KVALITETSRAPPORT FOR. Søndervangskolen

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR Søndervangskolen 2017

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Forældretilfredshed 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i klasse 6.2. Trivsel i klasse 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 8. FORÆLDRETILFREDSHED 9. HANDLEPLANER 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

4

5 1. FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser, selvom det ikke er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale mål for folkeskolens udvikling og de aktuelle kommunale indsatser, der skal vurderes i en sammenfattende helhedsvurdering. Rapporten indeholder de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Desuden indeholder rapporten evt. lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og den indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFOområdet, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af de nationale resultatmål, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

6 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og måltal kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunale indsatser På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Skolens vurdering af de lokale resultater indgår i afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering.

7 Desuden indeholder skolerapporten de overordnede lokale resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Skolens vurdering af disse resultater indgår ligeledes i den sammenfattende helhedsvurdering.

8 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Generelt om skolen På Søndervangskolen er der ca. 715 elever fordelt i 31 klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Der er ansat 55 lærere og 12 pædagoger/pædagogmedhjælpere. Skolen er beliggende i den sydlige del af Hammel by. Skolen blev bygget i perioden og efter en større renovering i 1999/2000 fremtræder den i dag som en moderne og velholdt skole. Der er egen idrætshal og sal med moderne faciliteter, samt store udendørsarealer med mange spændende tilbud, som tager hensyn til alle elevens fysiske ønsker og muligheder. Vi har både en lille skov og en lille sø, som kan inspirere elever og personale. Det gamle bibliotek er blevet ombygget til et attraktivt og moderne pædagogisk udviklingscenter, hvor alle former for oplysninger kan findes. Søndervangskolen er en klyngeskole med 3-7 klasser i hver bygning. Hver klynge er på en måde en lille skole med elever i samme aldersgruppe. Før og efter skoletiden tilbyder SFO-Bølgen pasning af børn fra kl. i egne lokaler i 2 af skolens klynger. I 2016 startede vi med førskole og et endnu tættere samarbejde med områdets børnehaver. Den fysiske opbygning af skolen er lavet ud fra, at det skal være trygt at være elev på skolen. Søndervangskolen lægger vægt på tidlig implementering af it i undervisningen. Der arbejdes målrettet på implementering af pc ere, interaktive tavler, mobiltelefoner mm. i undervisningen. Samtidig er Søndervangskolen i stadig udvikling i forhold til lokaleindretning. Disse tiltag ser ud til at give en større motivation, arbejdsglæde og læring. Netop Søndervangskolens indretning af Den fleksible læringsarena og brugen af it har skabt stor respekt rundt om i både Danmark og andre dele af verden. Søndervangskolen sætter fagligheden højt, hvilket bl.a. kan ses på de af CEPOS udsendte lister over skolernes afgangskarakterer. Søndervangskolen er en profilskole med profilen: Nærhed Innovation Globalt udsyn. Vores værdigrundlag, som vi forsøger at leve op til i alle skolens facetter, er følgende: Faglighed - Livsduelighed - Fællesskab

9 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? De faglige resultater i dansk for 2. årgang har ligget over 80% og for 4. årgang minimalt under de 80%. Derimod er 6. årgang resultater markant dårligere end de 80%, hvilket ikke undrer os i forhold til hvad vi ser til dagligt. 8. årgang har derimod klaret sig rigtigt flot. Resultaterne i matematik for nuværende 7. årgang var rigtigt flotte i 3. årgang, men markant dårlige i 6. årgang. Ligeledes har deres dansk prøver også vist faldende gennemsnit. Indsats beskrevet nedenunder. Afgangsprøvekaraktererne har været flotte, men alligevel er det betænkeligt, at pigerne har fået betydelige bedre karakterer end drengene. Derfor har vi igangsat en særlig drenge indsats i de senere år. Alt i alt har det faglige niveau været lidt under tidligere niveau, som vi bl.a. vil tilskrive, at vi i skoleåret 16/17 har lagt 5 klasser sammen og afskediget 4 lærere pga. økonomi. Det har skabt turbolens på visse tidspunkter og visse årgange, men heldigvis har lærerne udvist forbilledlig adfærd. Vi har ligeledes haft fokus på kompetence udvikling hos medarbejdere, både fagligt hos den enkelte lærere/pædagog, skolens som helhed og hos vejlederne (PLC). 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Vores afgangskarakterer var i 16/17 på et gennemsnit på 7,6, hvilket vi mener er flot - også set i forhold til det socio-økonomiske tal - er det igen flot. Søndervangskolen har altid ligget over det niveau, der socioøkonomisk forventes af os. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse Overgangen til en ungdomsuddannelse ligger meget flot med et gennemsnit langt over Kommunens gennemsnit, når man regner fra 15 mdr. efter endt 9.klasseprøve. 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Gennemsnitligt er tilliden og trivslen hos vores elever på niveau med tidligere undersøgelser og kommunens gennemsnit. På et enkelt parameter er den endda lidt højere. 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Søndervangskolen har altid haft et stort positivt fokus på de digitale læringsmiljøer, da vi mener, at det er særdeles vigtigt i forhold til differentieringen af undervisningen. Derudover har skolen arbejdet med micro-robotter, Lego First League, Lego Mindstorm, Bibboxen i indskoling og mellemtrin, samt E-sport og Lego i udskolingen. Der har gennem året været arbejdet med Meebook og Google som understøttende platforme til læring. Ligeledes har vi været med i PLC kapacitetsopbygning, og fået skabt endnu mere fokus på inddragelse af IT, særligt som motivationsfaktor hos drengene.

10 På baggrund af den kommunale undersøgelse om brug og drift i forhold til IT, har vi efter møde med kommunens pædagogiske it-konsulent lavet en strategi for udskiftningen af skolens IT-udstyr, så det foregår løbende og det sikres, at der er driftssikkert udstyr tilgængeligt for alle Forældretilfredshed Resultatet fra Forældretilfredshedsundersøgelsen viser en samlet karakter på 3,9 hvilket er 0,1 fra kommunens gennemsnit. Der, hvor vi som skole kan gøre mere, er ved at se nærmere på resultaterne for den enkelte klasse, da der her udvises en del forskelle, som der kan læres af. Det er f.eks. nødvendigt, at klassens lærer tænker over den måde de kommunikerer på med forældrene, så små problemer ikke blæses op til at være tsunamier.

11 4. RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Undervisningsministeriet oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. Tabel 1. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Skolen Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

12 Figur 1. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

13 4.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Tabel 2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Nej Ja Kommunen Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 3. Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

14 4.1.3 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Tabel 3. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Ja Ja Kommunen Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

15 Figur 5. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Indledningsvis skal det understreges, at Nationale test kun er et af mange evalueringsværktøjer. Resultaterne har gjort, at vi har suppleret med yderligere læse- og matematiktest. Resultatet for seneste test understøtter dog, at der har været en stor udskiftning i elevgruppen, bl.a. har årgangen modtaget ca. 10 nye elever fra andre skoler de seneste 2 år. Det er elever, der har været udfordret på andre skoler og som har testresultater, der ligger markant under middel. Derfor har vi af flere omgange haft læse- og matematikvejledere inde omkring elever og teamet. De seneste test viser en meget stor mellemgruppe, men få meget stærke elever. Teamet har derfor til seneste læringssamtale haft fokus på drengegruppen og på motivation og ambitioner hos årgangens elever. Ledelse og PLC er med i den indsats, og der har været tilknyttet sparring fra drengeakademiet. Der er sat mål for den udvikling og de tegn og mål vi vil opnå - de følges tæt af ledelsen.

16 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Tabel 4. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 6,9 7,7 7,4 Skolen, 15/16 7,4 7,3 7,6 Skolen, 14/15 7,0 8,6 7,6 Kommunen, 16/17 7,2 7,3 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabel 5. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 5,9 8,3 7,4 8,2 6,6 8,5 Skolen, 15/16 6,6 8,2 7,2 7,3 7,3 8,0 Skolen, 14/15 6,0 8,3 8,6 8,7 7,0 8,4 Kommunen, 16/17 6,5 8,1 7,4 7,2 6,9 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

17 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Tabel 6. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 7,4 7,0 Skolen, 15/16 7,6 6.9* Skolen, 14/15 7,6 7.5* Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 15/16 7,6 6.9* Skolen, 14/15 7,6 7,5 Skolen, 13/14 7,4 7,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

18 4.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Figur 7. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Figur 8. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. I forhold til afgangskarakter oplever vi en stærk skole, med flotte faglige resultater. Vi oplever dog en udfordring hos pigegruppen, der i stigende grad rammes af psykiske udfordringer, og deraf følgende udfordringer i skoledagen. Angst, OCD, stress, depressioner m.m. rammer en for stor del af udskolingens piger på alle skoler i landet. Vi har på Søndervangskolen taget initiativ til et større samarbejde med PPR omkring denne udfordring. Hos drengegruppen oplever vi stadig udfordringer i motivation og fagligt engagement. Derfor har vi for indeværende skoleår 2017/18 haft fokus på drengegruppen, bl.a. ved ansøgning af fleksible skoledage og tilknytning til drengeakademiet - og arbejdet med karaktertræk. Vi har skabt en profil der tilgodeser flere af elevernes interesser (i en faglig sammenhæng) og som skaber mere ejerskab hos eleverne til deres skoleog læring.

19 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1 Uddannelsesstatus Figur 9. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

20 6. TRIVSEL 6.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Figur 10.1 Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.2 Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

21 Figur 10.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.4 Er du glad for dine lærere? Figur 10.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig?

22 Figur 10.6 Lærer du noget spændende i skolen? Figur 10.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Kommentar til trivsel i indskolingen Igennem vores profil, har vi i indskolingen særlig fokus på nærhed. Dette har været fokus det seneste skoleår og henleder specielt til mere tid sammen med kendte lærere og pædagoger. I forhold til elevernes medbestemmelse, har vi praktiseret valgfag i indskolingen, med henblik på elevernes valg (ud fra interesse) samt det at være sammen med andre elever og voksne der har den samme interesse. Vi ser medbestemmelse som et vigtigt element, men ikke forstået på den måde at det er eleverne der sætter dagsordenen for timernes indhold. I forhold til drillerier og mobning, har vi i tråd med Favrskov Kommunes retningslinjer introduceret Fri for mobberi i hele indskolingen. Både lærere og pædagoger i skole, SFO og Førskole arbejder med materialet. Vi har haft 2 lærere og 2 pædagoger på kursus - ligesom de har videreformidlet til den resterende personalegruppe. I de fleste klasser, hjælper lærerne og pædagogerne eleverne med at danne legegrupper ud fra mange forskellige kriterier. Ligeledes tages den daglige "temperatur" i forhold til morgenhumør, samt indtjekning i SFO.

23 6.2 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Figur 11. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

24 6.2.2 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Figur 12.1 Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.2 Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

25 Figur 12.3 Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.4 Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Vurdering af trivslen på 4.-9.klasse. Gennemgående viser graferne samme resultater som året før eller på enkelte områder stigende resultater - ro og orden er dog gået lidt tilbage, men er alligevel bedre end kommunegennemsnittet. Netop indenfor disse klassetrin sammenlagde vi 5 klasser i pga. økonomi, så det er nok ikke så mærkeligt, at det er gået lidt dårligere end året før.

26 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Figur 13.1 Samlet kompetencedækning Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen.

27 Figur 13.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

28 Figur 13.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. P.t. har vi fokus på uddannelse af Tysk, Natur/teknik samt Håndværk og design. Flere lærere er på kompetencegivende efteruddannelse.

29 8. FORÆLDRETILFREDSHED Vi oplever en stor opbakning og ser generelt en stor forældretilfredshed. Skolen har de sidste år haft mange klassesammenlægninger, og 4 afskedigelser grundet økonomi. Det har givet nogle udsving. I SFO ligger vi lidt under på enkelte områder, men i forhold til kommunen er det godt. Vores fokus er på tydelig kommunikation i forhold til aktiviteter, tilbud og udflugter i SFO tid. Derudover forsøger vi at være tydeligere til stede på forældremøder med et fast punkt på om SFO's mål og aktiviteter. Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse

30 9. HANDLEPLANER Handleplan for læsning 6. årgang (16/17) Sammenhæng/status: De faglige resultater i dansk for 6. årg. (16.17) viste at de ikke levede op til mindst 80% kravet. Inden for de sidste 2 år har årgangen modtaget 10 nye elever, som faktisk fra tidligere skole har været kraftigt udfordret. Det er især disse elever, vi skal have fokus på. Mål: At der kommer over 80% gode læsere. Tiltag: Læsevejleder følger årgangen tæt, samtidigt med at ledelsen afholder læringssamtaler med teamet om kvalitetssikringen af danskundervisningen. Enkelte elever skal have særlig støtte fra Støttecenteret. Tegn: At de nationale test viser markant fremgang. Evaluering: De næste nationale test samt interne prøver. Resultaterne tages op i klassekonferencer, læringssamtaler og MUS-samtaler.

31 Handleplan for matematik for 6. årgang (16/17) Sammenhæng/status: De faglige resultater i matematik for 6. årg. (16.17) viste, at de ikke levede op til mindst 80% kravet. Inden for de sidste 2 år har årgangen modtaget 10 nye elever, som faktisk fra tidligere skole har været kraftigt udfordret. Det er især disse elever, vi skal have fokus på. Mål: At der kommer over 80%, der er gode til matematik. Tiltag: Matematikvejlederne følger årgangen tæt, samtidigt med at ledelsen afholder læringssamtaler med teamet om kvalitetssikringen af matematikundervisningen. Enkelte elever skal have særlig støtte fra Støttecenteret. Tegn: At de nationale test viser markant fremgang. Evaluering: De næste nationale test samt interne prøver. Resultaterne tages op i klassekonferencer, læringssamtaler og MUS-samtaler.

32 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER Vi lavede for 2 år siden ved udarbejdelse af Kvalitetsrapporten handleplaner for læsning i indskolingen, mellemtrinet og udskolingen. Opfølgningen på disse planer er, at vi i indskolingen og udskolingen er kommet over de 80%, men for mellemtrinet kun delvis, da 4. årg. er blevet hævet til et tal minimalt under 80%, men 6. årgang ligger desværre langt under. Som der står andet steds, så har denne årgang de sidste 2 år modtaget 10 stærkt udfordrede elever, som er den største udfordring rent fagligt på årgangen. Vi lavede for 2 år siden ved udarbejdelse af Kvalitetsrapporten handleplan for matematik på daværende 3. årgang, da de lå under 80%. Opfølgningen på denne plan er, at vi nu har over 80% elever, der gode til matematik på årgangen. Vi lavede for 2 år siden ved udarbejdelse af Kvalitetsrapporten handleplan for inklusion. Opfølgningen er nu at vi har fået mere ro og læring i klasserne med de udfordrede elever. Grunden er en særlig indsats med oprettelse af et Cockpit, der med veluddannede lærere, kan tage sig effektivt af de udfordrede elever - både direkte, men også med vejledning af disse elevers lærere. En anden del af vores indsats har været, at få en fælles retning og forståelse blandt det pædagogiske personale for arbejdet med at inkludere de udfordrede elever. Opfølgningen på dette er positiv, da væsentligt færre elever er ekskluderet - vi er gået fra 35 til 28 elever, der er ekskluderet til specialklasser og specialskoler. Samtidigt udtrykker lærerne generelt en stor anerkendelse af vores Cockpit. Fra Læringsmiljøvurderingen blev det klart, at vi burde sætte mere fokus på ledelse af lærernes læring og udvikling. Opfølgningen på dette er at afholdelse af læringssamtaler med alle team samt ledelsens besøg i klasserne, så alle lærerne konkret er blevet evalueret mindst 1 gang for deres evne til at skabe tydelig kommunikation over for eleverne, er blevet modtaget positivt, hvorfor vi vil gentage et lignende tiltag i efteråret 2017.

33 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Søndervangskolens bestyrelses udtalelse til Favrskov Kommunes Kvalitetsrapport 2017 om Søndervangskolen Bestyrelsen har stor tiltro til ledelsens, lærernes, pædagogernes og det øvrige personales professionalisme og engagement i elevernes faglige udvikling og trivsel med henblik på at skabe livsduelige medborgere. Fundamentet for vores beslutninger er skolen værdier: faglighed, fællesskab og livsduelighed. I august 2016 indførte vi profilskolen fra klasse, som er baseret på nærhed innovation og globalt udsyn. Målet har været at øge elevernes motivation ved at give dem større indflydelse på skoledagene. Arbejdet har bl.a. været evalueret blandt forældrene og i bestyrelsen, og alle er meget tilfredse med resultatet. Vi brugte hele skoleåret 2015/2016 til at definere profilen i samarbejde med alle interessenter, dvs. elever, forældre, personale, ledelse og bestyrelse. Skolens personale havde stor indflydelse på profilen, og det er bestyrelsens hypotese, at det har givet personalet et stort ejerskab til profilen, hvilket jo giver god mening, for de skal jo implementere profilen i praksis. Bestyrelsen har været meget tilfredse med implementeringen, som spænder fra profilfag i klasse (som vi brugte i vores ansøgning til DM i Skoleudvikling), profildage på mellemtrinnet og til profilfag og internationale udvekslingsprogrammer i udskolingen. Udover at 9. klasse har været på skolerejse til Bruxelles og Paris, så har Søndervangskolen i løbet af det sidste år fx gennem EU programmet Erasmus+ haft besøg af elever fra England, Rumænien, Grækenland og Tyrkiet med privat indkvartering og genbesøg i landene. Vi har haft et 500 kr. profilfag, hvor eleverne skulle arrangere en studietur til udlandet med et budget på 500 kr., og de var enten 4 dage i Rumænien eller England med privat indkvartering og genbesøg i Hammel. Fra skoleåret 2018/2019 skal hele 8. årgang på udveksling til Holland i 7 dage med privat indkvartering og genbesøg i Hammel, hvilket er et resultat af en udvekslingsprogram i Eleverne vokser meget ved disse udvekslingsophold med privatindkvartering, som en pige fra elevrådet sagde til et bestyrelsesmøde: Der blev mere og mere stille i bussen, da vi nærmede os byen i Holland. 10 minutter efter ankomsten, sad jeg i en bil sammen med mennesker, jeg ikke kendte, og dem skulle jeg bo hos de næste 7 dage. Mange elever var virkeligt udfordret de første dage. Da hollænderne så kom på besøg hos os, gik det meget bedre, for da kendte vi hinanden. Det var en pragtfuld oplevelse, og jeg håber, at mine mindre søskende får samme muligheder, når de kommer i 8. klasse! Det er ikke til at vide om profilen har en målbar effekt på de kvantitative målinger anført i kvalitetsrapporten, men det er succesoplevelser, som står som højdepunkter i elevernes skoletid, og det er med til at danne eleverne og skabe livsduelige mennesker. Elever lærer for livet, og i bestyrelsen er vi meget stolte af resultaterne med profilskolen. Mange tak for den store indsats til lærerne, pædagogerne og ledelsen, uden jeres store engagement og motivation, ville det ikke have været muligt. Kvalitetsrapporten viser status på kvantitative målinger. Vi har mest benyttet de kommunale målinger, hvor vi kan se resultaterne i forhold til de øvrige folkeskoler. Derimod synes vi, at de mange grafer med afvigelser ikke bidrager med nogen værdi, når vi ikke må få de specifikke måleresultater at vide, hvilket i sig selv er et

34 paradoks, da bestyrelsen er en del af skolens samlede ledelse, samt at bestyrelsen har tilsynspligt og tavshedspligt! Læseresultaterne for 6. klasse er ikke tilfredsstillende. Situationen har været kendt siden 4. klasse, og man kan konstatere at indsatserne ikke har båret tilstrækkelig frugt. Vi ser tendens til at flere og flere elever tager på efterskole i 9. klasse, og det virker til at være mere udpræget at de fagligt stærke elever tager 9. klasse på efterskole. Man kan ikke udelukke, at det får indflydelse på de opnåede karaktergennemsnit i 9. klasse. På baggrund af at mange fagligt dygtige elever tager 9. klasse på efterskole, er bestyrelsen meget tilfreds med, at Søndervangskolen sammen med 3 andre skoler i Favrskov har øget elevernes resultater ved 9. klasse afgangseksamen signifikant i forhold til den socioøkonomiske reference. Vi er naturligvis ekstra tilfredse med, at Søndervangskolen i skoleåret 2016/2016 er i blandt de bedste 5% i landet til at hæve elevernes resultater ved 9. klasse afgangseksamen i forhold til den socioøkonomiske reference, hvilket svarer til en første plads i Favrskov Kommune. Super flot arbejde team Søndervangskolen! Med venlig hilsen På skolebestyrelsens vegne Birgit Bach-Valeur, bestyrelsesformand