Din krop dit liv - Et undervisningsmateriale om unge og solarier

Transkript

1 Lærervejledning: Din krop dit liv - Et undervisningsmateriale om unge og solarier Forord Når unge i Danmark får kræft, er det oftest modermærkekræft, der rammer. Over de sidste 10 år er antal tilfælde mere end fordoblet, og det er nu blevet den kræftform, der stiger allermest. Grunden til, at vi får så meget modermærkekræft i Danmark, er, at vi danskere får for mange solskoldninger og for meget UV-stråling fra solen og solariet. Danske unge bruger rigtig meget solarium. Faktisk går knap halvdelen af alle pigerne og en femtedel af drengene i solarium, og hver tredje har solariedebut før de fylder 14 år. Det er trist, for børn og unge er ekstra udsatte i den farlige UV-stråling. Er man under 30 år og går i solarium bare én gang om måneden eller mere, øger man sin risiko for modermærkekræft op til tre gange. Og jo yngre man er, jo farligere er det. Unge bruger solarium af kosmetiske grunde. De føler sig mere attraktive og prøver at undgå at få uren hud. De fleste unge tror, at det kun er sundhedsskadeligt, hvis man går rigtig meget i solarium. Derfor er det vigtigt at snakke om, at selv et ganske beskedent forbrug øger risikoen for at få kræft i huden markant. E-magasinet her kan bringe en vigtig sundhedsproblematik ind i undervisningen i samspil med fagene dansk, kristendomskundskab og sundhedsfag. Klassen vælger selv, om I arbejder tværgående eller inden for et enkelt fag. I e-magasinet bliver klassen stillet over for seks udfordringer, hvor der arbejdes analytisk, reflekterende, kritisk og kreativt, og hvor eleverne møder en række forskellige faglige materialer og udtryksformer alt sammen noget, der forbereder klassen til afgangsprøven. Samtidig åbner e-magasinet øjnene for, hvad der er ens eget ansvar for egen sundhed, og hvilket ansvar man har for de fællesskaber og det samfund, man er en del af. Vi håber, at I får en livlig debat. - rigtig god fornøjelse! Anja Philip Projektchef, Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 1 Sådan bruger du e-magasinet...3 Sundhedsfaglig baggrund og fakta...7 Intro til Krop & Identitet Krop & Identitet udfordring 1 og Intro til Empati & Ansvar Empati & Ansvar udfordring 3 og Intro til Sygdom & Død Sygdom & Død udfordring 5 og Kopiark.. 28 Kildefortegnelse

3 Sådan bruger du e-magasinet Dette undervisningsmateriale er særligt udviklet til efterskoler i et samarbejde mellem Efterskoleforeningen og Kræftens Bekæmpelse & TrygFondens Solkampagne. Materialet henvender sig til alle klassetrin på efterskolen og er udviklet, så det er prøveforberedende og opfylder en række af Undervisningsministeriet slutmål for fagene dansk, kristendomskundskab og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Som lærer vælger du selv vægtningen af de tre faglige dimensioner, eller om én eller to af dimensionerne skal udgå. Endelig er materialet også velegnet i forbindelse med temauger og projektarbejde. Længden af undervisningsforløbet kan varieres, dels efter hvor mange af opgaverne, man vælger at løse. Dels efter, hvor mange faglige materialer, man vælger at inddrage i opgaveløsningen. Og dels efter hvor mange af de tre faglige dimensioner, man inddrager. Materialet kan således gennemgås på 3-9 lektioner. Materialet består af tre afsnit om tre eksistentielle emner; Krop & Identitet, Empati & Ansvar og Sygdom & Død alle med en sundhedsdebat om danske unges solariebrug som omdrejningspunkt. Eleverne stilles over for seks udfordringer (arbejdsopgaver), som besvares med udgangspunkt i en bred vifte af materialer, bl.a. reklamer, kampagnematerialer, film, avisartikler, Facebook-debatter, bibelske tekster, moderne prosa, billeder og videnskabelige fakta. Fx sættes kendte tekster som Skabelsesberetningen i perspektiv ved hjælp af nutidige film, artikler og patienthistorier. For hvert af de tre emner, e-magasinet behandler, kan du bruge denne lærervejledning som en detaljeret og direkte køreplan til, hvordan du kan tilrettelægge din undervisning. Du kan selvfølgelig selv vælge, om du vil følge vejledningen helt, eller om du vil plukke og bruge uddrag. Selve undervisningsmaterialet udgøres af et e-magasin, der indeholder alle opgaverne (i magasinet kaldet udfordringer ) og de materialer, du skal bruge i din undervisning, og som kombinerer tekst, billeder, video, lyd og web. Du kan selv vælge, om undervisningen skal foregå online direkte fra e-magasinet, hvor alle elever/elevgrupper skiftevis sidder med egen computer og skiftevis indgår i plenumdiskussoner (det anbefaler vi), eller om du vil anvende én computer tilsluttet en projektor, så hele klassen kigger på samme skærm. Det sparer lidt tid og skaber en mere samlet oplevelse for klassen til gengæld er det ikke lige så interaktivt. Endelig kan du også vælge at udskrive udfordringerne og materialerne og anvende dem på en overheadprojektor kombineret med kopiark til eleverne. Husk at slå lyden til på de anvendte computere, da e-magasinet rummer mange materialer med lyd, bl.a. film. Magasinet skaber mulighed for en fleksibel undervisningsform, der kan tilpasses hverdagen på den enkelte efterskole. Undervisningsforløbet kan variere mellem gruppearbejde i klasseværelset og individuelt arbejde på værelserne. 3

4 Materialet gennemgås i udgangspunktet af én lærer, men kan også anvendes i et (tværfagligt) forløb i en lærergruppe. Bagerst i denne lærervejledning finder du en udførlig kildefortegnelse, som kan anvendes, hvis nogle af de gennemgåede materialer skal opgives til afsluttende prøve. Endvidere finder du kopiark med uddybende spørgsmål til udvalgte materialer fra e- magasinet. Spørgsmålene er tekstnære og danskfaglige og kan fx bruges, hvis materialet skal bearbejdes analytisk. Budskaberne i materialet Materialet sætter de tre etiske og eksistentielle emner Krop & Identitet, Empati & Ansvar og Sygdom & Død ind i en sundhedsfaglig sammenhæng med henblik på at skabe rum for debat, refleksion og eftertanke hos eleverne. Eleverne føres ind i emnet ved hjælp af en række faglige materialer og skal perspektivere dem ved at sætte dem ind i en konkret og aktuel diskussion, der ligger tæt på deres hverdag. Her følger en kort gennemgang af baggrunden for at koble de tre emner med en sundhedsproblematik: Krop & Identitet Mange unge vægter udseendet højere end deres helbred. Materialet lægger op til dialog, diskussion og refleksion blandt de unge om, hvorfor de gerne vil lave om på den krop, de er født med. Dette tema behandler de sociale normer, der eksisterer i dag, herunder hvad der driver unge til at ville ændre på deres udseende, og hvordan udseende og identitet hænger sammen. Vi stiller spørgsmål og opfordrer til diskussion. For eksempel: Er det i orden, at man laver om på sit udseende, når man nu engang er født med en bestemt krop og et bestemt udseende? Hvad er forskellen på et sundt og et smukt menneske? Empati & Ansvar Over en fjerdel af alle unge følges med andre, når de går i solarium. Det gør solariebrug til en social aktivitet. Det gør også solariebrug til en aktivitet, hvor det er gruppens fælles norm, der definerer, hvilken kulør, der giver højstatus og dermed hvilken adfærd, der er den accepterede. Materialet udfordrer de unge ved at spørge, hvordan de kan udvise empati og ansvar over for hinanden og i vennegruppen. Og de bliver stillet spørgsmål, der kredser om, hvorvidt det er empatisk at blande sig, hvis en ven udsætter sig selv for en sundhedsrisiko? Sygdom & Død Modermærkekræft er en aggressiv form for kræft, som, hvis den ikke opdages i tide, kan have døden som konsekvens. Langt de fleste unge ved godt, at de udsætter sig selv for en øget risiko ved at gå i solarium. Men unges risikoadfærd hænger ofte sammen med en tro på, at de er udødelige. Materialet udfordrer de unges udødelighedsnorm. De udfordres bl.a. ved at skulle forestille sig, at de er dødeligt syge. Herved tvinges de til at tage stilling til, hvilke konsekvenser deres handlinger kan have, og om de ville træffe nogle andre valg, hvis de vidste, at det lige præcis ville være dem, der blev ramt af sygdommen næste gang. 4

5 Faglige slutmål og prøveforberedelse Materialet dækker en bred vifte af slutmål for fagene dansk, kristendomskundskab og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Herunder finder du nogle udvalgte eksempler på, hvordan materialet tilgodeser de tre fag. Slutmål dansk I arbejdet med udfordringerne i e-magasinet stilles eleverne over for at skulle: lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling. forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier og forskellige tidsperioder. bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse. udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden. gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation. demonstrere et analytisk beredskab over ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer. gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer. forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer. anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt. Slutmål kristendomskundskab I arbejdet med udfordringerne i e-magasinet stilles eleverne over for at skulle: vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, herunder menneskets forhold til naturen. udtrykke viden om centrale fortællinger fra Bibelen og kunne tolke dem i et nutidigt perspektiv. forholde sig til bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål. forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen. forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen. Slutmål sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab I arbejdet med udfordringerne i e-magasinet stilles eleverne over for at skulle: nedskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere samspil og indvirkning på sundhed. forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner. opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden. bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik. 5

6 opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt fritidsliv og sociale netværk. udvise empati og kompetence til at hjælpe andre som individ og fællesskab. analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet. opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden. 6

7 Sundhedsfaglig baggrund og fakta Dette afsnit har til formål at klæde dig på med faglig viden om de sundhedsfaglige emner, som undervisningsmaterialet berører. Hvis eleverne stiller spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, er du meget velkommen til at kontakte Kræftens Bekæmpelse på tlf.: og spørge efter Solkampagnen. Se eventuelt også om svaret findes på hjemmesiden Du kan også sende en med spørgsmålet til: Overordnede sundhedsfaglige mål med materialet: Eleverne skal opnå viden om, hvorfor det er skadeligt for deres sundhed at gå i solarium. Eleverne skal have en forståelse for, at solariet kan være farligt for deres sundhed. Eleverne skal reflektere over spørgsmålet: Hvorfor bør jeg ikke gå i solarium? Hvorfor? Hvorfor overhovedet beskæftige sig med kræft i huden og solarier i klasseundervisningen, tænker du måske. Derfor kan du i det følgende læse, at: Kræft i huden er den hyppigste kræftform i Danmark også blandt unge. Kræft i huden er den hastigst voksende kræftsygdom i Danmark; de seneste 30 år er antallet af nye tilfælde tredoblet blandt kvinder og mere end fordoblet blandt mænd. 1 ud af 11 danskere får konstateret kræft i huden inden 75-års-alderen danskere lige nu lever med diagnosen kræft i huden. Hver dag registreres ca. 25 nye tilfælde af kræft i huden - det svarer til én hel skoleklasse om dagen Der næsten dagligt dør en dansker af kræft i huden (282 personer årligt) Disse dystre tal bringer Danmark ind på en syvendeplads på verdensplan, når det gælder antal tilfælde af modermærkekræft, der er en af de to hovedtyper af kræft i huden. Derfor iværksatte Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden i maj 2007 en forebyggelseskampagne under overskriften Skru ned for Solen mellem 12 & 15. Kampagnen kaldes også for Solkampagnen. Det overordnede mål for Solkampagnen er at bremse den voldsomme vækst i antallet af hudkræfttilfælde ved at begrænse antallet af solskoldninger og den samlede UV-dosis, en dansker får igennem livet. Kampagnen arbejder for at få danskerne til at omgås solen med sund fornuft, når UVindexet er 3 eller mere ved hjælp af de fire solråd: Siesta, solhat, solcreme og sluk solariet. Det er det sidste solråd, sluk solariet, dette materiale beskæftiger sig med. Kræft i huden Der findes overordnet to forskellige former for kræft i huden: 1. Almindelig hudkræft 2. Modermærkekræft 7

8 Den hyppigste form for kræft i huden er almindelig hudkræft, som omfatter to former, nemlig basalcelle- og pladecellekræft. Den mest aggressive og dødelige form for kræft i huden er modermærkekræft. Ultraviolet stråling (herefter kaldet UV-stråling) fra solen eller solariet er næsten altid den direkte årsag til alle tre former for kræft i huden. Alle patienter med basalcellekræft bliver helbredt. Næsten alle patienter med pladecellekræft bliver helbredt, men pladecellekræft kan i sjældne tilfælde sprede sig til lymfeknuderne. Hvis det sker, kan man dø af sygdommen. Modermærkekræft er aggressiv, spreder sig hurtigt og kan være dødelig. Det er afgørende for overlevelsen, at sygdommen opdages på et tidligt stadium. I forbindelse med enhver form for kræftsygdom bliver man konfronteret med tanker om liv og død. Det er naturligt og helt centralt. Selv om man heldigvis oftest kan leve med en hudkræftdiagnose, fortæller de ramte, at der stadig er ubehagelige følger ved konstateringen af sygdommen. Behandlingen af kræft i huden kan være smertefuld og kan efterlade ar i fx ansigtet og andre synlige steder på kroppen, der resten af livet minder patienten om grundene til, at de dyrkede solen så intenst. Behandlingen kræver også, at man går til kontrol i lang tid og må ændre livsstil og fx omlægge sit udendørsliv. Almindelig hudkræft i tal Almindelig hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark. Over de sidste 30 år er antallet af nye tilfælde af almindelig hudkræft tredoblet blandt kvinder og mere end fordoblet blandt mænd. Årligt registreres nye tilfælde af almindelig hudkræft. Knap danskere lever lige nu med en forudgående diagnose af almindelig hudkræft. Ca. 11 procent af mændene og 9 procent af kvinderne, der har fået konstateret almindelig hudkræft, dør af sygdommen inden for de første fem år. Almindelig hudkræft udvikler sig typisk på ca. 20 år. Modermærkekræft i tal Modermærkekræft er den syvende hyppigste kræftform i Danmark dog er det den hyppigste blandt unge kvinder i alderen år og den næsthyppigste blandt unge mænd. Over de sidste 30 år er der sket en fordobling af antallet af nye tilfælde af modermærkekræft, og kurven stiger forsat. Årligt registreres nye tilfælde af modermærkekræft. Knap danskere lever lige nu med en forudgående diagnose af modermærkekræft. Ca. 18 procent af mændene og 9 procent af kvinderne, der får konstateret modermærkekræft, dør af sygdommen inden for de første fem år. På verdensplan ligger Danmark på en syvendeplads, når det gælder antal nye tilfælde af modermærkekræft, på trods af de relativt få solskinstimer vi har i Danmark. Modermærkekræft udvikler sig typisk på ca. syv år 8

9 Modermærkekræft er i stigning især blandt unge Forekomsten af modermærkekræft i Danmark er voldsomt stigende. Tal fra Det Danske Cancerregister viser, at der over de sidste 30 år, er sket en tredobling af modermærkekræft blandt unge kvinder i alderen år og en fordobling blandt unge mænd 1. Det gør modermærkekræft til den mest udbredte kræftform blandt unge kvinder i alderen år og den næsthyppigste kræftform blandt unge mænd. Verdenssundhedsorganisationen WHO har slået fast, at der er en direkte sammenhæng mellem brug af solarium og modermærkekræft. Figur: Den livsvigtige sol Uden solen ville jorden være kold, gold og uden liv. Mennesker, planter og dyr er alle dybt afhængige af solen. Solen skaber liv, og den giver os glæde og fornyet energi. Gennem århundreder har solen været omgærdet af mystik og respekt. I mange kulturer er solen blevet dyrket som en livgivende Gud. Nogle mennesker dyrker dog solen på en usund måde, når de ligger og steger. Menneskets hud er ikke skabt til den hårde behandling, og den reagerer ved at blive rød. Derfor handler det om at omgås solen på en fornuftig og solsikker måde, så man får gavn af fordelene og samtidig skærmer sig mod ulemperne. Får man for meget sol, kan man udvikle kræft i huden. Der er to måder, det kan ske på: 1 Specialberegning af modermærkekræft på NORDCAN-data for baseret på tal fra Det Danske Cancerregister. 9

10 Ved at blive solskoldet. Man kan ikke sige noget om, hvor mange solskoldninger, der skal til hos den enkelte, før man kan udvikle kræft i huden. Det er nemlig individuelt og afhænger bl.a. af, hvilken hudtype man har, hvornår i livet man får solskoldningerne og hvor intens sol man udsætter sin hud for. Ved at få høje livstidsdoser af UV-stråling. Hver gang man opholder sig i solen eller solariet, bidrager man til at øge sin egen livstidsdosis af UV-stråling fra solen. Man kan se det som et glas, man fylder med vand, hver gang man opholder sig i solen. I begyndelsen kan glasset godt rumme vandet, men pludselig er det fyldt og flyder over. Her bidrager solarierne betydeligt til at øge den mængde UV-stråling, den enkelte får gennem livet. Godt nok kan man udvikle kræft i huden ved en uhensigtsmæssig adfærd i solen, men der er også fordele ved solen: Når solens stråler rammer os dannes der D-vitamin i huden. D-vitamin er et vigtigt vitamin for kroppen er med til at forebygge hjertekarsygdomme og skørbug. D-vitamin findes bl.a. i æg, fede fisk og mælkeprodukter. Vi får som regel ikke nok D-vitamin fra kosten. Derfor er det vigtigt, at vi får noget sol. Heldigvis opbygges D-vitamin hurtigt: Korte ophold i solen (fx cykelture, hvor man får sol på ansigt og hænder tre gange om ugen midt på dagen) er tilstrækkeligt til at fylde vores D-vitamindepoter op. Man opbygger også D- vitamin selvom man solbeskytter sig med fx skygge eller solcreme det tager bare lidt længere tid. Sol, lys og varme lokker os udendørs, så vi får lyst til at bevæge os mere. Lys kan forebygge vinterdepressioner og giver os en følelse af fornyet energi. Lyset styrer vores indre ur, så vores døgnrytme er i trit med dag og nat. Det handler altså om at finde den rette balance mellem forfængelighed og fornuft. Alt det gode ved solen kan man få fra den naturlige sol i sommerhalvåret, uden at man behøver at gå i solarium og uden risiko for at få for meget UV-stråling og solskoldninger. Solen Solen udsender forskellige typer af stråling: Synligt lys, som vi kan se, og som giver vores omgivelser farve, infrarød stråling, der giver varme, og så den usynlige UVstråling. Vi kan hverken se eller mærke solens UV-stråling. Det er den stråling, der bruner vores hud, men også den, der kan skade huden, og som øger risikoen for kræft. Man skelner mellem tre forskellige typer af UV-stråling: UVA-, UVB- og UVCstråling. UVA-stråling UVA-stråling trænger dybt ind i huden og giver huden farve ved at øge hudens produktion af pigment. UVA-stråling fremskynder ældning af huden (rynker) og øger især risikoen for almindelig hudkræft. UVB-stråling UVB-stråling er årsag til solskoldninger, soleksem og at huden bliver tykkere (kendes populært som elefanthud). Det er også UVB-stråling, der igangsætter produktionen af D-vitamin i huden. UVB-strålingen er kraftigst ved ækvator, hvor solen står vinkelret 10

11 på jorden. UVB-stråling øger især risikoen for modermærkekræft og når os i Danmark kun i sommerhalvåret. UVC-stråling Solens farligste stråling er UVC. Den er dræbende for livet på jorden. Heldigvis absorberes UVC af ozonlaget i atmosfæren og når derfor ikke ned til Jordens overflade. Jo tættere man kommer på polerne, jo større er problemet med udtynding af ozonlaget og den mængde UVC-stråling, der slipper ned til jordoverfladen. Den kunstige sol solarium Et solarium er et apparat, der bruner huden ved at udsende kunstig UV-stråling. Solarierne i EU skal følge EU-standarderne for type og styrke af UV-strålingen, men der stilles ikke krav til inspektion og regulering af denne. I Danmark er der heller ingen formelle krav til uddannelse af personale i solarierne. Derfor kan man ikke vide, hvilken intensitet og hvilke bølgelænger det enkelte solarium udsender, eller være sikker på, at man får den korrekte vejledning af eventuelt personale. Desuden er ubemandede møntsolarier meget udbredte. Solarier kan give kræft UV-stråling fra den naturlige sol eller fra kunstige UV-kilder som solarier er kræftfremkaldende. En ekspertgruppe under verdenssundhedsorganisationen WHO har i gennemgået den videnskabelige litteratur og finder, at der er en direkte sammenhæng mellem brug af solarium og modermærkekræft. Både solens stråling og den kunstige stråling fra solarierne kan altså give kræft i huden. Desuden er strålingen i solariet meget stærk. Hvis man både bruger solarium og solbader i den naturlige sol, får man samlet en stor mængde stråling. Jo mere stråling, jo større risiko er der for at udvikle kræft i huden senere i livet. Der er en intens UV-stråling i solarier, der kan sammenlignes med styrken ved ækvator. Men mængden og sammensætningen af UV-stråling varierer for de enkelte solarier. UV-strålingen i solarier består af UVA- og UVB-stråling. I mange solarier er strålingen sammensat, så andelen af UVA-stråling er højere end i den almindelige sol. Nogle rør udsender 10 gange mere UVA-stråling, end der er i almindeligt sollys. Tidligere mente man, at kun UVB-strålingen var kræftfremkaldende. Men nu er det bevist, at både UVA- og UVB-stråling er kræftfremkaldende. På baggrund af disse undersøgelser anbefaler en ekspertgruppe under WHO derfor et forbud mod brug af solarier for alle under 18 år 3. En stor nordisk undersøgelse 4 er i tråd med WHO s konklusioner og viser, at unge kvinder har en 2-3 gange højere risiko for modermærkekræft ved bare ét månedligt besøg i solariet set i forhold til kvinder, der aldrig bruger solarium. Jo yngre man er, jo større risiko. En række lande har allerede fulgt WHO s anbefaling og forbyder nu unges brug af solarium. 2 El Ghissassi F et al. WHO International Agency for Research on Cancer Monograph Working Group. A review of human carcinogens - part D: radiation. Lancet Oncol Aug;10(8): er.pdf og 4 Veierød et al. J. Nat.Cancer Institute 2003; 95:

12 Solarier og D-vitamin UV-strålingens sammensætning i solarierne er så forskellig, at man ikke ved, i hvilket omfang et givent solarium igangsætter produktionen af D-vitamin. Det kræver blot kortvarige ophold i den naturlige sol midt på dagen i sommerhalvåret (ca. tre gange om ugen på arme og ansigt at få tilstrækkeligt D-vitamin) eller lidt længere tid, hvis man er udenfor middagstimerne eller bruger solbeskyttelse som fx solcreme. Der skal altså ikke meget til at fylde D-vitamin-depoterne og i generationer har mennesket levet med denne årstidsvariation og naturlige opbygning. Der er dog udsatte grupper fx spædbørn, ældre samt mennesker, der går meget tildækket, som bør have et D- vitamin-tilskud. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man får D-vitamin gennem en velafbalanceret adfærd i den naturlige sol i sommerhalvåret og gennem en sund og nærende kost. Da man ved, at solarierne er med til at øge risikoen for at udvikle kræft i huden markant, fraråder både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse solarium som kilde til D-vitamin. Giver det større livskvalitet at være brun? Solarium giver for mange et kortvarigt velvære. Samtaler med kræftpatienter viser imidlertid, at patienterne ofte fortryder, at de satte deres eget udseende og kortvarig tilfredsstillelse højere end deres sundhed. Hvem bruger solarium? Det er hovedsageligt unge, der bruger solarium. Undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse viser, at knap halvdelen af de årige unge bruger solarium, mens 24 procent af denne aldersgruppe går i solarium månedligt eller oftere, selvom en stor andel af de unge godt ved, at brug af solarium er sundhedsskadeligt. Dét indikerer, at de unge godt kender til sundhedsproblemet gennem informationskampagner, men at gruppepres og idealer om et solbrunt look alligevel får dem til at gå i solarium. Det peger også på, at de unge ikke opfatter deres eget forbrug som risikabelt. Undersøgelserne viser også, at de unge ofte starter med at gå i solarium i en tidlig alder, idet ca. en tredjedel af de årige solariebrugere angiver, at de havde deres solariedebut inden 14-års alderen 5. Hudens bruning Kroppen har et indbygget forsvar mod UV-stråling. Når strålingen rammer huden begynder særlige pigmentceller efter nogle dage at producere farvestoffet melanin. Det er melanin, der gør huden brun. Melanin absorberer meget af den skadelige UVstråling inden strålerne trænger dybere ned i huden, og på den måde er hudens farve med til at beskytte mod kræft i huden. Når vi bliver brune er det kroppens naturlige forsvar, der sætter ind for at forhindre, at cellerne rammes af mere skadelig stråling. Det er altså ikke et sundhedstegn at være brun; det er kroppens forsvarsmekanisme. Huden er tilpasset klimaet Rundt om i verden har menneskene forskellige hudtyper, som er tilpasset det klima, den oprindelige befolkning har levet under. Jo tættere på ækvator man kommer, jo mørkere er befolkningens hud. Men i vores moderne verden opstår der nogle gange paradokser, fordi biologien ikke kan følge med kulturernes hurtige ændringer, vores høje rejseaktivitet, og at vi får børn på tværs af nationaliteter. 5 Tal er baseret på rapporten Krarup A.F. et al. Børn og unges solarievaner 2009 som offentliggøres i efteråret 2010 samt det interne arbejdsnotat Krarup A.F. et al. Danskernes solarievaner

13 En anden af de faktorer, som huden ikke kan klare, er den intensive UV-stråling, den udsættes for i et solarium. Vores lyse nordiske hud er ikke skabt til så intense og hurtige bruninger, og derfor oplever mange at blive forbrændt i solarierne. I en undersøgelse fra oplyste halvdelen af alle de unge solariebrugere, at de havde oplevet at blive forbrændt som følge af solariebesøg. Solskoldninger er den væsentligste faktor for øget risiko for den farlige modermærkekræft. Mange mennesker udsmykker huden for at demonstrere et bestemt tilhørsforhold. Det kan fx være, at man vil vise, at man er en del af et bestemt stammefolk eller en bestemt kultur, fx maorierne i Australien, der tatoverer deres hud. I vores del af verden kan det være fx piercinger, der signalerer et bestemt tilhørsforhold til en gruppe. Andre igen bruger huden til at vise deres særlige personlighed eller skønhed. Alderen har betydning Børn og unge er særligt udsatte, når de udsættes for UV-stråling, og UV-stråling i barndommen øger risikoen for at udvikle modermærkekræft senere i livet 7. Alle de studier, som har undersøgt betydningen af en persons alder ved første solariebesøg har vist, at risikoen øges, hvis man bruger solarium som ung 8. Dette er bl.a. baggrunden for WHO s anbefaling om et solarieforbud for unge under 18 år 9. Solarier er ikke vejen til solbeskyttelse Mange begrunder deres solarieforbrug med, at de forbruner kroppen inden ferierejser sydpå, forstået på den måde at man ved at få farve fra solariet kan undgå at blive skoldet, når man efterfølgende udsættes for høj UV-stråling på sin ferie. Denne opfattelse er dog forkert. Den bruning, man får i solariet, giver kun en forsvindende lille beskyttelse mod solskoldninger Thorgaard C, Køster B, Krarup A & Philip, A. Solundersøgelsen Kræftens Bekæmpelse & TrygFondens smba (Tryghedsgruppen smba) Armstrong BK & Kricker A. Epidemiology of sun exposure and skin cancer. Cancer Surv. 1996;26: The international Agency for Research on cancer Working Group on Artificial Ultraviolet (UV) Light and Skin Cancer The association of Use of Sunbeds with cutaneous Malignant Melanoma and other Skin cancers Int J Cancer Mar 1;120(5): World Health Organisation (WHO) 2003: Artificial tanning sunbeds risks and guidance WHO Rivers et al. UVA sunbeds: tanning, photoprotection, acute adverse effects and immunological changes, British Journal of Dermatology 1989: 120;

14 Intro til afsnit 1: Krop & Identitet I første afsnit af e-magasinet introduceres eleverne til emnet Krop & Identitet. Som psykologisk begreb handler identitet om, hvordan vi opfatter os selv, altså vores jegopfattelse. På den måde handler identitet om, hvilke ting, egenskaber, steder eller forestillinger vi føler os stærkt og nært knyttet til. For eksempel kan vores identitet være nært knyttet til forestillingen om et bestemt udseende eller en bestemt krop og på den måde være med til at give os en stærk jeg-opfattelse. Vores krop er i bund og grund noget, vi er født med. Men hvorfor er der så mange mennesker, der forsøger at lave om på deres udseende? Og er det i orden at ændre på sin hudfarve, selvom man udsætter sig selv for en sundhedsrisiko? Det er nogle af de spørgsmål, eleverne skal arbejde med og diskutere i dette afsnit. Mål Refleksion og debat Eleverne skal: opnå forståelse for, hvad det vil sige at være blevet skabt. opnå forståelse for sammenhængen mellem vores identitet og den krop, vi bærer rundt på. arbejde med mennesket som naturens/ens forældres/guds skabning over for begreber som selviscenesættelse og selvdyrkelse. beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til dens tolkning af tilværelsen. give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter tilværelsen forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. Sundhedsfaglig viden Eleverne skal: have en større viden og bevidsthed om kroppen og dens reaktioner på brug af solarium på både kort og langt sigt (hvorfor har vi den farve vi har? Hvorfor har man en mørkere hudfarve sydpå? Hvorfor har kroppen en hukommelse? osv.) arbejde med at acceptere, at den hudtype man har er naturlig. arbejde med, at der findes forskellige normer for, hvordan man kan se ud og i den sammenhæng reflektere over, om eleverne grundlæggende mener, at man bør lave om på sig selv (ændre sin hudfarve ved brug af solarium) for at følge den eksisterende norm. have en forståelse for, at der kan være modestrømninger og kulturelle påvirkninger, der indvirker på deres opfattelse af, hvordan moderne hud ser ud. forstå, at der ikke er nogen facitliste for udseende. Nøglebegreber i afsnittet Skabelse, kulturforskelle, sundhed, kræft, solarium, skønhed, narcissisme, normer, kropsdyrkelse, krop, udseende. 14

15 Udfordringer til afsnit 1: Krop & Identitet Udfordring 1 Prøv at se på dig selv med dine kammeraters øjne. Hvad ser du? Beskriv først det ydre. Beskriv dernæst det indre. Hvordan adskiller de to beskrivelser sig fra hinanden? Arbejdsform Lad eleverne arbejde individuelt (eller i grupper af to) og notere på papir eller computer. Opfølgningen foregår i plenum. Faglige materialer Artikel: Lys hud er højstatus i Indien. Kommentartekst til artiklen om Indien. Dokumentarfilm: Sabinas historie. Kommentartekst til filmen om Sabina. Tekst: Skabelsesberetningen. Billede: Adam & Eve. Tekst: Narkissos og Ekko. Billede: Echo and Narcissus. Kopiark 1 og 2 bagerst i vejledningen. Sådan gør du forberedelse Udvælg mindst to (gerne flere) materialer fra magasinet. Hvis I ikke skal arbejde online, så download og print materialerne til dine elever. Hvis du ønsker at give eleverne lektier for, kan de med fordel have læst/gennemgået materialet inden timen. Sådan gør du undervisning Har eleverne ikke forberedt sig inden timen, så sæt dem til at læse materialet igennem og giv dem samtidig den udfordring, de skal løse (så de gennemgår materialerne med udfordringen for øje). Har eleverne forberedt sig på materialerne inden timen, så gennemgå materialerne i plenum, og lad dem herpå arbejde individuelt eller i grupper af to. Lad eleverne fremlægge deres forskellige bud på, hvordan de ser ud set med kammeraternes øjne. 15

16 Start diskussionen og diskutér de forskellige løsninger, eleverne er kommet med. Under Opsamling og diskussion herunder finder du nogle forslag til spørgsmål, der kan holde en diskussion kørende om udfordring 1. Opsamling og diskussion Hvad vil det sige at være blevet skabt? Hvordan hænger vores identitet sammen med vores krop? Betyder det noget, hvilken hudfarve mennesker har? Synes I, at det er i orden at ændre på sin hudfarve? Er det en hån mod naturen og ens forældre at lave om på sig selv? Eller er det ens eget valg? Hvorfor forsøger nogle mennesker at lave om på deres udseende? Er det i orden at ændre på sin egen hudfarve, selvom man udsætter sig selv for en sundhedsrisiko, som på langt sigt kan ligge samfundet til byrde? Er menneskets trang til at forskønne kroppen så vigtig, at den går forud for menneskets sundhed (hvis det fx ikke bliver sygt her og nu, men blot øger risikoen for sygdom)? Kan man tale om, at grunden til at nogle laver om på det ydre, er fordi, de har et lavt selvværd? Hvorfor tror I, at mennesker har så svært ved at acceptere deres naturlige hudfarve? Kan I give eksempler på modestrømninger inden for udseende (fx plastikkirurgi, tatoveringer, piercinger, sminke, solariebruning mv.)? Udfordring 2 Hvordan ser et smukt menneske ud? Lav en collage af billeder, du klipper ud af magasiner/blade eller tegn en tegning. Hvordan ser et sundt menneske ud? Lav en collage af billeder du klipper ud af magasiner/blade eller tegn en tegning. Er der forskel på de to collager/billeder. Hvilke? Hvorfor? Arbejdsform Lad eleverne arbejde i mindre grupper og lave collager på papir eller computer. Opfølgningen foregår i plenum. Materialerne til collagerne er enten papir, limstifter og gamle magasiner/aviser eller et billedbehandlingsprogram på computeren. Faglige materialer Billede: Kampagneplakat fra Kræftens Bekæmpelse. Kommentartekst til plakaten med Mascha Vang. Artikel: Jeg vægter udseendet højere end sundheden. Kommentartekst til artiklen om pigen, der vægter udseendet højest. 16

17 Artikel: Synet på kroppen i verdens religioner. Faktaboks: Vidste du, at. Link til mere viden om solarier og kræft i huden. Kopiark 3 bagerst i vejledningen. Sådan gør du forberedelse Udvælg mindst to (gerne flere) materialer fra magasinet. Hvis I ikke skal arbejde online, så download og print materialerne til dine elever. Saml en god stak gamle magasiner og aviser/reklamer og uddel papir og limstifter til de grupper, der ikke arbejder ved computer. Hvis du ønsker at give eleverne lektier for, kan de med fordel have læst/gennemgået materialet inden timen. Sådan gør du undervisning Har eleverne ikke forberedt sig inden timen, så sæt dem til at læse materialet igennem og giv dem samtidig den udfordring, de skal løse (så de gennemgår materialerne med udfordringen for øje). Har eleverne forberedt sig på materialerne inden timen, så gennemgå materialerne i plenum. Inddel eleverne i grupper. Giv hver gruppe en udfordring (halvdelen af grupperne skal fremstille en collage over, hvordan et smukt menneske ser ud. Den anden halvdel af grupperne skal fremstille en collage over, hvordan et sundt menneske ser ud). Lad grupperne fremlægge deres collager og bed dem fortælle om, hvorfor deres menneske er henholdsvis sundt eller smukt. Diskuter de forskellige oplæg, eleverne er kommet med. Under Opsamling og diskussion herunder finder du nogle forslag til spørgsmål, der kan holde en diskussion kørende om udfordring 2. Opsamling og diskussion Hvorfor laver nogle mennesker om på sig selv? Hvor går grænsen for, hvor meget man kan lave om på sig selv (for at blive smuk eller for at blive sund)? Hvorfor tror du, at der er forskel på klassens opfattelser af et smukt og et sundt menneske? Er det mere acceptabelt at lave en forskønnelse af sit udseende, hvis det ikke er sundhedsskadeligt? Er der nogle bevæggrunde for at lave om på sit udseende, der er bedre end andre? Er det generelt i orden at lave om på sig selv? Er det i orden at lave om på sig selv udelukkende fordi, man er ked af sit udseende? Er der nogle, som vægter udseendet højere end deres sundhed? Hvorfor (samfundsnormer, mode, gruppepres mm.)? Hvad og hvem påvirker, hvordan man skal se ud (modestrømninger, Hollywood-stjerner, medierne, religion)? Kender I nogen blege mennesker, som er berømte for deres skønhed? 17

18 Hvorfor tror I, at så mange mennesker har svært ved at acceptere deres naturlige hudfarve (hvorfor vil nogen mennesker gerne være lyse i huden, og hvorfor vil nogle gerne være brune?)? Ser brun hud sundere ud end hvid hud? Er der bestemte lejligheder, hvor I ændrer på jeres udseende (konfirmation, fester mm.)? 18

19 Intro til afsnit 2: Empati & Ansvar I andet afsnit af e-magasinet introduceres eleverne til emnet Empati & Ansvar. Værdier dvs. de ting i tilværelsen, vi sætter pris på handler ikke kun om, hvad der kan gøre os selv lykkelige. Vores egen lykke hænger ofte tæt sammen med, om andre har det godt. For de fleste mennesker er det vigtigt at opleve, at man er en del af et fællesskab, for eksempel, at man er en del af en vennekreds, en klasse, et fodboldhold eller et familiefællesskab. Det er igennem vores fællesskaber, at vi udvikler os, men nogle gange er fællesskabet med til at holde os fast i bestemte normer. Afsnittet fokuserer på, hvordan man tager hensyn til andre både de nærmeste og dem, man ikke er så tæt knyttet til. Hvordan forvalter man som ung det at føle empati og ansvar over for andre? Og kan fællesskabsfølelsen blive en undskyldning for, at man pådutter andre mennesker holdninger, som de ikke har i forvejen? Det er nogle af de spørgsmål, eleverne kommer til at diskutere i dette afsnit. Mål Refleksion og debat Eleverne skal: opnå en erkendelse af, hvad begreberne empati og ansvar betyder. reflektere over, hvad det vil sige at tage ansvar over for sig selv og sine medmennesker. reflektere over forholdet mellem fællesskab og eksklusion. reflektere over, om gode handlinger udløses af frygt for straf eller som udtryk for omsorg for sine medmennesker. diskutere næstekærlighed, empati og ansvar som etiske begreber. samtale om og forholde sig til normer for samvær. træne argumentationsteknik og evne til at indgå i et debatforum. lære at udtrykke sig gennem alternative udtryksformer, fx kunst. Sundhedsfaglig viden Eleverne skal: reflektere over den enkeltes (og gruppens) grad af ansvar for mennesker i deres nærmeste omkreds (venner, familie etc.) i forhold til sundhedsmæssige faktorer, der har negativ indflydelse på den enkeltes livskvalitet og sundhed (graden af ansvar, hvor meget må man blande sig, hvem skal man blande sig overfor). diskutere, hvad man kan sige til sin omgangskreds for at få dem til at slukke for solariet. Nøglebegreber i afsnittet Empati, ansvar, næstekærlighed, solarium, sundhed, kræft, omsorg, straf, etik, livskvalitet, venskab, gruppedynamik, ideologi, samfundsøkonomi. 19

20 Udfordringer til afsnit 2: Empati & Ansvar Udfordring 3 Hvad mener du? Skriv et læserbrev til et magasin for unge. Du skal enten være for eller imod forskønnelse af kroppen med solarium. Du kan lade dig inspirere af nogle af e-magasinets materialer. Eleverne kan efterfølgende overveje, hvilket medie deres læserbrev kan sendes ind til. Klassen kan eventuelt sende et samlet læserbrev ind til et udvalgt medie. Arbejdsform Eleverne arbejder individuelt og noterer på papir eller computer. Opfølgningen og diskussionen foregår i plenum. Læg eventuelt en række ungdomsmagasiner frem i klassen til inspiration. Faglige materialer Artikel: Majas historie. Artikel: Aldrig mere solarium. Video interview med Maja Wadum. Artikel: Hvad er næstekærlighed?. To videoer fra konkurrencen Sluk solariet det kan koste dig livet. Kopiark 4 bagerst i vejledningen. Sådan gør du forberedelse Udvælg mindst to (gerne flere) materialer fra magasinet. Hvis I ikke skal arbejde online, så download og print materialerne til dine elever. Sørg for, at alle elever har papir og blyanter (eller computere) parat til undervisningen. Sådan gør du undervisning Har eleverne ikke forberedt sig inden timen, så sæt dem til at læse materialet igennem og giv dem samtidig den udfordring, de skal løse (så de gennemgår materialerne med udfordringen for øje). Har eleverne forberedt sig på materialerne inden timen, så gennemgå materialerne i plenum. Sæt eleverne til at arbejde individuelt med læserbrevet i minutter. Alternativt kan eleverne få opgaven for som en aflevering. Lad på skift eleverne læse deres læserbreve højt for hinanden i grupper af 3-4, og lad derefter læserbrevene være grundlag for en debat i plenum. Under Opsamling og diskussion herunder finder du nogle forslag til spørgsmål, der kan holde debatten kørende. 20

21 Opsamling og diskussion Hvor meget kan man blande sig i, hvad andre mennesker gør? Er det i orden, at nogen mennesker blander sig, mens andre ikke må? Og hvem mener du må blande sig (staten, forældre, bedsteforældre, venners forældre, venner, klassekammerater, andre)? Synes du, at næstekærlighed forpligter én til at blande dig, hvis en af dine venner gør noget ved sig selv, der kan skade ham/hende? Hvordan kan man blande sig (ved at skrive et læserbrev, gennem Facebook, ved at tage en snak med personen, ved at gå til forældrene, andre)? Overvej de samfundsøkonomiske aspekter af solariedebatten. Hvis man selv har valgt at gå i solarium og udvikler kræft i huden, er det så også ens eget ansvar at finansiere helbredelse? Solariedebatten er også en ideologisk debat. Hvad er ens eget ansvar og hvad er samfundets? Hvornår skal man opstille rammer for folks liv og lovgive om solarier? Hvad er mest effektivt: Oplysning eller lovgivning/forbud mod solarier? Filosoffen K.E. Løgstrup har engang sagt: Vi har en lille smule af hinandens liv i vores hænder. Hvad mente han med det? Udfordring 4 Læs lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner og lav en moderne fortolkning af historien. Forestil dig, at historien bliver fortalt til nutidige personer og udtryk dig kreativt gennem fx en lommefilm, et rollespil, en sang, et digt, et foto, en skulptur, en tegneserie eller andet. Inddrag nogle af elementerne fra de tekster, I har læst om solariebrug og modermærkekræft. Lav eventuelt en fælles udstilling på skolen. Inddrag nogle af elementerne fra de tekster, I har læst om solariebrug og modermærkekræft. Arbejdsform Lad eleverne arbejde i mindre grupper under en valgfri arbejdsform og med valgfri materialer (computer, telefon, kamera, papir og blyant etc.). Grupperne bør inddeles efter elevernes kunstneriske interesseområde. Faglige materialer Film: Viralfilm med Mascha Vang. Kommentartekst til filmen. Link til at deltage i solariedebatten på Facebook. Faktuel tekst: UV-stråling er usynlig. Link til at læse mere om kræft i huden. Bibelsk tekst: Den barmhjertige samaritaner Særligt om lommefilm De elever, der vælger at optage en lommefilm på mobiltelefonen kan hente inspiration på undervisningskanalen på portalen 21

22 Undervisningskanalen er en støtte til lærere og elever, der arbejder med lommefilm i undervisningen, og giver inspiration til alle led i arbejdet med mobilfilmen. På Lommefilm.dk ligger en instruktionsfilm, der guider dig igennem de tekniske faser i filmproduktionen. Derudover giver Lommefilm.dk en række gode råd til arbejdet med lommefilm, og der er mulighed for at downloade et storyboard til at strukturere sin fortælling. Sådan gør du forberedelse Udvælg mindst to (gerne flere) materialer fra magasinet. Teksten Den barmhjertige samaritaner er obligatorisk for at kunne løse denne udfordring. Hvis I ikke skal arbejde online, så download og print materialerne til dine elever. Hvis du ønsker at give eleverne lektier for, kan de med fordel have læst/gennemgået materialerne inden timen. Sådan gør du undervisning Har eleverne ikke forberedt sig inden timen, så sæt dem til at læse materialet igennem og giv dem samtidig den kreative opgave (så de gennemgår materialerne med opgaven for øje). Har eleverne forberedt sig på materialerne inden timen, så gennemgå materialerne i plenum. Inddel eleverne i grupper og lad dem arbejde med deres produkt. Denne proces kan eventuelt gennemføres over flere dage som et arbejde uden for timerne. Lad eleverne fremlægge deres produkter for hinanden eller gennem en fælles udstilling på skolen. Lav en opsamling på dagens undervisning med de væsentligste pointer inden for udfordring 4 og lav en kobling til elvernes produkter og fremlæggelser. Under Opsamling og diskussion herunder finder du nogle forslag til spørgsmål, der kan holde en diskussion kørende. Opsamling og diskussion Hvor går grænsen for, hvornår man udviser næstekærlighed eller bare er nysgerrig? Hvornår blander man sig i andre mennesker liv? Og hvornår udviser man empati og ansvar, når man er oprigtigt bekymret? Når vi gør noget, der skader vores helbred, så skader vi også vores nærmeste (familie, venner), fordi de bliver bekymrede for os og bange for, at vi bliver syge. Er det næstekærlighed at kende til denne angst? Eller er det at bruge angsten til at få os til at holde op med at bruge solarium? Man kunne jo også sige, at næstekærlighed ville være ikke at blande sig? Eller hvad? Har du nogensinde hjulpet et andet menneske, der ikke lige var en del af din nærmeste vennekreds? Hvad kan man gøre for at vise andre unge, at de ikke bør gå i solarium? Hvis alle dine venner gik i solarium, turde du så stå uden for gruppen? Har du nogensinde pålagt dine venner at mene noget bestemt? Gør du det fx ved at sige, hvad der er in, og hvad der ikke er? Synes du, at det er din pligt at fortælle dine venner om faren ved solarium? Ifølge de kristne budskaber om næstekærlighed, hvad ville så være det rigtige at gøre? 22

23 Intro til afsnit 3: Sygdom & Død I tredje afsnit af e-magasinet introduceres eleverne til emnet Sygdom & Død. Modermærkekræft er en dødelig sygdom, hvis man ikke opdager den i tide, og kan være en afledt konsekvens af et overdrevent solarieforbrug. Hvordan forholder man sig til, at noget man gør for sin forfængeligheds skyld kan have så stor en konsekvens som døden? De fleste mennesker har svært ved at forholde sig til, at man kan blive ramt af sygdom og dø. Og det bliver måske endnu sværere, når man ikke her og nu kan føle på sin egen krop, at den tager skade af at gå i solarium. Det er nogle af de problemstillinger, eleverne skal diskutere i dette afsnit. Mål Refleksion og debat Eleverne skal: opnå forståelse for betydningen af begrebsparret dødelighed/udødelighed. reflektere over sygdom, lidelse og død ud fra et etisk perspektiv og diskutere, om det er et anvendeligt perspektiv i deres dagligdag. opnå evnen til at veksle mellem skiftende synsvinkler og perspektiver. Sundhedsfaglig viden Eleverne skal: opnå forståelse for, at sygdom og død også rammer unge mennesker, og at de kan gøre noget for at forebygge kræft i huden (modermærkekræft), som er den hyppigste kræftform blandt unge kvinder mellem år og næsthyppigste blandt unge mænd. opnå forståelse for, at deres handlinger har konsekvenser og at brug af solarium kan have døden som konsekvens. have kendskab til, hvilke redskaber man kan bruge for at forebygge kræft i huden. Nøglebegreber i afsnittet Sygdom, solarium, død, kræft, lidelse, helbredelse, sorg, straf, etik, ansvar, livskvalitet. 23

24 Udfordringer til afsnit 3: Sygdom & Død Udfordring 5 Forestil dig, at du er syg af modermærkekræft. En journalist stiller dig disse fem spørgsmål: Hvordan føles det at være syg? Hvem hjælper dig? Hvordan har du det med, at du selv kan være skyld i din sygdom? Tror du, at andre ser anderledes på dig nu, hvor du er syg? Hvor kommer du hen, hvis du dør? Skriv dine svar ned. Hvordan ville du formulere dine svar, hvis: - det var din mor, der spurgte? - det var en læge, der spurgte? - det var en præst, der spurgte? Skriv også disse svar ned (det behøver ikke at være de samme svar, du giver til de forskellige personer). Arbejdsform Lad eleverne arbejde individuelt og notere på papir eller computer. Opfølgningen foregår i plenum. Faglige materialer Kommentartekst: Følelsen af chok og håbløshed er helt normal. Billede der illustrerer sorg (person under træ). Digt: For evigt borte. Novelle: Den dansende dreng. Kampagnefilm: Torturkælderen. Kopiark 5 bagerst i vejledningen. Sådan gør du forberedelse Udvælg mindst to (gerne flere) materialer fra magasinet. Hvis I ikke skal arbejde online, så download og print materialerne til dine elever. Hvis du ønsker at give eleverne lektier for, kan de med fordel have læst nogle af teksterne inden timen. 24

25 Sådan gør du undervisning Har eleverne ikke forberedt sig inden timen, så sæt dem til at læse materialet igennem og giv dem samtidig den udfordring, de skal løse (så de gennemgår materialerne med udfordringen for øje). Har eleverne forberedt sig på materialerne inden timen, så gennemgå straks materialerne i plenum: Hvordan tolker eleverne teksterne og de øvrige materialer? Giv eleverne den udfordring, de skal klare. Eleverne har 15 minutter til at klare udfordringen og besvare de fem spørgsmål ud fra de forskellige perspektiver (den nære familiære vinkel, den sundhedsfaglige vinkel og den religiøse vinkel). Lad eleverne fremlægge deres bud og diskuter, hvorfor svarene kan være forskellige alt efter hvilken person, der spørger. Er der mere tid tilbage så fortsæt diskussionen, men løft den op på et mere generelt plan. Få inspiration til diskussionen under Opsamling og diskussion herunder. Afslut undervisningen ved at lave en opsamling på dagens diskussioner med de væsentligste pointer inden for udfordring 5. Opsamling og diskussion Hvad vil det sige at passe på livet? Opfører du dig anderledes over for mennesker, der er blevet syge og måske skal dø? Opfører mennesker, der skal dø, sig anderledes, end de normalt plejer? Tror du, at sygdom er selvforskyldt? Eller er det en straf (fx Guds eller skæbnens straf)? Eller er det tilfældigt? Hvordan tolker du vendingen der er et liv før døden? Hvis du kun havde én måned tilbage at leve i, ville du så leve anderledes, end du gør nu? Udfordring 6 Opstil en solarievision for hele skolen. Kan klassen udbygge visionen og blive enige om en konkret solariepolitik for hele skolen? Forklar eventuelt eleverne forskellen på en vision og en konkret politik. Solarievisionen handler om det mål, klassen gerne vil opnå. En vision behøver ikke at være realistisk i den forstand, at den beskriver noget, der med sikkerhed kan opnås den er nærmere en ledestjerne. Den konkrete solariepolitik er konkrete forslag til, hvordan man kan nå visionen, fx et mundtligt eller skriftligt regelsæt. Arbejdsform Lad eleverne arbejde i mindre grupper og notere på papir eller computer. Opfølgningen foregår i plenum. Faglige materialer Kampagnefilm om kræft og solarium. 25