8500 Undervisningsteori

Transkript

1 Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS FEB 2011

2 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler Har du forslag til ændringer i dette hæfte, så send dem til: Hjemmeværnsskolen Skolesektionen Vesterhavsvej 302, Nymindegab 6830 Nr. Nebel Husk afsender, hvis vi skal sende dig et nyt hæfte Tak for hjælpen Tlf.nr hvs@hjv.dk

3 Velkommen til lektion 2 Du har i foregående lektion blandt andet arbejdet med: Indlæring Motivation og perception samt Undervisningsmål Du skal ved afslutningen af denne lektion have forståelse af begrebet Ydre faktorer og kunne anvende: Undervisningsprincipper, organisationsformer, undervisningsmetoder og undervisningsmidler. Resultatet er tilfredsstillende, når du, ved hjælp af det udleverede materiale, kan: give eksempler på og forklare betydningen af Ydre faktorer, forklare forskelle på modsat rettede undervisningsprincipper samt betydningen af kendskab til undervisningsprincipperne, afgøre hvilke undervisningsmetoder og organisationsformer, der kan anvendes sammen, afgøre hvilke undervisningsprincipper, organisationsformer, undervisningsmetoder og undervisningsmidler, der vil fungere bedst ved to givne målbeskrivelser. Ydre faktorer I første lektion lærte du, at målbeskrivelsen giver dig oplysninger om, hvad eleverne skal kunne, hvilke midler de har til rådighed, under hvilke forhold lektionen skal gennemføres samt hvor godt de skal kunne stoffet efter lektionen. Men der er andre faktorer, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af en lektion. De kaldes ydre faktorer, fordi de udefra indvirker på, hvordan en lektion kan gennemføres. De ydre faktorer kan medføre, at den samme lektion må gennemføres forskelligt fra gang til gang. Vi vil se nærmere på følgende faktorer: Tid Vejret Økonomi Faciliteter Personel Ledelsen Tid Størstedelen af uddannelsen i hjemmeværnet foregår i medlemmernes fritid, dvs. aftener og weekender. Især aftenundervisning giver nogle begrænsninger. Man kan i vinterhalvåret være nødt til at undervise indendørs i fag, som det ville have været mere naturligt at undervise i udendørs (våbenbetjening osv.). Er der gået fjorten dage, siden eleverne sidst beskæftigede sig med emnet, må instruktøren regne med, at de husker betydeligt mindre, end hvis der bare var gået et par timer. Ethvert undervisningsforløb begynder med en omstillingsproces; eleverne skal omstille sig fra privatlivet og arbejdet til at deltage i undervisning. Det stiller store krav til instruktøren. Han skal fange elevernes interesse, skabe aktivitet og motivation lige fra starten. Man kan ikke motivere med tilbagevirkende kraft

4 I det omfang man som instruktør selv har indflydelse på tiden, skal man sørge for at lægge teoriundervisningen først på aftenen og praktikken sidst. Drejer det sig om undervisning i weekenden, bør man tilsvarende placere teorien om formiddagen og praktikken om eftermiddagen. Vejret Også vejret kan tvinge os til at undervise indendørs i fag, det ellers ville være naturligt at gennemføre udendørs. I al undervisning bør eleverne have deres opmærksomhed rettet mod det, der undervises i. Det er især vigtigt, når man skal indlære grundlæggende viden og færdigheder. Står eleverne udenfor og fryser, vil en stor del af deres tanker være rettet mod vejret - og ikke mod det, de skal lære. Det skal man som instruktør tage med i betragtning, når man tilrettelægger sin undervisning. Når det er sagt, må det dog ikke få os til at aflyse arrangementer på grund af dårligt vejr. Drejer det sig om øvelser, feltskydninger osv., kan det tværtimod være ønskeligt, at vejret ikke er for godt. Her drejer det sig ikke om førstegangsindlæring, men om at afprøve noget, man tidligere har lært, under realistiske vilkår. Et af disse realistiske vilkår kan netop være, at man skal kunne løse sine opgaver i al slags vejr. Økonomi Som instruktør skal man altid anvende de rådige midler mest økonomisk. Man skal således sørge for at have de midler til rådighed, der er nødvendige for at motivere eleverne og bringe dem frem til målet, men heller ikke mere. Skal man for eksempel demonstrere et ildoverfald, må man naturligvis bruge den mængde øvelsesammunition, der er nødvendig, for at det skal virke realistisk. Men afgives der skud, der ikke tjener et uddannelsesmæssigt formål, er der tale om spild. Faciliteter Ved faciliteter forstår vi lokaler, skydebaner, øvelses- og skydeterræn. I det omfang, man som instruktør har indflydelse på det, må man sørge for at skaffe sig de mest hensigtsmæssige faciliteter. Men også her kan man være nødt til at gå på kompromis. Lad os forestille os en instruktør, der skal give eleverne en teorilektion efterfulgt af praktisk indøvelse i terrænet. Det mest hensigtsmæssige klasselokale til teorilektionen ligger måske så langt væk fra det bedst egnede terræn, at det vil medføre transporttid (spildtid) på en halv time. Instruktøren kan så vælge at acceptere en halv times transporttid. Han kunne måske også vælge at gennemgå teorilektionen ude i terrænet eller i et ringere lokale i nærheden af terrænet osv. Når man som instruktør skal tilrettelægge sin undervisning, bør man altid overveje fordele og ulemper ved de forskellige løsninger - og så vælge den med flest fordele og færrest ulemper. Personel Til flere undervisningsmetoder kan det være nødvendigt at bruge hjælpere. De kan f.eks. vise færdigheder, være markeringsstyrke, være sikkerheds- eller signalfolk osv. Er der store forskelle i elevernes viden og færdigheder, kan det være nødvendigt at gennemføre undervisningen niveaudelt, hvis alle skal have noget ud af den. Her kommer eventuelle hjælpere til at virke som en slags hjælpeinstruktører. Hvis instruktøren efter en indledende opgave finder det hensigtsmæssigt at dele eleverne i to hold: et stærkt og et svagt, bør han normalt altid selv tage de stærke og lade hjælpeinstruktøren tage sig af de svage elever. Det gælder især ved færdighedsmål, og hvis hjælpeinstruktøren er én af eleverne. Jo dygtigere eleverne er, jo større krav vil de - med rette - stille til instruktørens viden og færdigheder

5 Drejer det sig i stedet om vidensmål, kan man måske lade de dygtige elever arbejde selvstændigt ud fra tilgængelig faglitteratur - selvstudium. Instruktøren kan så selv tage sig af de elever, der har størst behov for hjælp. Uanset hvilken rolle eventuelle hjælpere skal spille i undervisningen, skal man som instruktør gøre sig følgende klart: Hvor mange er der brug for? Skal de have særlige kompetencer? Kan man udtage dem blandt eleverne, eller skal de tages udefra? Skal de have særlig instruktion i forvejen, eller kan de nøjes med en kort instruktion, umiddelbart før de skal i gang? Ledelsen Når man som instruktør har påtaget sig den opgave at undervise, indebærer det normalt, at man inden for en vis tid skal nå et bestemt mål med nogle elever. Hvordan man når målet - valg af metoder og midler - vil sædvanligvis være overladt til instruktøren selv. Det er dog ikke ensbetydende med, at instruktøren på disse områder har frit spillerum. Chefen eller føreren for en enhed vil altid være ansvarlig for uddannelsen, uanset hvem der er sat til at undervise. Det indebærer, at den ansvarlige er i sin fulde ret til at sætte endog snævre rammer, indenfor hvilke uddannelsen skal foregå. Den erfarne instruktør får måske at vide, at han skal undgå en bestemt metode; den uerfarne får i stedet besked på, hvilken metode han skal bruge. Sådanne rammer kan være fastlagt både af økonomiske og pædagogiske grunde. Resume Tiden drejer sig både om, hvor lang tid det er siden kursisterne sidst har beskæftiget sig med emnet og hvordan man skal fordele teori og praktik inden for et undervisningsforløb. Vejret må ikke være en begrundelse for at aflyse undervisning; men kan måske resultere i, at et planlagt udendørs forløb må afholdes indendørs. Selvfølgelig skal du tænke over økonomien vedrørende undervisningen; men den må ikke være en begrænsning i at nå målet. Som instruktør er det vigtigt, at du tilrettelægger i så god tid, at du har mulighed for at bestille de rette faciliteter til undervisningen. Du har som instruktør et stort ansvar. Du skal nemlig ikke bare sørge for dig selv; men også dine eventuelle hjælpere og elever. Der kan være både svage og stærke elever, der hver for sig stiller (forskellige) krav til undervisningen. Ledelsen sætter de mål og rammer, du skal arbejde inden for. Men hvordan du når målet inden for rammerne, er din beslutning! Du kan nu løse opgave 1-5 -

6 Undervisningsprincipper Viden om undervisningsprincipperne er vigtig, da de danner baggrund for meget af det, du kommer til at arbejde med som instruktør. Undervisningsprincipperne er både vigtige i forbindelse med disponering af stoffet, gennemførelse af undervisningen og når man skal fastsætte i hvilken grad og hvordan stoffet skal indlæres. I den forbindelse hænger de nemlig sammen med den taksonomi lektionens mål er beskrevet med. For at kunne anvende undervisningsprincipperne skal du nu studere siderne i Undervisning i praksis (UIP). Resume De undervisningsprincipper du skal forholde dig til, er: Helhedsprincippet Aktivitetsprincippet Erfaringsprincippet Det induktive og det deduktive princip Det funktionelle og det formelle princip Helhedsprincippet understøtter, at mennesker oplever i helheder. Tilrettelægger du din undervisning så eleverne hurtigt får et billede af, hvad målet med undervisningen er, har du brugt helhedsprincippet. Når dette billede er skabt i elevernes hoved, er muligheden for et effektivt samarbejde om at nå målet til stede! Aktivitetsprincippet, der et højt prioriteret, bygger på at læring sker gennem aktivitet, såvel psykisk (vidensmål) som fysisk (færdighedsmål). Den aktive læreproces skaber forståelse og medvirker til at eleverne kan nyttiggøre det lærte i nye situationer. Erfaringsprincippet handler om at tage udgangspunkt i de erfaringer eleverne allerede har, når undervisningen starter, og gennem de aktiviteter undervisningen byder på, at skabe nye erfaringer. Princippet anviser, hvordan definitionen på indlæring, kan udføres i praksis. Det induktive princip anvendes, når eleverne - ved at prøve sig frem - finder frem til den teori, de regler eller den hensigtsmæssige fremgangsmåde, som målet beskriver. Det deduktive princip anvendes, hvor teori, regler og fremgangsmåder først gennemgås og derefter øves. Ved de fleste lektioner kan begge principper anvendes. Det er så instruktørens (din) opgave at vælge dét, der giver det bedste resultat, ud fra bl.a. tid til rådighed og taksonomitrin. Det funktionelle princip bør anvendes i videst mulig udstrækning, da undervisning efter dette princip foregår som i virkeligheden. Kan den virkelige situation ikke skabes (af f.eks. økonomiske, tids- eller materielmæssige grunde), må man anvende det formelle princip. Du kan nu løse opgave 2-6 -

7 Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Når du skal tage beslutning om, hvordan du vil nå målet, skal du blandt andet tage stilling til, hvordan du vil aktivere eleverne. Du skal også vælge mellem forskellige organisationsformer og undervisningsmetoder; hvordan du mikser disse har stor betydning for elevernes udbytte af lektionen. Studer derfor siderne , og i Undervisning i praksis (UIP)! Resume Valg af elevaktiviteter og kombinationen af organisationsformer og undervisningsmetoder har stor betydning for elevernes udbytte af lektionen. Gode valg medvirker til høj motivation og højt aktivitetsniveau - væsentlige forudsætninger for at nå målet med lektionen! Du kan nu løse opgave 3 Undervisningsmidler Når man skal formidle stoffet til eleverne kan man vælge at gøre det på mange meget forskellige måder; men man anvender altid en eller anden form for undervisningsmidler. Undervisningsmidlerne skal du læse om på siderne 82 og i Undervisning i praksis (UIP). Resume Du kan hæve motivationen og aktivitetsniveauet hos eleverne ved at anvende forskellige undervisningsmetoder og organisationsformer; men også ved at variere brugen af undervisningsmidler. Undervisningsmidlerne omfatter: Lærestof Organisatorisk materiel Faciliteter Auditive hjælpemidler Visuelle hjælpemidler Audiovisuelle hjælpemidler Du kan nu løse opgave 4 Afslutning Det var så studiematerialerne til lektion 2 og de tilhørende opgaver. De emner, du har arbejdet med her, vil du få rig lejlighed til at arbejde videre med på Instruktørkursus

8