REFERAT AF MØDET I ESF-UDVALGET DEN 15/12/00

Transkript

1 REFERAT AF MØDET I ESF-UDVALGET DEN 15/12/00 1. VEDTAGELSE AF DAGSORDENEN Dagsordenen blev vedtaget med visse ændringer i punkternes rækkefølge. 2. MEDDELELSE FRA FORMANDEN Omorganisering af Generaldirektoratet: Kommissionens repræsentanter (Riera og Pavan) orienterede om omorganiseringen af Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender og de ændringer, der var sket med hensyn til de to direktorater med ansvar for ESF, samt deres nye ansvarsområder; de gennemgik mere detaljeret de nyoprettede afdelinger og sammenkoblingen af de geografiske kontorer for ansøgerlandene og social integrering (et nyt organigram for GD for Beskæftigelse og Sociale Anliggender blev uddelt til medlemmerne). Lönnroth meddelte, at han efter sin udnævnelse til vicegeneraldirektør både stod for koordineringen og udviklingen af de to direktorater B og C som er ansvarlige for ESF og direktorat A, som er ansvarlig for beskæftigelsesstrategi samt udvikling og koordinering af de målsætninger, der er fastsat i strukturfondsforordningerne. Indledende orientering ved Quintin (generaldirektør for Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender) (Først på eftermiddagen) Quintin understregede, at hun tillagde ESF og arbejdet i ESF-Udvalget stor betydning og gerne så dets rolle yderligere styrket. De Europæiske Råd i Lissabon og Nice giver således ESF's indsatsområder en central placering i beskæftigelses- og socialpolitikken og understreger ESF's rolle som støtteredskab for strategien til fremme af beskæftigelsen og social integrering. Det har nødvendiggjort en tilpasning af strukturer og midler, og det er baggrunden for det nye organigram for GD for Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udnævnelsen af Lönnroth til vicegeneraldirektør. Quintin redegjorde for de nye opgaver, der skulle varetages af Generaldirektoratet og de respektive afdelinger, og forklarede, hvorledes de er relateret til Generaldirektoratets strategier og politikker. Til sidst understregede hun, at ESF-Udvalget på grund af sin trepartsstruktur er et særligt værdifuldt redskab til at mobilisere aktørerne, fremme deres indbyrdes samarbejde og udvikle partnerskaber, hvilket er et væsentligt aktiv, som effektivt kan bidrage til gennemførelsen af beskæftigelsesstrategien. C:/ Magalie/Minutes 15/12 Version finale 02/02/01

2 Det Europæiske Råd i Nice Lönnroth gennemgik konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice med særlig vægt på ESF-aktiviteterne og deres relation til den generelle beskæftigelsespolitik, socialpolitikken (herunder charteret om grundlæggende rettigheder og dets implikationer for forskellige aspekter af beskæftigelsesstrategien og statutten for det europæiske selskab), den sociale dagsorden og social integrering (bl.a. det nye Udvalg for Social Beskyttelse og de nationale handlingsplaner). Den tekniske arbejdsgruppe Kommissionens repræsentant redegjorde for drøftelserne på mødet i den tekniske arbejdsgruppe dagen før, hvor man bl.a. behandlede udkastene til finansforordninger, som vil blive forelagt Komitéen for Udvikling i Regionerne til udtalelse den 19/12. Den franske regeringsrepræsentant anmodede om, at der snarest muligt blev holdt et ad hoc-møde i den tekniske arbejdsgruppe for at drøfte betingelserne for iværksættelse af den nye ESF-programmering, navnlig de nye finansforordninger. Skriftlige procedurer Lönnroth meddelte, at der var afgivet positiv udtalelse om følgende procedurer: * Mål nr. 1 : Frankrig (Nord-Pas-de-Calais, Guyana, Martinique, Guadeloupe, Korsika) * Mål nr. 2 : * Mål nr. 3 : Østrig (Kärnten, Steiermark), Danmark, Sverige (Öarna, Södra, Västra, Norra) 21 EPD Frankrig (Provence-Alpes-Côte-d'Azur, Midi-Pyrénées - Lorraine- Limousin - Languedoc-Roussillon- Île-de-France Haute- Normandie- Franche-Comté- Champagne-Ardenne- Centre Bretagne Bourgogne Basse Normandie- Auvergne - Aquitaine Alsace Pays de Loire Rhône-Alpes Picardie Poitou-Charentes -det nationale informatikprogram)- Spanien (Aragon Balearerne La Rioja Madridområdet Navarra Baskerlandet) Tyskland, Belgien (tysktalende samfund, Flandern). Eftersom udvalget skal afgive udtalelse om et stigende antal EFSR'er/EPD'er med en tilsvarende stigende mængde omfangsrige dokumenter, foreslog Lönnroth en forenkling af procedurerne for at undgå at overbelaste medlemsstaternes informatiksystemer. Han foreslog således, at udvalgets sekretariat via meddeler medlemsstaterne, at proceduren iværksættes og vedlægger forsiden af hvert dokument, mens hele dokumentet lægges ind på ESF-Udvalgets websted. De medlemmer, der måtte ønske det, kan således finde de fuldstændige dokumenter og downloade dem fra ESF's websted. Der var ingen indvendinger mod denne fremgangsmåde.

3 ESF-Udvalgets websted Formanden mindede om, at i forbindelse med udvalgets møder sender sekretariatet en mødeindkaldelse til medlemmerne via sammen med dagsordenen og en besked om, at mødedokumenterne kan findes på udvalgets websted. Medlemmerne skal derefter selv sørge for at hente dokumenterne i den foretrukne sprogversion. EQUAL Kommissionens repræsentant, Riera, gjorde status over situationen og meddelte, at Kommissionen havde ført bilaterale og tværnationale forhandlinger. Efter den anden forhandlingsrunde skulle størstedelen af programmerne være udarbejdet senest i begyndelsen af 2001; det forventes, at der træffes afgørelse i løbet af marts 2001, og derefter vil der blive indkaldt forslag. Udvælgelsen af en første bølge af projekter forventes afsluttet senest den 15. november Aktioner under artikel 6 i ESF-forordningen Formanden bemærkede, at udvalget havde udtalt sig om retningslinjerne i artikel 6 i ESF-forordningen, og at Europa-Parlamentet havde afgivet udtalelse i form af en beslutning. Lönnroth opridsede de store linjer i Kommissionens meddelelse om aktionerne under artikel 6, som er tæt på at blive vedtaget (forventes vedtaget i januar 2001). På grund af meddelelsens endnu uformelle karakter var den ikke blevet omdelt til medlemmerne, men ville blive det snarest muligt. EFS-observatøren beklagede den forsinkede offentliggørelse af meddelelsen (og følgerne heraf for indsendelsen af forslag) samt den større margin for projekternes udformning (som kan få negative følger for den efterfølgende evaluering). Den franske regeringsrepræsentant anmodede om, at gennemførelsesbetingelserne for iværksættelsen af aktionerne under artikel 6 tages op til revision. Hun ønskede, at medlemsstaterne bliver bedre informeret og inddraget i Kommissionens udvælgelse af projekter på grund af sammenhængen mellem disse projekter og de nationale handlingsplaner. Hun foreslog, at medlemsstaterne fik mulighed for at nedlægge veto, før der blev truffet afgørelse om projekterne. Formanden påpegede, at de nyskabende aktioner er enestående i deres art, og han understregede endvidere, at selv om de klart hører under Kommissionens ansvar, udelukker det ikke, at medlemsstaterne høres som led i gennemsigtighedspolitikken, uden at de af den grund får vetoret over for Kommissionens afgørelser. Diverse UNICE-observatøren understregede, at det fremover måtte undgås, at udvalget behandler vigtige dokumenter såsom finansforordninger via den skriftlige procedure uden en indholdsmæssig debat i plenum. 3. Godkendelse af referatet af mødet den 28/09/2000 (Dok )

4 Referatet godkendtes med en anmodning fra den franske regeringsrepræsentant om, at udtrykket "regionale omstruktureringsudvalg" i den franske version erstattes med "regionale styringsudvalg". 4. Livslang uddannelse : præsentation af memorandummet (Diskussionsoplæg dok ) Lönnroth gjorde opmærksom på, at debatten om dette dokument skulle fokusere på sammenhængen mellem livslang uddannelse og ESF's politiske målsætninger som fastsat i strukturfondsforordningerne og konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon. ESF er nøgleinstrumentet for udvikling af de menneskelige ressourcer, og udvalget må anlægge et helhedssyn på de politiske spørgsmål, der er relateret til ESF's målsætninger som fastsat i strukturfondsforordningen. Kommissionens repræsentant (GD for Uddannelse og Kultur) fremlagde dokumentet og gjorde opmærksom på, at det var blevet forelagt Rådet (uddannelse/ungdomsanliggender og beskæftigelse/sociale anliggender) i november Dokumentet var udarbejdet på grundlag af et mandat fra De Europæiske Råd i Lissabon og Feira med henblik på at undersøge, hvordan der kan udformes sammenhængende strategier til fremme af livslang uddannelse, og hvilke specifikke foranstaltninger der skal iværksættes for at sikre adgangen til denne uddannelsesform i Europa fremover. Niklasson gennemgik forskellige elementer af begrebet livslang uddannelse ("Lifelong learning" LLL), nærmere bestemt dets historik (Luxembourg-processen, Socrates, Leonardo da Vinci), definition (medlemsstaternes i Beskæftigelsesudvalget, de formelle, uformelle og pædagogiske aspekter, målsætninger), beskæftigelsesegnethed, tilpasning til arbejdsmarkedet, borgernes aktive deltagelse i samfundet, social integrering. Formålet med dette refleksionsdokument var at sætte gang i en debat, hvorefter der ville blive udarbejdet en rapport i efteråret 2001, som udmønter resultaterne af debatten og aktørernes erfaringer. Niklasson gennemgik de seks nøglebudskaber tillige med de spørgsmål, der skal drøftes med henblik på udviklingen af en strategi for almen uddannelse og erhvervsuddannelse på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. Medlemmerne opfordredes til at sende deres eventuelle kommentarer til de kompetente ministre for således at bidrage til at sætte gang i debatten om memorandummet. Han understregede vigtigheden af at overveje, hvorledes ESF-foranstaltninger kunne anvendes til at iværksætte og udvikle livslange uddannelsesprogrammer via infrastrukturer, uddannelsescentre osv. Lönnroth foreslog, at udvalget fremsatte en erklæring om memorandummet (der så skulle drøftes på udvalgets næste møde) som bidrag til høringen om dokumentet. Han mindede om, at ESF via de operationelle programmer kan finansiere foranstaltninger til udvikling af de menneskelige ressourcer, og at det ville være interessant at undersøge sammenhængen mellem de operationelle programmer og Leonardo da Vinci- og Socrates-programmerne. Den franske regeringsrepræsentant anførte på regeringsrepræsentanternes vegne, at denne debat kom på et sent tidspunkt i forhold til ESF-programmeringen, og at dokumentet var et interessant arbejdsgrundlag, men skulle være mere konkret og operationelt, og at det burde gå mere i dybden med emner som sammenhængen

5 mellem memorandummet, de nationale handlingsplaner og de konkrete gennemførelsesbetingelser (en koordinator pr. medlemsstat forekom f.eks. at være utilstrækkeligt). Den britiske regeringsrepræsentant fandt, at det var for tidligt at fremsætte en erklæring, før der var foretaget en udtømmende analyse af dokumentet på alle niveauer. Den østrigske repræsentant tilsluttede sig den franske regeringsrepræsentants synspunkt. Han gik ind for, at udvalget afgav udtalelse om memorandummet, men det skulle være om dets indhold. Han understregede desuden, at der skulle tages hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes uddannelsessystemer, og at et samarbejde var muligt, men skulle finansieres via egnede instrumenter. Repræsentanten for de tyske arbejdsgivere bemærkede, at arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af den sociale dialog, - arbejdsgruppen vedrørende almen uddannelse og erhvervsuddannelse - udarbejder en udtalelse om anvendelsen af ESF til fremme af livslang uddannelse som led i forberedelsen af Det Europæiske Råd i Stockholm. Efter EFS-observatørens mening var ESF-Udvalget ikke det mest oplagte forum at afgive en udtalelse om memorandummet i, men man kunne overveje en erklæring vedrørende ESF's rolle og anvendelsesområder i relation til livslang uddannelse. Hun påpegede, at EFS udarbejder en officiel holdning herom, men understregede vanskelighederne ved at indkredse efter- og videreuddannelseskonceptet. Den irske regeringsrepræsentant påpegede det institutionelle perspektiv og henviste til, at ESF og undervisningssystemet måtte holdes skarpt adskilt. Han understregede, at "LLL" skulle opfattes som en uddannelsesform, der uden om det traditionelle skolesystem giver adgang til arbejdsmarkedet. UNICE's observatør gjorde opmærksom på, at disse diskussioner allerede var i gang i Det Rådgivende Udvalg om Erhvervsuddannelse, og at UNICE var ved at udarbejde sin nye holdning, som ville blive fremsendt til Kommissionen. Efter hans mening var det derfor endnu for tidligt for udvalget at fremsætte en erklæring. Den svenske regeringsrepræsentant understregede sammenhængen mellem ESF og "LLL" og understregede adgangsproblemerne og manglen på motivation. Den finske regeringsrepræsentant ønskede mere tilsyn med det igangværende program og en prioritering af det kvalitative aspekt. Repræsentanten for de tyske fagforeninger bemærkede, at der var for få praktiske konklusioner, og at det var nødvendigt, at arbejdsmarkedsparterne engagerede sig mere i denne problematik. Repræsentanten for den portugisiske regering kom ind på problemet vedrørende certificering af erhvervsuddannelsen og motivationen hos dem, der ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet; han slog til lyd for erhvervsmæssige incitamenter og begrænsning af forhindringerne for deltagelse i efter- og videregående uddannelse. Repræsentanten for den italienske regering påpegede, at udvalget på det institutionelle plan skulle have mandat til at udtale sig om dette dokument. Hvad det indholdsmæssige angår var det et godt dokument, men det var ikke tilstrækkelig konkret og omhandlede ikke kvindernes problemer i forhold til livslang uddannelse. Repræsentanten for de italienske fagforeninger bemærkede, at "LLL"-indsatsen er utilstrækkelig og må bringes i overensstemmelse med arbejdsmarkedets krav.

6 Arbejdstagernes deltagelse i erhvervsuddannelse burde være omfattet af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter. Repræsentanten for de finske arbejdsgivere betonede kvalitetskravene til livslang uddannelse og kravet om opretholdelse af såvel en moderne som en traditionel uddannelse. Repræsentanten for den græske regering glædede sig over dokumentets betoning af aktivt medborgerskab, men fandt det for vagt hvad angår formel og uformel uddannelse. Efter hendes mening skulle et forberedende dokument baseres på de særlige forhold i de enkelte medlemsstater for at nå frem til et mere præcist forslag. Niklasson gjorde opmærksom på, at dokumentet sendes til høring med henblik på udformningen af aktionerne, og at der er meget stor forskel på, hvor langt man er kommet med debatten om og udarbejdelsen af livslange uddannelsesstrategier og -politikker i de enkelte medlemsstater. Lönnroth sammenfattede de vigtigste synspunkter, der var kommet til udtryk under debatten, og skitserede svar på de forskellige indlæg. Han bemærkede, at der var en noget tøvende enighed om, at udvalget skulle afgive udtalelse, og foreslog derfor at samle kommentarerne og tage dem op til nærmere overvejelse på det kommende møde på grundlag af en tekst, som gør det muligt at konkretisere debatten. Han mindede om, at det ikke var for sent at udarbejde en udtalelse fra udvalget i betragtning af den livslange uddannelsesproces' dynamiske karakter. Efter hans mening skulle en erklæring - ud over de punkter, der var påpeget af medlemmerne - understrege nødvendigheden af at fremskynde omsætningen i praksis af målene fra Lissabon under hensyn til arbejdsmarkedets krav med angivelse af, hvilke tiltag der kunne finansieres inden for ESF's rammer Årsberetning om strukturfondene (1999) Til orientering (dok ) Kommissionens repræsentant, Kaprielian, resumerede indholdet i beretningen, der omhandler de væsentligste elementer i støtteindsatsen i 1999 og den finansielle gennemførelse. Der var tre hovedtemaer i beretningen: den finansielle gennemførelse, som viser en stærkt accelererende udnyttelse af såvel forpligtelsesbevillinger som betalingsbevillinger; de prioriterede emner, der var uddybet i 1999 (beskæftigelsen, regionalstøttekortet og fysisk planlægning samt forberedelserne til perioden for alle måls vedkommende) og endelig et gennemgående tema - ligestillingen mellem mænd og kvinder med eksempler fra de enkelte medlemsstater. Formanden fremkom med nogle overvejelser på grundlag af beretningens redegørelse for anvendelsen af støtten under mål nr. 2 i Finland, som især var gået til allerede etablerede virksomheder i stedet for skabelse af nye virksomheder. Repræsentanten for den spanske regering fremsatte to bemærkninger, hvoraf den første omhandlede forsinkelsen i betalingerne til fællesskabsinitiativerne i 1999 og de katastrofale følger heraf, og den anden problemerne med at udarbejde de politiske referencerammer for mål nr Lokal kapital til sociale formål: første evalueringsrapport (Diskussionsoplæg )

7 Kommissionens repræsentant, Loranca, meddelte, at i forlængelse af præsentationen på udvalgets møde den 14/06/00 af aktivitetsrapporten om gennemførelsen af pilotaktionen "lokal kapital til sociale formål" under artikel 6 i ESF-forordningen fremlagde Kommissionen i dag konklusionerne af den første evalueringsrapport, der dækkede det første gennemførelsesår. Aktionen strækker sig over tre år. Pellegrin (ekspert fra firmaet LRDP, Det Forenede Kongerige) opsummerede de væsentligste karakteristika for projekterne vedrørende lokal kapital til sociale formål, og understregede, at evalueringen havde til formål at kortlægge den dynamiske sammenhæng mellem projekternes iværksættelse og virkningerne heraf med hensyn til at nå ud til målkredsen og teste de hypoteser, der var opstillet som præmisser for deres gennemførelse. På denne måde vil det være muligt at konstatere, om projekterne effektivt bidrager til at fremme integrationen af marginaliserede grupper, og i hvilket omfang den testede ordning kan inkorporeres i mainstreamingbestræbelserne. Evalueringen skulle således gøre det muligt at identificere virkningerne af den "sociale kapital" og dermed bidrage til at udforme foranstaltninger, der kan styrke og forbedre dem fremover. Martinos (ekspert fra firmaet LRDP, Det Forenede Kongerige) beskrev den metode, der var anvendt til at analysere komponenterne i de evaluerede projekter. Den franske regeringsrepræsentant understregede, at disse projekter vakte stor interesse og store forventninger, men at evalueringen desværre endnu ikke var så langt fremskreden, at det var muligt at anvende dem i den nye ESF-programmering (de endelige resultater af evalueringen vil foreligge i 2003). De franske erfaringer vidner om tungt arbejdende procedurer. EFS-observatøren var kritisk indstillet til projektet (fordi der ikke var nogen konkrete og kvantificerbare resultater; hendes fornemmelse var, at der var tale om for stor spredning uden konkrete effekter). Hun beklagede, at det decentraliserede partnerskab ikke (så vidt hun var orienteret) var åbent for arbejdsmarkedsparterne. UNICE-observatøren mente nok, at en forenkling af procedurerne ville være formålstjenlig, men at der under alle omstændigheder var behov for dybtgående evalueringsrapporter. Den italienske regeringsrepræsentant understregede vigtigheden af at skabe sammenhæng og synergi med EQUAL og andre programmer med tilsvarende temaer for at undgå overlapninger og sideløbende aktioner af identisk karakter. Formanden og eksperterne understregede i deres svar på indlæggene, at man principielt altid skulle tilstræbe at undgå for meget bureaukrati og at udøve kontrol med gennemførelsen på en afbalanceret facon i overensstemmelse med de regler, der gælder for strukturfondene. Hvad angår en eventuel spredning af aktiviteterne påpegede formanden, at Kommissionen koncentrerer sin indsats om organisationer, der kan tilføre en merværdi i civilsamfundet inden for fællesskabsmekanismernes rammer. I evalueringen skal der desuden tages hensyn til risikoen for overlapninger med allerede eksisterende programmer. Man skulle imidlertid også huske på forskellene og navnlig de nyskabende aspekter ved en global strategi, som i et enkelt program samler flere af de aspekter, som - opsplittet- indgår i andre programmer. Den næste evalueringsrapport ville foreligge om et år.

8 7. Artikel 6 i ESF-forordningen: Aktionen vedrørende fremme af den sociale dialog: status over situationen (Diskussionsoplæg dok ) Formanden gjorde opmærksom på, at dokumentet ikke indeholdt en udtømmende beskrivelse af samtlige aktioner, der var iværksat under artikel 6 i ESF-forordningen. En oversigt over de elementer, der var iværksat under artikel 6 i perioden , var blevet omdelt på mødet som supplement til det dokument, der findes på webstedet. For at give udvalget mulighed for at danne sig et helhedsindtryk blev punktet udsat til et senere udvalgsmøde. Formanden opfordrede medlemmerne til at fremsende kommentarer til den omdelte tekst. 8. Lokal handling til fordel for beskæftigelsen : Sammenfatning af reaktionerne på debatten (Diskussionsoplæg dok ) Formanden meddelte, at på grund af tidsmangel ville dette punkt ikke blive behandlet. Han gjorde opmærksom på, at en ny meddelelse ville foreligge i foråret 2001, som tog hensyn til alle elementerne i høringen om "lokal handling til fordel for beskæftigelsen" - en lokal dimension af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Formanden opfordrede medlemmerne til at fremsende kommentarer til Kommissionen om de dokumenter, de havde fået udleveret. Den nye meddelelse ville redegøre for retningslinjerne for udarbejdelse af lokale beskæftigelseshandlingsplaner. Den ville bl.a. bygge på ESF-aktiviteterne i relation til de nyskabende aktioner under artikel 6. EFS-repræsentanten udtrykte betænkelighed over fremgangsmåden i forbindelse med udarbejdelsen af den nye meddelelse og den måde, hvorpå reaktionerne er medtaget i syntesedokumentet. Formanden påpegede, at syntesedokumentet ikke har status af et politisk kommissionsdokument, men snarere skal betragtes som et arbejdsdokument, der så objektivt som muligt optager de punkter, der er rejst af de aktører, der har ytret sig i debatten. Der er tale om et initiativ fra Kommissionens side, der tager sigte på at styrke den lokale dimension af den europæiske beskæftigelsesstrategi og tilskynde de lokale partnere til at anlægge en mere strategisk synsvinkel; Kommissionen vil således udarbejde en vejledning, der redegør for de nøgleelementer, der skal tages i betragtning i en beskæftigelsesstrategi. Formanden påpegede, at der på grund af meddelelsens karakter ikke ville blive gennemført en bred høring med henblik på udarbejdelsen, men at nogle snævre møder kunne være en mulighed. 9. Ny ESF-programmering : EFSR'er/EPD'er præsenteret af medlemsstaterne (Diskussionsoplæg dok ) Den portugisiske regeringsrepræsentant forelagde den EFSR, der var vedtaget i marts 2000, med særlig fokus på de tre prioriterede indsatsområder: bedre udnyttelse af det menneskelige potentiale, forbedring af konkurrenceevnen, bedre strukturering af fysisk planlægning, social samhørighed og europæisk integration. Han beskrev gennemførelsesforanstaltningerne og ESF-interventionernes sammenhæng med beskæftigelsesstrategien og de nationale beskæftigelsesplaner. Ramos Ventura gav en nærmere beskrivelse af de tre indsatsområder, mål, forebyggelse af arbejdsløshed, foranstaltninger til social integrering af de grupper, der er mest truet af arbejdsløshed, samt tværgående, sektorbestemte og regionale foranstaltninger til udvikling af de

9 menneskelige ressourcer. I Portugal støtter ESF især foranstaltninger til uddannelse og kvalificering af de menneskelige ressourcer, hvortil der stilles kvalitetskrav, der søges opfyldt af godkendte uddannelsesinstitutioner. Den finske regeringsrepræsentant præsenterede Finlands nye programmering, hvis vigtigste aspekter kan sammenfattes således: et nært samarbejde mellem de forskellige aktører (ministerier, arbejdsmarkedets parter, regionale myndigheder), udnyttelse af efterspørgslen efter arbejdskraft og forbedring af beskæftigelsesegnetheden, en øget indsats for at få arbejdsløse i beskæftigelse, støtte til unge i forbindelse med overgangen mellem skole og arbejde, fremme af lige muligheder i arbejdslivet (marginaliserede arbejdsløse, vandrende arbejdstagere, unge osv.), forbedring af erhvervsuddannelsens kvalitet, fremme af mobiliteten og nye former for arbejdstilrettelæggelse (jobrotation) samt uddannelse på arbejdspladsen Den nye programmering lægger endvidere vægt på en styrkelse af iværksætterånden med henblik på at reformere arbejdslivet gennem anvendelse af nye teknologier. Hun understregede, at det er vigtigt at styrke den livslange uddannelse, og at ESFprogrammerne i Finland anvendes som udviklingsinstrumenter med henblik på rationalisering og udbredelse af nye modeller og former for tilrettelæggelse af arbejdet. Den spanske regeringsrepræsentant understregede, at den spanske programmering var udformet således, at den opfyldte et grundlæggende krav om etablering af en stabil referenceramme for interventionerne. Der var lagt vægt på tre strategiske aktionslinjer: forbedring af arbejdsløshedstallene og af erhvervsfrekvensen, bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet for så vidt angår den erhvervsaktive befolkning, forbedring af arbejdstagernes og SMV'ernes tilpasningsevne i forbindelse med den teknologiske udvikling. Disse tre aktionslinjer er udmøntet i følgende tre principper i de nationale beskæftigelsesplaner: støtte til aktive politikker, styrkelse af den interinstitutionelle dialog, inddragelse af beskæftigelsesaspektet i hele den finansielle ESF-programmering. Arkitekturen for alle målene er bygget op om otte uddannelsesfelter, hvilket bidrager til at styrke kapaciteten til overvågning og evaluering af interventionerne. Et andet karakteristisk træk ved programmeringen er styrkelsen af regionernes beføjelser i forbindelse med interventionerne (flerregionale tematiske programmer). Formanden opfordrede de medlemmer, som havde præsenteret deres respektive landes EFSR'er/EPD'er, til at fremsende deres præsentation til ESF-Udvalgets sekretariat, hvorefter de ville blive lagt ind på ESF-Udvalgets websted, således at medlemmerne får mulighed for at sætte sig ordentligt ind i dem. 10. Revisionsrettens årsberetning (Til orientering dok ) Kommissionens repræsentanter (Oostens og Herrmann) gjorde opmærksom på, at kapitel 3 i Revisionsrettens årsberetning for 1999 samler alle bemærkningerne om strukturfondene under ét, og at der følgelig ikke er et særligt kapitel om Den Europæiske Socialfond. De bemærkede, at eftersom 1999 var det sidste år i programmeringsperioden , blev der foretaget mange ændringer og finansielle omprogrammeringer, navnlig ved udgangen af året, hvor der blev foretaget mange bevillingsoverførsler. Herrmann gennemgik mere detaljeret Revisionsrettens bemærkninger og påpegede, at kapitel 3 består af to dele (Rettens revision i de enkelte

10 medlemsstater og opfølgningen af tidligere bemærkninger samt revisionserklæringen- (DAS)). Hun gav desuden et uforbindende bud på Revisionsrettens aktiviteter i ESF-Udvalgets arbejdsprogram i 2001 (Diskussionsoplæg dok ) Formanden meddelte datoerne for udvalgets møder i 2001 og erindrede om, at udvalgets tyske medlemmer havde opfordret udvalget til at holde møde i Berlin i juni (datoen var endnu ikke fastsat), og at der i den forbindelse ville være mulighed for at besigtige et konkret eksempel på ESF-finansierede aktiviteter. Formanden meddelte endvidere, at man på dagsordenen for marts ville forsøge at få opført et punkt om livslang uddannelse (indlæg eller udtalelser) samt en fyldigere evalueringsrapport om artikel 6, og han opfordrede 2-3 af medlemsstaternes repræsentanter til melde sig til at forelægge deres nye programmering. Formanden mindede om, at visse generelle temaer som informationssamfundet og udvidelsen vil være at finde blandt dagsordenspunkterne for de kommende udvalgsmøder, således at medlemmerne kan holde sig orienteret om aspekter af betydning for iværksættelsen af ESF og for fondens fremtid. På grundlag af medlemmernes indlæg vil man forsøge at indkredse hovedtemaerne for de kommende møder, som f.eks. de nationale handlingsplaner og konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm. Den franske regeringsrepræsentant ønskede, at temaer vedrørende iværksættelsen af den nye programmering tages op på udvalgets plenarmøder, og det samme gælder drøftelserne i den tekniske arbejdsgruppe. Lönnroth foreslog, at der til mødet i marts/juni opføres et punkt, som følger op på det tekniske møde i februar. Eventuelt Udvalgets næste plenarmøde finder sted den 22. marts i Bruxelles. I forbindelse med repræsentanten for de tyske arbejdsgivere, Preuss' udtræden af udvalget udtrykte formanden påskønnelse af hans store bidrag til udvalgets arbejde (Preuss har været medlem af ESF-Udvalget i 15 år og går nu på pension.).