Forundersøgelsesrapport MOE Præstemarken

Transkript

1 Forundersøgelsesrapport MOE Præstemarken Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf Matr. 1bi,1c,1bn Knebel By Knebel Sogn, Mols Herred, tidligere Randers Amt Stednr KUS journalnummer: /MOE-0009

2 Indhold Abstract... 1 Tidstavle... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 4 Øvrige data... 4 Topografi, terræn og undergrund... 5 Målesystem... 8 Udgravningsmetode... 8 Undersøgelsens resultater... 9 Sammenfatning Fremtidigt arbejde Dato og signatur Bilag Abstract På nordsiden af grusvejen Præstemarken, der er beliggende i den nordvestlige del af Knebel på Mols har Museum Østjylland i maj forundersøgt et 5,5 ha stort areal for ud for byggemodning til privatboliger. Kun i den østligste del af det undersøgte areal blev der fundet forhistoriske anlæg, i form af syv kogestensgruber, der forsigtigt dateres til bronzealder ( f. Kr.) eller førromersk jernalder (500 0 f. Kr.). Nord for den stadig eksisterede landbrugsejendom på Præstemarken 2 blev der undersøgt en stenrække, der dog blev tolket som værende en markering af et skel fra nyere tid. 1

3 Tidstavle 1500 Nyere tid Historisk tid 1050 Middelalder 900 Yngre Vikingetid Forhistorisk tid 775 Ældre vikingetid 530 Yngre germansk jernalder Yngre jernalder 375 Ældre germansk jernalder 160 Yngre romersk jernalder 0 Ældre romersk jernalder Ældre jernalder 200 f.kr. Yngre førromersk jernalder 500 f.kr. Ældre førromersk jernalder 1000 f.kr. Yngre bronzealder Bronzealder 2000 f.kr. Ældre bronzealder 2400 f.kr. Dolktid / Senneolitikum Yngre stenalder (neolitikum) 2800 f.kr. Enkeltgravskultur / Mellemneolitikum B f.kr. Tragtbægerkultur / Mellemneolitikum A f.kr. Tragtbægerkultur / Tidligneolitikum 5400 f.kr. Ertebøllekultur Ældre stenalder (mesolitikum) 6800 f.kr. Kongemosekultur 9000 f.kr. Maglemosekultur Ahrensburgkultur Palæolitikum Brommekultur f.kr. Hamburgkultur Arkæologiske perioder og deres begyndelsesdatering i det danske område. Skemaet skal læses sådan, at eksempelvis ældre romersk jernalder begynder omkring år 0 og skifter til yngre romersk jernalder omkring 160 e.kr. Perioden fra ældre førromersk jernalder til og med ældre romersk jernalder kaldes samlet for ældre jernalder. 2

4 Undersøgelsens forhistorie På foranledning af bygherre, tømremester Svend Erik Sørensen, blev der i begyndelsen af marts udarbejdet og fremsendt et budget vedrørene det berørte areal, hvor der jf. lokalplan 364, Syddjurs Kommune, skal byggemodnes til parceludstykninger. Forundersøgelsen blev iværksat på baggrund af museumslovens kap , der omhandler samarbejde i planlægningsfasen mellem museet, planmyndighederne og bygherren. Fig. 1: Kortet viser de allerede registrerede fortidsminder omkring Knebel. Det undersøgte område nord for Præstemarken er markeret med rød streg. Tallene angiver sognebeskrivelsesnumrene. Der er i umiddelbar nærhed af de undersøgte område ved Præstemarken registreret flere fortidsminder. Det drejer sig primært om gravhøje og af særlig interesse er den samling på ni høje, hvor af de seks er fredede, der ligger umiddelbart vest for det berørte areal. De beskrives som flade høje, væsentligt byggede af mindre sten (sb. nr. 1, 3, 4, 5, 6 og 9), se fig. 1. To af højene (sb. nr. 4 og 10) er dateret til stenalder, mens resten ikke er daterede nærmere end til oldtiden. I den oprindelige berejsnings tekst er der yderligere anført, at den omgivende Mark er tæt besaaet med knust Flint og med Affald fra Tilhugning af Flintredskaber. Ligeledes er der op langs kysten af Knebel Vig både mod nord og syd fundet bosættelser og enkeltfund fra stenalderen (sb. nr. 12, 23, 32 og 33). 3

5 Administrative data Bygherre på projektet er Tømrermester Svend Erik Sørensen og kontaktperson ved Kulturstyrelsen er Susanne Klingenberg. Budgettet fremsendtes til Kulturstyrelsen og bygherre den 7. marts. KUS godkendte budgettet, der lød på ,25 kr. inkl. moms, den 20. marts. Bygherre godkendte budgettet per telefon i slutningen af marts. Ansvarlig for udgravningen er Museum Østjylland med museumsinspektør Esben Kannegaard som sagsansvarlig. Daglig udgravningsleder og ansvarlig for udarbejdelsen af denne rapport er arkæolog. Arkæolog Lise Hjort Riishede deltog i hele udgravningsperioden mens arkæolog Thomas Guntzelnick Poulsen foretog opmålingsarbejdet en enkelt dag. Forundersøgelsen blev påbegyndt mandag den 5. maj og afsluttedes mandag den 12. maj. I den periode blev der udlagt søgegrøfter, undersøgt anlæg i grøfterne samt tildækket igen med maskinen. Jan Andersen fra Entreprenør Jes Larsen stod for at grave søgegrøfterne med en to meter bred skovl. Arbejdet blev meget fint udført til stor tilfredshed for arkæologerne. Udgravningens resultater gav ikke grund til ændringer i bygherrens planer for udstykning af området til parcelhusgrunde. Bygherre stillede meget velvilligt skurvogn med fungerende el og vand til rådighed. Adresse Hjemmeside Tlf. Museum Østjylland Stemannsgade 2, 8900 Randers Kulturarvsstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Tømrermester Svend Erik Sørensen A/S Tved Bygade 1, 8420 Knebel Entreprenør Jes Larsen Molsvej 82, Egens 8410 Rønde jeslarsen@mail.dk Originaldokumentation m.m. opbevares i Museum Østjyllands (MOE) arkiv, samt på museets server under sagsnummer MOE Elektroniske dokumenter som mails, udgravningsberetningen og den kulturhistoriske rapport findes ligeledes i sagen på museets server. Oldsager, naturvidenskabelige prøver m.v. opbevares i museets magasin. Alle data fra udgravningen er indtastet i MUD (Museernes Udgravningsdata). Øvrige data Vejret i forundersøgelsesperioden var typisk dansk forårsvejr, der vekslede mellem voldsomme byger og lunt solskin. 4

6 Topografi, terræn og undergrund Fig. 2: Søgegrøfterne fra forundersøgelsen ligger på den meget skrånende sydvendte side af Bøgebjerg på Mols. Fig. 3: Luftfoto der viser forundersøgelsens placering øst for til Knebel Vig. Søgegrøfterne er markeret med rødt. 5

7 Terrænet omkring Knebel er ganske kuperet, og det undersøgte område er beliggende på sydsiden af en af disse markante bakker i landskabet. De sydøstligste syv søgegrøfter er anlagt på det kun let skrånende område for foden af den bakke, hvorpå de resterende 17 søgegrøfter ligger, se fig. 2 og 4. Fra toppen af bakken, der kaldes Bøgebjerg, har der været en vidtstrakt udsigt ud over Knebel Vig samt Kalø Vig længere ude i horisonten. Undergrunden er moræneler iblandet sten i varierende størrelse og mængde. Fig. 4: Udsigten mod sydøst fra toppen af Bøgebjerg. De første søgegrøfter er gravet på den laveste del af området. Fig. 4: Udsigten over Knebel Vig fra toppen af Bøgebjerg. 6

8 Fig. 5: Med blå markering ses den østvestgående vådbundsrende, der har strukket sig tværs over det lavtliggende areal ved foden af Bøgebjerg. I forhistorisk tid har der tværs over det omtrent flade område ved foden af Bøgebjerg, fra vest mod øst, forløbet en lav vådbundsrende, se fig. 5. I dag er den ikke længere synlig med det blotte øje eller på ortofotos, da den dels er drænet væk og dels er fyldt op pga. erosion og dyrkning af området. I søgegrøfterne tegnede den sig dog tydeligt i form af en ca. en meter dyb, mørk gråbrun og delvis tørveholdig fyld. I grøft seks fra øst er der afrenset og fotograferet et parti af profillet, se fig. 6. Fig. 6: Afrenset profil af den østvest-orienterede vådbundsrende. 7

9 Målesystem Feltgrænserne og alle anlæg er opmålt ved brug af GPS i system DK-UTM 32N/ETRS89 af Thomas Guntzelnick og fra MOE. Alle data fra opmålingen ligger under sagsnummer MOE00363 på Museum Østjyllands server. Udgravningsmetode Forundersøgelsen på Præstemarken er foregået på helt klassisk vis med ca. to meter brede, omtrent nordsyd-gående grøfter anlagt med 15 meters mellemrum. Der er i alt trukket 24 grøfter med en samlet længde på 3034 meter på det m² store areal. Kun et enkelt sted, omkring en stenrække, er der lavet en udvidelse. De fyldskifter, der blev tolket som værende spor efter forhistorisk aktivitet, blev indridset langs kanten med en skovl og markeret med en træpind. På Præstemarken blev recente forstyrrelser som dræn, kabler osv. ikke markeret og indmålt, da de her ikke løb gennem områder med forhistoriske anlæg. Ved forundersøgelsen på Præstemarken er der primært undersøgt såkaldte kogestensgruber. De er alle snittet på langs og profilet er fotograferet, men ikke tegnet. Kun i den nævnte udvidelse omkring en stenrække er der fladeafrenset for at få hele anlægget til at træde pænt frem. Der er kun registreret et enkelt fund fra Præstemarken og der er ikke taget hjemtaget prøver af nogen art. Generelt om registreringen på Museum Østjylland. Alle fyldskifter/anlæg får et A-nr. Tolkninger af komplekse strukturer (huse, hegnsforløb, gårdsanlæg osv.) bestående af flere anlæg får et overordnet A-nr. Genstande får et x-nr. Genstandsmaterialet fra de enkelte anlæg inddeles efter type, f.eks. rand- eller bundskår, der alle får det samme x-nr. Hvis en koncentration af skår med al sandsynlighed stammer fra det samme lerkar, får alle fragmenterne det samme x-nr. Trækuls- og jordprøver får et D-nr. D-numre skrives ind under x-listen i MUD, hvor de kaldes D0001 osv. Alle billeder er digitale og de gives fortløbende nr. fra DP

10 Undersøgelsens resultater Fig. 7: De 24 søgegrøfter på Præstemarken er nummereret fra øst mod vest. Med blåt er markeret den vådbundsrende der kunne registreres i grøft 1 8. Ved forundersøgelsen på Præstemarken blev der registeret i alt syv anlæg A1-4, A7, A13 samt A15, der med forholdsvis stor sikkerhed kan tolkes som værende spor efter forhistoriske aktiviteter. De syv anlæg er alle kogestensgruber. Det er mindre nedgravninger i undergrunden, hvor man har varmet sten op til meget høje temperaturer i et bål og derefter brugt varmen fra stenene som en form for ovn ved tilberedningen af bl.a. kød. Kogestensgruberne lå alle, på nær A15 der blev registreret i grøft 12, i det lave område mod sydøst ved foden af Bøgebjerg. Kogestensgruber findes i både sten-, bronze- og jernalder, men langt oftest dateres de til bronzealderen ( f. Kr.).. Derfor formodes kogestensgruberne fra Præstemarken også at være fra denne periode af forhistorien. I kogestensgrube A3 blev der indsamlet et enkelt stykke keramik. Det er et sideskår, hvor overgangen til karets bund kan anes. Skåret er sekundært ildpåvirket, hvilket vil sige, at det efter at karret er gået itu er blevet udsat for meget høje varmegrader igen. Pga. den høje varme bobler keramikken op og bliver meget let og porøs. 9

11 MOE Præstemarken Fig. 8: Kogestensgrube A2. Fig. 9: Kogestensgrube A4. 10

12 Fig.?: Sekundært ildpåvirket skår fra A3. Fig. 11:. Stenrække der tolkes som en markering af et skel fra nyere tid. 11

13 I søgegrøft nr. 8 fra øst blev der i den mørke homogene fyld i vådbundsrenden registreret en nordsyd orienteret stenrække, se fig. 12. Den strakte sig over 12 meter, dog med et hul på 3,5 m uden sten. Kun den sydligste del af stenrækken blev undersøgt. De i alt 11 sten blev afrenset og indmålt ud fra den mulighed, at det kunne være et anlæg med en datering enten til en forhistorisk periode eller til middelalderen evt. trædesten over vådbundsområdet eller en del af konstruktionen af en bygning. Vest for stenrækken blev der desuden anlagt et maskinsnit, for at afklare om stenene stod i en gravet rende. Det var desværre ikke tilfældet og sammenholdt med, at der ingen fund blev gjort ved undersøgelsen af stenrækken, betød det, at den blev tolket som en konstruktion fra nyere tid. Formodentlig en markering af det markskel, der løber parallelt med stenrækken ca. fire meter mod øst. Da der kan tænkes stadig at have været sumpet og vådt i vådbundsrenden lagt op i nyere tid kan stenrækken også være brugt som trædesten. Fig. 12:. Den sydlige del af stenrækken er afrenset og tegnet detaljeret, mens den nordlige del af stenrækken blot er markeret samlet. På vestsiden af de 11 sten mod syd blev der anlagt et snit med maskine, for at afklare, om stenene var gravet ned i en form for fundamentgrøft. 12

14 Fig. 15: Den afrensede del af stenrækken, set fra vest. Der er ikke spor efter at stenene er sat ned en gravet rende. De formodes derfor at være placeret direkte på jordoverfladen, for at markere skellet. Sammenfatning Inden forundersøgelsen på Præstemarken gik i gang havde museets på baggrund af de kendte fund i området og stedets topografi ganske høje forventninger. Desværre viste der sig ikke at være så meget af det, vi havde håbet på at finde ved undersøgelsen. Da muldlaget blev fjernet i søgegrøfterne blev det tydeligt at Bøgebjerg er meget stejl, og der har ikke været mere flade plateauer, som man har foretrukket at bosætte sig på i forhistorien, ned over på bakken. Koncentrationen af kogestensgruber i det sydøstlige hjørne af arealet, ligger formodentlig perifært i for hold til den bebyggelse, som de har tilhørt. Det er muligt, at der kan være ødelagt en forhistorisk lokalitet, da det boligområde, der ligger på sydsiden af Præstemarken, i sin tid er blevet opført. I følge det topografiske kort på fig. 16, hvor området er markeret med en blå cirkel, ligger de moderne huse netop på et forholdsvist højtliggende fladt plateau, hvor fra der har været og jo stadig er god udsigt over vigen. Stenrækken nord for husmandsstedet på Præstemarken 2, viste sig desværre også at skuffe arkæologerne lidt. Den formodes ikke at være ældre end ejendommen, der er opført i

15 Fig. 16: Med en blå cirkel er markeret det plateau i området, hvor der evt. kan have ligget en forhistorisk bebyggelse. Fremtidigt arbejde Undersøgelsen på Præstemarken i Knebel er afsluttet, og det forventes ikke yderligere arbejde i forbindelse med sagen. Arealet er hermed frigivet til anlægsarbejde. 14

16 Dato og signatur Randers den 9. Oktober Arkæolog Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf

17 Bilag Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: A01 Grube Koge- /ildgrube A02 Grube Koge- /ildgrube A03 Grube Koge- /ildgrube A04 Grube Koge- /ildgrube Oldtid- Oldtid Oldtid- Oldtid Oldtid- Oldtid Oldtid- Oldtid T0001 T0001 T0001 T0001 A05 Fyldskifte Fyldskifte Udateret- Udateret A06 Fyldskifte Fyldskifte Udateret- Udateret T0001 T0001 A07 Grube Koge- /ildgrube Oldtid- Oldtid T0001 A08 Fyldskifte Fyldskifte Udateret- Udateret A09 Fyldskifte Fyldskifte Udateret- Udateret A10 Fyldskifte Fyldskifte Udateret- Udateret A11 Fyldskifte Fyldskifte Udateret- Udateret A12 Fyldskifte Fyldskifte Udateret- Udateret T0001 T0001 T0001 T0001 T0001 A13 Grube Koge- /ildgrube Oldtid- Oldtid T0001 Sten Stenrække Historisk tid (1067 -)- Historisk tid (1067 -) T0001 A15 Grube Koge- /ildgrube Oldtid- Oldtid T

18 FundListe Fund Materiale Genstand Datering Anlæg Kampagne: X00001 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid- Oldtid A03 Tegningsliste Tegning Målest ok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner Kampagne: MOE T0001 1:1000 Oversigtstegning A01, A02, A03, A04, A05, A06, A07, A08, A09, A10, A11, A12, A13,, A15 Oversigtstegning der kun findes i MapInfo på serveren Trine Fristed 17

19 Fotoliste Billed Motiv Beskrivelse Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf Kampagne: DP-0001 Oversigtsbillede, set fra NV digitalt foto DP-0002 Oversigtsbillede, set fra N A02 digitalt foto DP-0003 Oversigtsbillede, set fra Ø digitalt foto DP-0004 Oversigtsbillede, set fra S digitalt foto DP-0005 Oversigtsbillede, set fra NV digitalt foto DP-0006 Søgegrøft 8 med, set fra S DP-0007 Arbejdsbillede af Lise Hjort Riishede i søgegrøft 8 ved, set fra S DP-0008 kun let afrenset, set fra S DP-0009 kun let afrenset, set fra Ø (oppe fra) DP-0010 kun let afrenset, set fra N DP-0011 kun let afrenset, set fra N DP-0012 Arbejdsbillede af Lise Hjort Riishede i søgegrøft 8 ved, set fra N DP-0013 Oversigtsbillede af den sydlige ende af søgegrøft 1-8 med i forgrunden, set fra NØ 18

20 DP-0014 Arbejdsbillede af Lise Hjort Riishede der afrenser, set fra N DP-0015 Arbejdsbillede af Lise Hjort Riishede der afrenser, set fra N DP-0016 Kogestensgrube A1 i profil, set fra SØ A01 DP-0017 Kogestensgrube A2 i profil, set fra V A02 DP-0018 Kogestensgrube A3 i profil, set fra S A03 DP-0019 Kogestensgrube A4 i profil, set fra S A04 DP-0020 Lav sortfarvet grube el. kogestensgrube A7 i profil, set fra S A07 DP-0021, set fra V DP-0022, set fra V DP-0023 med grøft 1-7 i baggrunden, set fra V DP-0024 Afrenset profiludsnit af vådbundsrende, der kunne registreres i grøft 1-9, set fra Ø digitalt foto DP-0025 Kogestensgrube A13 i profil, set fra S-SV digitalt foto DP-0026 ved. Der er udvidet omkring anlægget, så den nordlige del af stenrækken er blevet frilagt. Set fra S digitalt foto DP-0027, set fra V digitalt foto DP Der er påbegyndt et snit med maskine på den vestlige side af digitalt foto

21 stenrækken for at afgøre, om den stod i en nedgravning. Set fra S DP Der er påbegyndt et snit med maskine på den vestlige side af stenrækken for at afgøre, om den stod i en nedgravning. Set fra S digitalt foto DP Der er anlagt et snit med maskine på den vestlige side af stenrækken for at afgøre, om den stod i en nedgravning. Set fra S digitalt foto DP Der er anlagt et snit med maskine på den vestlige side af stenrækken for at afgøre, om den stod i en nedgravning. Set fra S digitalt foto DP Der er anlagt et snit med maskine på den vestlige side af stenrækken for at afgøre, om den stod i en nedgravning. Set fra V digitalt foto DP-0033 Udsnit af stenrække. Profilet er afrenset for at afgøre om stenene stod i en nedgravning. Set fra V digitalt foto DP-0034 Oversigtsbillede af med grøft 1-7 i baggrunden, set fra V digitalt foto DP-0035 Oversigtsbillede af med grøft 1-7 i baggrunden, set fra V digitalt foto

22 DP Der er anlagt et snit med maskine på den vestlige side af stenrækken for at afgøre, om den stod i en nedgravning. Set fra S digitalt foto DP Der er anlagt et snit med maskine på den vestlige side af stenrækken for at afgøre, om den stod i en nedgravning. Set fra S digitalt foto DP-0038 Oversigtsbillede af den sydlige del af søgegrøft 18-24, set fra SV digitalt foto DP-0039 Oversigtsbillede af den sydlige del af søgegrøfterne i den vestlige del af det undersøgte område. Set fra SV digitalt foto DP-0040 Oversigtsbillede af den sydlige del af søgegrøfterne i den vestlige del af det undersøgte område. Set fra SV digitalt foto

23 Kontaktark 22

24 23