Forebyggende undersøgelse for. livmoderhalskræft i Københavns og

Transkript

1 Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft i Københavns og Frederiksberg Kommuner Opgørelse af screeningen i perioden 2000 til 2003/2004 Patologiafdelingen, afsnit 134, Hvidovre Hospital

2 Indeks Indledning... 3 Aktuelle status og fremtidige planer... 3 Resume af aktuelle opgørelse... 4 Organisation... 5 Målgruppe... 5 Registrering og besvarelse... 5 Deltagere og dækningsgrad... 6 Modtagne smears... 8 Intervalscreening... 9 Diagnoser på modtagne smears Konsekvenser i forbindelse med abnormt cellefund Abnorme smears med histologisk sammenfald Antal konuspræparater i perioden 2000 til Cervixkarcinomer i perioden 1994 til Kildemateriale: Tabeller, diagrammer og kurver Styregruppens sammensætning pr. 1. januar Bilag kopi af invitation, rykker 1, rykker 2 og fælles bagside Grafik: Linda Balle Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 2 af 34

3 Indledning Administrationen af folkeundersøgelsen i H:S er samlet på Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital, hvorfra aktuelle opgørelse over resultaterne af screeningen udgår. Opgørelsen dækker hovedsageligt perioden 2002 til 2003, idet tallene fra år 2004 ikke kan gøres fuldstændig op før udgangen af juli 2005, hvor resultaterne af udsendte invitationer i december 2004 med efterfølgende rykkere og eventuelt efterfølgende histologi foreligger. Dog figurerer enkelte tal fra For at kunne sammenligne aktuelle periode med tidligere perioder, er tal fra disse tidligere opgørelser medtagne i aktuelle opgørelse i forskelligt omfang. Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital, modtager cytologiske og histologiske prøver fra speciallæger i almen medicin og gynækologi i H:S samt fra de gynækologiske afdelinger på Hvidovre og Amager Hospitaler. En del af de histologiske prøver, der er afledt af screeningsundersøgelsen i H:S, tages på Frederiksberg Hospital og sendes efter aftale til Rigshospitalets patologiafdeling. Aktuelle opgørelse er derfor ikke helt komplet, idet kun data registrerede i Hvidovres patologidatasystem (WM-data) er medtaget. Kildemateriale til opgørelsen er data fra Patologidatabanken, Sundhedsstyrelsens udgivelser: "Cancer incidens i Danmark" og Danmarks Statistik. Aktuelle status og fremtidige planer Patologiafdelingen har siden 1999 anvendt delvis automatiseret screening ved hjælp af Focal Point screeningsmaskinen fra TriPath Imaging, Inc., Burlington, North Carolina, USA. Fra maj 2002 gik man endvidere fra konventionel screening af udstrøgne celleprøver over til væskebaseret cytologi, hvor den henvisende læge tager celleprøven med en særlig børste, der derefter anbringes i en beholder med fiksativ (AutoCyte Prep, TriPath Imaging, Inc., Burlington, North Carolina, USA). Prøven sendes til Patologiafdelingen, der selv fremstiller smearprøven. Fordelen ved den nye tyndtlagsmetode er at alle celler er repræsenteret og at blod, sekret og betændelsesceller kan fjernes, hvilket reducerer antallet af uegnede prøver. Endelig kan restmaterialet anvendes til yderligere undersøgelser, herunder HPV test, som planlægges indført i anden halvdel af 2005 som supplement til prøver med atypiske celler hos kvinder over 30 år. Forventningen til denne nye supplerende HPV test er, at det er de kvinder med HPV infektion med den største risiko for at udvikle forstadier til livmoderhalskræft, der undersøges og kontrolleres, medens alle andre i målgruppen kan følge den 3-årige screeningsrunde. Man undgår således unødigt at undersøge og ængste en stor gruppe af raske kvinder. Hvidovre den 1. juni 2005 Jette Junge Overlæge Patologiafdelingen Hvidovre Hospital Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 3 af 34

4 Resume af aktuelle opgørelse Opgørelsen dækker som nævnt hovedsageligt perioden 2002 til 2003, idet der dog figurerer tal, der kan evalueres fra 2004 i flere tabeller. Hele 2004 kan af datamæssige grunde ikke gøres fuldstændigt op før udgangen af september Deltagerprocenten er steget fra 55% i år 2000 til 59,7% i år Dækningsgraden er steget fra 71,7% til 74,4% i de to treårige perioder og Intervalscreeningen er faldet fra 33,6% i år 2000 til 21,6% i år Medregnes prøver taget op til 3 måneder før forventet invitation ikke som intervalprøver, falder procenten yderligere til 19%. Andelen af prøver med diagnosen atypiske celler (mistanke om let dysplasi og let dysplasi) er steget fra 2,8% i år 2000 til 4,4% i år Andelen af histologisk verificerede, behandlingskrævende dysplasier efter diagnosen atypiske celler er steget fra 29,9% til 32,4% fra år 2000 til år Andelen af prøver med diagnosen malignitetssuspekte celler (moderat dysplasi eller mere) er steget fra 1,9% i år 2000 til 2,3% i år Andelen af histologisk verificerede, behandlingskrævende dysplasier efter diagnosen malignitetssuspekte celler er steget fra 72,1% til 75,1% fra år 2000 til år Andelen af prøver uden endocervikale celler er steget fra 7,8% i år 2000 til 9,6% i år Andelen af uegnede prøver er faldet fra 2,4% i år 2000 til 0,4% i år Antallet af konus præparater er steget fra 570 i år 2000 til 698 i år Antallet af karcinomer i H:S er faldet fra 71 i 1994 til 53 i Incidensen pr er faldet fra 12,79 i 1994 til 10,64 i NB: Bemærk årstallene, idet nyere tal ikke er tilgængelige. Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 4 af 34

5 Organisation Administrationen af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft i Københavns og Frederiksberg Kommuner har siden 1996 været samlet på Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital. Der er nedsat en styregruppe, der refererer til H:S Direktionen angående overordnede opgaver vedrørende den samlede forebyggende indsats mod livmoderhalskræft. Styregruppens sammensætning fremgår på side 34. Som udgangspunkt for styregruppens arbejde benyttes: European Guidelines for Quality Assurance in Cervical Cancer Screening. Europe against cancer programme. Coleman D, Day N, Douglas G, Farmery E, Lynge E, Philip J, Segnan N. Eur J Cancer. 1993;29A Suppl 4:S1-38 og Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi (DSPAC): anbefalede retningslinier for danske patologiafdelinger vedrørende kvalitetssikring af screening for livmoderhalskræft. Januar Målgruppe Alle kvinder i alderen år bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune modtager hvert 3. år en skriftlig indbydelse til at få foretaget en celleprøve fra livmoderhalsen hos deres praktiserende læge. Kopi af indbydelsesskrivelsen ses som bilag 1. Hvis kvinden ikke har reageret på indbydelsen efter tre og seks måneder, udsendes fornyede invitationer. Kopi af de to rykkerskrivelser ses som bilag 2 og 3. Registrering og besvarelse Al cervixcytologi og opfølgende histologi taget hos praktiserende læger, hos speciallæger i gynækologi og på gynækologisk afdeling, Hvidovre Hospital og Amager Hospital sendes til Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital. Prøver taget på gynækologisk afdeling på Frederiksberg Hospital og på Rigshospitalet sendes til Patologiafdelingen, Rigshospitalet. Hele forløbet, dvs. udsendelse af indbydelser, registrering af resultater og opfølgning af celleprøverne styres ved hjælp af edb. Det sker for at sikre, at så mange som muligt af de indbudte møder op til undersøgelse, og at ingen abnorme fund bliver væk i forbindelse med kontrol og behandling. Hvis den angivne konsekvens af prøven ikke kan registreres at være fulgt op, bliver der sendt besked til den henvisende læge. Resultatet af celleprøven meddeles den henvisende læge, som herefter informerer kvinden. Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 5 af 34

6 Deltagere og dækningsgrad Antal inviterede, antal rykkede, deltagerprocent og dækningsgrad i perioden 2000 til Udsendelse af invitationer og rykkere foregår ved hjælp af det såkaldte WM-data patologisystem. I systemet findes tillige forskellige søgemoduler, der anvendes, når deltagerprocent og dækningsgrad skal opgøres. For yderligere detaljer, se venligst kildemateriale side Antal udsendte invitationer og antal kvinder der er rykket 1 og 2 gange 2000 til Antal inviterede Antal rykket 1 gang Antal rykket 2 gange Antal undersøgte kvinder efter invitation og efter at være rykket 1 og 2 gange 2000 til Efter invitation Efter 1 rykker Efter 2 rykkere I alt Deltagerprocenten angiver, hvor mange kvinder, der efter invitation deltager i screeningsprogrammet. Deltagerprocenten beregnes ved at dividere antallet af kvinder, der deltager, med alle inviterede. Som det fremgår af tabellen nedenfor er deltagerprocenten steget fra 55,0% i 2000 til 59,7% i 2003, en stigning på 8,5%. Årlig deltagerprocent i perioden 2000 til Antal inviterede Antal deltagere Deltagerprocent 55,0% 54,5% 58,0% 59,7% Udregnes deltagerprocenten i 3-årige perioder ses en stigning på 2,1 %. Deltagerprocent i treårige perioder 2000 til 2003 Undersøgte Efter invitation Efter 1 rykker Efter 2 rykkere I alt Deltagerprocent 56,0% 57,2% Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 6 af 34

7 Dækningsgraden: Et mere reelt mål for deltagelse i undersøgelsen er dækningsgraden, der angiver, hvor mange kvinder i målgruppen, der er omfattet af undersøgelsen. Dækningsgraden opgøres i treårige perioder og kan således udregnes som antal kvinder i målgruppen med mindst 1 smear ved udgangen af en 36 måneders periode divideret med antallet af kvinder ved udgangen af samme periode. Der ses en stigning på 3,8% fra den ene periode til den anden. Dækningsgraden i treårige perioder 2000 til Antal kvinder *) Antal kvinder m.1 smear Antal aktivt frameldte Dækningsgrad 71,7% 74,4% *) Antal kvinder ved udgangen af perioden, se kildetabel side 20. Deltagerprocent efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i perioden 2000 til Procent rykkere 1 rykker Invitation Som det fremgår af diagrammet, er reaktionen på selve invitationen stort set uændret gennem årene, hvor ca. 30 % lader sig undersøge efter invitationen. Der er sket en lille stigning i andelen af kvinder, der undersøges efter 1 og 2 rykkere i år 2002 og I år 2002 indførtes en ny invitation og samtidigt fjernedes den slip fra den tidligere invitation, der kunne sendes til patologiafdelingen, hvis den enkelte kvinde ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Kurver og søjlediagrammer over deltagerprocenterne i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til 2003 ses på side Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 7 af 34

8 Modtagne smears Skematisk angivelse af fordelingen af samtlige modtagne smears registrerede i folkeundersøgelsen (FU) og i gruppen andre (CY) i perioden 2000 til 2004 Overordnet registreres modtagne smears i to kategorier, nemlig de som er modtagne efter invitation/rykkere (folkeundersøgelse, FU) og alle andre (cytologi, CY) som enten er taget i forbindelse med kontrol efter tidligere abnormt cellefund, eller som er taget uden for den organiserede screening (intervalsmears). Som det fremgår af tabel og diagrammer nedenfor, udgør folkeundersøgelses smears en let stigende andel af det totale antal, men stadig under 50 %. Dette beror på, at der fortsat tages en del smears udenfor folkeundersøgelsen (intervalsmears), selvom dette tal er dalende. Fordelingen af modtagne smears i perioden 2000 til Folkeundersøgelse (FU) FU i % af det totale antal 35,1 42,2 48,4 49,7 48,0 Andre (CY) I alt Fordeling af modtagne smears i perioden 2000 til Folkeundersøgelse (FU) Andre (CY) Folkeundersøgelse (FU) i procent af totale antal prøver 60,0 50,0 40,0 30,0 Folkeundersøgelse (FU) 20,0 10,0 0, Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 8 af 34

9 Intervalscreening Der kan ikke sendes invitationer ud til det ønskede antal kvinder, idet mange allerede er registrerede med et under tre år gammelt, normalt smear i databasen. Dette smear kaldes intervalsmear og blokerer således for udsendelse af den planlagte invitation i den organiserede screening. Et intervalsmear kan defineres som et smear taget uden for den organiserede screening på kvinder i målgruppen, der ikke inden for de seneste 10 år har haft et abnormt smear. Antal intervalsmears og intervalsmears i % i perioden 2000 til 2004 *) Antal intervalsmears Antal smears i alt **) Intervalsmears i % 33,6 30,0 26,9 24,0 21,6 *) Intervalstatistikken er baseret på en søgning i WM-data modulet for Folkeundersøgelsesrapporter **) Antal smears i alt i målgruppen 23 til 59 år Intervalsmears i % i perioden 2000 til 2004 Procent Procent Som det fremgår af både tabel og figur ovenfor, er procenten af intervalsmears fortsat dalende. Der er udsendt intervalstatistik til samtlige praktiserende læger med opgørelser over egen procent og med angivelse af procenter i sammenlignelige bydele. Statistikken er udsendt anonymt, dog således at den enkelte rekvirent kan finde sig selv i tabellerne. Det planlægges fortsat at udsende disse statistikker to gange årligt i et forsøg på at få reduceret antallet af intervalsmears yderligere. En del praktiserende læger tager et smear på kvinder, der af anden årsag er til læge, hvis der kun er få måneder til at et folkeundersøgelsessmear alligevel skulle være taget. Dette smear vil i den nuværende opgørelse tælle som et intervalsmear, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Der vil i fremtidige opgørelser blive taget hensyn til dette, så disse smears taget op til 3 måneder før en invitation skulle være udsendt, ikke figurerer i intervalstatistikken. Tages hensyn til dette, er interval procenten i 2004 ikke 21,6% men 19%. Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 9 af 34

10 Diagnoser på modtagne smears Følgende diagnoser anvendes: o Normale celler o Normale celler, materialet uden endocervikale celler o Ingen malignitetssuspekte celler: celleforandringerne vurderes som værende reaktive/betændelsesinducerede. o Atypiske celler: når der enten er tale om svære reaktive forandringer, hvor samtidig let dysplasi ikke kan udelukkes, eller hvor der er tale om let dysplasi. o Malignitetssuspekte celler: hvor der er tale om moderat dysplasi eller mere. o Koilocytose: kan føjes til flere af de ovenfor nævnte diagnoser. o Uegnet materiale Der anvendes således hverken WHO, Bethesda eller anden nomenklatur ved svarafgivelsen, da dette er uden kontrolmæssige eller behandlingsmæssige konsekvenser for den enkelte kvinde. Derimod er det vigtigt at påføre de positive diagnoser en konsekvenskode, således at rekvirerende læge aldrig er i tvivl om det videre forløb. For at kunne sammenligne diagnoserne med andres, anvendes WHO nomenklatur i et internt registreringssystem, hvor det enkelte positive smear forsynes med en diagnose efter WHO, således at opgørelser og sammenligninger med andres resultater kan foretages efterfølgende. Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 10 af 34

11 Diagnoser på modtagne smears og den procentvise fordeling i perioden 2000 til 2004 Som tidligere beskrevet, indførtes den såkaldte tyndtlagsteknik i maj Formålet hermed var at forbedre diagnostikken samtidig med at antallet af smears uden endocervikale celler og antallet af uegnede smears skulle reduceres. I tabellen og diagrammet nedenfor ses en procentvis stigning i forekomsten af smears med atypiske celler og med malignitetssuspekte celler på henholdsvis 57% (fra 2,8 til 4,4%) og 21% (fra 1,9 til 2,3%). Tilsvarende er der iagttaget et fald i andelen af uegnede smears på 83% (fra 2,4 til 0,4%). Desværre er der set en stigning i andelen af smears uden endocervikale celler på 23% fra 2000 til 2004 (7,8 til 9,6%). Der er ikke nogen entydig forklaring på denne stigning. Dog synes den nye metodes Cervex børste i visse tilfælde med snævre forhold eller med bagudbøjet livmoder at være vanskelig at anvende. Der er derfor i disse tilfælde som supplement udviklet en speciel tynd børste. En anden mulig forklaring kunne være, at det er de samme læger, der tidligere og nu tegner sig for en væsentlig andel af smears uden endocervikale celler. Dette spørgsmål vil blive belyst i næste opgørelse. For yderligere detaljer henvises til tabeller og kurver side Diagnoser 2000 % 2001 % 2002 % 2003 % 2004 % Normale celler , , , , ,5 Normale % endoc , , , , ,6 Ingen mal.susp , , , , ,8 Atypiske celler , , , , ,4 Mal.susp. celler , , , , ,3 Uegnet materiale , , , , ,4 Total , , , , ,0 Procent smears med atypiske og malignitetssuspekte celler i perioden 2000 til 2004 Smears med diagnosen Uegnet materiale i procent i perioden 2000 til ,5 2,5 4 3,5 2 Procent 3 2,5 2 1,5 Atypiske celler Mal.susp. celler Procent 1,5 1 Uegnet materiale 1 0,5 0, Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 11 af 34

12 Koilocytose som tillægsdiagnose Koilocytose som tillægsdiagnose Totale antal smears Smears undersøgte af læger Smears undersøgte af bioanalytikere Smears med koilocytose (totale antal) Procent (totale antal) 0,78% 0,73% 1,05% 1,73% 1,56% Koilocytosediagnose (bioanalytiker) Procent (bioanalytiker) 0,16% 0,13% 0,23% 0,48% 0,35% Koilocytosediagnose (læge) Procent (læge) 9,93% 10,63% 12,30% 15,34% 13,91% Diagnosen koilocytose kan selvstændigt stilles af bioanalytikere i smears uden andre forandringer. Sådanne smears ses ikke af læger. Er der samtidig atypi eller malignitetssuspekte celler til stede, ses prøven af en læge, der stiller den endelige diagnose. Derfor er der den store forskel i hyppigheden af diagnosen koilocytose hos bioanalytikere og hos læger, idet diagnosen ofte er kombineret med diagnosen atypi eller malignitetssuspekte celler, som er diagnoser stillet af læger. Antallet af smears med tillægsdiagnosen koilocytose er mere end fordoblet fra år 2000 til år Som det fremgår tabellen herover, er der sket en øgning både i forekomsten totalt (med 100% fra 0,78% til 1,56%) og i diagnoserne hos bioanalytikerne (med 119% fra 0,16% til 0,35%) og hos lægerne med 49% fra 9,93% til 13,91%) fra år 2000 til år Da incidencen af HPV infektion i samme periode ikke formodes at være steget med mellem 49 og 119 procent, må stigningen bero på, at der findes flere smears med koilocytose med den nye tyndtlagsteknik. Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 12 af 34

13 Konsekvenser i forbindelse med abnormt cellefund For at sikre relevant opfølgning af en positiv cytologidiagnose, forsynes den pågældende prøve med en konsekvenskode med anbefaling af opfølgning. Hver 3. måned foretages en søgning i WM-databasen, og alle konsekvenskoder, der ikke er relevant fulgt op, registreres og den henvisende læge får tilsendt en liste med patientdata, hvilket skulle sikre, at ingen abnorme cellefund tabes i systemet. Følgende konsekvenskoder anvendes ved diagnoserne: o Normale celler: ingen konsekvenskode. De pågældende kvinder følger den normale screening med nyt smear efter invitation om 3 år. o Normale celler, materialet uden endocervikale celler: påføres koden Materialet ikke repræsentativt, og henvisende læge tager stilling til, om prøven skal tages om eller ej. o Ingen malignitetssuspekte celler: ingen konsekvenskode. De pågældende kvinder følger den normale screening med nyt smear om 3 år efter invitation. o Atypiske celler: konsekvenskode, hvor et nyt smear om 3 måneder anbefales. Er der efter 3 måneder fortsat atypiske celler tilstede, foreslås henvisning til gynækologisk undersøgelse inklusiv KBC (Kolposkopi, Biopsitagning og Cervixabrasio). o Malignitetssuspekte celler: konsekvenskode med anbefaling af henvisning til KBC. o Koilocytose: diagnosen isoleret medfører ingen konsekvenskode. Er der samtidig forekomst af atypiske eller malignitetssuspekte celler, påføres relevant konsekvenskode, se ovenfor. o Uegnet materiale: konsekvenskode med anbefaling af nyt smear. Ved diagnostik af præmaligne eller maligne forandringer i histologisk materiale anvendes WHO s nomenklatur. I patologi-databasen kan foretages søgninger i det såkaldte Folkeundersøgelsesmodul. Er der i et smear påvist atypiske eller malignitetssuspekte celler, kan diagnosen på den efterfølgende cytologi eller histologi gøres op. I de følgende tabeller og diagrammer er disse opgørelser angivet for de enkelte år i perioden 2000 til 2003, idet år 2004 først kan gøres endeligt op efter årsskiftet 2004/2005, da efterfølgende cytologiske/histologiske diagnoser i søgningen kan forekomme op til 1 år efter den primære abnorme cytologiske diagnose. I opgørelsen er foretaget en søgning efter henholdsvis 180 og 360 dage, idet første sæt skrab / biopsier efter påvisning af abnorme celler undertiden er negativt, og den korrekte diagnose stilles måske først efter fornyet biopsitagning. Af tabellerne nedenfor, hvor den efterfølgende histologi er opgjort for smears med atypiske og med malignitetssuspekte celler hver for sig fremgår, at der for de atypiske cellers vedkommende ses en stigning i procenten af positive diagnoser i de enkelte år i perioden 2000 til 2003 på 6,1%, 6,2%, 6,1% og 6,9% (68, 89, 101 og 115 flere positive histologidiagnoser) ved at øge opgørelsesperioden fra 180 til 360 dage. De tilsvarende tal for smears med malignitetssuspekte celler er 7,9%, 10,5%, 9,3% og 10,5% (24, 34, 29 og 36 flere positive histologidiagnoser) i samme perioder. Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 13 af 34

14 Abnorme smears med histologisk sammenfald I totale tal og i procent i perioden 2000 til 2003 Fordelingen af histologiske diagnoser 180 og 360 dage efter den primære diagnose atypiske celler i perioden 2000 til Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 dage dage dage dage dage dage dage dage Let dysplasi Moderat dysplasi Svær dysplasi/cis Karcinom Ikke abnorm *) Total Fordelingen af histologiske diagnoser 180 og 360 dage efter den primære diagnose atypiske celler i perioden 2000 til 2003 i procent Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 dage dage dage dage dage dage dage dage Let dysplasi 7,8 8,3 10,9 11,9 8,9 10,3 11,8 13,4 Moderat dysplasi 5,3 5,8 3,8 4,4 3,8 4,3 5,6 6,3 Svær dysplasi/cis 12,0 15,3 10,7 13,6 11,0 13,6 10,0 12,6 Karcinom 0,3 0,5 0,1 0,2 0,1 0,2 0,0 0,1 Ikke abnorm *) 74,6 70,1 74,5 69,9 76,2 71,6 72,6 67,6 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Fordelingen af histologiske diagnoser 180 og 360 dage efter den primære diagnose malignitetssuspekte celler i perioden 2000 til Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 dage dage dage dage dage dage dage dage Let dysplasi Moderat dysplasi Svær dysplasi/cis Karcinom Ikke abnorm *) Total Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 14 af 34

15 Fordelingen af histologiske diagnoser 180 og 360 dage efter den primære diagnose malignitetssuspekte celler i perioden 2000 til 2003 i procent Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 Efter 180 Efter 360 dage dage dage dage dage dage dage dage Let dysplasi 7,3 6,5 9,2 9,0 8,6 8,5 12,3 11,8 Moderat dysplasi 10,9 11,3 9,3 10,1 8,3 8,3 8,7 8,4 Svær dysplasi/cis 49,0 51,8 47,1 49,8 51,0 53,7 48,9 52,6 Karcinom 2,5 2,5 3,2 3,2 2,4 2,5 2,3 2,4 Ikke abnorm *) 30,3 27,9 31,2 27,9 29,7 27,0 27,8 24,8 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Fordeling af positive og negative diagnoser efter den cytologiske diagnose atypiske celler i perioden 2000 til Antal % Antal % Antal % Antal % Positive diagnoser , , , ,4 Negative diagnoser*) , , , , , , , ,0 Fordeling af positive og negative diagnoser efter den cytologiske diagnose malignitetssuspekte celler i perioden 2000 til Antal % Antal % Antal % Antal % Positive diagnoser , , , ,1 Negative diagnoser*) , , , , , , , ,0 *): I kategorierne "Ikke abnorm" og "Negative diagnoser" indgår både cytologiske og histologiske follow up diagnoser, idet førstegangs smear med diagnosen "atypiske celler" følges op med nyt smear efter 3 måneder. Er dette smear negativt, tæller denne negative cytologiske diagnose med i opgørelsen. Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 15 af 34

16 Antal konuspræparater i perioden 2000 til 2004 Efter indførsel af tyndtlagsteknikken i maj 2002 er der set en stigning i antallet af konuspræparater. Der er som tidligere nævnt set en stigning i antallet af smears med atypiske og med malignitetssuspekte celler. Denne stigning slår igennem i en stigning i antallet af konuspræparater, hvor der ses en stigning fra 570 konus i 2000 til 698 i 2004, en procentvis øgning på 22,5%. Den procentvise fordeling af diagnoser i de enkelte årgange er ikke væsentlig forskellig fra år til år. Det kan konkluderes, at man med den nye tyndtlagsmetode finder flere med behandlingskrævende dysplasi. Ant al konus i perioden 2000 t il Ant al konus Antallet af konus præparater og fordelingen af diagnoser i perioden 2000 til Benign histologi Ugraderbar dysplasi Let dysplasi Moderat dysplasi Svær dysplasi CIS og AIS Karcinom I alt Procentvise fordeling af histologiske diagnoser på konus præparater i perioden 2000 til Benign histologi 14,5 9,5 11,2 12,1 11,6 Ugraderbar dysplasi 1,8 4,2 2,4 2,9 1,6 Let dysplasi 6,5 8,6 5,9 7,3 8,6 Moderat dysplasi 20,1 21,4 15,9 17,7 20,5 Svær dysplasi 34,6 33,2 34,5 35,4 28,2 CIS og AIS 17,9 20,8 25,9 21,3 27,4 Karcinom 4,6 2,3 4,2 3,3 2,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 For yderligere detaljer se tabel og diagram side 33. Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 16 af 34

17 Cervixkarcinomer i perioden 1994 til 2000 Som nævnt i indledningen til aktuelle opgørelse, modtager Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital ikke samtlige de af screeningen afledte histologiske prøver. Det er derfor ikke muligt at foretage en præcis og valid opgørelse over antallet af cervix cancere i H:S i vores database. Aktuelle afsnit er derfor opgjort ved hjælp af de tal, der udsendes fra Sundhedsstyrelsen, hvor resultaterne fra de seneste år (2001 til 2004) ikke er gjort op endnu. Som anført i tabellen nedenfor, ses et fald i antallet af cervix cancere på landsplan. Der er et mindre fald i incidencen pr kvinder fra 12,79 i 1994 til 10,64 i Dette svarer til et fald i incidensen på 16,8%. Antal kvinder med nydiagnostiseret cervix cancer i perioden 1994 til 2000 i Københavns og Frederiksberg Kommuner (H:S). Desuden total tal på landsplan samt incidens pr København Frederiksberg H:S Total i Danmark Incidens pr ,79 13,27 12,69 11,42 11,35 11,46 10,64 Foreløbige opgørelser fra 2001 og 2002 viser total tal i Danmark på 404 og 363. Antal kvinder med nydiagnosticeret cervixcancer Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Af diagrammet ovenfor fremgår, at antallet af cervix cancere i Københavns Kommune er faldet fra 59 i 1994 til 42 i 2000, et fald på 28,8%. Imidlertid ses ret store udsving over årene. I Frederiksberg Kommune er faldet ganske lille fra 12 i 1994 til 11 i 2000 med ret store udsving gennem årene. Det er ikke muligt at finde nogen entydig forklaring på dette fænomen. Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 17 af 34

18 Kildemateriale: Tabeller, diagrammer og kurver Antal kvinder i målgruppen 23 til 59 år pr. 1. januar i perioden 1999 til 2004 i Københavns og Frederiksberg Kommuner ifølge Danmarks Statistik: Alder I alt Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 18 af 34

19 Deltagere i screeningen fordelt i aldersgrupper i perioden 2000 til 2003 *(%) Undersøgte i procent af inviterede **(%) Undersøgte i procent af de der er rykkede 1 gang ***(%) Undersøgte i procent af de der er rykkede 2 gange Deltagerprocent - Folkeundersøgelsen i H:S 2000 Alder Invite- Us. Efter Rykket Us. Efter Rykket Us. Efter Fra- Flyttede/ Under- Deltagere rede invitation 1 gang 1 rykker 2 gange 2 rykkere meldte døde søgte ialt i % *(% ) **(% ) ***(% ) (27) (78) (18) (31) (77) (20) (31) (80) (20) (35) (84) (21) (38) (84) (22) (42) (83) (18) (33) (73) (10) (26) (63) (8) (31) (78) (18) Deltagerprocent - Folkeundersøgelsen i H:S 2001 Alder Invite- Us. Efter Rykket Us. Efter Rykket Us. Efter Fra- Flyttede/ Under- Deltagere rede invitation 1 gang 1 rykker 2 gange 2 rykkere meldte døde søgte ialt i % *( %) **(% ) ***(% ) (29) (78) (25) (28) (81) (23) (28) (78) (21) (31) (82) (20) (31) (84) (18) (33) (84) (16) (34) (79) (14) (29) (71) (12) (30) (80) (20) Deltagerprocent - Folkeundersøgelsen i H:S 2002 Alder Invite- Us. Efter Rykket Us. Efter Rykket Us. Efter Fra- Flyttede/ Under- Deltagere rede invitation 1 gang 1 rykker 2 gange 2 rykkere meldte døde søgte ialt i % *(% ) **( %) ***(%) (26) (85) (25) (28) (87) (23) (28) (90) (24) (29) (93) (22) (35) (93) (24) (35) (91) (20) (36) (92) (17) (32) (88) (17) (30) (89) (23) Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 19 af 34

20 Deltagerprocent - Folkeundersøgelsen i H:S 2003 Alder Invite- Us. Efter Rykket Us. Efter Rykket Us. Efter Fra- Flyttede/ Under- Deltagere rede invitation 1 gang 1 rykker 2 gange 2 rykkere meldte døde søgte ialt i % *(%) **(% ) ***(% ) (26) (82) (24) (32) (83) (26) (31) (82) (25) (32) (88) (26) (35) (91) (27) (38) (92) (25) (38) (90) (21) (29) (88) (15) (31) (85) (24) Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 20 af 34

21 Deltagerprocenten i forskellige aldersgrupper efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i årene 2000 til 2003 Det fremgår at deltagerprocenten i de forskellige aldersgrupper ikke varierer nævneværdigt fra år til år. Der er størst deltagerprocent i aldersgrupperne 35 til 55 år og lavest deltagelse i alderen over 55 år. Deltagerprocent efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i forskellige aldersgrupper i år Procent rykkere 1 rykker Invitation Deltagerprocent efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i forskellige aldersgrupper i år Procent rykkere 1 rykker invitation Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 21 af 34

22 Deltagerprocent efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i forskellige aldersgrupper i år 2002 Procent rykkere 1 rykker invitation Deltagerprocent efter invitation og efter 1 og 2 rykkere i forskellige aldersgrupper i år 2003 Procent rykkere 1 rykker invitation Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 22 af 34

23 Diagnosefordelingen i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % % endo % mal.susp. % celler % % og koilocyt % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 66 7, , ,8 28 6, , ,8 77 8,2 57 3,8 68 6,8 15 3, , ,6 60 6,4 81 5,4 59 5,9 15 3, , ,5 85 9,1 87 5,8 55 5,5 6 1, , ,3 62 6,6 54 3,6 41 4,1 2 0, , ,8 62 6,6 52 3,5 47 4,7 5 1,2 I alt , , , , , , Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % % endo % mal.susp. % celler % % og koilocyt % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 57 7, , ,2 39 9, , ,1 50 6, ,9 59 5,7 22 5, , ,4 52 6, ,2 74 7,1 14 3, , ,8 60 7, ,3 57 5,5 5 1, , ,1 63 8,3 91 4,7 57 5,5 5 1, , ,7 64 8,4 66 3,4 44 4,2 0 0,0 I alt , , , , , , Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % % endo % mal.susp. % celler % % og koilocyt % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 66 9, , , , ,6 82 7,8 30 4, , ,9 88 7, ,7 42 4,0 17 2, , , ,8 87 4,0 35 3,3 13 1, , ,2 85 7,1 72 3,3 29 2,8 18 2, , ,5 87 7,3 46 2,1 38 3,6 9 1,3 I alt , , , , , ,0 Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 23 af 34

24 2003 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % % endo % mal.susp. % celler % % og koilocyt % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 90 8, , ,7 81 8, , ,2 75 7, ,6 83 6,7 45 4, , ,5 61 5,9 94 4,1 43 3,5 30 3, , ,4 48 4,7 70 3,1 44 3,6 16 1, , ,9 53 5,1 44 1,9 40 3,2 8 0, , ,9 54 5,2 42 1,8 38 3,1 7 0,7 I alt , , , , , , Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % % endo % mal.susp. % celler % % og koilocyt % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 62 6, , ,6 72 6, ,9 76 5,7 32 3, , ,1 75 7, ,8 58 4,3 27 3, , ,5 70 6,7 78 3,1 40 3,0 16 1, , ,0 66 6,3 58 2,3 58 4,3 13 1, , ,6 52 4,9 54 2,1 49 3,6 6 0,7 I alt , , , , , ,0 Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 24 af 34

25 Procentvise fordeling af cytologiske diagnoser i de forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % endo mal.susp. celler og koilocyt ,8 13,5 20,5 22,2 13,1 33, ,7 19,5 23,0 32,5 29,3 34, ,4 13,5 12,6 15,1 20,9 14, ,7 10,4 7,0 8,3 9,9 6, ,8 9,8 8,2 3,8 6,8 3, ,3 9,6 6,4 5,4 5,9 3, ,5 9,5 9,1 5,8 5,5 1, ,4 7,3 6,6 3,6 4,1 0,5 60-5,4 6,8 6,6 3,5 4,7 1,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % endo mal.susp. celler og koilocyt ,6 12,6 19,4 20,0 13,2 30, ,9 19,1 24,6 30,0 28,8 36, ,6 13,7 10,4 14,7 16,9 13, ,3 9,5 7,5 8,8 13,2 9, ,5 9,0 6,6 5,9 5,7 5, ,5 11,4 6,9 6,2 7,1 3, ,3 10,8 7,9 6,3 5,5 1, ,6 8,1 8,3 4,7 5,5 1,2 60-4,8 5,7 8,4 3,4 4,2 0,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % endo mal.susp. celler og koilocyt ,0 9,9 18,0 20,4 12,5 27, ,4 20,7 20,8 31,9 30,5 34, ,2 15,9 12,4 15,9 22,9 15, ,9 12,7 9,7 11,0 12,6 9, ,9 11,4 8,6 6,6 7,8 4, ,8 9,9 7,3 4,7 4,0 2, ,9 8,9 8,8 4,0 3,3 1, ,7 6,2 7,1 3,3 2,8 2,7 60-4,2 4,5 7,3 2,1 3,6 1,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 25 af 34

26 2003 Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Plus koilo celler % endo mal.susp. celler Alle diagn ,5 10,3 21,6 20,6 12,1 29, ,8 21,8 26,7 35,3 34,4 36, ,5 16,7 14,7 18,1 20,7 15, ,5 14,2 8,7 9,5 12,7 8, ,7 11,2 7,3 5,6 6,7 4, ,5 9,5 5,9 4,1 3,5 3, ,9 7,4 4,7 3,1 3,6 1, ,2 4,9 5,1 1,9 3,2 0,8 60-4,4 3,9 5,2 1,8 3,1 0,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Normale Normale Ingen Atypiske Mal.susp. Alle diag. celler % endo mal.susp. celler og koilocyt ,3 10,3 18,8 23,6 12,7 32, ,7 21,0 24,9 34,8 33,4 33, ,1 18,2 14,3 16,3 23,0 16, ,5 12,7 10,1 7,1 10,0 6, ,8 11,6 6,9 5,9 5,7 3, ,7 10,1 7,1 4,8 4,3 3, ,4 7,5 6,7 3,1 3,0 1, ,7 5,0 6,3 2,3 4,3 1,4 60-4,8 3,6 4,9 2,1 3,6 0,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 26 af 34

27 Procentvise fordeling af smears med forskellige diagnoser i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til 2004 Smears med normale celler i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til ,8 13,5 12,0 12,5 12, ,7 22,9 21,4 23,1 22, ,4 15,6 17,2 17,4 17, ,7 11,3 13,9 12,4 11, ,8 8,5 8,9 8,7 8, ,3 8,5 7,8 7,5 7, ,5 8,3 7,9 6,8 7, ,4 6,6 6,7 7,2 7,7 60-5,4 4,8 4,2 4,4 4,8 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Smears med normale celler uden endocervikale celler i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til ,6 12,7 9,8 10,4 10, ,5 19,1 20,7 21,8 21, ,5 13,7 15,9 16,7 18, ,4 9,5 12,7 14,2 12, ,8 9,0 11,4 11,2 11, ,6 11,4 9,9 9,5 10, ,5 10,8 8,9 7,4 7, ,3 8,1 6,2 4,9 5,0 60-6,8 5,7 4,5 3,9 3,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Smears uden malignitetssuspekte celler i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til ,5 19,4 18,0 21,7 18, ,0 24,6 20,8 26,7 24, ,6 10,4 12,4 14,7 14, ,0 7,5 9,7 8,7 10, ,2 6,6 8,6 7,3 6, ,4 6,9 7,3 5,9 7, ,1 7,9 8,8 4,7 6, ,6 8,3 7,1 5,1 6,3 60-6,6 8,4 7,3 5,2 4,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 27 af 34

28 Smears med atypiske celler i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til ,1 20,0 20,5 20,6 23, ,4 30,0 31,9 35,3 34, ,1 14,7 15,9 18,1 16, ,3 8,8 11,0 9,5 7, ,8 5,9 6,6 5,6 5, ,4 6,2 4,7 4,1 4, ,8 6,3 4,0 3,1 3, ,6 4,7 3,3 1,9 2,3 60-3,5 3,4 2,1 1,8 2,1 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Smears med malignitetssuspekte celler i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til ,1 13,2 12,5 12,1 12, ,2 28,7 30,5 34,4 33, ,8 16,9 22,9 20,7 23, ,9 13,2 12,6 12,7 10, ,8 5,7 7,8 6,7 5, ,9 7,1 4,0 3,5 4, ,5 5,5 3,3 3,6 3, ,1 5,5 2,8 3,2 4,3 60-4,7 4,2 3,6 3,1 3,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Smears med tillæg af diagnosen koilocytose i forskellige aldersgrupper i procent i perioden 2000 til ,6 30,1 27,8 29,3 32, ,8 36,3 34,2 36,1 33, ,6 13,9 15,2 15,5 16, ,7 9,0 9,9 8,3 6, ,6 5,1 4,5 4,6 3, ,6 3,2 2,5 3,1 3, ,4 1,2 1,9 1,6 1, ,5 1,2 2,7 0,8 1,4 60-1,2 0,0 1,3 0,7 0,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 28 af 34

29 Antal konus præparater i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til 2004 Antal konus præparater fordelt i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til I alt Antal konus i forskellige aldersgrupper i perioden 2000 til Antal Aldersgrupper Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 29 af 34

30 Styregruppens sammensætning pr. 1. januar 2005 Ledende bioanalytiker Lise Bødker, Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital. Speciallæge Ulla Hørding, Gothersgade 137, 1123 København K. Overlæge Jette Junge, Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital. Klinikchef, overlæge Lene Lundvall, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. Professor Elsebeth Lynge, Københavns Universitet. Overlæge Ellen Merete Madsen, Gynækologisk afdeling, Frederiksberg Hospital. Lægelig Direktør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital Kontorchef Nikolaj Mors, Sundhedsdirektoratet, Frederiksberg Kommune. Fuldmægtig Anette Overgaard, Sundhedsfagligt kontor, H:S Direktionen. Overlæge Bodil Laub Pedersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet. Praktiserende læge Birgitte Rahbek, Peter Bangsvej 111, 2000 Frederiksberg. Ledende overlæge Carsten Rygaard, Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital. Overlæge Lars Schouenborg, Gynækologisk Afdeling, Hvidovre Hospital. Formand for Styregruppen Sundhedsfaglig konsulent Dorte Alnor Wandall, Sundhedsfagligt kontor, H:S Direktionen. Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 30 af 34

31 Bilag kopi af invitation, rykker 1, rykker 2 og fælles bagside Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 31 af 34

32 Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 32 af 34

33 Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 33 af 34

34 Opgørelse af screeningen /2004 Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital Side 34 af 34