SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN
|
|
|
- Pia Lorenzen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering og motivation og tegn på samme. - Først en præsentation af problemstillingens hovedspørgsmål (1) - Dernæst syv spørgsmål (a-f) i forhold den undervisning, der skal gennemføres (2) - Endelig (3) nogle resultater fra pilotprojektet, som det er hensigtsmæssigt at inddrage i planlægningen. 1 Problemstilling: Hvordan kan jeg differentiere undervisningen særligt i forhold til sikre og usikre elever, og med hvilke aktiviteter kan jeg motivere disse elever? Hovedspørgsmål Karakteristik af to sikre / to usikre elever: Hvad karakteriserer henholdsvis den ene og den anden gruppe i min klasse, når jeg ser på fagligt niveau, almene arbejdsvaner og særlige psykologiske forhold som tryghed, socialt tilhør, dynamik og spænding, nysgerrighed o.a.? Motivation af sikre / usikre elever: Hvordan kan jeg motivere den ene og den anden elevgruppe i klassen? Differentiering generelt og specifikt: Hvordan kan jeg som helhed differentiere undervisningen i det respektive emne? Hvordan kan jeg specifikt i forhold til sikre / usikre elever differentiere undervisningen i emnet? 1
2 Tilgængelighed gennem vekselvirkning mellem konkret og abstrakt: Hvordan kan jeg gennem sprog og begreber/ ting, billeder eller diagrammer/ krop og bevægelse åbne for forskellige måder at lære på (multimodalitet)? Anvendelse af læremidlerne: Hvordan kan jeg organisere (re-didaktisere) arbejdet med det primære læremiddel, således at henholdsvis sikre og usikre elever, på egen hånd eller i samarbejde med andre, kan arbejde med dem? Hvordan jeg organisere samspillet mellem det primære læremiddel og andre læremidler? En visualisering af problemstillingen kan med danskfaget som eksempel se sådan ud: 2
3 2 Arbejdsspørgsmål til undervisningen a. Elevforudsætninger: Sikre og usikre elever Hvad er karakteristisk for elevernes faglige niveau, almene arbejdsvaner, og psykologiske forudsætninger? To stærke elever: Er gode til at løse og forstå konkrete opgaver. Har et stort ordforråd og kendskab til mange forskellige faglige emner. Arbejder koncentreret og målrette i at løse opgaverne/udfordringerne. (Feiyang og Lara) To svage: Har svært ved at holde koncentrationen i længere tid. Manglende ordforråd eller kendskab til faglige emner. Har svært ved at arbejde koncentreret og målrettet i at løse opgaverne/udfordringerne. (Hadil og Rasmus) Hvilke aktiviteter kan motivere disse elever? Stærke: Motiveres ved at variere undervisningen, og ved at give plads til fordybelse. Udfordringen passer til elevens faglige niveau. Svage: Motiveres ved praktiske opgaver, hvor eleverne skal undersøge/svare på nogle simple og konkrete ting. Udfordringen skal passe til elevens faglige niveau. b. Mål. Faglige, almene og psykologiske mål Hvilke faglige mål (fx præcisere genretræk eller lægge brøker sammen)? Emne: Brøker Faglige nøglebegreber: Forlænge og forkorte brøker. 3
4 Hvilke almene mål (fx arbejde sammen i en gruppe eller lytte aktivt til andre)? - Eleverne skal arbejde individuelt Hvilke psykologiske mål (fx behov for spænding eller tryghed)? 4
5 c. Indhold Emne og aktiviteter og hovedveje Hvad er emnet og hvilke faglige nøglebegreber i emnet er centrale? - Emnet: Forlænge og forkorte brøker Hvilke aktiviteter skal inddrages, og hvordan kan de blandes? - starter med fælles intro på tavlen med udgangspunkt i side Eleverne arbejder individuelt med brøker i elevlab.dk Ting billeder diagrammer Sprog og begreber Krop og bevægelse Hvilke hovedveje skal eleverne gå ad? - Individuelle veje. 5
6 d. Aktiviteter og opgaver i forhold til sværhedsgrad og motivation Hvilke aktiviteter og opgaver i forhold til sværhedsgrad er relevante i forhold til sikre / usikre elever? Sikre elever: Eleverne skal være tilpas udfordret. Der skal være nok opgaver. Usikre elever: Sørge for at for forståelsen er på plads. Hjælpe eleverne i gang med opgaven. Hvilke aktiviteter og opgaver i forhold til oplevelse af mestring, eller ønske om spænding og dynamik, eller ønske om tryghed er relevante i forhold til sikre / usikre elever? - Sikre elever: Opgaver med plads til at de kan vise, hvor meget de kan. - Usikre elever: Opgaver på elevernes niveau, så de oplever mestring. 6
7 e. Tegn på faglig mestring hos eleven som jeg forventer kan gå i enten plus eller minus Tegn PLUS-tegn på mestring MINUS-tegn på mestring Akt./opg. Aktivitet/opgave (beskrivelse): Tegn man kan se efter: Tegn man kan se efter: Brøker i elevlab. Eleverne arbejder koncentreret om opgaven. At eleverne selv eller med et minimum af vejledning kan løse opgaverne. Uro. Frustration. Kan ikke løse opgaverne. f. Tegn på motivation hos eleven, fx spænding, dynamik og tryghed, som jeg forventer kan gå i enten plus eller minus Tegn Akt./opg. PLUS-tegn på motivation MINUS-tegn på motivation Aktivitet/opgave (beskrivelse): Tegn man kan se efter: Tegn man kan se efter: Arbejde med brøker i elevlab. Middel eller høj aktivitet Ivrighed Morskab Markerer hurtigt for hjælp Beder ikke om hjælp Uro 7
8 3 Nogle resultater fra pilotprojektet I forhold til undervisningens forskellige faser skelner vi i undersøgelsen mellem tre faser: Fra pilotprojekter har vi indhentet nogle resultater vedrørende den første fase i undervisningen. I den fase er der nogle tiltag, som vi vil anbefale, at du iværksætter, fordi de har en positiv indvirkning på elevernes motivation og arbejde. Du kan støtte elevernes læring ved at: - Tilbyde struktur: Støtte overblik gennem visualisering af program på tavle o. lign. - Trække på elevernes for-forståelse gennem dialog: Skabe sammenhæng mellem førviden og ny viden - Pege på relevansen af emnet ved at relatere til omverden og tidligere arbejde i klassen - Skabe klar sammenhæng mellem dit oplæg og opgavestillingen i materialet Hvordan kan disse tiltag indgå i din undervisning? Vedrørende fase 2, er det hensigtsmæssigt, at vejledningen specifikt er koblet til at imødekomme behov hos sikre og usikre elever Hvordan kan disse tiltag indgå i din undervisning? 8
idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)
Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed
Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen
Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen
Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
UCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 Formålet med aftagerundersøgelsen
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Studieunit på plejecenter Kristiansminde
Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..
Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael
Effektiv videndeling - i praksis
Effektiv videndeling - i praksis 1 Program I. Formel videndeling II. Kommunikationsstrategi III. Kompetencemodel IV. Formål V. Metode VI. Motivation Tak for denne gang Pauser og ændringer efter behov 2
Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.
Skoleparathed Skoleparathed Dette er en folder, der kan hjælpe os alle med at give et fingerpeg om skoleparatheden. Det kan virke som meget at være opmærksomt på, men det er grundlæggende at huske på:
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Trivsel og bevægelse i skolen
Trivsel og bevægelse i skolen Søren Smedegaard Lektor, Cand. Scient. Idræt Ph.d. stipendiat. Innovationskonference VIA 16-11-2015 Indhold Trivselsdimensioner i skolen Hvorfor skal børn bevæge sig? Effekterne
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Velkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer
Velkomst og præsentation af personalet Oplæg om inkluderende læringsmiljøer Rundtur på stuerne og samling Drøftelser i grupper Tak for i aften Et miljø kan i almindelighed defineres, som de påvirkninger
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Evalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Linjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Ordblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm [email protected] Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel
s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse
Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse
Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte
Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Kvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Fag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Karrieremuligheder i en virksomhed
Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Velkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
dig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Matematik med øjne, ører, hænder og krop
Matematik med øjne, ører, hænder og krop, KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:
Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Sprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.
KvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København
Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen ([email protected]) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise
Gruppe A. Differentiering:
Gruppe A Differentiering: Differentiering i tegneundervisning normalt seende/ farveblinde (specielt i 3D tegning) Udfordring: Støttefag afvikling, struktur, indhold At have flere elever fra forskellige
og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC
Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men
