Satspuljen håndbog for brugere. 2. udgave Senest opdateret september 2018

Transkript

1 Satspuljen håndbog for brugere 2. udgave Senest opdateret september 2018

2 Indhold 1. Introduktion og årshjul 5 2. Satspuljens politiske proces Tidsperspektiv Ansvarsfordeling Proces og arbejdsfordeling Tjekliste og leverancer 9 3. Kick-off møde om satspuljen Tidsperspektiv Ansvarsfordeling Proces og vejledning Tjekliste og leverancer Indmelding af uforbrugte midler og forslag til omprioritering Tidsperspektiv Ansvarsfordeling Proces og vejledning Tjekliste og leverancer Opgørelse af indkomstoverførelser, der statsreguleres Tidsperspektiv Ansvarsfordeling Proces og vejledning Regnskabstal Tjekliste og leverancer Beregning af satsregulerings- og udmøntningsprocenten Tidsperspektiv Ansvarsfordeling Proces og vejledning Tjekliste og leverancer Indarbejdelse af aftale på ÆF Tidsperspektiv Ansvarsfordeling Proces og vejledning Tjekliste og leverancer Opdatering og validering af projektoversigten Tidsperspektiv Ansvarsfordeling 27

3 Side 3 af Proces og vejledning Tjekliste og leverancer 28 Bilag 1. Satspuljedatabasen 30 Bilag 2. Indbudgettering af administrationsbidrag 32

4 Introduktion og årshjul Side 4 af 35

5 Side 5 af Introduktion og årshjul Denne vejledning har til formål at tjene som et værktøj i ministeriernes løbende arbejde med administrationen af satspuljen. Vejledningen behandler proces, ansvarsfordeling og retningslinjer for satspuljearbejdet. Vejledningen kan anvendes som en generel indføring i satspuljearbejdet eller som et opslagsværk undervejs i processen. Satspuljen betegner de midler, der som følge af satsreguleringsprocenten årligt udmøntes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Satspuljen blev etableret i 1990 som følge af et politisk forlig indgået mellem Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Forligskredsen er senere blevet udvidet og omfatter i dag alle folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten. Lovgrundlaget for satspuljen fremgår af lov nr. 373 af 28. maj Lov om en satsreguleringsprocent. Heraf fremgår det endvidere, at den nærmere anvendelse af satspuljen (puljebeløbet) fastsættes på finansloven. Boks 1.1 Centrale begreber Nyt puljebeløb er det beløb, som i et givent år tilgår puljen, såfremt stigningen i årslønnen, som ligger til grund for beregningen af satsreguleringsprocenten, er over 2,0 pct. Hvis det er tilfældet, afsættes en procentdel til puljebeløbet, svarende til det lønstigningen overstiger 2,0 pct., dog højest 0,3 pct. Satspuljen er det samlede disponible beløb til forhandling i finansåret. Satspuljen udgøres af et nyt puljebeløb tillagt frigivne midler fra satspuljebevillinger og uforbrugte satspuljemidler. Frigivne midler dækker over midler, der tillægges satspuljen til udmøntning som følge af henholdsvis udløb af en satspuljebevilling, en stigende eller faldende satspulje-bevillingsprofil i forhold til finansåret forinden eller ved en endelig fastlæggelse af bevillingsprofilen ved efterregulering. Hertil kan forligskredsen bag satspuljen aftale omprioriteringer. Uforbrugte midler er opsparede ikke-anvendte midler, der er udmøntet på bevillinger med adgang til videreførsel af bevilling til efterfølgende år. Uforbrugte midler tilbageføres til satspuljen efter, at ordningens formål er opfyldt. Midlerne tilbageføres senest 4 år efter forudsat anvendelse. Den akkumulerede satspuljeramme er den akkumulerede sum af de puljebeløb, der er tilført satspuljen siden starten af 1990 erne. Den akkumulerede satspuljeramme udgør ca. 15 mia. kr. (2018-pl). Projektoversigten er en oversigt over alle eksisterende ordninger, der støttes af satspuljen. Oversigten indeholder ca. 800 projektregistreringer. Oversigten anvendes til at opgøre midler bundet i aktuelle satspuljeordninger.

6 Side 6 af 35 Denne vejledning er bygget op omkring et tilstræbt årshjul for satspuljeprocessen (dvs. der kan ske afvigelser i processen, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt) og vejledningens kapitler følger derfor årshjulet. Det betyder, at vejledningen kan læses fra ende til anden som en generel indføring i satspuljearbejdet. Vejledningen er dog også tiltænkt at skulle fungere som et opslagsværk, som den enkelte satspuljesagsbehandler kan støtte sig op ad, i forhold til konkrete leverancer undervejs i processen. Vejledningen indgår som en del af et vejledningskompleks i fire niveauer: Boks 1.2 Vejledninger for satspuljeadministrationen Vejledning om administration af satsreguleringspuljen: Dette er Finansministeriets overordnede vejledning om administration af satsreguleringspuljen. Vejledningen er offentligt tilgængelig, og fastsætter gældende retningslinjer for administrationens organisering, satspuljens opgørelse samt ministeriernes indberetninger og valideringer mv. Vejledningen er tilgængelig på adressen Håndbog for satspuljen (ministerievejledning): Håndbog for satspuljen er målrettet satspuljeministeriernes sagsbehandlere, og har til formål at tjene som et værktøj i ministeriernes løbende arbejde med administrationen af satspuljen. Vejledningen behandler proces, ansvarsfordeling og retningslinjer for satspuljearbejdet. Teknisk vejledning for satspuljedatabasen: Indbygget i satspuljedatabasen er en teknisk on-line betjeningsvejledning for de enkelte moduler. For mere information om satspuljedatabasen henvises til bilag 1. Ministeriernes interne vejledninger: Ministerierne kan udarbejde lokale, interne vejledninger til understøttelsen af satspuljearbejdet. I Finansministeriets interne vejledning er bl.a. beskrevet rollefordelingen på tværs af koncernen, samt de helt tekniske arbejdsgangsbeskrivelser for de ansvarsområder under satspuljeadministrationen, der henhører under Finansministeriet, eksempelvis beregningen af satsregulerings- og udmøntningsprocenten. Ministerierne afgør selv det lokale behov for indholdet af disse vejledninger.

7 Januar - marts Side 7 af 35

8 Side 8 af Satspuljens politiske proces Den politiske proces om udmøntning af årets satspulje strækker sig fra de foreløbige overvejelser om prioriteringen af overordnede temaer for satspuljen i 1. kvartal til forhandlingen og indgåelsen af den endelige aftale for satspuljen i 4. kvartal. Processen koordineres af Finansministeriet med bidrag fra ressortministerierne, mens de decentrale forhandlinger foregår i ressortministerierne. 2.1 Tidsperspektiv - Start: Januar/februar - Slut: November/december 2.2 Ansvarsfordeling Tabel 2.1 Ansvarsfordeling FM DEP: Tovholder på processen. Ressortministerier: Bidrager med inputs til løbende bestillinger fra FM DEP. 2.3 Proces og arbejdsfordeling Finansministeriets departement varetager den overordnede koordinering af satspuljeprocessen, fra den overordnede prioritering af temaer til den endelige indgåelse af aftale om satspuljen og den efterfølgende vedtagelse af finansloven. Processen omfatter koordination med en række andre politiske processer, herunder især arbejdet med udarbejdelsen af årets finanslov for de dele, der ikke omfatter satspuljen. Af denne grund kan der opstå behov for at tilpasse satspuljeprocessen ift. øvrige politiske processer, hvis det skønnes nødvendigt. Der kan derfor i denne vejledning kun gives en tentativ skildring af satspuljens politiske forløb henover året: Overordnet prioritering af temaer (1-2. kvartal): I starten af året foregår der en overordnet prioritering af temaer eller særligt udvalgte initiativer for satspuljen, som har til formål at skabe større sammenhæng mellem prioriteringsoplægget og regeringens aktuelle prioriteter. Ministerierne vil typisk blive bedt om at komme med

9 Side 9 af 35 bidrag til mulige temaer eller særligt udvalgte initiativer for årets satspulje. Bidragene samles sammen og behandles af Finansministeriets departement med henblik på forelæggelse for regeringen. Prioriteringsoplæg til ØU (2-3. kvartal): Forud for de politiske forhandlinger om satspuljen forelægges et prioriteringsoplæg for ØU, som indeholder en fordeling af midlerne mellem initiativer og ministerområder. Oplægget består af konkret indmeldte projekter fra ressortministerierne og Finansministeriet, som tager afsæt i temaerne for udmøntningen af årets satspulje. Prioriteringen af de konkrete initiativer foretages på baggrund af en faglig vurdering af en række oplysninger, herunder eksisterende vidensgrundlag, forventede effekt, vidensindsamling og projekt-forankring. Bidrag til prioriteringsoplægget indhentes af Finansministeriet i løbet af foråret. Politiske forhandlinger om satspuljen (4. kvartal): I efteråret foregår de egentlig forhandlinger om satspuljen. Satspuljeforhandlingerne sættes i gang ved et sættemøde i Finansministeriet, hvor satspuljeforligskredsens finansordførere inviteres. Sættemødet har bl.a. til formål at præsentere regeringens overordnede forslag til prioritering og fastsætte forhandlingsrammerne samt den overordnede fordeling af midlerne mellem forhandlingsrammerne. Forhandlingerne om de konkrete initiativer i satspuljen foregår i de relevante ressortministerier. Forhandlingerne munder ud i en samlet aftale om udmøntning af satspuljen, som forelægges satspuljeforligskredsens finansordførere til godkendelse og efterfølgende indarbejdes på ændringsforslagene til finansloven. 2.4 Tjekliste og leverancer Tabel 2.2 Tjekliste for satspuljens politiske proces Leverance Overordnet prioritering af temaer eller særligt udvalgte initiativer på plads. Ansvarlig FM DEP Forventet gennemførsel 1-2. kvartal Prioriteringsoplæg godkendt i ØU. FM DEP 2-3. kvartal Politiske forhandlinger om satspuljen gennemført og aftale om satspuljen indgået. FM DEP + Ressortministerier 4. kvartal

10 April - juni Side 10 af 35

11 Side 11 af Kick-off møde om satspuljen Forud for igangsættelsen af satspuljeprocessen inviterer Finansministeriet til kick-off møde, såfremt det er relevant med en generel orientering om satspuljeprocessen. På mødet informeres ressortministerierne om processen, centrale dead-lines, ansvarsfordeling og de tilgængelige vejledninger mv. 3.1 Tidsperspektiv - Start: Primo april - Slut: Ultimo april 3.2 Ansvarsfordeling Tabel 3.1 Ansvarsfordeling FM DEP: Tovholder for mødet. MODST: Bistår FM DEP med udarbejdelse af materiale Ressortministerier: Deltager i kick-off mødet. 3.3 Proces og vejledning Finansministeriets departement indkalder de relevante ressortministerier til et kick-off møde som optakt til igangsættelsen af satspuljeprocessen, såfremt det vurderes relevant. På mødet orienteres eksempelvis om satspuljeprocessens centrale deadlines, ansvarsfordeling og tilgængelige ressourcer (vejledninger, databaser, kontaktoplysninger, etc.). 3.4 Tjekliste og leverancer Tabel 3.2 Tjekliste for kick-off møde Leverance Ansvarlig Forventet gennemførsel Kick-off afholdt. FM DEP Ultimo april

12 Side 12 af Indmelding af uforbrugte midler og forslag til omprioritering Til brug for opgørelsen af årets satspulje indmeldes uforbrugte midler, forslag til omprioritering af opsparing og forslag til omprioritering af fremadrettede bevillinger. Denne indmelding har betydning for det samlede puljebeløb, som satspulje-parterne kan disponere over. 4.1 Tidsperspektiv - Start: April - Slut: Juni 4.2 Ansvarsfordeling Tabel 4.1 Ansvarsfordeling FM DEP: Udsender bestilling om Indmelding af uforbrugte midler og forslag til omprioriteringer. Indarbejder omprioriteringer af opsparing og fremadrettede bevillinger i prioriteringsoplæg til satspuljeforligskredsen MODST: Åbner for registrering i satspuljedatabasens modul Kontrol af uforbrugte midler. Ressortministerier: Indmelder bidrag i satspuljedatabasens modul Kontrol af uforbrugte midler. 4.3 Proces og vejledning Ifølge budgetlovens regler om udgiftslofter skal såvel uforbrugte midler som forslag til omprioriteringer af opsparing medregnes i skønnet for satspuljen på FFL for at kunne indgå i satspuljeforhandlingerne for puljeåret. I forlængelse af valideringen af projektoversigten, jf. kapitel 8, udsender Finansministeriets departement derfor en bestilling om Indmelding af uforbrugte midler og forslag til omprioriteringer som ressortministerierne skal udfylde i satspuljedatabasens modul for Kontrol af uforbrugte midler. Uforbrugte midler Uforbrugte midler forstås som opsparede ikke-anvendte midler, der er udmøntet på bevillinger med adgang til videreførsel af bevilling til efterfølgende år. Med henvisning til budgetvejledningen er uforbrugte midler relevant i forhold til bevillingstyperne driftsbevilling (medmindre bevilling er permanent og det ikke er fagligt eller regnskabsmæssigt muligt at isolere udgifterne til bevillingen), statsvirk-

13 Side 13 af 35 somhed, anlægsbevilling, statsfinansieret selvejende institution og reservationsbevilling. Lovbundne bevillinger og Anden bevilling er således ikke omfattet. Uforbrugte midler er opsparede midler, hvor formålet er opfyldt dvs. hvor aftaler med satspuljepartier bliver indfriet, selv om midlerne tilbageføres til satspuljen. Uforbrugte satspuljemidler afsat til et konkret formål skal tilbageføres til satspuljen senest fire år efter det år, hvor den pågældende bevilling er forudsat anvendt. Såfremt den uforbrugte bevilling ikke kan henføres direkte til ét bevillingsår, tælles fire år efter sidste finansår, hvor der var afsat bevilling til projektet. Opsparingen tilbageføres i oprindeligt PL-niveau (de indmeldte midler kan ikke overstige finanslovskontienes videreførselsbeløb og videreførsler i finansloven PLreguleres i udgangspunktet ikke). I udgangspunktet skal der følges op på alle satspuljebevillinger af bevillingstyperne: driftsbevilling, statsvirksomhed, anlægsbevilling, statsfinansieret selvejende institution og reservationsbevilling. Det vil i helt særlige tilfælde for permanente driftsbevillinger, hvor det hverken er fagligt eller regnskabsmæssigt muligt at isolere udgifterne til bevillingen, ikke være muligt at følge op på uforbrugte midler. De uforbrugte midler skal indmeldes som faktiske kronebeløb i satspuljedatabasen. Forslag til omprioritering af opsparing Omprioritering af opsparing omhandler indmelding af opsparing, hvor formålet med bevillingen ikke entydigt er opfyldt. Det kan f.eks. skyldes, at det ikke har været muligt at gennemføre projektet eller at udmøntningen af projektet er blevet forsinket. Forslag til omprioritering af opsparing behandles i udgangspunktet på samme måde som indmelding af uforbrugte midler, dog kræver omprioritering af opsparing forligskredsens tilslutning. Omprioritering af opsparinger og indmelding af uforbrugte midler ændrer ikke ved det oprindelige projekts bevillingsprofil i satspuljedatabasen. Omprioritering af opsparinger fremgår af den endelige aftale om udmøntning af satspuljen og indarbejdes af Moderniseringsstyrelsen som et beregningsprojekt i satspuljedatabasen. Forslag til omprioritering af fremadrettet bevilling Omprioriteringer af fremadrettet bevilling kan bl.a. være forslag til at ændre på formålet for en tidligere afsat bevilling, hvor der kan søges om en ny bevilling efter den sædvanlige procedure for forelæggelse af nye initiativer for partierne. Ministeriet bør altid overveje, om der er grundlag for at justere (omprioritere) en fremadrettet bevilling, f.eks. på grund af større opsparinger fra tidligere år mv.

14 Side 14 af 35 Forslag til omprioritering af fremadrettet bevilling forelægges forligskredsen med henblik på dennes tilslutning forud for udmøntning på ændringsforslag til finansloven. Omprioriteringerne tiltrædes endeligt ved vedtagelse af finansloven, jf. afsnit 8. Indarbejdelse af aftale på ÆF. Indarbejdelse i databasen En udførlig betjeningsvejledning for satspuljedatabasens modul for Kontrol af uforbrugte midler fremgår af den indbyggede vejledning i satspuljedatabasen samt hjælpeteksterne tilknyttet de enkelte kolonner mv. i databasen. For generel information om satspuljedatabasen henvises desuden til bilag 1. Satspuljedatabasens modul for Kontrol af uforbrugte midler indeholder en oversigt over alle satspuljeprojekter, som har bevilling i de kommende finansår ( Aktive projekter ), samt projekter, hvis bevilling er udløbet inden for de seneste 6 år ( Lukkede projekter ). Modulet danner sine oplysninger om projektnavn, underkonto, bevilling mv. på baggrund af satspuljedatabasens projektoversigt (jf. også kapitel 8). For aktive projekter kobler modulet oplysninger om underkonti for de enkelte satspuljeprojekter med det videreførselsbeløb primo finansåret, som fremgår af statsregnskabet. For lukkede projekter skal ministerierne angive, hvilken underkonto eventuelle videreførelser er opgjort på i finansloven for finansåret (dette skal gøres manuelt, da der i valideringen af projektoversigten ikke følges op på lukkede projekter). På baggrund af denne oplysning trækker databasen oplysninger om det aktuelle videreførselsbeløb på kontoen. Det bemærkes, at databasen alene understøtter en opgørelse af videreførselsbeløb for de enkelte satspuljeprojekter, på baggrund af oplysninger fra projektoversigten og statsregnskabet. Der er imidlertid visse forbehold med betydning for validiteten af oplysningerne i databasen, som ministerierne skal være opmærksomme på, i indmeldingen af uforbrugte midler og omprioritering af opsparing, jf. boks 4.2.

15 Side 15 af 35 Boks 4.2 Opmærksomhedspunkter ved indmelding af uforbrugte midler og omprioritering af opsparing Systemet sondrer ikke mellem videreførsler som følge af satspuljebevilling eller øvrig bevilling. Er et satspuljeprojekt indarbejdet på en underkonto, som ikke kun indeholder satspuljebevilling (det kunne f.eks. være i en styrelse, hvor der også er almindelig driftsbevilling) angiver det rapporterede videreførselsbeløb den totale sum af videreførsler på underkontoen. Det er ministeriets ansvar at sikre, at der kun indmeldes uforbrugte midler eller forslag til omprioritering af opsparing for videreførselsbeløb relateret til satspuljen. Systemet sondrer ikke mellem hvilket satspuljeprojekt, der har genereret videreførselsbeløbet. For en del underkonti er der tilknyttet op til flere satspuljeprojekter samtidig. Det kan bl.a. være et problem i de tilfælde, hvor en del af videreførselsbeløbet knytter sig til projekter, hvor formålet er opfyldt, og en anden del knytter sig til projekter, hvor formålet ikke er opfyldt. Det er ministeriets ansvar at sikre, at indmeldt opsparing henføres til det rigtige projekt, samt at der sker en korrekt sondring mellem indmelding af opsparing for projekter hvor formålet er opfyldt og hvor formålet ikke er opfyldt. Systemet er afhængig af, at der er sket en korrekt regnskabsmæssig fordeling af videreførselsbeløb på en hovedkonto på tværs af underkonti. Hvis der i oversigten forekommer negative videreførselstal (vises med rød skrift) kan paragraffen ikke låses, da dette er udtryk for, at videreførselssaldi ikke er korrekt henført til de underkonti, som satspuljeprojektet vedrører. Videreførselssaldoen skal flyttes i regnskabet, inden der kan ske fornyet indrapportering af videreførselsdisponering og efterfølgende låsning af paragraffen. For en beskrivelse af proceduren vedr. korrektion af videreførselssaldoen henvises til Vejledning om Bevillingsafregning 2017 (november 2017), afsnit 5. Bevillingsafregning for satspuljemidler. 4.4 Tjekliste og leverancer Tabel 4.3 Tjekliste for indmelding af uforbrugte midler til forslag til ompriritering Leverance Bestilling om Indmelding af uforbrugte midler og forslag til omprioriteringer er udsendt til ressortministerier. Indmelding af uforbrugte midler er indarbejdet i satspuljedatabasen Omprioriteringer indgår i prioriteringsoplæg til satspuljeforligskredsen. Ansvarlig FM DEP Ressortministerier FM DEP Forventet gennemførsel April Maj Juni/August

16 Side 16 af Opgørelse af indkomstoverførelser, der statsreguleres Regnskabstallene for udgifter til indkomstoverførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten, udgør sammen med udmøntningsprocenten en central del af beregningsgrundlaget for det årlige puljebeløb, der tilføres satspuljen. 5.1 Tidsperspektiv - Start: Primo maj - Slut: Primo juni 5.2 Ansvarsfordeling Tabel 5.1 Ansvarsfordeling MODST: Udarbejder og sender en foreløbig oversigt over satsregulerede indkomstoverførsler, der indgår i beregningsgrundlaget til ressortministerierne. Udarbejder hjælpeværktøj til validering af indkomstoverførsler. Foretager den foreløbige beregning af puljebeløbet til satspuljen. Ressortministerier: Validerer oversigten og regnskabstal. FM DEP: Fastlægger ved bekendtgørelse hvilke satsregulerede indkomstoverførsler, der skal indgå i beregningsgrundlaget for puljebeløbet. 5.3 Proces og vejledning Moderniseringsstyrelsen beregner hvert år, om satspuljen skal have tilført nye midler. For at kunne foretage en korrekt beregning, har Moderniseringsstyrelsen behov for fuldstændige og korrekte oplysninger om de samlede offentlige udgifter til satsregulerede indkomstoverførsler, som indgår i puljebeløbets beregningsgrundlag. Moderniseringsstyrelsen udarbejder et Excel-ark til rundsending til de relevante ressortministerier 1. Arket udarbejdes, når regnskabstal fra statsregnskabet, 1 Seneste Excel-ark tilgængeligt hos Moderniseringsstyrelsen.

17 Side 17 af 35 kommunalregnskabet og Udbetaling Danmark foreligger 2. Moderniseringsstyrelsen foretager alene en overordnet rimelighedskontrol af, om alle relevante udgifter til indkomstoverførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten er anført. Når Excel-arket er udarbejdet og rimelighedskontrolleret, sendes arket med de foreløbige regnskabstal til validering i relevante ressortministerier. Sammen med arket til validering fremsendes også et hjælpeværktøj til valideringen af indkomstoverførsler. Værktøjet udarbejdes af Moderniseringsstyrelsen, og tager udgangspunkt i uddybende udtræk fra relevante regnskabskilder for opgørelsen af indkomstoverførsler. Værktøjet supplerer på den måde det seneste års nettooversigt over indkomstoverførsler, der anvendes i beregningen af satspuljen. Ressortministerierne skal sikre, at de samlede udgifter til indkomstoverførsler på deres pågældende ressortområde, som skal indgå i beregningsgrundlaget, er opført på oversigten, og at alle oplysninger om de enkelte indkomstoverførsler er korrekte. Ministeriernes validering skal tage udgangspunkt i fremgangsmåden skildret i boks Statsregnskabet trækkes fra de kommunale regnskaber findes på mens Udbetaling Danmark fremsender særskilt indberetning af regnskabstal.

18 Side 18 af 35 Boks 5.2 Validering af oversigt over indkomstoverførsler, der satsreguleres Ministerierne har modtaget et Excel-ark, hvori hver række angiver en indkomstoverførsel. Oplysninger såsom regnskabskilde, regnskabstal og beskrivelse er tilknyttet i de enkelte kolonner. Med udgangspunkt i arket skal ministerierne sikre, at: - De samlede offentlige udgifter til de relevante indkomstoverførsler, som skal indgå i satspuljens beregningsgrundlag, fremgår af oversigten. - Ressortministerium er korrekt angivet ud for de enkelte indkomstoverførsler. Ressortministeriet er det ministerium, som den pågældende overførselsindkomst hører til. - Oversigt, der angiver overførselsindkomstens betegnelse, er korrekt og retvisende i forhold til den relevante regnskabskontos betegnelse. - Beloeb (beløb) for udgiften i det relevante regnskabsår er korrekt angivet. Beløbet anføres i hele kr. og kan afrundes på samme måde som beløbet fremstår i den relevante regnskabskilde. - RegnskabsKonto indeholder korrekt angivelse af den eller de regnskabskonti, hvor overførselsudgiften er opført, i den relevante regnskabskilde. - Regi indeholder korrekt angivet regnskabskilde hhv. statsregnskabet, de kommunale regnskaber eller Udbetaling Danmark. Det er vigtigt, at ministerierne overvejer, om udgifter der både er opført på f.eks. statsregnskabet og de kommunale regnskaber eller Udbetaling Danmark, bedst opgøres på grundlag af det ene eller det andet regnskabsregi. - Omraade (område) er anført korrekt og retvisende f.s.v.a. type af indkomstoverførsel, således som disse fremgår eller kan forventes at ville fremgår af 7, stk. 2, i Finansministeriets regnskabsbekendtgørelse. Nærmere herom i boks 5.3 nedenfor. - Bemærkning -kolonnen indeholder en kort forklaring på foretagne ændringer samt på tilgang eller afgang af konti fra oversigten. Ændringerne kan f.eks. dække over eksisterende indkomstoverførsler, der ændres til at blive reguleret med satsreguleringsprocenten, eller ydelser der skifter karakter fra at være f.eks. et erhvervstilskud til at være en overførselsindkomst, mv. - Kontol er angivet korrekt. For hver enkel indkomstoverførsel i kolonnen Kontrol skal det angives, om der er ændringer til indkomstoverførslen eller ej. Kolonnen skal udfyldes for alle indkomstoverførsler, uanset om der er sket ændringer eller ej. I kolonnen angives med følgende markeringer: V: Verificeret Anvendes hvis der slet ikke er ændringer til oplysningerne for overførselsindkomsten. Æ: Ændringer Anvendes hvis der er ændringer til oplysningerne. Ændringer registreres ved at overskrive og farvemarkere de ændrede oplysninger i linjen med overførselsindkomsten. N: Nyt Anvendes hvis indkomstoverførslen mangler på oversigten. Registreres ved at tilføje udgiften med tilstrækkelige oplysninger i en ny linje I: Ikke ministeriet Anvendes hvis indkomstoverførslen står på oversigten, men ikke hører under ministeriet. I tilfælde heraf bedes ministeriet give besked herom til Moderniseringsstyrelsen så hurtigt som muligt. Når ressortministerierne har valideret oversigten, sendes den retur til Moderniseringsstyrelsen. Moderniseringsstyrelsen samler og behandler ændringerne i en endelig oversigt, der sendes til godkendelse hos ressortministerierne. Her godkendes oversigten på ledelsesniveau, og det bekræftes at: - Alle regnskabstal og tilhørende oplysninger på oversigten er korrekt.

19 Side 19 af 35 - Der ikke under ministeriets ressort er yderligere indkomstoverførsler, som skal indgå i beregningsgrundlaget for satspuljen. Godkendt oversigt sendes til Moderniseringsstyrelsen, der foretager de foreløbige beregninger af puljebeløbet (dette forudsætter sideløbende beregning af satsregulerings- og udmøntningsprocenten, som behandles i kapitel 6. Beregning af satsregulerings- og udmøntningsprocenten). 5.4 Regnskabstal En nærmere gennemgang af, hvilke indkomstoverførsler, der indgår i beregningsgrundlaget, samt opgørelsen af regnskabstal, er nærmere beskrevet i boks 5.3. Boks 5.3 Opgørelse af beregningsgrundlag for satspuljen Hvilke indkomstoverførsler indgår i beregningsgrundlaget? I beregningsgrundlaget indgår alle udgifter til indkomstoverførsler, der reguleres: 1) direkte med satsreguleringsprocenten, eller 2) indirekte med satsreguleringsprocenten, ved at den reguleres med andre ydelser, der reguleres med satsreguleringsprocenten. Det gælder dog kun indkomstoverførsler, der udbetales: 3) som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter, eller 4) som tilskud, der er afhængige af familie- og boligforhold. Opgørelse af udgifter Udgifterne til indkomstoverførsler skal som hovedregel opgøres som bruttoudgifter. Det betyder, at arbejdsløshedsforsikringsbidrag, efterlønsbidrag o.l. ikke indgår i beregningen, mens indtægter fra tilbagebetaling af kontanthjælp, revalideringsydelser og lignende indgår i beregningsgrundlaget. Finansministeriet udsteder hvert år i august en bekendtgørelse ( Bekendtgørelse om beregning af satsreguleringsprocenten m.v mere herom i kapitel 6. Beregning af satsregulerings- og udmøntningsprocenten) om beregning af satsreguleringsprocenten mv. for det kommende finansår. I bekendtgørelsen af 15. august 2018 blev bl.a. fastsat følgende bestemmelser om, hvilke typer af indkomstoverførsler, der indgår i puljebeløbets beregningsgrundlag: 7. Er ændringen i årslønnen, jf. 2 og 3, højere end 2,0 pct., anvendes et beløb til en pulje. Puljebeløbet udgør en procentdel svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3 procent, af de samlede offentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten. Puljebeløbet opgøres i millioner kroner med én decimal. Stk. 2. I beregningsgrundlaget efter stk. 1 indgår: 1) børnetilskud, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelsesgodtgørelse (integrationsgrunduddannelse), uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, fleksydelse, indtægtsreguleret fleksjobtilskud, revalideringsydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge, barselsdagpenge, folkepension, supplerende pensionsydelse, førtidspension og delpension samt 2) arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn inkl. skattefri præmie, deltagerstøtte ved arbejdsmarkedsuddannelserne og andre uddannelser (AMU-godtgørelse), kontante ydelser vedrørende flygtninge m.fl. og statens voksenuddannelsesstøtte. Stk. 3. De samlede årlige udgifter efter stk. 2, nr. 1, opgøres på grundlag af de opgjorte driftsudgifter ekskl. omkostninger i det kommunale budget- og regnskabssystem, suppleret med regnskabstal for indkomstoverførsler der er overgået til udbetaling fra Udbetaling Danmark. De samlede årlige udgifter efter stk. 2, nr. 2, opgøres på grundlag af regnskabstallene i statsregnskabet.

20 Side 20 af Tjekliste og leverancer Tabel 5.4 Tjekliste for opgørelse af indkomstoverførelser der statsreguleres Leverance Foreløbig oversigt over satsregulerede indkomstoverførsler udarbejdet på baggrund af stats-, kommunal og UDK-regnskab. Hjælpeværktøj til validering af indkomstoverførsler er udarbejdet og udsendt. Ansvarlig MODST MODST Forventet gennemførsel Medio maj Medio maj Oversigt over satsregulerede indkomstoverførsler og regnskabstal er valideret. Valideret oversigt over satsregulerede indkomstoverførsler og regnskabstal er samlet og sendt til godkendelse. Valideret oversigt over satsregulerede indkomstoverførsler og regnskabstal godkendt (KC). Ressortministerier MODST Ressortministerier Ultimo maj Ultimo maj Primo juni

21 Side 21 af Beregning af satsregulerings- og udmøntningsprocenten Satsreguleringsprocenten eller mere specifikt udmøntningsprocenten (som højest kan udgøre 0,3 pct.) anvendes sammen med opgørelsen af indkomstoverførsler, der satsreguleres, til at beregne det årlige puljebeløb, der tilføres satspuljen. Beregningen af satsreguleringsprocenten mv. foretages af Finansministeriets departement, med udgangspunkt i lov nr. 373 af 28/05/ Lov om en satsreguleringsprocent. 6.1 Tidsperspektiv - Start: Medio maj - Slut: Primo september 6.2 Ansvarsfordeling Tabel 6.1 Ansvarsfordeling FM DEP: Ansvarlig for indhentning af løndata, beregning af satsregulerings- og udmøntningsprocenten mv. samt udarbejdelsen af bekendtgørelser og orientering af Finansudvalget om satsreguleringsprocenten mv. for det kommende finansår. MODST: Indgår som høringspart for bekendtgørelser forud for offentliggørelse og er ansvarlig for at registrere relevante beregningsmæssige satser og puljebeløb i satspuljedatabasen. 6.3 Proces og vejledning Den tekniske beskrivelse af arbejdsgangen for satsregulerings- og udmøntningsprocenten er at finde i Finansministeriets interne vejledning for satspuljen. Nedenfor følger et kort oprids af de væsentligste elementer i beregningen. Indhentning af data (medio/ultimo maj): Finansministeriets departement indhenter i maj de relevante løndata, der anvendes til beregning af satsregulerings- og udmøntningsprocenten mv. Det er udviklingen i årslønnen to år forud, der anvendes til beregningen af satsreguleringsprocenten mv. for et givet finansår. Beregning af satsreguleringsprocenten (primo/medio juni): Med udgangspunkt i de indhentede løndata foretager Finansministeriets departement de endelige beregnin-

22 Side 22 af 35 ger der ligger til grund for opgørelsen af satsreguleringsprocenten mv. for det kommende finansår. Satsbekendtgørelsen (ultimo juli/primo august): Med afsæt i den endelige og godkendte satsreguleringsprocent mv. udarbejdes satsbekendtgørelsen. Satsreguleringsprocenten mv. for et givet finansår skal i henhold til Lov om en satsreguleringsprocent offentliggøres i en bekendtgørelse inden udgangen af august (i året før det pågældende finansår). Beregningsbekendtgørelsen (ultimo juli/primo august): Udover satsbekendtgørelsen udarbejdes også den såkaldte beregningsbekendtgørelse. Beregningsbekendtgørelsen redegør for de regler, metoder og opgørelser, der anvendes i forbindelse med selve beregningen af satsreguleringsprocenten mv. Der foreligger ikke noget lovkrav omkring årlige offentliggørelser af beregningsbekendtgørelsen. Beregningsbekendtgørelsen sendes til høring i Moderniseringsstyrelsen inden offentliggørelse primært med henblik på afgrænsning af beregningsgrundlaget, dvs. opgørelsen af indkomstoverførsler, der satsreguleres. Satsbekendtgørelsen og beregningsbekendtgørelsen offentliggøres normalt samme dag. Orientering af Finansudvalget (primo september): Det er almindelig praksis at fremsende et brev til Finansudvalget, der orienterer om satsreguleringsprocenten mv. 6.4 Tjekliste og leverancer Tabel 6.2 Tjekliste for opgørelse af indkomstoverførelser der statsreguleres Leverance Bekendtgørelse om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 20XX offentliggjort. Bekendtgørelse om beregning af satsreguleringsprocenten m.v. offentliggjort (hvis der er foretaget ændringer). Finansudvalget (FiU) orienteres via brev om satsreguleringsprocenten mv. for det kommende finansår Ansvarlig FM DEP FM DEP FM DEP Forventet gennemførsel Ultimo august Ultimo august Primo september

23 Oktober - december Side 23 af 35

24 Side 24 af Indarbejdelse af aftale på ÆF Når satspuljeaftalen er indgået, indarbejdes den på ændringsforslagene til årets finanslov. Indarbejdelsen foregår i Statens Budgetsystem (SB) og sker sideløbende med indarbejdelsen af den øvrige ÆF-proces for finansloven. 7.1 Tidsperspektiv - Start: Oktober/november (afhængig af FL-proces) - Slut: November/december (afhængig af FL-proces) 7.2 Ansvarsfordeling Tabel 7.1 Ansvarsfordeling Ressortministerier: Ansvarlig for indarbejdelse af satspuljeaftalen i SB. FM DEP: Kontrollerer og validere korrekt indarbejdelse på ÆF ( -redaktører) og indarbejder satspuljeaftalen på 35 i SB. MODST: Tildeler projektid til initiativerne i satspuljeaftalen. Står til rådighed for hjælp til den tekniske del af indarbejdelse i SB. 7.3 Proces og vejledning Efter indgåelse af satspuljeaftalen skal initiativerne indarbejdes som ændringsforslag til finansloven. Der er i udgangspunktet ikke forskel på indbudgetteringen af satspuljeinitiativer og øvrige finanslovsinitiativer, hvorfor de generelle retningslinjer og vejledninger for udarbejdelsen af finansloven også gælder for satspuljebevillinger. Eneste undtagelse er i forhold til adgangen til at trække administrationsbidrag vedr. satspuljeprojekter. For de nærmere retningslinjer for administrationsbidrag i satspuljen henvises til bilag 2 Indbudgettering af administrationsbidrag. Selvom der bevillingsteknisk ikke er forskel på satspuljebevillinger og øvrige finanslovsbevillinger, er der en række hensyn, som ministerierne bør være opmærksom på, i deres indbudgettering, jf. boks 7.2. Dette er især af hensyn til at kunne sikre en tilstrækkelig systemunderstøttelse i satspuljedatabasen.

25 Side 25 af 35 Boks 7.2 Opmærksomhedspunkter ved indbudgettering af satspuljebevillinger på finansloven Ressortministerierne skal sikre, at nye initiativer af bevillingstyperne driftsbevilling, statsvirksomhed, anlægsbevilling, statsfinansieret selvejende institution og reservationsbevilling, indbudgetteres på finansloven således, at det er muligt at følge op på uforbrugte midler. De enkelte satspuljeprojekter bør så vidt muligt indbudgetteres på en særskilt underkonto. Er det ikke hensigtsmæssigt at isolere enkelte satspuljeprojekter på særskilte underkonti, bør bevillingen placeres sammen med andre satspuljebevillinger. Det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at placere satspuljemidlerne på samme underkonti som øvrige finanslovsbevillinger (f.eks. bevillinger til departementet eller styrelser). Såfremt satspuljeprojekter ikke isoleres fra øvrige finanslovsbevillinger, nedsættes databasens evne til at systemunderstøtte opgørelsen af uforbrugte midler, jf. kapitel 4. Det bør fremgå tydeligt af anmærkningsteksten på finansloven, at der er tale om satspuljebevillinger. Satspuljebevillinger er forligsbelagt, og kan således ikke omprioriteres uden forligskredsens godkendelse. Satspuljebevillinger er desuden undtaget fra det statslige omprioriteringsbidrag på driftsrammen. For at forebygge fejl er det derfor vigtigt at skabe gennemsigtighed om, hvorvidt en bevilling stammer fra satspuljen. Finansministeriets departement udarbejder på baggrund af bidrag fra ressortministerierne en oversigt over indbudgetteringen af initiativerne, som indeholder oplysninger om: Projekttitel. Bevilling i F-året og de efterfølgende budgetoverslagsår. Konto hvor bevillingen indbudgetteres. Bevillingstype. Angivelse om projektet er permanent. Finansministeriets departement sender oversigten over udmøntning af satspuljen til Moderniseringsstyrelsen, som tildeler ProjektID til initiativerne. Oversigten inklusiv ProjektID sendes herefter til ressortministerierne med henblik på indbudgettering på finansloven (gennem SB). Indbudgettering af uforbrugte midler og omprioriteringer Finansministeriets departement skal sikre, at uforbrugte midler og omprioriteringer indarbejdes på Satsreguleringspulje. I anmærkningerne på Satsreguleringspuljen anføres det, at der er sket en omprioritering af uforbrugte midler på kontoen med henvisning til satspuljeaftalen for det pågældende år. Endvidere anføres det præcise beløb, som beholdningen vil blive reduceret med ved bevillingsafregningen for B-året (ikke afrundet). Ressortministerierne skal ligeledes sikre, at uforbrugte midler og omprioriteringer indbudgetteres på finansloven. Uforbrugte midler og omprioritering af opsparing fra tidligere år opført som videreførsler/beholdning på finanslovforslaget håndteres ved, at beholdningen reduceres i bevillingsafregningen for B-året på den afgivende konto med det be-

26 Side 26 af 35 løb, der skal omprioriteres, samtidig med, at bevillingstallet på den/de modtagende konto/konti opskrives i F-året (angivet i mio. kr. med én decimal). Uforbrugte midler og omprioritering af opsparing tilbageføres i oprindeligt pris- og lønniveau (jf. også kapitel 4). 7.4 Tjekliste og leverancer Tabel 7.3 Tjekliste for indarbejdelse af aftale på ÆF Leverance Oversigt over indbudgettering af satspuljeinitiativer indeholdende projektid er udarbejdet. Satspuljeaftalen indarbejdet i SB Kontrol og validering af ÆF er gennemført. Ansvarlig FM DEP/ Ressortministerierne/ MODST Ressortministerier/ FM DEP ( 35) FM DEP/MODST Forventet gennemførsel Følger ÆFdeadline Følger ÆFdeadline Følger ÆFdeadline

27 Side 27 af Opdatering og validering af projektoversigten Efter indarbejdelse af aftale om udmøntning af satspuljen på finansloven opdateres og valideres projektoversigten i satspuljedatabasen. Validering af projektoversigten skal sikre, at alle projekter fremgår korrekt af projektoversigten, så opgørelser af det samlede udmøntede puljebeløb bliver korrekt. 8.1 Tidsperspektiv - Start: Januar - Slut: Februar 8.2 Ansvarsfordeling Tabel 8.1 Ansvarsfordeling FM DEP: Udsender bestilling om Validering af satspuljens projektoversigt. MODST: Åbner for registrering i satspuljedatabasen. Foretager kontrol af valideringen på tværs af ministerområder. Ressortministerier: Indmelder bidrag i satspuljedatabasens modul Registrering af projekter og kontrollere at oplysninger i projektoversigten i satspuljedatabasens model Uddata er korrekt. 8.3 Proces og vejledning Opdatering og validering af projektoversigten foretages i satspuljedatabasens modul Registrering af projekter samt Uddata (projektoversigt). Af boks 8.2 fremgår en overordnet betjeningsvejledning for opdatering og validering af projektoversigten. En udførlig betjeningsvejledning for satspuljedatabasens modul for Registrering af projekter og Uddata fremgår af den indbyggede vejledning i satspuljedatabasen samt hjælpeteksterne tilknyttet de enkelte kolonner mv. i databasen. For generel information om satspuljedatabasen henvises desuden til bilag 1.

28 Side 28 af 35 Boks 8.2 Overordnet betjeningsvejledning for opdatering og validering af projektoversigten Valideringen af projektoversigten foregår i satspuljedatabasens Uddata -modul. Adgang til databasen sker gennem SB-portalen. Har du ikke adgang til satspuljedatabasen, kontakt da ministeriets SBansvarlige. I scroll-down-menuen Vælg rapport vælges Projektoversigt, Vælg finansår angives til det aktuelle finansår og Vælg paragraf vælges. Når alle oplysninger er markeret, vil projektoversigten for ministerparagraffen tone frem på skærmen. Ministerierne bedes gennemgå de oplistede projekter, med henblik på at sikre at oplysninger om projektnavn, beskrivelse, bevilling og placering på underkonto mv. er korrekt. Det er muligt at få yderligere oplysninger om projektet ved at klikke på Projekt-id i venstre side af skærmen. Såfremt der konstateres fejl eller mangler i projektoversigten, skal disse rettes. Dette sker gennem satspuljedatabasens Registrering af projekter -modul. Når projektoversigten er valideret, får brugeren med Godkende -adgang mulighed for at godkende projektoversigten via en knap i øverste højre hjørne. Brugere med Godkende -adgang er typisk den ansvarlige kontorchef. Såfremt systemet konstaterer fejlagtige eller manglende oplysninger (f.eks. projekter registreret på ikke-eksisterende underkonti eller uden projektbeskrivelse) vil godkenderen i stedet blive mødt af beskeden Der er fejl i paragraffens projektoplysninger, som derfor ikke kan godkendes (manglende navn/beskrivelse eller fejlagtige konti). Når ministerierne har klikket Godkend er projektoversigten valideret, og det vil ikke længere være muligt for ministeriet at rette i projektoplysninger. 8.4 Tjekliste og leverancer Tabel 8.3 Tjekliste for indarbejdelse af aftale på ÆF Leverance Der er udsendt bestilling om Opdatering og validering af projektoversigt Ansvarlig FM DEP Forventet gennemførsel Januar Projektoversigt opdateret og valideret samt endeligt godkendt Ressortministerier Februar Projektoversigt er valideret på tværs af ministerområder MODST Februar Projektoversigt offentliggjort på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside MODST Februar

29 Bilag Side 29 af 35

30 Side 30 af 35 Bilag 1. Satspuljedatabasen En stor del af administrationen af satspuljen er forankret i satspuljedatabasen. Databasen indeholder en oversigt over eksisterende og historiske satspuljeprojekter, værktøjer til opgørelse af satspuljens størrelse, værktøjer til analyse af satspuljebevillingerne samt en række andre funktioner. Hvad er Satspuljedatabasen? I Satspuljedatabasen foretages opgørelse og udmøntning af de årlige satspuljer. Systemet består af følgende hovedmoduler: Registrering af satspuljeprojekter Her foretages registrering og vedligeholdelse af oplysninger vedrørende de enkelte satspuljeprojekter, herunder projekternes stamdata (navn, beskrivelse mv.), projekternes kobling til konti på finansloven og projekternes bevillingsmæssige indhold (puljebevilling, omprioriteringer og efterreguleringer). Der kan også søges efter projekter i modulet. Kontrol af uforbrugte midler Her foretages kontrol af uforbrugte midler for de hoved-/underkonti på finansloven, som indeholder satspuljebevillinger, og der foretages registrering af anvendelsen af disse udforbrugte midler. Endvidere benyttes modulet til registrering af forslag til fremadrettet omprioritering af satspuljebevillinger. Uddata I dette modul fremstilles diverse uddata fra Satspuljedatabasen, herunder den årlige samlede projektoversigt og en række uddata vedr. beregning af akkumuleret satspuljeramme og satsreguleringspulje for de enkelte finansår. Hvem kan bruge Satspuljedatabasen? Satspuljedatabasen er systemteknisk en del af Statens Budgetsystem (SB), og brugerne af Satspuljedatabasen skal derfor være oprettet i SB-systemets brugeradministration med særlige rettigheder i forhold til Satspuljedatabasen. Kontakt din SB-administrator for at få adgang til satspuljedatabasen. Adgang til data i Satspuljedatabasen Brugerne af Satspuljedatabasen har kun adgang til egne data styret af brugeropsætningen i SB-systemets adgangskontrol. Adgang til data defineres i forhold til finanslovens paragrafbegreb. Brugerne af Satspuljedatabasen oprettes med forskellige rettigheder i forhold til indrapportering og rapportudtræk mv. (indrapportør, godkender og administrator).

31 Side 31 af 35 Udveksling af data med andre systemer Satspuljedatabasen modtager oplysninger vedr. opsparing/videreførsel fra SBsystemet (statsregnskabets bevillingsafregning). Endvidere sender Satspuljedatabasen oplysninger til såvel SB-systemet som til Statens Koncern System (SKS) mhp. rapporteringsopgaver. Systemkrav Som den øvrige del af SB-systemet stiller Satspuljedatabasen ingen særlige krav til brugernes it-udstyr, f.eks. indkøb af særligt klient-software, plug-ins eller lignende. Der kræves kun en almindelig standard PC med internetforbindelse. Åbningstider Satspuljedatabasen er tilgængelig 24 timer i døgnet alle årets 365 dage. Opdateringer sker online, og er således aktive i systemet med det samme.

32 Side 32 af 35 Bilag 2. Indbudgettering af administrationsbidrag Det er ikke længere muligt at få hjemmel til at overføre midler til dækning af administrationsudgifter (BV Administrationsudgifter) for satspuljebevillinger. I stedet skal der søges særskilt om bevilling til administrationsudgifter i forbindelse med de årlige satspuljeforhandlinger. Praksis for administrationsbidrag Task forcen for satspuljen anbefalede i sin afrapportering (efteråret 2015), at der skulle ske en forenkling af den måde administrationsbidraget for satspuljeordninger blev fastsat på. Finansministeriet har på baggrund heraf fastsat en ny praksis for administrationsomkostninger i satspuljen. Den nye administrationspraksis betyder en forenkling af processen for fastsættelse af administrationsbidrag og bidrager desuden til øget gennemsigtighed om administrationsomkostninger for satspuljeprojekterne samt ensartet praksis på tværs af ministerierne. Den hidtidige praksis for administrationsbidrag tog udgangspunkt i budgetvejledningens bestemmelser om, at der med hjemmel i anmærkningerne, kan trækkes administrationsbidrag for reservationsbevillinger (BV Administrationsudgifter), typisk op til 3 pct. af årets bevilling, dog maksimalt svarende til de faktiske udgifter. Der er ikke længere adgang til at trække en procentsats til administrationsbidrag. I stedet skal hvert ministerium søge om en særskilt bevilling fra satspuljen til dækning af udgifter forbundet med ministeriets administration af satspuljen. Administrationsbevillingen er i den forbindelse afgrænset til at omhandle udgifter vedr. tilskudsordninger. Denne afgrænsning muliggør endvidere en kobling til Moderniseringsstyrelsens Vejledning for effektiv tilskudsadministration, der indeholder en mere dybdegående afgrænsning af netop administrationsudgifter til tilskudsordninger. Udgifter vedrørende øvrige satspuljeprojekter vil fortsat indgå i bevillingerne til de enkelte initiativer, i det omfang dette bliver godkendt i projektansøgningerne. Ministerierne skal således udarbejde en særskilt projektansøgning for administrationsbidraget. Der er i den forbindelse ikke nogen øvre grænse for administrationsbevillingens størrelse, men ansøgningen skal afspejle skønnet for de nødvendige ressourcer til at administrere elementerne i aftalen. Projektansøgningen indgår i forhandlingerne om satspuljen.

33 Side 33 af 35 På finansloven vil bevillingen optræde som en særskilt hovedkonto (driftsbevilling) med egen udgiftsbevilling og anmærkningstekst. Kontoen vil have overførselsadgang til de relevante driftsinstitutioner på ministerområdet, som står for den faktiske administration af satspuljemidlerne. Der kan i de årlige satspuljeaftaler søges om administrationsbevilling for F-året og de efterfølgende tre budgetoverslagsår. Såfremt der forventes permanente administrationsudgifter til specifikke projekter, kan der også søges om en permanent administrationsbevilling. Ved efterfølgende satspuljeforhandlinger kan der søges om nye administrationsbevillinger, ligesom der kan foretages marginale justeringer af administrationsbevillingen til eksisterende projekter (marginale justeringer skal også aftales i satspuljekredsen). Der vil til hver en tid kun optræde én administrationsbevilling (hovedkonto) på finansloven for hvert ministerområde. Vejledning til oprettelse af administrationskonto I boks 10.1 fremgår en skabelon for anmærkningsteksten (samt tabeller mv.) som der skal tages udgangspunkt i ved oprettelsen af en administrationskonto på finansloven.

34 Side 34 af 35 Boks 10.1 Oprettelse af administrationskonto på finansloven Hovedkontonavn XX.XX.XX. Ministeriets administrationsudgifter for satspuljeprojekter (Driftsbev.) 1. Budgetoversigt [Standardtabel for budgetoversigt for driftsbevillinger] 3. Hovedformål og lovgrundlag Kontoens formål er at afholde administrationsudgifter forbundet med ministeriets satspuljeprojekter. Administrationsudgifterne aftales i den årlige Aftale om satspuljen efter de retningslinjer, som fremgår af Vejledning om administration af satsreguleringspuljen under den Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV). Virksomhedsstruktur Virksomhedsbærende hovedkonto: XX Departementet, CVR-nr * 4. Særlige bevillingsbestemmelser BV 2.2.9: Der er adgang til at overføre bevilling fra [administrationskontoens nummer og navn] til [relevante paragraffer inden for ministerområdet] til afholdelse af administrationsudgifter vedrørende satspuljen. 8. Personale F BO1 BO2 BO3 Personale i alt (ÅV) Lønninger i alt (mio. kr.) Lønsumsloft [2/3 af [2/3 af [2/3 af [2/3 af bevillingen] bevillingen] bevillingen] bevillingen] Bemærkning: Kontoen har ikke tilknyttet nogen årsværk, da administrationen foretages i de institutioner, som kontoen har adgang til at overføre bevilling til. Anmærkningstekst Underkontonavn Underkonto 10. Ministeriets administrationsudgifter for satspuljeprojekter I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen oprettet med i alt XX,X mio. kr. i 2017, XX,X mio. kr. i 2018, XX,X mio. kr. i 2019 og XX,X mio. kr. i 2020 jf. Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2017 af november Kontoen vedrører YYYministeriets udgifter til administration af satspuljeprojekter. Projekter, som der af kontoen kan afholdes administrationsudgifter til, består af følgende (beløb er vejledende budgetforudsætninger): (Mio. kr. 20XX-pl) Initiativer jf. aftale Projekt-ID F B01 B02 B03 - [Sumtotal F- [Sumtotal [Sumtotal [Sumtotal år] BO1] BO2] BO3] Projekttitel 2017-X-X x,x x,x x,x x,x Projekttitel 2017-Y-Y x,x x,x x,x x,x Anm.: * Regnskabsmæssigt kan driftsbevillingen knyttes til en valgfri virksomhedsbærende hovedkonto, om end departementets virksomhed vurderes mest hensigtsmæssigt ift. regnskabsaflæggelse.