Erhverv og beskæftigelse

Transkript

1 Erhverv og beskæftigelse

2 Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at de blandet bolig og erhverv. Da Vallensbæk er et næsten udbygget byområde kan denne status vanskeligt ændres. Kommunens målsætninger for erhverv er derfor: Udvikling i erhvervslivet skal først og fremmest ske i respekt for de boligmæssige og rekreative kvaliteter og under hensyntagen til miljøet. At satse på erhverv, der betjener og yder service overfor kommunens borger. Der skal være mulighed for at etablere og opretholde lokale serviceerhverv. Der skal forsat være plads i kommunen til mindre, traditionelle erhvervsvirksomheder, herunder håndværk og værksteder. At undgå etablering af virksomheder, som forurener eller på anden måde er til gene for omkringliggende boligområder. Kommunen vil satse på at tiltrække virksomheder med et højt vidensindhold og indgå i dialog med erhvervslivet om, hvilken erhvervsservice virksomhederne har brug for. Erhvervsområderne skal fremstå med præsentable grønne arealer, At nye erhvervsvirksomheder skal udformes med en høj visuel kvalitet. Kommuneplan 009 udlægger ikke nye erhvervsområder. Til gengæld skabes der planmæssige rammer for glidende omdannelse af det stationsnære erhvervsområde ved Vejlegårdsvej. De nuværende anvendelsesmuligheder i de erhvervsområder, der ikke er stationsnære fastholdes. Beskæftigelse I 009 forventes en arbejdsstyrke i Vallensbæk Kommune på 7.76 personer. Pendlingen ud af kommunen er stor og det er ikke realistisk at opnå balance mellem arbejdstagere og arbejdspladser. edigheden har været stigende fra 008 til 009 i lighed med resten af landet. edighedsprocenten er nu på,9. edigheden i Vallensbæk ligger dog under både Danmark og Københavnsområdet. Kommunens målsætninger for beskæftigelse i 009 er beskrevet i en okal Beskæftigelsesplan og omfatter både nationale udstukne mål og lokale opstillede mål. Overordnede indsatsområder i 009 er: tyrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. tyrket indsats for at nedbringe sygefraværet. tyrket indsats for at unge kommer i arbejde eller uddannelse. At borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job eller bliver Erhvervsområder i Vallensbæk tationsnærhed Fingerplanen stiller krav om at omdannelse af byområder inden for det stationsnære område skal fremmes. Indarbejdelsen af Fingerplanens princip for miljørigtig lokalisering indebærer for erhvervsområderne, at større kontorbyggeri over.500 m etageareal skal lokaliseres stationsnært.

3 Vallensbæk Kommune Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Eksisterende erhverv Erhvervsområderne i Vallensbæk Kommune udgør kun en mindre del af kommunens areal. De samlede erhvervsarealer omfatter ca. 46, ha, hvilket svarer til ca. % af kommunens bebyggede areal og ca. 5 % af kommunens samlede areal. Erhvervsområderne ligger spredt placeret i kommunens byområder i forbindelse med de større veje. Der er følgende eksisterende erhvervsområder i Vallensbæk: Erhvervsområdet Jydekrogen Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej Område udlagt til erhverv - Vallensbækvej syd Erhvervsgrunde ved Risingevej Erhvervsgrunde på Delta 5 Erhvervsgrunde på trandesplanaden Erhvervsgrunde på Bækkeskovvej 5 0,4 ha ingen planer om omdannelse, ha 0,9 ha lokalplanlagt til boliger 7, ha ikke lokalplanlagt 0,6 ha 0,6 lokalplanlagt til boliger 4, ha blandet med boliger,0 ha ingen planer om omdannelse 0,8 ha 0,8 planlagt til boliger eller erhverv Den fremtidige udvikling Der udlægges ikke nye erhvervsområder med kommuneplan 009 for Vallensbæk Kommune. Der er stadig en vis rummelighed i de nuværende erhvervsområder. Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej er under omdannelse fra industri og håndværk til blandet bolig og erhverv. Her ændres rammerne for en del af området, så der bliver mulighed for opførelse af etage- og tæt-lav boliger på yderligere 4 ha tættest på villakvarteret mod vest. Hovedparten af kommunens mindre erhvervsområder fortsætter med uændrede anvendelsesbestemmelser. Erhvervsområdet Jydekrogen Erhvervsområdet ved Jydekrogen i den nordøstlige del af kommunen er på ca..4 ha og dets 7 ejendomme er i dag fuldt udbygget. Området benyttes primært til produktionsvirksomheder, lagervirksomheder og transportvirksomheder. Området er sammenhængende med et eksisterende større erhvervsområde i Brøndby Kommune. Den fremtidige anvendelse af dette område forbliver uændret i kommuneplan 009. Området fortsættes med anvendelse til erhverv som hidtil. Byomdannelse ved Vejlegårdsvej

4 Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej Dette erhvervsområde er under omdannelse til blandet bolig og erhvervsområde. Erhvervsområdet afgrænses af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og jernbanen. Det er et erhvervsområde på oprindelig ca. 9,5 ha og består af 47 ejendomme. Erhvervsområdets største virksomhed lukkede produktionen i 00, hvilket har afstedkommet, at ca. 7, ha er blevet omdannet til boligområdet Amalieparken. Yderligere virksomheder ligger nu inden for okalplan nr. 7, og kan bebygges med nye boliger. Erhvervsområdet er beliggende indenfor det stationsnære område, hvor der i henhold til Fingerplan 007 skal arbejdes for fortætning. I kommuneplan 009 udlægges derfor en yderligere del af dette erhvervsområde til boliger, hvor der gives mulighed for opførelse af etageboliger og rækkehuse. Område udlagt til erhverv ved Vallensbækvej Rammeområde -E er udlagt til erhverv og ligger mellem Holbækmotorvejen og Vallensbækvej. Området ligger på nordsiden af Holbækmotorvejen og er derfor en naturlig del af byområdet. Anvendelsen må ikke være støjfølsom på grund af nærheden til motorvejen. I forbindelse med ny bebyggelse på området skal der sørges for en afskærm- boligområde. Den fremtidige anvendelse af dette område forbliver uændret i kommuneplan 009. Området fortsætter med uændret anvendelse, til erhverv som hidtil. Området er ikke beliggende inden for det stationsnære område og der kan derfor i henhold til Fingerplanen stk. pkt. kun opføres erhvervsbygninger i mindre omfang op til.500 m². Øvrige erhvervsgrunde Erhvervsområdet ved Risingevej er under afvikling. Der er kun én mindre virksomhed tilbage. tørsteparten af området er nu omdannet til boliger. Erhvervsarealerne på Delta 5 er beliggende mellem Vallensbæk Torvevej og Køge Bugt Motorvejen. Det kan anvendes til kontorerhverv, og Erhvervsgrundene på Bækkeskovvej 5 samt erhvervsgrunden ved trandesplanaden, er mindre erhvervsgrunde. Alle erhvervsgrunde er lokalplanlagte og fortsætter med uændrede anvendelsesbestemmelser i kommuneplan 009. iberalt erhverv I boligområderne kan der indpasses liberale erhverv. Det er boligtilpassede erhvervstyper som f.eks. tegnestuer, kontorer og andre liberale erhverv, der ikke ændrer områdets karakter af boligområde. De nærmere retningslinjer for indpasning af liberalt erhverv i boligområder fremgår af de generelle rammer for lokalplanlægning. Virksomheder og miljøhensyn Erhvervsområderne ligger i mange tilfælde tæt op ad boligområderne og følsomme grønne områder og arealer i det åbne land. Kommune- virksomheder og naboer, der er følsomme over for forurening. Det er vigtigt, at der gennem planlægningen tages højde for, at den enkelte virksomheds aktiviteter ikke forurener jord- og grundvand og, at gener for omgivelserne begrænses i videst mulig omfang. De mest forurenende virksomheder kaldes listevirksomheder, og de skal have en miljøgodkendelse, før de må etablere sig og starte pro- 5

5 Erhvervsområder og listeviksomheder Nord : meter istevirksomhed Andre forurende virksomheder andbrug med dyrehold okalplanområde for produktion okalplanområde for kontorerhverv Tidligere produktionserhverv omdannet til boliger

6 Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse duktionen. Der er i 009 fem listevirksomheder i Vallensbæk Kommune, som alle ligger i kommunens erhvervsområder. Der gennemføres miljøtilsyn på disse virksomheder mindst hver andet år. Andre forurenende virksomheder føres der tilsyn med mindst hvert 4. år. Det gælder bl.a. maskinværksteder, trykkerier og såkaldte branchevirksomheder som autoværksteder og renserier. Der er i alt 0 af disse virksomheder i Vallensbæk Kommune (som er omfattet af Brugerbetalingsbekendtgørelsen). andbrug med dyrehold kan også udgøre en miljøbelastning for omgi- bæk Kommune, og de får miljøtilsyn ca. hvert 4. år. Ishøj Kommune er myndighed i forhold til at godkende og føre tilsyn med virksomhederne i Vallensbæk Kommune, da de to kommuner i forbindelse med kommunalreformen indgik i et forpligtende miljøsamarbejde. Da kommuneplanlægningen varetages af Vallensbæk Kommune, mens miljøgodkendelser og tilsyn varetages af Ishøj Kommune, er der et tæt samarbejde mellem kommunerne om miljø og planlægning. På kortbilaget sidst i kapitlet ses en oversigt over placeringen af de forurenende virksomheder i Vallensbæk Kommune, som Ishøj Kommune fører tilsyn med. Erhvervsudviklingen på Vestegnen Vallensbæk Kommune deltager i relevante erhvervssamarbejder, herunder Vestegnssamarbejdet. om et stort erhvervsområde med mange arbejdspladser, pendlere og arbejdstagere har Vestegnen en række konkrete udfordringer i den nye Region Hovedstaden. For at kunne tackle disse udfordringer gik kommunerne på Vestegnen i 007 sammen om udviklingen af en fælles erhvervsudviklingsstrategi. Det skete i forbindelse med kommunernes deltagelse i et Plan09 projekt. Dette arbejde, som også involverede erhvervslivet på Vestegnen, resulterede i et fælles udviklingsperspektiv, som er indarbejdet i de 7 kommuners planstrategier. Formålet har bl.a. været at skabe en overordnet politisk strategi for infrastruktur, erhvervsudvikling og erhvervsområder på Vestegnen. Erhvervsområderne udfordringer og muligheder Erhvervsområderne på Vestegnen er forskellige i størrelse, alder, anvendelser, bygningsmasse, plangrundlag mv. De har imidlertid også en række fællestræk, herunder at de står overfor en række fælles udfordringer. Tendenser i erhvervsudviklingen viser, at andelen af de traditionelle industrierhverv over tid reduceres, og andelen af service og administrationserhvervene øges. amtidig er der en stigende efterspørgsel efter beliggenhed til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Der pris. Der er derfor behov for, at erhvervsområderne på Vestegnen kan omdannes i retning af mere administrations- og serviceerhverv, detailhandel og boliger, men at der samtidig fortsat er plads til velfungerende industri-, transport og logistikvirksomheder. Vestegnens nuværende styrkepositioner er transport og logistik, der er drevet af den gode beliggenhed tæt på Hovedstaden og med veludbygget infrastruktur og let adgang til de store færdselsårer. Endvidere områder på Vestegnen som rummer udviklingsmuligheder i forhold til at skabe attraktive bydele med kontor- og serviceerhverv. 7

7 Vallensbæk Kommune Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Visionen for erhvervsområderne I forbindelse med det fælles udviklingsperspektiv har Vestegnskommunerne besluttet, at vi i 00 vil være kendt for: langsigtet planlægning med klare visioner. erhvervområder, der er attraktive, velbeliggende, let tilgængelige og konkurrendedygtige. en række ældre erhvervsområder, der er omdannet til attraktive og levende bolig- og erhvervsområder. egnens beliggenhed, rummelighed og gode infrastruktur, der er udnyttet til at fastholde og videreudvikle styrkepositionerne indenfor industri, bygge og anlæg, handel samt transport. den gode kollektive infrastruktur, der er udnyttet til at videreudvikle egnens styrkepositioner inden for erhverv med mange arbejdspladser eller besøgende i byerne. nyudviklede styrkepositioner, blandt andet indenfor oplevelsesøkonomi og miljøvirksomheder. Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder tæt sammen om denne vision. Erhvervsstrukturen og lokaliseringsprincipper Vestegnskommunerne har lavet en kortlægning af samtlige, større erhvervsområder på Vestegnen. Kortlægningen, som illustreres på kort sidst i afsnittet, indbefatter den nuværende anvendelse fordelt på hovedkategorierne: Industri, lager, transport m.v.; Boliger; Kontor, service m.v.; Butikker med særligt pladskrævende varegrupper; portsanlæg m.v.; Ubebyggede arealer. Vestegnskommunerne har i forbindelse med udarbejdelsen af trategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen fra 006 vedtaget følgende syv lokaliseringsprincipper: Fælles koordinering og samarbejde er en grundlæggende forudsætning for at fremme de enkelte områders potentialer. Administrations- og serviceerhverv kan indgå i alle erhvervsområder, dog skal store kontorarbejdspladser lokaliseres ud fra nærhed rakter. tore butikker med pladskrævende udvalgsvarer skal samles i klynger, som placeres langs indfaldsvejene og Ring. Omdannelse af erhvervsområderne bør omfatte indpasning af boliger. Dele af erhvervsområderne kan herved ekstensiveres, samtidig med at andre dele af erhvervsområderne intensiveres. De traditionelle erhverv som fremstilling, transport, lager og logistik samt bygge- og anlæg skal sikres gode rammevilkår. Virksomhederne skal have mulighed for relokalisering på Vestegnen fortrinsvis i områder langs motorvejsnettet i forbindelse med omdannelse af erhvervsområderne. Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav bør revurderes og reduceres gennem anvendelse af zonering. Iværksættermiljøerne skal bevares og fremmes. Iværksættere skal kunne lokalisere sig på hele Vestegnen. Kortbilaget på næste side viser, at vestegnskommunerne planlægger ud fra ovennævnte lokaliseringsprincipper. om det fremgår af kortet tilgængelighed, tæt på motorveje, andre overordnede veje samt i de stationsnære områder. 8

8 VETEGNEN ERHVERVOMRÅDER Diagrammerne viser branchefordelingen Eksisterende forhold a b Industri, lager, transport mv. Boliger Kontor, service mv. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper portsanlæg mv. Ubebyggede arealer Kortet er udarbejdet af Vestegnens Planforum NB: Kortet er ikke målfast og kan alene betragtes som retningsgivende VETEGNEN ERHVERVOMRÅDER Diagrammerne viser branchefordelingen Kommuneplanrammer a b Kortet er udarbejdet af Vestegnens Planforum NB: Kortet er ikke målfast og kan alene betragtes som retningsgivende Industri, lager, transport mv. Boliger Kontor, service mv. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper portsanlæg mv. Ubebyggede arealer