Butikskæderne buldrer fremad Bare ikke på bundlinjen

Transkript

1 A N A L Y S E A F B U T I K S K Æ D E R S K R E V E T A F : T O B I A S A L E X A N D E R K R O G H Butikskæderne buldrer fremad Bare ikke på bundlinjen BERLINGSKE RESEARCH - FEBRUAR 2014

2 Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 6 Overblik 7 Afkast og soliditet 9 Indtjeningsanalyse 11 Vækstanalyse 12 Anvendte hoved- og nøgletal 14 Om Berlingske Research 2 / 14

3 Analyse af den økonomiske situation i danske butikskæder I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business ugentlige brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise, hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Analysen af butikskæder omfatter 40 selskaber. Udvælgelsen er foretaget med udgangspunkt i en kvalitativ udvælgelse baseret på koncernene i GULD1000 rapporten og er derefter suppleret kvalitativt af Berlingske Research På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver kun oplyst i få regnskaber og indgår derfor kun undtagelsesvist i analysen. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste årsregnskaber og omfatter således ikke virksomheder uden offentliggjorte regnskaber som f.eks. personligt ejede og fondsejede virksomheder eller nye selskaber. God læselyst. METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte ca. 30 selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, omsætning eller antal medarbejdere således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som f.eks. personligt ejede virksomheder. Sammenlignelige regnskabsperioder er en forudsætning for at kunne lave en retvisende analyse. I den forbindelse skal det bemærkes at enkelte virksomheder kan have regnskabsår der fraviger fra kalenderåret, hvilket kan have indflydelse på analysen. DEM HAR VI TALT MED : Henning Bahr, adm. direktør i konsulentbureauet Retail Institute of Scandinavia 3 / 14

4 O P S U M M E R I N G Analysen af store detail kæder i Danmark er en meget sammensat størrelse, der dækker over flere forskellige segmenter, lige fra møbler, tøj, og personlig pleje til forbrugerelektronik samt ikke mindst byggemarkeder. Grundet de store forskelle med henhold til hvilken produkttype de enkelte kæder har specialiseret sig i, fokuserer analysen i høj grad på de overordnede markedsvilkår og tendenser for de store detailkæder. Yderligere er måden hvorpå de enkelte kæder opgør deres koncernregnskab meget forskellig de enkelte kæder imellem, hvorfor analyseafsnittet i praksis i højere grad end normalt i Premiums analyser fokuserer på udmeldte strategier samt udtalelser og interviews fra nøglespillere i branchen. Generelt set har omsætningen for den danske detailhandel været under stærkt pres siden finanskrisen indtrådte i den danske forbrugers bevidsthed, samt ikke mindst pengepung. Efter et lille årti med stadig solid positiv udvikling i omsætningen, oplevede detailbranchen et fald i omsætningen i årene , hvilken efterfølgende stabiliserede sig omkring niveauet fra Med denne aktivitetsnedgang i mente, har detailbranchen som helhed oplevet nogle meget hårde regnskabs perioder de seneste år. I 2012 kunne Dansk Handelsblad da også oplyse, at de siden 2007 havde registreret at detailbutikker havde lukket og slukket - svarende til et fald på 7,5 procent. Den negative udvikling, der har gjort sig gældende for branchen generelt genspejler sig også for de største kæder, hvilket udgør det udsnit af branchen der er med i vores analyse. Ser man på udviklingen i driftsresultatet, har 21 ud af 40 kæder oplevet en tilbagegang; et muligt tegn på at dele af branchen kæmper med at omstille sig til en markedssituation hvor 00érnes forbrugsfest er blevet erstattet af en forbrugerattitude om mest mulig værdi for pengene. Finanskrisen har givet mange danskere lommesmerter og et chok, der har smittet negativt af på deres forbrug. Ifølge Henning Bahr, som er adm. direktør i konsulentbureauet Retail Institute of Scandinavia, har de seneste fem år har i stigende grad været præget af en stor grad af købstilbageholdenhed samt prisfølsomhed hos forbrugerne. Samtidig har mange kunder benytter nettet til informationssøgning, afgrænsning og prissammenligninger i forbindelse med deres indkøb. Yderligere er branchen bestemt også påvirket af konkurrence udenfor landegrænserne. Det er et velkendt fænomen indenfor detailhandel, at udenlandske konkurrenter melder sig på markedet. Det er dog ikke alle kæder, der finder et lille land som Danmark interessant nok til at etablere fysiske butikker, både på grund af det relativt lave befolkningstal, men også Danmarks adskillige særregler Til gengæld er danskerne er et af de folk, som handler allermest på internettet. De køber i dag en voksende andel af deres elektronik, møbler, bøger og tøj hos udenlandske internet giganter som Amazon, Pixmania og Zalando, hvormed internethandlen har været med til at åbne det danske detailmarked op for priskonkurrence fra store internationale navne. En udvikling der har betydet, at de danske kæder er blevet stillet overfor krav om at tilpasse sig den internationale konkurrenceevne. Dermed har prisen i langt højere grad end tidligere været et af de vigtigste konkurrenceparametre for branchen; selv for selskaber der historisk set har fokuseret mere på kvalitet og selve købsoplevelsen. Eksempelvis kan det fremhæves at også ledelsen i Illum og Magasin har følt sig tvunget til at indføre flere priskampagner end tidligere, blandt andet med indførelsen af "mid season sale" i Illum og "Super Bazaar" i Magasin med 25 procent rabat på langt hovedparten af deres produktgrupper. Flere i detailbranchen frygter, at de mange priskampagner skader butikkernes eksklusive image og vænner danskerne til, i endnu højere grad end i dag, at fokusere ensidigt på prisen. "Men i detailhandelen i Danmark bliver man jo nødt til at tænke på, hvad ens kunder gerne vil have, og danskerne er i udpræget grad nogle tilbuds jægere" udtalte Mona Juul, chef for reklamebureauet Envision i et interview med Berlingske fra maj i år. Det store fokus på priserne har selvsagt haft den betydning at selskaberne har oplevet faldende margener på deres produkter. Dermed går en større andel af den indtjening kæderne har til at betale regninger, hvilket har efterladt dem med færre penge på bundlinjen. Dette understøttes af branchetallene i analysen når der tages højde for de selskaber de ikke oplyser omsætning; således oplevede det pågældende brancheudsnit en omsætningsfremgang på 11 procent fra , hvor driftsresultatet i samme periode faldt med 27 procent. En yderligere konsekvens af den intensiverede konkurrence kan, ifølge en opgørelse fra Kæder i Dansk Detailhandel 2012, ses ved, at hvor de egentlige kæder for fem år siden blot sad på hver tredje butik, udgør de i dag knap 6 ud af 10 butikker; et tydeligt tegn på at branchen som helhed været igennem en konsolideringsperiode, hvor de mindre aktører blev udkonkurreret og/eller opkøbt af de større spillere i branchen. Der er stor forskel på, hvor stor en forhandlingsstyrke detailkæderne har. Er man landets største forhandler af en given produkttype, og dermed står for størstedelen af et produkts muligheder for salg i Danmark, så kan man bedre kæmpe imod, hvis en leverandør forsøger at holde salgspriserne kunstigt oppe. 4 / 14

5 At miste en stor landsdækkende detailkæde som forhandler kan koste mange kroner i omsætning og indtjening for en leverandør. Derimod har små detailkæder og selvstændige butikker sværere ved at modstå et pres fra en leverandør. I takt med at de største kæder bliver større, vil de i stadig stigende grad være i stand til at købe og/eller få produceret deres varer billigere end konkurrenterne. Denne tendens til optimering af indkøb er blevet kutyme i de fleste brancher, hvor enkelte franchisetagere er gået sammen i indkøbsforeninger som XL-byg eller indkøb til et koncernstyret centrallager som eksempelvis Harald Nyborg eller Matas, der begge har opbygget og/eller udvidet kapaciteten på deres centrallager det seneste år.de seneste års modgang har dog ikke fuldstændigt slået bunden ud af de store kæder. Således har der i alle analyse årene været mere end tre fjerdeldele af virksomhederne, der har formået at generere et overskud. Trods en nedgang på 1,3 milliarder på tre år, har brancheudsnittet samlet set stadig et overskud på omtrent 1,4 milliarder kroner. Dermed er udsnittets egenkapital vokset med næsten 2,2 milliarder kroner, hvilket giver en soliditetsgrad på 41,1 procent, 0,2 procentpoint højere end gennemsnittet for de 1000 største virksomheder i Danmark. Generelt set handler det ifølge Henning Bahr om at fjerne så mange forhindringer som muligt for kunderne på deres vej fra interesse til køb. I den forbindelse påpeger han, at man ikke kommer udenom god gammeldags kundeservice i form af imødekommende og professionelle medarbejdere. At der faktisk er en reel sammenhæng, mellem danskernes oplevelse af kundeservicen og deres vilje til genkøb og anbefaling af virksomheden, dokumenteres i analysen "Danskerne og deres oplevelse af kundeservice - en temperaturmåling i foråret 2013" lavet i et samarbejde mellem Copenhagen Business School og analysevirksomheden Wilke, hvori forskerne konkluderer at, "der synes at være en klar og ligefrem proportional sammenhæng mellem oplevelsen af god kundeservice og motivation for at ville handle igen ". At der generelt set er plads til forbedringer i branchen kan også ses ved den store interesse fra kapitalfonde i at opkøbe de store detailkæder for at effektivisere dem med henblik på enten videresalg eller til generering af stabilt cash flow til mere risikobetonede investeringer. Ifølge Henning Bahr kan det for de fleste kæder være en fordel at blive opkøbt af kapitalfonde med en interessere i et aktivt ejerskab. En del af overskuddet er gået til at udbygge selskabernes IT potentiale. Brancheeksperten Henning Bahr peger på, at udviklingen af kædernes Indsættelsen af en professionel bestyrelse med international cross-channel evner er en hastesag for de førende detailhandelskæder erfaring og brancheekspertise har oftest betydet en indførsel - hvor det før var en mulighed, er det nu en nødvendighed for at af best practise og viljen til at gennemføre nødvendige overleve. ændringer som større centralisering af backoffice funktioner - Til gavn for såvel nedbringelse af fællesomkostningerne samt styrkelse af forhandlerposition ved sammenlægning af indkøbsfunktioner. Helt konkret dækker begrebet cross-channel over salg, distribution og service på tværs af alle de salgskanaler, som detailhandlen tilbyder. I praksis indebærer det eksempelvis, at man skal kunne bestille alle varer når man er i butikken, også de varer der kun tilbydes online. Yderligere skal man kunne benytte butikken til at afhente varer, som er købt online, samt bytte disse varer ved at gå ind i de fysiske butikker. Ideen er at de fysiske butikker og netbutikkerne smelter sammen og kommer til at fremstå som ens for kunden, så vedkommende ikke mærker forskel på, om en vare er købt på nettet eller i en forretning. Et af de selskaber der har haft succes med ordningen er Elgiganten. Her kan man blandt andet ser de fysiske butikkers lagerstatus online, og bestille på nettet for efterfølgende at få udleveret varen i den fysiske butik inden for to timer. Men cross-channel handler også om markedsføring. Om at udnytte de data som man opnår via kundeklubber, så den enkelte forbruger kan få skræddersyede tilbud, som hun kan benytte sig af både digitalt og i butikken. Eksempelvis fremgår det af Matas' seneste årsregnskab, at en af selskabets hovedstrategier er at knytte sine kunder endnu tættere til sig ved at benytte de informationer om indkøbsvaner de har opbygget gennem deres kundeklub. I et interview med Berlingske fra august udtalte administrerende direktør i Matas, Terje List, at visionen er at "at øge relevansen af den kommunikation, vi laver for den enkelte forbruger. Og i og med, at de har tilladt os at få noget mere viden om dem, så vil vi være i stand til at lave nogle tilbud, der er langt mere relevante for den enkelte". Generelt set har de store kæder klaret sig væsentligt bedre gennem krisen end deres mindre konkurrenter. De har været bedre rustet til at kunne imødekomme de danske forbrugeres ønske om mere værdi for penge, og har som følge heraf opnået en pæn omsætningsfremgang. Det store fokus på prisen som konkurrenceparameter, både fra de danske forbrugere og fra e-handel samt internationale konkurrenter, har dog betydet at deres overskudsgrad er blevet presset kraftigt nedad, hvorfor branchen har set sig nødsaget til at ændre på sine forretningsgange. Fokus har blandt andet været på at opnå en stærkere forhandlingsposition overfor deres leverandører ved i større grad at centralisere deres indkøb eller vokse sig større gennem organisk vækst i ind- og udland. En af de største muligheder, og trusler, for branchen er omstillingen til en moderne markedssituation hvor elektronik spiller en stadig større rolle i forbrugernes indkøbsvaner. 5 / 14

6 O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vilkår der gør, at deres indtjeningsevne er anderledes. 46% 23% 7% 6% 6% 12% DT Group (Silvan og Starck) Matas Bygma Gruppen Synsam Nordic (Profil Optik) Top-Toy Holding (Fætter BR og Toys"R"Us) Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse. Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse Nøgletalsoverblik ,6% 1,1% -0,5% 40,8% 40,0% 40,9% 38,0% 38,7% 41,1% 7,4% 7,1% 6,3% 8,0% 5,9% 4,8% Branchekoncentration Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem største ikke er dominerende. Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra år til i år samt over hele perioden. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en nærmere oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mia. kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Udvikling % 5% 8% % -17% -26% % -19% -23% % -49% -48% % 3% 4% % 9% 12% 38,0% 38,7% 41,1% 0,6 % point 2,4 % point 3,1 % point 8,0% 5,9% 4,8% -2,1 % point -1,1 % point -3,2 % point 18,0% 14,8% 11,3% -3,2 % point -3,6 % point -6,7 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 8 og 10 for at få det fulde overblik. 6 / 14

7 A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 38% 39% 41% En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000-analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Ved høj afkastningsgrad og lav soliditet tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Både lav afkastningsgrad og soliditet tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. Afkastningsgrad (seneste regnskab) Under 7 pct. Over 7. pct 10% 5% 0% 8% 6% 5% Afkastningsgrad Soliditet Soliditet (sene este regnskab) Over 41. pct. Under 41 pct. 30,0pct. 37,5pct. 12,5pct. 20,0pct. Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og er dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed, samt branche til branche. I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. Prisen er i langt højere grad end tidligere et af de vigtigste konkurrenceparametre for branchen; selv for selskaber der historisk set har fokuseret mere på kvalitet og købsoplevelse. 7 / 14

8 A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 AudioNord International (Hifi klubben) ,5% 70,4% 46,5% 2 2 Jysk A/S ,3% 49,8% 65,1% 3 3 Zebra (Tiger) 32,2% 73,4% 36,8% 1 4 Illums Bolighus Holding ,8% 54,8% 40,4% 5 5 Samsøe & Samsøe Holding 22,7% 54,0% 40,8% 4 6 Elgiganten ,2% 48,7% 40,7% 7 7 T. Hansen Gruppen 15,4% 50,4% 26,6% 6 8 H&M Hennes & Mauritz ,6% 21,5% 63,5% 8 9 Magasin ,1% 31,4% 45,1% 9 10 Matas ,0% 16,5% 39,2% Thiele 7,9% 25,9% 26,6% Harald Nyborg 7,7% 10,6% 60,5% Synsam Nordic (Profil Optik) 7,6% 12,2% 35,2% Kaufmann ,2% 10,3% 66,8% Ikea ,8% 52,3% 14,0% DT Group (Silvan og Starck) ,8% 21,0% 30,8% Boconcept Holding ,3% 13,0% 42,2% Stadium ,1% 16,4% 32,8% Top-Toy Holding (Fætter BR og Toys"R"Us) ,9% 8,4% 49,4% Bauhaus Danmark 4,0% 11,1% 16,1% Bygma Gruppen 3,3% 5,7% 57,1% Louis Nielsen ,8% 10,0% 63,2% Johannes Fog Holding 2,3% 4,6% 37,8% Humac ,1% 3,8% 15,1% El-Salg 2,0% 3,4% 26,3% F. Salling 1,8% 8,3% 59,2% ØnskeBørn 1,7% 6,7% 30,0% Shoe-D-Vision (Skoringen) 1,6% 6,5% 31,9% Illum 0,9% 0,6% 15,9% Ditas (XL Byg) -0,5% 0,2% 49,3% Expert Danmark -0,9% -1,7% 33,2% Imerco ,0% -5,3% 52,1% Sport ,6% -4,6% 49,4% MMP Invest (Fona) ,2% -15,0% 24,7% Arnold Busck ,5% -113,7% 2,6% Maxizoo -4,9% N/A 29,4% Blockbuster Video Danmark -8,1% -14,4% 60,2% Idinvest AX 2011 (Ilva og Idé Møbler) ,0% -143,6% 5,2% Inspiration -30,5% N/A 1,4% Babysam ,4% -208,1% 4,4% 37 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. 8 / 14

9 I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt nettoomsætning, driftsresultat og årsresultat. Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i fabrikker eller lignende, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 8 samt den tilhørende regnskabsanalyse. 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 18% 15% 11% 8% 6% 5% Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Resultater Graf: Analysens samlede egenkapitalforrentning og afkastningsgrad Nettoomsætning Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat GRAF: Oversigt over analysens samlede nettoomsætning, driftsresultat og årets resultat i milliarder Nettoomsætning, driftsresultat, resultat før skat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 9 / 14

10 N E T T O O M S Æ T N I N G - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed 1 DT Group (Silvan og Starck) Bygma Gruppen Elgiganten Ditas (XL Byg) Top-Toy Holding (Fætter BR og Toys"R"Us) Harald Nyborg Ikea Matas Jysk A/S H&M Hennes & Mauritz Expert Danmark Magasin MMP Invest (Fona) Synsam Nordic (Profil Optik) Bauhaus Danmark Idinvest AX 2011 (Ilva og Idé Møbler) Johannes Fog Holding Zebra (Tiger) Imerco Boconcept Holding AudioNord International (Hifi klubben) F. Salling T. Hansen Gruppen Shoe-D-Vision (Skoringen) Illum Kaufmann El-Salg Humac Arnold Busck Illums Bolighus Holding Sport Babysam Inspiration Samsøe & Samsøe Holding Blockbuster Video Danmark Thiele Regnskabsafslutning Nettoomsætning Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling Note: Rangeret efter nettoomsætning. Tallene er fra virksomhedernes seneste regnskab og angives i mio. kr. 2 oplyser ikke nettoomsætning i det seneste regnskab og 4 har ikke oplyst kontinuerligt 2 oplyser ikke nettoomsætning i det seneste regnskab og 4 har ikke oplyst kontinuerligt 10 / 14

11 V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste tre år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud eller underskud hvert år i den tre-årige analyseperiode. Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud eller underkud hvert år over hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Regnskabstal Udvikling i procent i mio. kr Nettoomsætning 8,0% kr Primært resultat -26,2% kr -800 Resultat før skat -22,9% kr -629 Årets resultat -48,1% kr Aktivmasse 4,1% kr Egenkapitalmasse 12,5% kr Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en tilbagegang og gult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici. Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af de fremtidige forventninger Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud eller underskud hvert år over alle tre år. Generelt set har de store kæder klaret sig væsentligt bedre gennem krisen end deres mindre konkurrenter. 11 / 14

12 R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 12 / 14

13 Nøgletal Egenkapitalforrentning Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. Return on equity (ROE) = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. Return on assets (ROA) = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBIT-margen = Driftsresultat / Netto omsætning 13 / 14

14 LINGSKE SEARCH BERL RES Research har siden 1991 udført analyser, rundspørger og undersøgelser både for andre dele af Berlingske Media og for eksterne virksomheder og institutioner. Afdelingen har 5 fuldtidsansatte journalister, økonomer og analytikere samt cirka 20 studerende med en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Vi modtager meget gerne kommentarer, ris og ros til vores brancheanalyser - ring gerne på eller skriv til research@berlingskemedia.dk På forhånd tak Berlingske Research SEARCHBerlingske Kontakt Berlingske Research Pilestræde København K Tlf.: research@berlingske.dk 14 / 14