Notat. Grundvandsforhold - byudvikling af Elev by, Århus. 1 Baggrund... 2
|
|
- Adam Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Grundvandsforhold - byudvikling af Elev by, Århus 9. december 2010 Udarbejdet af Thomas Krom 1 Baggrund Problemstillingen Kvantiteten Hydrogeologi Nedsivningspotentiale Kvaliteten Regnvands- og nedsivningsbassiner Strategi Sikring af vandkvalitet og -kvantitet Forbedring af vidensniveau i forhold til hydrogeologi Bibliography...13 NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Århus C CVR-nr Tilsluttet F.R.I T: F: E: niras@niras.dk D: M: E: thk@niras.dk
2 1 Baggrund Der er et ønske om at foretage byudvikling ved Elev by tæt ved Århus. Da visionen er at skabe en bæredygtig bydel skal konsekvenserne på det hydrologiske system, herunder grundvandet, belyses. Grundvandsforhold vil spille en stor rolle i byens udvikling p.g.a. flere faktorer: En stor del af området ligger i grundvandsdannende oplande for 2 kildepladser (Elsted og Truelsbjerg Vandværk), der tilsammen bidrager med omkring 20 % af den samlede drikkevandsindvinding i Århus Kommune. Der er 3 vandløb, hvoraf 2 har de højeste kvalitetskrav (A målsætning), hvis oplande omfatter dele af byen. Der er flere våde naturområder i byen. Der er et ønske at håndtere regnvandsdelen af spildevandet så meget som muligt indenfor byen. For at prøve at vise systemets kompleksitet, er der på Figur 1 vist en såkaldt mind-map af det hydrologiske system ved Elev Bakker. Figuren beskriver den løbende interaktion mellem menneskers adfærd/praksis og påvirkningen overfladevand og grundvand. Figuren er dog ikke udtømmende for alle de relationer eller faktorer ved området. Én ting man skal lægge mærke til ved figuren er alle de krydsforbindelser: Ved at ændre noget et sted sker der en reaktion flere andre steder. Figur 1. Mind-map af det hydrologiske system. Side 2 / 13
3 2 Problemstillingen Problemstillingen i forhold til grundvand kan opstilles i forhold til: 1. Kvantitet: 2. Kvalitet: a. Der skal være tilstrækkelig grundvandsdannelse i forhold til grundvandsmagasinerne som anvendes til drikkevandsforsyninger (dvs. at der ikke skal indvindes mere vand end der tilføres grundvandsmagasinerne). b. Der skal være tilstrækkelig sekundært grundvandsafstrømning til nærliggende recipienter (bl.a. Bueris og Lisbjerg bæk samt tilløbene) c. Fremtiden vil bringe en stigende grundvandsstand (1; 2). a. En god kemisk og bakteriologisk sammensætning af vandet skal opretholdes. Vandet der nedsives må ikke udgøre en risiko overfor grundvandets kvalitet, således det ikke kan anvendes til drikkevand efter en simpel vandbehandling. b. Grundvandets temperatur skal ikke forhøjes i.f.t. recipienter 2.1 Kvantiteten Det er vigtigt at man opretholder en fornuftig fordeling af grundvand til de rigtige steder. I dag ved man ikke særlig meget om vandbalancen for området, til trods for at bydelen ligger i et OSD-område, har en indsatsplan og indgår i grundvandsmodellen for kortlægningsområde Århus Nord(3). Vi ved dog at projektområdet ligger i en del af det grundvandsdannende opland til Elsted og Truelsbjerg kildepladser. Indledningsvis er det konstateret ved Viby Renseanlæg at nedbør i de senere år har ligget mellem 700 og 800 mm per år, dog er der nogle perioder hvor måleren har været ud af drift (4). Kortlægningsarbejdet ved Århus Nord ifm. opstilling af grundvandsmodel, dokumenterer en årsmiddelnedbør ved Elev-området på 759 mm per år(3). DMI angiver at middelnedbør for Østjylland er 722 mm per år. Klimaprognoser er enige i at nedbørsmængderne vil stige i fremtiden (1; 2). Side 3 / 13
4 Figur 2. Klimaforhold for Østjylland(5). Hovedparten af projektområdet er under landbrugsmæssig drift, og mange af disse arealer er drænet, jf. indhentet drænkort. Derfor må det formodes at der har været problemer med at opnå en optimal afvanding/nedsivning. Ved at ændre arealanvendelsen fra landbrug til bymæssig bebyggelse, og dermed et mindre areal som er til rådighed for nedsivning, må der i høj grad tages hensyn til jordarts- og grundvandsspejlforhold. Dette gælder bl.a. ved design af faskiner, nedsivnings- og regnvandsbassiner samt andre anlæg til lokal afledning af regnvand (LAR). DHI vurderede under arbejdet udført for Århus Amt (3) at nedsivning (nettonedbør) lå mellem 130mm/år og 250 mm/år. Størstedelen af projektområdet ligger i et område hvor nettonedbør er 130 mm/år. Man skal dog holde for øje at disse tal er modellerede og ikke observationer, samt at de bygger på en række antagelser: Klimadata: Nedbør og potentiel fordampning varierer ret meget i området som det ses i rapporterne (3) samt sammenligning med andre datakilder (5; 4). Jordbundsforhold: Jordbundskortet er interpoleret udefra et relativ groft datasæt (få data), samt at de vertikale profiler er ikke specifikke til Elev Bakkers geologi. Arealanvendelse: Modellerne anvender nogle få typer arealanvendelse. Terrænforhold: Modellerne er 1D, d.v.s. at jorden er flad. Endvidere, resulterer 1D modeller i at det ikke er muligt at beskrive horisontal vandtransport i sekundære magasiner, som ligger over et primært grundvandsspejl. Faktisk forekommer disse sekundære magasiner overhovedet ikke i modellerne. Derfor, indgår disse lokale variationer i grundvandsspejlet ikke i beregningerne. Side 4 / 13
5 Variation i nedsivning er størst tæt til overfladen, på grund af skiftende forhold på overfladen mellem regn og fordampning. Den tidslige variation bliver udvisket mere og mere med stigende dybde. Helt oppe ved jordoverfladen kan strømning blive opadrettet, på grund af høj fordampning og transpiration fra planter. Når der ændres på arealanvendelsen bliver hele systemet vendt på hovedet og da systemet er faktisk ret kompleks skal man sikre et ordentligt data grundlag samt foretage beregninger for at sikre en optimal forståelse. Der er en lang række indgreb man kan anlægge for at sikre en tilstrækkelig stor nedsivning. Kunsten er at opstille en løsning som tilgodeser kravene til natur samt en trinvis udvikling af byen. I dag ønsker man en øget afstrømning til de 3 vandløb (2 er A-målsatte vandløb) i området samt at opretholde vandtilstrømning til vandhullet i området. Vandbalancer fra Århus Nord kortlægning er ikke velegnet til bestemmelse af dette da modellens beregningsceller er ret store (250 x 250 m) samt at det øverste beregningslag er ca. 20 meter tykt (3), d.v.s. mindre sandlinser i projekt området indgår ikke i modellen. Fordampning jord og afgrøder Fordampning åbne vand Nedbør Overflade afstrømning Vand til Lisberg bæk Vand til Bueris bæk Magasinering Afstrømning i sekundære grundvandsforekomster Grundvand til dybe primære magasiner Figur 3. Skitse over vandbalance Et væsentligt skridt på vejen til forståelse af systemet er at kunne udfylde tallene for alle de pile på Figur 3. Tidligere undersøgelser i området samt erfaringer fra lignende områder giver kun grove vurderinger for tal såsom nedsivning, grundvandsdannelse og afstrømning i åerne. Men, som det står nu er der ret mange mangler i forhold til at lave detaljevurderinger som behøves for at beregne vandbalancen (Figur 3): Jordartsbeskrivelse: det er vigtig at vide de hydrauliske egenskaber af overjord samt fordeling af sandlinser, ler- og siltaflejringer. Side 5 / 13
6 Grundvandsspejl: Grundvandsspejlet for det primære magasin bør revideres, da det umiddelbart ser ud til at være fejlbehæftet. Ændring af arealanvendelse vil betyde at fordeling af vandet bliver ændret, og at det skal tages i betragtning i.f.t. hvordan og hvor henne vandet nedsiver. Vandføring: der bør vides mere om afstrømning i området, og især om åernes forbindelse til grundvandssystemet Hydrogeologi Hydrologien for området er i høj grad styret af hydrogeologien, d.v.s. jordens hydrologiske egnskaber. Figur 3 viser en skitse over vandbalancens komponenter for området, fordelingsnøglen for de forskellige fraktioner styres af jordens ledningsevne for vand (hydrauliske ledningsevne). Jordarterne har ret forskellige evne til transportere vand, hvor ler har en ringe evne, mens sand og grus har gode evner. Området er præget af leraflejringer hvor der er indlejret linser af sand og grus. Leret jord har et relativt højt poretal (kapacitet for opbevaring af vand), dog er ledningsevnen som regel 100 to 1000 gange mindre end i sandet eller gruset jord. Det kan betyde at leret forhindrer vandstrømningen og dermed vil grundvandsdannelsen være forholdsvis mindre.. Der er konstateret overfladenære sandaflejringer (Figur 4)(6). Overfladenære sandaflejringer kan være en medvirkende årsag til en overfladenær vandafstrømning til recipienter såsom Lisberg Bæk og vandhuller. Sammenhæng og omfang af disse overfladenære sandaflejringer vil være vigtig i en evt. bestemmelse af hvor meget vand der strømmer af til overfladevandsrecipienter samt fordeling mellem de enkelte recipienter. Beliggenhed og omfang af overfladenære sandlag vil også være vigtig i design af faskiner samt regnvands- og nedsivningsbassiner. En anden problemstilling er at sandlinser kan danne et vertikalt sammenhængende system hvorved vand fra jordoverfladen kan strømme ned til primære magasiner. Dette er fordelagtigt m.h.t. at sikre den fornødne vandmængde i grundvandsmagasinerne, hvilket dog også har den ulempe at der er en direkte strømningsbane for forurenende stoffer til primære magasiner. Side 6 / 13
7 Figur 4. Tværsnit gennem jorden ved den nordlig afgræsning af projektområdet. Bemærk sandaflejringer nær overfladen. Boringerne er fra Jupiter(7) samt Geosyd(6). Mangler farvelegender for boringerne!!!! Nedsivningspotentiale Den mængde vand som kan strømme nedad gennem jordlagene er nedsivningspotentiale. Dette er styret af jordens ledningsevne samt dybden til grundvandsspejlet. Ledningsevnen for jordlagene er afgørende, og her skal det udpeges at et tyndt uhensigtsmæssig lerlag kan reducere nedsivningspotentialet ret voldsomt. I nogen tilfælde kan man forbedre nedsivningspotentialet mekanisk. Figur 5. Jordartskort ved projektområdet. Brunt er leret jord, de andre farver er sandet jord. GEUS 1: jordartskort. Grundvandsspejl kan eksistere i flere niveauer, da man kan have et primært grundvandsspejl for dybtliggende magasiner såsom der hvor man indvinder vand fra ved Elsted og Truelsbjerg Vandværk, samt at man kan har sekundære grundvandsspejl som afspejler vandtryk i relativ overfladenære sandlinser(6). Når grundvandsspejlet ligger meget tæt til overfladen kan vandet ikke nedsive eller har vanskelig med det. Sekundære grundvandsspejl ved projektom- Side 7 / 13
8 rådet er stedvis konstateret tæt til overfladen (d.v.s. 1-3 meter under terræn)(6). Jordartskort viser også leret forhold (Figur 5). 2.2 Kvaliteten Projektet må ikke udgøre en risiko overfor Grundvandets kvalitet. Der er generelt en forhøjet risiko for en forringelse af grundvandets kvalitet når landbrugjord overgår til bymæssig anvendelse, dog er der også fordele i forhold til nogle forureningsrisici. Kvaliteten er især vigtig da der er 2 af områdets vandløb er A-målsatte vandløb samt at området delvis ligger i grundvandsdannende områder for 2 vigtige kildepladser. En kendsgerning er at en del af området ligger i et område hvor der er skærpet opmærksomhed overfor evt. forureningskilder såsom listevirksomheder(8) og Kommuneplan 2009 (10). Som hovedregel bør bestemte aktiviteter ikke forekommer i områder med skærpet opmærksomhed, såsom anvendelse af pesticider, renserivirksomhed m.fl.. Vandet bør, for at forbedre fokus på opretholdelse af høj kvalitet, adskilles efter kilde (tag, græsplan, fællesarealer, vejnettet osv.) for at sikre den rette behandling før eller under nedsivning. En fordel, på lang sigt, ved at ændre arealanvendelse fra landbrug til by vil være at risikoen for potentielt forurening fra nitrat (NO 3 ) bliver reduceret kraftigt. Dog, under anlægsfasen kan man ved jordhåndtering frigør nitrat som ligger i de øverste jordlag. Vejvand er en kilde til en evt. forringelse af grundvandets kvalitet p.g.a. salt, uforbrændt brændsel, tungmetaller fra bremser m.fl.; evt. metoder til håndtering af vejvand med henblik på forbedring vandkvalitet behandles i andet notat af 29. oktober 2010 Afvandingsstrategi for byudvikling af Elev by, Århus. Hvor vandet skal nedsives fra faskiner o.l. bør man overveje om der kan anvendes specifikke jord som har en evne for tilbageholdelse af specifikke stoffer er forbundet med vandets afstrømningsområde Regnvands- og nedsivningsbassiner Under nuværende forhold nedsives vandet umiddelbart efter regnvandshændelser, men i fremtiden vil der være en længere eller kortere ophold som overfladevand i regnvands- og nedsivningsbassiner. Dette vand kan evt. bliver noget varmere end regnvand, og føre til en opvarmning af en del af grundvandsystemet. Betydning og omfang af denne proces bør vurderes, samt om evt. konsekvenser fra en opvarmning af dele af grundvandssystemet. Endvidere er vand som opbevares i overfladebassin udsat for en øget risiko for bakteriologisk forurening. Ved design af regnvands- og nedsivningsbassiner kan man med fordel vælge jord og andre materialer som kan rense vand for diverse forureningsstoffer. Side 8 / 13
9 3 Strategi Strategien for grundvandet er todelt: På den ene side er der en overordnet strategi for at sikre at vandets kvalitet og kvantitet vedligeholdes eller forbedres i forhold til recipienter og drikkevandsforsyninger. På samme tid er der en række områder hvor vidensgrundlaget skal forbedres inden man kan designe løsninger til opfyldning af strategiens mål; derfor skal man have en strategi for vidensforbedring. Igangværende og ny forskning peger på et tæt samarbejde på tværs af faggrænser for at opnå optimale løsninger (9; 2). 3.1 Sikring af vandkvalitet og -kvantitet Håndtering af vand skal foretages så at både kvantiteten og kvaliteten holdes på et højt niveau. Der er et bred palet af problemstillinger og løsninger, nogle af de vigtigste præsenteres i følgende oversigt: Problemstilling Vandet som direkte nedsives fra haver og fælles areal må ikke udgøre en forureningsrisiko overfor grundvandsforekomsterne Vandet som direkte nedsiver fra veje, indkørsler m.m. skal have en høj kvalitet Virkemidler Der er flere midler som kan anvendes, bl. a.: Ingen pesticidanvendelse måske indsatsplan Anvendelse af miljøvenlige materialer - lokalplan Ingen bilvask udenfor vaskehaller - Indsatsplan I udlandet har man erfaringer ved at design mose og vandhuller som kan rense vand for diverse miljøfremmede stoffer. Etablering af nedsivningsanlæg med jord som har en høj tilbageholdelsesevne for potentielle forureningsstoffer. Vandet vil blive belastet med miljøfremmede stoffer, derfor er det vigtig at det behandles enten ved nedsivning eller under transport til nedsivningsområder og anlæg. I udlandet har man erfaringer ved at design mose og vandhuller som kan rense vand for diverse miljøfremmede stoffer. Nogle stoffer vil nedbrydes eller tilbageholdes i jorden, dog er det afhængig af stoffet såvel som jordtype. Udnyttelse af naturens egne midler bør derfor overvejes. Side 9 / 13
10 Problemstilling Høj kvantitet af nedsivning Reduktion af overflade afstrømning fra befæstede arealer Sikring af en jævn, grundvandsfødt, afstrømning til vandløb og vandhuller Virkemidler Tidligere undersøgelser tyder på at området ikke har en særlig høj nedsivningspotentiale, til trods for dette har det været muligt at drive landbrug uden at hele området har været drænet. Virkemidler til forbedring af nedsivning er bl.a.: Mekanisk forbedring af tæt overfladenær jord, dog kan det sekundære grundvandsspejl stå så højt at nedsivningen eventuelt vil være begrænset. Anvendelse af belægninger som er infiltrationsåbne Infiltrationsgalleri eller faskiner ASR (Aquifer Storage and Recovery) er en almindelig teknik i udlandet. Kort fortalt omfatter teknikken at, overskydende regnvand pumpes ned i dybe magasiner, hvor senere det indvindes til drikkevand. Det kræver naturligvis en grundig undersøgelse af geokemiske forhold. Strategien har som delmål at, der er ikke sker overløb til vandløb, derfor er det vigtig at anvende virkemidler som begrænser afstrømning fra befæstede arealer (tage, belægninger, indkørsler m.m.) Tagvand kan opbevares (cisterne) og anvendes til husholdningsvand (toiletskylle, bade, rengøring m.m.). I mange lande bruges tagvand til drikkevand. Grønne tage anvendes til reducere tagvandsmængden samt at forsinke afstrømning. Overskydende tagvand bortledes via faskiner eller grøfter så der kan opstår nedsivning under transport. Anvendelse af belægninger som er infiltrationsåbne Belagte områder afdrænes til faskiner o.l. Belagte områder hvor køretøjer opholder sig bortledes til vejvandssystemet. Formålet er at de sekundære grundvandsmagasiner skal være i forbindelse med vandløb og vandhuller. Der er konstateret sandlinser eller sandlag under Lisberg Bæk, så opgaven er at sikre at andre sandlag er i forbindelse med disse, evt. v.h.a. mekanisk forbedringer. Sikre en god forbindelse, via jorden, mellem regnvandsbassiner (kunstige søer) og vandløb, evt. ved genopretning af rørlagt bæk. Anvendelse af faskiner,o.l. til underjordiske magasiner og transport af vand. Side 10 / 13
11 3.2 Forbedring af vidensniveau i forhold til hydrogeologi Den hydrologiske system ved Elev Bakker er kompliceret, og ret heterogent. Derfor er der behov et højt vidensniveau, således at man kan sikre bæredygtigt og funktionelt design. Det anbefales at dataene samles i et system for at kunne danne overblik og dokumentere kvalitet. Modelleringsværktøj kan med fordel anvendes til at lave beregninger for diverse planlægningsscenarier. Dette er også et godt redskab til afprøvning af hypoteser for systemets sammenhæng og responstider. Det er strategisk vigtig at forbedre vidensniveauet på en række områder: Vandbalance Jordsartbeskrivelse & hydrogeologi Nedsivningspotentiale Der er en del usikkerheder omkring vandbalancer i og omkring projektområdet. Især i forhold til de højt målsatte overfladevandsmiljøer vil det være en stor hjælp at kende vandbalancer. Disse vil også være et redskab til kontrollere vurderinger af nedsivningspotentialet, overfladeafstrømning samt konsekvenserne af de foreslåede ændringer i arealanvendelse (og derved vandbalancen). Synkronpejlinger i vandløb og fra drænrør i kombination med meteorologiske målinger er et typisk redskab til vandbalancevurderinger. Jordsarttype styrer hvordan vandet strømmer (vandret samt lodret). Der er en overordnet forståelse for hvilke jordtyper der findes samt fordeling af disse over det primære magasin. Men for at udføre bæredygtigt og pålidelige design for håndtering af regnvand bør man udføre undersøgelser at forbedre vidensgrundlaget. Der er en række mulig metoder: boringer, EM38 (geofysik), slæbgeoelectric (PACES), trenching, m.fl.. Evt. kan man overveje en detaljeret geologisk model som omfatter projektområdet, samt til flankerne af den begravede dal hvor i Aarhus Kommunens kildepladser ligger. Denne vil også være nyttig under detaljeprojektering af systemet til håndtering af regnvand. Nedsivningspotentiale er en kombination af flere faktorer: jordtype, dybde til grundvandsspejl, beplantning, m.fl.. Her bør man kortlægge lokale forhold såsom sekundære og primære grundvandsspejle til vurdering af forbindelse til dybe magasiner (det er også nyttig fra en grundvandsbeskyttelses synspunkt). Endvidere vil bestemmelser af lodrette hydraulisk ledningsevne være nyttig til at reducere usikkerhed omkring nedsivning, f.eks. ved hjælp af infiltrationsringe, sugekopper, neutronsonder, m.m. Side 11 / 13
12 Grundvandskemi Grundvandskemi er et mere omfattende udtryk end grundvandskvalitet, men en bredere forståelse for grundvandskemi kan resultere i viden som kan oplyse jordens kapacitet for at bære (afværge hvis man vil) evt. fremmedstoffer som kunne fremkommer i nedsivende vand og senere grundvandet. Det er uendelig svært at kortlægge jordens iboende egenskaber i forhold til sorbtion/desorption og nedbrydning af forskellige miljøfremmede stoffer. Side 12 / 13
13 4 Bibliography 1. Torben O. Sonnenborg, Britt S. B. Christensen, Lieke van Roosmalen & Hans Jørgen Henriksen. Klimaændringers betydning for vandkredsløbet i Danmark. København : DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE, Jeppesen, Jan. Quantitative hydrological effects of urbanization and stormwater infiltration in Copenhagen, Denmark. Aahus Denmark : Aarhus University, DHI Vand og Miljø. Indsatsområde Århus Nord 02, modellering Dansk Spildevands komité Danmarks Meteorologiske Institut Geosyd. Orienterende Geoteknisk Forundersøgelser for Opførelse af Boligbebyggelser - Tækker Rådgivende Ingeniør A/S GEUS. Jupiter - Danmarks Geologiske & Hydrologiske Database: 8. Aarhus Kommune. Vejledning: Indirekte grundvandsbeskyttelse, I lokalplanlægningen og sagsbehandlingen vedrørende byggesager og miljøgodkendelser. s.l. : Aarhus Kommune, BG-projektet Koblede afkoblinger Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å. s.l. : Kommuneplan Grundvandsklasser og tilhørende retningslinjer for etablering og udvidelse af virksomheder. Side 13 / 13
Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereRegnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?
DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereNærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.
31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereKort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereKan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?
ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereRetningslinje vedrørende nedsivning af regnvand
NOTAT TMC - Natur og Miljø 15-09-2014 Retningslinje vedrørende nedsivning af regnvand Indledning Nedsivning af regnvand fra tage har i flere år være brugt i Høje-Taastrup Kommune i mindre omfang. I forbindelse
Læs mereSammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed
Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereNotat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring
Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereNOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereHåndtering af. ved LAR
EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereNEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET
NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereRebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE
Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling
Læs mereAnsøgning om nedsivning af vejvand
Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereDagsorden Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Orbicon Gentofte
Dagsorden 08.30 09.00: Ankomst og morgenmad 09.00 09.40: Natur og Miljøsamarbejdets bud på retningslinjer for nedsivning, Gladsaxe 09.40 10.00: Nedsivning af tagvand med zink. Hvilke vilkår skal vi stille?
Læs mereTrafik, Vej og Park Hillerød Kommune Att.: John Halkær Kristiansen
Trafik, Vej og Park Hillerød Kommune Att.: John Halkær Kristiansen Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra ny stitunnel under Hillerødvejen ved Nødebovej. Hillerød Kommune har d. 22. oktober 2018
Læs mereFravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog
Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereKort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt
Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag 1021
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU
Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereVurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande
Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereKORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER
KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER PETER THOMSEN, CHEFKONSULENT, GEOFYSIKER, VAND OG NATURRESSOURCER MARGRETHE DALSGAARD BONNERUP, INGENIØR, FORSYNING OG
Læs mereOrientering fra Miljøcenter Aalborg
Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereByudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen
Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereTÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang
Læs mereGrundvandet på Orø en sårbar ressource
Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereNEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK
April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mere