NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen. De Frivilliges Hus i 2008

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen SSU Bilag a - Statusrapport for det frivillige sociale arbejde 2008 NOTAT Dato: 28. januar 2009 Af: Trine Sandberg Ladegaard De Frivilliges Hus i 2008 Året 2008 har været præget af et stort aktivitetsniveau, megen omskiftelighed, stor synlighed blandt kommunens borgere og foreninger, samt en meget travl hverdag med fokus på eksterne samarbejdsrelationer med mange foreninger, der ikke tidligere har arbejdet direkte sammen med De Frivilliges Hus. Husets kerneområder er fortsat: Formidling af frivilligt socialt arbejde Gratis foreningsstøtte Afholdelse af kurser og temaarrangementer Information om frivilligt socialt arbejde i Gladsaxe Kommune Hjælp til at starte nye projekter, lokalforeninger eller selvhjælps- og netværksgrupper indenfor det frivillige sociale arbejde Hjælp til folk, der står i en svær situation Desuden var synliggørelsen af det frivillige sociale arbejde i Gladsaxe Kommune et centralt omdrejningspunkt i 2008, og dette vil også fortsat være en af husets kerneområder. En række selvhjælpsgrupper, foreninger og selvudviklingsgrupper er opstartet med base i De Frivilliges Hus. De faste brugere af Huset spiller en central rolle for Husets identitet, og de regelmæssige aktiviteter er det, der profilerer Huset udadtil og tiltrækker nye mulige brugere og frivillige. En stor del af husets arbejde består af henvendelser fra borgere, der gerne vil være frivillige typisk fordi de er gået på pension eller efterløn og har tid tilovers, gerne vil styrke deres kompetencer og få noget på CV et til at hjælpe jobsøgningen, eller vil opdyrke nye netværk. De ansatte i Huset hjælper dem med at finde det frivillige arbejde, der giver mening for den enkelte, hvad enten det er at hjælpe i Huset eller i en kommunens mange frivillige sociale foreninger. Andre borgere henvender sig, fordi de står i en svær livssituation og har brug for hjælp af en eller anden art. De Frivilliges Hus har mulighed for at spille en særlig rolle, da det hverken er et uforpligtende værested eller en sagsbehandler med et meget fast regelsæt. I kraft af Husets særlige form er der plads til, at borgerne kan få rådgivning om muligheder for at deltage i selvhjælpsgrupper, finde frivillige sociale foreninger, der kan hjælpe med specifikke problemstillinger, og få oplysninger om andre muligheder for støtte og rådgivning. Der er således tid og plads til, at borgeren kan finde det tilbud, som giver borgeren mulighed for gradvist at finde sine egne ben at stå på, og opdyrke personlige ressourcer i det tempo, der passer. Med udgangspunkt i Husets forebyggende og sundhedsfremmende sigte, arbejder De Frivilliges Hus på at være et sted, hvor frivillige og brugere kan øge deres livskvalitet og sociale netværk, og derigennem styrke den enkelte borgers ressourcer. De grundlæggende værdier for Huset er nærvær, åbenhed og udvikling, og det er gennemgående i alle de grupper, der har deres gang i Huset. De Frivilliges Hus giver plads til alle mennesker, også til de, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i livet. I forbindelse med Kommunens målsætning om bedre borgerservice, er der i De Frivilliges Hus en række tiltag, der sigter mod at afdække opfattelsen af, hvordan service og Huset opfattes, J. nr K07

2 når folk retter henvendelse hertil. En medarbejder har ført oversigt over arten og antallet af henvendelser, og det viser sig, at der er næsten lige mange henvendelser fra foreninger med spørgsmål, forespørgsler fra kommunale institutioner og henvendelser fra mennesker med behov for nogen at tale med om, hvordan de kommer videre med deres problemer. I efteråret blev tre nye brugere af Huset adspurgt om deres første opfattelse af Huset og den indledende kontakt med Husets ansatte og frivillige. De meldte alle tilbage, at de opfattede Huset som et trygt og varmt sted, hvor de fik lyst til at komme tilbage, og at alle virkede meget imødekommende. I 2008 er der sket et gradvist skift i fokus fra at være meget fokuseret indadtil på Husets egne grupper og initiativer til en mere udadrettet og bredere funktion som ressource- og sparringspartner for kommunens frivillige sociale foreninger. Det er en udvikling, frivilligcentre i hele landet oplever ifølge rapporten Frivilligcentre - knudepunkter i den lokale velfærdsarkitektur? Tredje delrapport vedrørende evaluering af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende Frivilligcentre i Danmark af Lars Skov Henriksen (2008). Heri nævntes det for eksempel, at frivilligcentrene kan øge kvaliteten af de lokale foreningers arbejde, øge kendskabet til og synligheden af frivilligt socialt arbejde, og at frivilligcentrene kan opfange lokale behov og kanalisere dem ud til øvrige foreninger såvel som til kommunen og offentligheden. Frivilligcentrene prioriterer og bruger en større del af deres ressourcer på at støtte det lokale foreningsliv og de initiativer, der kan blive til foreninger på sigt. De bruger færre ressourcer på selv at igangsætte omsorgs- og brugeraktiviteter. Frivilligcentrene retter med andre ord i stigende grad deres indsats mod foreninger og sammenslutninger (altså de kollektive sammenhænge) frem for mod individer. (Henriksen, L. S. 2008, s. 91). Det udadrettede arbejde prægede i høj grad Husets aktiviteter i De Frivilliges Hus gik i 2008 ind i sit femte leveår. Udover det udadrettede fokus var året præget af en stor udskiftning af ansatte, tre store projekter samt en række grupper og aktiviteter, der udspringer af De Frivilliges Hus. Foreninger og grupper i Huset De Frivilliges Hus etablerer løbende selvhjælps- og netværksgrupper, hvor nogle opstår og nedlægges hurtigt, mens andre er langvarige med en eventuel oprettelse af en forening til sidst. Arbejdet består i at koordinere, have samtale med deltagerne og frivillige tovholdere, som skal oprette disse grupper. Ofte har det været en psykolog/psykoterapeut i jobtræning, som har varetaget den opgave, men i 2008 varetog selvhjælpskoordinatoren fra Selvhjælp på Tværs i vid udstrækning den opgave. I 2008 er følgende foreninger og grupper etableret eller videreudviklet: Kræftgruppe - 6 frivillige har modtaget undervisning, og har blandt andet afholdt månedlige kræftcafeer i efteråret for kræftsyge og pårørende til kræftpatienter. Kræftcafeen overgår i 2009 til at blive ugentlig og kommer til at foregå som et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Gladsaxe Lokalafdeling. PR-gruppe frivillige laver artikler, planlægger events og arbejder målrettet med synliggørelsen af det frivillige sociale arbejde. I forbindelse med Frivillighedsdagen d. 1. november spillede frivillige fra gruppen en essentiel rolle i forhold til markedsførelsen af dagen. Angstgruppe - en selvhjælpsgruppe bestående af en frivillig tovholder (fra angstforeningen) og 4 deltagere. Frivillige Motionsvenner En gruppe bestående af en koordinator og ca. 16 frivillige, der tager ud til ældre borgere og hjælper dem med at dyrke motion. Et nyt hold startede i februar 2008, og ordningen har fortsat fungeret med stor succes. Reservebedsteforældreordning - De Frivilliges Hus holdt tre orienteringsmøder, hvor interesserede reservebedster og forældre kunne høre om erfaringer fra andre kommuner. På baggrund af den udtrykte interesse blev der i september dannet en forening og nedsat en bestyrelse med henblik på at opstarte ordningen i Gladsaxe. Frivillighedskoordinatoren hjalp den nystartede forening med at starte op og formulere retningslinjer for ordningen, samt med at søge puljemidler i en nyoprettet pulje for reser- J. nr K07 2

3 vebedsteordninger. Foreningen har på baggrund af ansøgningen fået tildelt i både 2008 og 09. Forældrenetværk Gruppe af forældre, der mødes og lærer tegnsprog. Mad og Følelser en selvhjælpsgruppe, der er startet op gennem Projekt Selvhjælp på Tværs, og fokuserer på problemer med overspisning. Sommerferieaktiviteter en netværksgruppe, der blev dannet i Projekt Selvhjælp på Tværs med henblik på at tilbyde et netværk til ensomme mennesker, der ofte finder sommerperioden svær at komme igennem, fordi alle andre aktiviteter holder pause. Gruppen gik i opløsning efter sommerperioden. Selvhjælps- og netværksgrupper med base i Lyngby-Taarbæk som en del af projekt Selvhjælp på Tværs blev der dannet en række netværks eller selvhjælpsgrupper med base i Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk, blandt andet en efterlønsgruppe, danskkinesisk netværksgruppe, og en stressgruppe. Grupperne indeholder både borgere fra Lyngby-Taarbæk og fra Gladsaxe. Livsbalancegruppe ved udgangen af året, blev der dannet en ny selvhjælpsgruppe med fokus på stressproblemer, og gruppen er startet i De Frivilliges Hus i januar Ligeså er en ny selvhjælpsgruppe for borgere, der har deltaget i patientuddannelsen på Forebyggelsescentret startet i 2009, og den flytter fra februar 2009 ud i De Frivilliges Hus. Derudover arrangeres weekendkurser, debatarrangementer eller sociale arrangementer for de frivillige. Forskellige organisationer og foreninger låner desuden lokaler med jævne mellemrum. Ca personer bruger huset ugentlig, men tælles debatmøder, kurser, lån til eksterne foreninger og andre møder med, er tallet større. Nedenfor følger en oversigt over de aktiviteter, som foregik i huset i 2008 Faste brugere - mandag 09:30 14:00 10:00-12:00 11:00-14:00 18:00-20:00 16:00-20:00 4. mandag i måneden 18:00-20:00 1. mandag i måneden Livtag med kræft: Kursus for kræftramte om motion og samvær. Starter, februar Kurset blev kun afholdt en gang i De Frivilliges Hus, grundet koordinatorens langtidssygemelding. I efteråret blev et afspændingshold i stedet udbudt i Forebyggelsescentret. Åben stavgang: Personer uden for arbejdsmarkedet, der går stavgang. Gruppen modtager undervisning i stavgang. Kaffe efterfølgende. Åben kreativ selvhjælpsgruppe: En gruppe, der mødes og er kreative med blandt andet syning og håndarbejde etc. Psykologisk Korttids Rådgivning: Forening af psykologer, der giver gratis psykolog rådgivning op til 5 gange. 4 frivillige psykologer/studerende og 2-4 borgere Kræftcafe for kræftramte og deres pårørende afholdt af frivillige fra projekt Livtag med Kræft. I 2009 overgår kræftcafeen til at foregå i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Gladsaxe Lokalafdeling, og kommer til at foregå hver mandag fra 16:00 18:00 Multikulturelt netværk: Laver integrationsarrangementer frivillige i alt, 2-4 borgere per aften 3-5 frivillige, skiftende antal brugere J. nr K07 3

4 10:00-12:00 Lige uger Efter aftale Parkinson Foreningen: Selvhjælpsgruppe, der taler om sygdommen, spiser og laver aktiviteter sammen. Bedre Psykiatri: Forening af pårørende til psykisk syge 6 6 Faste brugere - tirsdag 11:00-13:00 Åben gruppe for personlig udvikling: 5 Åben selvhjælpsgruppe, hvor personer kan komme med deres personlige problemer og i fællesskab arbejde med personlig udvikling. 18:00-20:00 Psykologisk Korttids Rådgivning: (se under mandag) 6-8 Faste brugere onsdag 9:00-15:00 Livtag med kræft: Ca. 10 Kursus for kræftramte om motion og samvær. Starter, februar Kurset blev kun afholdt en gang i De Frivilliges Hus, grundet koordinatorens langtidssygemelding. I efteråret blev et afspændingshold i stedet udbudt i Forebyggelsescentret. 16:00-18:00 2. og 4. onsdag 10:30-13:30 Lige uger Diabetes type 2: Selvhjælpsgruppe for personer med diabetes, der gerne vil leve sundt. Onsdagstræf: Selvhjælps-/aktivitetsgruppe for ældre førtidspensionister Efter aftale PR gruppe: Frivillige der planlægger events, skriver artikler osv. 7 Faste brugere torsdag 17:00-19:00 Angstgruppe: 4-6 Selvhjælpsgruppe, der mødes og støtter hinanden i at leve med angst. 14:00 Frivillige motionsvenner: :00 En torsdag per måned En frivillig motionsven tager ud til ældre og hjælper dem med at motionere i eget hjem. 11:00-13:00 Sommerferieaktiviteter 5-6 eller efter aftale Netværksgruppe for ensomme og ældre borgere med behov for aktivitet i sommerperioden, hvor alle andre tilbud holder pause. Efter aftale Høreforeningen, lokalforeningen: 4 Efter aftale Forening for personer med hørenedsættelse. Livtag med kræft: Frivillige til kræftprojektet får løbende undervisning og supervision. Grundet koordinatorens langtidssygemelding overgik supervision fra maj til frivillighedskoordinatoren på ad-hoc basis. 6 J. nr K07 4

5 Faste brugere fredag 11:00-14:00 Slank på en hyggelig måde: Selvhjælpsgruppe for personer, der vil tabe sig. De taler kost og har forskellige aktiviteter :00-13:30 Litteraturkreds: 4-6 Lige uger Netværksgruppe, der diskuterer bøger. Faste brugere lørdag Efter aftale Sierra Leone Foreningen: Netværksgruppe, der laver sociale aktiviteter Efter aftale Somalisk kvindegruppe 40 Socialt samvær og lektiehjælp Kurser I 2008 modtog De Frivilliges Hus kr. i støtte fra Socialministeriet til et kursus for frivillige indenfor det sociale område. Huset har således afholdt et heldagskursus, som er blevet tilbudt alle frivillige i kommunen, hvilket også er med til at skabe netværk og erfaringsudveksle mellem foreningerne. Emnet for kurset var sig farvel til flinkeskolen at sætte grænser, og konsulent Gitte Carlsen underviste. Sociale arrangementer Da mange grupper og foreninger kommer i huset, uden at kende hinanden på tværs af grupperne, afholdes forskellige sociale arrangementer for at fremme kendskabet til hinanden. De sociale arrangementer er med til at skabe en rar og dynamisk atmosfære i huset. Desuden medvirker kendskabet til andre tovholdere og brugere til, at brugerne begynder at deltage aktivt i andre af Husets aktiviteter. I 2008 blev der arrangeret sommerfest og et julearrangement. I januar 2008 fejrede huset sin fire års fødselsdag med et åbent hus arrangement, hvor frivillige, foreninger og brugere af huset var velkomne. Erfaringerne er, at åbent hus arrangementet er med til at tiltrække nye frivillige og brugere af huset. De Frivilliges Hus lægger vægt på at afholde mange sociale arrangementer både for brugerne af huset, men også for potentielle frivillige, da undersøgelser viser, at personlig kontakt er med til at få flere engageret i frivilligt socialt arbejde. Frivillighedscafé og Frivillighedspolitikken Den nuværende Frivillighedspolitik blev vedtaget på Socialudvalgets møde , sag nr. 129, og på Socialudvalgets møde , sag nr. 193, blev Frivillighedscafeen godkendt som ramme for fremtidig organisering af De Frivilliges Hus. Formålet med Frivillighedscaféen er at give borgerne mulighed for at komme med input til det frivillige arbejde. Borgerne kan komme med forslag til bl.a. aktiviteter og temaarrangementer i huset og samlet være med til at sikre koordination mellem de enkelte foreningers arbejde og husets aktiviteter. Det blev på Social- og Sundhedsudvalgets møde , sag nr. 15, indstillet, at Frivillighedscaféen fortsætter og arrangeres efter behov. Der har i 2008 ikke været afholdt en traditionel frivillighedscafé. I stedet har der i forbindelse med PR-projektet været afholdt både en frivillighedskonference og adskillige planlægnings- og informationsmøder, hvor foreninger og alle interesserede borgere har kunnet deltage. De mange interaktioner med et bredt udvalg af kommunens frivillige har gennem 2008 givet anledning til gode diskussioner om det frivillige sociale arbejde og de problemstillinger, der gør sig gældende. Især har projekt Ansigt på Frivilligheden været med til at videreudvikle samarbejde og visioner, og der er skabt en god kontakt at arbejde videre med. Frivillighedspolitikken, som den blev vedtaget i 2004, har fungeret som en god ramme for det frivillige sociale arbejde, og med de mange erfaringer fra 2008 er der nu et behov for, men også et godt miljø for at opdatere Frivillighedspolitikken gennem en proces, der aktivt involverer kommunens J. nr K07 5

6 foreninger. Det foreslås derfor, at der i 2009 udarbejde et oplæg til en revideret Frivillighedspolitik, der vil kunne behandles politisk i starten af Debatarrangementer De Frivilliges Hus og Gladsaxe Oplysningsforbund (GOF) har i et par år indgået i et samarbejde om debatarrangementer, som organiseres med foreninger og grupper i Gladsaxe Kommune. Debatarrangementerne er etableret med det formål at synliggøre og inspirere til frivilligt socialt arbejde. Her tages et emne op indenfor området, eller foreningerne holder foredrag om deres arbejde. I 2008 blev der afholdt følgende arrangementer: Det meningsfulde liv (20 deltagere) Arrangementet fokuserede på, hvordan vi skaber mening i vores liv, og hvordan det påvirker os, hvis vi mangler motivation og indhold i vores liv. Oplægsholderne Karin Jessen, der arbejder som coach og proceskonsulent hos konsulentbureauet PS4, Viggo Smitt, der er lærer og stud.phil., samt John René Petersen, der gennem mange år har arbejdet som frivillig i både Danmark og Afrika gav hver deres bud, og der opstod en livlig diskussion. Det Gode Liv sund uden recept (30 deltagere) Arrangement, der fokuserede på, hvordan man kan leve et sundt liv uden at gå på kompromis med livskvaliteten. Foredrag ved Jerk W. Langer (læge, videnskabsjournalist og forfatter til bl.a. Politikens Store Lægebog og Politikens Bog om Kosttilskud ) Jeg alene kan gøre noget ved mit problem, men jeg behøver ikke at gøre det alene (10 deltagere) Arrangement om selvhjælpsgrupper og diskussion om, hvad man kan bruge en selvhjælpsgruppe til. Foredrag ved Karin West, psykoterapeut og mange års erfaring med selvhjælpsgrupper fra SR Bistand, og Bente Sæderup, psyko-terapeut og selvhjælpskoordinator i selvhjælpsprojekt i Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommune Multikulturelt debatarrangement kan vi skabe en fælles dansk drøm? (Aflyst) Arrangement om den danske drøm for en nydansker. Foredrag ved Besim Aydogmus, far, Jacob Kaufman, leder af Værebro skole og Mohamed Gelle, formand for Dansk Somalisk Forening. Arrangementet blev aflyst grundet manglende tilmelding. Der var kun fire tilmeldte deltagere på dagen Vendepunkter i livet - og støtte til at komme videre efter en sindslidelse (25 deltagere) Arrangement om socialpsykiatri og psykosocial rehabilitering, som blev arrangeret af SIND. Oplæg ved Jørn Ditlev Eriksen, Slotsvænget, Lyngby og Luna Lousie Pedersen, Slotsvænget, Lyngby Debatarrangementerne er som regel godt besøgt, men varierer fra deltagere. Det er tydeligt at se, at både De Frivilliges Hus og de frivillige sociale foreninger eksponeres via arrangementerne, da borgerne kan læse om dem i Gladsaxe Oplysnings Forbundets blad, som udsendes i august, samt i lokalavisen og via De Frivilliges Hus hjemmeside. Det kan dog også mærkes at deltagerantallet er faldet siden debatarrangementerne først startede. Dels kræves det, at der gøres god reklame for arrangementet op til, og ikke alle foreningerne har lige store netværk at trække på, og dels er der mange andre tilbud om foredrag og debatarrangementer i Gladsaxe på Forebyggelsescentret og på kommunens biblioteker. Projekt Livtag med Kræft I forbindelse med Frivillighedscaféen i 2006 opfordrede Kræftens Bekæmpelse til oprettelsen af et motionshold for kræftramte. Herefter udviklede det sig til et projekt i samarbejde med Forebyggelsescentret, Genoptræningscentret, De Frivilliges Hus og Kræftens Bekæmpelse. De Frivilliges Hus fik kr. i til den del af projektet, der foregår i Huset. Formålet var at undersøge og afprøve, om uddannede frivillige kan spille en central rolle som en del af den forebyggende og rehabiliterende indsats for borgere med kræft. J. nr K07 6

7 Den ansatte projektmedarbejder uddannede en gruppe frivillige til at være kontaktpersoner til kræftramte, tage kontakt til kræftramte på Herlev Hospital og være støtte på kursus for kræftramte. Der blev knyttet 6 frivillige til projektet, som alle gennemgik uddannelsen. Den 4. februar startede et kursus for kræftramte i De Frivilliges Hus med emnet, Motion og Livskvalitet. Kurset varede 12 uger á 8 timer pr. uge, og deltagerne udtrykte stor tilfredshed med kurset. Det var planen at afvikle tre kurser á 12 ugers forløb i 2008 og et i 2009 med deltagere pr. kursus. Grundet projektmedarbejderens langtidssygemelding blev der kun afholdt et kursus i forårsperioden, og efterfølgende blev kursusaktiviteten flyttet til Forebyggelsescentret i efterårsperioden. De Frivilliges aktiviteter blev fra juni samlet til en månedlig kræftcafe for kræftramte og deres pårørende. Cafeen oplevede aldrig det store besøgstal, men brugere af caféen udtrykte, at der er et behov for et sådant tilbud. Projektstyregruppen evaluerede på baggrund af erfaringerne, at selvom frivillige kan spille en vigtig rolle i kræftrehabiliteringen, så kræver det en stor koordinerings- og uddannelsesindsats af en fagkyndig. De frivillige skal superviseres, da det er svære problemstillinger at sidde med, og det kræver en stor indsats at løbe aktiviteter i gang. For at fokusere ressourcerne det sidste år af projektet, vedtog styregruppen at nedtone den frivillige del af projektet. De 6 frivillige fortsatte kræftcaféerne i samarbejde med frivillighedskoordinatoren, og et tættere samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Gladsaxe Lokalafdeling blev indledt, som har ført til at kræftcafeerne fortsætter som et ugentligt arrangement i Huset i Projekt Selvhjælp på Tværs De Frivilliges Hus har indledt et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter, og en fælles ansøgning udløste i kr. fra Velfærdsministeriet i økonomisk støtte til opstart af et selvhjælpsprojekt, Selvhjælp på tværs - En, To, Tre - Start. Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter er budgetansvarlig. Formålet med projektet er: At styrke kriseramte borgere i Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og omegn ved at skabe netværk, der øger livskvaliteten og giver kompetencer til at komme videre i tilværelsen At skabe hurtigere og bedre tilbud om deltagelse i relevante selvhjælpsgrupper for borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune og Gladsaxe Kommune samt de omkringliggende kommuner via koordination og informationsdeling At udvikle selvhjælpen i de implicerede Frivilligcentre Til projektet er ansat en projektkoordinator ca. 15 timer om ugen. Projektidéen udsprang af, at De Frivilliges Hus i Gladsaxe har kontakt til mange sårbare borgere med et spinkelt netværk. De befinder sig ofte i en svær livssituation på grund af problemer som angst, lavt selvværd, ensomhed, problemer med relationer til andre mennesker eller hændelser som sorg og tab. For nogle er krisesituationen akut og pludseligt opstået, for andre har den varet så længe, at den virker kronisk. Ens for dem alle er, at de har brug for netværk, fordi de enten ikke har noget i forvejen, eller fordi de ikke kan få tilstrækkelig støtte i det netværk, de har. Nogle har brug for professionel hjælp, nogle får allerede professionel hjælp, men alle har brug for at møde ligesindede eller styrke deres netværk og herved mindske problemerne. Målgruppen er typisk personer i alderen år. Der er flere eksempler på, at borgere med store personlige og eksistentielle problemer, der starter i en selvhjælps- og netværksgruppe, får det godt igen og gerne vil være frivillige og dele ud af deres nyvundne energi. De er nu tovholdere på andre grupper, og opnår stor tilfredsstillelse ved at have ansvaret for et hold. Huset har borgerne, som er blevet hjulpet i at finde deres egne målsætninger, resurser og aktivitetsniveau, men processen kræver tilstedeværelse af en tovholder eller koordinator. Det tværkommunale projekt har givet mulighed for at strømline processen, og danne nye grupper langt hurtigere, idet optag fra to kommuner giver lang større muligheder for at finde det nødvendige antal deltagere til en gruppe om et meget specifikt emne. Der skete i løbet af 2008 en udvidelse af målgruppen, som den oprindeligt var tænkt i projektansøgningen, fra et ret snævert fokus på grupper med meget specifikt problemfokus til et bre- J. nr K07 7

8 dere fokus, der også inkluderer mennesker med netværksbehov og mere uspecifikke problemstillinger. Ca. 45 brugere har i årets løb været i kontakt med koordinatoren og er blevet visiteret til en selvhjælps- eller netværksgruppe. Deltagerne i selvhjælps- og netværksgrupperne blev i november måned tilsendt et spørgeskema, og her rapporterer deltagerne, at de er tilfredse med målopfyldelsen. De mener at have fået større netværk og mere social kontakt på en måde, der har en positiv betydning for deres hverdag. Ligeledes tyder svarene på, at deltagerne i de mere problemorienterede grupper allerede mener at have udviklet sig personligt og at kunne observere en hensigtsmæssig adfærdsændring i forhold til problemet. Samarbejdet med Lyngby-Taarnbæk Frivilligcenter og selvhjælpsprojektet fortsætter i 2009, hvor Velfærdsministeriet igen har bevilliget kr. til videreførelse af projektet. En af de nye målsætninger for 2009 er blandt andet at udvide samarbejdet med flere kommuner, et arbejde, der allerede startede i 2008, hvor Rudersdal Frivilligcenter indgik i et uformelt samarbejde fra slutningen af året. Der er indgået en aftale om, at selvhjælpskoordinatoren i 2009 fast sidder en dag om ugen i De Frivilliges Hus for at sikre, at Gladsaxeborgere har lettere adgang til information om projektets muligheder. Projekt Ansigt på Frivilligheden Det toårige PR-projekt Ansigt på frivilligheden blev støttet af Velfærdsministeriet med kr. i 2007 og kr. i Projektets fokus har været at synliggøre det frivillige sociale arbejde i Gladsaxe med fokus på både foreningernes og Husets arbejde. De Frivilliges Hus oplevede et behov for at skabe et klarere brand for Huset i Gladsaxe Kommune, hvor mange borgere ikke kendte det. Samtidig var det vigtigt at synliggøre det brede felt af frivilligt socialt arbejde. Mange af de sociale frivillige foreninger i kommunen er små, og har ikke store ressourcer til synliggørelse og kommunikation om deres arbejde. De har ofte svært ved at skaffe nye frivillige, og mange, der kunne have glæde af foreningens arbejde, kender ikke til mulighederne. Projekt Ansigt på frivilligheden byggede på disse udfordringer og vilkår. Formålet med projektet er, at frivillige ved, hvor de skal henvende sig, hvis de vil udføre frivilligt arbejde, samt føre til større kendskab til de frivillige sociale foreninger og De Frivilliges Hus samt et bedre netværk mellem foreningerne. I alt har 40 foreninger deltaget i hhv. projektet og afholdelse af Frivillighedsdagen. I forbindelse med Frivillighedsdagen deltog de deltagende foreninger i en spørgeskemaundersøgelse. Her blev de blandt andet spurgt om Frivillighedsdagen havde givet anledning til øget/bedre erfaringsudveksling eller samarbejde mellem deres egen forening og andre foreninger. Hertil svarede 78 % ja. 89 % svarede ja til, at de mente, at Frivillighedsdagen havde øget synligheden og opmærksomheden omkring deres forening. Endelig svarede 76 %, at samarbejdet omkring Frivillighedsdagen havde øget deres kendskab til De Frivilliges Hus. Det må således sluttes, at Frivillighedsdagen har medvirket til at opfylde flere af målene i projektet, og har medvirket til både at øge synlighed og kendskab til det frivillige sociale arbejde og De Frivilliges Hus samt medvirket til betydelig netværksdannelse mellem foreningerne. Den afsluttende evaluering af hele projektet med de deltagende foreninger finder sted 28. januar 2009, og her vil ideer og ønsker til nye fælles projekter også blive diskuteret. Et andet formål med projektet var, at udvide kontakten til alle aktører i forhold til det frivillige sociale arbejde fra kommunale aktører til virksomheder. I forbindelse med fundraising til Frivillighedsdagen kunne De Frivilliges Hus konstatere, at over 50 % af de virksomheder, der valgte at støtte arrangementet økonomisk også tidligere har støttet events arrangeret af Huset, og virksomheder udtrykte således stor tillid til De Frivilliges Hus som en troværdig samarbejdspartner, man gerne vil støtte. Også mange kommunale aktører har igennem projektet fået øjnene op for Huset som ressourcested for svage borgere og som vigtig samarbejdspartner omkring sociale problemstillinger. PR gruppen, der blev dannet til at støtte arbejdet har i hele 2008 arbejdet intensivt på en række forskellige events, hvoraf Frivillighedsdagen, der løb af stabelen 1. november 2008 blev et stort tilløbsstykke, med deltagelse af flere end 30 foreninger, og med omkring besøgende på dagen. J. nr K07 8

9 Som en del af projektet er nedenstående aktiviteter blevet gennemført i 2008: Social vejviser En oversigt over alle frivillige sociale foreninger i Gladsaxe Kommune er blevet trykt og distribueret til alle samarbejdspartnere. Synligheds arrangementer - For at synliggøre det frivillige sociale arbejde har Huset deltaget i synlighedsarrangementer som Bagsværd natten og Gladsaxedagen, samt afholdt et Frivillighedsmarked på Gladsaxe Gymnasium. Jobbank Banken blev oprettet i 2007, og den er i 2008 blevet videreført og markedsført under alle arrangementer, og anvendt i vid udstrækning til at hjælpe borgere, der henvendte sig med henblik på at blive frivillige i en forening. Mappen indeholder oversigter over alle opslåede frivillige stillinger i foreninger i Gladsaxe Kommune, og er tilgængelig i Huset samt på hjemmesiden. Logo - De Frivilliges Hus logo, som blev tegnet af en frivillig er blevet integreret i alt materiale fra Huset, fra hjemmeside til brevpapir, og klistermærke samt magnetplade med logoet er blevet udviklet og brugt i forbindelse med arrangementer som Gladsaxedagen og Frivillighedsdagen. Frivillighedskonference gik i stedet for en frivillighedscafe i Konferencen foregik d. 30. april som et heldagsarrangement. Formålet var dels at diskutere rekruttering og fastholdelse af frivillige i foreningerne og dels at fastlægge rammerne for Frivillighedsdagen. Der deltog 8 repræsentanter for foreninger og fra De Frivilliges Hus. Artikler i Bagsværd/Søborg Bladet I foråret 2008 bragte Bagsværd Bladet en artikelserie på 6 artikler om frivillige ildsjæle. I fem uger op til Frivillighedsdagen bragte begge lokalaviser en artikelserie med forskellige artikler skrevet af en frivillig om de mange frivillige ildsjæle i Gladsaxe. I alt blev der trykt 8 artikler i serien. I 2008 har De Frivilliges Hus, det frivillige sociale arbejde eller specifikke frivillige i alt været omtalt i lokalaviserne i gennemsnit hver anden uge i forbindelse med de tre projekter, aktiviteter i Huset samt debatarrangementer. Rekruttering af Frivillige PR gruppen organiserede kampagnen Frivillig når du har tid, som henvendte sig til borgere med lyst til at bruge deres særlige kompetencer til et frivilligt formål på ad-hoc basis. Borgere, der henvendte sig i forbindelse med kampagnen har sagt ja til at blive kontaktet, når foreninger eller Huset har brug for ekstra frivillige med deres kompetencer, som strækker sig fra konditor til chauffør. Portrætkampagne I tråd med projektets navn ansigt på frivilligheden blev der udarbejdet en serie portrætter i sort-hvid af 26 forskellige frivillige ildsjæle fra kommunens mange foreninger. Portrætter blev taget af to frivillige amatørfotografer, og plakaterne hængte i ugerne op til Frivillighedsdagen i butikker i hele kommunen. Hele serien blev udstillet på Aktivcentret fra 1. november til 17. december Adoption som et led i reklamen for Frivillighedsdagen samt for at synliggøre foreningernes arbejde, der hvor kommunens borgere er, indledte De Frivilliges Hus et samarbejde med 20 af kommunen butikker samt med Handelsforeningen i Søborg om at adoptere en forening. I tre uger op til Frivillighedsdagen udstillede foreninger deres materiale i en butik hver, og 21. november 2008 blev der holdt adoptionsdag, hvor frivillige fra 20 foreninger stillede op i en butik hver fra kl , så alle interesserede havde mulighed for at høre mere. Legetøjsindsamling - De Frivilliges Hus indledte et samarbejde med Rumæniensprojektet, som samler brugt legetøj ind til børnehjem i Rumænien. Rumæniensprojektet har en butik på Søborg Hovedgade, men ikke mange borgere i kommunen kender butikken. Legetøjsindsamlingen kørte som en kampagne op til Frivillighedsdagen, hvor borgere kunne aflevere deres brugte legetøj på kommunens fem biblioteker samt i De Frivilliges Hus, hvorefter alt legetøjet blev sorteret og pakket som en aktivitet på Frivillighedsdagen. Indsamlingen var en stor succes, og alene i De Frivilliges Hus blev der afleveret ca. 30 flyttekasser brugt legetøj. Frivillighedsdagen 1. november 2008 Frivillighedsdagen blev arrangeret som en central del af PR projektet. Budget for dagen bestod af kr. fra projektmidlerne samt indsamlede sponsorater og fonde. I alt skaffede De Frivilliges Hus kr. i indsamlede midler til Frivillighedsdagen. Derudover donerede en række lokale forretninger gaver til lotteri på selve dagen. Frivillighedsdagen foregik i Aktivcentret i Søborg, og frivillige fra 38 foreninger og grupper deltog aktivt på selve dagen. Dagen blev åbnet af Borgmester Karin Søjberg Holst, og programmet bestod af to kompo- J. nr K07 9

10 nenter. Den ene var et underholdningsprogram på en fællesscene, hvor der blandt andet var jazzkoncert, modeshow med re-designet genbrugstøj, foredrag ved skuespiller Allan Olsen, teaterforestilling samt korværksted og koncert med Anne Dorte Michelsen. Samtidig med underholdningsprogrammet kunne de besøgende deltage i 17 forskellige aktiviteter og besøge de mange aktivitetsrum, hvor frivillige og besøgende sammen lavede aktiviteter såsom fællesmaleri, kørestolshockey, legetøjspakning, og sundhedstjek. Aktiv deltagelse udløste et takkekort fra de frivillige til de besøgende, og takkekortet kunne bruges i lotteri samt en auktion, hvor hovedprisen var tre frokostaftaler med henholdsvis borgmesteren, socialudvalgsformand Erling Schrøder samt skuespiller Allan Olsen. Dagen blev en stor succes, men den foreløbige evaluering viser også at et sådant arrangement dels kræver store ekstra økonomiske ressourcer og dels er meget tidskrævende at arrangere. Der er et stort koordinerings- og motiveringsarbejde forbundet med at få så mange foreninger til at bidrage aktivt. Det var først sent i processen, at mange af foreningerne begyndte at se dagen som deres dag og dermed se et formål med at deltage. Smiley Som en udløber af den store støtte fra lokale butikker og erhvervsdrivende opstod der et behov for at takke for hjælpen og samtidig arbejde på at knytte tættere bånd mellem de erhvervsdrivende og det frivillige sociale arbejde. De Frivilliges Hus har udarbejdet en smiley, som foreninger kan overrække til erhvervsdrivende eller andre, der har ydet særlig hjælp eller støtte til foreningen. Smiley en blev lanceret i november, hvor den første smiley blev overrakt til Byrådet af projekt Ansigt på Frivilligheden som tak for kommunens store støtte til det frivillige arbejde. De mange erhvervsdrivende, der sponsorerede dagen, har efterfølgende modtaget en smiley fra De Frivilliges Hus, og alle butikker, der deltog i foreningsadoptionen har modtaget en smiley fra deres forening. Fremover vil ordningen blive bestyret i De Frivilliges Hus, men det er foreningerne selv, der vælger at uddele smiley er. Frivillighedskoordinatoren Frivillighedskoordinatoren har tre funktioner: Katalysator for det frivillige sociale arbejde, projektleder og sagsbehandler vedrørende 18 ansøgninger. Som katalysator på det frivillige sociale område er koordinatoren en værktøjskasse for personer, der enten allerede udfører frivilligt socialt arbejde, eller påtænker at udføre frivilligt socialt arbejde. Herunder er det en væsentlig opgave at formidle kontakt, bære ideer frem og medvirke til at overvinde vanskeligheder for de frivillige. Konkrete opgaver omfatter udarbejdelse af planer, annoncering, artikelskrivning samt udarbejdelse af diverse informationsmaterialer. Mange af opgaverne løses i huset, og en del løses som telefonrådgivning. Som projektleder består opgaven især i at tilvejebringe rammerne for de større projekter, herunder hjælp til løsning af de administrative opgaver i projekterne i forhold til myndighedskontakt, ansøgninger, budgetlægning og regnskab. Sagsbehandling af 18 ansøgninger omfatter såvel behandling af ansøgninger, som opfølgning på anvendelse af bevilgede midler. Til disse opgaver kommer driftsopgaver i forhold til selve huset. J. nr K07 10