Beskrivelse af DSI NETTET I side 2. Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten side 7. Botilbuddet Hjortholmsvej side 16. Idrætskoodinator side 23

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af DSI NETTET I side 2 Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten side 7 Botilbuddet Hjortholmsvej side 16 Idrætskoodinator side 23 Virksomheden Hjorten side 25 Klub BOFFEN side 29

3 Beskrivelse af DSI NETTET I Formålet er at støtte individuelle udviklingsforløb mod et mere selvstændigt liv ved at tilbyde en recovery-orienteret rehabiliteringsindsats. At støtte udviklingsforløb, der sigter mod at bevare og forbedre psykiske, fysiske og sociale funktioner, så borgerens livskvalitet forbedres. Målet med indsatsen er at den enkelte beboer opnår så ligeværdigt, selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Målgruppe, Rammer og driftsgrundlaget i henhold til lovbestemmelserne DSI NETTET I har indgået driftsaftale med Lyngby-Taarbæk Kommune med henblik på at drive: Botilbuddet Hjortholmsvej ( 107) med 4 botilbudspladser Huset Hjorten, der er godkendt til at rumme: Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten ( 104) med 36 pladser Aftentilbuddet Klub Boffen ( 104) med 15 pladser Beskæftigelsestilbuddet Virksomheden Hjorten ( 103) med 8 pladser beskyttet beskæftigelse Idrætskoordinator til støtte for IF Limone, en idrætsklub for psykisk syge og sårbare Lyngby-Taarbæk borgere Derudover ydes 85-støtte i borgernes eget hjem samt job- og uddannelsesrettet mentorstøtte til borgere med psykiske vanskeligheder. Det Sociale Tilsyn (Hovedstaden) fører tilsyn med DSI NETTET I. DSI NETTET I s bestyrelse DSI NETTET I s bestyrelse består pt. af seks personer. Den er sammensat, så følgende instanser er repræsenteret: Lyngby Taarbæk Kommune, psykiatrien, medarbejderne, brugerne og beboerne. Bestyrelsen bestod pr af: Formand for bestyrelsen: Finn Riber Rasmussen, der er udpeget af kommunalbestyrelsen i Lyngby- Taarbæk Kommune. Øvrige medlemmer: Socialchef Ole Pass fra Rødovre Kommune Psykiater Morten Hollnagel Ergoterapeut Margrethe Thomsen (Medarbejderrepræsentant) Kirsten Mortensen (Brugerrepræsentant) Asger Eiland (Beboerrepræsentant) 2

4 DSI NETTET I's ledelse Ergoterapeut Lars Sveistrup Hansen leder, DSI NETTET I. Ergoterapeut Christina Kanding souschef, DSI NETTET I. Til støtte for ledelsen er økonomi- og personalekonsulent Per Bagge DSI NETTET I faglige profil Der er ansat 18 medarbejdere i organisationen. Heraf består personalesammensætningen af: 10 ergoterapeuter 3 socialrådgivere 1 fysioterapeut 1 social- og sundhedsassistent 1 sjakmedarbejder 1 økonomi- og personalekonsulent 1 rengøringsmedarbejder Heraf er 13 ordinært ansat, 2 ansat i seniorstillinger, 2 ansat i fleksjob og 1 ansat i job med løntilskud. DSI NETTET I s samarbejdspartnere Vi samarbejder med: Lyngby-Taarbæks kommunes rådgivere og administrationen i Center for Social Indsats i dagligdagen omkring NETTET I s drift, visitationer, handleplaner og andre forhold, der vedrører borgerne/brugerne i det daglige. PC Ballerup og Distriktpsykiatrien (DP) omkring henholdsvis indlæggelser/udskrivninger og de borgere, der er knyttet til DP. Lokale samarbejdspartnere ved Kirsten Marie, Akuttilbuddet og Slotsvænget. Metropol i København omkring ergoterapeutstuderende, hvor vi fungerer som uddannelsesinstitution for kliniske undervisningsforløb på modul 1, 6 og 9. Vi har samarbejdsaftaler med DSI NETTET II, Kirsten Marie og Rose Marie om at bidrage med praktikpladser. Værdigrundlag NETTET s vision At mennesker med psykisk sygdom & sårbarhed er inkluderede og ligeværdige deltagere i samfundslivet 3

5 NETTET s mission At give mennesker med psykisk sygdom & sårbarhed mulighed for at komme sig og skabe et ligeværdigt, selvstændigt og meningsfuldt liv NETTET II bygger på 4 værdier nærvær, respekt, faglighed og ansvarlighed og udgør tilsammen de holdninger der ligger til grund for, hvordan opgaverne løses og samarbejdet tilrettelægges. Nærvær betyder, at vi i kontakten og i relationen er lyttende, åbne og givende. Vi yder en oprigtig, engageret og tydelig indsats. Respekt betyder, at tage hinanden alvorligt på en ligeværdig måde. Respekt er at være tolerant, imødekommende og at acceptere det enkelte menneskes ret til at udvikle sig selvstændigt. Vi yder en åben, pålidelig og stabil indsats og søger at nå frem til løsninger, som alle parter kan acceptere og har evner og mulighed for at tage del i. Faglighed betyder, at arbejde professionelt og skabe rammer og betingelser, der giver muligheder for udvikling, læring og vækst. Med faglighed opnår vi udvikling og resultater. Ansvarlighed betyder, at vi løser de opgaver vi har, på fleksibel og samvittighedsfuld vis. Vi forpligter os til fagligt og personligt med de forskellige opgaver og roller vi har, at yde en grundig og kvalitetsbevidst indsats, hvor vi overholder aftaler, står ved det vi siger og gør, samt tager vare på hinanden. Evaluering af organisatoriske Mål 2016 FIT (Feedback Informed Treatment). Træning og udvikling. Formål Vi har gennem flere år arbejdet med FIT (ORS og SRS) scoringer i det daglige socialfaglige arbejde med beboerne. Vi har opsamlet en lang række positive erfaringer med dette arbejde og har igennem 2015 udvidet FIT referencen ved at bruge FIT-udviklingsdokument og FIT-samarbejdsaftale - som via afprøvning, har erstattet den traditionelle pædagogiske handleplan. Ligeledes laver vi nu en FIT-afslutningsstatus, når beboere flytter fra vores botilbud med beskrivelse af forløbet ud fra FIT-målinger og de mål, som løbende har været sat og givet feedback omkring. Disse erfaringer ønsker vi at udvikle videre på i forlængelse af målene fra Succeskriterium FIT-Ressourcegruppen består af en medarbejder/fit-ressourceperson fra hver aktivitet. Gruppen skal i 2016 sikre, at der følges op på samt arbejdes med: Løbende erfaringsopsamling via FIT-ressourcepersoner ved 3-4 møder 4

6 Arrangere opfølgning og øvning på to Vidensdage Gøre ord som FIT, ORS, SRS nemme at læse og forstå for omverdenen Arbejde med læsevenligheden i skemaerne Igangsætte FIT makkerskaber inden Opfølgning på Vidensdag. Hvem arbejder med hvilke skemaer? 107: ORS, SRS, udviklingsdokument, status, samarbejdsaftale 85: ORS, SRS, udviklingsdokument, status, samarbejdsaftale 104/103: Samarbejdsaftale, status. Mentor: ORS, SRS, udviklingsdokument, status Handleplan Dette er en fortløbende igangværende proces fra Evaluering Målet er delvis nået. Der er afholdt lærings- og øvesessioner på to vidensdage I 2016 og FITressourcegruppen har mødt ca. en gang hver kvartal. Der arbejdes forsat på at implementere flest mulige FIT-målinger på 107, 85 og mentorforløb og der er I forlængelse udarbejdet en intern FIT-guide, der skal sikre den røde tråd I vores arbejde med FIT I praksis: Feedback, målsætning, udvikling og status - Den Røde Tråd i forløbet fra start til slut I DSI NETTET benytter vi FIT (Feedback Informed Treatment) til løbende at evaluere og udvikle samarbejde med borgerne, således at trivsel, engagement, deltagelse og samarbejde sikres. Der er evidens for at ved at arbejde struktureret med løbende feedback, så højnes mulighederne for at den professionelle indsats kombineret med borgerens indsats og mål lykkes. Derfor har vi i DSI NETTET valgt at kombinere konkrete handleplansmål (fra borgerens 141 handlplan og/eller VUM) med FIT via en række skemaer, der skal binde forløbet sammen og dermed både fungere som dokumentation samt løbende evaluering. 5

7 Opstart Når en borger starter i et forløb i DSI NETTET s botilbud, laves der er en FIT- Samarbejdsaftale (en pædagogisk handleplan), hvori der noteres mål fra den kommunale handleplan samt de delmål, der startes ud med for at støtte og træne borgeren. Målene kan have et udviklende perspektiv men også et mere kompensatorisk perspektiv. Der er fokus på at få opstartet samarbejdet og få lagt en plan for de første trædesten på borgerens vej, hvori der arbejdes strukturet med borgerens funktionsnedsættelse. I dagligdagen I dagligdagen gives der støtte til og trænes i de aktiviteter, som der er sat mål og delmål for i FIT-Samarbejdsaftalen/den pædagogiske handleplan. Cirka hver anden-fjerde uge benyttes FIT ORS/SRS: FIT består af to enkle og letforståelige skemaer, som sigter mod borgerinddragelse, idet den professionelle og borgeren ved hvert møde, måler direkte på effekt og samarbejde. Det ene skema er et effektmålingsskema (FIT-ORS), som forsøger at indfange borgerens oplevelse af den forgangne uge ud fra fire parametre. Foruden en status er det med til at give et billede af om borgeren oplever forandringer i den retning det ønskes. Det andet skema er et samarbejdsskema (FIT-SRS). Her skal borgeren igen score ud fra fire parametre, men udelukkende i relation til det samarbejde der har været mellem den professionelle/den samlede indsats og borgeren. Dialogen omkring scoringerne er med til at opfange indsatser der ikke er frugtbare og sikre bedst muligt samarbejde. Scoringer fra begge skemaer indplaceres i en graf, som med tiden viser en kurve, der er med til at indikere om der finder udvikling sted eller ej. Det er dog dialogen om scoren ved hver samtale, der er den vigtigste. Feedback fra ORS/SRS opsamles og noteres i et FIT-Evaluerings- og udviklingsdokument, således at nye aktiviteter, aftaler, muligheder og erkendelser skrives ned som dokumentation for arbejdet med målene og samarbejdet. Det udmønter sig så at sige i en plan til næste gang. Afrapportering til kommunen og andre sambejdspartnere Endelig udarbejdes der op til handleplansmøder, statusmøder samt ved fraflytning en FIT-Status, der redegører for hvordan mål, delmål, trivsel, engagement, deltagelse og samarbejde fungerer/ikke-fungerer og har/ikkehar udviklet sig. 6

8 I dette dokument indsættes ligeledes den FIT-graf, som er opstået gennem de løbende FIT ORS/SRS målinger (noteret elektronisk på fit-outcomes.com) og denne graf forklares kort. Organisatorisk Mål 2017 I 2017 fortsættes FIT-implementeringen med ud fra disse succeskriterier og handleplan: Løbende erfaringsopsamling via FIT-ressourcepersoner ved 3-4 møder 2 medarbejdere skal deltage I FIT-Masterclass Læring og øvning på to Vidensdage med ekstern FIT-underviser Opdatere og justere erfaringer med brug af FIT-guiden Alle 107-forløb skal dokumenteres løbende ved inddragelse af FIT Opdatere FIT I organisationens metodekatalog Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten Ydelsesbeskrivelse SA Hjorten er etableret som et aktivitetstilbud i henhold til Lov om social service 104 samt et tilbud om individuel støtte i henhold til Lov om social service 85. Stedet er normeret til 36 brugere. Målgruppe for ydelsen Målgruppen for SA Hjorten er borgere med en psykisk sygdom/psykisk sårbarhed, der medfører kontakt- og funktionsvanskeligheder. Alder ved visitation er mellem år. Formål med ydelsen Formålet er at støtte udviklingsforløb, der sigter mod at bevare og forbedre psykiske, fysiske og sociale funktioner, så borgerens livskvalitet forbedres. Målet med indsatsen er at den enkelte borger opnår så ligeværdigt, selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. 7

9 Ydelsens indhold Ydelsen i henhold til 104 leveres primært indenfor SA Hjortens fysiske rammer, hvor der er fokus på at skabe et fællesskab, hvor borgeren kan udfolde sig sammen med andre i lystbetonede aktiviteter, træne i dagligdags funktioner, opbygge netværk samt modtage aktiverende og omsorgsfuld støtte. Der lægges vægt på at skabe en vifte af tilbud, der kan udvikle sig i takt med borgernes behov, i sammenhæng med andre ydelser og med udviklingen i det omgivne samfund. De netværksskabende og lystbetonede aktiviteter kan være interessegrupper som f.eks. filmgruppe, gå-i-byengruppe, besøgsgruppe - hvor man på skift besøger hinanden, museumsgruppe m.m. Grupper, der benytter sig af det omgivne samfunds tilbud. Endvidere arbejdes der i udvalg omkring diverse aktiviteter som ferieture, fester, pårørendearrangementer m.m. I forhold til fysiske aktiviteter støttes der op om deltagelse i Idrætsforeningen Limones aktiviteter. Borgerne har mulighed for at samles i SA Hjortens lokaler udenfor normal åbningstid og uden medarbejdere for f.eks. at se film og sportsbegivenheder i TV eller fejre jul og nytår sammen. Den mere individuelt rettede indsats kan være træning i færdigheder som planlægningen af og deltagelse i ovenstående aktiviteter. Herved trænes borgeren i såvel praktiske som sociale færdigheder. Det sker ligeledes ved deltagelse i debatter og møder såvel på SA Hjorten som i lokalsamfundet. Ydelsen i henhold til 85 har fokus på at give støtte til at fastholde borgerens egen identitet, evne til at træffe egne valg og tage ansvar for eget liv samt støtte til aktiv livsudfoldelse med udvikling af relationer og netværk. Der arbejdes med at få struktur på dagligdagen, at give støtte til dagligdagens gøremål og til deltagelse i diverse tilbud og aktiviteter. Endvidere lægges der betydelig vægt på at motivere og støtte den enkelte borger så bredt som muligt i relation til beskæftigelse, arbejde og uddannelse, og der ydes støtte og hjælp til praktisk betonede funktioner som indkøb, lægebesøg, læsning af post m.m. Derudover er der tilbud om i akutte situationer at kunne kontakte kontaktpersonen udenfor almindelig arbejdstid via telefon. Faglig referenceramme Den recovery-orienterede rehabiliterende indsats i DSI NETTET er funderet på et tværfagligt samarbejde mellem ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere samt medarbejdere med anden socialfaglig baggrund og brugererfaringskompetencer. Der ydes både monofaglige og socialfaglige indsatser efter behov. Der arbejdes med lige så mange tilgange og metoder, som der er brug for, og det tilstræbes at udvikle de enkelte tilbud, så der er størst sandsynlighed for, at den enkelte borger kan finde netop den metode, som giver mening for ham eller hende. Der er i 2015 udarbejdet et Metodekatalog: 8

10 metodekatalog.aspx Den recovery-orienterede rehabiliterende indsats har som overordnet vision at støtte mennesker med psykisk sygdom og sårbarhed i at blive inkluderede og ligeværdige deltagere i samfundet, ved at give borgeren retten tilbage til selv at bestemme og selv at tilrettelægge sit liv - og at styrke den enkelte til at kunne det. Rehabiliteringsprocessen fokuserer på samarbejdet mellem borger, pårørende og professionelle for at skabe så helhedsorienteret indsats som muligt. Ydelsens rammer Fysiske SA Hjorten er placeret i en del af en hyggelig villa med have på Hjortholmsvej i Lyngby, tæt på tog og busforbindelser. Åbningstider: Mandag: kl Tirsdag: kl (alder: år) Onsdag: kl Fredag: kl og 3. Søndag i hver måned åbent mellem Personalemæssige SA Hjorten har en normering på i alt 6 fuldtidsstillinger. Fordelingen af normeringen er 2/3 til 104-tilbuddet og 1/3 til 85-tilbuddet. Personalegruppen er sammensat af forskellige faggrupper (socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent med brugerbaggrund samt en rengøringsassistent) ansat på forskellige vilkår. Økonomiske Der er egenbetaling på forplejning samt til diverse aktiviteter og arrangementer. Visitation: Visitationen sker via Center for Social Indsats i Lyngby-Taarbæk Kommune. Leverandør: DSI NETTET I med driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk Kommune Leder Lars Sveistrup Hansen tlf.nr & mobil Mailadresse: administration@dsinettet.dk Kontaktpersoner i SA Hjorten: SA Hjorten kan kontaktes på telefon: eller Mailadresse: hjorten@dsinettet.dk 9

11 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten Mål for 2016 Evaluering af mål A: Fremmøde om fredagen Ved opgørelsen af fremmødet på Hjortens åbningsdage i 2015, mandag, onsdag og fredage, blev det synligt, at fremmødet om fredagen i snit er på 12 brugere mod 18 de andre dage, altså en forskel på 6 brugere. I januar 2016 blev der blandt Hjortens brugere foretaget en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen skulle vise, om der blandt brugerne, var et ønske om ændrede åbningstider, flere åbningsdage samt et ønske om flere og andre aktiviteter. 21 brugere besvarede skemaet. 15 ønskede at bevarer åbningsdage og åbningstider, som de var. Syv svarede ja til flere/andre aktiviteter. Ønskerne gik hovedsageligt på ud af huset aktiviteter. På en tema-eftermiddag 1. februar blev det konkluderet, at det var andre tilbud og ikke åbningstider, der skulle satses på for at gøre fredagen mere attraktiv og fremmødet større. Succeskriterierne var: Fremmødet stiger med to brugere om fredagen Tre brugere deltager i snit i fredagsturene Turene er et fast tilbud hver fredag efter frokost Turene er af en så varieret karakter, at de rammer en bredere målgruppe Konklusion: For at fremme fremmødet om fredagen og imødekomme flere aktiviteter, blev der arrangeret fredagsture. Turene skulle primært foregå efter frokost, for at flest mulige brugere havde muligheden for at deltage. Dette var med tanke på fleksjobberne, på dem som er udfordret i at komme om morgenen og ikke mindst på dem, som gerne vil deltage i styrketræning i LIMONE fredag formiddag. Brugerne har hele tiden kunne komme med forslag til, hvor turene skulle gå hen. Derudover blev der lagt vægt på, at der både var ture med egenbetaling og ture uden. Målet vurderes at være delvist nået. Der har i snit være 3,3 brugere med på turene. På de ture med kun en tilmeldt bruger, har personalegruppen alligevel prioriteret at gennemføre turene i de første 4-5 måneder. Efterfølgende blev det erfaret, at der ikke har var stor nok interesse for at gøre det hver fredag. Vi kan endvidere også konkludere, at turene ikke har været med til at øge fremmødet om fredagen. 10

12 Evaluering af mål B: Afklaring af behov for en ekstra åbningsdag i Ungetilbuddet I januar 2016 blev der også blandt Ungetilbuddets brugere foretaget en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen skulle her vise, om brugerne af Ungetilbuddet havde behov for, at der er åbent 2 aftener om ugen, mod nu én, om de i så fald ville komme begge aftener, og om en evt. ekstra aften skulle indeholde det samme, som den eksisterende, og i så fald hvad. Syv svarede ja til, at de havde behov for en ekstra aften, og at de ville komme, tre svarede nej. Ni svarede, at indholdet på den ekstra aften skulle være det samme, som på den eksisterende aften. Handleplan: Afklare om der er et reelt behov for at holde åbent to aftener om ugen/vil brugere benytte begge aftener, eller blot have en mulighed for at vælge mellem de to aftener. Er behovet der, hvordan kan det så lade sig gøre i forhold til Hjortens andre tilbud Succeskriterier: Det er afklaret, om der er behov for at holde åbent 2 aftener Hvis ja, hvordan kan det lade sig gøre Konklusion: På spørgsmålet om behovet, dalede interessen tydeligt, når vi talte med de unge enkeltvis, og spurgte dem til deres personlige præferencer. Der var ingen i gruppen, der egentlig havde behov for at bruge tilbuddet fast 2 gange om ugen alle synes dog det ville være en fordel at kunne vælge mellem 2 dage, men problemet ville jo så blive, at der statistisk set ville komme færre den enkelte aften, og det ønskede ingen. Alle i gruppen gav udtryk for, at en aften var bedst, så man var en større gruppe. Skulle det praktisk kunne lade sig gøre med den nuværende organisering af huset, at holde åbent 2 gange om ugen, ville det være nødvendigt, at torsdagen var et ude af huset arrangement. Evaluering af mål C: Ungetilbuddet Aktiviteter ud af huset. Ungegruppens medlemmer gav udtryk for, at aktiviteterne ud af huset var vigtige, og der efterspurgtes flere af disse. Aktiviteterne ud af huset er betydningsfulde for sammenholdet i gruppen og giver energi. Herudover giver det mulighed for, at træne brugen af offentlig transport og sociale færdigheder i det offentlige rum. Succeskriterierne var: At der afholdes aktivitet ud af huset en gang hver anden måned At der minimum er 5 deltagere pr. gang At der afholdes evaluering i juli og november At der bruges offentlig transport til aktiviteterne Der føres statistik over hvor mange, der deltager i aktiviteterne, samt hvilke aktiviteter der vælges. 11

13 Konklusion: Ungegruppen har været til en aktivitet ude af huset 6 gange det forløbne år. Vi har været i Vor Frue Kirke, på kanalrundfart, på Eksperimentarium, i biografen samt været ude at bowle to gange. Aktiviteterne/turene blev vi enige om i fællesskab, og alle har haft mulighed for at komme med forslag. Vi har taget offentlig transport til alle aktiviteterne, og derved har der været mulighed for at træne at køre med offentlig transport og i sociale færdigheder. Der har på alle turene været mindst 5 deltagere foruden personalet. Vi har ikke fået evalueret i juli og november. Dette betyder dog ikke så meget, da alle i gruppen hele året har været opmærksomme på at tale om samt planlægge turene. Gruppen er blevet enig om, at det har været en succes med aktiviteter ud af huset hver anden måned, så det vil forsat være en integreret del af ungetilbuddets tilbud i Evaluering af mål D: Faglig udvikling i personalegruppen Personalet i SA Hjorten havde de sidste par år ikke været opsøgende i forhold til individuelle kurser og undervisningsforløb. Personalet havde deltaget i Nettets fælles undervisning bl.a. i den Narrative tilgang og haft fokus på dette i den faglige udvikling og i den daglige kontakt med brugerne. Succeskriterier: At hele personalegruppen i SA Hjorten har deltaget i en faglig dag/ inspirationsdag sammen At minimum to personaler har deltaget i et kursus eller lignende og efterfølgende videreformidler ny viden til resten af personalegruppen. Konklusion: Målet vurderes som været opnået, da hele personalegruppe har haft fokus på den faglige udvikling. Til vores ugentlige personalemøder har vi forsøgt at have et narrativt fokus ved at læse kapitler i Alice Morgans Narrative samtaler samt andre relevante artikler. Ud fra det har vi haft sparring i personalegruppen og relateret det til vores daglige arbejde. Vi har haft fælles undervisning i FIT i NETTET. I oktober var hele personalegruppen til psykiatritopmøde med temaet levende erfaringer i fokus, peers viser vejen. Desuden har 2 fra personalegruppe deltaget i en konference afholdt af Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, og hele personalegruppen har været på virksomhedsbesøg i Grennessminde i Taastrup og Albertslund for at få inspiration til udvikling af Virksomheden Hjorten. Mål for 2017 Mål A: Ny åbningstider fredag. På Hjortens seminar for brugere og personale i februar 2017 havde vi igen fredagene på som punkt, da fremmødet om fredage i forhold til mandage og onsdage i snit er fem brugere færre. Brugerne fremførte et ønske om at 12

14 ændre åbningstiderne, således at flere havde mulighed for at komme i åbningstiderne. For at tilgodese brugernes behov, har vi pr.1. april og 3 måneder frem forsøgsvis besluttet at ændre åbningstiden om fredagen til Aftenen skal indeholde fælles madlavning, socialt samvær i stuen og mulighed for at blive i Hjorten, efter at personalet er gået hjem. På den måde vil vi forsøge at lægge op til at brugerne på egen hånd kan danne netværk og evt. benytte byens mange muligheder sammen efterfølgende. Handleplan: Der skal være to personaler til stede om fredagene i åbningstiden. Der holdes som et forsøg åbent kl fra 1. april og tre måneder. Aftenen skal indeholde socialt samvær, fælles madlavning og oprydning. Succeskriterier: At brugerne deltager aktivt i madlavning og oprydning i det omfang, de kan. At fremmødet er på 16 brugere i gennemsnit pr. gang. At der er flere af de brugere som hidtil ikke har benyttet tilbuddet om fredagen, som kommer. Mål B: Temagruppen. På seminaret kom det frem, at der var interesse for, mere aktivitet i Hjorten. Vi talte derfor om at afholde 3 måneders aktivitets-/tema forløb, efter brugernes interesse. Grunden til forløbets længde er, at vi har erfaret, at brugerne mister motivationen og interessen for de aktiviteter, der løber over en længere periode, og vi derfor vil afprøve kortere og mere koncentrerede forløb. Forløbene skal være efter brugernes egne ønsker, og de har derfor mulighed for at komme med temaer på opslagstavlen i stuen, samt lade sig inspirere af det, som står. Forløbene skal være skruet sammen efter emne, så hvis der fx står mad, kan det omhandle alt om mad, lige fra hvordan man laver forskellige retter, til brug af krydderier, restaurantbesøg mm. Handleplan: Der nedsættes en gruppe bestående personale og brugere, som ud fra de forskellige forslag former et forløb. Forløbene kan indeholde alt efter interesse. Forløbene kan bestå af ture, foredrag, workshops, kurser eller andet som har med emnet at gøre. Succeskriterier: At mindst 10 brugere deltager i hver temaperiode. At Hjorten bliver brugt som værende et springbræt, og at hoveddelen af aktiviteterne foregår ude af huset. At ideerne til temaerne kommer fra brugerne. Mål C: Ensomhedstema. 13

15 Ensomhed er en følelsen som alle kan relatere til. En livslang følgesvend og en sindstilstand, som man derfor skal prøve at forholde sig til og finde løsningsmuligheder til. Følelsen kan være svær at håndtere og forholde sig til, da den ofte har en negativ indvirkning på ens velbefindende. Den kan vække skam og tristhed, og den kan være svær at tale om, fordi man måske tror, at man er den eneste, der har det på denne måde. Handleplan: Vi vil i løbet af året afholde to arrangementer om emnet. Bevare fokus på emnet i løbet af året. Succeskriterier: At ensomhed er et emne som bliver italesat. At Hjorten har haft to arrangementer i løbet af året. Statistiske oplysninger Ved årsskiftet 2016/2017 havde SA Hjorten tilknyttet 51 brugere fordelt på 21 kvinder og 30 mænd. Af de 51 tilknyttede borgere har 15 brugere alene tilbuddet efter 104 i Serviceloven, dvs. et samværs- og aktivitetstilbud. 11 brugere var ved årsskiftet alene tilknyttet efter Servicelovens 85. Brugernes indtægtsforhold: år Kontant hjælp Førtidspension Folkepensio n FØP og beskyttet beskæfti gelse FØP og job m. løntil-skud Flek sjob S U Revalide ringsydel se Ordinært arbejde Ledighe dsydelse Ressource forløbsydelse Sygedagpe nge Aldersfordeling: Alder Antal brugere Ændring i forhold til forrige år år år år år år år 1 +1 Gennemsnitlig alder 45,7 +0,2 år 14

16 Varighed for tilknytning til Hjorten: Tilknytning Antal brugere Ændring i forhold til forrige år 0-2 år år år år år år år år år år år år 3 +2 Gennemsnitlig tilknytning 7,2 år +0,7 år I løbet af 2016 er: 11 brugere visiteret til enten 104 eller brugere er udvisiteret af enten 104 eller 85 En bruger død. Kontakt på Samværs- og Aktivitetsstedet 40 brugere er visiteret til 104. Fremmødet på Samværs- og Aktivitetsstedet på åbningsdagene, dog undtaget søn- og specialdage, har i 2016 i gennemsnit været på 15 brugere, to mindre end i Det skal bemærkes, at fremmøde til interessegrupper uden for SA Hjortens almindelig åbningstid ikke er medtaget i opgørelsen. Fremmødet i tilbuddet til den yngre del af SA Hjortens brugere tirsdag aftener var i gennemsnit på otte brugere, to mere end i På åbningsdagene har personalet haft telefonisk kontakt til yderligere tre brugere pr. dag, en mindre end i Fremmødet på søndage har i gennemsnit været på 11 personer, to mindre end i Disse søndage har der yderligere været telefonisk kontakt til en bruger, det samme som i

17 Der har således i gennemsnit på åbningsdagene været kontakt til 45 % af de tilmeldte brugere på hverdage og til 30 % af brugerne på søndage. Her er ikke medtaget kontakt via sms, hvilket er en stigende kontaktform. Kontakt i det individuelle tilbud 36 brugere er visiteret til 85. Disse brugere modtager hjemmebesøg af en støttekontaktperson. Hjemmebesøgene tilpasses den enkeltes behov og varierer fra to besøg om ugen til et besøg om måneden. Der har i 2016 været aflagt 1378 hjemmebesøg. En fald på 288 hjemmebesøg i forhold til For de brugere, der alene er visiteret til Samværs- og Aktivitetsstedet, har der været enkelte hjemmebesøg for at fastholde motivationen til at bruge Samværs- og Aktivitetsstedet. NETTET I s telefonordning Telefonordningen der er en fast del af NETTET I's servicetilbud har i 2015 været benyttet i 27 registrerede situationer, et fald på 29 i forhold til Faldet skyldes et stigende antal sms er både i og udenfor almindelig åbningstid, hvilket desværre ikke er fyldestgørende registeret. Botilbuddet Hjortholmsvej Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet er etableret i henhold til Lov om social service 107 samt et tilbud om individuel støtte i henhold til Lov om social service 85. Botilbuddet er normeret til 4 pladser. Målgruppe for ydelsen Botilbuddet Målgruppen for botilbuddet er borgere mellem 18 og 50 år (den typiske borger er mellem år), med nedsat funktionsevne på grund af psykisk sygdom & psykisk sårbarhed. Botilbuddet er et midlertidigt tilbud og tidsrammen for at bo i tilbuddet er op til 5 år. Som noget nyere tilbydes afklaringsforløb af kortere varighed til personer, hvor man er i tvivl om graden af støttebehov. Der søges afklaring af borgerens ressourcer og behov. Afklaringsforløbet kan vare fra 3-12 mdr. Målgruppen er borgere præget af funktionsbegrænsninger som følge af deres psykiske problemer. Det kan være i form af social isolation og vanskeligheder i forhold til uddannelse og arbejde. Borgeren har ofte haft gentagne indlæggelser på psykiatrisk afdeling eller er en psykisk sårbar ung, der kommer fra en døgninstitution. Borgeren skal have et funktionsniveau, hvor der ikke er behov for støtte døgnet rundt. 16

18 Beboerne tilbydes et målrettet samarbejde med medarbejderne frem mod den enkeltes ønsker for forandringer i sit liv. Borgeren skal være indstillet på at indgå i et fællesskab omkring de praktiske og sociale gøremål. Ydelsen i henhold til 85 har fokus på at give støtte til at fastholde borgerens egen identitet, evne til at træffe egne valg og tage ansvar for eget liv samt støtte til aktiv livsudfoldelse med udvikling af relationer og netværk. Der arbejdes med at få struktur på dagligdagen, at give støtte til dagligdagens gøremål og til deltagelse i diverse tilbud og aktiviteter. Endvidere lægges der betydelig vægt på at motivere og støtte den enkelte borger så bredt som muligt i relation til beskæftigelse, arbejde og uddannelse, og der ydes støtte og hjælp til praktisk betonede funktioner som indkøb, lægebesøg, læsning af post m.m. Formål med ydelsen Formålet er at støtte individuelle udviklingsforløb mod et mere selvstændigt liv ved at tilbyde en recovery-orienteret rehabiliteringsindsats. Målet med rehabiliteringsindsatsen er at den enkelte beboer/bruger opnår et så ligeværdigt, selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Ydelsens indhold Indsatsen består både af individuel støtte og støtte til at deltage i et fællesskab. Den individuelle støtte tager udgangspunkt i individuelle mål for et godt liv, som den enkelte aktivt ønsker at opnå og vil handle selvstændigt imod. Hverdagen er tilrettelagt med struktur, opgaver og ansvar. Der er fokus på træning i daglige færdigheder i og uden for botilbuddet. Indsatsen indeholder også afklaring af muligheder for arbejde, praktik, uddannelse, fleksjob og løntilskudsjob. Denne afklaring foregår i tæt samarbejde mellem borger, jobcenter og kontaktperson. Der er mulighed for i akutte situationer at kunne kontakte en medarbejder telefonisk uden for almindelig arbejdstid og i særlige tilfælde kan der etableres en telefonisk rådighedsvagt. Indsatsen i fællesskabet tager udgangspunkt i at give den enkelte mulighed for at deltage og tage ansvar i sociale fællesskaber og netværk både i og udenfor bo og netværkstilbuddet. Dette blandt andet ved husmøder, sociale aftener, søndagsture, samværsdage, ferieture, individuelle og fælles pårørendearrangementer. Samt gennem aktiv deltagelse i mere inkluderende aktiviteter og begivenheder i lokalområdet som idræt, fritidsinteresser, uddannelse og job. 17

19 Faglig referenceramme Den recovery-orienterede rehabiliterende indsats i DSI NETTET er funderet på et tværfagligt samarbejde mellem ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere samt medarbejdere med anden socialfaglig baggrund og brugererfaringskompetencer. Der ydes både monofaglige og socialfaglige indsatser efter behov. Der arbejdes med lige så mange tilgange og metoder, som der er brug for, og det tilstræbes at udvikle de enkelte tilbud, så der er størst sandsynlighed for, at den enkelte borger kan finde netop den metode, som giver mening for ham eller hende. Der er i 2015 udarbejdet et Metodekatalog: Den recovery-orienterede rehabiliterende indsats har som overordnet vision at støtte mennesker med psykisk sygdom og sårbarhed i at blive inkluderede og ligeværdige deltagere i samfundet. Ved at give borgeren retten tilbage til selv at bestemme og selv at tilrettelægge sit liv - og at styrke den enkelte til at kunne det. Rehabiliteringsprocessen fokuserer på samarbejdet mellem borger, pårørende og professionelle for at skabe så helhedsorienteret indsats som muligt. Ydelsens rammer Fysiske Bo- og netværkstilbuddet har til huse i en stor villa, der ligger tæt på Lyngbys bymidte. Huset rummer en dagligstue, spisekøkken, badefaciliteter og et personalekontor i stueetagen. På 1. sal ligger beboerværelserne. Beboerværelserne svinger fra m2 i størrelse. Der mulighed for TV og internetopkobling på værelserne. I kælderetagen er der opholdsrum med fælles pc, samtalerum, toilet og vaskerum. Til huset hører en have. Personalemæssige Der er for tiden ansat 3 medarbejdere (en socialrådgiver og to ergoterapeuter). Der er personale i mellem Tiden er dog fleksibel i forhold til beboernes behov. Der er ikke personale om natten. Økonomiske Der er egenbetaling på forplejning og fællesaktiviteter i botilbuddet. Visitation Visitationen sker via Center for Social Indsats i Lyngby-Taarbæk Kommune. Leverandør DSI NETTET I med driftsoverenskomst med Lyngby - Taarbæk Kommune Leder Lars Sveistrup Hansen tlf. nr / mobil Mailadresse: administration@dsinettet.dk Kontaktpersoner i Botilbuddet Christina Kanding (ck@dsinettet.dk)

20 Inge Gadsbøll Tina Wehlast Hansen Mailadresse: Årsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej Mål A 2016 At den forskelligartede beboergruppe får en større oplevelse af ansvarsfølelse for fællesskabet samt samhørighed. Handleplan: Handleplanen har været relevant. Der er afholdt sociale aftener i de fleste måneder i det forløbne år. Beboerne har i fællesskab med personalet samarbejdet om at tilberede mad fra forskellige lande og deltaget efterfølgende i socialt samvær. Det nye har været, at det er blevet gjort obligatorisk at deltage i sociale aftener. Den ugentlige onsdagshygge er et andet socialt fælles arrangement, som det er lykkedes at fastholde og som har medvirket til at styrke fællesskabet. Vi har fulgt handleplanen i forhold til, at dele søndagene blandt personalet således, at der primært har været deltagelse af et personale en gang om måneden. Der har været deltagelse af to personaler til to ture ud af huset. Yderligere er der tilbudt aktiviteter med personale på helligdage i påsken. Vi har løbende vurderet, om det var tilstrækkelig støtte bl.a. ved at være i dialog med beboerne omkring dette. Evaluering: Ved husmødet i august måned udtrykte beboerne, at sociale aftener var/er sjove at deltage i, man lærer hinanden bedre at kende. Beboerne synes, at fællesskabet er blevet styrket og oplever, at man bliver siddende længere sammen samt prioriterer at bruge tid sammen. Der er en glæde ved at deltage i onsdagshyggen og søndagsturene, specielt hvis der er flere deltagere. Det gør det mere mangfoldigt. Fredagsbrunchen er ugens luksus samlingspunkt, som alle sætter pris på. På husmøderne er der udviklet mere struktur, da funktionen som ordstyrer og referent er blevet tydeliggjort. Dog kan der være en oplevelse af, at det er de samme personer, der tager opgaven. Personalet skal give beboerne mere tid til opgaven som referent og ordstyrer. Ansvarsområderne i huset bliver udført meget forskelligt af beboerne. Her er det tydeligt, at der i fællesskabet skal snakkes mere omkring ansvar og pligter. Efterfølgende har personalet søgt, at have mere fokus på at beboerne skiftevis får plads og tid til at ordentliggøre dagsorden og referat på husmødet. 19

21 Succeskriterier: De opstillede succeskriterier er blevet delvist opfyldt. Konklusion: Målet sigte var, at beboerne skulle udvikle større ansvarsfølelse for fællesskabet og dermed større samhørighed. De sociale aftener beskrives både beboerne og personalet som værende interessant, hyggelige og sjove. Der er udviklet en praksis, hvor opgaverne fordeles efter beboernes evner til at indgå i samværet. Både personale og beboere mener, at det har styrket ansvarsfølelse og fællesskabet, at man forventes at deltage i aktiviteterne. I forhold til de ansvarsområder der er fordelt mellem beboerne i huset, er det meget forskelligt, hvor godt de kan udføre det. Personalet har fortsat en udfordring i at motivere beboerne til dette samt skabe en forståelse for at løfte i flok. Mål B 2016 At arbejde på at styrke den enkelte beboers Personlige Recovery. Handleplan: Handleplanen har delvis været relevant for os. Vi har gennem hele året anvendt FIT sammen med beboerne samt i supervision for at have fokus på at skræddersy indsatsen efter borgerens behov. Vi har ikke fået introduceret den Personlig Recovery til borgerne, selvom vi oprigtigt var meget inspireret af et oplæg fra Socialstyrelsen. Med den narrative tænkning som vi personale har med os, har vi i samtalerne med borgeren koncentreret os om deres egne levede erfaringer i livet. Succeskriterier: Er ikke opfyldt, da vi selvsagt ikke har evalueret den Personlig Recovery med beboerne. Evaluering: Ikke relevant. Konklusion: Grunden til at vi ikke har arbejdet med Personlige Recovery, er, at andre tilgange har påvirket og inspireret os og har fået fodfæste i det daglige arbejde. Vi har fortsat vores arbejde med FIT med fokus på at skræddersy indsatsen efter borgerens behov. Yderligere arbejder vi fremadrettet med at lave FIT statusser på beboerne. Mål for det kommende år (2017) Mål A: Beboergruppen på Hjortholmsvej har, efter drøftelse på Husmøde i februar 2017, besluttet at ville arbejde med: 1. Kost og motion 2. Kognitivt stimulerende aktiviteter i hverdagen 3. Socialt liv på Hjortholmsvej pligter & hygge som en del af et fællesskab Ad. 1) Samtlige beboere ønsker at opnå eller vedligeholde en passende og 20

22 stabil normalvægt. 50% af gruppen vejer pt. mere end de ønsker, 25% vejer for lidt mens sidste 25% har opnået ideel kropsvægt, som nu ønskes vedligeholdt. Succeskriterie: Gennem indarbejdelse af gode vaner, øges bevidstheden om sammenhængen mellem fødeindtag, motion/bevægelse og fysisk såvel som psykisk overskud og velbefindende. Ad. 2) Samtlige beboere oplever eller har oplevet, svigtende koncentrationsevne og nedsat hukommelse qua kognitiv påvirkning af psykisk sårbarhed eller sygdom. Vi ønsker gennem kognitivt stimulerende aktiviteter, at bedre koncentrationsevne og hukommelse samt skabe et frirum fra eventuelt pinefulde tanker/forestillinger. Ved indarbejdelse af kognitive aktiviteter gives mulighed for en pause fra hverdagens tanker. Succeskriterie: At den enkelte beboer opnår bedre kognitive funktioner samt mulige mestringsstrategier i forhold til at håndtere persisterende tanker/forestillinger, således at dagligdagsopgaver lettere kan klares. Ad. 3) Vi ønsker at arbejde målrettet med at få det sociale og pligtbaserede fællesskab på Hjortholmsvej til at blomstre og være attraktivt. Succeskriterie: At beboere og medarbejdere arbejder sammen omkring skal-opgaverne (madlavning, oprydning, passen på huset og fællesarealerne etc.) for at have mere tid til hygge og fællesskab. Mål: 1. At den enkelte beboer oplever bedre fysisk og psykisk trivsel i hverdagen får brugt sin krop dagligt og får spist adækvat i forhold til aktivitetsniveau, således at bedst mulig energi opnås. 2. At den enkelte beboer udfordres kognitivt dagligt f.eks. soduko, krydsord, puslespil, læsning, således at hukommelse og koncentrationsevne øges og evt. tankemylder bremses. 3. At den enkelte beboer bidrager til diverse aktiviteter i huset pligter såvel som sociale aktiviteter i huset (hygge, se TV, bage, pusle & nørkle, gå ture, udendørsaktiviteter som bål, havespil etc. i fællesskab) Handleplan: Kontaktpersonen har ansvar for at beboeren dagligt understøttes i kognitiv (se ovenfor) og fysisk aktivitet både dagligdags aktiviteter såsom gå ture, cykelture eller ved deltagelse i Limones aktiviteter. Beboerne understøttes dagligt i at spise sundt og nærende i passende mængder herunder fra buffet i køkkenet. Alle medarbejdere arbejder bevidst med at skille hygge og mad det er muligt at hygge uden at spise. Evaluering: 1 gang i kvartalet ved husmødet Tina skriver punktet det ind i årskalender. Ved slutningen af året laver personalegruppen en samlet opfølgning på om de konkrete tiltag er opnået. Mål B: 21

23 Der er et stigende krav om specifikke effektmål samt dokumentation af effekt ved intervention. Vi er bevidste om, at systematisk brug af effektmålingsredskaber, vil højne kvaliteten i vores daglige, faglige arbejde. Vi har derfor besluttet at dokumentere arbejdet med beboerne gennem brug af COPM og FIT. Mål: At dokumentere arbejdet med beboerne gennem løbende brug af COPM og FIT. Handleplan: COPM 1. Intern øvelse i brug af COPM torsdag den kl Kontaktpersonen laver COPM med beboer og revurderer mindst en gang hvert halve år. FIT Kontaktpersonen laver udviklingsdokument min. 1 x md og skriver statusser i FIT-dokument min. 1 x årligt. Succeskriterier: Samtlige beboeres arbejde med egne indsatsmål er dokumenteret via FIT og COPM i beboerens mappe. Evaluering: Ved slutningen af året laver personalegruppen en opfølgning med beboerne på et husmøde Tina plotter dato i fælles kalender. Personalegruppen evaluerer på om de konkrete tiltag er opnået. Statistiske oplysninger for: Køn: Mænd Kvinder I alt Aldersfordeling: Alder Antal brugere Ændringer i forhold til forrige år år år Sygedag -penge Ressourc e-ydelse Forsørgelsesgrundlag: Førtidspension Revalidering Elevløn/ SU Overlevelseshjæl p Dagpeng e Kontanthjælp

24 Brug af telefonordning: Telefon og smskontakt 331 Gennemsnitligt fremmøde på Hjortholmsvej: Fremmøde + anden Fremmøde søndage/- kontakt helligdage Fremmøde socialaften/arrangementer 7 gange ugentlig ( 85) 3,2 pr. gang ( 85 & 107) 4 pr. gang ( 85 & 107) 85 kontakt: Antal borgere visiteret hertil Antal hjemmebesøg Indlæggelser i løbet af året: Under 1 uge 1 uge til 1 måned * 1 md. til ½ år Over ½ år 2 Brug af akutteam i Lyngby- Taarbæk Kommune Antal gange = Antal borgere Intet kendskab min. 5 gange 2 borgere (1 107 og 1 85) Ind- og udvisitering: Antal af indvisitering i løbet af året Antal af udvisitering i løbet af året 5 4 Idrætskoordinator Ydelsesbeskrivelse Idrætskoordinatorfunktionen er etableret med udgangspunkt i Lov om Social Service 104. Målgruppe for ydelsen Målgruppen for Idrætskoordinatoren er gruppen af borgere med psykiske og/eller særlige sociale problemer i LTK, som har et behov for støtte til netværksdannelse, sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme. Formål med ydelsen Idrætskoordinatorens primære formål er at fungere som koordinator for Idrætsforeningen IF Limone samt at sikre at relevante samarbejdspartnere har den fornødne viden omkring IF Limone til at kunne informere og motivere borgere for tilbuddet. 23

25 Målet er at skabe et sundhedsfremmende tilbud, der udvikler den enkeltes kompetencer fagligt og socialt samt at støtte borgeren i at kunne bryde isolation, opbygge sociale netværk og deltage i lokalsamfundet på lige fod med andre. Ydelsens indhold Indsatsens omdrejningspunkt er at tilbyde fysiske aktiviteter via IF Limones idrætstilbud. Indsatsen er således et tilbud, hvor der både ydes individuel støtte og støtte til at deltage i et fællesskab. Den individuelle støtte tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker om at påtage sig ansvarsopgaver primært i IF Limone - med henblik på at udnytte og genopbygge tidligere kompetencer både fagligt og socialt eller ud fra et ønske om at lære nyt. Der er mange opgaver i idrætsforeningen, som gør det muligt at opøve/udvikle færdigheder, der handler om at turde påtage sig ansvar, at opøve demokratiske processer og herved skabes en positiv rolleog identitetsopbygning. Det er altid muligt at hente støtte ved Idrætskoordinatoren til at varetage disse opgaver. Indsatsen i fællesskabet tager udgangspunkt i at give den enkelte mulighed for at deltage i sociale fællesskaber og netværk både i de rammer der findes i IF Limone, ved Idrætskoordinatoren og i den enkeltes netværk. I IF Limone sker alle aktiviteter i et fællesskab både i selve idrætten, i bestyrelses- og udvalgsarbejdet samt i de sociale aktiviteter, som tilbydes f.eks klubaftner, fester og idrætsture. Indsatsen i fællesskabet har fokus på at styrke den enkeltes gode oplevelse af at være en del af et fællesskab og gradvis opøve trygheden, hvorved det bliver muligt at gå fra at være passivt deltagende til at være engageret og aktivt deltagende. Der er fokus på at styrke den enkeltes identitet som aktiv medborger, med muligheder på lige vilkår med andre i samfundet. Faglig referenceramme Den recovery-orienterede rehabiliterende indsats i DSI NETTET I er funderet på et tværfagligt samarbejde mellem ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere samt medarbejdere med anden socialfaglig baggrund og brugererfaringskompetencer. Der ydes både monofaglige og socialfaglige indsatser efter behov. Der er i 2015 udarbejdet et Metodekatalog: Den recovery-orienterede rehabiliterende indsats bygger på en recoveryorienteret tilgang, der støtter forandringsprocesser mod et ligeværdigt, selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger. Ved at give borgeren retten tilbage til selv at bestemme og selv at tilrettelægge sit liv - og at styrke den enkelte til at kunne det. Der er fokus på høj grad af med brugerinddragelse og styring, og der tilstræbes en løbende udvikling af tilbuddene, så den enkelte borger 24

26 kontinuerligt finder mening i indsatsen. Ydelsens rammer Fysiske Idrætskoordinatoren har kontor i DSI NETTET I s administration, Jægersborgvej 19 1.sal. Da Idrætskoordinatorens primære funktion er at støtte IF Limone foregår mange aktiviteter på idrætsfaciliteter i kommunen, i kommunale mødelokaler, på socialpsykiatriske tilbud i kommunen. Disse lokaler tildeles på lige vilkår med øvrige foreninger i kommunen. Økonomiske Medlemmer af IF Limone betaler et årligt medlemskontingent. Der er delvis egenbetaling på diverse arrangementer i IF Limone. Visitation Der er ingen visitation til tilbuddet. Leverandør DSI NETTET I med driftsoverenskomst med Lyngby - Taarbæk Kommune Leder Lars Sveistrup Hansen tlf. nr / mobil Mailadresse: administration@dsinettet.dk Idrætskoordinator Niels Esbech (ne@dsinettet.dk) Virksomheden Hjorten Ydelsesbeskrivelse Virksomheden er et tilbud i henhold til Lov om Social service 103. Virksomheden er en arbejdsplads med jobfunktioner både i DSI NETTET I samt lokalområdet. Målgruppen Målgruppen er borgere med en psykisk sygdom og sårbarhed, der bevirker, at det ikke umiddelbart er muligt for dem at blive knyttet til det ordinære arbejdsmarked. Målgruppen har fået tilkendt førtidspension og ønsker at udnytte sin arbejdsevne i et støttende og lærende miljø, og har et behov for at afklare muligheder for evt. at vende tilbage til arbejdsmarkedet på særlige vilkår. Tidligere erhvervserfaring er ingen forudsætning. Formål med ydelsen Formålet er at støtte borgeren i at blive integreret i et arbejdsliv gennem styrkelse af selvværd og netværk, og at støtte en udvikling fra beskyttet til støttet beskæftigelse. Dette ved at yde god service og kvalitet til de respektive kunder og at sælge ydelser, der kan bidrage økonomisk til driften af tilbuddet. 25

27 Ydelsens indhold Udover at være en arbejdsplads med kolleger, netværk og støtte er virksomheden en mulighed for at afklare kompetencer, ønsker og evner i forhold til det videre arbejdsliv. Fundamentet hertil er positive oplevelser og erfaringer ved at være i arbejde, samt støtte til at udvide og udvikle den enkeltes kompetencer og ressourcer. Dette gøres bl.a. gennem gode og sunde arbejdspladser, hvor opgaverne opleves meningsfulde. Vi tilstræber at differentiere arbejdsopgaverne under hensyn til medarbejdernes ressourcer, kompetencer og motivation. Desuden tages individuelle hensyn til problematikker som kontaktsvaghed, fysik og døgnrytme. For at opnå en arbejdspladskultur, der nærmer sig det ordinære arbejdsmarkeds, holdes regelmæssige personalemøder, medarbejderudviklingssamtaler hvert ½ år samt diverse personalearrangementer. Der tilbydes arbejde indenfor: Have/sjaksporet, eks: græsslåning, hækkeklipning og fejning: mandage og tirsdage mellem kl , samt ad hoc opgaver til fester og arrangementer. Køkken/cafésporet, eks: tilberedning af frokostretter/brunch til medarbejdere og brugere i NETTET I s aktiviteter mandage og onsdage mellem kl , samt ad hoc opgaver ved fester, kurser og receptioner. Kontorsporet, eks, udskrivning af regninger, kasseoptælling, timeregnskab og intern postudbringning: tirsdage, onsdag og fredage mellem kl Faglig referenceramme Der arbejdes ud fra en recovery orienteret referenceramme med udgangspunkt i en viden om, at mennesker med psykiske sygdomme kan komme sig. Fokus er både på at skabe en arbejdskultur, og at tilbuddet er arbejdsmarkedsrettet. Den recovery-orienterede rehabiliterende indsats i DSI Nettet er funderet på et tværfagligt samarbejde mellem ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere samt medarbejdere med anden socialfaglig baggrund og brugererfaringskompetencer. Der ydes både monofaglige og socialfaglige indsatser efter behov. Der arbejdes med lige så mange tilgange og metoder, som der er brug for, og det tilstræbes at udvikle de enkelte tilbud, så der er størst sandsynlighed for, at den enkelte borger kan finde netop den metode, som giver mening for ham eller hende. Der er i 2015 udarbejdet et Metodekatalog: Den recovery-orienterede rehabiliterende indsats har som overordnet vision at 26

28 støtte mennesker med psykisk sygdom og sårbarhed i at blive inkluderede og ligeværdige deltagere i samfundet. Ved at give borgeren retten tilbage til selv at bestemme og selv at tilrettelægge sit liv - og at styrke den enkelte til at kunne det. Ydelsens rammer Fysiske Virksomheden har organisatorisk base sammen med Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten og råder desuden over et frokost/møderum. Rummet fungerer som frokoststue og møderum samt som opbevaringsrum for virksomhedens redskaber og værktøj. Køkken-cafésporet holder til i Samværs- og Aktivitetsstedets køkken, og kontorsporet holder til i stedets EDB-rum. Personalemæssige Til hvert jobspor er knyttet en daglig arbejdsleder. Denne indgår i det praktiske arbejde. Arbejdslederne har lang, alsidig psykiatrisk erfaring, samt forskellige praktiske kompetencer og supplerer hinanden i det faglige arbejde i det omfang kompetencerne er til stede. De tre arbejdsledere er uddannet som socialrådgivere samt social- og sundhedsassistent. Sidstnævnte med håndværksmæssig baggrund. Økonomiske Ansættelsen sker i henhold til Servicelovens 103, hvor lønnen/arbejdsdusøren udgør kr. pr. time. Medarbejderne tilknyttes i en kortere ulønnet praktik inden fastansættelsen. Visitation Visitationen sker via Center for Social Indsats i Lyngby-Taarbæk Kommune Leverandør DSI NETTET I med driftsoverenskomst med Lyngby - Taarbæk Kommune Leder Lars Sveistrup Hansen tlf. nr / mobil Mailadresse: administration@dsinettet.dk Kontaktpersoner i Virksomheden Merete Gregersen (mg@dsinettet.dk) Daniel Kawa (dk@dsinettet.dk) Ceilie Olsen (cil@dsinettet.dk) Tlf:

29 Mål for Virksomheden Mål for 2016 Mål 1: Udarbejdelse af pjece for medarbejderne i Virksomheden. Handleplan: I Virksomheden udarbejder vi en pjece, hvori Virksomhedens kultur, normer og regler beskrives. Herunder hvordan man forholder sig i forhold til fx sygemelding, samarbejde og kollegiale hensyn mm. Succeskriterie: At der udarbejdes en pjece, der henvender sig til medarbejdere i Virksomheden. Evaluering: Mål nået Mål 2: Udarbejdelse af pjece tiltænkt samarbejdspartnere, interesseret medarbejdere mm. Handleplan: I Virksomheden udarbejder vi en pjece, hvori vi beskriver arbejdet i de forskellige jobspor, kulturen, traditionerne samt Virksomhedens andre tiltag, for at gøre opmærksom på Virksomheden. Succeskriterie: At der udarbejdes en pjece, der henvender sig til Lyngby- Taarbæk Kommune og andre samarbejdspartnere. Evaluering: Mål nået Mål 3: Fastholde samarbejdet med Kulturstedet Lindegaarden som kunde. Handleplan: Gennem tæt samarbejde og planlægningsmøder at udforme en plan for årets arbejdsopgaver, samt få afklaret om virksomheden kan løse andre opgaver, end dem Sjakket udfører. Derudover skal opgaveløsningen og samarbejdet løbende evalueres. Succeskriterie: At samarbejdet mellem Lindegaarden og Virksomheden nedfældes i en samarbejdsaftale, hvor de enkelte opgaver beskrives. Samt at betalingen for Virksomheden ydelser fastlægges. Evaluering: Mål delvis nået. Samarbejdet er ikke blevet yderligere formaliseret, men opgaver udføres løbende I dialog mellem Lindegaarden og Sjakket. Mål fortsætter I Mål 4: Fastholde og udvikle Virksomhedens medarbejdere og deres individuelle forløb. Handleplan: Gennem MUS-samtaler fortsat at finde hver enkelt medarbejders udviklingspotentialer og arbejde målrettet med disse. Fastholde vores gode arbejdsopgaver/kunder gennem hvilke meningsfulde og udviklende jobs skabes. 28

30 Succeskriterie: At fastholde Virksomhedens medarbejdere i deres arbejde, og udvikling af deres individelle potentiale. At 1-2 medarbejder kommer i skånejob. Evaluering: Mål delvis nået. Der er afholdt MUS-samtaler i Ingen medarbejere er kommet I skånejob. Mål fortsætter I Mål for 2017 Mål A: Fastholde samarbejdet med Kulturstedet Lindegaarden som kunde. Handleplan: Gennem tæt samarbejde og planlægningsmøder at udforme en plan for årets arbejdsopgaver, samt få afklaret om virksomheden kan løse andre opgaver, end dem Sjakket udfører. Derudover skal opgaveløsningen og samarbejdet løbende evalueres. Succeskriterie: At samarbejdet mellem Lindegaarden og Virksomheden nedfældes i en samarbejdsaftale, hvor de enkelte opgaver beskrives. Samt at betalingebnn for Virksomheden ydelser fastlægges. Mål B: Fastholde og udvikle Virksomhedens medarbejdere og deres individuelle forløb. Handleplan: Gennem MUS samtaler fortsat at finde hver enkelt medarbejders udviklings potentialer og arbejde målrettet med disse. Fastholde vores gode arbejdsopgaver/kunder gennem hvilke meningsfulde og udviklende jobs skabes. Succeskriterie: At fastholde Virksomhedens medarbejdere i deres arbejde, og udvikling af deres individelle potentiale. At 1-2 medarbejder kommer i skånejob. Klub BOFFEN Ydelsesbeskrivelse Aftentilbuddet er etableret med udgangspunkt i Lov om social service 104. Det er et aftentilbud til personer, der har betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddet er normeret til 15 personer. 29

31 Målgruppe Klub BOFFEN er et samværstilbud for psykisk syge og sårbare borgere mellem år. Det henvender sig til borgere, der har behov for et aftentilbud og/eller borgere, der har behov for et tilbud, hvor også ægtefællen/kæresten kan deltage. Formål med ydelsen Formålet er at støtte den enkelte borger i at stabilisere, udvikle og mestre sin egen tilværelse med udgangspunkt i egne ønsker, ressourcer og udviklingsmuligheder. Målet er, at aktiviteterne i klubben giver positive oplevelser, der forbedrer kommunikationen, valgmulighederne, medindflydelsen og det personlige velvære for den enkelte. Ydelsens indhold Ydelserne retter sig mod følgende områder. Træning i sociale færdigheder ved at man indgår i et socialt fællesskab. Intellektuelle færdigheder ved at man indgår i debatter om lokale eller nyhedsaktuelle temaer. Der gives støtte til deltagelse i demokratiske processer og tilbud om planlægning og deltagelse i diverse aktiviteter. Ligeledes med praktiske færdigheder ved at man deltager i madlavning, borddækning, oprydning, opvask, kaffebrygning osv. Faglig referenceramme Personalet yder støtte med afsæt i en recovery-orienteret rehabiliteringsindsats med udgangspunkt i en viden om, at mennesker med psykiske sygdomme kan komme sig. Fokus er på relationer, netværk og gruppedynamik, idet der fokuseres på dialog og problemløsning i et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem brugerne og medarbejdere. Størstedelen af ydelserne gives samlet i og til hele gruppen. Kun i enkelte situationer er der mulighed for kortere individuelle samtaler Ydelsens rammer Fysiske BOFFEN holder til i en hyggelig villa med have tæt på Lyngby Station. Lokalerne er meget velegnet til Klub BOFFENs aktiviteter. Oftest sættes lænestolene i en større rundkreds omkring sofa og sofabord således, at snakken og samværet foregår på kryds og tværs i rundkredsen. Personalemæssige Stedet har åbent fra hver torsdag aften. Der er én faglig medarbejder (socialrådgiver) tilstede i hele åbningstiden, samt en køkkenmedarbejder i dele af åbningstiden. Ved ferie, sygdom eller lign. holder brugerne åbent alene. Økonomiske Der er fuld egenbetaling på forplejning og diverse aktiviteter. 30

32 Visitation Visitationen sker via Center for Social Indsats i Lyngby-Taarbæk Kommune. Leverandør DSI NETTET I med driftsoverenskomst med Lyngby - Taarbæk Kommune Leder Lars Sveistrup Hansen tlf. nr / mobil Mailadresse: administration@dsinettet.dk Kontaktperson i Klub BOFFEN Merete Gregersen (mg@dsinettet.dk) Tlf: eller Statistiske oplysninger 2016 Ved årsskiftet 2016/2017 havde klub BOFFEN tilknyttet 13 brugere fordelt på 9 mænd og 4 kvinder. En kvindelig bruger blev indmeldt, og en kvindelig og en mandlig bruger blev udmeldt i Indtægtsforholdene for brugerne er: 12 brugere modtager førtidspension 1 brugere er i fleksjob Af BOFFEN s 12 førtidspensionister har: 6 beskyttet beskæftigelse eller job med løntilskud, Aldersfordeling: Alder Antal brugere Ændring i forhold til år år år 9-3 Over 60 år 3 +2 Gennemsnitligt fremmøde: Fremmøde på klubaftener Ændring i forhold til 2015 Antal arrangementer med brugeråbent (uden Ændring i forhold til

33 socialfagligt personale) Ved arrangementer i byen med personale: Bakkens Hvile, Cirkus Revy, et besøg i tidligere personales sommerhus, 2 musicals: Hairspray og Anything goes - har deltagelsen i gennemsnit været på fire brugere de fire af gangene har der samtidigt været åbent i Boffen af personale eller brugere. Brugerne har fire gange i 2016, på helligdage og lignende arrangeret restaurantbesøg uden personale. 32