Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage Delrapport nr. 6 November 6

2 Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage Delrapport nr. 6 November 6 Dokument nr. P a-6 Revision nr. 01 Udgivelsesdato 24. nov. 6 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt LNE TJR OVH

3 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Opbygning af rapport 4 2 Baggrund og formål Baggrund Formål og strategi 6 3 Udførte undersøgelser ved Esbjerg Kemi Undersøgelsesforløb Borearbejde Geoprobe Vandprøver Potentialeforhold 9 4 Geologi og hydrogeologi Geologi Hydrogeologi 12 5 Forureningsforhold i grundvand Grundvandsforurening ved EK1 og EK2, Grundvandsforurening ved EK2, EK1 og klitfod/ strand nedstrøms for EK1-EK3, Sammenfatning og vurdering 16 6 Referencer 18 P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

4 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 2 Bilagsoversigt Bilag 1 Oversigtskort Bilag 1.1 Oversigtskort med boringer og snit Bilag 2 Geologi og hydrogeologi Bilag 2.1 Geologisk snit ved klitfod Bilag 2.2 Potentialekort Bilag 3 Grundvandsforurening Bilag 3.1 Snit ved klitfod med sum klorphenoler Bilag 3.2 Oversigtskort med sum klorphenoler P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

5 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 3 1 Indledning Miljøministeren og amtsborgmesteren for Ribe Amt har den 16. marts 5 indgået aftale om en fælles finansiering af undersøgelser af forureningen i Kærgård Plantage. Aftalen er indgået på baggrund af en redegørelse fra marts 5, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Ribe Amt. Arbejdsgruppen har indgået aftale med det rådgivende firma COWI om udførelse af de nødvendige undersøgelser. Der er gennemført tests og undersøgelser for at støtte en beslutning om iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Desuden er der erkendt et behov for verificering og forbedring af den eksisterende viden om en badeforbudszone, fiskeriet og de økotoksikologiske forhold m.v., som er gældende ved lokaliteten. I forbindelse med arbejdet udgives en samlerapport og en række tekniske delrapporter: Delrapport 1: Jord- og grundvandsforurening ved Kærgård Plantage Delrapport 2: Prøvepumpning og in-situ test ved Kærgård Plantage Delrapport 3: Grundvandsmodel ved Kærgård Plantage Delrapport 4: Laboraty Treatability Tests of Chemical oxidation and Bioremidiation Technologies for Groundwater Remediation Delrapport 5: Naturlig nedbrydning af jord- og grundvandsforureningen Delrapport 6: Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage Delrapport 7: Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 8: Datarapport for undersøgelser ved Kærgård Plantage Delrapport 9: Økotoksikologiske undersøgelser af grundvandsprøve udtaget 3. januar 6 ved Kærgård Plantage P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

6 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 4 Delrapport 10: Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Delrapport 11: Miljøvurdering af udsivningen ved Kærgård Plantage forår 6 Delrapport 12: Konsekvensanalyse for afværgescenarier (Grindstedværkets gruber) Samlerapport Undersøgelser 5/6 Denne rapport er delrapport 6 og beskriver grundvandsforureningen ved Esbjerg Kemi-depoterne EK1, EK2 og EK3, som ligger syd for Grindsteddepoterne der er behandlet i delrapport 1. Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage. 1.1 Opbygning af rapport Rapporten har følgende opbygning: Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Baggrund og formål Kapitel 3: Udførte undersøgelser Kapitel 4: Geologi og hydrogeologi Kapitel 5: Forureningsforhold i grundvandet Kapitel 6: Sammenfatning P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

7 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 5 2 Baggrund og formål 2.1 Baggrund Esbjerg Kemikaliefabrik A/S deponerede i årene kemikalieaffald på flere forskellige lokaliteter i Kærgård Plantage /1/. Det deponerede materiale, der stammede fra virksomhedens produktion af bekæmpelsesmidler og mængdemæssigt har været meget lille i forhold til Grindstedværkets deponeringer, indeholdt klorphenoler som væsentligste forureningskomponent. Baseret på virksomhedens oprindelige oplysninger har der i alt været tale om ca. 250 tons affald med et indhold af klorphenoler på 10 %. Endvidere har affaldet indeholdt rester af de producerede midler (primært MCPA men evt. også mindre mængder af diklorprop fra en forsøgsproduktion)./2/. Esbjerg Kemis deponering var sammen med Grindstedværkets depoter (~GPdepoterne: Grube 1-6) genstand for en række undersøgelser i løbet af 19'erne. Umiddelbart syd for undersøgelsesområdet for GP-depoterne findes 3 depoter fra Esbjerg Kemi (EK1-EK3). Placeringen af GP-depoter og EK1-EK3 fremgår af oversigtskort i bilag 1. Ved EK1 og EK2 er der deponeret flydende affald. Disse depoter er undersøgt i Resultaterne herfra er sammenfattet i /1/ og kort beskrevet i afsnit 5.1 i denne rapport. Ved EK3 er der i 1988 foretaget en oprydning (fjernelse af tønder). Den herved fjernede forureningsmængde har dog kun udgjort en lille andel af den samlede deponerede mængde /2/. Resultaterne af undersøgelserne blev i 1988 sammenfattet i /1/, hvor forureningen fra Esbjerg Kemis depoter blev vurderet ikke at udgøre en væsentlig risiko i forhold til påvirkning af organismer i havet eller i forhold til påvirkning af strandområdet /2/. Nærværende grundvandsundersøgelser er gennemført med henblik på en verificering af de tidligere vurderinger, idet der ikke siden ovennævnte undersøgelsers afslutning er udført kontrolanalyser på det dybereliggende grundvand neden for Esbjerg Kemis depoter. P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

8 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi Formål og strategi Formålet med undersøgelserne af EK2 og EK1, samt udstrømningen nedstrøms for EK1-EK3 er, at verificere de tidligere vurderinger af, at Esbjerg Kemidepoterne EK1-EK3 i Kærgård Plantage ikke udgør en væsentlig risiko i forhold til omgivelserne. Der er udtaget vandprøver fra eksisterende undersøgelsesboringer ved EK2 og EK1 og fra nyetablerede boringer samt geoprobesonderinger på stranden nedstrøms for EK1-EK3. P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

9 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 7 3 Udførte undersøgelser ved Esbjerg Kemi 3.1 Undersøgelsesforløb Dette afsnit beskriver overordnet de udførte undersøgelser. Undersøgelserne er nærmere beskrevet i delrapport 8 - datarapport, som indeholder de relevante databilag, herunder borejournaler, boredatablade, prøveoversigter og analyserapporter for grundvand samt pejleresultater. Undersøgelserne er udført i perioden august 5 - maj 6. I tabel 3.1 ses en oversigt over undersøgelsesforløbet. Tabel 3.1 Undersøgelser ved Esbjerg Kemi, aug. 5 - maj 6 Tidspunkt Aktivitet Sep. 5 Pejlerunde, vurdering af strømningsretning. Nov. 5 Vandprøvetagning ved EK1 og EK2. Dec. 5 Vandprøvetagning med geoprobe (GS162-GS164) på stranden, nedstrøms for EK1 (og EK2). Jan. 6 Vandprøvetagning i (sydligste boring ved GP-depoterne) til nordlig afgrænsning ved klitfoden. Jan. 6 Pejlerunde, vurdering af strømningsretning. Apr. 6 Etablering af 3 undersøgelsesboringer (B141-B143) ved klitfoden, nedstrøms for EK1 (og EK2). Apr. 6 Vandprøvetagning i B141-B143. P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

10 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi Borearbejde Borearbejdet er udført af Glibstrup A/S, Oksbøl. Der er udført 3 filtersatte boringer (B141-B143) med i alt 10 filtre. Boringerne er udført som 8" forede, tørre, rotationsboringer (snegl/sandspand) med unimog-boreværk. Der er under borearbejdet ført feltborejournaler med beskrivelse af det opborede materiale, laggrænser, filtersætning m.m. for alle boringerne. Der er udtaget jordprøver for hver ½ m i gastætte PID-poser til PID-måling. Borejournaler med PID-resultater findes i datarapporten. Boringerne er filtersat med ufarvet PEH-rør i ø50 mm. Filterstrækningerne er gruskastet, og der er blændet af med bentonitpropper. Efter filtersætning er alle filtre blevet pumpet rene af boreentreprenøren. Boringerne er efterfølgende indmålt og koteret med GPS-udstyr af Landinspektørgården I/S, Varde. 3.3 Geoprobe Geoprobearbejdet er udført af Ejlskov A/S, Risskov. Der er udtaget i alt 6 vandprøver fra 3 sonderinger (GS162-GS164). Ved GS162 er der endvidere udført en ledningsevnelog til 21 m u.t. Vandprøvetagning med geoproben kaldes SP16. Der anvendes et 1 m langt stålfilter. Vandprøvetagning med geoproben viste sig at være vanskelig på lokaliteten pga. det høje siltindhold i den finkornede del af lagserien. Antallet af vandprøver udtaget med geoproben er derfor lille. Rapport fra Ejlskov A/S med ledningsevnelog for GS162 findes i datarapporten. 3.4 Vandprøver Der er udtaget i alt 27 vandprøver ved EK2, EK1 og nedstrøms herfor ved klitfod/strand. Heraf er 21 vandprøver udtaget af COWI A/S, de resterende 6 vandprøver er udtaget med Geoprobe af Ejlskov A/S. Renpumpning før prøvetagning og selve prøvetagningen er foretaget med whale-dykpumper i filterstrækningen i de enkelte filtre. Analysearbejdet er udført af AnalyCen A/S, Fredericia. I tabel 3.2 ses en oversigt over det udførte analysearbejde. Data fra feltmålinger, prøvetagning og analyseresultater findes i datarapporten. Resultaterne fra undersøgelsen af grundvandsforureningen er vurderet i afsnit 5 i denne rapport. P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

11 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 9 Tabel 3.2 Oversigt over udført analysearbejde - vand Stofgruppe Analysepakke Antal Gruppe Phenoler og klorphenoler 26 Gruppe 7 Kulbrinter og BTEX 13 Gruppe 8 Indikatorparametre: NVOC lithium ledningsevne ph 24 Uorganiske salte (boringskontrol) 6 Magnesium 10 MCPA Potentialeforhold Der er i januar 6 udført en samlet pejlerunde, hvor størstedelen af de eksisterende filtre på lokaliteten er pejlet. Pejledata findes i datarapporten. Potentialekort er vedlagt i bilag 2. Potentialeog strømningsforhold er vurderet i afsnit 4 i denne rapport. P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

12 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 10 4 Geologi og hydrogeologi Nedenstående afsnit er uddrag fra delrapport 1 suppleret med oplysninger fra B141-B Geologi Kærgård Plantage udgør et 2-3 km bredt (øst-vest) og ca. 6 km langt (nord-syd) plantageområde mellem Henne Strand og Vejers Strand. Plantagen dækker en del af et større flyvesandsområde præget af klitter og indsande. Under dækket af flyvesand findes en postglacial, marin lagserie, bestående af sten, grus, sand og ler/gytje. Lagserien er dannet som et barrierekompleks, der er vokset fra nord ved Blåbjerg mod syd til Kallemærsk Hede syd for Vejers Plantage /4/. Barrierekomplekset består af et sandet flak (første etape - sand) og en barriere (anden etape - sand, grus og sten). I læ af barrieren blev der i en lagune afsat finkornede sedimenter (finsand, silt og ler med højt indhold af organisk materiale). Aflejringerne var præget af tidevandsstrømme med dybt nedskårne render og løb. Efterfølgende blev de marine aflejringer dækket af flyvesand som hhv. dæklag af vekslende tykkelse og klitter. Flyvesandet giver landskabet sit nuværende udseende, hvor næsten alle tidligere kanaler og lavninger er udjævnet. Øst for Kærgård Plantage, fra Filsø Avlsgård og Kjærgaard ind mod Søhuse, afløses flyvesandsområdet af et lavtliggende område, som tidligere var marint forland. Da forbindelsen til havet blev afskåret, blev området omdannet til en ferskvandssø (Filsø). En stor del af området er siden 1930'erne blevet drænet gennem en række kanaler og tørholdt kunstigt ved hjælp af pumpestationer. I klitområdet, som er bevokset med marehalm, er der terrænvariationer på op til 20 m. Foran klitområdet (ved kysten) er der en flad strand af varierende bredde (100- m). Stranden er under konstant forandring under påvirkning af havet. I perioder med lavvande er første revle tørlagt således, at der forekommer strandrender med dybde op til 0,5 m og i stormsituationer trænger havet ind i klitterne. Undersøgelsesområdet ved Esbjerg Kemi strækker sig fra strandområdet nedstrøms for EK1-EK3 til det østligste EK-depot (EK2) ca m øst for klitfoden. På grundlag af boringer udført ved klitfoden er der optegnet et geologisk P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

13 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 11 snit nord-syd. Det geologiske snit er vedlagt i bilag 2.1. Placering af snittet og boringerne fremgår af oversigtskort i bilag 1. Lagnumre (eks. "1") i nedenstående beskrivelse refererer til lagnumre på det geologiske snit. Terrænnært træffes aflejringer af postglacialt flyvesand (lag 1). Ved klitfoden er basis for flyvesandlaget i ca. kote 2 m/dvr90. I klitterne er basis for flyvesandlaget i kote 2-4 m/dvr 90. Flyvesandet består overvejende af finkornet sand med varierende indhold af organisk materiale. Flyvesandet er uden indhold af kalk. I den nedre del af flyvesandet er der i enkelte boringer (eks. boring B113 og ) i klitområdet truffet tørv eller tørvestriber. Den postglaciale tørv er afsat lokalt i lavninger i den tidligere strandeng. Under flyvesandet (og tørven) følger i hele undersøgelsesområdet en mere end 20 m tyk, postglacial, marin lagserie. Fra basis af flyvesandet i ca. kote 2 m/dvr90 og ned til ca. kote -9 m/dvr90 træffes en vekslende sand-grus-lagserie (lag 2), som er uden indhold af kalk ned til ca. kote -7 m/dvr90. Lagserien består overvejende af mellemgrovkornet sand og grus, men grove rallag forekommer også. I den nedre del bliver lagserien mere finkornet og består her overvejende af fin-mellemkornet sand. Den kalkholdige, nedre del af lagserien har et varierende indhold af skaller. Sand-grus-lagserien underlejres af en mere finkornet lagserie. Den finkornede lagserie består af en vandførende øvre del (lag 3) i finkornet sand og silt med lerindslag og en del skaller, samt en nedre del (lag 4) i silt og ler/gytje med varierende indhold af skaller, organisk materiale og stedvis tørvestriber. Den finkornede lagserie varierer meget i tykkelse og sammensætning inden for undersøgelsesområdet. Basis for den vandførende del af lagserien er sandsynligvis styret af tidligere render og kanaler. I den centrale del af undersøgelsesområdet er den marine lagserie ikke gennemboret i kote -24 m/dvr90. I den nordlige del af plantagen (ved GP-depoterne) tynder lagserien ud mod øst, og i de østligste GP-undersøgelsesboringer, (GP8) og (AV1), underlejres lag 3 af sand/glacialt sand fra ca. kote -16 m/dvr90. I den østligste boring ved EK-depoterne, (EK2) er lag 4 ikke gennemboret. Mod vest ved havstokken er lagserien ikke gennemboret i kote -24 m/dvr90, og den vestlige afgrænsning af lagserien er ukendt. Området ved EK1- EK3 Lagserien i er som lagserien i de øvrige boringer i Kærgård Plantage. Dog er det kun boring , der er dyb nok til, at lag 4 (ler/gytje) er truffet. Sammenfattende vurderes det, at den geologiske opbygning er den samme ved EK1-EK3 og nedstrøms som ved området ved Grindstedværkets forurening. P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

14 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi Hydrogeologi Der er udarbejdet en grundvandsmodel for det samlede undersøgelsesområde. Grundvandsmodellen er behandlet i delrapport 3. I grundvandsmodellen er der anvendt magasinnumre, der svarer til lagserienumrene. Lag 1 (flyvesand) er således betegnet som "magasin 1" i grundvandsmodellen. Sand-grus-lagserien (lag 2) og den vandførende del af den finkornede lagserie (lag 3) udgør to sekundære magasiner uden hydraulisk adskillelse. Potentialeforholdene er velbeskrevet. Pejlerunder udført i 2 /4/ og i 6 i filtre hhv. i den øvre og den nedre del af magasin 2 (lag 2) og i magasin 3 (lag 3) viser, at trykniveauet er ca. det samme i alle 3 niveauer. På grundlag af en pejlerunde udført i januar 6 er der optegnet potentialekort for hhv. magasin 1, magasin 2 (øvre og nedre del) og magasin 3. Potentialekortene er vedlagt i bilag 2.2. Strømningen sker direkte ud mod kysten. I overensstemmelse med tidligere potentialekort ses et vandskel ca. 2 km øst for strandlinien. I klitområdet frem til yderste klitrække/klitfoden er grundvandspejlets gradient omkring 3-3,5. Fra yderste klitrække og ud til kysten falder grundvandsspejlet kraftigt med en gradient omkring Grundvandspejlets beliggenhed og potentialebilledet tæt på kysten vil variere meget med variationer i tidevand og vejrforhold. Sand-grus-lagserien (magasin 2) har en høj hydraulisk ledningsevne i størrelsesordenen 2,4 x 10-4 m/s, og strømningshastigheden er vurderet til ca. 84 m/år. Den finkornede lagserie (magasin 3) har en noget lavere hydraulisk ledningsevne i størrelsesordenen 2,3 x 10-5 m/s, og strømningshastigheden er vurderet til ca. 20 m/år. Gennemstrømningen i magasin 2 vurderes på grundlag af grundvandsmodellen at være i størrelsesordenen 20 gange større end gennemstrømningen i magasin 3. I enkelte boringer ved havstokken er grundvandspotentialet for lag 3 højere end for lag 2, men generelt vurderes der ikke at være en opadrettet gradient fra lag 3 til lag 2. Lokalt vil strømningsmønsteret i især magasin 3 kunne være styret af tidligere kanaler i landskabet. Som det fremgår af det geologiske snit for klitfoden (bilag 2.1) findes en sådan kanal ved B108. Området ved EK1- EK3 Sammenfattende vurderes det, at de hydrogeologiske forhold er de samme ved EK1-EK3 og nedstrøms herfor som ved området ved Grindstedværkets forurening. Udstrømning gennem lag 2 og lag 3 vurderes ligeledes at være af samme størrelsesorden. P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

15 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 13 5 Forureningsforhold i grundvand 5.1 Grundvandsforurening ved EK1 og EK2, 1986 Undersøgelsesboringerne (EK1) og (EK2) er placeret i de tidligere deponeringsområder EK1 og EK2. Ved undersøgelsen i 1986 (/3/) blev der udtaget enkeltprøver fra de i alt 8 filtre i og til analyse for NVOC, ledningsevne og ph. Endvidere blev der udtaget en blandeprøve fra hver af boringerne til analyse for bla. BTEX, MCPA, phenol, 4-klor-2- methylphenol og 3-klor-2-methylphenol. Til sammenligning af prøverne blev der udtaget en uforurenet prøve fra GP8.4 NVOC, ledningsevne og ph BTEX MCPA Phenoler og klorphenoler Ved EK2 var værdierne for NVOC, ledningsevne og ph på niveau med det uforurenede grundvand. Ved EK1 blev der konstateret svagt forhøjet indhold af NVOC og svagt forhøjet ledningsevne. Der blev i blandeprøverne fra hhv. EK2 og EK1 målt et BTEX-indhold på hhv. ca. 50 µg/l og ca. 750 µg/l -toluen udgjorde størstedelen heraf. Der blev målt et lavt indhold af MCPA på 5-7 µg/l i blandeprøverne fra EK2 og EK1. Der blev i blandeprøverne fra EK2 og EK1 målt et phenol-indhold på 15- µg/l. Indholdet (sum) af 4-klor-2-methylphenol og 3-klor-2-methylphenol i blandeprøverne fra hhv. EK2 og EK1 var hhv. ca. 45 µg/l og 360 µg/l -4-klor- 2-methylphenol udgjorde størstedelen heraf. Der blev udført en screening for klorphenoler af blandeprøven fra EK1. Følgende klorphenoler blev påvist: 4-klor-2-methylphenol 6-klor-2-methylphenol 4 isomere diklormethylphenoler 1 triklormethylphenol. P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

16 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 14 De påviste di- og trimethyl-klorphenoler er sandsynligvis klorsubstituerede 2- methylphenoler /3/. Screeningen viste, at diklormethylphenolerne er de kvantitativt dominerende phenoler i blandeprøven fra EK1. Koncentrationen af disse var ca. 5 gange højere end koncentrationen af 4-klor-2-methylphenol, hvilket giver et indhold af diklormethylphenol i størrelsesordenen µg/l. /3/. 5.2 Grundvandsforurening ved EK2, EK1 og klitfod/ strand nedstrøms for EK1-EK3, 5-6 På grundlag af den tidligere undersøgelse blev analyseprogrammet valgt til at omfatte MCPA, klorphenoler, BTEX, NVOC og ph. I tabel 5.1 ses udvalgte analyseresultater. Tabel 5.1 Udvalgte analyseresultater for vandprøver, Esbjerg Kemi DGU-nr. Alias Filter Dybde 4-klor-2- methylphenol µg/l 6-klor-2- methylphenol µg/l 2,4- diklor-6- methylphenol Sum klorphenoler µg/l Sum BTEX µg/l MCPA µg/l Lithium µg/l µg/l EK1 1 15,5-16,5 0,81 1,1 <0,2 1,9 < <0, EK ,1 0, EK <0,2 <0,2 0,6 0,6 < <0, EK1 4 3,5-4,5 <0,2 <0,2 0,56 0,56 < <0, EK <0,2 <0,2 <0,2 < 0,14 <0, EK2 2 9,5-10,5 <0,2 <0,2 <0,2 < 0,29 <0, EK ,96 1,9 <0,2 2,9 < <0, EK ,2 0, F ,6 0,49 0,41 9, F ,8 1, F ,2 <0,2 15 B <0, <25 B <0, <25 B ,6 2,7 59,3 <25 B ,5-5,5 0,6 <0,2 <0,2 0,6 B ,23 <0,2 <0,2 0,23 <25 B <0,2 <0,2 <0,2 < <25 B <0,2 <0,2 <0,2 < <25 B <0,2 <0,2 <0,2 < <25 B <0,2 <0,2 <0,2 < <25 B <0,2 <0,2 <0,2 < < GS <0, ,65 <0, GS , < <0, GS <0,2 <0,2 <0,2 < < <0, GS <0,2 <0,2 <0,2 < < <0, GS <0,2 <0,2 <0,2 < < GS ,9 P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

17 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 15 MCPA og BTEX Klorphenoler NVOC Ledningsevne PH MCPA og BTEX er kun påvist i meget lave koncentrationer. Klorphenoler vurderes at være den væsentligste forureningskomponent ved EK1-EK3. Sammensætning og udbredelse af disse er nærmere beskrevet i afsnit Indholdet af NVOC er generelt lavt ved EK2 og EK1. Ved GS162-GS164 er der konstateret forhøjet indhold af NVOC, men dette har ikke kunne verificeres i B141-B143. Der er målt kraftigt forhøjet ledningsevne ved EK2 og EK1. Ved B141-B143 er der kun svagt forhøjet ledningsevne. Ved GS162-GS164 er der i enkelte prøver fundet forhøjet ledningsevne. Der er generelt målt normal ph på 6-8. I enkelte filtre er der dog målt meget lav ph på under 3. Der er ingen umiddelbar sammenhæng i de lave ph værdier. Da MCPA og kulbrinter kun er påvist i meget små koncentrationer ved EK2, EK1 og GS162-GS164, er disse ikke medtaget i analyseprogrammet for de supplerende boringer B141-B143. I stedet er det valgt at supplere analyseprogrammet med lithium, magnesium og boringskontroller i udvalgte filtre. Lithium Magnesium Der er ikke påvist lithium i de analyserede prøver. Det viser, at der ikke er nogen påvirkning fra Grindstedværkets forurening i området. Magnesiumindholdet er lavt, hvilket viser at der ikke er nogen betydelig saltvandspåvirkning af grundvandet Klorphenoler I bilag 3 er sum af klorphenoler vist på hhv. snit ved klitfoden og oversigtskort. Som det fremgår af bilag 3 er koncentrationerne af klorphenoler væsentlig højere ved EK2, EK1 og ved klitfod/strand nedstrøms for EK1-EK3 end ved GPdepoterne og nedstrøms herfor. Ved EK2 er der terrænnært i 4-5 m u.t. (svarende til toppen af magasin 2) konstateret et indhold af klorphenoler på ca µg/l. Den væsentligste komponent er 4-klor-2-methylphenol. Derudover er der indhold af 6-klor-2- methylphenol og 2,4-diklor-6-methylphenol. Ved EK1 er der i m u.t. (svarende til bunden af magasin 2/ toppen af magasin 3) konstateret et indhold af klorphenoler på ca µg/l. Den væsentligste komponent er 2,4-diklor-6-methylphenol. Derudover er der indhold af 4- klor-2-methylphenol og 6-klor-2-methylphenol. Ved klitfoden og på stranden er der ved hhv. B141 og GS162 konstateret indhold af klorphenoler i både magasin 2 og 3. De højeste indhold af klorphenoler findes i de dybeste filtre (magasin 3), hvor der er konstateret indhold af klorphenoler på op til 13.0 µg/l. Den væsentligste komponent er 4-klor-2- P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

18 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 16 methylphenol. Derudover er der indhold af 6-klor-2-methylphenol. Den 3. komponent, som optræder ved EK2 og EK1 (2,4-diklor-6-methylphenol), findes kun i meget lave koncentrationer. Overordnet vurderes sammensætningen af klorphenoler ved EK2 og EK1 at være den samme, da det er de samme 3 komponenter, der dominerer. Nedstrøms for EK1-EK3 er det fortsat 2 af de 3 komponenter, der dominerer. Som det fremgår af bilag 3.2, er der også fundet indhold af klorphenoler i GPdepoterne og nedstrøms herfor. Sammensætningen af klorphenoler ved GPdepoterne og nedstrøms herfor adskiller sig fra sammensætningen ved EK1- EK3 ved at bestå af en række forskellige klorphenoler, herunder tri- og tetraklorphenoler Stofflux under klitfoden Mængden af klorphenoler, der strømmer ud under klitfoden, er usikker - et groft overslag viser en årlig mængde på ca. 35 kg klorphenoler. Den væsentligste udsivning sker sandsynligvis i bunden af grundvandsmagasinet i mindst 10 m's dybde. 5.3 Sammenfatning og vurdering Grundvandsundersøgelserne ved EK2 og EK1, samt klitfod/strand nedstrøms for EK1-EK3, i 1986 og 5-6 omfatter lag 2 og lag 3, hvorigennem spredning og udstrømning af grundvandsforureningen sker. Undersøgelserne omfatter ikke lag 4, hvor spredning og udstrømning af grundvandsforurening vurderes at være meget lille. BTEX og MCPA Der er kun konstateret spor af MCPA og BTEX ved undersøgelsen i 5-6. Klorphenoler Klorphenoler vurderes at være den væsentligste forureningskomponent ved EK2 og EK1 samt nedstrøms herfor ved klitfod/strand. På grundlag af den udførte undersøgelse vurderes følgende: Ved EK2 er der terrænnært i 4-5 m u.t. (svarende til toppen af magasin 2) konstateret et indhold af klorphenoler på ca µg/l. Forureningen er ikke afgrænset horisontalt. Ved EK1 er der i m u.t. (svarende til bunden af magasin 2/ toppen af magasin 3) konstateret et indhold af klorphenoler på ca µg/l. Forureningen er ikke afgrænset horisontalt. Ved klitfoden og på stranden er der ved hhv. B141 og GS162 konstateret indhold af klorphenoler i både magasin 2 og 3. De højeste indhold af klorphenoler findes i de dybeste filtre (magasin 3), hvor der er konstateret indhold af klorphenoler på op til 13.0 µg/l. Forureningen er af- P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

19 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 17 grænset mod syd i GS163-GS164 og B142-B143. Forureningen er kraftigt aftagende mod nord, hvor der i kun er konstateret et klorphenolindhold på ca. µg/l. Mængden af klorphenoler, der strømmer ud under klitfoden, er usikker - et groft overslag viser en årlig mængde på ca. 35 kg klorphenoler. Sammensætningen af klorphenoler vurderes overordnet at være den samme ved EK2 og EK1, da forureningen består af de samme 3 klorphenolkomponenter, som er karakteristisk for Esbjerg Kemi-depoterne. Ved klitfod og strand indeholder forureningen dog kun 2 af de 3 komponenter. I GP-depoterne og nedstrøms herfor er koncentrationen af klorphenoler meget lavere. De højeste påviste koncentrationer af klorphenoler er her -230 µg/l. Sammensætningen af klorphenoler ved GP-depoterne er endvidere anderledes, idet der her også optræder tri- og tetraklorphenoler. Det vurderes sammenfattende, at den konstaterede forurening ved klitfod og strand nedstrøms for EK1-EK3 stammer fra deponeringen fra Esbjerg Kemi. P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

20 Delrapport nr. 6. Forurening fra Esbjerg kemi 18 6 Referencer /1/: Ribe Amtsråd: Forureningsundersøgelser i Kærgård Plantage. Status over hidtil gennemførte undersøgelser og indledende risikovurdering (4a og 4b). Juli Rapport udarbejdet af Vandkvalitetsinstituttet ATV. /2/: Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage: Redegørelse vedrørende forureningen i Kærgård Plantage. Marts 5. Rapport udarbejdet af Miljøstyrelsen og Ribe Amt. /3/: Ribe Amtsråd: Orienterende undersøgelse af Esbjerg Kemikaliefabrik A/S' depoter i Kærgård Plantage. Fase 1. September Rapport udarbejdet at Vandkvalitetsinstituttet ATV. /4/: Ribe Amtskommune, Miljøministeriet, Danmarks Geologiske undersøgelse, Skov- og Naturstyrelsen: Redegørelse om muligheden for indvinding af ral og sand i Vejers-området P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_6_Esbjerg_Kemi\A_6_rapport_Esbjerg Kemi_final_28_11_06.DOC.

21 Bilag 1 Oversigtskort

22 Bilag 1.1 Oversigtskort med boringer og snit

23 B139 N HS201 B104 GS B106 GS102 B102 HS204 B101 B107 HS GS103 B108 B103 HS B112 B137 HS B109 HS207 B B113 Grube 1 B B122 Grube B105 B Grube 5 Grube 6 B123 B124 Grube 3 HS203 B B116 B B127 B Grube 4 B B GS162 GS163 B141 B142 EK1 GS164 B143 EK SNIT SNIT Oversigtskort EK2 191 mål / dato / udarb. 1:7000 / 17.maj 6 / LNE/pjn

24 Bilag 2 Geologi og hydrogeologi

25 Bilag 2.1 Geologisk snit ved klitfod

26

27 Bilag 2.2 Potentialekort

28 N ,5 1,5 2,0 2,0 2,5 2,5 B139 1,529 1,529 3,0 3,0 3,5 3,5 4,0 4,0 4,5 4,5 5,0 5,0 5,5 5,5 B115 2,629 2, ,54 5,54 B131 3,983 3, ,51 1, B124 3,065 3,065 B135 3,885 3, ,86 5,86 B134 3,882 3, ,48 4,48 5,5 5,5 6,0 6, ,02 6, ,66 5, ,41 4,41 6,5 6, ,15 5, ,98 4, ,16 5, ,17 7, ,91 4, ,9 4,9 mål / dato / udarb. 1: / 11.apr.6 / LNE/pjn Potentialekort Magasin 1 Januar 6

29 N ,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 B102 0,583 0,583 0,573 0,573 B139 2,0 2,0 1,519 HS2011,519 0,765 0,765B104 1,571 1,571 B106 1,595 1,595 B ,239 1,239 1,85 1,88 1,81 1,85 1,88 1,81 2,5 2, ,67 2,67 3,0 3,0 3,5 3,5 4,0 4, ,36 2,37 2,36 2,37 PB5 1,772 1, ,58 1,59 1,6 1,58 1,59 1,6 154 B112 2,55 2,55 2,485 2, B114 B113 B1382,508 2,42 2,43 2,42 2,43 2,508 2,624 2, ,452 2,452B115 HS202 2,618 2,618 B B132 1,49 1,49 1,63 2,653 2,653 2,629 2,629 4,03 4,03 1, B ,924 0,924 4,002 4,002 1,552 1,552 2,37 2,33 2,37 B117 2,33 2,65 2,65 3,89 3, ,1 3,1 3,125 B116 B ,125 3,972 3,972 B131 2,639 2,579 2,639 2,579 3,89 3,89 4,34 4,37 4,34 4,37 B ,588 2,588 2,653 2,693 2,653 2,693 3,05 3,05 B123 B111 3,983 3,983 1,66 1,66 1,65 0,831 0,831 1,65 2,991 2,991 B134 1,466 1, B124 B125 B133 3,972 3,972 3,106 3,106 3,006 3,006 3,762 2,76 2,76 3,075 3,075 3,12 3,13 3,12 3,762 3,13 B135 3,902 3, ,752 3,742 3,742 B127 3,752 3,885 3,885 3,02 3,02 B ,79 3,79 3,11 3,1 3,11 3,1 3,207 3,217 3,207 3,217 4,19 4,15 4,19 4, ,67 3,7 3,67 3, ,72 2,72 4,5 4,5 5,0 5, ,08 5, ,75 3, ,97 2, ,27 3,27 3,27 3,26 3,27 3, ,11 5,16 5,11 5,16 mål / dato / udarb. 1: / 11.apr.6 / LNE/pjn Potentialekort Magasin 2 øvre Januar 6

30 N ,0 1,0 1,5 1,5 B139 1,449 HS2011,449 0,755 0,755B104 1,561 1,561 B102 0,703 0,703 0,733 0,733 2,0 2,0 B106 1,545 1,545 B B107 1,229 1,229 1,169 1,77 1,771,169 1,509 1,509 2,5 2,5 3,0 3, ,72 2,72 3,5 3,5 HS204 2,532 2,532 HS205 2,184 2, ,34 2,34 B108 1,589 1,429 1,279 1,589 1,429 1, B112 B137 1,57 1,59 1,592,17 1,57 2,395 2,395 B109 2,17 0,948 0,948 1,67 1,67 2,39 2,39 B138B B113 B115 HS202 2,412 2,4122,728 2,728 B110 1,72 1,84 1,72 1,84 2,524 2,524B ,529 2,529 1,044 1,044 1,572 1,512 1,572 1,512 2,3 2,3 2,659 2,659 B116 B118 2,588 2,588 B ,643 2,643B124 B111 1,64 0,811 0,811 1,64 1,446 1,446 3, ,055 2,82 2,82 B ,84 2,84 1,52 1,52 B 2,71 2,71 2,711 2,691 2,711 2,935 2,691 2,935 4,0 4,0 HS206 3,158 3,158 HS207 3,118 3,118 B122 3,32 3, ,89 3,89 B125 3,11 3,08 3,11 B133 3,08 B128 4,337 4,337 3,017 3,017 B129 2,667 2,667 2,873 2, ,77 2,77 B132 4,002 4,002 B131 3,943 3,943 B134 B135 3,592 3,592 3,875 3, ,27 3, ,71 3,71 4,5 4, ,41 4, ,0 5, ,23 3, ,14 5,14 mål / dato / udarb. 1: / 11.apr.6 / LNE/pjn Potentialekort Magasin 3 Januar 6

31 N ,5 1,5 1,0 1,0 HS201 1,05 1, ,81 1,81 1,68 1,68 B139 1,519 1,519 2,0 2,0 2,5 2,5 3,0 3,0 B104 1,571 1,571 B106 1,6 1,6 B107 1,579 1, ,65 2,65 3,5 3, ,32 2,32 OBS3 B108 1,435 1,435 1,569 1, B112 B137 B103 2,455 2,455 1,59 1,59 0,978 0,978 1,322 1,322 B114 2,588 B113 2, B115 2,584 2, ,57 1,57 2,629 B1172,629 2,38 2,38 2,619 2, B116 B118 1,66 1,66 2,598 2,598 B105 2,683 2,683 B111 0,861 0,861 1,451 1, ,5 1,5 B 2,701 2,701 B122 3,12 3, ,9 3,9 B128 3,177 3, ,76 2, ,26 3,26 mål / dato / udarb. 1: / 11.apr.6 / LNE/pjn Potentialekort Magasin 2 nedre Januar 6

32 Bilag 3 Grundvandsforurening

33 Bilag 3.1 Snit ved klitfod med sum klorphenoler

34

35 Bilag 3.2 Oversigtskort med sum klorphenoler

36 B139 B GS101 << 7-9 B137 0,39 0, HS B106 B B111 0,6 0,6 HS B B B ,1 9,1 B HS HS204 << B102 15,3-17,3 B101 B107 1,6 1,6 4,1 4, GS N HS201 << GS102 << HS206 B B B Grube HS B122 5,2 5, B Grube ,5-14,5 2-4 B123 B124 6,7 6,7 227 Grube ,5-18,5 B << ,5-17, ,1 1,1 Grube B131 0,87 0, Grube 6 B133 13,7-15,7 B128 Grube 42,3 2,3 B B135 4,7 4, ,5-34, ,7 2, GS GS163 << GS164 << B B142 0,2 0,2 EK B143 << EK Klorphenoler Filter niveau m.u.t. Boringsnr. Sum af klorphenoler ug/l EK mål / dato / udarb. 1:7000 / 17.maj 6 / LNE/pjn