Faktaark: Lommefilm Forberedelse til solarieforedrag

Transkript

1 Faktaark: Lommefilm Forberedelse til solarieforedrag Hvorfor? Hvorfor overhovedet beskæftige sig med kræft i huden og solarier i klasseundervisningen, tænker du måske. Derfor kan du i det følgende læse, at: Kræft i huden er den hastigst voksende kræftsygdom i Danmark; de seneste 30 år er antallet af nye tilfælde tredoblet blandt kvinder og mere end fordoblet blandt mænd. 1 ud af 7 danskere får konstateret kræft i huden inden 75-års alderen Knap danskere lever lige nu med en forudgående diagnose af kræft i huden. Hver dag registreres ca. 37 nye tilfælde af kræft i huden - det svarer til mere end en hel skole klasse om dagen Næsten dagligt dør en dansker af kræft i huden (299 personer årligt) Disse dystre tal bringer Danmark ind på en fjerdeplads på verdensplan, når det gælder nye tilfælde af modermærkekræft, der er en af de to hovedtyper af kræft i huden. Og unge danske kvinder har den triste verdensrekord i modermærkekræft. Derfor iværksatte Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden i maj 2007 en forebyggelseskampagne under overskriften Skru ned for Solen mellem 12 & 15. Kampagnen kaldes også for Solkampagnen. Det overordnede mål for Solkampagnen er at bremse den voldsomme vækst i antallet af hudkræfttilfælde ved at begrænse antallet af solskoldninger og den samlede UV-dosis, en dansker får igennem livet. Kampagnen arbejder for at få danskerne til at omgås solen med sund fornuft, når UVindexet er 3 eller mere ved hjælp af de fire solråd: Skygge, Solhat, Solcreme og Sluk solariet. Det er det sidste solråd, Sluk Solariet, dette materiale beskæftiger sig med. Kræft i huden Der findes overordnet to forskellige former for kræft i huden: 1. Almindelig hudkræft 2. Modermærkekræft Den hyppigste form for kræft i huden er almindelig hudkræft, som omfatter to former nemlig basalcelle- og pladecellekræft. Den mest aggressive og dødelige form for kræft i huden er modermærkekræft. UV-stråling fra solen eller solariet er den direkte årsag til alle tre former for kræft i huden. Det er kun i ganske få tilfælde, at modermærkekræft nedarves. Alle patienter med basalcellekræft bliver helbredt. Næsten alle patienter med pladecellekræft bliver helbredt, men pladecellekræft kan i sjældne tilfælde sprede sig til lymfeknuderne. Hvis det sker, kan man dø af sygdommen. Modermærkekræft er aggressiv, spreder sig hurtigt og kan være dødelig. Det er afgørende for overlevelsen, at sygdommen opdages på et tidligt stadium. 1/7

2 I forbindelse med en kræftsygdom bliver man konfronteret med tanker om liv og død. Det er naturligt og helt centralt. Selv om man heldigvis oftest kan leve med en hudkræftdiagnose, fortæller de ramte, at der stadig er de samme ubehagelige følger ved konstateringen af sygdommen. Behandlingen af kræft i huden kan være smertefuld og kan efterlade ar i fx ansigtet og andre synlige steder på kroppen der resten af livet minder patienten om, at de dyrkede solen for intenst. Behandlingen kræver også, at man går til kontrol i lang tid og må ændre livsstil og omlægge sit udendørsliv. Almindelig hudkræft i tal Almindelig hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark Over de sidste 30 år er antal nye tilfælde af almindelig hudkræft tredoblet blandt kvinder og mere end fordoblet blandt mænd. Årligt registreres nye tilfælde af almindelig hudkræft. Over danskere lever lige nu med en forudgående diagnose af almindelig hudkræft. Ca. 13 procent af mændene og 9 procent af kvinderne, der har fået konstateret almindelig hudkræft, dør af sygdommen inden for de første fem år. Almindelig hudkræft udvikler sig typisk på ca. 20 år. Modermærkekræft i tal Modermærkekræft er den sjette hyppigste kræftform i Danmark dog er det den hyppigste blandt unge kvinder i alderen år og den næst hyppigste blandt unge mænd i samme aldersgruppe. Over de sidste 30 år er der sket fordobling af antallet af nye tilfælde af modermærkekræft, og kurven stiger forsat. Årligt registreres nye tilfælde af modermærkekræft Ca danskere lever lige nu med en forudgående diagnose af modermærkekræft. Ca. 17 procent af mændene og 9 procent af kvinderne, der får konstateret modermærkekræft, dør af sygdommen inden for de første fem år. På verdensplan ligger Danmark på en fjerdeplads, når det gælder antal nye tilfælde af modermærkekræft på trods af de relativt få solskinstimer vi har i Danmark. Modermærkekræft udvikler sig typisk på ca. syv år Modermærkekræft er i stigning især blandt unge Forekomsten af modermærkekræft i Danmark er voldsomt stigende. Tal fra Det Danske Cancerregister viser, at over de sidste 30 år, er der sket en tredobling af modermærkekræft for kvinder og en fordobling blandt mænd 1. Modermærkekræft er nu den mest udbredte kræftform blandt unge kvinder i alderen år og den næst hyppigste kræftform blandt unge mænd. Verdenssundhedsorganisationen WHO har slået fast, at der er en direkte sammenhæng mellem brug af solarium og modermærkekræft. 1 Specialberegning af modermærkekræft på NORDCAN-data baseret på tal fra Det Danske Cancerregister. 2/7

3 3/7

4 Den livsvigtige sol Uden solen ville Jorden være kold, gold og uden liv. Mennesker, planter og dyr er alle dybt afhængige af solen. Solen skaber liv, og den giver os glæde og fornyet energi. Gennem århundreder har Solen været omgærdet af mystik og respekt. I mange kulturer er Solen blevet dyrket som en livgivende Gud. Men nogle mennesker dyrker Solen på en usund måde, når de ligger og steger. Menneskets hud er ikke skabt til den hårde behandling, og den reagerer ved at blive rød. Derfor handler det om at omgå solen på en fornuftig og solsikker måde, så man får gavn af fordelene og samtidig skærmer sig mod ulemperne. Får man for meget sol, kan man udvikle kræft i huden der er to måder, det kan ske på: Ved at blive solskoldet. Man kan ikke sige noget om, hvor mange solskoldninger, der skal til hos den enkelte, før man kan udvikle kræft i huden. Det er nemlig individuelt og afhænger bl.a. af, hvilke hudtype man har, og hvor intens sol den enkelte udsætter sin hud for. Ved at få høje livstidsdoser af UV-stråling. Hver gang man opholder sig i solen, bidrager man til at øge sin egen livstids dosis af UV-stråling fra solen. Man kan se det som et glas, hvori man fylder vand, hver gang man opholder sig i solen. I begyndelsen kan glasset godt rumme vandet, men pludselig er det fyldt og flyder over. Solarierne bidrager betydeligt til at øge den mængde UVstråling, den enkelte får gennem livet. Godt nok kan man udvikle kræft i huden ved en uhensigtsmæssig adfærd i solen, men der er også flere glædelige fordele ved solen: Når solens stråler rammer os, dannes der D-vitamin i huden. D-vitamin er et vigtigt vitamin for knoglerne, og det er med til at forebygge hjertekarsygdomme og skørbug. D-vitamin findes bl.a. i æg, fed fisk og mælkeprodukter. Vi får som regel ikke nok D-vitamin fra kosten. Derfor er det vigtigt, at vi får noget sol. Heldigvis opbygges D-vitamin hurtigt: Ved korte ophold i solen, fx en cykeltur hvor man får sol på ansigt og hænder tre gange om ugen midt på dagen, er tilstrækkeligt til at fylde vores D-vitamindepoter op. Man opbygger også D-vitamin selvom man solbeskytter sig med fx skygge eller solcreme. Sol, lys og varme lokker os udendørs, og vi får lyst til at bevæge os mere. Lys kan forebygge vinterdepressioner og giver os en følelse af fornyet energi. Lyset styrer vores indre ur, så vores døgnrytme er i trit med dag og nat. Det handler altså om at finde den rette balance mellem forfængelighed og fornuft. Alt det gode ved solen kan man få fra den naturlige sol i sommerhalvåret. Det behøver man ikke at gå i solarium for at opnå. Solen Solen udsender forskellige typer af stråling: Synligt lys, som vi kan se, og som farver vores omgivelser, infrarød stråling, der giver varme, og så den usynlige UV-stråling. Vi kan hverken se eller mærke solens ultraviolette (UV) stråling. Det er den stråling, der bruner vores hud, men også den der kan skade huden og øge risikoen for kræft. Man skelner mellem tre forskellige typer af UV-stråling: UVA-, UVB- og UVC-stråling. 4/7

5 UVA UVA-stråling trænger dybt ind i huden og giver huden farve ved at øge mængden af pigment. UVA-stråling fremskynder ældning af huden (rynker) og øger især risikoen for almindelig hudkræft. UVB UVB-stråling er årsag til solskoldninger, soleksem og at huden bliver tykkere (kendes populært som elefanthud). Det er også UVB-stråling, der igangsætter produktionen af D-vitamin i huden. UVB-strålingen er kraftigst omkring ækvator, hvor solen står vinkelret på jorden. UVB-stråling øger især risikoen for modermærkekræft og når os i Danmark kun i sommerhalvåret. UVC Solens farligste stråling er UVC. Den er dræbende for livet på jorden. Men UVC absorberes heldigvis af ozonlaget i atmosfæren og når derfor ikke ned til jordens overflade. Den kunstige sol solarium Et solarium er et apparat, der bruner huden ved at udsende kunstig UV-stråling, som svarer til ca. UV-index 12. Det er næsten dobbelt så højt som UV-indexet i Danmark på en skyfri sommerdag midt på dagen. Solarierne i EU skal følge EU-standarden for type og styrke af UV-strålingen. I Danmark er der ingen formelle krav til uddannelse af personale i solarierne. Derfor kan man ikke være sikker på, at man får den korrekte vejledning af personalet. Desuden er mange møntsolarier ubemandede. Solarier kan give kræft UV-stråling fra den naturlige sol eller fra kunstige UV-kilder som et solarium, er kræftfremkaldende. En ekspertgruppe under verdenssundhedsorganisationen WHO har i gennemgået den videnskabelige litteratur og finder, at der er en direkte sammenhæng mellem brug af solarium og modermærkekræft. Både solens stråling og den kunstige stråling fra solarierne kan altså give kræft i huden. Desuden er strålingen i solariet meget stærk. Hvis man både bruger solarium og solbader i den naturlige sol, får man samlet en større mængde stråling. Jo mere stråling, jo større risiko er der for at udvikle kræft i huden senere i livet. Der er som udgangspunkt en intens UV-stråling i solarier, selvom mængden og sammensætningen varierer for de enkelte solarier. UV-strålingen i solarier består af UVA- og UVB-stråling. I mange solarier er strålingen sammensat, så den består af mere UVA-stråling i forhold til UVB-stråling, end i den almindelige sol. Det betyder, at nogle rør udsender 10 gange mere UVA-stråling, end der er i almindeligt sollys. Før 1990 mente man, at kun UVB-strålingen var kræftfremkaldende. Sidenhen er det imidlertid blevet bevist, at både UVA- og UVB-stråling er kræftfremkaldende 3. 2 El Ghissassi F et al. WHO International Agency for Research on Cancer Monograph Working Group. A review of human carcinogens--part D: radiation. Lancet Oncol Aug;10(8): Faktaark om solarier fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne 5/7

6 På baggrund af disse undersøgelser anbefaler en ekspertgruppe under WHO derfor et forbud mod brug af solarier for alle under 18 år 4. En stor nordisk undersøgelse 5 er i tråd med WHO s konklusioner og viser, at unge kvinder har en 2-3 gange højere risiko for modermærkekræft ved bare ét månedligt besøg i solariet set i forhold til kvinder, der aldrig brugte solarium. Flere af vores europæiske nabolande har allerede fulgt WHO s anbefaling og forbyder nu unges brug af solarium. Solarier giver D-vitamin UV-strålingens sammensætning i solarierne er så forskellig, at man ikke ved, i hvilket omfang et givent solarium igangsætter produktionen af D-vitamin. Det kræver blot kortvarige ophold i den naturlige sol midt på dagen i sommerhalvåret, ca. tre gange om ugen på arme og ansigt, at få tilstrækkeligt D-vitamin. Eller lidt længere tid, hvis man er udenfor middagstimerne eller bruger solbeskyttelse som fx solcreme. Der skal altså ikke meget til at fylde D-vitamin-depoterne og i generationer har mennesket levet med denne årstidsvariation og naturlige opbygning. Der er dog udsatte grupper fx spædbørn, ældre og folk, der går meget tildækket, der bør have D-vitamin tilskud. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man får D-vitamin gennem en velafbalanceret adfærd i den naturlige sol i sommerhalvåret og gennem en sund og nærende kost. Man ved, at solarierne er med til at øge risikoen for at udvikle kræft i huden. Derfor fraråder både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse solarium som kilde til D- vitamin. Giver det større livskvalitet at være brun? Solarium giver for mange et kortvarigt velvære. Samtaler med kræftpatienter viser imidlertid, at patienterne ofte fortryder, at de satte deres eget udseende og kortvarig tilfredsstillelse højere end deres sundhed. Hvem bruger solarium? Der er mange unge, der bruger solarium. Undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse viser, at knap en femtedel af årige (18 %) unge bruger solarium, mens 9 procent i aldersgruppen går i solarium én gang om måneden eller oftere, selvom hovedparten godt ved, at det giver en øget risiko for at udvikle kræft i huden. Dét indikerer, at de unge godt kender til sundhedsproblemet gennem informationskampagner, men at gruppepres og idealer om et solbrunt look alligevel får de unge til at gå i solarium. Det peger også på, at de unge ikke opfatter deres eget forbrug som risikabelt. Undersøgelserne viser også, at de unge ofte starter med at gå i solarium i en tidlig alder, idet tre ud af ti (29 %) af de årige nuværende eller tidligere solariebrugere angiver, at de havde deres solariedebut inden 14-års alderen 6. Hudens bruning Kroppen har et indbygget forsvar mod UV-stråling. Når UV-strålingen rammer overhuden, begynder særlige pigmentceller i huden efter nogle dage at producere farvestoffet melanin. Det er melanin, der gør huden brun. Melanin absorberer meget af den skadelige UV-stråling, inden strålerne trænger dybere ned i huden. På den 4 er.pdf og 5 Veierød et al. Cancer Epidemiol.Biomarkers Prev. 2010; 19(1); Darsø et al.: Danskernes solarievaner Kræftens Bekæmpelse & TrygFonden. Tilgængelig fra under Forskning og evaluering. 6/7

7 måde er hudens farve med til at beskytte dig mod kræft i huden. Når vi bliver brune, er det kroppens naturlige forsvar, der sætter ind for at forhindre, at cellerne rammes af mere skadelig stråling. Derfor er det ikke et sundhedstegn at være brun, men kroppens egen forsvarsmekanisme. Huden er tilpasset klimaet Rundt om i verden har menneskene forskellige hudtyper, som er tilpasset det klima, den oprindelige befolkning har levet under. Jo tættere på ækvator man kommer, jo mørkere er befolkningens hud. Men i vores moderne verden opstår der nogle gange paradokser, fordi biologien ikke kan følge med kulturernes hurtige ændringer, vores høje rejseaktivitet, og at vi får børn på tværs af nationaliteter. En anden af de faktorer huden ikke kan klare, er den intensive UV-stråling, som huden udsættes for i et solarium. Vores lysere nordiske hud er ikke skabt til så intense og hurtige bruninger. Derfor oplever mange også at blive forbrændt i solarierne. I en undersøgelse fra oplyste halvdelen af alle de årige nuværende eller tidligere solariebrugere, at de havde oplevet at blive forbrændt som følge af et solariebesøg. Solskoldninger er den væsentligste faktor for øget risiko for den farlige modermærkekræft. Mange mennesker udsmykker også huden for at demonstrere et bestemt tilhørsforhold. Det kan fx være, at man vil vise, at man er en del af et bestemt stammefolk eller en bestemt kultur, fx Maorierne i New Zealand, der tatoverer deres hud. I vores del af verden kan det være fx piercinger, der signalerer et bestemt tilhørsforhold til en gruppe. Andre igen bruger huden til at vise deres særlige personlighed eller skønhed. Alder har betydning Børn og unge er særligt udsatte, når de udsættes for UV-stråling og UV-stråling i barndommen øger risikoen for at udvikle modermærkekræft senere i livet 8. Alle de studier, som har undersøgt betydningen af alder ved første solariebesøg, har fundet, at risikoen øges, hvis man bruger solarium som ung 9. Dette er baggrunden for WHO s anbefaling om et solarieforbud for unge under 18 år 10. Solarier er ikke vejen til solbeskyttelse Mange begrunder deres solarieforbrug med, at de forbruner inden fx ferierejser sydpå, forstået på den måde, at man ved at få farve fra solariet kan undgå at blive skoldet, når man efterfølgende udsættes for høj UV-stråling på sin ferie. Denne opfattelse er dog forkert. En UVA-induceret bruning giver kun en forsvindende lille beskyttelse mod solskoldninger Darsø et al.: Danskernes solarievaner Kræftens Bekæmpelse & TrygFonden. Tilgængelig fra under Forskning og evaluering. 8 Armstrong BK & Kricker A. Epidemiology of sun exposure and skin cancer. Cancer Surv. 1996;26: The international Agency for Research on cancer Working Group on Artificial Ultraviolet (UV) Light and Skin Cancer The association of Use of Sunbeds with cutaneous Malignant Melanoma and other Skin cancers Int J Cancer Mar 1;120(5): World Health Organisation (WHO) 2003: Artificial tanning sunbeds risks and guidance WHO Rivers et al. UVA sunbeds: tanning, photoprotection, acute adverse effects and immunological changes British Journal of Dermatology 1989: 120; /7