Rammeaftale - Bilag til Rammeaftale Syddanmark

Transkript

1 Rammeaftale - Bilag til Rammeaftale Syddanmark

2 Indhold Bilag 1: Bekendtgørelse for Udviklingsstrategien og Styringsaftalen... 3 Bilag 2: Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser... 3 Bilag 3: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger... 9 Bilag 4: Tilsyn og fælles samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere... 9 Bilag 5: Tilbud der er omfattet af Styringsaftalen... 9 Bilag 6: Tilbud der alene kan være omfattet af Styringsaftalens takstprincipper Bilag 7: Det lovmæssige grundlag Bilag 8: Oversigt over tilbud og takster Bilag 9: Håndtering af lukning af tilbud Bilag 10: Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser Bilag 11: Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden Bilag 12: Ændring af kapacitet ved årsskifte Bilag 13: Opsigelsesvarsler Bilag 14: Prisstruktur Bilag 15: Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Bilag 16: Afregningsregler/betalingsaftaler Bilag 17: Takstberegning Bilag 18: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Bilag 19: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed

3 Bilag 1: Bekendtgørelse for Udviklingsstrategien og Styringsaftalen Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene kan findes via følgende link: Bilag 2: Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser Udviklingscenter Ribe (UCR) - Esbjerg Kommune UCR er et bo- og servicetilbud med 10 afdelinger for 142 voksne borgere med forskellige grader af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. I udviklingsplanen for Ribelund fra 2010 blev der sat fokus på stordriftsfordele på en række områder og på renovering af de bygningsmæssige rammer. Esbjerg Kommune oplyser, at Ribelund har fundet en form, hvor stordriftsfordelene bliver udnyttet optimalt. Samtidig bevares, gennem en decentral styreform med høj grad af selvstændighed for den enkelte afdeling. UCR har i de senere år renoveret de fysiske rammer, så 50 boliger er omdannet til almene ældreboliger af tidssvarende standard. Ombygning og renovering af de resterende bygninger m.m. er så omfattende, at Esbjerg Kommunes planafdeling har vurderet, at der skal en ny lokalplan til. På den baggrund blev der i 2012 udarbejdet en helhedsplan for Ribelund området, helhedsplanen kaldet Ribelundplanen skulle danne baggrund for en lokalplan for området. I Ribelundplanen er formuleret en vision for Ribelund området på UCR Den grønne bydel i Ribe. Visionen er at Ribelund området og UCR også i fremtiden skal være et dejligt sted at bo, arbejde, bevæge og opholde sig i. Ribelund planen kan ses på Esbjerg Kommunens hjemmeside. Udviklingscenter Ribe indgår sammen med Esbjerg Kommunes øvrige tilbud i Masterplan for det specialiserede voksenområde. I henhold til masterplanen bliver der arbejdet mod fem strategiske sigtelinier. Masterplanen har bl.a. medført en organisatorisk omlægning af de tidligere tilbud i Esbjerg Kommune. De tidligere 18 tilbud blev fra 1. januar 2012 samlet i 8 nye organisationer. Ribelund indgik herfra som nævnt organisationen Udviklingscenter Ribe. Udviklingscenter Ribe skal give tilbud i henhold til SEL 85, 103, 104, 107 og 108. I efteråret 2016 samles et antal enkeltmandsforanstaltninger på det nye botilbud Farupvej 8C, så personaleressourcerne kunne udnyttes bedre samtidig med, at det ville skabes større faglighed og bedre arbejdsmiljø. Gennem de seneste år har efterspørgslen fra andre kommuner været faldende, Udviklingscenter Ribes kapacitet vil blive tilpasset løbende. Fra 1. januar 2018 fusionerer Udviklingscenter Ribe og Udviklingscenter Esbjerg til Udviklingscenter Vest (UCV). UCV vil i udgangspunktet have ca. 550 borgere, ca. 800 medarbejdere (Fuldtidsstillinger, deltidsstillinger og timelønnet) og et anslået budget på ca. 290 mio. Geografisk vil UCV strække sig over det meste af Esbjerg Kommune herunder Ribe, Bramming, Vester Nebel og Esbjerg. Der vil være tilknyttet 21 afdelingsledere, 2 vicecenterledere og 1 centerleder. Fagligt vil der fortsat være fokus på KRAP, neuropædagogik, uddannelse inden for autismeområdet, resultatdokumentation og ligesom at der kompetenceudvikles for alle medarbejdere på tværs af Social & Tilbud. 3

4 Bo-Vejle, tilbuddene i Vejle og Give (2018) - Vejle Kommune Bo-Vejle er botilbud efter SEL 107, 108 samt ABL 105, stk. 2, med socialpædagogisk støtte efter SEL 85. Der er i alt 11 afdelinger som er godkendt til 129 længerevarende pladser og 8 midlertidige pladser. Afdelingerne ligger i henholdsvis Vejle og Give. De fleste boliger er moderne toværelseslejligheder med tekøkken/køkken, bad og adgang til fællesarealer. Målgruppen er voksne i alderen år med udviklingshæmning, psykiske vanskeligheder, stressbelastning, funktionsnedsættelse og mobilitetsnedsættelse. Borgere med forskellige udfordringer kan bo dør om dør på samme matrikel. Bo-Vejle ledes af en centerleder og en stedfortræder, samt 5 afdelingsledere. Personalegruppen består af ca. 180 fastansatte + studerende og vikarer, der er sammensat af flere forskellige faggrupper; overvejende pædagoger, social og sundhedsassistenter, fysio/ergo terapeuter og sygeplejerske. Heraf er størstedelen pædagogisk uddannet. Herudover består personalet af medhjælpere, HK ere, pedel og rengøringsassistenter. Der er tilknyttet ekstern supervisor. Bo-Vejle stiller årligt pladser til rådighed for pædagogstuderende og social- og sundhedsassistent elever. Vo-Vejles vision er at sikre borgerne et værdigt liv på egne præmisser - et liv med selvbestemmelse, hvor borgerne med tilpas støtte kan klare mest mulig selv. Værdier. Borgerne skal opleve sig set, hørt og forstået. Det betyder, at vi i hverdagen - respekterer borgernes personlige integritet og privatliv. Vi skaber en tryg ramme uden at være overbeskyttende (hvor borgeren kan møde livets udfordring) - samt skaber tid og rum til dialog/kommunikation med den enkelte borger. Vi tror på, at borgeren mestrer eget liv. Det betyder, at vi i hverdagen - med blik for vores professionelle ansvar har mod til at lade borgeren møde livets udfordringer - mod til at give slip - husker at stille os selv spørgsmålet "hvad er det værste der kan ske?" - har fokus på borgerens normer frem for vores og andres Vi har fokus på den enkelte borgers udviklingspotentiale. Det betyder i hverdagen, at vi med vores fagligheder og kompetencer spotter den enkeltes udviklingspotentiale og handler på det (igangsætter), og går ud fra, at alle kan udvikle sig. Vi benytter kreativitet, for at finde nye metoder til udvikling. Hverdagen i Bo-Vejle Alle har mulighed for at udvikle sig og bestemme over eget liv. Vi arbejder derfor på at gøre hver enkelt så selvhjulpen som overhovedet muligt, så borgerne får mest mulig indflydelse på eget liv og en højere livskvalitet. Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i neuropædagogikken, og vi indretter vores indsats i forhold til hver enkelt borgers forudsætninger, ressourcer og behov. Rammen for arbejdet er funderet i etiske refleksioner, hvor vi som udgangspunkt ønsker at støtte borgerne i at leve et liv på egne præmisser. Vi inddrager gerne moderne velfærdsteknologi, bl.a. brug af tablets til at skabe struktur i hverdagen. Om dagen er de fleste i dagtilbud på Center For Beskyttet Beskæftigelse ( 103 eller 104) eller på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. I fritiden er der forskellige aktiviteter som f.eks. festivaler, traditioner i den enkelte afdeling, aftenskole med undervisning i samspil, IT, dans, mad med mere. En gang årligt arrangeres ferieture. Udviklingsplan Bo-Vejle, Vejle kommune Pårørendesamarbejde Pårørende er vigtige ressourcer i borgernes liv, derfor lægger vi vægt på at samarbejde med de pårørende. Dette samarbejde er konstant under udvikling, og i 2018 afprøver vi bl.a. en dialogaften, hvor pårørende og medarbejdere sammen skal prøve at drøfte forskellige hverdagsdilemmaer, for at sikre samarbejde omkring borgernes trivsel. Socialfaglige tiltag Vi arbejder ud fra de 141 handleplaner, som udarbejdes af myndighed. Ud fra disse laves der indsatsmål for hver enkel borger i tilbuddet. Disse evalueres løbende gennem året og en gang årligt udarbejdes der status på indsatsmålene til myndighed. 4

5 For hver borger beskrives det i indsatsmålene, hvordan der evaluereres på de udarbejdede mål. Alt beskrives i Nexus (Vejle kommunes dokumentationssystem) - dels som daglige journalnotater som kobles på indsatsmålene - dels som løbende evaluering. Bo-Vejle udvikler løbende medarbejdernes kompetencer. Formålet er at sikre, at medarbejdergruppen har den nødvendige viden omkring borgerne, så de kan arbejde med den enkelte borgers udvikling. Organisatoriske udviklingstiltag I 2017 blev der vedtaget nyt navn, for den fusion der fandt sted, hvor afdelinger i Give og afdelinger i Vejle, blev sammenlagt til det, der nu hedder Bo-Vejle. De tiltag der blev startet op i 2017, herunder arbejdet med at have fokus på den fagetisk profil (herunder såvel udarbejdelse af kerneopgaver og værdier som implementering af det etiske ståsted), dokumentation, de økonomiske rammer og den faglige tilgang til borgerne, fortsætter her i Dette skyldes at vi vurderer, de mange forandringer som fusionen har medført, har krævet længere tid til forankring, end det måske først var antaget. I arbejdet med profil og etik har Bo-Vejle samarbejdet med et ekstern firma, som har været med til at udarbejde kerneopgaven og implementeringen af den etiske profil. Dette foregår i ledergruppen, på et fællesmøde og ude i afdelingerne. Endvidere arbejder organisationen også selv for at fastholde og udvikle det etiske blik blandt andet ved at afholde etiske dialogforum på tværs af organisationen. Endelig iværksættes i andet halvår af 2018 et uddannelsesforløb for et antal medarbejdere, så de bliver i stand til at facilitere den fortsatte udvikling og undervisning af nye medarbejdere i kerneopgaven med udgangspunkt i det fagetiske landskab. I forbindelse med dokumentation arbejder Bo-Vejle med at udarbejde ensartede måder at dokumentere på. Det sker blandt andet ved, at der er lavet en dokumentationsmappe, som beskriver hvordan der dokumenteres. Dette følges i 2018 også op med undervisningsdage omkring dokumentation. Bygningsmæssige udviklingstiltag Afdelingen Sønderbo i Give er i gang med at blive renoveret/ombygget, så der ved udgangen af 2018 bliver seks 2-rums boliger, otte 1-rums boliger med tekøkken, samt en aflastningsbolig. Borgerne er under ombygningen, for 10 borgeres vedkommende, genhuset på et nærliggende tidligere patienthotel. Yderligere 2 borgere er genhuset i andre afdelinger i Give. 2 af de nye 1-rums boliger er på nuværende tidspunkt planlagt til at blive oprettet efter SEL 107, med henblik på at blive brugt som udredningsboliger, hvor unge udviklingshæmmede, kan afprøve om de på sigt, kan bo i egen bolig, eller om de skal have tilbud om længerevarende bolig i et botilbud. I løbet af 2018 etableres dette som et projekt sammen med Vejle Kommunes Myndighedsafdeling. Center Døgn (2018) - Vejle kommune Center Døgn er fysisk placeret på 3 adresser. Center Døgn rummer i alt 119 pladser Sukkertoppen som ligger i Vejle og rummer 46 boliger efter 105 og akutboliger efter 107 til trænings-, vurderings- og akutophold samt 1 plads på anden adresse. Sønderåen som ligger i Vejle og rummer 16 pladser efter 105 og 107. Tinghøj som ligger i Egtved og rummer 35 boliger efter 107 og 108 samt 9 pladser efter 101 og 141 i sundhedsloven. Center Døgn er organiseret med 9 afdelinger. 1 afdeling til unge borgere 1 afdeling til borgere med en dobbeltdiagnose (psykiatri og misbrug) 1 afdeling til døgn-misbrugsbehandling 1 afdeling til borgere der har behov for akutte og/eller kortere ophold 5 afdelinger til borgere med psykiatriske diagnoser og behov for meget individuel tilgang. Den ledelsesmæssige organisering består af 1 Centerleder og 6 afdelingsledere. Den ledelsesmæssigt organisering er tværgående i forhold til de fysiske adresser. Personalegruppen består af ca. 130 ansatte. Tværfagligt på sundhedsfaglige- pædagogfaglige og socialfaglige uddannelser. Samt medarbejdere til service- og administrative funktioner. 5

6 Centret modtager ca. 75. elever og studerende årligt i praktikforløb. Det drejer sig om sygeplejestuderende, pædagogstuderende og social- og sundhedsassistent elever Målgruppen er voksne borgere i alderen år, med varig nedsat funktionsevne på baggrund af komplekse psykiatriske problemstillinger. Varig nedsat funktionsevne på baggrund af komplekse psykiatriske problemstillinger og et eventuelt samtidigt misbrug. Borgere med en psykiatrisk diagnose og en strafferetslig behandlingsdom. Borgere med et aktivt stofmisbrug/afhængighed. Samt borgere med aktivt alkoholmisbrug. Værdier Vi vægter borgerens håb og drømme som motivation for forandring. Vi respekterer at recoveryprocessen er borgerens. Vi vægter mod og ansvar i relationen. Vi nærer håbet -for det er det som skaber resultater hos borgeren. Vi vægter samarbejde gennem dialog og involvering. Vi igangsætter og understøtter borgerens recoveryproces gennem en faglig indsats af høj kvalitet. Vi understøtter og nærer borgerens empowerment gennem viden og mestring. Vi understøtter inklusion i samfundet og skaber "trædesten" til det omkringliggende samfund Hverdagen i afdelingerne i Center Døgn Afdelinger tilrettelægger arbejdet ud fra en individuel tilgang og anvender miljøterapi som den overordnede ramme. Der arbejdes med udgangspunkt i borgernes individuelle indsatsplaner ud fra SMART-mål og der udarbejdes mål og/eller indsatser i forhold til det brede sundhedsbegreb. Der udarbejdes mål og/eller indsatser i forhold til at bringe borgerne tættere på job og uddannelse. Udviklingsplan Center Døgn Vejle kommune. Pårørendesamarbejde Vi betragter pårørende som væsentlige samarbejdspartere. Samarbejdet med de pårørende er på borgernes betingelser og accept. Vi inviterer løbende til samarbejde og tilbud om samarbejde/samtaler og ifølge vores arbejdsgang altid i forbindelse med borgere indskrives i tilbuddene. Vi arbejder med Åben Dialog og afholder sociale arrangementer afdelingsvis hvor pårørende inviteres. Vi påtænker at pårørende kan deltage på lige for med borgerne i kursusforløb i RecoveryCollege Socialfaglige og organisatoriske tilgang og udviklingstiltag Center bygger på tre grundlæggende tilgange den systemiske den kognitive og den psykodynamiske. Vi arbejder med den Rehabiliterende arbejdsgang og relations pædagogik. Der tages afsæt i 141 handleplanen, som udarbejdes af myndighed, med Stort fokus på borgernes recoveryproces. Vi har fokus og indsats på at forankre den rehabiliterende arbejdsgang. Progressionsmålinger og evalueringskapacitet og kvalificering af arbejder med SMART-mål og dokumentation Vi har fokus og indsats på at forankre Recovery Colleges. Det driftes i samskabelse mellem professionelle medarbejdere frivillige ansat med brugerbaggrund samt Peer-Peer tilgang som er integreres i RevoveryCollege. Recovery College Vejle er målrettet borgere med sindslidelser, tilknyttet dag og døgntilbud i Vejle kommune. Recovery College tilbyder gruppeforløb workshops og lignende aktiviteter med høj grad af aktualitet og relevans for borgerens recoveryrejse. Recovery College bygger på gruppeforløb og -aktiviteter skabt og tilrettelagt gennem relevante partnerskaber, og med vægtning af at inddrage undervisere med levede erfaringer. Recovery College lægger op til fælles læring i forløbene. Det betyder at der kan være en mulighed for at borgeren vil kunne invitere en pårørende eller en støttemedarbejder med 6

7 Vi har særlige indsatsområder på sundhed - ensomhed og psykisk sårbarhed. I samarbejde med KL udvikler vi et redskab til identifikation af kronisk sygdom hos vores målgruppe. Indsats/procesplan i forhold til fysisk aktivitet og bevægelse gennem planlagte aktiviteter i en lejet gymnastiksal/ fodbold for mænd i samarbejde med regionen / bevægelse i skoven i samarbejde med sundhedsafdelingen. Særlig indsats på kropslig behandling og massage Indsats/procesplan i forhold til rygning uddannelse af rygestopkonsulenter og individuel indsats til borgerne og afvikling af kursusforløb Særlig indsats i forhold til kost og måltider. Bl.a. gennem uddannelse af medarbejdere som sundhedsfacilitatorer og gennem projekt Resillient food Vi har fokus og indsats i forhold til forebyggelse af vold og trusler. Vi indgår i et tværgående samarbejde om et nyt risikovurderings-system Vi indgår i et tværgående samarbejde internt i Social- og Psykiatriafdelingen, Vejle kommune om tilrettelæggelse af interne medarbejder kurser i forhold til konflikthåndtering og nedtrapning mm.r Vi arbejder med øget borgeransvar/inddragelse via tryghedsaftaler og læringsplaner Bygningsmæssige udviklingstiltag På Tinghøj er der en igangværende ombygning, af en del af de nuværende arealer, som forventes færdigetableret til oktober Her skal der etableres et specialiseret tilbud til 4 borgere med behov for en særlig indsats. Center Døgn, RusmiddelCenter Døgn (2018) - Vejle kommune RusmiddelCenter Døgn er fysisk placeret på adressen Tinghøj som ligger i Egtved og rummer 9 boliger efter servicelovens 107 og 101 samt efter sundhedslovens 141. RusmiddelCenter Døgn er en del af Center Døgn og er selvstændigt organiseret med 9 fleksible pladser til hhv. stof og Alkoholbehandling. Visitation af de 8 pladser sker igennem RusmiddelCenter Vejle. Den sidste plads er en salgsplads og kan købes af andre kommuner. Den ledelsesmæssige organisering i hele Center Døgn består af 1 Centerleder og 6 afdelingsledere, hvoraf en ½ afdelingsleder stilling udgør ledelse i RusmiddelCenter Døgn. Personalegruppen består af ca. 5 ansatte. Tværfagligt på sundhedsfaglige- pædagogfaglige og socialfaglige uddannelser. Samt medarbejdere til service- og administrative funktioner. Målgruppen er voksne borgere i alderen år, Borgere med et aktivt stofmisbrug/afhængighed. Samt borgere med aktivt alkoholmisbrug. Værdier Vi vægter borgerens håb og drømme som motivation for forandring. Vi respekterer at recovery processen er borgerens. Vi vægter mod og ansvar i relationen. Vi nærer håbet -for det er det som skaber resultater hos borgeren. Vi vægter samarbejde gennem dialog og involvering. Vi igangsætter og understøtter borgerens recoveryproces gennem en faglig indsats af høj kvalitet. Vi understøtter og nærer borgerens empoverment gennem viden og mestring. Vi understøtter inklusion i samfundet og skaber "trædesten" til det omkringliggende samfund 7

8 Hverdagen i afdelingerne i Center Døgn Behandlingen tilrettelægges ud fra et helhedssyn på borgerens tilværelse og situation, så borgerens ressourcer styrkes, og belastningerne ved stof og alkoholmisbruget fjernes. Indsatserne bygger på principperne i recovery og rehabilitering. Den recovery-orienteret behandling indebærer, at borgeren skal opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, defineret og styret af borgeren selv, og hvor den personlige identitet, der ikke er knyttet til misbruget, opdages eller genopdages Indsatsen bliver tilpasses efter og i samarbejde med den pågældende borger samt med øje for vedkommendes specifikke situation. Pårørendesamarbejde Vi betragter pårørende som væsentlige samarbejdspartere. Samarbejdet med de pårørende er på borgernes betingelser og accept. Pårørende tilbydes deltagelse i pårørendegrupper som leveres af RusmiddelCenter Vejle Socialfaglige og organisatoriske tilgang og udviklingstiltag Center bygger på tre grundlæggende tilgange den systemiske den kognitive og den psykodynamiske tilgang Vi arbejder med den Rehabiliterende arbejdsgang og relations pædagogik. Der tages afsæt i formuleret indsatsplan samt Vi har fokus på at sikre en helhedsorienteret behandling til vores borgere at vi får skabet det bedste match ved indskrivning og, at vi får koordineret indsatsen med andre samarbejdspartere omkring kompleksiteten af problemerne så borgeren oplever en helhedsorienteret behandling Vi har fokus og indsats på at forankre Psykoedukation som metode Indsats består i undervisning i udvalgte temaer. Vi har fokus på at få implementeret FIT som evalueringsredskab Vi har særlige indsatsområder på sundhed - ensomhed og psykisk sårbarhed. Indsats/procesplan i forhold til fysisk aktivitet og bevægelse gennem planlagte aktiviteter, gåtur, løbehold, træning i træningscenter samt sport i en lejet gymnastiksal Vi har undervisning i særligt tilrettelagt forløb omkring sundhed og skadesvirkninger af misbrug. Særlig indsats på kropslig behandling og massage Indsats/procesplan i forhold til rygning uddannelse af rygestopkonsulenter og individuel indsats til borgerne og afvikling af kursusforløb Særlig indsats på introduktion til netværksgrupper, peer to Peer, Smart Recovery samt cafe samt tilbud til målgruppen. Vi har fokus og indsats i forhold til forebyggelse af vold og trusler. Vi indgår i et tværgående samarbejde om et nyt risikovurderings-system Vi indgår i et tværgående samarbejde internt i Social- og Psykiatriafdelingen, Vejle kommune om tilrettelæggelse af interne medarbejder kurser i forhold til konflikthåndtering og nedtrapning mm Vi arbejder med øget borgeransvar/inddragelse via tryghedsaftaler og læringsplaner Bygningsmæssige udviklingstiltag På Tinghøj og Center Døgn er der en igangværende ombygning, af en del af de nuværende arealer, som forventes færdigetableret til oktober Her skal der etableres et specialiseret tilbud til 4 borgere med behov for en særlig indsats. 8

9 Bilag 3: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Se bilag på Bilag 4: Tilsyn og fælles samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer og udtaler sig vejledende om foranstaltninger og retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Regionen varetager sekretariatsfunktionen for Samrådet. Det Fælles Samråd i Syddanmark er gjort permanent fra Samrådet er finansieret som abonnementsordning, det vil sige, at kommunerne betaler et fast beløb årligt pr. borger i den enkelte kommune. Det er en frivillig aftale, som alle kommuner har tilsluttet sig Nærmere beskrivelse af Samrådet findes på: Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Regionen organiserer og udfører tilsyn med udviklingshæmmede med dom på kommunernes vegne. Tilsynene udføres af regionalt ansatte tilsynsførende. Tilsynet udgår fra socialdrift i regionshuset med mulighed for faglig sparring som hidtil med bl.a. kommuner og sociale botilbuds ledere. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte overholder dommens vilkår, ikke begår ny kriminalitet, samt at sætte en positiv udvikling i gang. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, gennemførelse samt samarbejdsform med kommunerne. Kommunernes myndighedsansvar er fastholdt gennem aftalen. Der er tale om en frivillig aftale, som alle kommuner, bortset fra Vejle og Faaborg-Midtfyn er tilsluttet Nyborg Kommune dog efter konkret aftale om den enkelte borger. Tilsynet er takstfinansieret. Nærmere beskrivelse af tilsynet findes på Bilag 5: Tilbud der er omfattet af Styringsaftalen Det specialiserede socialområde Styringsaftalen omfatter følgende tilbud, jf. Bekendtgørelse af den 16. december 2016 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde 1) Særlige dagtilbud efter 32 i lov om social service. 2) Særlige klubtilbud efter 36 i lov om social service. 3) Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social service, der er godkendt som generelt egnede af socialtilsynet efter 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn, jf. 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service. 4) Opholdssteder for børn og unge efter 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service. 9

10 5) Døgninstitutioner efter 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. 6) Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling efter 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service, der er godkendt af socialtilsynet som generelt egnede efter 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn, jf. 66, stk. 2, i lov om social service. 7) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter 101 og 101 a i lov om social service. 8) Beskyttet beskæftigelse efter 103 i lov om social service. 9) Aktivitets- og samværstilbud efter 104 i lov om social service. 10) Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. efter i lov om social service. 11) Hjælpemiddelcentraler, jf. 5, stk. 2, i lov om social service. 12) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 13) Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 14) Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, jf. 10, nr. 1. Stk. 2. Kommunale tilbud, som alene anvendes af driftskommunen, indgår ikke i rammeaftalen. Specialundervisningsområdet Styringsaftalen omfatter regionale specialundervisningstilbud jf. Bekendtgørelse af den 24. juni 2014 om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. 1) De regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for børn og unge samt specialpædagogisk bistand for børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. folkeskolelovens 20, stk. 3. 2) De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der overtages af en kommunalbestyrelse i henhold til 1, stk. 1 eller 2, i lov nr. 632 af 16. juni 2014 om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. 3) De regionale undervisningstilbud med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), jf. 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Kommunikationscentre: Endvidere er kommunale kommunikationscentre omfattet af Styringsaftalen Bemærk: Tilbud drevet med driftsoverenskomst er ikke omfattet af Styringsaftalen. I vejledning nr. 1 til Serviceloven, af den 28. marts 2017, fremhæves det, at private tilbud, herunder selvejende institutioner, der har indgået driftsaftale med kommunale og regionale driftsherrer, ikke indgår i rammeaftalen. 10

11 Bilag 6: Tilbud der alene kan være omfattet af Styringsaftalens takstprincipper I februar 2007 besluttede kommunaldirektørkredsen, at tilbud til adfærdsvanskelige børn og unge, specialundervisning samt misbrugsområdet, der lovgivningsmæssigt ligger uden for rammeaftalen, i 2008 og fremadrettet er omfattet af rammeaftalens takst- og ydelsesprincipper. Denne aftale retter sig derfor ligeledes til dette område, med mindre der aftales andet. Bilag 7: Det lovmæssige grundlag De fælles retningslinjer for takst- og ydelsesstrukturen i Syddanmark baserer sig på følgende regelsæt og vejledninger: Bekendtgørelse af den 16. december 2016 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Bekendtgørelse af den 24. juni 2014 om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. samt Lov om specialundervisning 6 h Vejledningen til bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. Bekendtgørelse af den 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner Lov om socialservice af den 29. januar 2018 Bekendtgørelse af 19. maj 2011 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud Indenrigsministeriet: Budget og regnskabssystem for kommuner og regioner. Denne opdateres løbende på ministeriets hjemmeside. Bilag 8: Oversigt over tilbud og takster Oversigt over tilbud og takster ligger klar ultimo Den kan findes på: Bilag 9: Håndtering af lukning af tilbud Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu og tidligst muligt informere handlekommuner og betalingskommuner om mulig lukning af tilbud. Udbyder forpligter sig til at udvise rettidig omhu og afvikle tilbuddet på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde for betalingskommunerne. Håndtering af lukning af tilbud afhænger af hvorvidt der er tale om et kommunalt tilbud eller et regionalt tilbud. 11

12 Lukning af et regionalt tilbud 1 Et eventuelt underskud ved lukning af et tilbud finansieres på følgende måde: Underskud op til 5 % af budgettet for den selvstændige økonomiske enhed, som tilbuddet er en del af: Region Syddanmark skal selv dække underskuddet ved effektivisering eller af tidligere overskud inden for samme ledelsesområde/ center. 2 Underskud over 5 % af budgettet for den selvstændige økonomiske enhed, som tilbuddet er en del af: Region Syddanmark finansierer underskuddet ved at gennemføre besparelser på andre sociale tilbud i samme størrelsesorden, som underskuddet over 5 % af budgettet. 3 Se bilag 17 for beregningseksempler. Lukning af et kommunalt tilbud Hvis lukningen af et tilbud inden for et center/ledelsesområde giver under-/overskud, skal der efterreguleres for tilbuddets andel af et over-/underskud, der ligger over 5 procent af centrets samlede over-/underskud, jf. eksempler i bilag 17. Efterreguleringen ved lukningen af tilbud sker på følgende måde: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud træffes. Herved er det hensigten at sikre, at der fortsat visiteres til et tilbud, som har vigende belægning, så efterreguleringen ikke påvirkes negativt. Et center/ledelsesområde er defineret som niveauet over tilbud/enhed. I efterreguleringen indregnes driftsudgifter og salg af inventar m.v., som er afskrevet. Værdien af bygninger, grunde samt inventar, der ikke er afskrevet, indgår ikke i opgørelsen, mens forrentning og afskrivning kan indregnes i forhold til det antal måneder, tilbuddet har været i drift i det sidste år. Udbyder skal hurtigst muligt efter lukning af tilbuddet fremsende en foreløbig opgørelse over efterreguleringen samt en fordeling af denne på køberkommuner. Den endelige opgørelse og fordeling skal senest foreligge umiddelbart efter det pågældende års regnskabsafslutning. Reglen om efterregulering gælder for følgende: Reglen om efterregulering ved lukning af tilbud med underskud kan kun anvendes ved lukning af et samlet tilbud/enhed. Tilbuddet eller afdelingen skal have et selvstændigt budget med egne takster. Tilbuddet eller afdelingen kan godt have fælles ledelse med andre tilbud eller afdelinger, men der skal være en klar fordelingsnøgle af fællesudgifterne, som skal kunne dokumenteres. I forbindelse med indberetning af taksterne skal det oplyses, hvilke tilbud og afdelinger, der hører under de enkelte centre/ledelsesområder. Reglen om håndtering af lukning af tilbud gælder for klyngetilbud og de højt specialiserede tilbud med regional betydning. Eventuelle klyngetilbud eller højt specialiserede tilbud med regional betydning, der 1 Ved tilbud forstås: Svarer til niveauet under regionens centerniveau eller svarer til de tilbud, som kommunerne har kunnet overtage 2 Driftsherrerne i Syddanmark kan beholde op til fem procent af et eventuelt overskud. Overskuddet kan anvendes til dækning af underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende indenfor driftsherrens øvrige rammeaftaletilbud inden for samme ledelsesområde/ center, se bilag 17 3 Såfremt der er overskud ved lukning af tilbud håndteres dette på samme møde, blot med modsat fortegn 12

13 lukkes i 2018 vil fremgå på Se i øvrigt bilag 11 og 12 ift. processen ved ændringer i kapacitet herunder ved lukning af tilbud. Bilag 10: Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser Det er kommunerne frit for at oprette tilbud og pladser samt at indgå aftaler med andre kommuner omkring forholdene ved oprettelsen, se dog bilag 11 og bilag 12 ift. proces ved ændringer af kapacitet. Der bør ved oprettelse af nye tilbud og pladser skelnes til det samlede antal tilbud og pladser i Syddanmark indenfor den pågældende målgruppe. Eventuelle klyngetilbud eller højt specialiserede tilbud med regional betydning, der oprettes i 2018 vil fremgå på Bilag 11: Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden Takster og antal faste pladser, der er indberettet til Styringsaftalen gælder som udgangspunkt i hele 2019 og Ændringer skal derfor kun helt undtagelsesvis foretages, hvor der er tale om helt ekstraordinære forhold. Det forudsættes, at driftsherre løbende tilpasser driften til belægningsprocenten. Nedenstående proces er derfor udelukkende, hvis driftsherre ser et behov for en varig ændring. Hvis driftsherren ser et behov for en varig ændring kan driftsherren med det samme foretage en midlertidig opnormering eller nednormering. Processen afhænger af tilbuddets kategorisering, herunder om tilbuddet er kategoriseret som et højt specialiseret tilbud med regional betydning, et klyngetilbud eller et lokalt tilbud. Tilbuddets kategorisering ses af bilag 8. Proces for Højt specialiserede tilbud med regional betydning og Klyngetilbud Ændring Oprettelse af flere pladser Nedlæggelse af pladser (ikke ved midlertidig omlægning af en plads til f.eks. et Proces før varige ændringer kan træde i kraft Højt specialiseret tilbud med regional betydning: - Høring hos Socialdirektørforum - Meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner Klyngetilbud - Meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner Højt specialiseret tilbud med regional betydning: - Høring hos Socialdirektørforum - Meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner Begrundelser (Skabelon til formålet, kan findes på Skabelonen sendes til de angivne kontaktpersoner.) Udvidelsen begrundes, og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Endvidere skal der redegøres for, hvordan oprettelsen af disse pladser forventes at påvirke efterspørgslen efter eksisterende pladser i andre kommuner og i regionen Reduktionen begrundes. Der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Særligt for Højt specialiseret tilbud med 13

14 enkeltmandsprojekt) Lukning Takstforhøjelse Takstreduktioner Takstændring der skyldes tekniske fejl i beregningen Klyngetilbud - Meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner Højt specialiseret tilbud med regional betydning: - Høring hos Socialdirektørforum - Meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner Klyngetilbud - Meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner Højt specialiseret tilbud med regional betydning: - Høring hos Socialdirektørforum - Meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner Klyngetilbud - Meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner Gældende for begge tilbudskategorier Kan umiddelbart iværksættes, og kan have virkning fra årets start. Betalingskommuner og Socialdirektørforum orienteres. Gældende for begge tilbudskategorier Kan umiddelbart iværksættes, og kan have virkning fra årets start. Betalingskommuner og Socialdirektørforum orienteres. regional betydning: Hvis Socialdirektørforum mener, at pladserne ikke skal nedlægges på grund af pladsernes betydning for den samlede udbudsvifte, skal de økonomiske konsekvenser ved at videreføre pladserne fremgå. Lukningen begrundes. Særligt for Højt specialiseret tilbud med regional betydning: Hvis Socialdirektørforum mener, at tilbuddet ikke skal nedlægges på grund af pladsernes betydning for den samlede udbudsvifte, skal de økonomiske konsekvenser ved at videreføre tilbuddet fremgå. Ændringen begrundes. Der skal gøres rede for, hvordan takstændringen eventuelt vil påvirke serviceniveauet og hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for betalingskommunerne. Tidspunktet for ændringens ikrafttrædelse skal fremgå. Ændringerne kan som hovedregel tidligst træde i kraft fra tidspunktet for vedtagelsen. Takstændringen begrundes. Takstændringen begrundes. Proces for Lokale tilbud Hvis der foretages ændringer i en kommunes lokale tilbud, der har væsentlig indflydelse på andre kommuners tilbud, skal de berørte tilbud orienteres hurtigst muligt. Eksempelvis kan oprettelse af et lokalt tilbud i en kommune have indflydelse på kapaciteten i et højt specialiseret tilbud med regional betydning i en anden kommune. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på 14

15 Bilag 12: Ændring af kapacitet ved årsskifte Højt specialiserede tilbud med regional betydning: Ændring i kapacitet skal til høring hos Socialdirektørforum samt meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner. Ændringen i kapaciteten skal begrundes og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. Klyngetilbud Ændring i kapacitet skal meddeles til alle kommunerne i Syddanmark samt eventuelle brugerkommuner. Driftsherre skal ved takstindberetningen beskrive årsag til ændring i kapacitet samt beskrive eventuelle konsekvenser ændringen har. Det fælleskommunale Socialsekretariat vil på denne baggrund lave et fælles notat over kapacitetsændringer ved årsskifte for alle klyngetilbud i Syddanmark. Dette notat sendes til kommuner og region i Syddanmark. Bilag 13: Opsigelsesvarsler Ved ophør fra handlekommunen betales til og med ophørsdato, dog minimum efter nedenstående opsigelsesfrister: 1. Botilbud (SEL 67 stk. 1, 2 og 3, 107, 108, boliger efter 115 jf. 105 stk. i lov om almene boliger): a. Løbende måned + 1 måned. b. 2 måneder ved opsigelse en vilkårlig dag i måneden. Handlekommune kan eksempelvis opsige borgeren pr. den 14. januar, hvormed der skal betales til og med den 14. marts. 2. Dagtilbud (SEL 32 og 36 samt 103 og 104, Folkeskoleloven 20, stk. 2 og 3, Lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 3): Løbende måned. Specialundervisningstilbud i form af dagundervisning defineres også som dagtilbud. 3. Krisecentre og sociale døgncentre (SEL 109 og 110): Afregnes til og med udskrivningsdagen. 4. Stofmisbrugsbehandling efter 101: Afregnes til og med udskrivningsdagen. 5. Ved en takststruktur baseret på ydelsespakker, er der ved pakkeskift med en marginal ændring fra én pakke til én over- eller underliggende pakke en varslingsfrist på 30 dage medmindre andet aftales. Ved pakkeskift til mere end én over- eller underliggende pakke, er varslingsfristen ved dagtilbud løbende måned og ved botilbud løbende måned + 1 måned. 6. Ved lukning af tilbud er der en varslingsfrist på løbende måned plus to måneder. 7. Det tilstræbes, at der opnås enighed mellem udbyder og handlekommune om revisitation af en borger, som følge af ændret behov for støtte. Såfremt dette viser sig ikke at være muligt, kan udbyder opsige aftalen med et varsel på løbende måned plus to måneder 4. Der skal varsles skriftligt. Der kan kun opkræves betaling indtil pladsen overtages af en ny borger. 4 Der kan være tilfælde, hvor en sådan opsigelse ikke er mulig. Eksempelvis har lejere i almene ældre- og handicapboliger samme beskyttelse mod opsigelse, som gælder for alle øvrige lejere af almene boliger. 15

16 Ved ophør i tilbud som følge af dødsfald gælder ovennævnte opsigelsesregler også. Ved enkeltmandsprojekter samt særforanstaltninger kan der aftales særlige opsigelsesfrister. De særlige opsigelsesvarsler skal præciseres i aftalerne mellem handlekommune og udbyder, som altid indgås med udbyderen på centralt/ forvaltningsniveau. Bilag 14: Prisstruktur Under Styringsaftalen kan der anvendes tre modeller for fastsættelse af takster: En takststruktur, der bygger på takster, som er gennemsnitlige og rummelige, men med mulighed for differentiering. En takststruktur, der er baseret på ydelsespakker. En abonnementsordning Principperne for efterregulering er de samme uanset takststruktur Gennemsnitlige takster med mulighed for differentiering Denne takststruktur, som har været anvendt siden den første rammeaftale i 2007, bygger på følgende principper: Få takster for hvert tilbud Begrænsning af tillægsydelser til særlige situationer Principperne skal sikre, at takststrukturen er enkel og let at administrere for tilbuddene, kommuner og regionen. Formålet er, at fastholde uændrede takster i Styringsaftaleperioden for at sikre økonomisk forudsigelighed indenfor det enkelte år for udbyder og køber. Der er ved udformning af takstprincipperne foretaget en afvejning mellem hensynet til, at der skal betales for det man får og hensynet til, at takststrukturen skal være enkel og overskuelig at administrere samt give tilbuddene så fleksible rammer, at en rationel drift kan gennemføres. Den enkelte borger kan have et meget svingende funktionsniveau med svingende behov for bistand, pleje og omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at den giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse indenfor tilbuddets samlede ramme. Ressourcer, som én borger har særlig behov for den ene dag, skal den næste dag uden problemer kunne flyttes til en anden borger, hvis der er behov for det. Indholdet i tilbuddene må nødvendigvis ses i sammenhæng. De enkelte delydelser, som dagligdagen og det pædagogiske arbejde eventuelt kan deles op i, kan ikke stå alene, men vil for den overvejende dels vedkommende være hinandens forudsætning og tilsammen udgøre det behandlingsmæssige eller pædagogiske fundament for tilbuddet. Denne pakke af delydelser definerer tilbuddets basistilbud, og taksten er betalingen for denne. Det betyder, at de enkelte takster så vidt muligt skal omfatte et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om behovet for tillægstakster for supplerende ydelser undgås. Takststrukturen på det enkelte tilbud Der skal som udgangspunkt beregnes én takst for hver gruppe af borgere, som, hvad personaleressourcer angår, modtager ydelser af et ensartet omfang, og som indgår i samme faglige og driftsmæssige sammenhæng. Borgere på samme afdeling vil oftest have samme takst, men der kan 16

17 dog også være flere takster på samme afdeling. Taksterne bør differentieres, når personudgifterne mellem grupper af borgere bliver stor. Det vil typisk være forskelle på til kr. på botilbud og på til kr. på dagtilbud. Det er den enkelte udbyders vurdering, hvornår der skal foretages en takstdifferentiering. Omvisitering i forhold til takstgrupper I tilbud, hvor der er differentierede takster, forudsættes der enighed mellem handlekommune og udbyder (omvisitering), hvis borgeren skal indplaceres i en anden takstgruppe end den, borgeren oprindeligt er indplaceret i. Takststruktur baseret på ydelsespakker Der ses en stigende tendens til at udbydere udarbejder en takststruktur baseret på ydelsespakker. Der er i Styringsaftalen enighed om følgende fælles principper, der kan understøtte arbejdet med takststrukturer og ydelsespakker: En fælles grundtakst, som bl.a. kan indeholde administration, omkostninger vedr. bygninger, samt eventuelt nattevagt. Grundtaksten er afhængig af den enkelte geografiske enhed blandt andet fordi bygningerne kan etableres og drives efter forskellige lovgrundlag (serviceloven, almenboligloven) og på grund af forskelle i forrentning og afskrivninger. Ydelsespakkerne skal på den ene side være så økonomisk smalle, at det sikres, at udgiften svarer til de ydelser, der modtages. Men skal samtidig være så rummelige, at det begrænser antallet af pakkeskift. Ved overgang fra de traditionelle takstberegningssystemer til et nyt baseret på ydelsespakker forudsættes det, at de samlede driftsomkostninger (takstgrundlaget) ikke øges (under forudsætning af uændret støtte- og plejebehov). Med en takststruktur baseret på ydelsespakker skal der være opmærksomhed omkring incitamenterne til at reducere udgifterne for borgeren. Principperne for efterregulering er de samme uanset takststruktur. Implementering af ny takststruktur skal foregå i god tid og med dialog og involvering af handlekommunen. Det er handlekommunen, der har kompetencen i forhold til at indplacere borgeren i rette ydelsespakke. Aftaler Abonnementsordning Det er muligt at fravige takstprincippet og i stedet indgå aftale om abonnementsordninger eller andre ordninger, der indebærer fælles finansiering uden direkte sammenhæng til anvendelsen af tilbuddene. Ministeriet betragter muligheden for abonnementsordninger som et væsentligt element i muligheden for at understøtte efterspørgslen efter de mest specialiserede tilbud. Forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar Der er mulighed for at indgå forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar. Ved forpligtende købsaftaler, forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. 17

18 Ved aftaler om delt finansieringsansvar, forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Bilag 15: Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Hovedreglen er, at taksterne beregnes for grupper af borgere. Der vil dog være tilfælde, hvor enkeltpersoner har så afvigende behov i forhold til gennemsnittet, at det vil være relevant at operere med individuelle takster for dem i form af særforanstaltninger eller enkeltmandsprojekter. En særforanstaltning er en foranstaltning, som etableres i en eksisterende plads, men til en særlig takst, der afviger fra den godkendte takst for pladsen. Ved ophør af en særforanstaltning kan pladsen benyttes af en ny borger til almindelig takst. Et enkeltmandsprojekt er en foranstaltning, hvor der oprettes en ny plads udover de godkendte pladser og til en særlig takst. Pladsen, der er knyttet til et enkeltmandsprojekter, bortfalder, når enkeltmandsprojektet ophører. Etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal ikke godkendes i Socialdirektørforum, og skal ikke annonceres forud i Styringsaftalen. Taksterne skal ikke indberettes i forbindelse med den almindelige takstberegningsprocedure. Følgende betingelser skal være opfyldt, når særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter etableres. Der skal være enighed om foranstaltningen og betalingen mellem handlekommune og udbyder, inden foranstaltningen sættes iværk. Aftaler om særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal altid indgås med udbyderen på centralt- / forvaltningsniveau. Vilkår for betaling af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter, herunder etableringsomkostninger, opsigelsesvarsler og eventuelle særlige regnskabsaflæggelser, skal præciseres i aftalerne mellem handlekommune og udbyder. Takstberegningen skal under alle omstændigheder tage udgangspunkt i princippet om omkostningsbaserede takster. Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal opfattes som foranstaltninger, der er knyttet til enkeltpersoner. Er der behov for, at flere borgere skal indplaceres på en afvigende takst i forhold til tilbuddets øvrige takster, bør der oprettes en differentieret takst, som angivet i bilag 14. Bilag 16: Afregningsregler/betalingsaftaler Afregningsregler Udbyderen sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 1 måned. Betalingerne skal ske elektronisk. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om en regning, meddeles dette til udbyderen, og udbyderen foretager de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Princippet er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. På specialundervisningstilbud betales der takst pr. døgn/dag, jf. dog nedenfor. Et skoleår har 365 dage, hvor skoleåret starter den 1. august og slutter den 31. juli. Der kan ikke opsiges til ophør af betaling den 30. juni, da ophør ved skoleårets afslutning betyder afregning til 31. juli. 18

19 På specialundervisningstilbud, hvor eleverne som hovedregel indskrives for et år af gangen, og hvor eleverne bor på skolen, beregnes taksten for henholdsvis undervisningstilbuddet og døgntilbuddet på grundlag af 11 måneder. Skoleåret starter den 1. august og slutter den 30. juni. Juli er betalingsfri. Betalingsaftaler Kommuner, der køber ydelser i andre kommuner eller hos Region Syddanmark, indgår en betalingsaftale med den enkelte udbyder. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen og tilpasses de afregningssystemer, der anvendes i kommunerne og Region Syddanmark. Betalingsaftalen skal som minimum omfatte: Information om hvem der er handlekommune, samt hvem der er betalingskommune Oversigt over tilbuddets indhold, herunder hvilken bevillingsparagraf, det indgår i Bevillingsomfanget for eventuelle enkeltydelser Startdato og priser for eventuelle enkeltydelser Opsigelsesvarsel følger de normale regler, men for særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter kan andet aftales Ændringer i et aftalt tilbud skal aftales efter samme retningslinjer. Betalingsaftalen indgås mellem handlekommune og udbyder. I de tilfælde, hvor der er anden betalingskommune, skal kommunen afregne efter den indgåede betalingsaftale mellem handlekommune og udbyder. Handlekommunen skal sikre tidlig information til betalingskommunen (i de tilfælde hvor handle- og betalingskommune ikke er den samme) om, hvilke beslutninger der træffes vedrørende ændring af tilbud til borgerne. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til indskrivningsdatoen, og ophørsdatoen er sidste dag, borgeren modtager ydelsen. I forbindelse med ophør af en plads bortfalder betalingspligten, hvis pladsen besættes til anden side inden udgangen af en betalingsperiode. Udbyder skal tilstræbe at besætte ledige pladser så hurtigt som muligt. Flyttes en person fra et ekstraordinært tilbud, hvor der er aftalt en særskilt takst, kan udbyderen af tilbuddet have ekstra omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Der kan indgås en aftale om betaling for et sådant tilbud ud over den faktiske ophørsdato, hvis udbyderen kan dokumentere omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Bilag 17: Takstberegning Taksterne for 2019 skal være indberettet senest 15. november Tilsvarende skal taksterne for 2020 være indberettet senest 15. november Indberetningen skal foretages i en database, som stilles til rådighed af Fælleskommunalt Socialsekretariat. Databasen vil være tilgængelig primo september, og der udsendes vejledning til indberetningen senest medio august. Hver enkel ydelsespakke indberettes som en samlet pris/takst for pakken (dvs. både basistakst og ydelsespakke). Alternativt indberettes en basistakst samt en ydelsespakke takst særskilt, hvis det er samme takst pr. ydelsespakke. Det skal da være tydeligt for køber, hvordan den samlede pris findes. 19