Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kristian Ditlev Jensen : Og Indien Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 TEKST OG FOTO KRISTEN DELTAJ DENSEN Og Indien MUMBAI GOA, JANUAR 2006 Og i Indien bliver jeg mindet om, at jeg altid har elsket historier, der begynder med det lille ord og. Man kan allerede fra første ord mærke, at det er historier, der kører rundt og rundt og rundt i én stor cirkel. Og på den måde rummer det lille ord hele historien. Og i den slags historier starter det hele med et tegn, der viser, at alt er sideordnet. At alt er lige gyldigt, uden at være ligegyldigt. De historier kaster sig pladask ud i fortællingens sansede, snurrende virkelighed, selvom der altid var noget før, og altid kommer noget bagefter. På den måde minder og os altid diskret om evigheden. Men mere konkret er og altid kun lige her og lige nu. Et splitsekund imellem fortid og fremtid. Og værsgo og action! Og i Indien lever buddhisterne i nuet, midt i og et uden noget før eller noget efter. Eller nuerne. Nu nu nu nu nu nu. Men 32 alle muslimerne, alle de kristne og ikke mindst de over hinduer kaster sig rundt i fortællinger historier mytologier eventyr anekdoter udflugter løgne bollywoodfilm Monsoon Wedding Dil To Pagal Hai hybridlitteratur Salman Rushdie Amitav Ghosh Vikram Chandra V.S. Naipul Vikram Seth alenlange myter vitser ordsprog fabler aviser The Times of India The Indian Express Hindustan Times for slet ikke at snakke om alle de skøre skilte Road Safety Is Safe Tea At Home. Og i Mumbai lander mit næsten tomme østrigske fly i en ubeskrivelig tæt smog, og jeg henter min store stålkuffert, og der bliver gjort en masse ved mit visum, stemplet, underskrevet, stemplet igen. I Indien er alt ord ord ord. Og jeg bliver taget ud af toldkøen og får lov at slippe direkte ind. Ind i Indien til måske et tusinde mørke mænd og kvinder i sarier og lette bomuldsskjorter, der blafrer i den tunge, varme brise klokken Og jeg forestiller mig alle de fortællinger, de

3 VERDENSTOG Siden 1830erne har toget været en af de største inspirationskilder LARS VEGA S for musikere, forfattere og malere. Og det er ikke så underligt, for det er en eventyrlig rejseform. Ud & Se har sendt forfatteren og journalisten Kristian Ditlev Jensen ud på 12 togrejser i hele verden og bedt ham om at sende rejsebreve hjem til læserne. rummer. Alle de mange møder, der næsten gnistrende spændt er lige ved at finde sted. I næste nu sker det. Så mødes de. Kærester koner ægtemænd elskere børn forældre bedsteforældre onkler grandniecer købmænd forretningsfolk oversættere tolke forfattere redaktører teleoperatører computerprogrammører kriminelle forsvarsadvokater løgnhalse. Og i Mumbai spørger en stemme: You is mr. Kristen Deltaj Densen? Og det er jeg da, det er jeg i hvert fald nu, nu og her. Senere er jeg også mr. Kristina Deltiv Joshua. Og otte dage senere hedder jeg bare Krishna, imens min Delhi-chauffør Anil Singh skriger af grin. Og den lille variation i navnet er endnu en variation i virvaret af variationer over variationer i et land, hvor man taler 18 sprog officielt engelsk hindi bengal bare derudad. Og i Mumbai er det hele én lang bevægelse, et langt flow af energi liv rytmer svingninger ingen afbrydelser. Det ene leder bare til det andet tredje fjerde femte, og to mænd viser mig hen til en bulet bil i lufthavnen, det er kun mig, der bruger sikkerhedssele, imens vi suser igennem Mumbais gader, hvor faldefærdig britisk arkitektur blander sig med nyere, grimme konstruktioner, mine øjne suger det hele ind, de sorte taxier i tusindvis, en gammel model, som Fiat er holdt op med at lave for længst, de vilde hunde, de hjemløse mennesker på gaden, ligesom ham, jeg senere går forbi, kun T-shirt ikke andet uden venstre arm uden venstre ben uden liv næsten, og imens han går til ro, kan jeg se hans lille rynkede lem imellem det hele ben og benstumpen, jeg glor glor glor, imens fortæller min guide løs om Mumbai, at byen ligger på en ø, at der er 17 millioner mennesker, at man spiser bedst på Restaurant Khyber, hvis man kan lide curry med kød i, hvis man er non-veg, jeg er non-veg, to dage senere sidder jeg på Khyber og lærer at spise civiliseret af min guide, altså med kun højre hånds fingre stukket direkte ned i maden, ja, sådan dér, sådan spiser rigtige indere, bare 33

4 Og jeg forstår, at resten bare er ævlebævle og udenoms og ovenpå og sukkerglasur. 34 den. Den var skrevet af en indisk hjerneforsker. Kama Sutra er også indisk. Den har jeg ikke læst. Og på Elephanta Island begynder Nayana at forklare mig om hinduernes religion. Der er Brahman, skaberen, og der er Vishnu, som bevarer alting, og der er Shiva, der ødelægger. Men så fortæller Nayana pludselig, at Vishnu også er en ødelægger. For tingene hænger jo sammen, skabelse, destruktion. Da jeg tre dage efter spørger en anden guide om, hvem Govinda så er, fortæller hun mig på en guddommeligt smuk strand, hvor der løber kameler forbi os at det er helt simpelt. Govinda er et andet navn for Krishna, der er en inkarnation af Vishnu, der tit bliver skildret som blå, og som desuden er en levemand med pomade i håret og med en heftig flirt med en gift kvinde, du ved, ham, der altid spiller fløjte, og som findes i ni inkarnationer, herunder som både Buddha og Jesus. Da begynder det at dæmre for mig, at hinduismen er et spindelvæv af fortællinger. Som den om Ganesh, der var en lille dreng, som fik skåret hovedet af, da hans far, Shiva, ved en fejl troede, han var en anden. Da Shiva opdagede brøleren, svor han at sætte hovedet fra det første dyr, han mødte, på sin søn. Det blev en elefant. Drengen med elefanthovedet er forfatternes gud, men man skal måske ikke lægge lige INDIE bai Mum Goa JØRGEN STAMP med fingrene, der er ingen regler, vi spiser på alle mulige måder, det skal jo bare ind i munden, men vi bruger bestik, når vi er ude. Og i Mumbai bliver jeg vist ind i min suite, hotellets andenstørste på Marine Plaza, der ligger lige ud til den smukke bugt, som portugiserne kaldte Bom Baia. Og hotelværelset vælter mig bagover. Tre gange større end min lille lejlighed i København. Med et mini-businesscenter, der har telefon internetforbindelse fax personligt brevpapir med guldtryk K,Jensen står der. Med komma, uden mellemrum, også jeg er blevet én lang bevægelse. Og i Mumbai er der en flaske gratis rødvin på hotelværelset. Den er en hilsen fra min agent i Delhi. Han har bedt mig om at tage en flaske Bushmills whiskey og fem plader lys Marabou med fra Kastrup. Jeg åbner ikke rødvinen. Siden nytår, hvor jeg i et buddhistisk nytårsritual fik mit hoved barberet pilskaldet, har jeg renset ud ud ud væk væk væk. Ingen alkohol, let mad, ikke for mange gifte af nogen art, bare vand og vand og vand. Jeg vil være ren ånd sjæl gejst esprit. Jeg vil allerhelst kun være sprog. Et rygte om en krop. Alligevel ringer jeg kort efter til roomservice og taler med en sød pige, som tager imod, da jeg bestiller mutton curry on the bone steemed rice garlic naan papadam chutney mint dip sweet lassi spring water alt alt alt hvad jeg kan komme i tanke om. Man kan tale sig selv fra alverdens løfter, når ens jetlag skriger på mad klokken 02:48. Og i Mumbai hedder min guide Nayana. Hun henter mig på hotellet, hvor jeg har sovet i tre timer. Nayana Nayana Nayana, hvis navn lyder som et evigt gentaget mantra. Cirka 4 år gammel smuk sari topmave en lille metalskinne på den halve fortand vildt dårlig ånde varme dybsorte øjne sanselige fingre fem sprog herunder flydende japansk herregrimme tæer. Vi skal til Elephanta Island og se en smuk hinduistisk hule fuld af skulpturer. Nogle af pigerne i sten ligner pornobilleder med forstørrede plastikbryster. Jeg har engang læst en alenlang videnskabelig artikel om sammenfaldet imellem pornofilm og erotica fra oldti- N

5 meget i alle indiske fortællinger. Der er trods alt 33 millioner guder at vælge imellem i hinduismen. Men elefanter husker nu meget godt. Og i Indien tager jeg faktisk ikke en eneste note. Jeg ser bare, lytter lugter føler smager tænker. Og i Mumbai ser jeg et kulørt jain-tempel. De troende, der kommer i templet, må ikke genere ét eneste levende væsen. De må ikke begære noget. Det gælder faktisk om slet ikke at ville noget som helst. Hvis det lykkes, bliver alt godt. I sidste ende kan man ligefrem blive oplyst, hvis man er rigtig god. Men oplysningen, den vil de heller ikke have. Og i Mumbai afgår vi fra den smukke Victoria Station. Langsomt glider vi ud af byen, der allerede har fyldt mig med minder billeder stemninger dhal-dufte mørkt lakeret træ under fingre lyde dyt dyt dyt og dis wæ sar, plisplis. Jeg går vild i gaderne efter 10 minutter. Jeg besøger Gandhis hus, hvor man kan se hans bøger han læste Shakespeare jura Koranen Bibelen romaner. Jeg træder ind hos en muslimsk barber for at få raget håret af issen igen, og det er med håndholdt ragekniv turkis barbercreme dampende håndklæder bollywoodmusik i højttaleren over den gamle stol og læderet er revnet og brunt som britiske herresko og kilder på underarmen. Tusindvis af mænd har siddet her i denne stol og hørt den krattende lyd af kniven, der kører over huden, imens de har talt om business business business englændere koner kostskoler sport biler oralsex byens billigste skjorter minder fra Punjab fra Kashmir fra Rajasthan. Og på toget, der hedder The Deccan Odyssey, vågner jeg klokken fire om morgenen den første nat. Toget giver pludselig et kæmperyk, og vi begynder at køre igen efter otte timers venten. Turen ned over Deccan-plateauet i den vestindiske stat Maharashtra foregår i sneglefart. Hver nat kører vi en smule. Og hver dag er vi på lange, lange udflugter ind i landskabet. I minibus ad snoede, hullede veje gennem bittesmå landsbyer, hvor der står køer midt på vejen og glor, og hvor der står mennesker midt på vejen og glor, og de glor med tomme øjne, tomme som køernes. I sandaler ad nedtrampede stier gennem skovbryn med eksotiske planter og kæmpestore, stribede insekter, som jeg ikke ved om er farlige eller ej. I pramme og dampere ad floder forbi palmer og fiskere og sariklædte kvinder med potter balancerende på hovedet. Og hver aften vender vi tilbage til toget igen. Til en nat, hvor vi holder stille en del af natten. Indtil lige pludselig. Så knirker det, så brager det, så dunker det. Toget er spritnyt. Men sporene er fra dengang, der var noget, der hed British India. De næste tre nætter sover jeg næsten slet ikke, selvom sengen er den bedste på hele turen. Og på toget er Peter and Ruth Jacobs på vinterferie. De er rejst fra Norwich, England. Jeg finder langsomt ud af, at den søde mand er dommer. Inden længe er han ude af sig selv, fordi jeg TAG TIL INDIEN MED DSB Rejs gennem hjertet af Indien med Deccan Odyssey India. Ruten går fra Mumbai via Bhoke, Sindhudurg, Karmali, Goa, Pune, Aurangabad, Jalgaon og tilbage til Mumbai. Pris per person kroner. Prisen inkluderer flyrejse Kastrup Mumbai tur/retur på økonomiklasse. To overnatninger på førsteklasses hotel i Mumbai i delt dobbeltværelse med morgenmad. Transfer mellem lufthavn og hotel i forbindelse med ankomst og afrejse. Otte dage/syv nætter på luksustoget Deccan Odyssey India, inklusive alle måltider (minus drikkevarer) og stort udflugtsprogram. Prisen er opgivet efter tariffer, takster og kurser gældende 20. januar For yderligere informationer kontakt nærmeste DSB Rejsebureau eller ring tryk 2. Se også dsb.dk 3

6 Alt er ens og det samme. ikke kender noget til cricket. Vi sidder i barvognen og drikker eftermiddags-assam-te. Snart fyger det gennem luften med cricket-ord bat bended balls ins outs five day tests two times eleven fine chaps Pakistan India South Africa West Indies and fighting Australia for the ashes. Jeg fatter ikke en lyd, men vi får senere vores private steward, der hedder Sewan, til at sætte Lagaan på dvd en, så jeg kan lære reglerne. Lagaan er en bollywoodfilm om, hvordan nogle bønder gambler med tre års tiende i en cricketkamp mod overherredømmet fra Storbritannien. Den er spændende. Selv Peter holder med de indiske bønder. Og i min nye ven Peter har jeg fundet en uendelig kilde til historier om livet. Han har været anklager i sager om fusk al slags fusk snyd bedrageri bondefangeri fidusmageri fup humbug you name it we ve got it I have been at it for years. Så han ved alt om checks karteller skuffefirmaer under bordet uden om skattevæsenet alle pengene direkte ind på forbrugskontoen og varerne dukkede desværre bare aldrig op. Og i mit øre kører alle de svingninger, som min ven Ole har lånt mig. Min ipod dunker med hindi-techno. Det er Safri Boys, der synger Rahaye Rahaye, imens en smuk landsby glider for- bi, og jeg forelsker mig i et par sorte øjne på den flygtige måde, som Sartre kaldte for kærlighed ved sidste blik. Og Ravi Shankar spiller klassisk sitar, et uendeligt stykke, der hedder Madhuvanti, imens toget holder midt i det rene ingenting, og imens musikken snurrer i mit hoved, går det op for mig, at ingenting jo så findes, ingenting er i dette tilfælde støvet, ingenting er gult, ingenting er hvirvlende i luften. Og de anonyme stemmer fra The Radha Krsna Temple i London messer deres mantra mantra mantra, så jeg til sidst bliver helt rundtosset på en sær lykkelig måde, hare krsna, hare krsna, krsna krsna, hare hare, hare rama, hare rama, rama rama, hare hare, hare krsna hare krsna, krsna krsna, hare hare, hare rama, hare rama, rama rama, hare hare, hare krsna. Og på min tallerken rummer maden hver aften i toget dejlige gastronomiske fortællinger om Indien. Vi spiser rejsens bevægelse og hver transit er en ny ret. Og alle i toget drikker kun kildevand til maden. Og det er på sin egen klare måde nærmest berusende. Og i den lille skrammede minibus på udflugterne besøger vi Bounty-strande, hvor vi bader. Og vi besøger Ganesha-templer, hvor vi skal tage skoene af. Og vi ser dukketeater, som man

7 sagtens kan forstå, selvom man ikke kan hindi. Og vi besøger en landsby med traditionelle indiske danse. Og med traditionelle indiske strømsvigt, så vi alle sammen sidder helt tavse i mørket i lang tid og ikke helt ved, hvad vi skal gøre. Vi sidder bare dér i mørket, der er intenst, og fuldt af muligheder, historier, der ikke er fortalt endnu. Og i mit synsfelt sidder Rupali nederst, da jeg åbner øjnene. De små bryster, de brede skuldre, den feminine topmave, de alt for brede hofter. Og hun kærtegner min fod på en måde, så jeg er i den syvende himmel. Olie op og ned ad mine ben. Det kunne være starten eller finalen på en love story fra filmstudi- erne i Mumbai. Men det er blot min pedicure og min manicure. Jeg har aldrig før været i et wellness-center før. Og da slet ikke på et tog. Og da hun spørger, om jeg er gift, siger jeg nej. For 117. gang. For jeg bliver spurgt om det hver eneste dag. Og i Maharashtra sætter jeg mig ved et havebord på dækket af en lille flodbåd og får læst min håndflade af en vedisk astrolog. Han siger, at arret i min pande også kan ses i min håndflade, hvor der er et lille kryds det er guruens velsignelse: Gennem hele mit liv vil jeg møde mennesker, der hjælper mig i enhver krise. Og han siger, at jeg bliver 82 år i denne omgang. Og han siger, at jeg elsker at læse, men at det specielle ved mig

8 er, at jeg læser alt alt alt, hvad jeg kommer i nærheden af romaner digte biografier historie videnskab psykologi filosofi religion aviser magasiner bagsider på cornflakespakker indholdsfortegnelser på flasker med toiletrens. Og han siger, at jeg bør dyrke en voldsom sport som boksning eller ridning det vil give mig ro. Og han siger, at min hjertelinie og min bevidsthedslinie er vokset sammen, så jeg føler det, jeg tænker, og omvendt. Og han siger, at jeg gifter mig, når jeg er 37 år gammel. Og han siger, at min kommende kone når mig til skulderen og har en helt lige næse og temmelig store fortænder. Og i Goa smager jeg Pork Vindaloo. Jeg har altid troet, at vindaloo var et indisk ord. Men min indiske guide, som er romersk-katolsk og hedder Maria Celeste Fernandes, fortæller, at det faktisk er de portugisiske ord for vin og hvidløg, som er sat sammen. Vi snakker længe om, hvordan curry er en gastronomisk dialekt, der changerer over hele Indien. Uanset hvor man tager hen Kashmir Darjeeling Rajasthan Madras Delhi Mumbai Goa, så skifter smagen som farven på en forvandlingskugle. Til sidst er det mest Maria, der taler. Jeg kan nemlig næsten ikke mærke min mund mere, fordi den røde chili har lammet læber Ud & Se bringer rejsebreve fra disse togture: K Ø B E N H AV N - F R E D E R I K S H AV N, DA N M A R K TO K YO - K YOTO, J A PA N ST. M O R I T Z - Z E R M AT T, S C H W E I Z C U S C O - M AC H U P I C C H U, P E R U M A L M Ö - G ÖT E B O R G, N O R D E N gummer tunge svælg. Maria smiler og siger, at det er fordelen ved at gå på restauranten Avanti på Rua de Ourem i Panjim, Goa, så smager maden da omsider af noget. Da jeg flere dage senere rejser hjem fra Delhi, ser jeg i lufthavnen, at rødt chilipulver ikke må bæres i håndbagagen. Chilipulver er med på listen over forbudte våben sammen med springknive og pistoler. Og jeg ser scenen for mig, vild kaos i cockpittet, da flyet bliver kapret a la carte and take this plane to Madras or we will vindaloo you. Og i Goas lufthavn sidder der en gammel, britisk hippie og spiser samosa. Der står om på hans T-shirt. Det er universets baggrundslyd, den dybeste grundsvingning. Og i Indien opdager jeg langsomt, at der måske slet ikke er andet end den grundsvingning i verden. Og jeg forstår, at resten bare er ævlebævle og udenoms og ovenpå og sukkerglasur. Alt er ens og det samme. Alt står helt ens side om side. Lykken og ulykken står lige ved siden af hinanden. Og begge dele er liv. Og derfor er begge dele det samme. Og så kan man jo lige så godt smile. Så det gør inderne konstant. Og i Indien bliver jeg mindet om, at jeg altid har elsket historier, der begynder med det lille ord og. Man kan allerede fra første ord mærke, at det er historier, der kører rundt og rundt og rundt i én stor cirkel. Og på den måde rummer det lille ord hele historien. Og i den slags historier starter det hele med et tegn, der viser, at alt er sideordnet. At alt er lige gyldigt, uden at være ligegyldigt. De historier kaster sig pladask ud i fortællingens sansede, snurrende virkelighed, selvom der altid var noget før, og altid kommer noget bagefter. På den måde minder og os altid diskret om evigheden. Men mere konkret er og altid kun lige her og lige nu. Et splitsekund imellem fortid og fremtid. Og værsgo og action! N E W YO R K - N E W O R L E A N S, U S A SHANGHAI-BEIJING, KINA SY D N E Y - P E RT H, A U ST R A L I E N Kristian Ditlev Jensen er kritiker, oversætter og forfatter. Født i 1971 i Holbæk. Uddannet på Forfatterskolen Studier i PARIS-NAPOLI, EUROPA PRETORIA-CAPE TOWN, SYDAFRIKA 38 blandt andet litteraturvidenskab, filosofi og engelsk ved Københavns Universitet. Har blandt andet udgivet selvbiografien Det MUMBAI-GOA, INDIEN bliver sagt', Røde kager og grøn te' (rejseessays) og romanen B A N G KO K - S I N G A P O R E, A S I E N Livret.