Modtager: Erhvervsstyrelsen Dato 4. september 2017

Transkript

1 Modtager: Erhvervsstyrelsen Dato 4. september 2017 Følgebrev til høringssvar om revision af Fingerplan spor 2 I lyset af en modernisering af planloven og ressortomlægningen fra Miljøministeriet til Erhvervsministeriet, ser LOOP CITY kommunerne gerne, at Fingerplanen med udgangspunkt i de nuværende principper formuleres med den nødvendige fleksibilitet til den konkrete planlægning. Vi ser gerne en tydeligere sammenhæng mellem den politiske vision for hovedstaden og Fingerplanens regulering. For os er Fingerplanen et vigtigt instrument til at understøtte en hensigtsmæssigt byudvikling i Hovedstadsområdet. Staten har naturligt en central rolle i at fastlægge de overordnede principper og sikre et fælles administrationsgrundlag, der går på tværs af kommunerne. For at sikre gode vækstvilkår i Hovedstadsområdet finder vi, at det er vigtig at fastholde Fingerplanens grundlæggende principper om at koordinere byudvikling med højklassede kollektive trafiksystemer, og dermed udvikle en storbyregion med høj grad af mobilitet for både arbejdskraft og varer. LOOP CITY kommunerne ønsker således, at udviklingen i Hovedstadsområdet skal ske med udgangspunkt i Fingerbystrukturen. Stationsnærhedsprincippet skal være det bærende grundprincip i Fingerplanen. Det betyder, at byudvikling overvejende skal ske i tilknytning til den trafikale infrastruktur og dermed sikre et tilstrækkeligt kundegrundlag for den kollektive trafik og modvirke trængsel på vejnettet. Dernæst kommer princippet om at fastholde de grønne kiler som arealer, der anvendes i et aktivt idræts- og friluftsliv og dermed friholdes for bymæssige bebyggelse. Vi ser gerne, at Fingerplanen tænkes tættere sammen med Greater Copenhagens erhvervspolitiske arbejde mellem kommuner og regioner i Østdanmark og Sydsverige og dermed understøtter tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter. Den sammenhængende storby Et udgangspunkt for Fingerplanen i 1947 var, at en stor del af befolkningen boede i forstæderne og rejste med S-toget til centrum for at arbejde. Det mønster er forsat gældende, men i dag er der også en stor del af befolkningen, der pendler på tværs af byfingerne og ud af byen til arbejde uden for København. Det byområde, som borgere oplever som værende Storkøbenhavn, er vokset, og grænsen har flyttet sig gradvist fra Københavns Kommune til også at omfatte forstæderne. Forholdet mellem centrum og forstaden har ændret sig, så det funktionsblandede, sammenhængende storbyområde, der betegnes Håndfladen er blevet større.

2 Et udtryk for dette kan ses i, hvordan udpendlingen fordeler sig i LOOP CITY kommunerne, hvor gennemsnitlig knap 40 % pendler til centrum, ca. 30 % til de øvrige LOOP CITY kommuner og ca. 30 % til de øvrige kommuner i landet. Mange forstadskommuner oplever en øget tilflytning, da ejendomspriserne her er overkommelige i forhold til København. Her er der nærhed til naturen og en passende afstand i tid til arbejdspladser og fritidsaktiviteter. Kommunerne i Hovedstadsregionen er i høj grad indbyrdes afhængige og udgør et samlet byområde for fremtidig lokalisering af boliger, erhverv m.v. LOOP CITY kommunerne ønsker derfor at fastholde Fingerplanen som overordnet planlægningsredskab for hovedstadsregionen. Fingerplanen skal være det fælles grundlag for tværkommunalt samarbejde, herunder koordineret erhvervsudvikling. Vi ønsker, at Fingerplanen skal fastlægge, hvilke motorvejsnære erhvervsområder, der er skal prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder; Vi opfordrer til, at der i forbindelse med revision af Fingerplanen udarbejdes en erhvervsanalyse, særligt med henblik på at identificere, om udbuddet af erhvervsarealer svarer til det forventede behov, og herunder om der er et overudbud af erhvervsområder til nogle erhvervstyper. De grønne kiler og rekreative værdier LOOP CITY ser gerne, at der i forlængelse af revision af Fingerplanen sker en tværkommunal kortlægning og planlægning af de udpegede kiler. Kortlægningen skal vise kilernes anvendelse til naturområder, idrætsanlæg, landbrugsjord og infrastrukturanlæg samt andre tekniske anlæg m.v. En sammenfattende tværkommunal kortlægning kan danne grundlag for en dialog om, hvordan målene for kilerne bedst kan opfyldes, herunder i hvilken udstrækning eksisterende anlæg kan udvikles og eventuelt udbygges for at understøtte idræts- og friluftslivet. Vi vil gerne støtte op om regeringens mål om, at 75% af befolkningen skal være idrætsaktive, blandt andet ved at kunne tilbyde borgerne tilstrækkelige og tidssvarende idrætsfaciliteter Samtidig kan kortlægningen danne udgangspunkt for en udpegning af arealer, hvor der er særlige kvaliteter, der skal bevares, og hvor der er potentiale for at styrke naturkvaliteten og tilgængelighed med stiforbindelser, samt hvor der er behov for en indsats vedrørende støjdæmpning for at øge den rekreative værdi af kilerne. Vi er bange for at planlovens landzonebestemmelser, særligt de øgede umiddelbare rettigheder kan underminere mange års arbejde med at friholde de grønne kiler for yderligere byggeri og anlæg, uden kommunerne kan forhindre det. Opsamling LOOP CITY kommunerne mener, der er et behov for at revurdere, hvordan Fingerplanen skal regulere den fysiske arealanvendelse i hovedstaden. Særligt hvor detaljeret Fingerplanen skal regulere den fysiske arealanvendelse. En storby er under konstant forandring, og der er derfor løbende behov for justeringer og ændringer i de fysiske rammer. Fingerplanen er oprindelig tegnet med bred pensel på et papirkort: I dag har digitaliseringen af de overordnede principper betydet, at stregerne nu er fastsat med få centimeters nøjagtighed. De grønne kilers formål om nærhed og tilgængelighed til rekreative landskaber bliver til skarpt optrukne grænser uden hensyn til de fysiske forhold, rekreative Side 2 af 4

3 kvaliteter, eller hvordan befolkningen i 2017 ønsker at anvende de rekreative arealer. Det er afgørende, at Fingerplanen ikke hindrer en hensigtsmæssig udvikling. LOOP CITY kommunerne ønsker en konstruktiv dialog, når bestemmelser udfordres og viser sig at være uhensigtsmæssige, og mener, at der bør gives et kommunalt råderum til mindre ændringer og justeringer, der ikke er i strid med de overordnede principper. Side 3 af 4

4 Oversigt over enkeltforslag rettelser Plads til voksende befolkning og ændrede livsstil: 1. Mulighed for stationsnær byudvikling For at sikre det bedst mulige afkast ved investeringer i skinnebåren kollektiv trafik, ønsker Loop City mulighed for at gå i dialog med Erhvervsstyrelsen om muligheden for at byudvikle i stationsnære kileudsnit i byzone, hvis kilens herlighedsværdi i forvejen er udfordret. 2. Justering af begrebet byfunktioner af regional karakter Byfunktioner af regional karakter betegnes som byfunktioner der henvender sig til et regionalt opland, som rækker ud over kommunen og nabokommunerne. Kommunegrænsen i indre og ydre storbyområde er dog ikke et retvisende parameter for at afgøre om en byfunktion er af regional karakter. Erhvervslokalisering: 3. Anvendelsen af motorvejsnære erhvervsområder Fingerplanen skal fastlægge hvilke motorvejsnære erhvervsområder, der er skal prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder jævnfør planlovens krav herom. Udpegning skal ske i tæt dialog med de respektive kommuner. 4. Udtagelse af Avedøre Holme som areal forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav (VSB) LOOP City ønsker at udpegningen af Avedøre Holme til VSB skal justeres i Fingerplanens kortbilag I således erhvervsområder overgår til primært almindelige produktionsvirksomheder samt transport- og distributionserhverv. Effektiv mobilitet for personer og varer: 5. Fastlæggelse af stationsnære yderområder omkring letbanestationer Der ønskes sidestilling af letbanestationer med eksisterende jernbanestationer i forhold til Fingerplanens muligheder for byudvikling i området beliggende mellem 600 og m afstand fra stationen. 6. Nye stationsnære områder Yderligere udbygning af den kollektive trafik med flere letbaner og metro Grønne kiler: 7. Justering af afgrænsning af de grønne kiler og samlet planlægning for anvendelsen af kilerne. Der ønskes en udvidet dialog med Erhvervsstyrelsen i forbindelse med implementering af Spor 2 i Fingerplanen for at drøfte afgrænsning af de grønne kiler samt drøftelse af et muligt nyt dialogprojekt for udarbejdelse af en samlet planlægning og overordnet administrationsgrundlag for hver af de grønne kiler. Side 4 af 4

5 4. september Titel på forslag 1. Byudvikling på stationsnære arealer. Forslaget kort (259 ud af 300) For at sikre det bedst mulig afkast ved investeringer i skinnebåren kollektiv trafik, skal Fingerplanen åbne mulighed for at byudvikle de stationsnære kerneområder. Herunder arealer der er omfattet af grøn kile og andre ikke intensive arealreservationer. Beskrivelse af forslag (1273 ud af 3000) Stationsnærhedsprincippet og de grønne kiler er Fingerplanens fundament. Fingrene er fastlagt ud fra placeringen af den kollektive trafik, og selve byområdet defineres af muligheden for effektiv trafikbetjening. Loop City finder, at princippet om intensiv byudvikling i de stationsnære kerneområder, bør træde forud for anden anvendelse. Kerneområderne vil dog fortsat være beskyttet af anden lovgivning. Vi tror på, at hvis planlægning af infrastruktur, stationsnær byudvikling og beskyttelse af kilerne ses i sammenhæng, vil alle tre områder kunne optimeres. Flere steder omkring de kommende letbanestationer er der arealer, som der i dag ikke er mulighed for at udnytte intensivt. Det betyder, at det ikke er muligt at udnytte det fulde potentiale af letbanen. Der er eksempler på stationer, der ligger umiddelbart op til en kile, i disse randområder bliver både den stationsnære byudvikling og beskyttelse af kilerne udfordret. Andre steder ligger der i dag kolonihaver, som forhindrer en intensiv udnyttelse. På baggrund af ovenstående ønsker de relevante kommuner en dialog med Erhvervsstyrelsen om en mere optimal udnyttelse af de konkrete arealer i de stationsnære kerneområder, der i dag ikke kan udnyttes intensivt og hvor kommunen ønsker en intensivering. En forudsætning for at inddrage arealer til byudvikling kan være, at der sikres nye grønne bykiler, som skaber forbindelse til de grønne kiler. Motivering af forslag (758 ud af 2000) Når der planlægges for- og investeres i infrastruktur og kollektiv trafik, er det vigtigt at medtænke adgang til kilerne, kolonihaveområder m.v., så det bliver let at komme ud i rekreative områder. Etablering af en station er imidlertid en stor investering, og Loop City finder, at en sådan investering kan være uforholdsmæssig stor, hvis der ikke medfølger en mulighed for en tættere byudvikling i tilknytning til stationen. Hvis stationsnærhedsprincippet på denne måde forstærkes som princip for byens udvikling, vil vi i højere grad få hensigtsmæssig byudvikling. Det vil have betydning i forhold til at modvirke den urbane spredning, binde hovedstadsområdet bedre sammen, reducere pendling i bil og få flere til at benytte offentlig transport. Vurdering af forslag i forhold til planlov (330 ud af 1000) Planlovens 5 j, stk. 3 Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre overordnede arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lign. af betydning for udviklingen i området som helhed.

6 Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med planlovens 5 i og 5 j stk. 1 og 2. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (478 ud af 1000) Ved en uhensigtsmæssig infrastrukturel byudvikling risikerer vi, at forstærke tendensen, til at der kommer mere og mere biltrafik. Det kan på sigt medføre en uønsket, men nødvendig inddragelse af de grønne kiler og sammenhængende grønne områder til anlæggelse af nye veje. Forslaget om at kunne udnytte kileudsnit beliggende stationsnært i byzone, vil give mulighed for byudvikling af høj rekreativ værdi, der understøtter kollektiv transport og modvirker vækst i biltrafikken. Supplerende oplysninger I henhold til kolonihaveloven er der begrænsede muligheder for at flytte eksisterende kolonihaver. Flere Kommuner oplever i dag, at kolonihaveloven er en barriere for stationsnær byudvikling langs letbanen i Ring 3. I ønsket om at fremme bæredygtig vækst, henstiller Loop-City derfor til, at styrelsen kigger på kolonihaveloven, og ser på muligheden for at nedlægge kolonihaver i stationsnære områder, hvor den kommunale planlægning giver ønske om dette. Bekræftelse af politisk godkendelse Det bekræftes, at forslag er politisk godkendt i forslagsstillende kommune(r). Ja/Nej Bilag Kortbilag med arealer Deadline fredag

7 4. september. Titel på forslag 2. Justering af begrebet byfunktioner af regional karakter Forslaget kort (321 ud af 300 tegn) Definitionen af byfunktioner af regional karakter (Fingerplan , stk. 3 og 11, stk. 3) ændres, så det i det indre byområde og i den inderste del af det ydre byområde ikke er spørgsmålet om, hvorvidt funktionen har et opland, der rækker udover kommunegrænsen, der afgør, om der er tale om en regional funktion. Beskrivelse af forslag (1.473 ud af tegn) Fingerplanen fastsætter, at byfunktioner af regional karakter fortrinsvist skal lokaliseres stationsnært ved knudepunktsstationer. Byfunktioner af regional karakter dækker over byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønstre har en intensiv karakter, som henvender sig til et regionalt opland, dvs. et opland, som rækker ud over kommunen og nabokommunerne. Fingerplanens definition af, hvornår en byfunktion har regional karakter, afgøres dermed af administrative grænser. Kommunegrænserne i indre og ydre storbyområde er dog ikke retvisende parametre for at afgøre, om en byfunktion er af regional karakter. LOOP City støtter Fingerplanens bestemmelse om, at byfunktioner af regional karakter koordineres med den kollektive trafikbetjening. Det er med til at sikre en hensigtsmæssig byudvikling, modvirke trængsel og understøtte investeringerne i den kollektive trafik. De 34 Fingerplan kommuner har dog meget forskellige arealstørrelser, befolkningstætheder og kollektiv trafikbetjening. Loop City foreslår, at begrebet byfunktioner der henvender sig til et regionalt opland udgår af bestemmelserne i indre og ydre storbyområde og erstattes af bestemmelser, der fastsætter, at kommunerne i indre og ydre storbyområde kun ved knudepunktstationerne eller allerede eksisterende centre må planlægge for byfunktioner, der generere meget store trafikmængder. Derudover foreslås det, at tæt boligbebyggelse udgår som byfunktioner, der kan henvende sig til et regionalt opland. Motivering af forslag (1.147 ud af tegn) Næsten al byudvikling og fortætning i LOOP CITY kommunerne vil have en større eller mindre påvirkning uden for kommunegrænsen. En større byomdannelse i Københavns Kommune og i LOOP CITY forgår i begge situationer i eksisterende tæt bymæssigt bebyggelse, ofte med tilsvarende infrastruktur, afstand til detailhandel og kollektiv trafik m.m. Hvor det i Københavns Kommune ikke vil have større virkning udenfor kommunen og nabokommunerne, vil det i en forstadskommune kunne mærkes over nabokommunegrænsen, fordi kommunerne geografisk er meget små. Stationsnærhedsprincippet er det bærende grundlag for Fingerplanen, og det har kommunegrænserne meget lidt at gøre med. Byfunktioner, der trafikbelaster i et omfang, som nødvendiggør en placering ved en knudepunktstation, vil have en væsentlig miljøpåvirkning og dermed være omfattet af lov om miljøvurdering.

8 Miljøkonsekvensrapporten vil kunne anvendes til at afgøre, hvorvidt et planlagt byggeri medfører trængsel. Rapporten vil hermed beskrive, om en planlægning for et projekt er i overensstemmelse med Fingerplanens grundlæggende princip om at koordinere byudvikling med kollektiv trafikbetjening. Vurdering af forslag i forhold til planloven (200 ud af tegn) Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med planloven 5 i, stk. 1, samt 5 j, stk. 1 og stk. 3, da der alene er tale om en ændring i bestemmelsernes begreber og ikke bestemmelsernes virkning. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (0 ud af tegn) Forslaget vurderes at være neutral i forhold til påvirkning af natur og miljø. Supplerende oplysninger Bekræftelse af politisk godkendelse Bilag

9 21. august Titel på forslag 3. Anvendelsen af motorvejsnære erhvervsområder Forslaget kort (223 ud af 300 tegn) Fingerplanen skal fastlægge hvilke motorvejsnære erhvervsområder, der skal prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Udpegning skal ske i tæt dialog med de respektive kommuner. Beskrivelse af forslag (2.952 ud af tegn) I LOOP CITY kommunerne ligger en meget stor andel af erhvervsområderne motorvejsnært. Der vil ikke være behov for at prioritere alle arealer til transport og logistikvirksomheder, da det må forventes, at arealerne langt vil overstige det forventede behov for arealer. Hertil kommer at en del af arealerne ikke vil være attraktive for disse virksomheder, da erhvervsområderne ligger omgivet af bymæssig bebyggelse og tæt befolkede områder. Endelig ligger en del af de motorvejsnære erhvervsarealer inden for de stationsnære områder til de kommende letbanestationer og har dermed store omdannelsespotentialer:. LOOP CITY kommunerne ønsker, at kommunerne skal kunne udarbejde nyt plangrundlag i denne type områder til andre formål end det, der ligger inden for de nuværende kommuneplanrammer. Formålet med forslaget er at sikre klare rammer for kommunernes planlægning og give virksomhederne investeringssikkerhed samt sikre et kommunalt råderum til at planlægge for de anvendelser, der er efterspurgt og egnet i de konkrete erhvervsområder. Da areal, særligt i hovedstadsområdet, er en begrænset ressource, bør det sikres, at byzonearealerne udnyttes bedst muligt. Det er ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ikke hensigtsmæssigt, at fastholde et ældre industriområde med en lav udnyttelsesgrad, hvis området ligger stationsnært og har et stort omdannelses- eller fortætningspotentiale, når der er efterspørgsel på arealer til byudvikling. Det er vigtigt, at der findes velbeliggende erhvervsområder til den mangfoldighed af erhvervsvirksomheder, som er nødvendige for storbyens udvikling og konkurrenceevne. Da hovedstadskommunerne fungerer som et samlet arbejdsmarked og arbejdskraftopland, bør udpegning af arealer til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder ske på de bedst egnede arealer uden skelen til kommunegrænser. Kommunerne i den nordlige del af LOOP City er udbygget tidligere end kommunerne i den sydlige del og har generelt erhvervsområderne placeret i funktionsblandede byområder. De sydlige kommuner, der overvejende er udbygget som funktionsopdelte byer, kan i højere grad sikre transport- og logistikvirksomheder gode vækst- og udviklingsmuligheder, og erhvervsområderne er bedre placeret i forhold til motorvejsnettet. Høje-Taastrup, Hvidovre og Ishøj kommuner har de seneste år arbejdet for at tiltrække transport- og distributionserhverv samt produktionsvirksomheder. Lyngby-Taarbæk Kommune har i højere grad målrettet sin planlægning mod videnserhverv, og Gladsaxe Kommune planlægger efter både at kunne fastholde sine produktiomsvirksomheder og samtidig give mulighed for byfortætning med kontorerhverv. Der er således i forhold til erhvervslokalisering en arbejdsdeling mellem LOOP CITY kommunerne, der er styret af virksomhedernes generelle lokaliseringsbehov, herunder adgang til infrastruktur, arbejdskraftopland og de generelle markedskræfter. Dette forhold skal afspejles i Fingerplanen. Motivering af forslag (1.140 ud af tegn)

10 Vi ønsker, at Greater Copenhagens vækst- og udviklingspotentialer bliver godt udnyttet, og at byudviklingen i hovedstadsområdets kommuner ses som en helhed. Kommunerne er indbyrdes forbundet i mange sammenhænge og er derfor helt afhængige af, at der er de optimale fysiske rammer for vækst og udvikling i hele hovedstadsområdet uafhængigt af kommunegrænserne. LOOP CITY har en vision om en fælles tilgang til erhvervslivet, og at den gode infrastruktur og de mange og økonomiske attraktive erhvervsgrunde gør det interessant at etablere og drive virksomhed i området. Ligesom LOOP CITY bringer erhvervsklyngerne og virksomhederne tættere sammen til alles bedste. Vi ønsker at fastholde og udvikle erhverv, der er afhængig af god adgang til motorvejsnettet, ved at give mulighed at forbeholde arealer med tæt adgang til motorvejsnettet, vest for København til transport- og distributionserhverv. Vestegnen ligger samtidig hensigtsmæssigt i forhold til omlastning af gods fra større lastbiler til mindre, der har slutdestination i København. Erhvervsområderne i LOOP CITYs nordlige kommuner kan i højere grad anvendes til andre typer erhverv. Vurdering af forslag i forhold til planloven (989 ud af tegn) Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med 5 i, stk. 1 samt 5 j, stk. 1 og stk. 3. Opmærksomheden henledes til planloven 11 b, stk. 1, nr. 14 samt Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. maj 2017 at: Det skal i planlægningen så vidt muligt undgås at lede godstransport gennem tætbefolkede områder i byen. I tilfælde, hvor et erhvervsområde ved en motorvej ligger tæt på centrum, og hvor omgivelserne har bymæssig og tæt befolket karakter, kan hensynet til at undgå tung trafik således betyde, at erhvervsområder prioriteres til andet end transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Erhvervsarealer langs motorveje i hovedstadsområdet, som samtidig er udpeget som stationsnære områder, vil fortsat kunne anvendes til de formål, som følger af Fingerplanen. Endvidere vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at udarbejde en ny lokalplan til andre formål, så længe det kan ske inden for de nuværende kommuneplanrammer. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (1.w000 ud af tegn) Transport- og distributionserhverv påvirker miljøet med bl.a. andet støj og luftforurening. Af Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår det at: ifølge WHO kan støj medføre kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme. I den danske vejstøjstrategi fra 2003 er det forsigtigt vurderet, at danskere hvert år dør for tidligt som følge af vejstøj. Luftforureningen påvirker helbredet for mennesker, og udgør især et problem for folk, der i forvejen har problemer med vejrtrækning eller blodkredsløbet. Hvor farlig forureningen er, afhænger både af hvilke stoffer, der er i luften, og hvor store mængder der er. Af hensyn til menneskers sundhed er der derfor god grund til ikke at placere disse typer virksomheder i bymæssig bebyggelse og tæt befolkede områder. Også af hensyn til trafiksikkerheden og vejnetskapaciteten er det mest hensigtsmæssigt, hvis nyudlæg til transport- og distributionserhverv fortrinsvis placeres på Vestegnen.

11 31. august Titel på forslag 04. Udtagelse af Avedøre Holme som areal forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav (VSB) Forslaget kort (233 ud af 300 tegn) LOOP City ønsker at udpegningen af Avedøre Holme til VSB udgår af Fingerplanens 11, stk. 5, samt kortbilag I således at erhvervsområdet overgår til en bred vifte af produktionsvirksomheder samt transportog distributionserhverv. Beskrivelse af forslag (2.994 ud af tegn) Avedøre Holme i Hvidovre er forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav samt virksomheder inden for transport- og distributionserhverv. Kommunen har siden 2004 ikke haft henvendelser fra virksomheder med særlige beliggenhedskrav, der ønskede at lokalisere sig på Avedøre Holme. LOOP CITY støtter derfor Hvidovre Kommunes ønske om et øget kommunalt råderum til at planlægge for produktionsvirksomheder samt transport- og distributionserhverv i området. Avedøre Holme har et samlet areal på 320 ha og LOOP CITY anser at dette arealudlæg langt overstiger behovet for lokalisering til VSB i denne del af hovedstaden. Der er således behov for at fjerne eller som minimum at justere udpegningen på baggrund af en analyse af behovet for VSB arealer i hovedstaden. Hvis VSB fastholdes for Avedøre Holme, opfordrer vi Erhvervsstyrelsen at dokumentere behovet for udlægget. Begrebet VSB dækker samtidig over en meget bred vifte af virksomhedstyper, uden dog at være entydigt defineret hverken i planloven eller i Fingerplanen. Vejledningen til Fingerplanens definerer VSB bredt som værende virksomheder der påvirker omgivelserne med forskellige former for forurening, har større udendørs oplagsarealer, er transporttunge eller har et højt ressourceforbrug. Der ud over henvises i bestemmelserne til miljøklasse 6 og 7 som defineret i Håndbog i miljø og planlægning, hvilket omfatter virksomhedstyper som f.eks. akkumulator- og papirfabrikker, skibsværfter og stålvalseværker, der har krav om en afstand på m til nærmeste bolig. Håndbogen peger dog på at: Klassifikationen af virksomhederne må ikke betragtes statisk. En virksomhed kan ændre sig over tid, og to forskellige virksomheder inden for den samme branche kan sagtens give anledning til så forskellig en miljøbelastning. LOOP CITY støtter Fingerplanens intention om at sikre arealer til virksomheder, der har behov for en vis afstand til miljøfølsomarealanvendelser og her er Avedøre Holme velegnet. Begrebet VSB er dog for ufleksibel i forhold til planlægning for moderne virksomheder. Som beskrevet i vejledningen til Fingerplanen 2017 vil mange virksomheder, som tidligere havde behov for en særlig beliggenhed, nu kunne lokaliseres i almindelige erhvervsområder. Særligt sammenholdt med planlovens nye muligheder for beskyttelse af produktionserhvervet finder LOOP City det ikke velbegrundet at udpege hele Avedøre Holme til VSB i miljøklasse 6 og 7. Virksomheder, der forurener, skal desuden jævnfør miljøbeskyttelsesloven begrænse forureningen, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker, BAT (Best Available Techniques). LOOP CITY ønsker en sammenhængende tværkommunal planlægning for produktionserhverv samt transport- og distributionserhverv i den sydlige del af LOOP CITY, og der er behov for, at Avedøre Holme indgår i denne planlægning på linje med de øvrige erhvervsområder langs Køge Bugt Motorvejen. Fingerplanen begrænser det kommunale råderum til at foretage en hensigtsmæssig planlægning og zonering.

12 Motivering af forslag (1.936 ud af tegn) Den gældende lokalplan for Avedøre Holme er forældet og hæmmende for vækst og udviklingsmuligheder i området, da der kun tillades industri-, værksteds- og lagervirksomhed. Trods dette har kommunen ikke ønsket at lave en ny lokalplan, da en planlægning udelukkende til miljøklasse 6 eller 7 virksomheder vil begrænse produktionsvirksomheder i at lokalisere sig på Avedøre Holme, da moderne produktionsvirksomheder ikke forurener nok til at kunne betegnes som miljøklasse 6 eller 7 virksomheder. Herudover vil de eksisterende mere end 700 virksomheder i området, der ikke er VSB, være forhindret i at kunne udvide. Konsekvensen vil være, at de må flytte eller undlade at udvide, hvis man ikke kan afhænde ejendommen. Samtidig oplever Høje-Taastrup og Ishøj Kommuner en meget stor efterspørgsel på erhvervsarealer særligt til transport- og distributionserhverv tæt på Københavns Centrum. I takt med omdannelse af erhvervsområder i andre dele af hovedstadsområdet, er der behov for lokaliseringsmuligheder for produktionsvirksomhederne andetsteds. Avedøre Holme er meget velegnet til produktionserhverv samt transport- og distributionserhverv. Moderne produktionsvirksomheders manglende mulighed for at placere sig på Avedøre Holme påvirker hele hovedstadsområdet negativt, og der er behov for at sikre et opdateret plangrundlag, der er tilpasset virksomhedernes behov. LOOP CITY ønsker at sikre gode vækst og udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder samt transport- og distributionserhverv og dermed hindre at disse typer virksomheder flytter til mere fjernt beliggende erhvervsområder, med de negative konsekvenser det vil have for beskæftigelsen og væksten. Hvidovre Kommune foretog i 2014 en analyse af mulighederne for ny lokalplan for Avedøre Holme, hvor kommunen var i kontakt med de kommuner, som i Fingerplan 2013 havde arealer udlagt til VSB. Rundspørgen viste, at der ikke havde været efterspørgsel efter arealer til VSB. Vurdering af forslag i forhold til planloven (462 ud af tegn) Muligheden for at placere såvel almindelige produktionsvirksomheder som VSB på Avedøre Holme vil ikke påvirke den eksisterende og besluttede infrastruktur, lige som det ikke vil påvirke overordnede arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lign. af betydning for udviklingen i området som helhed. LOOP City vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med 5 i, stk. 1, samt 5 j, stk. 1 og stk. 3. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (491 ud af tegn) Da der er tale om videreførelse af et eksisterende erhvervsområde vurderer LOOP City, at forslaget er neutralt i forhold til påvirkning af natur og miljø i området.

13 24. august Titel på forslag 5. Fastlæggelse af stationsnære områder omkring letbanestationer. Forslaget kort (199 ud af 300) Der ønskes sidestilling af letbanestationer med eksisterende jernbanestationer i forhold til Fingerplanens muligheder for byudvikling i området beliggende mellem 600 og m afstand fra stationen. Beskrivelse af forslag (801 ud af 3000) Der ønskes mulighed for, at afgrænsningen af det stationsnære område omkring letbanestationer kan række ud over de 600 m, der i den nuværende Fingerplan er fastlagt som stationsnært område omkring letbanestationer. Lokalisering i området m fra en letbanestation skal naturligvis forudsætte, at der gennemføres pendlingsfremmende tiltag, der bidrager til en trafikal adfærd, hvor væsentligt flere benytter kollektiv trafik, herunder: Etablering af gode forhold for cyklisterne; supercykelstier, cykelparkeringsfaciliteter, stier, trygge omgivelser og ligeledes Digital infrastruktur og udvikling af Smart City-tilbud, apps, nudging etc. hvorved det vil være lettere for den pendlende at finde gode ruter gennem den kollektive trafik og benyttelse af den kollektive trafik derved fremmes. Motivering af forslag (1059 ud af 2000) Fingerplanen fastlægger, at der i området mellem m omkring eksisterende DSB- og S- togstationer kan planlægges som stationsnært, når planlægningen bidrager til øget benyttelse af kollektiv transport. Der er ikke noget planlægningsmæssigt argument der tilsiger, at en tilsvarende styrkelse af den kollektive transport omkring letbanestationer ikke kan finde sted. Eftersom de kommende letbanestationer mange steder ligger i udviklings- og omdannelsesområder, kan der i disse områder endda være et større potentiale for at udvikle nye pendlingsfremmende tiltag i forhold til de eksisterende stationsområder. Det er tilsvarende en god idé at give de planlægningsmæssige argumenter for fremme af kollektiv transport m fra en station et eftersyn. Det er forventeligt, at samfundet står overfor en differentiering af udbuddet af transportformer, og hvis der udvikles tilstrækkelige digitale platforme eller tilsvarende grundlag for understøttelse af en sådan udvikling, forventes brugen af den nuværende kollektive transport at kunne styrkes. Vurdering af forslag i forhold til planlov (806 ud af 1000) Planlovens 5 i stk. 1. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres. Byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Planlovens 5 j stk. 1. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre, at 1) byudvikling og byomdannelse i det indre storbyområde sker inden for eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening,

14 3) de grønne kiler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med planlovens 5 i og 5 j. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (0 ud af 1000) Supplerende oplysninger Bekræftelse af politisk godkendelse Det bekræftes, at forslag er politisk godkendt i forslagsstillende kommune(r). Ja/Nej Bilag

15 13. august Titel på forslag 6. Nye stationsnære områder Forslaget kort (73 ud af 300) Yderligere udbygning af den kollektive trafik med flere letbaner og metro Beskrivelse af forslag (889 ud af 3000) LOOP CITY kommunerne finder, at der skal udvikles en bedre offentlig transport, hvor kollektiv pendling ikke tænkes lineært (S-baner), men mere som et netværk eksempelvis i form af mange kombinerede løsninger: Metro, letbaner og andre skinnebårne transportformer. Det er vigtigt at afsøge de muligheder, der vil give bedst trafikbetjening set i forhold til en given anlægsinvestering, så områder, der i dag er svært tilgængelige med kollektiv trafik, bliver bedre trafikbetjent. Der tænkes her primært på eksisterende sorte pletter i den offentlige trafik som Rødovre Centrum, Hvidovre Hospital, Brøndby Stadion og tilsvarende. LOOP CITY ønsker, at Staten/Fingerplanen fastlægger udbygningsmuligheder for kollektiv skinnebåren trafik. Det vil give et bedre grundlag for byudvikling og en væsentlig forbedret mobilitet, hvis Hovedstadsområdets kollektive trafik på den måde kunne styrkes. Motivering af forslag (742 ud af 2000) Ud fra en samfundsmæssig betragtning ønskes en mere effektiv mobilitet med bedre offentlig transport, mindre tidsforbrug og mindre ressourceforbrug. Der er et væsentligt trivsels-, tids- og væksttab forbundet med den nuværende pressede mobilitet. Den kollektive betjening af Hovedstadsområdet skal i højere grad udvikles som et netværk og den nuværende stjernependling (S-banerne) i højere grad suppleres af andre linjer eksempelvis i form at kombinerede løsninger: Metro, letbaner og andre skinnebårne kollektive trafikarter. Det vil være vigtigt at afsøge de muligheder, der vil give bedst trafikbetjening set i forhold til en given anlægsinvestering, så områder, der er svært tilgængelige med kollektiv trafik bliver bedre trafikbetjent. Vurdering af forslag i forhold til planlov (873 ud af 1000) Planlovens 5 i stk. 1. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres. Byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Planlovens 5 j stk. 1. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre, at 1) byudvikling og byomdannelse i det indre storbyområde sker inden for eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening, 3) de grønne kiler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Det vurderes, at forslaget i høj grad fremmer planlovens 5 i. Forslaget vurderes herud over at være i overensstemmelse med planlovens 5 j. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (70 ud af 1000) En mere effektiv kollektiv trafik vil modvirke vækst i biltrafikken.

16 Supplerende oplysninger Bekræftelse af politisk godkendelse Det bekræftes, at forslag er politisk godkendt i forslagsstillende kommune(r). Ja/Nej Bilag

17 4. september Titel på forslag 7. Samlet planlægning for anvendelsen af de grønne kiler og justering af afgrænsningen Forslaget kort (275 ud af 300 tegn) LOOP CITY kommunerne ønsker en dialog i forbindelse med Spor 2 i Fingerplanen om udarbejdelse af en samlet planlægning og overordnet administrationsgrundlag for de grønne kiler som grundlag for at præcisere anvendelsen af kilerne og justere afgrænsningen af de grønne kiler. Beskrivelse af forslag (2.572 ud af tegn) En samlet planlægning skal betragte kilerne som en helhed, og med udgangspunkt i det, opstille forslag til den konkrete afgrænsning af kilerne. Planlægningen skal omfatte den overordnede arealanvendelse, herunder fritidsanlæg, dyrkede områder, naturområder, forbindelser og udpegning af muligheder for nye støttepunkter. Der skal samtidig tages stilling til, i hvilken udstrækning eksisterende anlæg kan fornyes og udvikles. En særlig problemstilling knytter sig til støj fra trafikken. Mange steder er kilerne afgrænset af eller gennemskæres af motorveje og andre store infrastrukturanlæg, der støjer og dermed reducerer anvendeligheden af de grønne kiler til rekreative formål. Der er behov for i fællesskab at se på muligheden for at reducere støjen med volde eller andre foranstaltninger, og på hvordan der kan skærmes på en måde, så den rekreative værdi øges. De mange infrastrukturanlæg i kilerne skaber restarealer, hvor værdien af arealerne er kraftigt reduceret og ofte også uden sammenhæng med det øvrige kileområde. Der er flere steder ligeledes ringe adgangsforhold. Der bør gives mulighed for friere udnyttelse af sådanne restarealer til eksempelvis fritidsanlæg og andre fælles anlæg, der ikke er støjfølsomme.. Tidligere eksisterede der kilesamarbejder mellem Københavns Amt og beliggenhedskommunerne. Her udførtes planlægning, der på den ene side dannede grundlag for amtslige investeringer i stianlæg m.v. og på den anden side fungerede som grundlag for planlægning og administration af aktiviteter og anlæg i kilerne, som kunne understøtte friluftslivet. Kilerne har altid og vil altid være udsat for et pres fra de omkringliggende byområder. Det er essentielt, at der ikke blot gives los for nye anlæg i kilerne. Omvendt sker der en udvikling af infrastrukturen og byområderne omkring kilerne, der betyder, at anvendelsen og afgrænsningen af kilerne visse steder forekommer uhensigtsmæssig eller lige frem uforståelig Samtidig er der sket en udvikling af idræts- og friluftslivet, som betyder, at den uorganiserede idræt fylder meget mere end tidligere - ikke mindst de former for idræt, som foregår i det fri: gang, cykling, mountainbike, rulleski, skateboard m.v. har vundet frem. Kommunerne har derfor fokus på, hvordan den uorganiserede idræt kan understøttes. Byområderne omkring kilerne er mange steder fuldt udbyggede, og det er derfor vanskeligt at finde plads til støttepunkter for friluftslivet, som ligger hensigtsmæssigt. Der er brug for at genoplive de tidligere samarbejder omkring kilerne med henblik på i fællesskab at revurdere kilernes afgrænsning og muligheden for at understøtte den rekreative anvendelse af kilerne. Motivering af forslag (1.907 ud af tegn) LOOP CITY understøtter fingerplanens strukturerende kvaliteter, hvor fingerbyens byområder fletter fingre

18 med de grønne kiler og skaber forbindelse mellem de blå og grønne områder fra nord til syd. Større grønne sammenhænge og gode forbindelser på tværs af ringbyens fingre er afgørende for byudviklingen langs Ring 3. I kilerne skal der være plads til både natur- og fritidsoplevelser, uden at de kommer i konflikt med hinanden. Der skal være plads til både områder med stilhed og områder til aktivitet. Kilerne rummer i dag i forskellig grad både natur og fritidsoplevelser. En samlet planlægning kan understøtte de kvaliteter, som kilerne skal rumme. Kilerne er forskellige, og der er forskel på i hvilken grad de i dag er beskyttet gennem fredninger og lignende. Derfor skal der ses differentieret på kilerne og de metoder til planlægningen, der er relevante. Visse steder vil brug af landskabskaraktermetoden være et godt instrument til at beskrive naturgrundlaget, arealanvendelsen og de rumlige visuelle forhold, så vi forstår kilerne som sammenhængende landskaber med forskellige naturoplevelser for hele storbyen. Andre steder giver dette måske mindre mening. Indbyggertallet i København og flere af omegnskommunerne er voksende, og for tiden oplever flere kommuner et stigende pres for nye boliger. Med flere borgere øges presset på de eksisterende arealer til fritidsformål. Kommunerne har derfor brug for at gentænke arealer til fritidsformål og afsøge mulighederne for at udvide og nyudvikle anlæg til fritidsformål. De grønne kiler er kontrasten til byen og et vigtigt supplement til byens muligheder. I kilerne er der mulighed for de store grønne og blå oplevelser, som der ikke er plads til i byen. Og der er plads til de store grønne fritidsanlæg. God tilgængelighed til kilerne og grønne forbindelser er attraktivt ved lokalisering af både erhverv og boliger, men også i forhold til sundhed. Vurdering af forslag i forhold til planloven (1.039 ud af tegn) Grønt Danmarkskort udpeges efter Planlovens 11 a, stk. 2. Disse arealer vil være del af Fingerplanens grønne kiler. Planlovens kapitel 2c er grundlaget for fingerplanens bestemmelser. Her fastlægges, at de grønne kiler ikke må inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Men Planloven differentierer ikke mellem indre og ydre grønne kiler begrebet bykiler er heller ikke fastlagt gennem Planloven. Det er derfor muligt at tilpasse Fingerplanens bestemmelser om de grønne kiler uden, at det kolliderer med Planloven. Anvendelsesmulighederne står i Fingerplanens kapitel 5. De er reelt mere indskrænkende end Planlovens muligheder for landzone. Det er et problem, da kommunerne ikke kan begrænse grundejernes rettigheder uden hjemmel i Planloven. Dette kan løses ved, at der udpeges særlige naturområder i kilerne, som kommunerne administrerer som alle andre naturområder, og mens andre områder administreres efter landzoneadministrationen, hvor der skal tages hensyn til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Vurdering af forslagets påvirkning af natur og miljø (61 ud af tegn) Forslaget er generelt neutralt i forhold til natur og miljø. Supplerende oplysninger (386 ud af tegn) Med den seneste ændring af planloven udgør landzonebestemmelserne og de umiddelbare rettigheder en udfordring i forhold til opretholdelse af de grønne kiler, idet landzonetilladelserne kan underminere mange

19 års arbejde med at friholde kilerne for yderligere byggeri og anlæg. Der er derfor brug for i fællesskab at vurdere, hvordan det åbne opdyrkede land i kilerne kan sikres fremover. Bekræftelse af politisk godkendelse Ja/Nej Bilag Politisk behandling i LOOP City kommunerne?