Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og"

Hedvig Bjerregaard
7 år siden
Visninger:

1 Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de omringer Jesus for at få klar besked. Hvem er du Jesus, sig os det nu lige ud, én gang for alle, hold os ikke på pinebænken længere, giv os rene ord for pengene, så vi aldrig mere skal være blot den mindste smule i tvivl. Hvem af os ville ikke gerne stille Jesus de samme spørgsmål, hvis han stod lyslevende lige foran os. Og så ved vi alle inderst inde, at sikker viden vil vi alligevel aldrig opnå. Gud kan vi ikke omringe eller klemme op i et hjørne, Gud kan vi ikke få hold om, fryse fast eller sætte på en fast formel; han smutter altid fra os. For sikker viden gives hverken når det gælder troen på Gud eller troen på kærligheden. Faktisk tror jeg, de fleste brudepar lige før brylluppet er gennem de samme overvejelser kender den samme længsel efter sikker viden, er hun nu den rigtige, er han den eneste ene, hvor hængslerne bare passer helt perfekt, eller går der en anden rundt derude og venter på at blive mødt af dine øjne er det her den virkeligt sande ægte kærlighed? Det er ikke bare på film, vi møder en run away bride, for hvordan ved vi 100 % sikkert, at kærligheden er den helt rigtige. Alligevel vover vi springet nogen gør det oven i købet flere gange. Hvorfor? Fordi vi ikke kan lade være, også selv om vi har erfaret, at garantier gives ikke i kærligheden. Giv os et tegn, siger de til Jesus ved en anden lejlighed, men han nægter, for uanset hvor mange tegn de får, så kan troen alligevel aldrig bevises.

2 Jeg har jo sagt det til jer, Jeg og Faderen er et men I vil alligevel ikke tro det, siger Jesus og afslører, at han kender os bedre, end vi kender os selv. Og hånden på hjertet, forstår vi dem ikke godt. En tømrersøn fra Nazaret en ung mand på omkring de 30 år et ganske almindeligt menneske af kød og blod som dig og mig. Uanset hvor forunderlige ting han udrettede, så forstår vi godt, hvor svært det må ha været at tro, at hans øjne er Guds øjne, at hans tale er Guds tale, at hans hænder er Guds hænder, at hans ansigt er Guds ansigt. Og så er der alligevel nogen, der tror. Ikke nødvendigvis fordi det er nemt for dem. Men måske fordi de ikke kan lade være. For er det ikke sådan, at når vi endelig møder kærligheden, så må vi overgive os, slippe alle forbeholdene i håb om, at vi ikke bliver svigtet. Ikke fordi vi slipper for at tvivle, men i erkendelse af, at tør jeg ikke tage imod den kærlighed, som bliver rakt frem imod mig, før jeg er 100% sikker, så dør den, inden jeg finder modet til at ta imod den. Måske er det derfor, vi tror, fordi den hånd, Jesus rækker frem imod os, rummer en kærlighed fra Gud, der er så ufattelig stor, at vi ikke kan lade være med at tage imod den. Og så bliver længslen efter tegnet og visheden alligevel altid hængende dybt inde i os. For hvad nu hvis det hele er løgn? hvis Gud ikke findes. - hvis Jesus ikke er mere i familie med Gud, end jeg er med Madonna. - hvis graven ikke var tom påskemorgen. - hvis alt til sidst bliver til intet. - hvis vi bare er dumme får, der blindt er fulgt i hælene på en hyrde, som har ført os på vildspor. Hvad hvis troen bygger på een stor løgn en kæmpe illusion, der brister som en sæbeboble.

3 Sig du elsker mig sådan kan vi sige til den elskede, måske ikke så meget fordi vi er i tvivl, som fordi vi længes efter at høre det igen og igen blive bekræftet : giv mig et kærtegn. Og hvis den elskede så bare svarer: Det har jeg jo sagt en gang for alle, så forbliver længslen uforløst. Derfor må vi igen og igen stille spørgsmålet: Hvem er du Jesus, sig os det ligeud, hvor fører du os hen. Er du et vildspor, eller er du vejen til sandheden om det liv, Gud giver os? Og så gives vi i dag ikke andet svar på vores længsel end dette irriterende: mine får hører min røst! Men hvem af os gider at være et umælende får, der bare blindt følger i hælene på en hyrde. Konfirmanderne synes i hvert fald ikke om at blive kaldt får og slet ikke, da jeg forklarede, at pastor er det latinske ord for hyrde. Jeg sku i hvert fald ikke tro, at jeg sku sige dem, hvilken vej de skulle følge. Og det er konfirmanderne bestemt ikke ene om, lige siden Adam og Eva har vi mennesker altid villet gå vore egne veje oprøret mod forældre og andre autoriteter begynder ikke først med ungdomsoprøret i 1960 erne. Det oprør er lige så gammelt som menneskeheden. Det forbudte og farlige har lige siden syndefaldet haft en nærmest magisk tiltrækningskraft. Det er næsten som en naturlov; den forbudne frugt, den skal vi lige prøve at smage. Derfor er billedet af Jesus som hyrden heller ikke kun et smukt og godt billede, der indgyder tillid og tryghed det er også et billede, som nærmest indbyder til modstand og ungdomsoprør. Fristelsen til at gå sine egne veje, opsøge alle de små listige steder, hvor der tilbydes langt mere spændende og eksotiske guder - der hvor dansen om guldkalven går langt vildere, hvor rytmerne dunker og pulsen stiger.

4 Måske er det derfor, Jesus nægter at give os andet svar end dette: jeg har jo allerede sagt det til jer, og I tror det ikke. Måske ved Jesus, at om vi så fik det klareste bevis, det sikreste tegn og de reneste ord for pengene, som tænkes kan så ville vi så sikkert som amen i kirken alligevel finde en grund til at tage en afstikker ad tvivlens og modstandens og oprørets hullede sideveje og dunkle afveje. Vi ville alligevel aldrig lade os nøje med sandheden sådan een gang for alle. Vi ville sige, nej, det her lyder for godt til at være sandt SÅ det er det sikkert ikke. Det forunderlige er at det er til sådan nogle oprørske spørgende tvivlere, at Jesus alligevel siger: Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv og de skal aldrig i evighed gå fortabt og ingen skal rive dem ud af min hånd. Derfor rummer dagens evangelium også to nyheder. En god nyhed og en dårlig. Den gode er, at Jesus Kristus som den gode hyrde er kommet for at frelse syndere som dig og mig. Den dårlige nyhed er: At derfor er kirken propfuld af besværlige mennesker. For fårene hører jo ikke bare røsten og følger Jesus. Nej, fårene tvivler og farer vild og går deres egen veje og ryger i grøften og vender Gud ryggen. Det forunderlige er, at det er for sådan nogen som os, Jesus kom til verden og gav sit liv. Det er til sådan nogen troløse nogen som os, han siger: og jeg giver dem evigt liv

5 og de skal aldrig i evighed gå fortabt og ingen skal rive dem ud af min hånd. Se, det er håbet, det kristne håb, at det er sådan nogen som os, Jesus er parat til at bruge den halve nat på at finde, når vi er faret vild. Dét er håbet, at vi ikke som en ung politiker, der har dummet sig eftertrykkeligt, skal høre et fordømmende: Det er utilgiveligt. Men at vi i stedet igen og igen må høre Jesu stemme gentage sit: Jeg har jo sagt dig det: jeg giver dig evigt liv og du skal aldrig i evighed gå fortabt og ingen skal rive dig ud af min hånd. For sådan er den Gud, som du ser i mine øjne, sådan er den Gud, du hører gennem min mund, sådan er den Gud, du bliver båret af med mine hænder. Sådan er den himmelske Fader, som jeg er ét med. Amen

Relaterede dokumenter

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift