres kunder. Gruppeforsikringer er forsikringer, hvor en gruppe af personer er forsikret sammen. En af forudsætningerne for at tegne en gruppeforsikring er, at man er kunde i det pengeinstitut, der har den pågældende forsikring. Prisen på forsikringen afhænger af gruppens sammensætning med hensyn til alder, erhverv, køn og så videre. Gruppeforsikringer er ofte billigere end individuelle forsikringer. Derfor benytter mange kunder sig af disse forsikringer til at få en god grunddækning. Herudover kan der så tegnes individuelle forsikringer, hvis der er brug for større dækning end den, gruppeordningerne giver. Ulempen ved gruppeordninger er, at præmien modsat de fleste individuelle forsikringer ikke er garanteret, men ændres år for år på basis af gruppens sammensætning og skadesforløb. Præmien kan derfor både stige og falde. 36

38 Pensionsopsparing og forsikringer En anden ulempe er, at en gruppeforsikring som hovedregel ophører, hvis man flytter sit kundeforhold til et andet pengeinstitut. Hvis ens helbred samtidig er blevet dårligere, kan det vise sig umuligt at tegne en ny forsikring. Man bør derfor opretholde kundeforholdet og bevare de gamle forsikringer, til det er sikkert, at man kan oprette en tilsvarende forsikring i det nye pengeinstitut. Det kan betyde, at man kan blive nødt til at bevare en del af sit engagement i det gamle institut, hvis man ønsker at bevare forsikringsdækningen. En del lokale pengeinstitutter har imidlertid et samarbejde, der gør det muligt at flytte forsikringerne til et andet lokalt pengeinstitut uden nye helbredsoplysninger. Betingelsen er, at der er tale om den samme gruppeforsikring. Individuelle forsikringer Individuelle forsikringer er forsikringer, hvor præmien fastsættes ud fra den enkeltes personlige forhold med hensyn til alder, erhverv, køn og så videre. Det betyder, at individuelle forsikringer har den fordel, at dækningerne kan tilpasses den enkeltes behov, modsat gruppeforsikringerne som er standardprodukter og kun kan bruges, så længe man er medlem af en bestemt gruppe. Afhængig af ens alder, erhverv med videre kan de individuelle forsikringer være både billigere og dyrere end gruppeforsikringerne. Forskelle på ordninger i pengeinstitutter og forsikringsselskaber Der er forskelle på følgende områder: - Investering/forrentning - Risikoelementet - Omkostninger/gebyrer - Flytteomkostninger Nedenfor følger en kort gennemgang af forskellene på de enkelte områder. Investering/forrentning I pengeinstitutter kan du selv bestemme, om opsparingen skal anbringes kontant eller investeres i værdipapirer. Inden for lovens rammer kan du også selv bestemme, hvilke værdipapirer der skal købes og sælges. Du kan dog også overlade investeringsvalget til pengeinstituttet. Det kan enten 37

39 være i form af en såkaldt porteføljeforvaltningsaftale, hvor du sammen med pengeinstituttet aftaler rammerne for dine investeringer, eller det kan være i puljer, som er et opsparingsprodukt, som pengeinstituttet har sammensat. Opsparingens forrentning vil i alle de nævnte situationer afhænge af, hvordan det går med de valgte investeringer. I et forsikringsselskab skal du vælge mellem de såkaldte Unit Link produkter og en mere traditionel pensionsopsparing med depotrente. Hvis du vælger en Unit Link opsparing, skal du vælge mellem en række investeringsfonde. Du har som regel mulighed for at overlade valget til forsikringsselskabet, der så løbende vil tilpasse din opsparing, så din risiko svarer til din opsparingshorisont. Hvis du derimod vælger den mere traditionelle opsparing med depotrente, vil du ikke have nogen indflydelse på sammensætningen af investeringerne. Din opsparing vil ofte være sikret en vis minimumsrente i hele perioden. Minimumsrenten på ordninger, der bliver oprettet i dag er typisk på 1 procent pr. år. Tidligere har den været 1,5 procent pr. år, 2,5 procent pr. år og 4,5 procent pr. år. Hvis investeringerne går godt, har du også ret til bonusrente ud over minimumsrenten. Pensionsopsparing med depotrente er kendetegnet ved et afkast, der er udjævnet over årene. Risikoelementet I et pengeinstitut udbetales det beløb, som kunden selv har sparet op på pensionsopsparingen. Eventuelle forsikringer tegnet ved siden af opsparingen for eksempel via et pengeinstitut kommer til udbetaling uafhængigt af opsparingen. I et forsikringsselskab eller i en pensionskasse anvendes indbetalingen til forsikringer. Hvis man lever længere end gennemsnittet, får man reelt en del af sine udbetalinger som pensionist fra de personer, der døde, før de selv fik glæde af hele deres opsparing. Pensionsopsparing i et forsikringsselskab er derfor et væddemål med forsikringsselskabet. Hvis man bliver gammel, vinder man. Hvis man derimod ikke bliver så gammel, taber man, men det er ens arvinger og ikke en selv, der oplever tabet. Omkostninger/gebyrer I et forsikringsselskab betaler du omkostninger som en procentdel af den løbende indbetaling. Der kan også blive opkrævet gebyrer for indbetalinger, udbetalinger og for andre ændringer på forsikringen. Nogle selskaber beregner sig også et gebyr for at administrere udbetalingerne. I pengeinstitutter betaler du kurtage i forbindelse med værdipapirhandler. Du skal betale gebyr for administration af værdipapirdepotet og ofte 38

40 Pensionsopsparing og forsikringer også et gebyr pr. obligationsserie. På en kontantkonto betales ikke gebyr. Hvis du vælger at placere opsparingen i en pulje, som nogle pengeinstitutter tilbyder, eller hvis du indgår en porteføljeadministrationsaftale, skal du som regel betale et årligt administrationsgebyr, som beregnes som en procentdel af den samlede opsparings værdi. Ved anbringelse i investeringsforeningsbeviser betales administrationsgebyr, ved at investeringsforeningen fratrækker en procentdel, inden den tilskriver afkastet. Flytteomkostninger Private pensionskonti kan som udgangspunkt frit overføres mellem pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Ved overførsel fra et forsikringsselskab til et pengeinstitut eller til et andet forsikringsselskab tager forsikringsselskaberne et flyttegebyr. Gebyrerne i de forskellige selskaber varierer, men du kan som regel finde gebyrets størrelse på forsikringsselskabets hjemmeside. Ud over det sædvanlige flyttegebyr beregner nogle selskaber sig et kursværn som en procentdel af det overførte beløb. Det sker for eksempel i situationer hvor et selskab er i en krisesituation, eksempelvis fordi aktiemarkedet er faldet drastisk, og selskabets reserver er små. Kursværnet opkræves for at forhindre, at pensionsopsparerne spekulerer mod den garantirente, som er sikret i selskaberne. Gebyret beskytter således de øvrige pensionsopsparere i forsikringsselskabet. Hvis pensionsordningen flyttes til et forsikringsselskab beregnes typisk et etableringsgebyr på mellem 2 og 7 procent af det beløb, der indbetales i forsikringsselskabet. De fleste pengeinstitutter tager normalt et gebyr for at opgøre ordningens aktuelle værdi og overføre den til et andet pengeinstitut eller forsikringsselskab. Pengeinstituttet kan også tage et gebyr for at flytte værdipapirer fra et institut til et andet. 39

41 Investering af pensionsopsparingen Når du har besluttet dig for at oprette en pensionsordning, skal du tage stilling til det næste vigtige spørgsmål. Hvordan skal opsparingen investeres? Investeringsvalg har stor betydning Der er mange muligheder, og det kan derfor være svært at vælge. Valget har imidlertid meget stor betydning for hvor mange penge, du kan få udbetalt som pensionist. Blot 1 procent højere forrentning i gennemsnit pr. år i opsparingsperioden giver dig en væsentlig højere pension, som du kan se i eksemplet her: Eksempel Anders indsætter kr. om året på en kapitalpension. Resultat efter 30 år: ved 2 procent i rente pr. år * ved 3 procent i rente pr. år * Forskel kr kr kr. * Renten er efter inflation og pensionsafkastskat. Der er forskellige muligheder, når du skal vælge investeringer for din pensionsopsparing. Men som vi kort omtalte på de foregående sider, er mulighederne afhængige af, om opsparingen sker i et forsikringsselskab eller i et pengeinstitut. Muligheder i et pengeinstitut I et pengeinstitut kan du frit vælge, hvordan du vil investere din pensionsopsparing. Eneste begrænsning er de gældende lovregler om pensionsmidlernes placering. Når der ses bort herfra, har du fuld indflydelse på, hvordan din opsparing investeres, og dermed, hvilken forrentning du kan opnå. 40

42 Investering af pensionsopsparingen Pengeinstituttet har samtidig en række tilbud om rådgivning og service. Tilbuddene rækker fra det ene yderpunkt hvor du beslutter det hele til det andet yderpunkt, hvor du overlader det til pengeinstituttet at beslutte alt. Bestem det hele Det er de færreste, som selv har tilstrækkelig tid og viden til at styre pensionsinvesteringerne. Men for dem, som ønsker det, er der mulighed for det i pengeinstitutternes pensionsordninger. Kontantkonto og værdipapirer i eget depot Hvis du vil have indflydelse på hele investeringsforløbet, skal du indsætte din pensionsopsparing på en kontantkonto. Du kan så løbende købe og sælge værdipapirer via kontantkontoen til eget pensionsdepot. Du kan selv bestemme, hvilke værdipapirer du vil investere i, og hvor mange penge der skal stå i kontanter til almindelig forrentning. Beslut hovedlinierne Du kan også nøjes med at bestemme hovedlinjerne for investeringen, for eksempel at 40 procent af opsparingen skal investeres i aktier, 30 procent i langtløbende obligationer, 20 procent i obligationer med kort løbetid og 10 procent kontant. Du kan så overlade det til specialister at bestemme præcis hvilke værdipapirer, der skal investeres i. De forskellige pengeinstitutter tilbyder forskellige muligheder i den forbindelse: Depoteftersyn En del pengeinstitutter tilbyder et eftersyn af pensionsdepotet, eventuelt efterfulgt af et forslag til omlægning af depotets værdipapirer. Rammeinvestering på eget depot Nogle tilbyder at investere for kunderne i værdipapirer inden for nogle rammer, som er aftalt med hver enkelt kunde. Værdipapirerne handles direkte i kundens navn og lægges i kundens eget depot. Puljer Nogle pengeinstitutter tilbyder at investere pensionsmidlerne i såkaldte puljer. I én pulje investerer pengeinstituttet for eksempel i korte obligationer, i en anden i lange obligationer, i en tredje i danske aktier og så videre, men puljerne kan også være blandede. Værdipapirerne opbevares samlet af pengeinstituttet for hver pulje og ligger altså ikke i dit eget 41

43 depot. Det er dig, der beslutter, hvilke puljer du vil placere opsparingen i, men det er eksperterne i pengeinstituttet, der bestemmer sammensætningen af for eksempel aktier i aktiepuljen. Du får din andel af puljens afkast en gang årligt. Afkastet svarer til det faktiske afkast, som pengeinstituttet har opnået, og det vil typisk svinge fra år til år, ligesom når du selv investerer. I nogle år giver puljerne meget store afkast, mens der i andre år kan være tale om tab, som fratrækkes kontoen. Derfor er det vigtigt at huske at se på afkastet over en årrække. Rene aktiepuljer eller puljer med stor aktieandel må forventes at give større udsving i de årlige afkast end puljer baseret på obligationer. Investeringsforeninger Investeringsbeviser i en investeringsforening er en anden mulighed, som minder en del om puljerne. Du skal også her overordnet vælge, om du vil investere i obligationer eller aktier. De fleste investeringsforeninger har så mange forskellige afdelinger, at investeringsvalget kan gøres meget nuanceret. Du kan vælge mellem korte og lange obligationer, danske og udenlandske aktier eller aktier inden for en bestemt branche, for eksempel bioteknologi. Du vælger en eller flere afdelinger, og så er det investeringsforeningen, der bestemmer, hvilke værdipapirer der købes i de enkelte afdelinger. Afkastet på investeringsbeviserne består af værdistigningen på de beviser, der er købt, og for det meste også af et årligt udbetalt udbytte. Ligesom i puljerne kan afkastet ved at investere i investeringsforeninger variere meget fra år til år. Forskellige investeringsmuligheder kontant, obligationer eller aktier Umiddelbart kan man tro, at det blot gælder om at investere efter det højest mulige afkast og for eksempel købe aktier for hele opsparingen. Her skal man imidlertid tænke på, at muligheden for et højt afkast som regel hænger sammen med, at man løber en høj risiko. Med høj risiko menes i denne sammenhæng, at kursen (værdien) på værdipapirerne kan svinge meget fra år til år. Det er derfor vigtigt at du afpasser investeringerne efter dine personlige forhold, blandt andet efter pensionstidspunktet, og hvor stor risiko du ønsker at løbe. Kontantkonto En kontantkonto er en almindelig indlånskonto, hvor pengene står kontant. Opsparingen forrentes med en rente, som svarer til markedsrenten for kontante midler, der er bundet over en længere periode. Renten er som 42

44 Investering af pensionsopsparingen hovedregel variabel og følger renteudviklingen i samfundet. For tiden, hvor renteniveauet er lavt, forrentes kontante midler tilsvarende lavt. Renten er forskellig fra pengeinstitut til pengeinstitut og afhænger ofte af, hvor meget der står på kontoen. Indlånskontoen er den mest stabile investering, forstået på den måde, at du ikke kan tabe dine penge. Til gengæld er det normalt også den investering, der giver det laveste afkast, hvis der måles over en længere årrække. På lang sigt er det generelt en god idé at sørge for, at der placeres så lidt som muligt på kontantkontoen. Der bør dog altid stå nok til at dække udgifterne til pensionsafkastskat, forsikringspræmier med videre. Kontantkonto opsamlingskonto til senere køb af værdipapirer Kontantkontoen kan med fordel bruges til opsamling af kontante midler med henblik på senere køb af værdipapirer. Det koster som regel minimum kr. i handelsomkostninger (kurtage) at købe værdipapirer. Et godt råd er derfor at vente med at købe værdipapirer, til der står et femcifret beløb på kontoen, for eksempel kr., ellers bliver handelsomkostningerne for store. Kontantkonto tæt på pensionsalderen Hvis du er tæt på pensionsalderen, vil det afhængigt af behovet for kontanter ved pensioneringen være en fordel at have nogle af pengene på en kapitalpension stående kontant. Der er måske behov for at indfri gæld, for eksempel i boligen eller få opfyldt ønsker om køb af bil, en udlandsrejse eller andet. Med ratepension er det i stedet størrelsen af rateudbetalingerne i pensionsårene, der løbende bestemmer behovet for kontanter. Løbende kontantbehov i pensionsårene Skal en udbetalt kapitalpension eller en del af den bruges over en årrække til at leve for som pensionist, er det samtidig klogt i årene inden udbetalingen at omlægge værdipapirbeholdningen til for eksempel obligationer, der bliver udbetalt på tidspunkter, der passer med de kommende udbetalinger. En portion aktier kan også være relevant, hvis den periode, som kapitalpensionen skal bruges over, strækker sig over en årrække på år. Du kan få hjælp til planlægningen i dit pengeinstitut. Det er under alle omstændigheder værd at bemærke, at selv om en kapitalpension udbetales som en eller flere summer, betyder det ikke, at hele opsparingen skal stå kontant ved udbetalingen. Opsparingen kan også udbetales i de værdipapirer, den er placeret i. 43

45 Obligationer Obligationer giver som hovedregel en større forrentning end en kontant placering. Når du køber obligationer, kan du få oplyst hvor stor en procentvis rentetilskrivning, der er sikkerhed for at få hvert år. Det afhænger dels af den pålydende rente på obligationen, dels af den pris, der betales for obligationen. Du kan også få oplyst, hvor stort et forventet afkast, der er i form af direkte rente plus kursregulering. Obligationer med kort og lang løbetid Obligationer med kort løbetid giver typisk lidt højere forrentning end kontantplacering og har en lille kursrisiko. Obligationer med lang løbetid har ofte en højere forrentning end den korte obligation, men har så til gengæld en større kursrisiko. Hvis der er lang tid til pensionstidspunktet, er kursrisikoen af mindre betydning, da der er mange år til at indhente et eventuelt kursfald. Når der tales om investering af pensionsmidler, er det af stor betydning, hvor mange år der er til pensionstidspunktet. Er der tale om en tidshorisont på år, kan der med fordel købes lange obligationer. Jo tættere på pensionsalderen, jo kortere obligationer bør der købes. Da rente og inflationsforhold kan svinge meget over årene, bør der ikke uanset hvor lang tid der er til pensionstidspunktet udelukkende købes lange obligationer for hele opsparingen. Investeringerne bør i stedet spredes, så opsparingen også omfatter en vis del i korte obligationer. Obligationer med og uden udtrækninger Der findes obligationer med og uden udtrækninger. Når du køber obligationer uden udtrækning såkaldte stående lån er du sikker på at kunne beholde obligationen til de udløber. Udløber et stående lån for eksempel i 2015, kan du beholde den til Fordelen er, at du er sikker på forrentningen af investeringen indtil Ulempen er, at obligationerne er mere følsomme over for renteændringer i markedet, og at kursværdien derfor kan svinge mere end tilsvarende realkreditobligationer. Hvis du køber realkreditobligationer, sker der ofte løbende udtrækninger, hver gang husejerne afdrager eller indfrier deres realkreditlån. Udtrækning vil sige, at obligationen bliver indfriet til kurs 100, og det nominelle beløb bliver udbetalt til ejeren. Er obligationen købt til en kurs under 100, opnår du en kursgevinst. Er obligationen omvendt købt til en kurs, der er højere end 100, får du et kurstab. Pengene skal investeres på ny, og der er derfor en risiko for, at den nye investering sker til en lavere forrentning end den tidligere investering. 44

46 Investering af pensionsopsparingen Varighed I kurslisterne fremgår udtrykket varighed under hver enkelt obligation. Varigheden ændres løbende ligesom kursen. Varigheds-nøgletallet viser blandt andet, hvor følsom en obligation er over for rentestigninger på obligationsmarkedet. Hvis vi for eksempel har en 7 procent 22-årig statsobligation, hvor den effektive rente er angivet til 5,17 procent, og varigheden er 12,4, betyder det, at hvis renteniveauet på obligationsmarkedet stiger med 1 procent, vil formuen, der er investeret i disse obligationer tabe 12,4 procent i kursværdi. Hvis obligationerne har en kursværdi på kr., vil de altså ved en rentestigning på 1 procent falde til en kursværdi på kr. Det, man skal spørge sig selv, er, om man sover godt om natten, når bare 1 procent udsving i renten ændrer så meget på den opsparede pensionsformue. Faldet i kurserne får dog kun betydning, hvis man bliver nervøs og sælger obligationerne. Og hvis man hører til den type, skal man holde sig fra obligationer med så høj varighed. En anden vigtig ting, man kan bruge varigheden til, er at slå fast, i hvor mange år køberen af en obligation er sikret den effektive rente, der fremgår af kurslisten på købstidspunktet. Hvis vi ser på den samme 22-årige obligation fra før med en varighed på 12,4, angiver varigheden også, at køberen af obligationen er sikret 5,17 procent i bruttoafkast i 12,4 år, hvis de nuværende forhold fastholdes (uændret rente). Selv om der er tale om 22-årige obligationer, kan man altså kun forvente at have dem i 12,4 år på grund af de løbende udtrækninger. Sammenfattende kan siges, at varigheden et godt udtryk for, hvor stor risiko der er ved en obligation. Generelt kan siges, at personer, der vælger obligationer med en varighed på over 7, betragtes som meget risikovillige, de, der vælger en varighed på mellem 3 og 7, er medium risikovillige, og de, der vælger en varighed mindre end 3, er de forsigtige, der ikke vil løbe nogen risiko. Obligationer med en varighed på under 3 er typisk statsobligationer eller realkreditobligationer med meget kort løbetid. Aktier Højt afkast stor risiko Aktier giver traditionelt det højeste afkast på sigt, men her er kursrisikoen til gengæld meget stor. Et år stiger kursen (værdien) på aktier måske med 40 procent, og aviserne skriver: Danske aktionærer bliver forgyldt, og året efter falder kursen måske med 30 procent, hvorefter aviserne skriver: Aktionærer mister en tredjedel af deres formue. 45

47 Udbytte på aktier Aktier giver ofte et årligt udbytte til aktionærerne. Udbyttet er dog ofte lavere end renten på en tilsvarende investering i obligationer. Det høje afkast, som aktier ifølge undersøgelserne giver, fremkommer derfor hovedsagelig ved kursstigninger på aktierne. Spred investeringerne Ved investering i aktier skal du tænke på, at der er en reel risiko for, at et aktieselskab kan gå så dårligt, at du mister hele din investering i dette selskab. Hvis du investerer i aktier, bør du derfor købe aktier i mange forskellige selskaber, helst fordelt på forskellige brancher og eventuelt på flere lande. Herved opnår du, at en dårlig udvikling for et selskab eventuelt en konkurs ikke betyder ret meget. I praksis bør du mindst investere i 10 forskellige aktier. Er der ikke penge nok på kontoen til at foretage den nødvendige spredning af investeringerne, er et godt råd at købe investeringsbeviser eller at deltage i pengeinstituttets puljer. Maksimal investering i et selskab Når du investerer i aktier, må du i henhold til loven maksimalt investere 20 procent af pensionsopsparingen i et enkelt selskab, dog må du altid investere i et enkelt selskab for et beløb, der svarer til det maksimale indskud om året på en kapitalpension ( kr.). Disse begrænsninger gælder ikke ved investering i investeringsforeninger og ved puljer, hvor investeringerne automatisk er spredt. Få hjælp af en investeringsrådgiver Det kræver indgående kendskab til aktiemarkedet at investere i aktier, men du kan som tidligere nævnt altid hente hjælp hos en investeringsrådgiver i dit pengeinstitut. Hvis du ønsker at være helt fri for at tage stilling til, hvilke aktier du skal købe, eller hvis pensionsopsparingen er for lille til at fordele investeringen på tilstrækkelig mange selskaber, er en rammeaftale med pengeinstituttet om investering, deltagelse i puljer eller køb af investeringsbeviser en oplagt mulighed. Aktier er til langsigtet pensionsinvestering Generelt kan man sige om investering i aktier, at aktier er velegnede til langsigtede pensionsinvesteringer. Jo længere der er til, at du skal på pension, jo større andel bør der investeres i aktier. Er der kun kort tid til, at du skal pensioneres, bør din aktieandel være lille. 46

48 Investering af pensionsopsparingen Hvordan skal investeringerne sammensættes? Specielt i starten af opsparingsperioden bør du prioritere et højt afkast, hvis der samtidig er længe til pensionsalderen. Selv en lille mer-rente vil forøge opsparingen betydeligt. Og hvis der kommer store kursfald på værdipapirer i et år, betyder det ikke så meget, hvis der er lang tid til pensionsalderen. Så er der jo mange år til at tjene kursfaldet hjem igen. Hvis kurserne falder drastisk på hele aktiemarkedet et år, er det bedste råd derfor ofte at beholde aktierne. Hvis kursen falder kraftigt på en enkelt aktie, kan der derimod være grund til at være på vagt og tale med investeringsrådgiveren om, hvorvidt aktien bør sælges. Sidst i opsparingsperioden skal placeringen af opsparingen afpasses efter behov. Skal opsparingen bruges straks efter pensioneringen, bør den anbringes kontant og/eller i kortfristede obligationer, hvor varigheden afpasses efter udbetalingstidspunktet. Skal opsparingen derimod bruges over en længere årrække til løbende pensionsudbetalinger, bør der for eksempel investeres i obligationer, hvis varighed afpasses efter det løbende behov for kontanter. Den helt nøjagtige sammensætning af investeringerne er meget individuel, men bør, som det fremgår ovenfor, først og fremmest afhænge af, hvor lang tid der er til pensionsalderen, samt til dit behov for kontanter i pensionsperioden, altså ud fra din investeringshorisont. Derudover er det et temperamentsspørgsmål, hvor stor risiko du ønsker. Læg en investeringsplan Alt i alt er det en god idé at lægge en investeringsplan for pensionsopsparingen sammen med pensions- og investeringsrådgiveren i ens pengeinstitut og at huske at justere den hen ad vejen. Muligheder i et forsikringsselskab I et forsikringsselskab har kunderne i de traditionelle garanterede pensionsordninger ingen indflydelse på, hvordan investeringerne sammensættes. Forsikringstageren får andel i forsikringsselskabets samlede investeringer og har på den måde fordel af, at forsikringsselskabet kan sprede investeringerne over mange værdipapirer. Ydelsesgaranti og gennemsnitsmetode Årsagen til, at kunderne ikke har indflydelse på investeringerne i et forsikringsselskab, er, at forsikringsselskaberne garanterer størrelsen af pensionsydelserne ved en forrentning, der p.t. udgør 1 procent. For ordninger oprettet 47

49 før 1. januar 2011 er garantien 1,5 procent, for ordninger oprettet før 1. juli 1999 er garantien 2,5 procent, og for ordninger fra før 1. juli 1994 er garantien 4,5 procent. Når selskaberne lover kunderne nogle bestemte ydelser, må det nødvendigvis også være selskaberne, der bestemmer investeringerne. Ordningerne forrentes desuden efter en gennemsnitsmetode, blandt andet for at sikre det garanterede afkast. Gennemsnitsmetoden vil sige, at forsikringsselskaberne udjævner afkastet ved at fordele kursgevinster/tab og renteindtægter over en årrække. Dermed får de enkelte års udsving i kurserne ikke fuld vægt i det enkelte år. Har der for eksempel været store kursgevinster i et år, henlægges en del af gevinsten til reserverne til senere år for at imødegå eventuelle tab. Har der været store tab i en længere periode, så reserverne er opbrugt, vil kunderne i en årrække skulle være med til at opbygge reserver, og kunderne må derfor i den periode nøjes med en mindre kontorente. Fordelen ved denne gennemsnitsmetode er, at der som hovedregel er et mere jævnt afkast gennem hele opsparingsforløbet. Bonus Oven i den garanterede forrentning kommer bonus. Bonus opstår, når selskabets omkostninger og forsikringsudbetalinger er mindre end det, der er regnet med. Bonus opstår også, hvis forsikringsselskabet tjener mere på investeringerne end den garanterede minimumsrente. Kontorenter Hvert år offentliggør forsikringsselskaberne kontorenten for det kommende år. Det er den garanterede forrentning tillagt bonus. De seneste år har kontorenterne ligget relativt lavt, og en stor del af de penge, selskaberne har tjent på investeringerne, er gået til at opbygge reserver. Ydelsesgarantien fraveget En enkelt pensionskasse har her på det seneste valgt at afskaffe ydelsesgarantien for sine medlemmer, og det kan meget vel være udtryk for en trend blandt pensionskasser til generelt at gå bort fra ydelsesgarantierne. 48

50 Investering af pensionsopsparingen Mulighed for indflydelse ved at vælge Unit-Link Forsikringsselskaberne tilbyder også de såkaldte Unit-Link produkter. Her er der ingen minimumsrente. Du får det afkast, som dine investeringer giver. Det minder om pulje-ordninger i et pengeinstitut. Med Unit-Link kan du selv bestemme, hvilke investeringsforeninger og investeringsfonde, du vil investere din pension i. De fleste pensionsselskaber tilbyder dog også, at du kan vælge mellem forskellige investeringsprofiler, hvor dine investeringer løbende sammensættes efter, hvor mange år der er, til du skal bruge pengene, og eventuelt også efter hvor stor en risiko, du er parat til at tage. Til forskel fra investering i et pengeinstitut kan man som Unit-Link kunde ikke vælge at investere i enkelte værdipapirer for eksempel bestemte obligationer eller aktieselskaber. De enkelte forsikringsselskaber bestemmer, hvilke investeringsforeninger med videre kunderne kan vælge imellem. Som kunde er det derfor vigtigt at vurdere, om udvalget er tilstrækkeligt bredt, inden man vælger, hvilket forsikringsselskab man ønsker at have Unit-Link ordningen i. Kunderne får i de rene Unit-Link ordninger hele afkastet fra investeringerne tilskrevet, hvorfor det kan svinge meget fra år til år, alt efter markedet. Nogle år kan der være positivt afkast og andre år negativt. Kunderne er altså ikke garanteret et positivt afkast som ved de traditionelle forsikringsordninger. I nogle selskaber kan du vælge forskellige garantier i tilknytning til en Unit-Link-ordning. På denne måde kan du mindske risikoen for at tabe penge. Sådanne garantier kaldes 0-rente-garantier og medfører som hovedregel, at der er forskellige begrænsninger for, hvordan opsparingen kan investeres. Der er derfor ikke længere tale om en ren Unit-link ordning. Selskaberne har typisk indrettet 0-rente-garantien, så negativt afkast ikke bliver fratrukket depotet direkte, men så det negative afkast afventer, at den samme kunde indtjener positivt afkast. Det negative afkast bliver altså modregnet i kommende års positive afkast, og der bliver først tilskrevet afkast til depotet, når der er et positivt afkast i overskud. Hvis opspareren imidlertid vælger at flytte ordningen fra Unit-Link til en garanteret ordning i samme selskab eller at flytte ordningen til et andet selskab, vil det negative afkast blive tilskrevet depotet. 0-rente-garantien har derfor ikke reel betydning under opsparingsforløbet. 0-rente-garantien kan imidlertid få stor betydning, hvis kunden når pensionsalderen og skal have sin pensionsordning udbetalt, eller hvis kunden dør. I de situationer vil et eventuelt negativt afkast, optjent i det eller de sidste år, ikke blive fratrukket depotet, hvis der er tegnet en 0-rente-garanti. 49

51 Skatter og afgifter Staten har gennem mange år forsøgt at få danskerne til selv at spare op til deres pension. Et af midlerne har været og er stadig at indbetalingerne kan trækkes fra i skat. Hen ad vejen er der dog kommet indgreb nævnes kan ændring af fradragsreglerne, indførelse af realrenteafgift, skat af aktieafkast, pensionsafkastskat, højere afgift ved udbetaling samt senest udligningsskat på store pensionsudbetalinger og fradragsloft for indbetalinger til ratepensioner med videre som har gjort skattefordelene mindre. Samtidig er skatterne faldet med den seneste skattereform, og lavere skatter giver alt andet lige en mindre fordel af at få skattefradrag for indbetalinger. Det er derfor ikke længere så simpelt at afgøre, om det er mest fordelagtigt at spare op til sin pension i en kapitalpension, en ratepension eller som almindelig opsparing. Der er dog fortsat ikke tvivl om, at det er nødvendigt at supplere folkepensionen med egen opsparing, hvis man vil have en levestandard som pensionist, der ligner den, man har, når man arbejder. Kapitalpension og kapitalforsikring Fradrag for indbetalinger Indbetalinger på en kapitalpension eller en kapitalforsikring kan trækkes fra i den personlige indkomst ved beregning af sundheds-, kommune- og kirkeskatten samt bundskatten, men ikke ved beregning af topskatten. Ved arbejdsgiverordninger ses der bort fra indbetalingerne ved beregning af de samme skatter. Indbetalingerne kan ikke trækkes fra og der kan ikke ses bort fra dem i topskattegrundlaget. Det har imidlertid kun betydning for personer med en personlig indkomst efter arbejdsmarkeds-bidrag på mere end kr. inklusiv positiv nettokapitalindkomst over kr. Indbetalingerne på en kapitalpension må ikke overstige kr. årligt. For arbejdsgiverbetalte ordninger forhøjes beløbet med arbejdsmarkedsbidrag (AMB), så det bliver på kr. Fradragsretten er betinget af, at der er en personlig indkomst, hvor indbetalingerne kan trækkes fra. Reelt betyder fradragsretten, at staten finansierer ca. 36,5 procent af indbetalingerne afhængigt af, hvilken kommune man bor i. 50

52 Skatter og afgifter Fradragsrettens betydning Eksempel Jens har indbetalt kr. af sin løn på en kapitalpension. Hans skattebesparelse er på ca. 36,5 procent. Hvis han ikke havde indbetalt til kapitalpensionen, skulle han have betalt kr. i skat af lønindtægten på kr. Nu slipper han imidlertid for at betale de kr. i skat. Det vil sige, at det reelt kun koster ham kr. at indbetale kr. på kapitalpensionen. Se figuren > Indbetaling kr. Eksemplet og figuren medtager ikke betalt arbejdsmarkedsbidrag. 36,5 % Staten finansierer kr. 63,5 % Egenbetaling kr. Hvis Jens indkomst er under kr. om året efter AMB, vil hans skattebesparelse kun være på ca. 35 procent på grund af beskæftigelsesfradraget. Her vil den reelle egenbetaling derfor være på kr. Udbetalinger Almindelig udbetaling Ved almindelig udbetaling af en kapitalpension eller en kapitalforsikring betales der en afgift til staten på 40 procent. Almindelig udbetaling omfatter hel eller delvis udbetaling fra det tidspunkt, hvor kontohaver når efterlønsalderen, udbetaling ved lavere godkendt pensionsalder, udbetaling ved livstruende sygdom, udbetaling ved varigt nedsat arbejdsevne, der berettiger til førtidspension og udbetaling ved opsparerens død. Kapitalpensionsordninger kan hæves på én gang eller over flere gange Ved normal udbetalingsalder (efterlønsalderen) eller senere kan kapitalpensionsordninger udbetales helt eller delvist. Kontohaver kan således vælge om en kapitalpensionsordning skal hæves på én gang eller løbende 51

53 over flere gange. Dog skal man være opmærksom på, at hvis der udbetales delvist fra en kapitalpension, kan der ikke fra det efterfølgende kalenderår indbetales på ordningen med fradrag. Hvis der udbetales fra en kapitalpension før efterlønsalderen for eksempel på grund af livstruende sygdom kan der ikke foretages yderligere deludbetalinger, før kontohaver opnår efterlønsalderen. Udbetaling til orlov Udbetaling til finansiering af orlov til børnepasning bliver beskattet som personlig indkomst. Udbetaling i utide Hvis der bliver brug for opsparingen af andre grunde end de nævnte, før kontohaver når efterlønsalderen, betales en afgift på 60 procent til staten. Kan det betale sig at spare op på en kapitalpension/kapitalforsikring? For på en enkel måde at afgøre om det skattemæssigt kan betale sig at spare op på en kapitalpension, skal de 40 procent, som staten skal have tilbage ved udbetaling af pensionsopsparingen, sættes i forhold til de ca. 36,5 procent, som staten har finansieret ved indbetalingen. Se eksemplet fra før, hvor staten ved indbetalingen har lånt Jens 36,5 procent af indbetalingen. Umiddelbart ser det derfor ikke ud til at være en god forretning at spare op på en kapitalpension, da staten vil have en højere afgift ved udbetalingen end det fradag, der blev givet ved indbetalingen, og eksemplet bliver kun værre, hvis indkomsten er under kr., da fradraget så kun udgør ca. 35 procent. Der er dog andre fordele ved en kapitalpension, for eksempel at man har sikkerhed for, at opsparingen bliver til noget i kraft af, at man har indgået faste aftaler om at spare op, og at afkastet af opsparingen bliver beskattet mildere i pensionsordningen end ved almindelig opsparing, se side 60. Det betyder, at selvom fradragsværdien af indbetalingerne er under 40 procent, vil det hvis der er tale om en længere opsparingsperiode alligevel kunne betale sig at oprette en kapitalpension. Der skal dog som tommelfingerregel være tale om en periode på mindst 10 år fra indbetaling til udbetaling, og hvis din indkomst er under kr, skal der nok være tættere på 15 år til udbetalingstidspunktet ellers er det bedre at spare op som almindelig opsparing. Efterløn fra det tidligste efterlønstidspunkt Personer, der planlægger at gå på efterløn fra det tidligste efterlønstidspunkt, bør i stedet for at spare op ved hjælp af en kapitalpension eller 52

54 Skatter og afgifter andre former for pensionsordninger for den sags skyld spare op som almindelig opsparing. Herved undgås fradrag i efterlønnen på grund af pensionsopsparingen, hvilket ellers ville have udhulet fordelen ved en kapitalpension eller en anden form for pensionsordning. For personer, der tidligst planlægger at gå på efterløn to år efter, at de har opnået efterlønsalderen, kan en kapitalpension eller andre pensionsordninger fortsat benyttes med fordel. Ratepension og rateforsikring Fradrag for indbetalinger Du kan få fradrag for indbetalinger til ratepensioner på højst kr. om året. Alle de ratepensioner du har, skal regnes med. Det vil sige såvel de ratepensioner, du har via et arbejde, som dine private ordninger, og såvel dine ordninger i pengeinstitutter som dine ordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser. Hvis du har ratepensioner, du har indbetalt på før 1. januar 2010, kan der også være indbetalinger, der skal medregnes i de kr. Hvis du har livrenter i et forsikringsselskab, der ikke er livsvarige, skal indbetalingen til disse ligeledes medregnes i loftet på kr. om året. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du få fradrag for indbetalinger på op til 30 procent af din virksomheds overskud. Denne mulighed gælder til og med Hvis du både er ansat og driver egen virksomhed, kan du ud over det nævnte fradrag på 30 procent få fradrag for op til kr. indbetalt af din arbejdsgiver. Hvis du i et år kommer til at indbetale mere, end du kan få fradrag for, har du mulighed for at få det overskydende beløb udbetalt uden afgift. Du kan også vælge at få beløbet overført til en livsvarig livrente, hvor du så vil få fradrag for indbetalingen. Hvis du har en arbejdsgiverordning, skal du måske have samtykke fra arbejdsgiveren til udbetaling eller overførsel. Skattereglerne er ens for arbejdsgiverordninger og private ordninger. For arbejdsgiverbetalte ordninger forhøjes beløbsgrænsen med arbejdsmarkedsbidrag (AMB), så det bliver på kr. for en ratepension. Reglerne for fradrag for indbetalinger til kapitalpensioner og ratepensioner gælder ved siden af hinanden. På de to typer af ordninger kan du derfor samlet indbetale kr. med fradrag om året. Staten finansierer en del af indbetalingerne Fradragsreglerne for indbetalinger betyder, at statens bidrag til indbetalingerne på en ratepension udgør enten 36,5 procent eller 51,5 procent afhængig af dine indkomstforhold. Er din personlige indkomst under

55 kr., er skattebesparelsen ved indbetaling helt den samme som ved indskud på en kapitalpension, det vil sige 36,5 procent. Er indkomsten højere, ligger fradragsværdien (skattebesparelsen) omkring de 51,5 procent. Se skemaet. Opspareren tjener Bundskat Topskat Tjener mellem kr kr. Mere end kr Skattebesparelse 36,5 procent 51,5 procent For personer med personlig indkomst over kr. finansierer staten altså kr. for hver kr., der indbetales. Hvis der kun ses på skattefordelen i indkomståret, virker ratepensionen derfor umiddelbart som mere fordelagtig end kapitalpensionen for personer med indkomst over kr. Men som ved andre investeringer bør der også her ses på det endelige resultat altså hvad der bliver tilbage, når skattevæsenet har taget sin del af udbetalingen. Udbetaling af ratepension og rateforsikring Almindelig udbetaling Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst, når udbetalingen sker, efter at kontohaver når efterlønsalderen. Det samme gør sig gældende ved varigt nedsat arbejdsevne, når kontohaveren er berettiget til førtidspension, ved en af Skatterådet godkendt tidligere pensionsalder og ved udbetaling i rater til begunstigede ved kontohaverens død. Hvis de årlige pensionsudbetalinger overstiger kr. skal der desuden betales udligningsskat på 6 procent af den del af pensionsudbetalingen, der overstiger denne grænse. Udligningsskatten er midlertidig, og den udfases som det fremgår af skemaet: År > Skattesats 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 54

56 Skatter og afgifter Udbetaling efter død Hvis begunstigede får udbetalt opsparingen som et engangsbeløb betales 40 procent i afgift. Udbetaling i utide Ved udbetaling i utide, hvilket vil sige i andre situationer end de nævnte, betales 60 procent i afgift til staten ved hel eller delvis udbetaling af en ratepension eller en rateforsikring. Kan det betale sig at spare op på en ratepension? For ratepensioner er det ikke så nemt at afgøre, om der er en skattemæssig fordel. Udbetalinger fra ratepensioner indgår i den personlige indkomst, og det er derfor nødvendigt at se på kontohaverens øvrige indkomstforhold. For at få det reelle billede af, hvad der kan betale sig, er det også nødvendigt at inddrage modregningen i offentlige pensioner og ydelser. Pensionistens indkomst Bundskat Topskat Indkomst kr kr. Mere end kr Skattebetaling 36,5 procent 51,5 procent K kapitalpension Ratepension Ratepension - bundskat ved - topskat ved udbetaling udbetaling Fradrag ved 36,5 procent 51,5 procent 51,5 procent indbetaling Skat ved 40 procent 36,5 procent 51,5 procent udbetaling Gevinst -3,5 procent 15 procent 0 procent 55

57 Som det ses, er der en gevinst på 15 procent, hvis man har betalt topskat ved indbetalingen og ikke betaler topskat ved udbetalingen. Til indkomstskatterne bør som nævnt lægges den nedsættelse af for eksempel folkepensionens pensionstillæg, som pensionisten får på grund af udbetaling af ratepensionen. Dermed kommer den reelle beskatning af rateudbetalingerne til at udgøre mellem 36,5 procent og 57,5 procent. Modregning i offentlige pensioner Ratepensionen giver modregning i folkepensionens pensionstillæg. Modregningen er på 30,9 procent af indkomster over ca kr. (ud over folkepensionens grundbeløb). Ratepensionen giver også modregning i ældrechecken. Modregningen er på ca. 25 procent af indkomster over ca kr. (ud over folkepensionens grundbeløb). Endelig giver ratepensionen modregning i den grønne check. Modregningen er på 7,5 procent af indkomster over kr. ( kr. ud over folkepensionens grundbeløb). Når disse modregningsprocenter lægges til beskatningen, får man følgende reelle beskatning af pensionsudbetalingerne: Årlig pensionsindkomst ud over folkepension reelle beskatning kr. 36,5 procent kr. 52,5 procent kr. 55,5 procent kr. 36,5 procent kr. 46,5 procent * 1 ) kr. 42,5 procent * 2 ) Mere end kr. 57,5 procent * 3 ) Kapitalpension 40,0 procent Tallene er baseret på en reelt enlig. Tilsvarende principper gælder for ægtepar. * Når udligningsskatten er bortfaldet, vil skattesatser være: 1) 40,5 procent; 2) 36,5 procent; 3) 51,5 procent. For en person, der har en pensionsindkomst på netop kr. giver det en reel beskatning på ca. 53 procent af den samlede indkomst. Beskatningen er for det meste af pensionsudbetalingen større end 36,5 procent. Hvis man ikke betaler topskat, er der derfor som udgangspunkt en skattemæssig ulempe ved at spare op til pensionen i en ratepension. 56

58 Skatter og afgifter Det vil derfor være bedre at spare op i en kapitalpension. Hvis man betaler topskat på indbetalingstidspunktet, er betydningen af fradraget i forhold til den reelle beskatning nogenlunde neutral. Den lavere beskatning af det løbende afkast giver dog en reel skattemæssig fordel, der vokser, jo længere tid opsparingen skal løbe over. Hvis man ikke betaler topskat, skal opsparingen dog løbe over mindst år, for at det er en skattemæssig fordel af at spare op i en ratepension. Samspillet med offentlige ydelser generelt Af andre pensionistydelser end folkepensionen, der reguleres ud fra blandt andet rateudbetalingerne, kan nævnes de personlige tillæg såsom varmehjælp med videre, boligydelse for folkepensionister i lejebolig samt størrelsen af ejendomsværdiskatten for folkepensionister i ejerbolig. Med hensyn til indflydelsen på efterløn, se FAKTA siderne bag i bogen. Lad en pensionsrådgiver beregne den reelle beskatning For at vurdere om der ud fra et skattemæssigt synspunkt bør vælges ratepension, bør den enkelte pensionsopsparer få en pensionsrådgiver til at beregne, hvordan den reelle beskatning af rateudbetalingerne vil være ud fra forventningerne til pensionistlivet. Hvis den reelle beskatning ved udbetaling vurderes samlet at blive større end fradragsværdien ved indbetaling, er det en dårlig investering at vælge ratepensionen. Det vil jo betyde, at staten skal have mere tilbage, end personen har fået i fradrag ved indbetalingen. Omvendt vil der være en skattemæssig gevinst, hvis fradragsværdien er højere end den samlede beskatning ved udbetaling. Ligesom ved kapitalpension skal det dog også indgå i den skattemæssige vurdering, at beskatningen af afkastet i pensionsordningen er langt mildere end ved almindelig opsparing. Afkastbeskatningen i pensionsordninger er så fordelagtig, at selv personer, der ingen skattegevinst har ved ovennævnte beregning, eller har et mindre minus, med fordel alligevel kan benytte pensionsordninger som opsparingsform. Livrenter For ophørende livrenter gælder de samme skatteregler vedrørende ud- og indbetalinger som for ratepensioner. For livsvarige livrenter gælder, at der ikke er begrænsninger i størrelsen af de årlige indbetalinger, men i nogle tilfælde skal fradragene fordeles over 10 år. 57

59 Arbejdsgiverordninger Hvis indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren, kan der i skattemæssig henseende helt ses bort fra alle indbetalinger i indbetalingsåret, uanset størrelsen. Det svarer til, at der er fuldt fradrag for indbetalingerne. Privatordninger Hvis pensionsopspareren selv indbetaler på ratepensionen, er der fuldt fradrag i indbetalingsåret for indbetalinger på op til kr. i den personlige indkomst. Der er endvidere fuldt fradrag i indbetalingsåret for højere beløb, hvis pensionsopspareren har bundet sig til at indbetale i mindst 10 år. Hvis indbetalingsperioden derimod er aftalt til under 10 år, skal fradragene fordeles med 1/10 hvert år, dog kan der altid fratrækkes indbetalinger op til kr. Reglerne betyder, at der i stedet bør benyttes en arbejdsgiverordning, hvor der er fuldt fradrag for indbetalingen uanset størrelsen, eller at indbetalingerne bør fordeles over en årrække, så de højst udgør kr. pr. år. Ophør med indbetaling privat ordning I de tilfælde, hvor en person har bundet sig til at indbetale mere end de kr. årligt i mindst 10 år, og hvor indbetalingerne stopper før de 10 år er gået, skal der ske efterbeskatning. Efterbeskatningen sker ved, at de faktiske indbetalinger omregnes til fradrag over 10 år. Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de pågældende fradragsår forhøjes herefter med de for meget fratrukne beløb med tillæg af 6 procent pr. år. Udbetaling For udbetalingerne gælder de samme skatteregler vedrørende de udbetalte ydelser som for udbetalingerne fra en ratepension. Det betyder, at de tanker, man bør gøre sig om, hvorvidt det kan betale sig at spare op via en livrente, stort set er de samme, som hvis der var tale om en ratepension. Valg af pensionsopsparingsform Der er, som det fremgår af de tidligere afsnit, rigtig mange forhold at tage i betragtning, når du skal vælge, hvordan du vil spare op til din pension. Det kan være svært at få det samlede overblik. 58

60 Skatter og afgifter Hvis du tager udgangspunkt i skattereglerne og reglerne for modregning i offentlige pensioner, kan du se, at det gør en stor forskel, om du kun betaler bundskat af de penge, du indbetaler til pension, eller om du også betaler topskat. Hvis du kun betaler bundskat, er værdien af dit fradrag for indbetaling til kapitalpensioner, ratepension og livrenter ca. 36,5 procent. Da beskatningen ved udbetaling af kapitalpensioner er meget lavere end den reelle beskatning af ratepensioner eller livrenter, vil det oftest være en fordel at vælge denne opsparingsform. Beskatningen af udbetalinger fra ratepensioner eller livrenter er reelt så høj, at det oftest vil være bedre at oprette en almindelig opsparing i stedet for en ratepension eller livrente, hvis du kun betaler bundskat. Hvis du vælger rateopsparing eller livrente, skal din opsparingshorisont være meget lang, som udgangspunkt år. Hvis du betaler topskat, er billedet et lidt andet. Kapitalpensionen har de samme fordele som for personer, der ikke betaler topskat. Når du bestemmer størrelsen af din indbetaling til kapitalpensionen, skal du huske, at du ikke vil få fradrag i topskatten for indbetalingen. Ratepensioner og livrenter er derimod mere attraktive, da fradragsværdien er meget større. Fradragsværdien på 51,5 procent ligger langt hed ad vejen på samme niveau som den reelle beskatning ved udbetaling. Hvis der er mere end 5-10 år til udbetalingen skal begynde, er regnestykket lidt bedre end det fremgår af skemaet på side 56, da udligningsskatten så er udfaset. Valget mellem kapitalpension, ratepension og livrenter er derfor her mere et spørgsmål om ønsker til udbetalingsform end om en vurdering af, hvad der skattemæssigt er mest fordelagtigt. Pensionsopsparing har en meget lang horisont. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige noget sikkert om, hvordan lovreglerne på de forskellige områder er om 20, 30 eller 40 år. Hvis man prøver at optimere sin opsparing mest muligt i forhold til reglerne i dag, og derfor koncentrerer hele sin opsparing på en enkelt opsparingstype, kan man risikere, at en fremtidig lovændring ændrer ens valg fra at være optimalt til at være et meget dårligt valg. Denne risiko kan mindskes ved, at man fordeler sin opsparing, så man både har kapitalpension, ratepension og livsvarig livrente. Samtidig kan man også have opsparing i frie midler, måske fordelt på aktier og obligationer, og endelig kan man have opsparing i fast ejendom bolig og sommerhus. 59

61 Arbejdsmarkedsbidrag Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag (AMB) af indbetalinger til pensionsordninger. Til gengæld skal der ikke betales AMB, når pensionsordningen til sin tid skal udbetales. AMB udgør 8 procent. Ved private ordninger, hvor opspareren selv foretager indbetalingerne, er AMB fratrukket, før indbetalingerne foretages. Der betales nemlig AMB af hele bruttolønnen. Ved arbejdsgiverordninger, hvor arbejdsgiveren indbetaler direkte til pensionsordningen før beregning af AMB, trækker pensionsinstituttet AMB, efter at beløbet er indbetalt på pensionsordningen. For at der efter AMBbidrag på 8 procent kan opspares det samme beløb på både arbejdsgiverordninger og private ordninger, er beløbet, der maksimalt må indbetales på arbejdsgiverordninger på kr. i stedet for de kr., der højst kan indskydes på private ordninger, når det gælder kapitalpensioner, og de samme beløb gælder for opfyldningsfradraget for livsvarige livrenter. Med hensyn til ratepensioner og ophørende livrenter er tallet henholdsvis kr for private ordninger og kr. for arbejdsgiverordninger. Beskatning af afkast på pensionsordninger Afkast af pensionsordninger beskattes med 15 procent, og den betales af alle former for afkast renter, aktieudbytter, kursgevinster m.m. Det er en lav sats, når man sammenligner med, hvad vi normalt betaler i skat af renter m.m. Almindelige obligationsrenter beskattes som kapitalindkomst, hvis man investerer for frie midler i stedet for via en pensionsordning. Her er skattesatsen 37 procent af de første kr. om året ( kr. samlet for ægtepar). Herefter stiger skatten til 47,5 procent. Denne forhøjede sats falder dog over de kommende år, som det fremgår af dette skema. År og frem Skattesats 47,5% 45,5% 43,5% 42% 60

62 Skatter og afgifter Hvis man samtidig har renteudgifter, er den reelle skat af renteindtægter kun det mistede rentefradrag, som har en skatteværdi på ca. 33 procent afhængig af, hvilken kommune man bor i. Skatten på aktieindkomst er på henholdsvis 28 procent af beløb op til kr. og 42 procent af indkomst herudover. Det forhold, at skatten kun er 15 procent på pensionsafkast, bliver afgørende, når man skal vurdere pensionsopsparing kontra almindelig fri opsparing. Den lave afkastskat sammen med fradragsmulighederne gør, at det for de fleste er fordelagtigt at spare op til pensionen på en skattebegunstiget pensionsordning frem for i frie midler. Boafgift ( arveafgift ) For både pensionsopsparing og forsikringer skal der betales boafgift til staten af det beløb, der udbetales ved død. Og her gælder ikke det normale bundfradrag for betaling af boafgift, som ellers gælder, når der skal betales boafgift af de værdier, som en person efterlader sig. Dog gælder, at der kun beregnes boafgift, hvis pensions- og forsikringsbeløbet overstiger kr. efter betaling af andre afgifter til staten. Boafgiftens størrelse afhænger af, hvem der får udbetalt pengene, altså af, hvem der er den begunstigede. Nedenfor vises boafgiftens størrelse for forskellige personer: Arveafgift Ægtefælle Børn (livsarvinger) Stedbørn Fraskilt ægtefælle Forældre Ugift samlevende med fælles bopæl i min. 2 år Ugift samlevende der har, har haft eller venter barn sammen med afdøde Barns eller stedbarns ægtefælle Plejebørn (i visse tilfælde) Andre (fx samlevers børn) 0 procent 15 procent 15 procent 15 procent 15 procent 15 procent 15 procent 15 procent 15 procent 36,25 procent 61

63 TAG EN PENSIONSRÅDGIVER MED PÅ RÅD Denne bog har forhåbentlig givet et indblik i de muligheder, der er, når du skal træffe beslutning om en pensionsordning. Der er mange spørgsmål, du bør tage stilling til. De vigtigste spørgsmål er samlet på bilag 1 sidst i bogen. Tænk i ro og mag over hvordan du ønsker, at din levestandard som pensionist skal være, og hvordan du vil sikre dig selv og din familie. Skemaet kan for eksempel medbringes som huskeseddel, når du skal tale om pensionsordning med pensionsrådgiveren i pengeinstituttet. Det er også vigtigt at få et overblik over de pensionsopsparinger og forsikringer, du har i dag. Kun på den måde kan du finde ud af, hvilke yderligere opsparingsordninger og forsikringer, du har behov for. Den bedste måde at finde alle de pensionsordninger, du allerede har, er på Du har adgang til hjemmesiden direkte fra din netbank. Her kan du få udskrevet en rapport over dine pensionsordninger, og du har også mulighed for at sende den til din pensionsrådgiver. Du er altid velkommen til at få rådgivning om pension i dit lokale pengeinstitut. En god pensionsordning oprettes ikke på få minutter. Det kræver grundige overvejelser. Det er derfor en god idé at aftale et møde i forvejen og sætte god tid af. Husk, at en pensionsordning giver en økonomisk tryg fremtid. Det bedste råd er derfor - tænk på pensionsordningen i tide! 62

64 Fakta OFFENTLIGE YDELSER ATP ATP udbetales tidligst fra folkepensionsalderen og det maksimale beløb er i kr. årligt ved udbetaling fra 65 år. Beløbet indtægtsreguleres ikke. Delpension Udover muligheden for at gå på efterløn findes der delpension, der forudsætter mulighed for langsomt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i form af nedsat arbejdstid. Personer, der ved udgangen af 2006 var fyldt 48 år har mulighed for delpension. Fylder man 48 efter dette tidspunkt er det ikke muligt at få delpension, da ordningen ophører. Ordningen administreres af bopælskommunen, og indebærer, at der udbetales en timesats fra kommunen for hver time den ugentlige arbejdstid nedsættes. Arbejdstiden skal dog nedsættes med et bestemt antal timer. Efterløn Efterløn er ikke et tilbud, alle kan benytte sig af. Blandt andet gælder tilbuddet kun ved medlemskab af en A-kasse og efter, at man har indbetalt efterlønsbidrag i en bestemt årrække, som hovedregel 30 år. Efterlønsbidrag For at kunne få efterløn skal man som nævnt betale et særligt efterlønsbidrag. Efterlønsbidraget er på kr. årligt i 2011 for en heltidsansat. Efterlønsbevis Alle personer, der er efterlønsberettigede, kan få udstedt et efterlønsbevis, dog tidligst ved opnåelse af efterlønsalderen. Efterlønnens størrelse Du kan maksimalt få udbetalt efterløn fra efterlønsalderen og fem år frem. Efterlønnens størrelse afhænger blandt andet af, om du arbejder, mens du får efterløn, om du har pensionsordninger, samt hvornår du vælger at gå på efterløn. Desuden har størrelsen af løn eller eventuel overgangsydelse betydning, samt om der er tale om fuldtids- eller deltidsforsikring i A-kassen. Der er to forskellige maksimumssatser, der kan udbetales i hele efterlønsperioden for fuldtidsforsikrede i 2011: 63

65 kr. årligt, ved start typisk når efterlønsalderen nås eller kort tid derefter kr. årligt, ved start typisk to år eller senere efter, at efterlønsalderen nås De kr. udbetales i en periode op til fem år, hvis du begynder at få efterløn, når du når efterlønsalderen, eller inden for to år efter, du har fået udstedt dit efterlønsbevis, og hvis du ikke har arbejdet minimum timer i to års-perioden (svarende til 30 timer om ugen i to år), hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du venter med at gå på efterløn indtil to år efter, du har fået udstedt dit efterlønsbevis, og efter at kravet om arbejde i timer (som fuldtidsforsikret) er opfyldt, vil du få udbetalt kr. årligt i perioden frem til folkepensionsalderen. Modregning ved arbejde Din efterløn bliver sat ned, hvis du arbejder i efterlønsperioden efter et time for time princip. Det vil sige, at nedsættelsen sker fra første time med et fast beløb pr. arbejdstime ud fra antallet af arbejdstimer pr. uge. Du må arbejde lige så meget som du vil, men hvis du arbejder mere end 30 timer om ugen, bortfalder efterlønnen. Modregning ved pensionsopsparing Din efterløn kan desuden blive nedsat, hvis du har pensionsordninger. Hvis du kun er berettiget til den lave efterløn de kr. årligt bliver din efterløn nedsat ved al pensionsopsparing undtagen selvpension, uanset om du starter udbetaling af pensionsopsparingen eller ej. Nedsættelsen beregnes forskelligt for de forskellige typer af pensionsordninger, men alle pensionstyper rammer i princippet lige hårdt. Se hvordan modregningen beregnes i bilag 3 og 4 bag i bogen. Hvis personen er berettiget til den høje efterløn de kr. årligt sker modregning kun, hvis der påbegyndes udbetaling af en pensionsordning med løbende udbetalinger eller rateudbetalinger, hvor arbejdsgiveren har betalt en del af bidraget, eller hvor det er sædvanligt at arbejdsgiveren bidrager. Modregning kan altså undgås, hvis sådanne pensionsordninger først udbetales efter opnåelse af folkepensionsalderen. De skrappe modregningsregler i pensionsopsparing er udarbejdet med det formål at holde befolkningen på arbejdsmarkedet så længe som muligt og i hvert fald mindst to år efter opnåelse af efterlønsalderen. Skattefri præmie Når man er berettiget til den høje efterløn, er der indført en præmieordning for at tilskynde til at 64

66 Fakta arbejde endnu længere. For hvert kvartals arbejde efter man er blevet berettiget til den høje efterløn, optjenes en præmie. Præmien udbetales kontant og skattefrit ved opnåelse af folkepensionsalderen. Beløbet er i 2011 på kr. pr. kvartals arbejde og kan højst udgøre kr. svarende til 12 kvartalers arbejde. Fortrydelsesret Der er mulighed for at fortryde tilmeldingen til efterlønsordningen på et hvilket som helst tidspunkt og få de indbetalte efterlønsbidrag tilbage. Tilbagebetalingen skal som hovedregel foregå ved overførsel til en pensionsordning. I visse tilfælde for eksempel ved tilkendelse af førtidspension kan udbetalingen dog ske kontant og beskattes med skattesatsen for sundhedsbidrag og kommunal indkomstskat. Fleksjob Fleksjob er job der oprettes på særlige vilkår for personer, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen. Der findes både fleksjob i private virksomheder og hos offentlige arbejdsgivere. Alle andre muligheder for revalidering med mere skal være afprøvet, før kommunen afgør, at en person er egnet til fleksjob. Lønudbetalingen for fleksjob afhænger af jobbet, men udgangspunktet er den gældende overenskomstmæssige løn på området. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen og modtager tilskud fra det offentlige på halvdelen eller 2/3 af lønnen afhængig af personens arbejdsevne, dog højst fra et beregningsgrundlag på kr. årligt. Folkepension Folkepensionsalderen er 65 år. Folketinget har dog vedtaget, at folkepensionsalderen skal stige gradvist for personer, der ikke ved udgangen af 2006 var fyldt 48 år. Folkepensionsalderen stiger med 1/2 år ad gangen fra år 2024, så folkepensionsalderen fra 1. januar 2027 er 67 år. Folkepensionsalderen kan stige yderligere i fremtiden, hvis danskernes middellevetid stiger. Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Folkepensionens grundbeløb på kr. årligt udbetales fra folkepensionsalderen. Beløbet nedsættes, hvis folkepensionisten har en supplerende indtægt ved arbejdsindkomst ikke pensionsudbetalinger og indtægten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag overstiger kr. i Grundbeløbet nedsættes med 30 procent af arbejdsindkomsten, og bortfalder helt ved indkomst på kr. og derover. Pensionstillæg til folkepensionister er i 2011 følgende: kr. for gifte/samlevende og kr. for enlige. 65

67 Pensionstillægget indtægtsreguleres, når husstandsindkomsten ud over folkepensionen overstiger kr. for enlige og kr. for gifte/samlevende. Til forskel fra grundbeløbet der alene reguleres, når pensionisten selv har arbejdsindkomst, reguleres pensionstillægget i forhold til alle ens egne og ægtefællens/samleverens indtægter. Det gælder også f.eks. løbende pensionsudbetalinger fra pensionsordninger. Med andre ord kan blandt andet løbende pensionsudbetalinger medføre nedsættelse eller eventuelt bortfald af pensionstillægget. Den maksimale folkepension er på kr. for gifte/samlevende og kr. for enlige. Dertil kommer ATP. Førtidspension Førtidspension kan tilkendes, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat i en sådan grad, at det ikke er muligt for en person at have tilknytning til arbejdsmarkedet i en ansættelse på normale vilkår eller i et fleksjob. Inden der tilkendes førtidspension, skal kommunen vurdere alle borgerens ressourcer grundigt, søge at finde konkrete jobfunktioner på arbejdsmarkedet, som borgeren kan varetage, give tilbud om forbedring af arbejdsevnen, samt vurdere, om det er muligt at varetage et fleksjob. Alle kommuner skal følge samme sagsbehandlingsmetode. Formålet er at give borgeren en bedre retssikkerhed. Hvis resultatet er, at personen vurderes at have så meget arbejdsevne tilbage, at vedkommende kan klare et fleksjob (se foregående side), vil personen få udbetalt ledighedsydelse (se næste side), indtil personen får et fleksjob. Reglerne om førtidspension blev ændret per 1. januar Sager om førtidspension før dette tidspunkt behandles efter de gamle regler. Der vil således som hovedregel gå en lang periode, før der eventuelt kan tilkendes førtidspension. Førtidspensionen er fuldt skattepligtig og består af én ydelse: kr. for enlige kr. for gifte/samlevende For gifte/samlevende vil ægtefællens/samleveres indtægt kunne nedsætte førtidspensionen. Egne indtægter ud over førtidspensionen nedsætter ligeledes førtidspensionen. Ydelsen nedsættes, hvis indtægten overstiger kr. for enlige og kr. for gifte/ samlevende. Arbejdsevne-kriteriet Arbejdsevne-kriteriet er et begreb, som det offentlige bruger i forbindelse med behandling af ansøgninger om bl.a. førtidspension. I lovgivningen omkring førtidspension er det defineret som: Evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige kon- 66

68 Fakta kret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsørgelse. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at forsikringsselskaber i deres forsikringsbetingelser også bruger ordene arbejdsevne og erhvervsevne. Forsikringsselskaberne har hver deres definition af, hvad begreberne dækker, og der er ikke er noget lovkrav om, at selskaberne skal bruge definitionen fra lovgivningen om førtidspension. Ret til førtidspension medfører derfor ikke nødvendigvis ret til udbetaling af en ydelse fra et forsikringsselskab. Ledighedsydelse En person, der af kommunen er vurderet til at kunne varetage et fleksjob, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse på kr. pr. år, indtil det tidspunkt hvor personen er blevet ansat i et fleksjob, hvis personen f.eks: - Ville være berettiget til sygedagpenge - Modtager sygedagpenge - Deltager i revalidering efter en revalideringsplan Der er ingen grænse for, hvor længe man kan modtage ledighedsydelse. Personer over 60 år kan dog højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder efter det fyldte 60. år. Sygedagpenge Der kan udbetales sygedagpenge på grund af sygdom eller tilskadekomst til lønmodtagere, til selvstændige og medhjælpende ægtefæller, når visse betingelser er opfyldt. Sygedagpenge ydes til lønmodtagere, der ikke får løn fra arbejdsgiveren under sygdom, samt til andre lønmodtagere, der ikke har aktuel beskæftigelse. For eksempel personer med ret til arbejdsløshedsdagpenge. Når visse betingelser er opfyldt, har selvstændige og medhjælpende ægtefæller ret til dagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter to ugers sygdom. Der skal blandt andet kunne dokumenteres en vis arbejdsfortjeneste i virksomheden. Dagpengenes størrelse m.m. Dagpengenes størrelse for både lønmodtagere, selvstændige og medhjælpende ægtefæller er afhængig af tidligere indtægt og udgør - maksimalt kr. pr. uge, eller kr. årlig. Beløbet er skattepligtigt, men der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag. Udbetalingen af sygedagpenge ophører som hovedregel, når dagpengene er udbetalt i mere end 52 uger i de seneste 18 måneder. Dagpengeperioden kan dog forlænges, 67

69 hvis der for eksempel er indgivet ansøgning om førtidspension. Selvstændige har mulighed for at tegne en frivillig forsikring gennem Den Sociale Ankestyrelse, for at få dagpenge allerede fra 1. fraværsdag. Socialministeriet har fastsat præmien for forsikringen til kr. årligt ved 2/3 dækning og kr. årligt ved fuld dækning. Ældrecheck Ældrechecken er en supplerende årlig udbetaling til folkepensionister. Den reguleres både i forhold til pensionistens formue og indtægt. Den kan højst være på kr. før skat pr. år og gives kun til pensionister, der enten alene eller sammen med deres ægtefælle har en likvid formue på mindre end kr. Enlige må desuden højst have en indtægt på kr. og gifte par højst have en indtægt på kr. ud over folkepensionen for at få den fulde ældrecheck. Er indtægten større end dette beløb, nedtrappes ældrechecken, og den bortfalder helt, hvis enlige har en indtægt på kr. ud over folkepensionen, og gifte par har en indtægt på kr. ud over folkepensionen. 68

70 Bilag Ønsker til pensionsordningen de vigtigste spørgsmål Overblik over nuværende pensionsordning Modregning i efterløn Hvor meget skal der spares op? Efterløns- og pensionsalder fra 1. januar

71 Bilag 1 Ønsker til pensionsordningen de vigtigste spørgsmål Pension Vil du blive boende i boligen, når du pensioneres? Ønsker du at have råd til bil, båd eller andet? Hvilke udgifter falder væk (lån, børnepasning m.m.)? Hvor stort et rådighedsbeløb* ønsker du ved pensionering? Har du særlige ønsker/drømme til pensionistlivet? Ved hvilken alder ønsker du at gå på pension? I hvor mange år herefter ønsker du private pensionsudbetalinger? Forventer du at gå på efterløn? Hvis ja, hvornår? Invaliditet Ønsker du at bevare levestandarden, beholde boligen, bilen osv? Med andre ord, hvis du mister erhvervsevnen, hvor meget har du så brug for om året (i stedet for lønnen), indtil pensionsalderen? Ønsker du at få udbetalt en større sum penge, for eksempel til indfrielse af lån? I givet fald hvor meget? Dødsfald Hvis du dør inden pensionsalderen, hvor stort et beløb har familien så brug for løbende i stedet for din lønindtægt, og hvor længe? Skal familien også have udbetalt en større sum penge, for eksempel til indfrielse af lån? Hvor meget? Samlet pensionsordning pension, invaliditet, dødsfald Hvor meget ønsker du at indbetale hver måned? * Rådighedsbeløb er det beløb, der er tilbage, efter at alle faste udgifter er betalt, eksempelvis husleje, varme, forsikringer m.v. 70

72 Bilag Svar Svar Svar Svar 71

73 Bilag 2 Overblik over nuværende pensionsordning (Skemaet kan bruges som supplement til hvor du finder det bedste overblik over dine pensionsordninger) Kan/skal Pensions- Pensionsudbetales opsparing udbetaling År saldo sum/ Rater antal år Kapitalpension Ratepension Andre pensionsordninger via arbejdsgiver Indekskonto Livrente Livsforsikring Tab af arbejdsevne Præmiefritagelse Ulykkesforsikring Andre forsikringer Overblik i dag 72

74 Bilag tab af arbejdsevne/ Dødsfaldsdækning Børnedækning Indbetaling invaliditet ved død i dag Sum/ Rater Sum/ Rater Sum/ Rater Beløb antal år antal år antal år 73

75 Bilag 3 Modregning i efterløn: Kapitalpension, Ratepension. Indekskontrakter, lav efterløn* lav efterløn * Ingen udbetaling Udbetaling Privat kapitalpension 3% af samlet værdi 3% af samlet værdi Privat ratepension 3% af samlet værdi 3% af samlet værdi Arbejdsgiverratepension - hvor kun medarbejder har bidraget 3% af samlet værdi 3% af samlet værdi Arbejdsgiverratepension - hvor arbejdsgiver har bidraget 3% af samlet værdi 50% af faktisk udbetaling *** Arbejdsgiverkapitalpension - hvor kun medarbejder har bidraget 3% af samlet værdi 3% af samlet værdi Arbejdsgiverkapitalpension - hvor arbejdsgiver har bidraget 3% af samlet værdi 3% af samlet værdi Indekskontrakter Indekskontrakter 3% af samlet værdi kan ikke udbetales før det fyldte 65. år Lønmodtagerens Dyrtidsfond 3% af samlet værdi 3% af samlet værdi Selvpension Ingen Ingen 74

76 Bilag Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Selvpension høj efterløn ** høj efterløn ** ingen udbetaling Udbetaling Ingen Ingen Ingen Ingen * Lav efterløn: Inden for to år og før der er arbejdet i minimum timer efter udstedelse af efterlønsbevis. Ingen Ingen ** Høj efterløn: Efter to år og mere og efter at have opfyldt kravet om timers arbejde efter udstedelse af efterlønsbevis. Ingen Ingen 55% af faktisk udbetaling *** Ingen *** Intet bundfradrag. I andre tilfælde er der bundfradrag i modregningsgrundlaget. Bundfradraget udgør kr. Personer, der er født i perioden 1. juli 1939 til 1. januar 1942, har højere bundfradrag. Ingen Ingen Ingen Indekskontrakter kan ikke udbetales før det fyldte 65. år Ingen Ingen Ingen Ingen 75

77 Bilag 4 Modregning i efterløn: Livrente lav efterløn* lav efterløn * Ingen udbetaling Udbetaling Privat livrente med livsvarige ydelser 48% af garanteret 48% af garanteret livsvarig ydelse livsvarig ydelse Privat livrente med maks. udbetalingsperiode 3% af samlet værdi 3% af samlet værdi Arbejdsgiverlivrente med maks. udbetalingsperiode - hvor kun medarbejder har bidraget 3% af samlet værdi 3% af samlet værdi Arbejdsgiverlivrente med maks. udbetalingsperiode - hvor arbejdsgiver har bidraget 3% af samlet værdi 50% af faktisk udbetaling *** Arbejdsgiverlivrente med livsvarige ydelser hvor kun medarbejder har bidraget 48% af garanteret 48% af garanteret livsvarig ydelse livsvarig ydelse Arbejdsgiverlivrente med livsvarige ydelser hvor arbejdsgiver har bidraget 48% af garanteret 50% af faktisk livsvarig ydelse udbetaling *** 76

78 Bilag høj efterløn ** høj efterløn ** ingen udbetaling Udbetaling Ingen Ingen Ingen Ingen * Lav efterløn: Inden for to år og før der er arbejdet i minimum timer efter udstedelse af efterlønsbevis. Ingen Ingen ** Høj efterløn: Efter to år og mere og efter at have opfyldt kravet om timers arbejde efter udstedelse af efterlønsbevis. Ingen Ingen Ingen Ingen *** Intet bundfradrag. I andre tilfælde er der bundfradrag i modregningsgrundlaget. Bundfradraget udgør kr. Personer, der er født i perioden 1. juli 1939 til 1. januar 1942, har højere bundfradrag. Ingen 55% af faktisk Udbetaling *** 77

79 Bilag 5 Hvor meget skal der spares op? Hvor meget skal der spares op på en ratepension, når der ønskes et bestemt beløb udbetalt årligt fra 65 år ud over folkepension m.v. Der regnes med rateudbetalinger i 15 år, dvs. til det 80. år. Årlig bruttoudbetaling i 15 år fra det 65. år Bruttoopsparing pr. år ved start fra alder: 25 år 30 år 35 år kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. De viste beløb er bruttobeløb altså før skat. Der regnes i købekraft, dvs. den årlige indbetaling, der vises i skemaet hvert år, skal stige med inflationen, hvis det ønskede mål skal nås. Med hensyn til afkast er anvendt prognoseforudsætninger, svarende til 3 pct. pr. år. 78

80 Bilag Benyt eventuelt også en af de pensionsmålere, der findes på mange pensions selskabers hjemmeside til at få en idé om, hvor meget du bør spare op til pensionen. Vær dog opmærksom på, at der kan være meget store forskelle på beregningerne bag pensionsmålerne. 40 år 45 år 50 år 55 år kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 79

81 Bilag 6: Efterløns- og pensionsalder fra 1. januar 2007 (velfærdsforliget) Som en del af velfærdsforliget fra 2006 har Folketinget vedtaget, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen hæves gradvist. Det er også en del af forliget, at reglerne om udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger skal tilpasses de nye regler for efterløn. Hvor der tidligere gjaldt faste aldersgrænser for oprettelse, indbetaling og udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger, er disse tidspunkter nu individuelle i forhold til den enkelte kontohavers efterlønsalder. Pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 vil dog kunne udbetales allerede fra 60 år, også selvom kontohaver konkret har en anden efterlønsregler. Efterløns- og folkepensionsalderen fremgår af skemaet nedenfor: Fødselsdato Alder pr. 31/ Efterlønsalder eller før 48 eller ældre ½ 60½ ½ 61½ eller senere eller yngre 62 eller ældre 80

82 Bilag folkepensionsalder 65 65½ 66 66½ eller ældre 81

83 Stikord A Afkastsskat 60 Arbejdsevnetab 15, 34 Arbejdsmarkedsbidrag 60 Arbejdsmarkedsordninger 12 ATP 11, 63 B Begunstigelse 18 Boafgift 61 D Dagpenge 16, 67 Delpension 63 Den Midlertidige E Efterløn 11, 63 Efterløn modregning ved pensionsopsparing 64 F Fleksjob 65 Flytteomkostninger 39 Folkepension 11, 65 Førtidspension 16, 66 G Gebyrer/omkostninger 38 Gruppeforsikringer 36 I Indekskonto 28 Individuelle forsikringer 37 Invalidesum/invaliderater 34 Investering 40 Investering/forrentning 37 K Kapitalforsikring 25 Kapitalpension 24 Kritisk Sygdom 35 Krydslivsforsikring 32 L Ledighedsydelse 67 Livrente 28 Livsforsikring 32 O Omkostninger/gebyrer 38 P Pensionsafkastskat 60 Plejesikring 36 Præmiefritagelse 35 R Rateforsikring 27 Ratepension 26 Risikoelementet 38 H Helbredssikring 36 82

84 S Selvpension 27 Skat af afkast 60 Skatter og afgifter 50 Skilsmisse, deling 20 Sygedagpenge 16, 67 T Tab af arbejdsevne 15, 34 U Unit-Link 49 V Valg af pensionsopsparingsform 58 Varighed 45 83

85