Specialpædagogisk støtte

Transkript

1 SPS kursister 1

2 SPS Specialpædagogisk støtte Specialpædagogisk støtte Rammer og regler r0710.aspx?id= Hvilke støtteformer ydes der tilskud til: Hjælpemidler og instruktion i brugen heraf Personlig assistance og sekretærhjælp Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Særligt udformede undervisningsmaterialer Tegnsprogstolkning og skrivetolkning Hvilke støtteformer ydes der ikke tilskud til: Institutionens andre former for bistand, herunder bl.a. følgende: Specialundervisning eller andre tilsvarende pædagogiske initiativer, der iværksættes med henblik på at afhjælpe utilstrækkelige generelle forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Bygningsmæssige ændringer, som nødvendiggøres af handicappede elevers eller kursisters behov for tilgængelighed. Befordring til og fra institutionen Sygeundervisning Studiestøtten gør, at jeg føler mig som en større del af undervisningen, fordi jeg så får lavet mere af det jeg skal. Det ville jeg ikke kunne gøre alene 2

3 Studiestøtte i praksis faglig læsning struktur i skriftlige opgaver hensigtsmæssig anvendelse af noter + notatteknik planlægning af eksamensperiode, lektielæsning og afleveringer mundtlig præsentation faglige begreber - forståelse anvendelse - udtale Præsentation af fagligt stof Gennemgang af udleveret materiale Præsentation ved en tavle - tavleorden - stavning og brug af forkortelser Fagbegreber - udtale og anvendelse Struktur i præsentation Præsentation af fagligt stof Forståelse af opgaveformulering Eksempler på brugen af SPS-støtte Forståelse af grafer/modeller (se eksempel nedenfor) Forståelse af opgaveformulering: Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om humor. Som en del af artiklen skal du undersøge de humoristiske virkemidler i de to tegneserier (tekst 6 og 7). Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1 (Dansk A, HF, aug. 2010) Minerva-modellen 3

4 Studiestøttetimer Studiestøttetimer afholdes fortrinsvis af en underviser på uddannelsesstedet eller af en person, der af uddannelsesstedet er ansat til at varetage opgaven. De bevilligede timer skal anvendes konkret med eleven i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning eller undervisningsrelaterede aktiviteter, fx gruppearbejde. Underviseren/støttelæreren yder primært sparring og vejledning, så eleven kan udvikle strategier, der støtter indlæring og fastholdelse af faglig viden. Der er tale om en pædagogisk assistance, som skal imødekomme elevernes særlige behov med henblik på at gøre deres læring mere effektiv. Støtten er et supplement til den faglige indlæring, der sker i undervisningen, i gruppe- og projektarbejde, ved fremlæggelser og i læsegrupper. Studiestøttebegrebet dækker over flere aspekter, hvor den støtte, der ydes af en underviser, primært anvendes til formålet beskrevet ovenfor. Begrebet spænder imidlertid bredere, og der kan indgå både kognitive, 4

5 følelsesmæssige og sociale elementer afhængig af elevens udfordringer i en uddannelsessammenhæng. Her kan du finde eksempler på hhv. - den kognitive studiestøtte - den følelsesmæssige studiestøtte og - den sociale studiestøtte. med henblik på at opøve hukommelse og koncentration. Men også at arbejde med studievaner, der tager højde for nedsat koncentration og hukommelse, der ofte er direkte eller afledte kognitive symptomer ved nogle former for psykiske funktionsnedsættelser. Eksempler på kognitiv studiestøtte Støtte til studiestruktur: Støtten kan bestå i introduktion til forskellige studiestruktureringsværktøjer. Det kan være støtte i forhold til at kunne klare det at skulle læse længere tid ad gangen, hvilket kan være en udfordring for nogle støttemodtagere pga. ængstelighed og stressbarhed. Her kan det hjælpe at nedbryde læsemængden i mindre bider og at fokusere på væsentlige dele af - og finde den røde tråd i pensum. Det kan være støtte til at arbejde med stilladsering i forbindelse med opgaveskrivning. Og det kan være støtte til konkret planlægning af studiehverdagen, herunder støtte i at opnå en hensigtsmæssig opdeling/ balance mellem arbejds-/studietid og fritid. Redskaber til koncentration: Det kan være memotekniske øvelser Overblik over skoleåret: Det kan være støtte til at afkode forventninger og reelle krav på uddannelsen med fokus på at klare opgaver et skridt ad gangen. Der kan arbejdes med en realistisk studieplan, evt. i samarbejde med studievejleder, med henblik på at undgå uoverkommelighedsfølelse, der kan lede til undgåelsesadfærd hos støttemodtageren. Eksempler på social studiestøtte Oversættelse af sociale koder: En støttemodtagers funktionsnedsættelse kan skygge for fornemmelsen for almindelige sociale omgangsformer. Her kan studiestøtten fungere som oversætter. Det kan for eksempel være i forbindelse med gruppearbejde, praktik eller i samarbejdet med en vejleder. Her kan studiestøtten hjælpe eleven med at se situationen fra flere vinkler og tale med eleven om hensigtsmæssig adfærd, som en hjælp til at undgå konflikter. 5

6 Motivation til inddragelse af netværk og brug af andre støttemuligheder: Manglende energi, dårligt selvværd og dårlige oplevelser fra tidligere kan betyde, at der kan være en opgave forbundet med at motivere eleven til at deltage i det faglige og sociale tilbud på skolen. Men også i forhold til at motivere støttemodtageren til at gøre brug af studievejleder eller andre støttende funktioner som fx en psykolog, en elevcoach eller lignende. Når jeg har støttelærer på, er jeg koncentreret og får mere ud af timerne Eksempler på følelsesmæssig studiestøtte Støtte til at sikre kontinuitet og fokus på egne ressourcer: Det kan være gennem opmuntring og støtte til at få øje på egne ressourcer og styrker. Og det kan være ved at studiestøtten repræsenterer en ro og kontinuitet, som eleven ikke formår at mobilisere selv. Støtte til mentalisering: En vigtig del af den følelsesmæssige støtte er at oparbejde evnen til mentalisering, hvor der sker en sortering af ydre stimuli og egne følelser. Det kan for eksempel være i forbindelse med gruppesammenhænge, hvor eleven langsomt bliver bedre til at adskille egne og andres følelser, og dermed bliver bedre til at interagere i klassen, gruppen eller med vejlederen. Eller det kan være at eleven skal støttes i at kunne rumme input fra vejlederen eller de andre gruppedeltagere uden at føle sig ramt. Hjælp til at overkomme automatiske negative tanker: Det kan være støtte til at arbejde med selvnedvurderende tanker og social angst. Her foregår arbejdet ved at støttemodtageren eksponeres, dvs. får små tilpassede udfordringer relateret til deres negativer tanker og oplevelser. Det kan for eksempel være at skulle sige noget i klassen eller i forbindelse med gruppearbejde. Der arbejdes med at lede efter alternative fortolkninger på de ofte fastlåste negative tanker, eleverne har om sig selv eller andres syn på dem. Egenomsorg: Nogle støttemodtagere kan, på trods af deres svære psykiske funktionsnedsættelser, have urealistiske høje krav til egen formåen. Der kan derfor være behov for hjælp til, hvordan der kan tages mere hensyn til egne vanskeligheder i en 6

7 krævende studiehverdag. Det kan være ved at arbejde med at opøve en forståelse for, at det er legalt at have nogle begrænsninger samtidig med at støttemodtageren skal blive bedre til at identificere faresignalerne, når belastningerne bliver for store. Der kan arbejdes med at forstå og anerkende egne begrænsninger og at drage omsorg for sig selv, således at det kan virke forebyggende. SPS er studiestøtte og ikke lektiehjælp Søg specialpædagogisk støtte Ønsker du at søge SPS, eller har du spørgsmål dertil, kan du altid hente hjælp hos SPS-vejlederne. Er du ordblind, skal du tage kontakt til Har du andre vanskeligheder eller diagnoser skal du kontakte Susanne Filtenborg Johannesen Heike Møller

8 Plads til dig Facebook.com/skive.viborg.hf.vuc Viborg: Skive: Sidst redigeret: 22/ Gråbrødre Kirke Str. 5, 8800 Viborg Hjalmar Kjems Allé 6, 7800 Skive 8